Indledning. Sammensætning af uddannelsesforløbet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Sammensætning af uddannelsesforløbet"

Transkript

1 Introduktionsuddannelsen i kirurgi ved den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, borg Sygehus Kirurgisk Afdeling, bro Sygehus. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af sygdomme, skader medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Det drejer sig overvejende om diagnostik behandling af sygdomme i gastrointestinalkanalen, lever, galdeveje, pancreas milt, peritoneum, bugvæg, endokrine organer mamma. Uddannelsesforløbet strækker sig over 12 måneder. Gennemført godkendt uddannelsesforløb indebærer, at den uddannelsessøgende skønnes egnet til en kirurgisk speciallægeuddannelse at vedkommende kan søge hoveduddannelse indenfor specialerne kirurgi, karkirurgi, thoraxkirurgi, plastikkirurgi eller uroli. Formålet med introduktionsuddannelsen er at: - Videreudvikle de under turnusuddannelsen erhvervede kliniske kompetencer med specielt sigte på anvendelse indenfor kirurgien. - Sikre identifikation med rollen som læge kirurg. - Kvalificere sig til at tage kliniske beslutninger - Forberede lægen til det fremtidige specialevalg - Sikre kirurgisk egnethed Den uddannelsessøgende trænes i basale kirurgiske færdigheder udbygger sin viden om evne til at skelne mellem normale sygelige tilstande tage stilling til hvorledes den modtagne patient skal udredes, behandles eventuelt opereres. Uddannelsen kan erhverves ved et års ansættelse ved den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, der består af Kirurgisk Gastroenterolisk afdeling A, borg Sygehus Kirurgisk afdeling, bro Sygehus. Sammensætning af uddannelsesforløbet

2 Af hensyn til en gradvis opbygning af de lægelige kompetencer herunder praktiske kliniske operative færdigheder udgøres introduktionsforløbet af 2 perioder med funktion i henholdsvis borg bro i 8 4 måneder. Efter en oplæring i basale kirurgiske færdigheder vil den uddannelsessøgende kunne opnå erfaring i diagnostik behandling af akutte elektive kirurgiske tilstande. Det tilstræbes, at den uddannelsessøgende indenfor de første 3 måneder deltager i et 1 dagskursus i incision, knude suturteknik i et 2 dages kursus i basal kirurgisk teknik. Desuden anbefales det, at den uddannelsessøgende deltager i 1 dages kursus i akutte abdominale tilstande samt i kursus i væske elektrolytterapi, hvis dette ikke har ligget i turnusperioden. Desuden deltager den uddannelsessøgende i de kurser, der i målbeskrivelsen er angivet til introduktionsuddannelsen i kirurgi. Målbeskrivelsen kursusoversigten kan ses på Under ansættelsen bør den uddannelsessøgende i begge perioder friholdes for vagt i mindst 2-4 uger af hensyn til kontinuiteten i oplæringen i kirurgiske færdigheder. Under perioden på borg Sygehus skal den uddannelsessøgende gennemgå moduler angående centrale kirurgiske problemstillinger: 1. Akut abdomen kunne redegøre for symptomer, objektive fund, typiske parakliniske fund behandlingsprincipper. Journalaudit vagtgennemgang af akutte patienter sammen med bagvagt/vejleder. Herefter oplæring i appendektomi under supervision. 2. Sår abscesser kunne redegøre for diagnostik behandling af forskellige typer sår abscesser. Herefter under supervision udføre incision/drænage af pilonidal simple analabscesser behandle sårinfektion. Desuden deltage som assistent i de i afdelingen sædvanligt forekommende operationer efterhånden under supervision åbne lukke abdomen. Når den uddannelsessøgende foretager eller er assistent ved operationer er det en forudsætning, at han på forhånd har sat sig ind i problemstillingen forberedt sig på opgaven ved selvstudium. Dette skal sikres af den ansvarshavende kirurg. Under perioden i bro vil den uddannelsessøgende på lignende måde gennemgå moduler der omhandler: 3. Hernier. Kunne redegøre for anatomiske forhold, objektive fund mulige komplikationer ved medialt lateralt ingvinalhernie femoralhernie samt behandlingsprincipper. Herefter under supervision foretage operation for ukomplicerede hernier. 4. Endoskopi laparoskopi. Kunne redegøre for indikationer for øvre GI endoskopi kende apparatur. Herefter under supervision udføre elektiv øsofagastroduodenoskopi. Kunne redegøre for principper for laparoskopi kende apparatur de sikkerhedsmæssige foreskrifter for anvendelse heraf. Herefter under supervision etablere pneumoperitoneum orientere sig i abdomen. Afdelingsbeskrivelse Indledning:

