Folkeuniversitetet i København. Program Efterår Undervisning i København Side Undervisning i Nordsjælland Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeuniversitetet i København. Program Efterår 2009. Undervisning i København Side 11-110 Undervisning i Nordsjælland Side 111-114"

Transkript

1 Folkeuniversitetet i København Program Efterår 2009 Undervisning i København Side Undervisning i Nordsjælland Side

2 Tilmelding til forelæsninger og kurser Der er flere måder at tilmelde sig på. Uanset fremgangsmåde så er din tilmelding på plads, når du kan se, at kursusafgiften er trukket på din konto. Du kan gøre brug af følgende tilmeldingsmåder: 1 Vores hjemmeside giver det bedste overblik, og her betaler du med Dankort. Indtast holdnummeret i Lynbestilling og følg vejledningen videre frem. Du modtager dit tilmeldingsbevis kort tid efter. 2 På telefon (åben januar-februar og august-september alle hverdage kl. 8-17). Oplys Dankortnummer, udløbsdato, kontrolcifre og holdnummer til call centret, så tilmelder de dig via vores hjemmeside, og vi sender dig Dankortkvittering og tilmeldingsbevis få dage efter. 3 Udfyld kuponen i det trykte program og vedlæg enten check eller Dankortoplysninger. 4 Personlig henvendelse på vores sekretariat mandag-torsdag kl Betaling med girokort på giro , som findes i det trykte program. Hvis du bruger netbank ved betalingen, skal du i stedet for kortets kode 82 anføre kode 01 og skrive holdnummer og dit private telefonnummer i feltet Besked til modtager. Bemærk at der kan gå op til 7 dage, før vi modtager din giroindbetaling i vores sekretariat. Når vi har modtaget din betaling, er du tilmeldt, så husk at indbetale kursusgebyret tidligst muligt, da nogle hold hurtigt bliver overtegnet. Der kan ikke betales på holdene. Afmelding Hvis du fortryder en tilmelding, kan du flytte hold eller afmelde dig og få din betaling refunderet, hvis du indsender dit kursusabevis, så det er os i hænde senest 14 dage før kursusstart. Vi fradrager et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bemærk venligst at flytning eller afmelding ikke kan ske senere uanset årsag. Det gælder også ved sygdom. Indtegning til studieture og ekskursioner er altid bindende, og tilmeldingen hertil kan ikke afmeldes igen. Forbehold Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale, og sådanne ændringer giver ikke adgang til refundering af betaling, hverken helt eller delvist. Hvis en lærer må aflyse, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningsgang i forlængelse af forløbet, og vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Rabatter Gives i forbindelse med tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Rabatten er 50 kr. for forelæsningsrækker og 100 kr. for kurser på 12 dobbelttimer og 50 kr. ved kortere kurser. Vi har to rabatformer: Aldersrabat for ældre født i 1943 og tidligere. Ungdomsrabat for unge født i 1985 og senere. Er du førstegangsdeltager, skal du dokumentere din alder, når du tilmelder dig. Hvis du tidligere har været tilmeldt et hold og dengang fået rabat, har vi registreret dig i systemet, og du skal ikke dokumentere din alder igen. Ved tilmelding pr. brev kan dokumentationen vedlægges som kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling pr. giro må dokumentationen indsendes særskilt senest den følgende dag. Du modregner selv rabatten i kursusprisen, når du betaler. Folkeuniversitetets adresse er: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 80, Trappe 10, 1. sal. Benyt indgang 76. DK-2300 København S Åbningstid mandag-torsdag kl Telefon Telefax Hjemmeside: Åbningstider Kontoret har åbent mandag-torsdag kl Der er undervisningsfri i uge 42 samt fra 18. december til 3. januar, hvor kontoret også er lukket. Program for foråret 2010 Vi starter forsalg af pladser torsdag den 17. december på vores hjemmeside Fra samme tidspunkt kan du udprinte forårsprogrammet som pdf-fil fra hjemmesiden. Kontoret åbner for tilmelding mandag den 4. januar I dagene op til 1. januar udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste fem semestre. Kataloget kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster.

3 Mens vi skriver er på mange måder et vigtigt år. Folkeuniversitetet i København fylder 111 år og udkommer med dette program, som er nr. 222 i rækken. Vi har ikke mærket meget til finanskrisen. Interessen for ny viden er usvækket, og i skrivende stund har vi 30 procent flere deltagere på vores sommerkurser, end vi havde sidste år. Med efterårets program følger vi op på forårets klimaarrangementer og fejrer 200- året for Charles Darwins fødsel. Vi markerer 20-årsdagen for Berlinmurens fald og kobler os til aktuelle bogudgivelser, bl.a. med fokus på besættelsestiden. Vi belyser fredsprocessen i Mellemøsten, nu hvor Barak Obama kalder til nye forhandlinger, og siger tillykke til Sundhedsstyrelsen, der fylder 100 år, ved at se på danskernes sundhed i et samfundsøkonomisk perspektiv. Vi lægger op til en række af de kommende udstillinger på hovedstadens museer, introducerer et udvalg af teatersæsonens kommende premierer og kaster et blik på dansk kultur med fokus på kulturøkonomi blandt meget andet. Vi har 25 linjestudier med mere end 200 grundmoduler og emnekurser, så det behøver ikke at blive et problem, hvis der ikke er noget ordentligt i fjernsynet! En ny lov om Folkeoplysning er under opsejling, og den kan få stor betydning for Folkeuniversitetets fremtid. Vi har langt ringere vilkår end den øvrige del af folkeoplysningen, og til trods for at vores mange aktiviteter trækker et stort og bredt publikum, mangler vi politisk opbakning og anerkendelse. Så hermed en opfordring til vores politiske beslutningstagere om, at I betænker os i jeres lovforberedende arbejde! Med dette katalog i hånden har du adgang til mere end 300 aktiviteter. Men klik ind på vores hjemmeside Fremover vil vi løbende annoncere nye tiltag på tværs af vores faste semesterprogrammer, og dette katalog kan du også udprinte fra Vi er kommet på plads i vores nye lokaler på Københavns Universitet Amager, og vi glæder os til at tage imod dig og dem, som du læser sammen med. Velkommen til jer alle! Gitte Meltofte Rektor

4 Indholdsoversigt Forelæsningsrækker Indledning... side 11 Teologi, religion, filosofi og idéhistorie Hold 1080 Kanon i fortid og nutid... side 11 Hold 1081 Religionens rolle i amerikansk kultur og politik...side 12 Hold 1082 Natursyn menneskets forhold til naturen før og nu...side 12 Hold 1083 Arbejde, forbrug og pluralisme Hannah Arendts politiske tænkning... side 13 Hold 1084 Wiens drømme og virkeligheder... side 13 Psykologi Hold 1086 Angstlidelser hos børn og unge... side 14 Samfundsvidenskab Hold 1087 Danmark i verden... side 14 Hold 1088 Naturkatastrofer... side 15 Hold 1089 Dansk kultur set med nye øjne... side 15 Hold 1090 Aktuelle sociale problemer i Kina... side 15 Hold 1091 Fedme og livsstilssygdomme som samfundsproblem...side 16 Hold 1092 Klima og regnskovens indianere... side 16 Hold 1093 Krig, samfund og menneske fortid, nutid og fremtid...side 17 Hold 1094 Fredsprocessen i Mellemøsten... side 17 Hold 1095 Selvforståelsen i Centraleuropa Europabilledet i de nye EU-lande..side 18 Hold 1096 Truslen fra Rusland i historisk og aktuelt perspektiv...side 18 Historie, kulturhistorie og arkæologi Hold 1097 Shamanisme og trolddomskunst i Danmark eksempler fra oldtid og renæssance... side 19 Hold 1098 Akhnaton og Nefertites Ægypten...side 19 Hold 1099 Jordan fra Nabatæer til korstog... side 19 Hold 1100 Palæstinas historie frem til side 20 Hold 1101 Antisemitisme og dommedagsforventninger i middelalderen...side 20 Hold 1102 Kvinderne bag Bayeuxtapetets hovedpersoner...side 21 Hold 1103 Det maritime København i middelalderen og renæssancen...side 21 Hold 1105 Magtens pladser... side 21 Hold 1106 Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København - historiske byvandringer... side 22 Hold 1109 Studenter under besættelsen... side 23 Hold 1110 Topnazister ledende personer i det nazistiske Tredje Rige...side 24 Hold 1111 Hvad er russisk kultur?... side 24 Hold 1113 Æbelholt Klosters Brevbog dokumenter fra middelalderens Nordsjælland... side 24 2 indholdsoversigt

