Fremsat den 4. oktober 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag. til

Transkript

1 Lovforslag nr. L 9 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister og en række andre love 1) (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.) 1 I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som ændret ved 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, 7 i lov nr af 18. december 2012, 4 i lov nr. 616 af 12. juni 2013 og 11 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, ændres»told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet«til:»told- og skatteforvaltningen og Danmarks Statistik« affattes således:» 4. Ved produktionsenhed forstås i denne lov en geografisk adresse, hvorfra en juridisk enhed udøver en aktivitet. Stk. 2. En juridisk enhed kan kun registrere flere produktionsenheder på samme geografiske adresse, hvis produktionsenhederne er registreret med forskellige branchekoder.«3. I 6, stk. 1, udgår»og Beskæftigelsesministeriet« ophæves , stk. 1, nr. 7, affattes således:»7) Navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.«6. I 11, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:»erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om ansvar i forbindelse med registreringer som nævnt i 1. pkt.«7. 11, stk. 7, indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:»stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger om antal ansatte fra eindkomstregisteret og om offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 9 og stk. 2, nr. 8.«Stk. 7 bliver herefter stk I 11 a, stk. 1, 2. pkt., ændres» 11, stk. 1, nr. 1-6«til:» 11, stk. 1, nr. 1-8«. 9. I 12, stk. 3, udgår:»og Beskæftigelsesministeriet«. 10. I 16, stk. 1, udgår:»beskæftigelsesministeriet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysning« , stk. 3-9, ophæves, og i stedet indsættes:»stk. 3. Oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. Stk. 4. Oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196. Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen CQ000250

2 2 Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt. Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke. Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om telefon- og telefaxnummer og adresse må videregives til private. Stk. 8. Oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af en virksomheds præcise antal ansatte til private. Stk. 9. Offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister, skal ved en eventuel videregivelse af de modtagne data overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og i 19, stk. 3, samt regler fastsat i medfør af stk. 7.« affattes således:» 19. Juridiske enheder og produktionsenheder kan registrere, at de ønsker reklamebeskyttelse. Markeringen af, at en enhed er reklamebeskyttet, offentliggøres i registeret. Stk. 2. Reklamebeskyttelse efter stk. 1 medfører, at grunddata, som juridiske enheder og produktionsenheder har registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må benyttes af private juridiske enheder med henblik på direkte markedsføring. Stk. 3. For juridiske enheder og produktionsenheder, der har registreret, at de ønsker reklamebeskyttelse, jf. stk. 1, må grunddata, som har karakter af kontaktoplysninger, alene videregives til tredjemand, hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for modtageren, at enheden er beskyttet.«13. 23, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«14. I 24, stk. 2, ændres»told- og skattestyrelsen«til:»told- og skatteforvaltningen« affattes således:»loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«2 I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. september 2015, som ændret ved 1 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, 2 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, 1 i lov nr af 13. december 2016 og 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring: affattes således:» 18. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber. Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen i Det Centrale Personregister er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt. Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.«3 I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr af 15. november 2013, som ændret bl.a. ved 2 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og senest ved 12 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring: d affattes således:» 15 d. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder. Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksom-