3 Nordjyllands Amt har ca. 0,5 mio. indbyggere borg Sygehus, Århus Universitetssygehuse, varetager lands-landsdelsfunktionen for hele Nordjyllands Amt, samt en del af Viborg Amt. Sygehuset har endvidere lokalsygehusfunktion for ca indbyggere hovedsygehusfunktion for godt indbyggere. Kirurgien i Nordjyllands Amt har siden 1. januar 2003 gennemgået en udvikling, hen mod oprettelsen af Funktionsbærende Enheder. Fra 1. januar 2004 er kirurgien i Nordjyllands Amt opdelt i 2 Funktionsbærende enheder: FBE Kirurgi Syd der omfatter Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, borg Sygehus Kirurgisk Afdeling, bro Sygehus. FBE Sygehus Vendsyssel omfatter Organkirurgisk Afdeling, Hjørring Sygehus Kirurgisk Afdeling Frederikshavn Sygehus. borg Sygehus opnåede pr. 1. januar 2003 universitetsstatus indgår nu som en del af Århus Universitet. Sygehuset råder over samtlige lægespecialer med undtagelse af dermato-veneroli, idet der er planlagt oprettet plastikkirurgi i borg Sygehus s samlede budgetramme er i ,936 mio. kr. der er i alt en normering på stillinger. Aktivitetsmåltallene for 2003 var antal indlæggelser, samt ambulante besøg operationer. Sygehuset deltager i alle led af den lægelige videreuddannelse. Der er vedtaget en forskningsstrategi for sygehuset, samt strategier for den lægelige videre- efteruddannelse. Sygehuset har indført obligatorisk introduktionprram for nyansatte yngre læger. Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, borg Sygehus: Afdelingen er en del af den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, hvor Kirurgisk Afdeling bro Sygehus så er en integreret del. Udover lokalsygehus funktion, forventes udlagt yderligere elekti-ve kirurgiske linier fra borg Sygehus. Afdelingen i borg råder over 67 senge på bro Sygehus over 49 senge, en del af disse er d dedikeret til uroliske gynækoliske patienter. Både diagnostik behandling har hidtil været varetaget af kirurgisk afdelings læger, men dette skal fremover foregå ved udetjeneste fra borg sygehus af de 2 specialers læger. Afdelingen har et stort for- efterundersøgelsesambulatorium, endoskopi afsnit samt analfysio-li- manometrilaboratorium. Afdelingen har lands- landsdelsfunktion for cardiacancer, livstruende pancreatit, pancreascancer cancer i galdevejene, colitis ulcerosa familiær polypose til reservoirkirurgi, operativ behandling af HNPCC, analcancer, analfysioliske undersøgelser oesophagus- motilitetsundersøgelser. Udover lokal sygehusfunktion, varetager afdelingen behandlingen af iatren galdevejslidelser (ekstrahepatisk), ventrikelcancer, komplicerede tilfælde af morbus Crohn, gastrooesophageal reflux, analinkontinens, obstipation, kompliceret fistelkirurgi, endoskopisk samt laparoskopisk ultralyd-skanning. Afdelingen havde i indlæggelser, heraf godt 70% akutte. Endvidere 7204 ambulante konsultationer, incl. ambulante endoskopier. Afdelingens lægestab er normeret til 10 overlæger, 1 klinisk professor (i opslag), 1 forskningsprofessor, 2 afdelingslæger, 5 1. reservelæger 7 reservelæger. Kirurgisk Gastroenterolisk afdelings indsatsområder indenfor forskning er primært: Cancerkirurgi, vævsmorfoli, sansemotorik biomekanik, koagulationsanalyser, postoperative forløb, samt minimal invasiv kirurgi. Flere oplysninger kan findes på: samt