5 Sprog, kommunikation og litteratur Hold 1114 Ind og ud af sproget... side 25 Hold 1115 Sproget i litteraturen... side 25 Hold 1116 Retorik og danskhed... side 25 Hold 1117 Litteratur og seksualitet... side 26 Hold 1118 Den kvindelige forfatters værksted...side 27 Hold 1119 Den korte fortælling med langt perspektiv...side 27 Hold 1120 Udviklingen af den moderne roman...side 27 Hold 1121 Modernismen i britisk litteratur sammenbrud og skabende kraft...side 28 Hold 1122 Faust burde være musiker! om Thomas Manns roman Doktor Faustus... side 29 Hold år efter Murens fald tysk litteratur side 29 Hold 1124 Tegnede selvbiografier den grafiske roman som personligt udtryk... side 30 Teater, film og musik Hold 1125 Tre premierer på Det Kongelige Teater...side 32 Hold 1126 Film mellem drøm og virkelighed... side 33 Hold 1127 Mød musikken Sjællands Symfoniorkesters koncerter...side 35 Hold 1128 Glemmer du, så husker jeg dansk populærmusik fra 1945 og frem... side 35 Kunst og arkitektur Hold 1129 Udstilling, formidling og oplevelse af kunst...side 36 Hold 1130 Nicolai Abildgaard kroppen i oprør...side 36 Hold 1131 Nature strikes back relationen menneske-natur gennem tiden...side 37 Hold 1132 Erindring, krop og død hos Christian Lemmerz...side 37 Hold 1133 Fotohistorisk forskning detektiviske nedslag i Billedsamlingen på Det Kongelige Bibliotek... side 37 Hold 1134 Skatte om Rosenborg Slots arkitektur og samling...side 38 Hold 1135 Arkitektur og æstetik i en miljøbevidst tid...side 38 Hold 1136 Nutidskunst i København - gallerivandringer...side 39 Hold 1139 Magtens ø bygninger på Slotsholmen...side 39 Naturvidenskab Hold 1141 Hvad rummer verdensrummet?... side 40 Hold 1142 Planeten Jorden... side 40 Hold 1143 Supernovaer, mørkt stof og mørk energi...side 41 Hold 1144 Den kosmiske forbindelse fra Kvarker til Kosmos...side 41 Hold 1145 Matematikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning...side 41 Hold 1146 Skovens funktioner eksempler fra fortid, nutid og fremtid...side 42 Lægevidenskab Hold 1147 Gamle og nye epidemier hvor er truslen, og hvad kan vi lære?...side 42 Indholdsoversigt 3

6 Specialkurser Indledning... side 11 Teologi, religion og filosofi Hold 2054 Peter, Judas og de tre Maria er... side 11 Hold 2055 De seks paramitaer i tibetansk buddhisme...side 12 Hold 2057 Den moderne samfundsdebat med udgangspunkt i Karl Marx...side 13 Samfundsvidenskab Hold 2058 Politisk islam i Tyrkiet og konsekvenserne for Mellemøsten...side 18 Historie og kulturhistorie Hold 2059 Berlin en kulturhistorisk rejse gennem byens historie...side 22 Hold 2061 Barcelona og Catalonien en kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien... side 22 Hold 2062 Konstantinopels rolle i senantikken...side 23 Litteratur Hold 2063 Cervantes og islam... side 26 Hold 2064 Fiktion og virkelighed i Kirsten Hammans og Christina Hesselholdts forfatterskaber...side 28 Hold 2065 New York en kulturhistorisk rejse gennem byens litteratur og film... side 29 Hold 2067 Proust, Ekelöf og Kierkegaard sprogets illusioner og troens paradokser... side 30 Hold 2068 Engelsk litteratur tekstlæsning: Contemporary Revisions of Classical Myths and Stories...side 30 Hold 2069 Tysk litteratur tekstlæsning: Modernismens gennembrud i Tyskland og Østrig omkring side 31 Hold 2070 Fransk litteratur tekstlæsning: Émile Zolas roman Thérese Raquin...side 31 Hold 2071 Italiensk litteratur tekstlæsning: Primo Levi og glæden ved livet...side 31 Hold 2072 Spansk litteratur tekstlæsning: Vargas Llosas roman La fiesta del chivo...side 32 Teater, film og musik Hold 2073 Teaterledelse og publikumssucces hvordan skabes uforglemmelige oplevelser?...side 33 Hold 2074 Skandinaviske kriminalfilm... side 33 Hold 2075 Tibet på film myte og virkelighed...side 34 Hold 2076 Los Angeles i film og virkelighed et moderne Babylon.....side 34 Hold 2077 Kommer middelalderens musik os ved?......side 34 Kunst og arkitektur Hold 2078 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede...side 40 4 indholdsoversigt

7 Linjestudier: grundmoduler og emnekurser Indledning... side 43 Antikken: Hold 4076 Det antikke Grækenland... side 44 Hold 4077 Det antikke Rom... side 44 Hold 5186 Dagligliv i Romerriget... side 44 Hold 5187 Krig og krigere... side 45 Hold 5188 Vitruvius og Frontin: romersk arkitektur og infrastruktur...side 45 Hold 5189 Vest i Øst: eventyrlige ruinområder i Mellemøsten og Nordafrika...side 45 Antropologi og etnografi: Hold 4078 Kulturel mangfoldighed... side 46 Hold 5190 På sporet af kurderne... side 46 Arkitektur og design: Hold 4079 Europæisk arkitekturhistorie fra antikken til 1400-tallet...side 47 Hold 4080 Det 20. århundredes arkitekturhistorie...side 47 Hold 5191 Chicagos arkitektur... side 48 Hold 5192 Design i det 20. og 21. århundredes...side 48 Hold 5193 Drømmen om Arkadien: den engelske herregård i 1700-tallet...side 48 Hold 5194 Kronen som bygherre : slotte og fæstningsværker, byanlæg og byplanlægning... side 49 Hold 5195 Fra Valhal til Paradis: dansk kunst og arkitektur fra forhistorisk tid til Christian I... side 49 Hold 5196 Københavnske forstæder....side 49 Astronomi: Hold 4082 Galakser og kosmologi... side 50 Hold 5197 Orientering på stjernehimlen og observation fra Rundetårn...side 50 Hold 5198 Det levende Univers... side 50 Hold 5199 Kosmologiens vingesus... side 51 Botanik: Hold 4083 Botanik i efterårsskoven... side 51 Hold 5200 Da planterne gik på land... side 52 Dansk sprog: Hold 4084 Sprogets elementer og struktur... side 52 Hold 5202 Dansk sprog før og nu... side 52 Filmvidenskab: Hold 4085 Filmens virkemidler og historie... side 53 Hold 4087 Filmanalyse og filmteori... side 53 Hold 5203 Jean-Pierre Melville... side 53 Hold 5204 Popcorn Venus: de kvindelige arketyper i film...side 54 Hold 5206 Method Acting i den amerikanske film i 1970 erne...side 54 Hold 5207 Pedro Almodóvar: passionens matador...side 54 Hold 5208 Gus van Sant: mellem kunst og mainstream...side 55 Hold 5209 Ingrid Bergman... side 55 Indholdsoversigt 5