3 3 hedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen i Det Centrale Personregister er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt. Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.«4 I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014, som ændret bl.a. ved 3 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og senest ved 11 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring: affattes således:» 18. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte erhvervsdrivende fonde. Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt. Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.«5 I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som ændret ved 6 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, 8 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og 4 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer: 1. 17, stk. 3-4 ophæves, og i stedet indsættes:»stk. 3. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber. Stk. 4. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder både i aktive og ophørte selskaber. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt. Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.«6 I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 9. september 2016, som ændret ved 13 i lov nr af 13. december 2016, 11 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og 14 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer: 1. I 31, stk. 1, 1. pkt., ændres»stk. 4, 5, 7 og 8«til:»stk. 5, 6, 8 og 9«. 2. I 31, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter»bestyrelse«:», der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion,«. 3. I 31, stk. 3, nr. 6, indsættes efter»offentligheden«:», jf. dog stk. 4«. 4. I 31 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

4 4»Stk. 4. En virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan vælge at lade udvalget varetage opgaven efter stk. 3, nr. 6.«Stk. 4-8 bliver herefter stk I 31, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres»stk. 4 og 5«til:»stk. 5 og 6«. 6. I 31, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres»stk. 1-6«til:»stk. 1-7«. 7. I 31, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres»stk. 7, nr. 4«til:»stk. 8, nr. 4«. 8. I 54, stk. 1, 1. pkt., ændres»stk. 4 og 6«til:»stk. 5 og 7«. 7 I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, som ændret senest ved lov nr. 386 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer: 1. I 10, stk. 3, 4. pkt., udgår», en uafhængig jurist eller advokat«. 2. I 27, stk. 2, nr. 1, ændres»kl «til:»kl «. 8 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 1, nr og 2-5. Stk. 3. 6, nr. 2, har virkning fra førstkommende ordinære generalforsamling eller andet tilsvarende møde. 9 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men 2-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

5 5 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund 2. Lovforslagets indhold 2.1. Offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning Mulighed for adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister Kortere offentliggørelsesperiode af ikke-beskyttede adresseoplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister Adgang til ikke-offentliggjorte adresseoplysninger Opdatering og offentliggørelse af navneoplysninger Oplysninger om stiftere 2.2. Reklamebeskyttelse Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.3. Oplysninger om antal ansatte Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.4. Præcisering af reglerne om produktionsenheder (P-enheder) Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.5. Grundregistrering for virksomheder, der har pligt til at registrere reelle ejere Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.6. CVR-forum Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.7. Klageadgang til Erhvervsankenævnet Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.8. Lovens territoriale anvendelsesområde Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.9. Ændringer i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om det europæiske selskab (SE-loven) Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning Ændring af revisorloven Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning Ændringer i restaurationsloven Bevillingsnævnets sammensætning i Københavns Kommune Gældende ret

6 Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning Beskæftigelse af tjenerelever samt børn og børnebørn af værten under 18 år Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning Den foreslåede ordning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning og baggrund Lovforslaget har primært til formål at give personer, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, f.eks. direktører og bestyrelsesmedlemmer, mulighed for at undgå, at deres privatadresse offentliggøres i registeret. Baggrunden for forslaget er, at der gennem de seneste år har været en række henvendelser fra borgere, der er utilfredse med eller utrygge ved, at deres privatadresser er offentligt tilgængelige i CVR. Det kan f.eks. være personer inden for brancher med adgang til store værdier eller personer, der som en del af deres erhverv er i kontakt med psykisk syge, kriminelle eller andre udsatte personer. Dertil kommer personer, der ønsker adressebeskyttelse af private årsager, herunder f.eks. af hensyn til voldelige ex-partnere mv. Problemstillingen er særligt aktualiseret som følge af, at oplysninger fra CVR i dag er lettere tilgængelige end tidligere. Forslaget medfører, at såfremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) efter 28, stk.1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 (herefter CPR-loven), offentliggøres adressen ikke i CVR. Hvis en person, der har navne- og adressebeskyttelse i CPR ikke ønsker adressebeskyttelse i CVR, kan personen anmode Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen i CPR ikke skal gælde i CVR, således at adressen opdateres og offentliggøres i CVR efter de gældende regler herom. Personer, der ikke har et CPR-nummer, og som derfor ikke kan få adressebeskyttelse i CVR ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan ifølge forslaget anmode Erhvervsstyrelsen om, at deres adresse ikke offentliggøres i CVR. En adresse, der er beskyttet i CPR, og som dermed også ifølge de foreslåede regler vil blive beskyttet i CVR, skal fortsat registreres hos Erhvervsstyrelsen. Det er således alene reglerne om offentliggørelse af adresser i CVR, der foreslås ændret, hvorimod reglerne om registrering af adresser hos Erhvervsstyrelsen ikke foreslås ændret. Offentlige myndigheder vil fortsat have adgang til adresseoplysninger, uanset om disse ikke offentliggøres i CVR. Private, der ønsker at få kendskab til adressen på en person, der er registreret i CVR, men hvor adressen ikke offentliggøres i CVR, fordi vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, vil fremover skulle henvende sig til en kommune og anmode om at få udleveret den beskyttede adresse fra CPR efter CPR-lovens regler herom. Herudover lægges der op til, at privatadressen for personer knyttet til en virksomhed, der er eller har været registreret i CVR, kun opdateres og offentliggøres indtil 3 år efter, at en person er ophørt med at have en aktiv tilknytning til en virksomhed i CVR. I dag offentliggøres oplysningerne i CVR til evig tid, og opdateres indtil 10 år efter ophøret af en registreret persons seneste tilknytning. Forslaget ændrer ikke på, at adresser for virksomheder, der er registreret i CVR, er offentligt tilgængelige i CVR uden tidsbegrænsning. Herudover indeholder forslaget en ændring af reglerne om reklamebeskyttelse, der har til hensigt at gøre det lettere at aftage og videredistribuere data fra CVR om reklamebeskyttede enheder, samtidig med at værdien af reklamebeskyttelsen ikke reduceres. Endvidere foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger fra eindkomstregisteret om antal ansatte angivet i præcise tal og om videregivelse af disse oplysninger til samtlige brugere af CVR. Oplysninger om antal ansatte kan efter gældende ret kun videregives fra CVR til private i fastsatte intervaller. En lang række private dataaftagere har bl.a. i forbindelse med det lovforberedende arbejde over for Erhvervsstyrelsen efterspurgt den foreslåede ændring. Dataaftagerne peger på en stigende interesse for mere præcise oplysninger om antal ansatte i virksomhederne. Mere præcise oplysninger har bl.a. interesse i kreditvurderingssituationer, i salgsøjemed og til statistisk brug. Forslaget indeholder herudover en forenkling af definitionen af produktionsenheder samt en række mindre ændringer af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 (herefter CVR-loven), der har karakter af opdatering og modernisering af loven. Revisorloven foreslås ændret således, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i direktionen, ikke kan være medlem af revisionsudvalget. Endvidere foreslås det at indsætte en bestemmelse om, at en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdel-

7 7 tagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan vælge at lade udvalget varetage revisionsudvalgets opgaver i forbindelse med udpegelse af revisorer og revisionsvirksomheder. Restaurationsloven foreslås ændret således, at en fejl rettes, så Københavns Kommune, som andre kommuner, fritages fra at skulle udpege og aflønne en uafhængig jurist eller advokat til kommunens bevillingsnævn. Dertil kommer en ændring af restaurationsloven, som giver unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn eller børnebørn af værten, mulighed for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, frem til kl Ændringen tilbagefører reglerne til den retstilstand, der var gældende før 1. juli 2017, hvor den seneste ændring af restaurationsloven trådte i kraft. Denne ændring har medført en utilsigtet stramning af reglerne for tjenerelever under 18 år og værters børn og børnebørn under 18 år for så vidt angår deres mulighed for at udføre alle slags opgaver indtil kl. 24 i restauranter, hvor der serveres stærke drikke. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister Gældende ret For så vidt angår kapitalselskaber, dvs. aktieselskaber og anpartsselskaber, er Danmark ifølge Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (1. selskabsdirektiv) forpligtet til at sikre offentlighed om identitet for personer, der kan forpligte et givent selskab og for personer, der deltager i ledelsen af selskabet. Kravet i 1. selskabsdirektiv skal sikre, at enhver tredjemand kan gøre sig bekendt med oplysninger vedrørende selskaber, herunder navnlig om identiteten på de personer, der har ret til at forpligte selskabet. Direktivets krav om offentlighed indebærer, at de oplysninger, der kan sikre identiteten på personer knyttet til kapitalselskaber, enten indføres i registeret eller henlægges i aktmappen, og at en fuldstændig eller delvis genpart af oplysningerne skal kunne indhentes efter anmodning. Offentlighedskravet i direktivet betyder ikke, at personoplysninger nødvendigvis skal være tilgængelige umiddelbart, men blot at de skal kunne tilgås af offentligheden, f.eks. ved henvendelse til det nationale selskabsregister, som i Danmark administreres af Erhvervsstyrelsen. Direktivet stiller ikke krav om, hvilke personoplysninger der skal være tilgængelige, men blot at tredjemand skal kunne opnå fornøden identifikation af de pågældende personer på baggrund af de oplysninger, som stilles til rådighed for offentligheden. Dette kan f.eks. være ved en kombination af navn og adresse eller navn og fødselsdato. Derudover fastsætter direktivet, at der ikke må sondres mellem eller udelukkes kategorier af tredjemænd, hvorfor begrebet tredjemænd ikke kan begrænses til at omfatte selskabets kreditorer. Ifølge 11, stk. 1, i CVR-loven optages der i Det Centrale Virksomhedsregister bl.a. oplysninger om navn, adresse og stilling og CPR-nummer eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere. Ifølge lovens 18, stk. 4, skal oplysninger om stilling, navn og adresse på de pågældende personer til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Det gælder, uanset om personen ikke længere er tilknyttet den pågældende virksomhed, eller om virksomheden er ophørt. Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om, at registrerede personers navn og/eller adresse ikke skal fremgå af registeret. De nærmere betingelser for, hvornår offentliggørelse af en persons navn og/eller adresse kan undlades, fremgår af bemærkningerne til 6 i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. oktober Heraf fremgår det, at styrelsen efter anmodning fra en registreret person helt undtagelsesvist og i enkeltstående tilfælde, hvor der er særlige beskyttelsesværdige hensyn at tage til den pågældende kan undtage oplysninger fra offentliggørelse, jf. 35 i lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj Erhvervsstyrelsen stiller efter fast praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en udtalelse fra politiet, en domsudskrift eller lignende, der sandsynliggør, at der i den konkrete sag foreligger et sådant særligt beskyttelsesværdigt hensyn. Omkring 140 personer har pt. adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. En person, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister i henhold til CPR-loven, får efter gældende regler ikke automatisk navne- og/eller adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Registrerede oplysninger om stilling, navn og adresse opdateres automatisk i Det Centrale Virksomhedsregister fra Det Centrale Personregister indtil 10 år efter, at den pågældende person er ophørt med at være aktiv i virksomheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovens 18, stk. 5. Tilsvarende regler om offentliggørelse og opdatering af personoplysninger gælder for personer registreret i henhold til selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det europæiske selskab, dvs. ledelsesmedlemmer, ejere m.fl. Dog udgik kravet om, at stilling for personer registreret i henhold til de pågældende love skal offentliggøres, ved lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register over reelle ejere), jf. lov nr. 262 af 16. marts Offentliggørelse af personoplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at skabe gennemsigtighed om, hvilke personer der er eller har været tilknyttet hvilke virksomheder. Muligheden for at sammenholde en given persons navn og adresse sikrer en entydig identifikation af den pågældende. Oplysningerne kan eksempelvis være relevante, hvor en given virksomhedsdeltager har handlet an-

8 8 svarspådragende, og tredjemand derfor ønsker at gøre et krav gældende mod den pågældende, og hvor tredjemand derfor har brug for oplysninger, der gør det muligt at finde frem til den pågældende virksomhedsdeltager. Et andet eksempel kunne være, hvor der er behov for at kunne identificere en tegningsberettiget person i en given virksomhed. Offentliggørelsen af navn og privatadresse for personer, der er eller har været knyttet til en virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og offentliggørelsen af oplysninger om personens aktive og ophørte tilknytninger sikrer samtidig, at offentligheden mere generelt kan vurdere, hvorvidt man ønsker at indlede et samarbejde med en virksomhed med den givne personkreds (ejere og ledelsesmedlemmer). Tredjemand, som står over for at skulle indgå en aftale med en given virksomhed, kan f.eks. foretage historiske søgninger i Det Centrale Virksomhedsregister på, om en ejer eller et ledelsesmedlem har en historik med uforholdsmæssigt mange konkurser. Privatadresserne offentliggøres nærmere bestemt med det formål, at private virksomheder eller personer, der ikke har adgang til personnumre, nemt kan opnå sikker identifikation af virksomhedsdeltagere med hyppigt forekommende navne via sammenkobling af navn og adresse Erhvervsministeriets overvejelser Erhvervsministeriet er i de senere år blevet mødt med kritik af, at personer ikke kan få adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre der fremlægges dokumentation, der sandsynliggør, at der er et særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Samtidig har mange personer fundet det uhensigtsmæssigt, at den adressebeskyttelse, de har registreret i ét offentligt register, Det Centrale Personregister, ikke automatisk gælder i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, hvis privatadresse er offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, kan have et ønske om, at adressen hemmeligholdes, hvilket ikke i alle tilfælde kan imødekommes ifølge gældende ret. Der er efter Erhvervsministeriets opfattelse et væsentligt hensyn at tage til de offentlige myndigheder, virksomheder og private borgere, der har gavn af, at der i Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres en lang række oplysninger, herunder personoplysninger. Erhvervsministeriet mener dog samtidig, at der er et tungtvejende hensyn at tage til privatpersoner, der måtte ønske at hemmeligholde deres privatadresse, idet det er opfattelsen, at der kan være fuldt ud legitime grunde til at ønske adressebeskyttelse, og at dette hensyn ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses i henhold til gældende regler. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den gældende ordning for offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til personer, der af den ene eller den anden årsag ønsker at hemmeligholde deres privatadresse. Efter 28, stk. 1, i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og adresse ikke må videregives til private fra Det Centrale Personregister, bortset fra nærmere angivne undtagelser. Beskyttelsen i Det Centrale Personregister bortfalder automatisk efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år. Hvis vedkommende person efter udløbet af beskyttelsesperioden selv ønsker beskyttelsen fornyet, er der ikke noget til hinder herfor, men borgeren skal selv fremsætte anmodningen herom overfor kommunen. Såfremt private ønsker at få oplyst beskyttede navne og adresser fra Det Centrale Personregister, skal en anmodning herom fremsættes overfor en kommune, som skal behandle anmodningen efter CPR-lovens regler herom. Se nærmere under Erhvervsministeriet finder, at det vil være en hensigtsmæssig løsning, at personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, tillige automatisk opnår, at deres privatadresse ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister i den periode, hvor CPRbeskyttelsen er gældende, medmindre personen ikke ønsker at adressebeskyttelsen skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsministeriet finder, at der med den foreslåede løsning er fundet en fornuftig balance mellem behovet for gennemsigtighed om adresseoplysninger og hensynet til privatpersoners ønske om at hemmeligholde deres private adresse. Det forhold, at vedkommende også har registreret navnebeskyttelse i Det Centrale Personregister, foreslås derimod ikke at medføre automatisk navnebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, idet udeladelse af navneoplysninger vil medføre en uforholdsmæssig besværliggørelse af muligheden for identifikation af virksomhedsdeltagerne. Erhvervsministeriet finder herudover, at den gældende ordning, hvorefter privatadresser for personer tilknyttet en virksomhed, der er eller har været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, opdateres i 10 år og offentliggøres til evig tid i Det Centrale Virksomhedsregister, er udtryk for en uproportional regulering i forhold til formålet med denne offentliggørelse, som er at stille personoplysninger til rådighed for offentlige myndigheder og private, blandt andet til brug for kreditorforfølgning. Det er derfor ministeriets vurdering, at der udover muligheden for at få beskyttet adresse i Det Centrale Virksomhedsregister bør ske en afkortning af den periode, hvori ikke-beskyttede privatadresser er offentligt tilgængelige i registeret Den foreslåede ordning På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Erhvervsministeriet en ordning, der tilgodeser hensynet til personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og som af den ene eller den anden grund har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister og samtidig ønsker adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Ordningen tilgodeser herudover hensynet til, at ikke-beskyttede privatadresser ikke offentliggøres i en læng-

9 9 ere periode, end hvad formålet med offentliggørelsen tilsiger Mulighed for adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister Lovændringen vil medføre, at hvis en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister i henhold til CPR-lovens 28, stk. 1, vil vedkommendes adresse ikke blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister. Hvis en person, der har navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, ikke ønsker adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, kan personen anmode Erhvervsstyrelsen om at offentliggøre vedkommendes adresse heri. Adresser, som er beskyttet i Det Centrale Personregister, vil fortsat automatisk blive opdateret i Erhvervsstyrelsens it-systemer, dog uden at der sker offentliggørelse heraf i Det Centrale Virksomhedsregister. Navnet på personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, vil fortsat blive offentliggjort heri uden tidsbegrænsning. Ifølge den foreslåede ordning er det fortsat udgangspunktet, at privatadresser for personer med en tilknytning til en virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres. Enhver kan dog få registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister i henhold til CPR-loven, og der stilles efter CPR-lovens 28, stk.1, ingen betingelser for at få registreret navne- og adressebeskyttelse heri. Navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister bortfalder automatisk efter et år, medmindre kommunen har fundet, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år. Navne- og adressebeskyttelsen kan i øvrigt til enhver tid forlænges med et år ad gangen. Varigheden af adressebeskyttelsen i Det Centrale Personregister foreslås at gælde tilsvarende i Det Centrale Virksomhedsregister. Hvis