4 Om uddannelsesprram kompetencekort Uddannelsesprrammet styres dokumenteres ved hjælp af en række kompetencekort en oversigt, hvoraf kompetencekortenes indhold de nødvendige teoretiske praktiske kurser fremgår. I uddannelsesprrammet er der referencer til kompetencekort oversigt samt angivelse af, hvor hvornår de forskellige kompetencer skal erhverves. Bilag: Kompetenceoversigt Eksempel på udfyldt kompetencekort Mål, lærings- evalueringsmetoder Medicinsk ekspert Kliniske problemstillinger Mål Læringsmetoder Ramme ressource Modtage, undersøge vurdere kirurgiske patienter Skrive en struktureret journal, stille en tentativ diagnose tilrettelægge et undersøgelsesprram baseret på diagnosen Ordinere, tolke handle på almindelige biokemiske, billeddiagnostiske klinisk fysioliske undersøgelser Evalueringsmetoder Kompetencekort Audit af journaler Anbefaler kursus: Væskebeh Audit af journaler Audit af journaler kompetence oversigt 2-4 AA 1 AB 2-4 AC

5 Diagnosticere behandle almindelige postoperative komplikationer som fx blødning i hudrande overfladisk infektion Diagnosticere, behandle /eller visitere postoperative komplikationer som fx lungeatelektase, dyb venetrombose lungeemboli Diagnosticere initialt behandle patient i shock samt visitere til relevant behandler Skelne mellem forskellige former for sår Behandle simple postoperative sår med kirurgisk drænage forbindsskiftning demonstrere færdigheder i Sårspaltning Kompression Hæmostasesutur (Blødning/sepsis, blodkomponentterapi) ( Sårgenese/alle typer,rene urene sår, helingsfaser) (Principper for sårrevision, principper for sek suturering) 5 AD Patientliste/ audit(pbu) 5 AE. AF /eller 1 Audit af journaler/ liste 3 AG 3 AH Kirurgiske færdigheder procedurer Mål Læringsmetoder Rammer Ressourcer Evalueringsmetoder Kompete ncekort Ref til kompetence oversigt

6 Navngive de almindeligste kirurgiske instrumenter beskrive funktionen af dem Færdighedskursus basal kirurgisk teknik 2 dg (lokalt - ) kursus Godkendt kursus 2-4 BA Hensigtsmæssigt vælge kirurgiske instrumenter til en given situation kunne anvende dem Færdighedskursus basal kirurgisk teknik 2 dg (lokalt - ) b kursus Godkendt kursus 2-4 BB Hensigtsmæssigt vælge ligatur suturmateriale ved operationer Udføre hæmostase Færdighedskursus (Incision, knude sutur kursus (1 dag)) deloperationer Godkendt kursus 2-4 BC 2-4 BD Suturere væv hud Færdighedskursus Insicion -knude sutur kursus (1 dag) kursus Godkendt kursus 2-4 BE Redegøre for principper sikkerhedsregler ved el-incision el-koagulation Foretage elincision elkoagulation, herunder kunne vurdere hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende dem Demonstration (Insicion -knude sutur kursus, 1dag) (deloperationer) kursus vejledersamtale 4 BF 4 BG

7 Kommunikator Mål Læringsmetoder Rammer Ressoucer Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient til kolleger eller andet sundhedspersonale, på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning Kommunikere med sundhedsmedarbejdere på en sådan måde, at medarbejdernes roller er afgrænsede informationen til disse er afpasset kompetence ansvar således at der gives enslydende meddelelæser til patienter pårørende Informere patienter pårørende om kirurgiske procedurer (inkl. invasive undersøgelser), herunder om forventelig effekt, normale per- postoperative forløb, bivirkninger, komplikationer risici på et niveau i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient, sikre forståelse af opgave Dgl konf., Statusresume med DRG Superviseret stuegang (forstuegang) Superviserede samtaler, ambulatorium Evalueringsmetoder Bedømmelse af opgave Kompete ncekort kompetence oversigt DA DB DC