8 Filosofi: Hold 4088 Fra Platon til Wittgenstein: filosofiens historie...side 56 Hold 4089 Etik og politisk filosofi... side 56 Hold 5210 Velfærd, lykke og oplysning... side 56 Hold 5211 Kritik af ledelsesfilosofien... side 57 Hold 5212 Medicinsk etik... side 57 Forhistorisk arkæologi Hold 4090 Fantastiske fortidsfund... side 58 Hold 5213 Danmarks oldtid i nyt lys... side 58 Hold 5214 Vikingetiden set fra nye vinkler... side 58 Geologi: Hold 4091 Hoveddiscipliner og arbejdsmetoder...side 59 Hold 5215 Pladetektonik og økonomiske ressourcer...side 60 Hold 5216 De fossilførende lag i Limfjordsområdet...side 60 Historie: Hold 4092 Fagets metode, teori og kildekritik...side 60 Hold 5217 Den persiske stormagt ca f.kr.....side 61 Hold 5218 Danmark fra 1920 til i dag... side 61 Hold 5219 Danmark fra revolution til genforening side 61 Hold 5220 Fra den sorte død til Christian II: Danmarks historie side 62 Hold 5221 En nation finder sig selv: USA s historie side 62 Hold 5222 En nation møder den moderne tids udfordringer: USA s historie side 62 Hold 5223 Germanien fra Cæsar til kejser Konstantin den Store...side 63 Hold 5224 Det Byzantiske Rige: fra Konstantin I til Konstantin XI...side 63 Hold 5225 Frankrig og Tyskland: fra oldtiden til den franske revolution...side 63 Idéhistorie: Hold 4093 Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie...side 64 Hold 4095 Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin...side 64 Hold 4097 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie...side 65 Hold 4099 Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden... side 65 Hold 4101 Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken og Hegel til Nietzsche og Freud... side 66 Hold 5226 Døden i Venedig: Thomas Manns fortællinger... side 66 Hold 5227 Fra Machiavelli til Montesquieu: de politiske ideers historie fra renæssancen til oplysningstiden...side 66 Hold 5228 Dødens idéhistorie... side 67 Hold 5229 Heideggers kritik af humanismen...side 67 Hold 5230 Om humor og latter... side 67 Hold 5231 Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt...side 68 Hold 5232 Frigørelse og slaveri: Jane Austens Mansfield Park...side 68 Hold 5233 Skammens idéhistorie... side 69 6 indholdsoversigt

9 Jura: Hold 4102 Introduktion til jura... side 69 Hold 5234 Boligjura: lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger...side 69 Kunsthistorie: Hold 4103 Fra antikken til renæssancen... side 70 Hold 4106 Fra den italienske renæssance til postimpressionismen...side 70 Hold 4110 Det 20. århundredes kunst... side 71 Hold 4114 Hvad er kunsthistorie?... side 71 Hold 5235 Honnette ambitioner: 1700-tallets danske billedkunst og arkitektur... side 72 Hold 5236 Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali.side. 72 Hold 5238 Maleriet omkring 1950: Cobra og abstrakt ekspressionisme...side 73 Hold 5239 Leonardo da Vinci og hans tid...side 73 Hold 5240 Nordisk symbolisme... side 73 Hold 5241 De venetianske renæssanceinspirationer, malere og arkitekter omkring Giorgione, Tizian, Veronese og Palladio...side 74 Hold 5242 Jugend, Art Nouveau, Skønvirke: fokus på en dekorativ stil...side 74 Hold 5243 Mennesket og metropolis: et centralt tema i den moderne kunst...side 74 Hold 5245 Fransk maleri i 1700-tallet: maleriets indflydelse på interiørdekoration og kunstindustri...side 75 Hold 5246 Fra den jyske fårehyrde til industriens mænd: dansk malerkunst side 75 Hold 5247 Abstrakt malerkunst fra Kandinsky til i dag...side 75 Hold 5248 Spansk kunst omkring El Greco, Velázquez, Zurbaran og Goya...side 76 Hold 5249 Fra Giotto til Piero della Francesca: florentinsk ungrenæssance og dens forudsætninger... side 76 Hold 5250 Måltidet i billedkunsten... side 76 Hold 5251 Kunstværket i kontekst.....side 77 Hold 5252 Æstetik og kunstoplevelse: om kunstens og kunstoplevelsens filosofi... side 77 Hold 5253 Dansk keramik i det 20. århundrede... side 77 Hold 5324 Fra ungrenæssance til barok: ca side 78 Hold 5254 Guldaldermalere i Italien... side 78 Hold 5255 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Schiele og Kokoschka...side 78 Hold 5256 Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson... side 79 Hold 5257 Billedanalyse... side 79 Hold 5258 Dansk guldalder: kunst, arkitektur og design...side 79 Hold 5325 Kirkeudsmykning i Danmark i nyere tid: en introduktion...side 80 Hold 5259 Postmodernisme og nutidskunst: amerikansk og europæisk kunst og arkitektur side 80 Hold 5260 Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst...side 81 Hold 5261 Dansk kunst ca side 81 Hold 5262 Rum og farve... side 81 Hold 5263 Middelalderens helgener: helgenbilleder i maleri og skulptur...side 82 Hold 5264 Introduktion til fotografi: internationalt modefotografi...side 82 Hold 5265 Fra art decó til streamline: kunsthåndværk og arkitektur ca side 82 indholdsoversigt 7

10 Hold 5266 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso...side 83 Hold 5267 Dada, Duchamp og følgerne... side 83 Hold 5268 Venetiansk arkitektur og billedkunst i middelalder og renæssance...side 83 Hold 5269 Emil Nolde og grænselandet: kunsten og den dansk-tyske forbindelse... side 84 Hold 5270 En nations fødsel: kunsten i kolonitidens, uafhængighedserklæringens og borgerkrigens Amerika...side 84 Hold 5271 Eventyrlige billeder... side 85 Hold 5272 Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson... side 85 Hold 5273 Manet: maler, samfundsrevser og trendsætter...side 85 Hold 5274 Billedanalyse... side 85 Hold 5275 Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden side 86 Hold 5276 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso...side 86 Hold 5277 Billeder i bevægelse: om billedkunstens interaktion med filmmediet... side 86 Hold 5278 Se på verdenskunsten i København...side 86 Litteraturvidenskab: Hold 4116 Litterær analyse... side 87 Hold 4117 Teksten i historien, historien i teksten...side 87 Hold 5279 I storbyens favn... side 87 Hold 5280 Karen Blixens fortællekunst... side 88 Hold 5281 Fra Camilla Christensen til Knud Romer: fornyelser i dansk prosa omkring årtusindskiftet... side 88 Hold 5282 Fra Martin A. Hansen til Four Jacks: fin- og populærkultur i 1950 ernes Danmark...side 88 Hold 5283 Nye nordiske slægtskrøniker... side 89 Hold 5284 Det dramatiske gennembrud: om nybruddet i dansk dramatik fra 1990 til i dag...side 89 Hold 5285 Kunsten at skrive: når fortællingen fungerer side. 89 Musikvidenskab: Hold 4118 Musikkens historie fra middelalder til klassik...side 90 Hold 4119 Nodekendskab og rytmelære: introduktion...side 90 Hold 5286 Giacomo Puccini: operadramatiker i en brydningstid...side 90 Hold 5287 Eventyrlig musik... side 91 Hold 5288 Et ekko af de store: ukendte operaer fra og 1900-tallet...side 91 Hold 5289 Operaens vanvittige kvinder: kvindeskikkelser i 1800-tallet...side 91 Hold 5290 Verdis modne operaer... side 92 Hold 5291 Bibelen og musikken... side 92 Hold 5292 J.S. Bachs musikalske univers... side 92 Hold 5293 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen: et parløb med forhindringer... side 93 Hold 5294 Den engelske og den amerikanske pop- og rockscene i 1960 erne...side 93 Hold 5295 Køn og kunst: George Sand og Frederic Chopin i romantikkens Paris... side 93 Hold 5296 Tjajkovskijs Eugen Onegin i forbindelse med nyopsætningen på Operaen...side 94 Hold 5297 Mozarts operaer i Salzburg... side 94 Hold 5298 Operaer fra barokperioden: side 94 Hold 5299 Den danske sangskat... side 94 8 indholdsoversigt