der er sammenfald mellem en virksomheds adresse og privatadressen for en person, der er tilknyttet virksomheden, vil virksomhedsadressen blive offentliggjort i CVR uden tidsbegrænsning, uanset om personen via navne- og adressebeskyttelse registreret i Det Centrale Personregister også har opnået beskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister af sin privatadresse. Adressen vil kun blive offentliggjort som virksomhedens adresse. Det vil ikke fremgå noget sted i Det Centrale Virksomhedsregister, at personens privatadresse er sammenfaldende med virksomhedens adresse. Baggrunden for den tidsubegrænsede offentliggørelse af virksomhedsadresser er bl.a., at offentlighed om adresserne vurderes at være væsentlig, da krav, der udspringer af virksomhedsdrift, som udgangspunkt rettes mod den juridiske person på dennes adresse. Samtidig skønnes det, at offentliggørelse af virksomhedsadressen kan have betydning i forbindelse med udarbejdelse af statistik over den geografiske fordeling af virksomheder i Danmark, ligesom offentliggørelsen kan have betydning ved en virksomheds valg af geografisk placering på baggrund af en vurdering af det forventede forretningspotentiale i forbindelse med opstart af en ny virksomhed. Enhver har som nævnt ovenfor ret til efter CPR-lovens 28, stk. 1, at få registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, og der er ikke i CPR-loven fastsat betingelser herfor. Den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at ca af de personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister. I dag har ca. 140 personer adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, og som derfor ikke kan få adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, kan ifølge forslaget anmode Erhvervsstyrelsen om, at deres adresse ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister. Forslaget skal sikre, at udenlandske personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, som f.eks. direktører, bestyrelsesmedlemmer eller kapitalejere, sidestilles med personer, der har et CPR-nummer for så vidt angår muligheden for at opnå adressebeskyttelse i registeret Kortere offentliggørelsesperiode af ikke-beskyttede adresseoplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister Lovændringen vil endvidere betyde, at privatadresser fremover alene opdateres og offentliggøres indtil 3 år efter ophøret af en persons sidste aktive tilknytning til en virksomhed registreret i CVR. Et af hovedhensynene bag de gældende regler i CVR-loven om offentliggørelse af adresser i Det Centrale Virksomhedsregister er hensynet til, at kreditorer ved hjælp af de offentliggjorte oplysninger kan finde frem til eventuelle skyldnere. Baggrunden for at det foreslås, at adresser kun offentliggøres i netop 3 år efter, at en persons sidste tilknytning til en virksomhed i CVR er ophørt, er således, at det følger af forældelsesloven, at fordringer som udgangspunkt forældes efter 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Hvor oplysninger om navn og adresse efter gældende ret opdateres i en periode svarende til den øvre forældelsesfrist, dvs. 10 år, følger tidsudstrækningen for offentliggørelsen/ opdateringen med det nye forslag forældelseslovens hovedregel, dvs. 3 år. Det er således Erhvervsministeriets vurdering, at der kun i begrænset omfang er behov for opdaterede adresseoplysninger efter udløbet af 3 år, idet fordringer herefter som udgangspunkt vil være forældede. Det vil være muligt at få oplyst historiske adresseoplysninger hos Erhvervsstyrelsen, på baggrund af hvilke der kan indhentes opdaterede oplysninger fra Det Centrale Personregister. Dertil kommer i øvrigt, at virksomhedsadresser fortsat vil blive offentliggjort uden tidsbegrænsning, og det må formodes, at det oftest er virksomhedsadressen, der er relevant, f.eks. i forbindelse med krav, der udspringer af virksomhedsdrift. Sådanne krav rettes som udgangspunkt mod den juridiske person på dennes adresse. Privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister vil således være offentligt tilgængelige indtil 3 år efter en persons

10 10 sidste aktive tilknytning til en virksomhed registreret i CVR er ophørt, medmindre vedkommende person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister. Perioden vil, sådan som det også er i dag, løbe fra ophøret af en persons seneste registrering, således at adressen først undtages fra offentliggørelse, når personen ikke har været registreret som deltager eller ledelsesmedlem i en periode på 3 år. Er en person eksempelvis ejer af en enkeltmandsvirksomhed og direktør i et aktieselskab, regnes de 3 år fra det seneste af de to tidspunkter, hvor personen er ophørt med at drive den personligt ejede virksomhed henholdsvis udtrådt af selskabet Adgang til ikke-offentliggjorte adresseoplysninger Erhvervsstyrelsen vil fortsat registrere adresseoplysninger i styrelsens it-systemer, uanset om oplysningerne er beskyttede i Det Centrale Personregister. Registreringen sker til brug for udførelse af Erhvervsstyrelsens egne og andre offentlige myndigheders opgaver, herunder kontrolopgaver. Offentlige myndigheder vil fortsat have adgang til beskyttede adresser fra Det Centrale Virksomhedsregister dog ikke ved direkte opslag i registeret, men enten ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen eller ved opkobling til