8 informationen Informere patienter om klagerettigheder, klageveje klagemuligheder Kursus: ledelse, administration samarbejde DD Situationstilpasset informere om dødsfald, herunder om regler for obduktion organdonation Superviseret samtale DE Samarbejder Mål Læringsmetoder Rammer Ressourcer Samarbejde med kolleger andet sundhedspersonale, herunder kunne søge råd hos kolleger andre i eller uden for organisationen Evalueringsmetoder Kompete ncekort 360-graders evaluering midtvejsevaluering EA kompetenceov ersigt Leder/administrator Mål Læringsmetoder rammer ressourcer Redegøre for lovgivningen i lægevirksomhed inkluderende kirurgisk virksomhed Kursus ledelse, administration samarbejde Evalueringsmetoder vejledersamtale Godkendt kursus kompeten cekort kompetenceov ersigt FA

9 Anvende relevante administrative regler love i egen arbejdspraksis For eksempel regler vedr. Ventetids-garanti Informeret samtykke Journalførings-praksis Audit af journaler FB Sundhedsfremmer Mål Læringsmetoder Rammer Ressourcer Rådgive om tiltag, der kan forebygge/forbedre en given patients tilstand Anvende reglerne for anmeldelse af bivirkninger, venerea infektiøse sygdomme Anvende sociallovgivning sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde eller Opgave For eksempel inddrage sociale aspekter ved udskrivelse deltage i udskrivningskonf Evalueringsmetoder Kompete ncekort eller Bedømmelse af opgave GC kompetenceov ersigt GA GB Akademiker Mål Læringsmetoder Rammer Ressourcer Foretage litteratursøgning Kritisk vurdere videnskabelig litteratur lærebøger, herunder uddrage essensen heraf Opgave mundtlig præs. Evidensbaseret gennemgang på konference Opgave mundtlig præs. Evidensbaseret gennemgang på konference Evalueringsmetoder Kompete ncekort kompetenceov ersigt Bedømmelse af opgave HA Bedømmelse af opgave HB

10 Identificere, formidle argumentere et videnskabeligt budskab til kolleger andet personale Opgave mundtlig præs. Formidling af instruks i tværfaglig regi Bedømmelse af opgave HC Professionel Mål Læringsmetoder Rammer Ressourcer Etablere, fastholde afslutte en lægefaglig relation til patienter pårørende Afdelingen/ stuegang informationssamtaler Evalueringsmetoder Kompete ncekort kompetenceov ersigt IA Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis, såsom videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, overholdelse af tavshedspligt Udvise professionel personlig interpersonel adfærd Handle i balance mellem faglige personlige roller, herunder kunne administrere egne ressourcer Erkende egne personlige, faglige etiske grænser Udvise praktiske kirurgiske evner svarende til introduktionslægeniveau For eksempel: Epikrisen 360-graders evaluering IC midtvejsevaluering vejledersamtale midtvejsevaluering ID vejledersamtale IE midtvejsevaluering 360 graders evaluering midtvejsevaluering IF IB