11 Hold 5300 Richard Strauss Ariadne på Naxos i forbindelse med premieren på Operaen...side 95 Hold 5301 Jul uden Bach og Händel... side 95 Hold 5302 Richard Wagners Tannhäuser i forbindelse med premieren på Operaen... side 95 Hold 5303 Igor Stravinskijs Lastens vej i forbindelse med nyopsætningen på Det Kongelige Teater... side 96 Nærorienten: Hold 4120 Ægypten i Oldtiden... side 96 Hold 4121 Muslimsk kultur... side 96 Hold 5304 Det mellemste Rige i Ægypten... side 97 Hold 5305 Luxor... side 97 Hold 5306 Livet i oldtidens Ægypten og Mesopotamien...side 98 Politologi: Hold 4122 Det videnskabelige studium af politik...side 98 Psykologi: Hold 4123 Personlighedspsykologi... side 98 Hold 4125 Kognitionspsykologi... side 99 Hold 4127 Socialpsykologi... side 99 Hold 5307 Familie, opdragelse og det moderne barnesyn...side 100 Hold 5308 Den menneskelige hukommelse og mnemoteknikker...side 100 Hold 5309 Religionspsykologi... side 100 Hold 5310 Parapsykologi... side 101 Hold 5311 Hvad betyder personligheden for personens tilværelse?...side 101 Hold 5312 Positiv psykologi... side 101 Hold 5313 Kreativitetens psykologi... side 102 Religionshistorie: Hold 4129 Mellemøsten... side 102 Hold 5314 Vestlige esoteriske traditioner fra renæssancen til i dag...side 103 Hold 5315 Buddhistiske traditioner og tekster...side 103 Retorik og kommunikation: Hold 4131 Mundtlig formidling... side 103 Hold 4132 Videregående mundtlig formidling...side 104 Hold 4133 Skriftlig formidling... side 104 Hold 5316 Mundtlig argumentation... side 104 Sociologi: Hold 4134 Sociologiens klassikere... side 105 Hold 5317 Introduktion til Luhmanns systemteori...side 105 Teologi: Hold 4135 Bibelfagene... side 106 Hold 4136 Kirkehistorie og systematik... side 106 Hold 5318 Myte og modernitet: introduktion til Hans Blumenbergs religionsfilosofi... side 106 Hold 5319 Den naive læser: Inger Christensens forfatterskab...side 107 Hold 5320 Viljens begreb i reformation og modernitet...side 107 Hold 5321 Den poetiske kyskhed: tvesyn og opgør i Selma Lagerlöfs forfatterskab... side 107 Indholdsoversigt 9

12 Verden i naturvidenskabeligt perspektiv: Hold 4137 Det matematiske grundlag... side 108 Hold 5322 Matematik: videnskaben om det uendelige...side 109 Økonomi: Hold 4138 Indledende økonomi... side 109 Hold 5323 Finansiel og økonomisk krise og økonomisk politik...side 109 Tilbud i Nordsjælland...side 111 Studierejser...side 115 Send os dine programforslag Dette program er resultatet af et omfattende arbejde udført af programrådets medlemmer og linjestudiernes ledere. De har overvejet, gennemgået og udvalgt de emner, som behandles i de nye forelæsningsrækker og kurser. Savner du emner blandt de forelæsningsrækker og kurser, der har været udbudt de seneste semestre, er du meget velkommen til at indsende forslag. Alle indsendte programforslag indgår i programdrøftelserne. Disse finder sted hvert år i marts og oktober med henblik på programmet det følgende semester. Send dine forslag til i god tid! 10 indholdsoversigt

13 Forelæsningsrækker og specialkurser Forelæsningsrækkerne og specialkurserne giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækkerne omfatter normalt 5 dobbelttimer. I forbindelse med de enkelte forelæsninger har deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Specialkurserne gennemføres sædvanligvis over 7 eller 12 dobbelttimer, hvilket giver mulighed for en mere dybtgående undervisning end forelæsningsrækkerne. Deltagertallet er begrænset, der er mere plads til dialog, og tekstmateriale inddrages i det omfang, det er muligt. KANON I FORTID OG NUTID (forelæsningsrække) Hold 1080: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved lektor, cand.theol. Geert Hallbäck, professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven, lektor, cand.theol. Carsten Pallesen, lektor, ph.d. Nils Holger Petersen og professor Erik A. Nielsen. Tilrettelæggelse: Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck og professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven. Kanon betegner inden for den kristne teologi den afgrænsede samling af skrifter, der hører til Bibelen og tillægges en særlig autoritativ status. Den kristne kirkes kanon blev i hovedtræk fastlagt på et tidligt tidspunkt i kirkehistorien; men der har altid været forskelle imellem de store kristne kirkesamfund, når det gjaldt kanons nøjagtige omfang. For Det Gamle Testamentes vedkom mende er der forskel på den samling, som jøderne anerkender, og den noget større samling, som den tidlige kristne kirke anså for kanonisk. Blandt de ældste kristne skrifter skete der tidligt en udvælgelse af de skrifter, der kom til at udgøre Det Nye Testamente; men enkelte skrifters plads i kanon var længe omstridt. I moderne tid har kanonbegrebet fået ny aktualitet, når man forsøger at etablere fx en kulturkanon eller en litteraturkanon, dvs. en afgrænset liste over værker med en særlig status, autoritet eller betydning, der i en eller anden forstand hæver dem op over mængden af kunst- eller litteraturværker. 1. Den gammeltestamentlige kanon (JH). 2. Den nytestamentlige kanon (GH). 3. Kanon og bibelforståelse i den kristne kirkes historie (NHP). 4. Den bibelske kanon i religionsfilosofisk forståelse (CP). 5. Kanonbegrebet i nutidig kontekst (EAN). 435 kr. PETER, JUDAS OG DE TRE MARIA ER (specialkursus) Hold 2054: 12 torsdage (10/9-3/12) Ved cand.theol. Lone Fatum. Evangelierne i Det Nye Testamente skildrer Jesus som Kristus ved hjælp af de figurer, der omgiver ham. Det gælder Peter, disciplenes talsmand, overgiveren Judas, Maria Magdalene, der møder den opstandne uden at genkende ham, Maria fra Bethania, der salver ham til hans begravelse, og Maria, hans mor, der ikke forstår, men gemmer alt i sit hjerte. Alle udfører de deres roller i samspil med Jesus, og fordi de som typer og symbolske figurer er udformet så overraskende forskelligt fra evangelium til evangelium, illustrerer de, hvordan Kristus-fortolkningen har udviklet sig i den nytestamentlige tradition. For at sætte den kanoniske tradition i perspektiv vil vi tillige se på, hvordan figurerne FORElæsningsrækker og specialkurser 11