særlige distributionsløsninger, som udbydes af Erhvervsstyrelsen. Det er et krav for myndighedsadgang, at oplysningerne alene anvendes i forbindelse med den pågældende myndigheds lovbundne myndighedsudøvelse, og at myndigheden ikke offentliggør eller videregiver beskyttede adresser. Private brugere af Det Centrale Virksomhedsregister vil derimod ikke længere via registeret i alle tilfælde have adgang til privatadresser for personer tilknyttet en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister. I de tilfælde, hvor en adresse er undtaget fra offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister, enten fordi vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, eller hvor den ovenfor anførte 3-års offentliggørelsesperiode er ophørt, vil private brugere således skulle rette henvendelse til en kommune med en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister efter CPR-lovens regler herom. Private brugere vil således for at finde en privatadresse, som i henhold til den foreslåede ordning ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, skulle henvende sig til en kommune og anmode om at få udleveret adressen i henhold til CPR-lovens 42 eller 43. Kommunen kan opkræve et gebyr på op til 75 kr. for behandling af en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister. Det er en forudsætning for, at en kommune kan behandle en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister, at ansøger kan identificere den person, hvis adresse ønskes udleveret, jf. CPR-lovens 42, stk. 6. Dette kan f.eks. ske ved angivelse af navn og fødselsdato, navn eller personnummer eller navn og adresse for den pågældende. Angivelse af tidligere navn og adresse er tilstrækkelig identifikation. Til brug for identifikationen kan vedkommende forud for henvendelse til kommunen ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen få oplyst fødselsdatoen for en person, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ligesom den senest offentliggjorte privatadresse kan fås ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen. Dertil kommer, at navneoplysninger til enhver tid vil fremgå af Det Centrale Virksomhedsregister. For så vidt angår kommunens behandling af anmodninger om udlevering af en beskyttet adresse fra Det Centrale Personregister følger det af CPR-lovens 42, stk. 5, at en persons navne- og adressebeskyttelse i registeret normalt ikke kan opretholdes over for kreditorer, der agter at tage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring. Den person, der overfor en kommune kan dokumentere, at der foreligger en forfalden, ubetalt fordring på den person, hvis beskyttede adresse vedkommende ønsker udleveret fra Det Centrale Personregister, kan således få udleveret adressen fra registeret. Endvidere kan en kommune i henhold til CPR-lovens 43, stk. 1, imødekomme en anmodning om udlevering af en beskyttet adresse, hvis den pågældende overfor kommunen kan dokumentere en anden retlig interesse heri. Kommunen skal i sådanne tilfælde altid partshøre den person, hvis adresse søges udleveret, inden kommunen træffer afgørelse herom. Hvis den registrerede person protesterer mod udlevering af adressen fra Det Centrale Personregister, skal kommunen foretage en afvejning af hensynet til den retlige interesse i udleveringen og den beskyttedes indvending herimod. Endelig bemærkes det, at en kommunes stillingtagen til en anmodning om udlevering af en beskyttet adresse fra Det Centrale Personregister er en egentlig forvaltningsretlig afgørelse. En afgørelse, hvorved en kommune meddeler afslag på udlevering af en beskyttet adresse fra Det Centrale Personregister, kan påklages til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til private brugere af Det Centrale Virksomhedsregister, om end ordningen vil indebære mindre ulemper for disse. Hvis en offentlig myndighed ønsker en opdateret adresse for en person, som har haft en tilknytning til en virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, efter udløbet af den 3-årige periode, vil den offentlige myndighed ikke kunne få oplysningen fra Det Centrale Virksomhedsregister. Oplysningen vil i stedet for kunne fås fra Det Centrale Personregister via myndighedens eventuelle adgang til opslag i Det Centrale Personregister efter CPR-lovens 32, jf. 31, eller ved en enkeltforespørgsel til en kommune, jf. CPR-lovens 33, stk. 1. En kommune kan opkræve et gebyr på op til 50 kr. for behandlingen af en anmodning om udlevering af en enkeltoplysning fra Det Centrale Personregister efter CPR-lovens 33 stk.1. Virksomheder og privatpersoner vil fortsat kunne identificere de registrerede personer i Det Centrale Virksomhedsregister, dels via den tidsubegrænsede offentliggørelse af navn samt oplysninger om tilknytning til de virksomheder, som personen har eller har haft relationer til som eksempelvis