11 Kompetencekort der vedrører herniekirurgi endoskopi skal udfyldes attesteres i bro. Vejledning i udfyldelse af kompetencekort oversigt Kompetenceoversigten er det centrale redskab i den løbende uddannelsestilrettelæggelse indeholder angivelser af målbeskrivelsen/uddannelsesprrammets enkelte kompetencer, vejlederopgaver, kursusaktivitet en oversigt over kompetencekortene. Kompetencekortene omfatter samlet alle kompetencer i introduktionsuddannelsen er det konkrete redskab til vejledersamtalerne i tilrettelæggelsen af specifikke indsatsområder. Kompetencekortene er en hjælp til operationalisering af målbeskrivelsens indhold. Når alle kompetencekort er godkendt kompetenceoversigten er udfyldt er uddannelsesprrammets krav opfyldt. Uddannelsestilrettelæggelsen indebærer koordinering af kompetencer, kursusaktivitet, vejlederopgaver løbende evaluering af opgaver enkelte kompetencer i 360 graders vurdering. Vejlederen planlægger evalueringsprocedure kan foreslå specifikke opgaver eventuelt ved hjælp af Opgavekatalet på DPU (Det Postgraduate Uddannelsesudvalg, borg sygehus) hjemmeside. Kompetencekortene er opdelt i felter, der beskriver Ekspertrollen (Vidensmål Kliniske- tekniske færdigheder) der er desuden mulighed for på hvert kort at anvende de øvrige lægelige roller som Administrator, Akademiker, Professionel, Kommunikator, Samarbejder Sundhedsfremmer. Bstaverne ved disse kompetencer refererer til kompetenceoversigten uddannelsesprrammet. Bag på kompetencekortet er der plads til at registrere patientforløb/operative indgreb gerne med egne kommentarer. Felterne repræsenterer krydspunkter hvor uddannelsesgivende uddannelsessøgende læge samarbejder om en problemstilling i patientforløbet, men det behøver ikke at være den samme patient der refereres til i alle felter i rækken. I felterne er angivet dels specifikke kompetencer dels forslag til relevante problemstillinger. Den uddannelsessøgende anfører initialer (krydspunkt) på uddannelsesgivende læge. Antal af krydspunkter kan variere efter behov kompleksitet af kompetencen. Punktet Feedback kan bruges ved vejledersamtalerne sammen med de uddannelses-koordinerende yngre læger (UKYL) i ajourføring af kompetenceudviklingen prioritering/ planlægning af indsatsområder. På hvert kort kan man vælge en eller flere af de øvrige lægelige roller, d således at alle roller skal være behandlede når alle kompetencekort er godkendt signerede. Nle af disse kompetencer skal erhverves ved en specificeret vejlederopgave som for eksempel litteratursøgning, foredrag eller skriftlig opgave som det fremgår af uddannelsesprrammet. Kompetencekortene signeres af vejleder eller anden senior læge i afdelingen, for eksempel den læge, der oftest har superviseret eller er afdelingens fagspecifikke ansvarlige. Ansvaret for løbende udfyldelse af kompetencekort kompetenceoversigt påhviler den uddannelsessøgende. Det må ikke vente til sidst i uddannelsesforløbet. Kompetencekortene oversigten er en hjælp til den uddannelsessøgende til at holde sig á jour med hvor langt vedkommende er nået i uddannelsen hvilke kompetencer der endnu mangler.

12 Kortene understøtter tanken om problembaseret læring (PBL) i de mange uddannelseskrydspunkter der opstår i den kliniske hverdag. I den daglige prramlægning skal der gives mulighed for at disse krydspunkter forekommer, men det er op til den enkelte læge at udnytte dem. Evaluering af den uddannelsessøgende uddannelsesstedet Metoder til evaluering af den uddannelsessøgende er fastlagt i målbeskrivelsen fremgår af uddannelsesprrammet. Der skal afholdes samtaler med den kliniske vejleder eventuelt med deltagelse af den uddannelsesansvarlige overlæge ved ansættelsens start afslutning mindst en justeringssamtale herimellem. Uddannelsesstedet evalueres ved udfyldelse af bilag E som indsendes til det amtslige videreuddannelsesudvalg. Desuden afholdes der jævnligt 3- timers uddannelsesmøder, hvori de uddannelsessøgende evaluerer uddannelsesstedet. Disse møders indhold afrapporteres til det postgraduate videreuddannelsesudvalg ved borg Sygehus. Endelig kan afdelingen evalueres ved inspektor besøg. Om inspektorordningen se De uddannelsesansvarlige overlæger ved den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd Finn Kallehave Karen Lindorff-Larsen (borg) Fritz Sørensen (bro).