14 genbruges i apokryfe evangelieskrifter som fx Thomasevangeliet, Marias Evangelium og Judasevangeliet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. RELIGIONENS ROLLE I AMERIKANSK KULTUR OG POLITIK (forelæsningsrække) Hold 1081: 3 torsdage (5/11-19/11) Ved adjunkt, ph.d. Lars K. Bruun, ekstern lektor, cand.mag. Carin Laudrup og lektor, ph.d. Morten Warmind. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Bagsværd Kirke. Amerikansk kultur og politik kan ikke tænkes uden religion. Dette går tilbage til tidligt i 1600-tallet, hvor de første puritanere kom til den nye verden for at finde fred fra politisk og religiøs forfølgelse i England og senere. Den puritanske ånd er en del af den amerikanske folkesjæl den dag i dag. Ikke desto mindre bygger den amerikanske forfatning på en skarp adskillelse mellem stat og kirke, den såkaldte wall of separation. Med tre forskellige indfaldsvinkler giver forelæsningerne hvert sit bud på, hvordan og hvorfor religion er fundamentet i amerikansk selvforståelse. På det samfundsmæssige niveau tages der udgangspunkt i indsættelsen af Barack Obama, som aflagde ed på Abraham Lincolns bibel. Sammenhængen mellem religion og politik er her tydelig. På det historiske niveau belyses Thomas Jeffersons forhold til kristendom og oplysningstidens tanker, og på det strukturelle niveau kastes der et blik på de religiøse institutioners mangfoldighed og sameksistens med udgangspunkt i hovedstaden Washington, D.C. 1. Barack Obama forandring gennem tradition (CL). 2. Thomas Jeffersons teologi (LKB). 3. En religionssociologisk analyse af amerikansk religion (MW). Bagsværd Kirke, Taxvej kr. Husk at medbringe dit tilmeldingsbevis til undervisningen hver gang. DE SEKS PARAMITAER I TIBETANSK BUDDHISME (specialkursus) Hold 2055: 1 lør-søndag (28/11-29/11) Hold 2056: 1 lør-søndag (5/12-6/12) Ved forskningsbibliotekar, cand.mag. Anne Burchardi. Bodhicitta-begrebet spiller en central rolle i Mahayana-buddhismen. I de klassiske indiske sutraer og i de tibetanske grundtekster forklares det på tre forskellige niveauer. For det første anvendes begrebet om det korrekte udgangspunkt, for det andet om en spirituelt befordrende proces og for det tredje om resultatet af Mahayana-vejen. Det første niveau er en omsorgsfuld empati for andre som udgangspunkt. Det andet niveau er aktivt engagement i meningsfuld adfærd - også kaldet de seks paramitaer, mens det sidste niveau refererer til erkendelse af fænomeners mangel på konkret eksistens. I kurset vil vi hovedsagelig fokusere på det andet niveau, nemlig de seks paramitaer. Samtidig vil vi analysere forholdet mellem udgangspunkt og resultat. Det kan anbefales at orientere sig i Gambopa: Befrielsens Juvel. En grundbog i tibetansk buddhisme, oversat af Birgit Scott (Forlaget Løvens Brøl). (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. NATURSYN menneskets forhold til naturen før og nu (forelæsningsrække) Hold 1082: 5 mandage (2/11-30/11) Ved lektor, ph.d. Sune Frølund, seniorforsker, ph.d. Christian Gamborg, forfatter Kjeld Hansen, undervisningsadjunkt, cand. scient. Tina Hansen, lektor, fil.dr. Jette Hansen-Møller og filmarkivar, ph.d. Palle Bøgelund Petterson. Tilrettelæggelse: Adjunkt, ph.d. Marianne Høyen. Forelæsningsrækken handler om, hvordan vi i Vesten på den ene side har forstået naturen som det modsatte af kultur, teknik og opdragelse, på de anden side har gjort naturen til en ideologi. Det er med andre ord uklart, hvad natur er eller skal forstås som. Denne uklarhed slået igennem både i humanistiske og naturfaglige videnskaber og i dagens debat. 12 forelæsningsrækker og specialkurser

15 Vi skal efter en introduktion se, hvordan skiftende natursyn har afspejlet sig i dansk dokumentarfilm gennem en periode på 100 år. Vi skal videre høre, hvordan forskellige gruppers forestillinger om naturens beskaffenhed har haft betydning for, hvordan det danske landskab ser ud. Dernæst illustreres det, hvordan natursyn indvirker på vores forståelse af grænsen mellem by og landskab, som efterhånden udviskes, og endelig skal vi møde den dramatiske forarmelse af det danske landskab, der har fundet sted gennem de seneste 250 år samt præsenteres for et bud på fremtidens genopretning af naturen. 1. Hvad er natur? (SF) 2. Natursyn i dansk dokumentarfilm (PBP). 3. Landskabet i brug (JHM). 4. Naturen i byen og landskabet (TH og CG). 5. Det tabte land (KH). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. DEN MODERNE SAMFUNDSDEBAT med udgangspunkt i Karl Marx (specialkursus) Hold 2057: 12 tirsdage (8/9-1/12) Ved mag.art. & cand.mag. Gitte Pedersen. Navnet Karl Marx dukker op igen i den moderne samfundsdebat, også fra sider, man ikke havde ventet. På kurset vil vi med udgangspunkt i moderne samfundstænkere som bl.a. Zygmunt Baumann, Slavoj Zizek og Enrique Dussel se, hvordan Karl Marx tanker kommer til udtryk i debatten. Vi vil i den sammenhæng indkredse det filosofiske tankegods fra Marx som fremmedgørelsen, dialektikken, antropologien og den historiske materialisme. På baggrund heraf vil vi forsøge at afklare, om Marx tanker er så ubrugelige og døde, som nogle påstår, eller om han rent faktisk kan give nogle bud på nutidens samfundsproblemer. En tekstsamling sælges på holdet. Dette program kan udprintes som pdf-fil fra Folkeuniversitetets hjemmeside ARBEJDE, FORBRUG OG PLURALISME Hannah Arendts politiske tænkning (forelæsningsrække) Hold 1083: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved BA Claus Christoffersen. Filosoffen Hannah Arendt( ) repræsenterer et af de stærkeste bud på en politisk tænkning, der kan svare på udfordringen efter murens fald: Arendt går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænkning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien arbejde og forbrug bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund Men det politiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i den forbindelse, at hendes tale om ondskabens banalitet skal forstås. 1. Hannah Arendts liv. 2. Mennesket som politisk væsen eller økonomisk og socialt dyr. 3. Arbejdets og forbrugets dominans i den moderne verden 4. Den stabile menneskelige verden og hvorfor den er truet i dag. 5. Pluralisme, handling og tænkning og det ondes banalitet. Tilbud om studierejser, se side kr. WIENS DRØMME OG VIRKELIGHEDER (forelæsningsrække) Hold 1084: 5 mandage (2/11-30/11) Hold 1085: 5 mandage (2/11-30/11) Ved BA. Claus Christoffersen, lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, vicedirektør, cand. mag. Kirsten Flagstad, mag.art. Svend Bøgh Nielsen og ph.d. Herman Schmid. Tilrette- FORElæsningsrækker og specialkurser 13