11 11 ejer, stifter eller ledelsesmedlem, dels ved at anmode Erhvervsstyrelsen om supplerende oplysninger. Styrelsen vil således kunne meddele aktindsigt i ikke-beskyttede adresser, som grundet tre-årsreglen ikke længere er offentliggjort. Der vil endvidere være mulighed for, ved anmodning om aktindsigt, at få udleveret fødselsdato for adressebeskyttede personer, hvilket vil bidrage til at sikre en given persons identitet. Når virksomheden eller personen, der har anmodet om aktindsigt, herefter har kendskab til den pågældendes navn og fødselsdato, vil vedkommende kunne rette henvendelse til en kommune med anmodning om udlevering af opdaterede adresseoplysninger fra Det Centrale Personregister. Det vil altid være muligt at se en persons»ophørte«tilknytninger i Det Centrale Virksomhedsregister, uanset om den givne persons adresse offentliggøres eller ej. Det betyder i praksis, at såfremt en person fratræder alle sine ledelseshverv, vil tidligere tilknytninger til enhver tid stadig fremgå i tilknytning til personens navn i Det Centrale Virksomhedsregister, men uden at personens adresse er offentliggjort. Hvis en person efter ophøret af den 3-årige periode igen indtræder som ledelsesmedlem i en virksomhed eller genåbner sin enkeltmandsvirksomhed, vil man ved en personsøgning fortsat kunne se alle tidligere (ophørte) tilknytninger, personen har haft til andre virksomheder, såvel som den nye tilknytning. Endvidere vil personens privatadresse igen blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister som følge af den nyopståede tilknytning, medmindre vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister Opdatering og offentliggørelse af navneoplysninger Ifølge den foreslåede ordning offentliggøres oplysninger om navnet på de registrerede personer uden tidsbegrænsning i Det Centrale Virksomhedsregister, som det også er tilfældet efter gældende regler, men navneoplysningerne vil dog kun blive opdateret indtil 3 år efter ophøret af den sidste aktive tilknytning til en virksomhed, der er registreret i registeret. Efter gældende regler opdateres navneoplysninger i 10 år Oplysninger om stiftere Forslaget indebærer, at oplysninger om navn og adresse for stiftere ikke opdateres, idet det er vurderingen, at der ikke er behov for en sådan opdatering. Det begrænsede behov for opdatering af stifters navne- og adresseoplysninger skal blandt andet ses i lyset af, at stifters ansvar som udgangspunkt alene vedrører forhold, som ligger forud for registreringen af selskabets stiftelse. Endvidere er tilknytningen som stifter i sagens natur aktiv i hele selskabets levetid, da stifter ikke som et ledelsesmedlem kan stoppe den aktive tilknytning ved at fratræde eller ligesom en ejer ved at sælge sine kapitalandele. Da tilknytningen som stifter således først ophører, når en given virksomhed ophører, begynder den foreslåede 3-års-periode for opdatering, som er foreslået for oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer, først at løbe ved virksomhedens ophør, og kun hvis den registrerede ikke har andre aktive tilknytninger. Stifters navne- og adresseoplysninger ville derfor blive opdateret og offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil 3 år efter at virksomheden, som den pågældende er tilknyttet, er ophørt, hvis oplysninger for stiftere skulle opdateres efter de samme regler som for de øvrige persongrupper. Dette kan i mange tilfælde virke uproportionalt, særligt henset til stifters begrænsede ansvar, jf. ovenfor. Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de ændrede regler om opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navn og adresse for personer knyttet til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister, idet de foreslåede regler forudsætter tekniske tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-systemer, som der skal være tid til at foretage, inden reglerne sættes i kraft. Der vil således blandt andet blive foretaget en tilpasning af it-systemerne, der sikrer, at personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, ikke får offentliggjort deres adresse i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende, og der skal udvikles en funktionalitet, der kan understøtte adressebeskyttelse af personer uden CPR-nummer. Herudover skal der blandt andet foretages tilpasninger og vask af data, så det sikres, at personer, hvis seneste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt for mere end 3 år siden, ikke får offentliggjort deres privatadresse i registeret, og at navneoplysninger ophører med at blive opdateret efter udløbet af 3-års-perioden Reklamebeskyttelse Gældende ret Juridiske enheder og disses underliggende produktionsenheder kan ifølge gældende ret lade sig reklamebeskytte i Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket betyder, at de grundoplysninger, som enhederne har registreret i registeret, ikke må anvendes til reklamehenvendelser. Oplysningerne må i øvrigt heller ikke bruges i forbindelse med andre henvendelser, medmindre der er specifik hjemmel i lov, eller den juridiske enhed har givet sit samtykke. Oplysningen, om hvorvidt en virksomhed eller produktionsenhed er reklamebeskyttet, fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister sammen med offentliggjorte grunddata om virksomheden. Juridiske enheder, der ønsker at modtage grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister om juridiske enheder, der er reklamebeskyttede, skal afgive en skriftlig erklæring overfor Erhvervsstyrelsen om, at ønsket om reklamebeskyttelse vil blive respekteret, at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand klart vil tilkendegive over for denne, at enheden er beskyttet, og at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand vil indhente en skriftlig erklæring fra tredjemand om, at denne vil overholde betingelserne om reklamebeskyttelse.