16 læggelse: Vicedirektør, cand.mag. Kirsten Flagstad. Jeg må fælde en tilintetgørende dom: Wien forbliver Wien, og det er det værste, man kan sige om denne by således sagde kabaretforfatteren Alfred Polgar om sin hjemby. Det er en tilbagevendende kritik af den konservative kulturmetropol, at den er stivnet; at Wien hænger fast i mozartkugler og wienervalse. Imidlertid viser byens udvikling, at denne konservative basis netop har været et særdeles frugtbart modspil til kunstneriske og videnskabelige nybrud. Store personligheder som Gustav Klimt, Sigmund Freud, Arnold Schönberg og nutidens forfattere Elfriede Jellinek og Thomas Bernhard har alle suget næring fra Wiens traditionsrige kulturelle scene, men i samme åndedrag fornyet og kritiseret denne. Dette samspil mellem konservatisme og opgør finder sit mest prægnante udtryk i Wiens overgang til det 20. århundrede, hvor Wien fremstår som en smeltedigel for kunstneriske og videnskabelige tanker. 1. Monarki og marxisme: habsburgernes Wien og den politiske modernitet (CC). 2. Videnskabelig eksakthed og sjælelige rystelser: filosofi og psykologi (SBN). 3. Byens ornamentering og menneskets blottelse: arkitekternes og kunstnernes Wien (KF). 4. Europas musikalske centrum: underholdnings- og kompositionsmusikkens landvindinger (MF). 5. Litterært liv: kaffehusene og teatret (HS). (ved metrostation Islands Brygge). 435 kr. ANGSTLIDELSER HOS BØRN OG UNGE (forelæsningsrække) Hold 1086: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved cand.psych. Patrick Bender, adjunkt, cand.psych. & ph.d. Barbara Hoff Esbjørn, post.doc,. ph.d. Mette Høyer, lektor, cand. psych. Ingrid Leth og ph.d.-studerende, cand.psych. Marie Louise Reinholt-Dunee. Tilrettelæggelse: Adjunkt, cand.psych. & ph.d. Barbara Hoff Esbjørn. Angst er en overset og underdiagnosticeret lidelse hos børn og unge. Udenlandsk forskning tyder på, at ca. 10 % af alle børn og unge lider af angst, der belaster dem i deres udvikling. Angst hos børn er overset, fordi der mangler viden om, hvornår angsten bliver sygelig, hvordan den opstår, og hvad der bidrager til at vedligeholde den. En øget viden vil hjælpe forældre og professionelle til at blive bedre til at identificere problemerne og henvise børnene til behandling. Forelæsningsrækken sigter mod at give deltagerne kendskab til diagnosticering, forekomst, teoretiske modeller for udvikling af angst og viden om behandling af de mest hyppigt forekommende angstlidelser hos børn og unge. Forelæserne er alle tilknyttet Copenhagen Child Anxiety Project, et projekt ved Københavns Universitet, hvor der forskes i angst hos børn og mulighederne for at forbedre behandlingen af dem. 1. Diagnosticering og forekomst (BHE). 2. Teoretiske forståelsesmodeller (PB). 3. Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling (IL). 4. Familie-dynamiske aspekter med særlig vægt på forældre-barn samspil (MH). 5. Kognitive aspekter med særlig vægt på opmærksomhedsstyring (MLR-D). 435 kr. DANMARK I VERDEN (forelæsningsrække) Hold 1087: 5 torsdage (5/11-3/12) Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen. Forelæsningsrækken vil se på den danske stats og det danske samfunds udvikling i et historisk-sociologisk perspektiv og debattere Danmarks fremtid. Dette sker på baggrund af en række teser: 1. Danmark er ikke skabt af danskere, men er opstået i samspil med omverdenen. 2. Vor tids globalisering og europæisering er ikke nye fænomener, men det er i samspillet mellem globaliseringens og europæiseringens udfordringer og evnen til at respondere herpå, at Danmark har udviklet sig. 3. Danmarks overlevelse er betinget af et særligt forhold mellem stat og samfund. 4. Danmark står nu over for nogle store udfordringer, hvis den danske stat og det danske samfund også skal overleve det 21. århundrede. 14 forelæsningsrækker og specialkurser

17 Forelæsningsrækkens første del behandler Danmarks udvikling de sidste 200 år. Anden del kigger fremad: hvad er de største udfordringer for den danske stat og det danske samfund i de kommende år? 1. Danmark set i lyset af 200 års europæisering og internationalisering en begrebsramme. 2. Danmarks udvikling Den amerikanske æra ( ). 4. Danmarks udfordringer: immigrationen og religionen. 5. Danmarks udfordringer: den offentlige sektor, bureaukratiets fremtid og sammenhængskraften. 435 kr. NATURKATASTROFER (forelæsningsrække) Hold 1088: 5 torsdage (5/11-3/12) Ved ph.d.-stipendiat, cand.jur. Kristian Cedervall Lauta. Antallet af naturkatastrofer i verden er flerdoblet over de sidste 30 år. Med orkanen Katrina i USA, Tsunamien i Sydøstasien og skovbrandene i Australien i frisk erindring oplever vi en hidtil ukendt sårbarhed over for ekstreme naturfænomener. Klimaforandringer kan muligvis føre frem til endnu flere naturkatastrofer. Dette udfordrer både vores retssamfund og vores grundlæggende måde at forstå naturkatastrofen på. Hvem er ansvarlig for skader efter en naturkatastrofe? Kan man tilsidesætte menneskerettigheder for effektivt at håndtere naturkatastrofer? Forelæsningsrækken vil ud fra en række eksempler forholde sig til, hvordan vi som samfund forbereder os på naturkatastrofer, hvad vi forestiller os, og hvilke redskaber vi har til at håndtere dem. Vi vil trække på en lang række forskellige discipliner, herunder særligt den retlige håndtering af naturkatastrofer, men også sociologi, kulturanalyse og filosofi. 1. Introduktion til naturkatastrofer: historie, statistik og klimaforandringer. 2. Den moderne naturkatastrofe: Guds straf, naturens luner eller vores egen skyld? 3. Katastrofe-forestillinger: apokalypse, romantik og moderne forestillinger. 4. Katastrofens institutioner: håndtering, ansvar og nød. 5. Katastrofen nu og i fremtiden: perspektivering og opsummering 435 kr. DANSK KULTUR SET MED NYE ØJNE (forelæsningsrække) Hold 1089: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved professor, dr.polit. Chr. Hjorth- Andersen. Forelæsningsrækken vil med udgangspunkt i kulturøkonomi forsøge at give en forståelse af samspillet mellem økonomi og det kulturelle liv i Danmark. Er Danmark et kulturelt land? Læser vi flere bøger end i udlandet? Går vi mere i teatret? Laver vi bedre film end i det øvrige Europa? Det danske sprog er danskerne vigtigste kulturgode, men det er trængt af engelsk. Vil økonomiske forhold bevirke, at det danske sprog efterhånden bliver udfaset? Der er også konflikter mellem det økonomiske liv på den ene side og bevaring og fredning af bygninger og bydele på den anden side. Og hvad med den del af kulturarven, der opbevares på museer? Det måske vigtigste marked for kultur er bøger, hvor samspillet mellem det offentlige i form af biblioteker og det private bogmarked er af afgørende betydning. Støtter vi kulturen for meget, for lidt eller passende? Kan der gives nogle retningslinjer for en fornuftig kulturpolitik i stat og kommuner? Den nye og tvivlsomme tendens er at tale om oplevelsesøkonomi og kultur som en vækstfaktor i kommunerne. 1. Danmark som kulturnation. 2. Bevaring af det danske sprog. 3. Bevaring af den danske kulturarv. 4. Det danske bogmarked. 5. Dansk kulturpolitik. Indre By 435 kr. AKTUELLE SOCIALE PROBLEMER I KINA (forelæsningsrække) Hold 1090: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh. Siden Kina indledte de økonomiske reformer i 1978, har landet oplevet en kolossal økonomisk udvikling uden de helt store interne konflikter. Dog eksisterer der betyde- FORElæsningsrækker og specialkurser 15

18 lige spændinger imellem de forskellige regioner og de forskellige befolkningsgrupper. En overudvikling af industri og byggeri har imidlertid skabt en interne uligevægt. Samtidig har Kina oparbejdet et ganske betydeligt overskud på sin betalingsbalance. Det giver problemer for landet og for verdensøkonomien, ikke mindst i den nuværende internationale krisesituation. Kina består af et relativt velstående område i de kystnære provinser og så de fattigere og mindre udviklede områder inde i landet. Forskellen mellem rig og fattig er øget, og det sociale sikringssystem er ikke tilstrækkeligt udbygget. Sociale konflikter knytter sig til de manglende ejendoms- og forbrugerrettigheder samt til den forurening, som ødelægger produktionsmulighederne. Den kinesiske centralledelse er opmærksom på problemerne, men hvilke muligheder har den for at løse dem? 1. Manglende balance i det kinesiske samfund. 2. Kinas rolle i verdensøkonomien. 3. Beskæftigelse, social sikkerhed og fattigdom. 4. Produktion, priser og sikkerhed i fødevaresektoren. 5. Miljø, energi og klima. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. FEDME OG LIVSSTILSSYGDOMME SOM SAMFUNDSPROBLEM (forelæsningsrække) Hold 1091: 5 tirsdage (3/11-1/12) Ved forskningsassistent, cand.polit. Thea Dam, professor, ph.d. Finn Diderichsen, professor, ph.d. Lotte Holm, professor, dr. polit. Niels Kærgård og ph.d.-studerende Tenna Vestergaard Jensen. Tilrettelæggelse: Professor, dr.polit. Niels Kærgård. Fedme breder sig som en epidemi i hele den rige del af verden. I USA er mere end hver tredje voksen i dag egentligt fed. Herhjemme er det omtrent hver niende voksen, og tallet er stigende. Den hastigt voksende forekomst af fedme resulterer i en epidemi af livsstilssygdomme såsom type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og andre kroniske lidelser. Konsekvenserne heraf i form af en arbejdsstyrke med dårligere helbred og en belastet sundhedssektor er allerede et betydeligt samfundsproblem. Desuden har livsstilssygdommene en klar social slagside: en ufaglært har 10 færre gode leveår end en højtuddannet. At finde årsagerne til denne udvikling og eventuelt også politiske instrumenter til at forhindre yderligere vækst i problemerne forudsætter en stærk interdisciplinær tilgang. I forelæsningsrækken vil forskellige eksperter søge at belyse fedmeproblemet ud fra hver sin synsvinkel. 1. Kost, ernæring og fedme historisk set (TVJ). 2. Årsager til social ulighed i sundhed, ernæring og fedme? (FD) 3. Hvad kan sociologien sige os om ernæring og livsstilssygdomme? (LH) 4. Økonomisk teori, ernæring og fedme (TD). 5. Statens styringsinstrumenter og den enkeltes ansvar (NK). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. KLIMA OG REGNSKOVENS INDIANERE (forelæsningsrække) Hold 1092: 5 onsdage (21/10-18/11) Ved ph.d. Signe Gammeltoft, overinspektør, dr.phil. Søren Hvalkof, ph.d. Mattias Borg Rasmussen, dr.phil. Inge Schjellerup og projektleder, cand.scient.anth. Sille Stidsen. Tilrettelæggelse:Overinspektør, ph.d. Ulf Dahre og dr.phil. Inge Schjellerup. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Nationalmuseet. Forelæsningsrækken afholdes i forbindelse med Nationalmuseets udstilling Regnskovens indianere (3. oktober februar 2010) og med klimakonferencen COP 15, som finder sted i København i december Indfødte folk verden over har mistet mange af deres oprindelige traditioner, fordi nye økonomiske krav har tvunget dem til forandringer både med hensyn til landbrug og fiskeri og til arbejdsfordeling og sociale hierarkier. Klimaændringer truer nu også mange af deres økosystemer, så nogle grupper i særlige områder rammes hårdere end andre. 16 forelæsningsrækker og specialkurser

19 Indfødte folk bor ofte i sårbare miljøer og er afhængige af de lokale naturressourcer både med hensyn til flora og fauna. Samtidig er de socialt og politisk marginaliserede, hvilket indebærer, at de stort set ikke har muligheder for at kunne påvirke resultaterne af klimaforandringerne. Det er ikke kun et spørgsmål om fysiske forandringer, men om at kunne overleve kulturelt. Ej heller er det blot et miljøspørgsmål, men et spørgsmål om menneskerettigheder. Forelæsningsrækken vil belyse indianernes situation i Amazonas og andre steder i verden. 1. Myter fra Amazonlandet (IS). 2. Indianske strategier: om historie, territorium og dagligliv i Amazonas (SH). 3. Klima, menneskerettigheder og indfødte folk på den globale arena (SS). 4. Migration og byindianere i Amazonas, shipibo-sproget i Peru (MB). 5. Shipibo-sproget i Peru, kvinder, køn og myter (CM). Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, biografen. 435 kr. KRIG, SAMFUND OG MENNESKE fortid, nutid og fremtid (forelæsningsrække) Hold 1093: 5 mandage (2/11-30/11) Ved chefkonsulent, ph.d. Niels Bo Poulsen. Krig har været en del af menneskelig kultur, så langt kilder rækker tilbage. Et liv i skyggen af væbnede konflikter er fortsat et livsvilkår for millioner af mennesker, ligesom også samfund, der i øvrigt lever i fredstilstand, på utallige måder påvirkes af deres egne væbnede styrker og af tidligere krige. Forelæsningsrækken har til formål at belyse samvirket mellem krig, teknologi, kultur, samfund og det enkelte menneske gennem tiderne. Dette kommer til at ske i form af en vekslen mellem på den ene side overordnede historiske og sociologiske udviklingstræk og problematikker og på den anden side studier af konkrete cases. 1. Hvorfor krig? Socialvidenskabelige forklaringer på fænomenet krig. 2. Krigens historie. 3. Krig, folkedrab og krigens retsregler. 4. Soldaten. Krig på individniveau. Krig og køn. 5. Hvorfor ikke fred? Forsøg på at begrænse og afskaffe krig. 435 kr. FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN (forelæsningsrække) Hold 1094: 5 tirsdage (3/11-1/12) Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen og konsulent, ph.d. Carsten Jensen. Siden 1967 har indsatsen for konfliktløsning mellem Israel og dets naboer været omtalt som Fredsprocessen. Processen har haft opsving og nedture, og senest har præsident Obama lovet at give den prioritet. Forelæsningsrækken belyser processens udvikling og de foreslåede løsninger. Under den kolde krig blev fredsprocessen opfattet som Mellemøstens centrale konflikt. Efter 11. september og krigene i Afghanistan og Irak ændredes billedet, så den nu er én blandt flere. USA har spillet en central rolle i fredsprocessen. Vi ser på, hvordan USA har søgt at gøre sin indflydelse gældende og at inddrage andre parter (FN, EU). Hvordan er det gået de lande, der har sluttet fred med Israel? Syrerne, libaneserne og palæstinenserne har stadig ingen fredsordning, og måske ønsker de det heller ikke. Vi ser på udviklingen af parternes herunder Hamas og Hizbollas - holdninger og forhandlingstaktikker hen over konflikten. Hvilke løsninger kan der ligge i fremtiden? Bliver det et af de forslag, der er på bordet i dag, eller kommer der en helt ny dagsorden? 1. De aktuelle betingelser for fredsprocessen (BH og CJ). 2. USA s rolle i fredsprocessen (CJ). 3. Forhandlinger og politisk styrke (BH). 4. Da arabiske tilgange (CJ). 5. Forskellige synsvinkler og fremtiden? (BH og CJ) 435 kr. Forårsprogrammet 2010 udsendes i dagene op til 1. januar, og indtegningen til forårssemestret begynder mandag den 4. januar. FORElæsningsrækker og specialkurser 17

20 POLITISK ISLAM I TYRKIET og konsekvenserne for Mellemøsten (specialkursus) Hold 2058: 12 onsdage (9/9-2/12) Ved adjunkt, ph.d. Ali Rahigh-Aghsan. Tyrkiet er traditionelt blevet opfattet som et specielt land i mange henseender. Det er et liberalt demokrati, og det har siden 1945 været en trofast vestlig allieret med normale relationer til Israel. Men siden 2002, hvor en AKP-regering med Erdogan i spidsen kom til magten, er landet ved at miste dette særkende, hvilket har vanskeliggjort de optagelsesforhandlinger med EU, som indledtes i Kurset vil med udgangspunkt i forskellige teorier om international politik beskæftige sig med den politiske udvikling i Tyrkiet og dens indvirkning på landets eksterne relationer. Hvordan ser Tyrkiets NATO-medlemskab ud efter syv år med politiske islamister ved magten? Er Tyrkiet stadig en af USA s nærmest allierede? Er Erdogan et bevis på, at Tyrkiet ikke hører hjemme i Europa? Hvordan har Tyrkiets relationer til Israel udviklet sig? Styrer Tyrkiet med hastige skridt mod muslimsk fundamentalisme? Hvad betyder det i givet fald i forhold til Mellemøstens interne magtbalance? En tekstsamling sælges på holdet. SELVFORSTÅELSEN I CENTRAl- EUROPA Europabilledet i de nye EU-lande (forelæsningsrække) Hold 1095: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved cand.mag. Tanja Sharifzadeh Abdi, lektor, fil.dr. Zsuzsanna Bjørn Andersen, fuldmægtig, cand.mag. Lise Hannibal, journalist, cand.mag. Vibe Bjørling Termansen og cand.mag. Esben Sandvik Tønder. Tilrettelæggelse: Journalist, cand.mag. Vibe Bjørling Termansen. De nye EU-lande i Central- og Østeuropa har i de sidste 100 år levet en omskiftelig tilværelse politisk og geografisk, hvilket har sat dybe spor i selvforståelsen, både i forhold til Øst- og til Vesteuropa. De fælles erfaringer er først og fremmest presset fra Tyskland og Sovjetunionen/Rusland samt oplevelsen af et svigtende Vesteuropa. Men de centraleuropæiske lande er ikke en homogen gruppe, trods visse forsøg på enhed. Med afsæt i en historisk gennemgang af Centraleuropabegrebet de sidste 100 år vil forelæsningsrækken give et overblik over nogle af de nye EU-landes (vrang)forestillinger om at være en del af Europa. Der lægges særlig vægt på ungarske ideologiske grundforestillinger i forhold til den europæiske dimension, tjekkisk national selvforståelse fra den nationale vækkelse frem til EU-medlemskabet i dag, på polsk identitet i forhold til det moderne EU og på Ruslands opfattelse af Vesten for at perspektivere Centraleuropas selvforståelse i forhold til Vesteuropa. 1. Betydninger og transformationer i Centraleuropabegrebet (VBT). 2. Ungarn et land i Europa (ZBA). 3. Polsk identitet i forhold til EU (LH). 4. Tjekkiet i Europa tjekkisk selvforståelse og forholdet til EU (TSA). 5. Vestens betydning som for- og modbillede i Rusland (ET). 435 kr. TRUSLEN FRA RUSLAND I HISTORISK OG AKTUELT PERSPEKTIV (forelæsningsrække) Hold 1096: 5 mandage (2/11-30/11) Ved ambassadør, cand.mag. Per Carlsen, professor, dr.phil. Bent Jensen, ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst, direktør, cand.mag. Thomas Køhler og chefkonsulent, ph.d. Niels Bo Poulsen. Tilrettelæggelse: Ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst. Forestillingen om truslen fra Rusland har opnået ny aktualitet med Medvedevs regerings aktivistiske udenrigspolitik, såvel i Ruslands såkaldt nære udland, det gamle Sovjetunionen, som på den internationale scene. Men truslen fra Rusland har en flere hundrede år gammel historie og hviler på en række grundforestillinger både i Ruslands nabolande og i selve Rusland. Opfattelsen af Rusland bliver stadig til i et spil mellem Vestens frygt og skepsis og russernes egen selvopfattelse. Forelæsningsrækken beskriver aktuelle problemer, samtidig med at en række forskere præsenterer den kulturhistoriske, militær- 18 forelæsningsrækker og specialkurser

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium Studieretninger 2009 Information om Ordrup Gymnasium Velkommen til Ordrup Gymnasium I denne folder kan du orientere dig om, hvilke studieretninger vi udbyder i 2009 på OG. Der er 10 forskellige at vælge

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2012 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 I samarbejde med Kirkens Korshær, der kan fejre 100 års jubilæum

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Program FORÅR 2009. Undervisning i København Side 12-135 Undervisning i Nordsjælland Side 136-138

Folkeuniversitetet i København. Program FORÅR 2009. Undervisning i København Side 12-135 Undervisning i Nordsjælland Side 136-138 Folkeuniversitetet i København Program FORÅR 2009 Undervisning i København Side 12-135 Undervisning i Nordsjælland Side 136-138 Tilmelding til forelæsninger og kurser Der er flere måder at tilmelde sig

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GK Books GK Live www.guttermann-kultur.dk Skriv til os på: guttermannkultur@gmail.com Eller ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 eller fastnet +45 33 24 02

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund 2 0 1 4 FUNDAMENTALISME Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund U g e 2 5 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Forår 2015 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

DIO Mellemøsten ZBC - 2013

DIO Mellemøsten ZBC - 2013 DIO Mellemøsten ZBC - 2013 Hvornår gør vi hvad? Tidsplan Undervisning i DIO: Uge 5 og 6. Se dit skema i lectio. Refleksions-skrivning: Hver dag (fra d. 31. til d. 7.) skal du skrive og aflevere en refleksion

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Uge 38 2015 Kl. 08.00-14.00 Mandag 14.09.15, Kl. 08.00-10.00 Tirsdag 15.09.15,, Onsdag 16.09.15, Læringsforløb 9 Kl. 08.15-13.30 Demokrati

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

2015-2016. Foredragsrække på Viborg Katedralskole

2015-2016. Foredragsrække på Viborg Katedralskole 2015-2016 Foredragsrække på Viborg Katedralskole Foredragsliste KUNST OG ARKITEKTUR PÅ VIBORG KATEDRALSKOLE V/KAREN HADERUP GULDBERG Onsdag d. 7. oktober 2015 РУСЬ, КУДА НЕСЕШЬСЯ ТЫ? HVOR GÅR RUSLAND HEN

Læs mere

EU H VA D E R D E T F O R

EU H VA D E R D E T F O R 2015 EU H VA D E R D E T F O R EN STØRRELSE? Uge 19 Jyllinge Præstegård "Laden" Tilmelding og praktiske informationer på bagsiden. Årets tema: EU - hvad er det for en størrelse? Valget til Europa-Parlamentet

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Uge 38 2015 Kl. 08.00-14.00 Mandag 14.09.15, Læringsforløb 8 Kl. 08.00-10.00 Kl. 08.00-12.00 Tirsdag 15.09.15,, Onsdag 16.09.15, Byrådssalen

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Inden udstillingen slutter den 4. november 2014 får du her et godt tilbud og mulighed for endnu en gang at se udstillingen:

Inden udstillingen slutter den 4. november 2014 får du her et godt tilbud og mulighed for endnu en gang at se udstillingen: MEDLEMSBLADET BYD VEN/-INDE/GÆST Der er ved begyndelsen af september måned mere end 20.000 mennesker, der fra nær og fjern har taget turen til Tønder for at se Kunstmuseets særudstilling om møbelarkitekten

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere