Folkeuniversitetet i København. Program Efterår Undervisning i København Side Undervisning i Nordsjælland Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeuniversitetet i København. Program Efterår 2009. Undervisning i København Side 11-110 Undervisning i Nordsjælland Side 111-114"

Transkript

1 Folkeuniversitetet i København Program Efterår 2009 Undervisning i København Side Undervisning i Nordsjælland Side

2 Tilmelding til forelæsninger og kurser Der er flere måder at tilmelde sig på. Uanset fremgangsmåde så er din tilmelding på plads, når du kan se, at kursusafgiften er trukket på din konto. Du kan gøre brug af følgende tilmeldingsmåder: 1 Vores hjemmeside giver det bedste overblik, og her betaler du med Dankort. Indtast holdnummeret i Lynbestilling og følg vejledningen videre frem. Du modtager dit tilmeldingsbevis kort tid efter. 2 På telefon (åben januar-februar og august-september alle hverdage kl. 8-17). Oplys Dankortnummer, udløbsdato, kontrolcifre og holdnummer til call centret, så tilmelder de dig via vores hjemmeside, og vi sender dig Dankortkvittering og tilmeldingsbevis få dage efter. 3 Udfyld kuponen i det trykte program og vedlæg enten check eller Dankortoplysninger. 4 Personlig henvendelse på vores sekretariat mandag-torsdag kl Betaling med girokort på giro , som findes i det trykte program. Hvis du bruger netbank ved betalingen, skal du i stedet for kortets kode 82 anføre kode 01 og skrive holdnummer og dit private telefonnummer i feltet Besked til modtager. Bemærk at der kan gå op til 7 dage, før vi modtager din giroindbetaling i vores sekretariat. Når vi har modtaget din betaling, er du tilmeldt, så husk at indbetale kursusgebyret tidligst muligt, da nogle hold hurtigt bliver overtegnet. Der kan ikke betales på holdene. Afmelding Hvis du fortryder en tilmelding, kan du flytte hold eller afmelde dig og få din betaling refunderet, hvis du indsender dit kursusabevis, så det er os i hænde senest 14 dage før kursusstart. Vi fradrager et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bemærk venligst at flytning eller afmelding ikke kan ske senere uanset årsag. Det gælder også ved sygdom. Indtegning til studieture og ekskursioner er altid bindende, og tilmeldingen hertil kan ikke afmeldes igen. Forbehold Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale, og sådanne ændringer giver ikke adgang til refundering af betaling, hverken helt eller delvist. Hvis en lærer må aflyse, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningsgang i forlængelse af forløbet, og vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Rabatter Gives i forbindelse med tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Rabatten er 50 kr. for forelæsningsrækker og 100 kr. for kurser på 12 dobbelttimer og 50 kr. ved kortere kurser. Vi har to rabatformer: Aldersrabat for ældre født i 1943 og tidligere. Ungdomsrabat for unge født i 1985 og senere. Er du førstegangsdeltager, skal du dokumentere din alder, når du tilmelder dig. Hvis du tidligere har været tilmeldt et hold og dengang fået rabat, har vi registreret dig i systemet, og du skal ikke dokumentere din alder igen. Ved tilmelding pr. brev kan dokumentationen vedlægges som kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling pr. giro må dokumentationen indsendes særskilt senest den følgende dag. Du modregner selv rabatten i kursusprisen, når du betaler. Folkeuniversitetets adresse er: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 80, Trappe 10, 1. sal. Benyt indgang 76. DK-2300 København S Åbningstid mandag-torsdag kl Telefon Telefax Hjemmeside: Åbningstider Kontoret har åbent mandag-torsdag kl Der er undervisningsfri i uge 42 samt fra 18. december til 3. januar, hvor kontoret også er lukket. Program for foråret 2010 Vi starter forsalg af pladser torsdag den 17. december på vores hjemmeside Fra samme tidspunkt kan du udprinte forårsprogrammet som pdf-fil fra hjemmesiden. Kontoret åbner for tilmelding mandag den 4. januar I dagene op til 1. januar udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste fem semestre. Kataloget kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster.

3 Mens vi skriver er på mange måder et vigtigt år. Folkeuniversitetet i København fylder 111 år og udkommer med dette program, som er nr. 222 i rækken. Vi har ikke mærket meget til finanskrisen. Interessen for ny viden er usvækket, og i skrivende stund har vi 30 procent flere deltagere på vores sommerkurser, end vi havde sidste år. Med efterårets program følger vi op på forårets klimaarrangementer og fejrer 200- året for Charles Darwins fødsel. Vi markerer 20-årsdagen for Berlinmurens fald og kobler os til aktuelle bogudgivelser, bl.a. med fokus på besættelsestiden. Vi belyser fredsprocessen i Mellemøsten, nu hvor Barak Obama kalder til nye forhandlinger, og siger tillykke til Sundhedsstyrelsen, der fylder 100 år, ved at se på danskernes sundhed i et samfundsøkonomisk perspektiv. Vi lægger op til en række af de kommende udstillinger på hovedstadens museer, introducerer et udvalg af teatersæsonens kommende premierer og kaster et blik på dansk kultur med fokus på kulturøkonomi blandt meget andet. Vi har 25 linjestudier med mere end 200 grundmoduler og emnekurser, så det behøver ikke at blive et problem, hvis der ikke er noget ordentligt i fjernsynet! En ny lov om Folkeoplysning er under opsejling, og den kan få stor betydning for Folkeuniversitetets fremtid. Vi har langt ringere vilkår end den øvrige del af folkeoplysningen, og til trods for at vores mange aktiviteter trækker et stort og bredt publikum, mangler vi politisk opbakning og anerkendelse. Så hermed en opfordring til vores politiske beslutningstagere om, at I betænker os i jeres lovforberedende arbejde! Med dette katalog i hånden har du adgang til mere end 300 aktiviteter. Men klik ind på vores hjemmeside Fremover vil vi løbende annoncere nye tiltag på tværs af vores faste semesterprogrammer, og dette katalog kan du også udprinte fra Vi er kommet på plads i vores nye lokaler på Københavns Universitet Amager, og vi glæder os til at tage imod dig og dem, som du læser sammen med. Velkommen til jer alle! Gitte Meltofte Rektor

4 Indholdsoversigt Forelæsningsrækker Indledning... side 11 Teologi, religion, filosofi og idéhistorie Hold 1080 Kanon i fortid og nutid... side 11 Hold 1081 Religionens rolle i amerikansk kultur og politik...side 12 Hold 1082 Natursyn menneskets forhold til naturen før og nu...side 12 Hold 1083 Arbejde, forbrug og pluralisme Hannah Arendts politiske tænkning... side 13 Hold 1084 Wiens drømme og virkeligheder... side 13 Psykologi Hold 1086 Angstlidelser hos børn og unge... side 14 Samfundsvidenskab Hold 1087 Danmark i verden... side 14 Hold 1088 Naturkatastrofer... side 15 Hold 1089 Dansk kultur set med nye øjne... side 15 Hold 1090 Aktuelle sociale problemer i Kina... side 15 Hold 1091 Fedme og livsstilssygdomme som samfundsproblem...side 16 Hold 1092 Klima og regnskovens indianere... side 16 Hold 1093 Krig, samfund og menneske fortid, nutid og fremtid...side 17 Hold 1094 Fredsprocessen i Mellemøsten... side 17 Hold 1095 Selvforståelsen i Centraleuropa Europabilledet i de nye EU-lande..side 18 Hold 1096 Truslen fra Rusland i historisk og aktuelt perspektiv...side 18 Historie, kulturhistorie og arkæologi Hold 1097 Shamanisme og trolddomskunst i Danmark eksempler fra oldtid og renæssance... side 19 Hold 1098 Akhnaton og Nefertites Ægypten...side 19 Hold 1099 Jordan fra Nabatæer til korstog... side 19 Hold 1100 Palæstinas historie frem til side 20 Hold 1101 Antisemitisme og dommedagsforventninger i middelalderen...side 20 Hold 1102 Kvinderne bag Bayeuxtapetets hovedpersoner...side 21 Hold 1103 Det maritime København i middelalderen og renæssancen...side 21 Hold 1105 Magtens pladser... side 21 Hold 1106 Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København - historiske byvandringer... side 22 Hold 1109 Studenter under besættelsen... side 23 Hold 1110 Topnazister ledende personer i det nazistiske Tredje Rige...side 24 Hold 1111 Hvad er russisk kultur?... side 24 Hold 1113 Æbelholt Klosters Brevbog dokumenter fra middelalderens Nordsjælland... side 24 2 indholdsoversigt

5 Sprog, kommunikation og litteratur Hold 1114 Ind og ud af sproget... side 25 Hold 1115 Sproget i litteraturen... side 25 Hold 1116 Retorik og danskhed... side 25 Hold 1117 Litteratur og seksualitet... side 26 Hold 1118 Den kvindelige forfatters værksted...side 27 Hold 1119 Den korte fortælling med langt perspektiv...side 27 Hold 1120 Udviklingen af den moderne roman...side 27 Hold 1121 Modernismen i britisk litteratur sammenbrud og skabende kraft...side 28 Hold 1122 Faust burde være musiker! om Thomas Manns roman Doktor Faustus... side 29 Hold år efter Murens fald tysk litteratur side 29 Hold 1124 Tegnede selvbiografier den grafiske roman som personligt udtryk... side 30 Teater, film og musik Hold 1125 Tre premierer på Det Kongelige Teater...side 32 Hold 1126 Film mellem drøm og virkelighed... side 33 Hold 1127 Mød musikken Sjællands Symfoniorkesters koncerter...side 35 Hold 1128 Glemmer du, så husker jeg dansk populærmusik fra 1945 og frem... side 35 Kunst og arkitektur Hold 1129 Udstilling, formidling og oplevelse af kunst...side 36 Hold 1130 Nicolai Abildgaard kroppen i oprør...side 36 Hold 1131 Nature strikes back relationen menneske-natur gennem tiden...side 37 Hold 1132 Erindring, krop og død hos Christian Lemmerz...side 37 Hold 1133 Fotohistorisk forskning detektiviske nedslag i Billedsamlingen på Det Kongelige Bibliotek... side 37 Hold 1134 Skatte om Rosenborg Slots arkitektur og samling...side 38 Hold 1135 Arkitektur og æstetik i en miljøbevidst tid...side 38 Hold 1136 Nutidskunst i København - gallerivandringer...side 39 Hold 1139 Magtens ø bygninger på Slotsholmen...side 39 Naturvidenskab Hold 1141 Hvad rummer verdensrummet?... side 40 Hold 1142 Planeten Jorden... side 40 Hold 1143 Supernovaer, mørkt stof og mørk energi...side 41 Hold 1144 Den kosmiske forbindelse fra Kvarker til Kosmos...side 41 Hold 1145 Matematikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning...side 41 Hold 1146 Skovens funktioner eksempler fra fortid, nutid og fremtid...side 42 Lægevidenskab Hold 1147 Gamle og nye epidemier hvor er truslen, og hvad kan vi lære?...side 42 Indholdsoversigt 3

6 Specialkurser Indledning... side 11 Teologi, religion og filosofi Hold 2054 Peter, Judas og de tre Maria er... side 11 Hold 2055 De seks paramitaer i tibetansk buddhisme...side 12 Hold 2057 Den moderne samfundsdebat med udgangspunkt i Karl Marx...side 13 Samfundsvidenskab Hold 2058 Politisk islam i Tyrkiet og konsekvenserne for Mellemøsten...side 18 Historie og kulturhistorie Hold 2059 Berlin en kulturhistorisk rejse gennem byens historie...side 22 Hold 2061 Barcelona og Catalonien en kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien... side 22 Hold 2062 Konstantinopels rolle i senantikken...side 23 Litteratur Hold 2063 Cervantes og islam... side 26 Hold 2064 Fiktion og virkelighed i Kirsten Hammans og Christina Hesselholdts forfatterskaber...side 28 Hold 2065 New York en kulturhistorisk rejse gennem byens litteratur og film... side 29 Hold 2067 Proust, Ekelöf og Kierkegaard sprogets illusioner og troens paradokser... side 30 Hold 2068 Engelsk litteratur tekstlæsning: Contemporary Revisions of Classical Myths and Stories...side 30 Hold 2069 Tysk litteratur tekstlæsning: Modernismens gennembrud i Tyskland og Østrig omkring side 31 Hold 2070 Fransk litteratur tekstlæsning: Émile Zolas roman Thérese Raquin...side 31 Hold 2071 Italiensk litteratur tekstlæsning: Primo Levi og glæden ved livet...side 31 Hold 2072 Spansk litteratur tekstlæsning: Vargas Llosas roman La fiesta del chivo...side 32 Teater, film og musik Hold 2073 Teaterledelse og publikumssucces hvordan skabes uforglemmelige oplevelser?...side 33 Hold 2074 Skandinaviske kriminalfilm... side 33 Hold 2075 Tibet på film myte og virkelighed...side 34 Hold 2076 Los Angeles i film og virkelighed et moderne Babylon.....side 34 Hold 2077 Kommer middelalderens musik os ved?......side 34 Kunst og arkitektur Hold 2078 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede...side 40 4 indholdsoversigt

7 Linjestudier: grundmoduler og emnekurser Indledning... side 43 Antikken: Hold 4076 Det antikke Grækenland... side 44 Hold 4077 Det antikke Rom... side 44 Hold 5186 Dagligliv i Romerriget... side 44 Hold 5187 Krig og krigere... side 45 Hold 5188 Vitruvius og Frontin: romersk arkitektur og infrastruktur...side 45 Hold 5189 Vest i Øst: eventyrlige ruinområder i Mellemøsten og Nordafrika...side 45 Antropologi og etnografi: Hold 4078 Kulturel mangfoldighed... side 46 Hold 5190 På sporet af kurderne... side 46 Arkitektur og design: Hold 4079 Europæisk arkitekturhistorie fra antikken til 1400-tallet...side 47 Hold 4080 Det 20. århundredes arkitekturhistorie...side 47 Hold 5191 Chicagos arkitektur... side 48 Hold 5192 Design i det 20. og 21. århundredes...side 48 Hold 5193 Drømmen om Arkadien: den engelske herregård i 1700-tallet...side 48 Hold 5194 Kronen som bygherre : slotte og fæstningsværker, byanlæg og byplanlægning... side 49 Hold 5195 Fra Valhal til Paradis: dansk kunst og arkitektur fra forhistorisk tid til Christian I... side 49 Hold 5196 Københavnske forstæder....side 49 Astronomi: Hold 4082 Galakser og kosmologi... side 50 Hold 5197 Orientering på stjernehimlen og observation fra Rundetårn...side 50 Hold 5198 Det levende Univers... side 50 Hold 5199 Kosmologiens vingesus... side 51 Botanik: Hold 4083 Botanik i efterårsskoven... side 51 Hold 5200 Da planterne gik på land... side 52 Dansk sprog: Hold 4084 Sprogets elementer og struktur... side 52 Hold 5202 Dansk sprog før og nu... side 52 Filmvidenskab: Hold 4085 Filmens virkemidler og historie... side 53 Hold 4087 Filmanalyse og filmteori... side 53 Hold 5203 Jean-Pierre Melville... side 53 Hold 5204 Popcorn Venus: de kvindelige arketyper i film...side 54 Hold 5206 Method Acting i den amerikanske film i 1970 erne...side 54 Hold 5207 Pedro Almodóvar: passionens matador...side 54 Hold 5208 Gus van Sant: mellem kunst og mainstream...side 55 Hold 5209 Ingrid Bergman... side 55 Indholdsoversigt 5

8 Filosofi: Hold 4088 Fra Platon til Wittgenstein: filosofiens historie...side 56 Hold 4089 Etik og politisk filosofi... side 56 Hold 5210 Velfærd, lykke og oplysning... side 56 Hold 5211 Kritik af ledelsesfilosofien... side 57 Hold 5212 Medicinsk etik... side 57 Forhistorisk arkæologi Hold 4090 Fantastiske fortidsfund... side 58 Hold 5213 Danmarks oldtid i nyt lys... side 58 Hold 5214 Vikingetiden set fra nye vinkler... side 58 Geologi: Hold 4091 Hoveddiscipliner og arbejdsmetoder...side 59 Hold 5215 Pladetektonik og økonomiske ressourcer...side 60 Hold 5216 De fossilførende lag i Limfjordsområdet...side 60 Historie: Hold 4092 Fagets metode, teori og kildekritik...side 60 Hold 5217 Den persiske stormagt ca f.kr.....side 61 Hold 5218 Danmark fra 1920 til i dag... side 61 Hold 5219 Danmark fra revolution til genforening side 61 Hold 5220 Fra den sorte død til Christian II: Danmarks historie side 62 Hold 5221 En nation finder sig selv: USA s historie side 62 Hold 5222 En nation møder den moderne tids udfordringer: USA s historie side 62 Hold 5223 Germanien fra Cæsar til kejser Konstantin den Store...side 63 Hold 5224 Det Byzantiske Rige: fra Konstantin I til Konstantin XI...side 63 Hold 5225 Frankrig og Tyskland: fra oldtiden til den franske revolution...side 63 Idéhistorie: Hold 4093 Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie...side 64 Hold 4095 Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin...side 64 Hold 4097 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie...side 65 Hold 4099 Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden... side 65 Hold 4101 Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken og Hegel til Nietzsche og Freud... side 66 Hold 5226 Døden i Venedig: Thomas Manns fortællinger... side 66 Hold 5227 Fra Machiavelli til Montesquieu: de politiske ideers historie fra renæssancen til oplysningstiden...side 66 Hold 5228 Dødens idéhistorie... side 67 Hold 5229 Heideggers kritik af humanismen...side 67 Hold 5230 Om humor og latter... side 67 Hold 5231 Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt...side 68 Hold 5232 Frigørelse og slaveri: Jane Austens Mansfield Park...side 68 Hold 5233 Skammens idéhistorie... side 69 6 indholdsoversigt

9 Jura: Hold 4102 Introduktion til jura... side 69 Hold 5234 Boligjura: lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger...side 69 Kunsthistorie: Hold 4103 Fra antikken til renæssancen... side 70 Hold 4106 Fra den italienske renæssance til postimpressionismen...side 70 Hold 4110 Det 20. århundredes kunst... side 71 Hold 4114 Hvad er kunsthistorie?... side 71 Hold 5235 Honnette ambitioner: 1700-tallets danske billedkunst og arkitektur... side 72 Hold 5236 Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali.side. 72 Hold 5238 Maleriet omkring 1950: Cobra og abstrakt ekspressionisme...side 73 Hold 5239 Leonardo da Vinci og hans tid...side 73 Hold 5240 Nordisk symbolisme... side 73 Hold 5241 De venetianske renæssanceinspirationer, malere og arkitekter omkring Giorgione, Tizian, Veronese og Palladio...side 74 Hold 5242 Jugend, Art Nouveau, Skønvirke: fokus på en dekorativ stil...side 74 Hold 5243 Mennesket og metropolis: et centralt tema i den moderne kunst...side 74 Hold 5245 Fransk maleri i 1700-tallet: maleriets indflydelse på interiørdekoration og kunstindustri...side 75 Hold 5246 Fra den jyske fårehyrde til industriens mænd: dansk malerkunst side 75 Hold 5247 Abstrakt malerkunst fra Kandinsky til i dag...side 75 Hold 5248 Spansk kunst omkring El Greco, Velázquez, Zurbaran og Goya...side 76 Hold 5249 Fra Giotto til Piero della Francesca: florentinsk ungrenæssance og dens forudsætninger... side 76 Hold 5250 Måltidet i billedkunsten... side 76 Hold 5251 Kunstværket i kontekst.....side 77 Hold 5252 Æstetik og kunstoplevelse: om kunstens og kunstoplevelsens filosofi... side 77 Hold 5253 Dansk keramik i det 20. århundrede... side 77 Hold 5324 Fra ungrenæssance til barok: ca side 78 Hold 5254 Guldaldermalere i Italien... side 78 Hold 5255 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Schiele og Kokoschka...side 78 Hold 5256 Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson... side 79 Hold 5257 Billedanalyse... side 79 Hold 5258 Dansk guldalder: kunst, arkitektur og design...side 79 Hold 5325 Kirkeudsmykning i Danmark i nyere tid: en introduktion...side 80 Hold 5259 Postmodernisme og nutidskunst: amerikansk og europæisk kunst og arkitektur side 80 Hold 5260 Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst...side 81 Hold 5261 Dansk kunst ca side 81 Hold 5262 Rum og farve... side 81 Hold 5263 Middelalderens helgener: helgenbilleder i maleri og skulptur...side 82 Hold 5264 Introduktion til fotografi: internationalt modefotografi...side 82 Hold 5265 Fra art decó til streamline: kunsthåndværk og arkitektur ca side 82 indholdsoversigt 7

10 Hold 5266 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso...side 83 Hold 5267 Dada, Duchamp og følgerne... side 83 Hold 5268 Venetiansk arkitektur og billedkunst i middelalder og renæssance...side 83 Hold 5269 Emil Nolde og grænselandet: kunsten og den dansk-tyske forbindelse... side 84 Hold 5270 En nations fødsel: kunsten i kolonitidens, uafhængighedserklæringens og borgerkrigens Amerika...side 84 Hold 5271 Eventyrlige billeder... side 85 Hold 5272 Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson... side 85 Hold 5273 Manet: maler, samfundsrevser og trendsætter...side 85 Hold 5274 Billedanalyse... side 85 Hold 5275 Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden side 86 Hold 5276 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso...side 86 Hold 5277 Billeder i bevægelse: om billedkunstens interaktion med filmmediet... side 86 Hold 5278 Se på verdenskunsten i København...side 86 Litteraturvidenskab: Hold 4116 Litterær analyse... side 87 Hold 4117 Teksten i historien, historien i teksten...side 87 Hold 5279 I storbyens favn... side 87 Hold 5280 Karen Blixens fortællekunst... side 88 Hold 5281 Fra Camilla Christensen til Knud Romer: fornyelser i dansk prosa omkring årtusindskiftet... side 88 Hold 5282 Fra Martin A. Hansen til Four Jacks: fin- og populærkultur i 1950 ernes Danmark...side 88 Hold 5283 Nye nordiske slægtskrøniker... side 89 Hold 5284 Det dramatiske gennembrud: om nybruddet i dansk dramatik fra 1990 til i dag...side 89 Hold 5285 Kunsten at skrive: når fortællingen fungerer side. 89 Musikvidenskab: Hold 4118 Musikkens historie fra middelalder til klassik...side 90 Hold 4119 Nodekendskab og rytmelære: introduktion...side 90 Hold 5286 Giacomo Puccini: operadramatiker i en brydningstid...side 90 Hold 5287 Eventyrlig musik... side 91 Hold 5288 Et ekko af de store: ukendte operaer fra og 1900-tallet...side 91 Hold 5289 Operaens vanvittige kvinder: kvindeskikkelser i 1800-tallet...side 91 Hold 5290 Verdis modne operaer... side 92 Hold 5291 Bibelen og musikken... side 92 Hold 5292 J.S. Bachs musikalske univers... side 92 Hold 5293 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen: et parløb med forhindringer... side 93 Hold 5294 Den engelske og den amerikanske pop- og rockscene i 1960 erne...side 93 Hold 5295 Køn og kunst: George Sand og Frederic Chopin i romantikkens Paris... side 93 Hold 5296 Tjajkovskijs Eugen Onegin i forbindelse med nyopsætningen på Operaen...side 94 Hold 5297 Mozarts operaer i Salzburg... side 94 Hold 5298 Operaer fra barokperioden: side 94 Hold 5299 Den danske sangskat... side 94 8 indholdsoversigt

11 Hold 5300 Richard Strauss Ariadne på Naxos i forbindelse med premieren på Operaen...side 95 Hold 5301 Jul uden Bach og Händel... side 95 Hold 5302 Richard Wagners Tannhäuser i forbindelse med premieren på Operaen... side 95 Hold 5303 Igor Stravinskijs Lastens vej i forbindelse med nyopsætningen på Det Kongelige Teater... side 96 Nærorienten: Hold 4120 Ægypten i Oldtiden... side 96 Hold 4121 Muslimsk kultur... side 96 Hold 5304 Det mellemste Rige i Ægypten... side 97 Hold 5305 Luxor... side 97 Hold 5306 Livet i oldtidens Ægypten og Mesopotamien...side 98 Politologi: Hold 4122 Det videnskabelige studium af politik...side 98 Psykologi: Hold 4123 Personlighedspsykologi... side 98 Hold 4125 Kognitionspsykologi... side 99 Hold 4127 Socialpsykologi... side 99 Hold 5307 Familie, opdragelse og det moderne barnesyn...side 100 Hold 5308 Den menneskelige hukommelse og mnemoteknikker...side 100 Hold 5309 Religionspsykologi... side 100 Hold 5310 Parapsykologi... side 101 Hold 5311 Hvad betyder personligheden for personens tilværelse?...side 101 Hold 5312 Positiv psykologi... side 101 Hold 5313 Kreativitetens psykologi... side 102 Religionshistorie: Hold 4129 Mellemøsten... side 102 Hold 5314 Vestlige esoteriske traditioner fra renæssancen til i dag...side 103 Hold 5315 Buddhistiske traditioner og tekster...side 103 Retorik og kommunikation: Hold 4131 Mundtlig formidling... side 103 Hold 4132 Videregående mundtlig formidling...side 104 Hold 4133 Skriftlig formidling... side 104 Hold 5316 Mundtlig argumentation... side 104 Sociologi: Hold 4134 Sociologiens klassikere... side 105 Hold 5317 Introduktion til Luhmanns systemteori...side 105 Teologi: Hold 4135 Bibelfagene... side 106 Hold 4136 Kirkehistorie og systematik... side 106 Hold 5318 Myte og modernitet: introduktion til Hans Blumenbergs religionsfilosofi... side 106 Hold 5319 Den naive læser: Inger Christensens forfatterskab...side 107 Hold 5320 Viljens begreb i reformation og modernitet...side 107 Hold 5321 Den poetiske kyskhed: tvesyn og opgør i Selma Lagerlöfs forfatterskab... side 107 Indholdsoversigt 9

12 Verden i naturvidenskabeligt perspektiv: Hold 4137 Det matematiske grundlag... side 108 Hold 5322 Matematik: videnskaben om det uendelige...side 109 Økonomi: Hold 4138 Indledende økonomi... side 109 Hold 5323 Finansiel og økonomisk krise og økonomisk politik...side 109 Tilbud i Nordsjælland...side 111 Studierejser...side 115 Send os dine programforslag Dette program er resultatet af et omfattende arbejde udført af programrådets medlemmer og linjestudiernes ledere. De har overvejet, gennemgået og udvalgt de emner, som behandles i de nye forelæsningsrækker og kurser. Savner du emner blandt de forelæsningsrækker og kurser, der har været udbudt de seneste semestre, er du meget velkommen til at indsende forslag. Alle indsendte programforslag indgår i programdrøftelserne. Disse finder sted hvert år i marts og oktober med henblik på programmet det følgende semester. Send dine forslag til i god tid! 10 indholdsoversigt

13 Forelæsningsrækker og specialkurser Forelæsningsrækkerne og specialkurserne giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækkerne omfatter normalt 5 dobbelttimer. I forbindelse med de enkelte forelæsninger har deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Specialkurserne gennemføres sædvanligvis over 7 eller 12 dobbelttimer, hvilket giver mulighed for en mere dybtgående undervisning end forelæsningsrækkerne. Deltagertallet er begrænset, der er mere plads til dialog, og tekstmateriale inddrages i det omfang, det er muligt. KANON I FORTID OG NUTID (forelæsningsrække) Hold 1080: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved lektor, cand.theol. Geert Hallbäck, professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven, lektor, cand.theol. Carsten Pallesen, lektor, ph.d. Nils Holger Petersen og professor Erik A. Nielsen. Tilrettelæggelse: Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck og professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven. Kanon betegner inden for den kristne teologi den afgrænsede samling af skrifter, der hører til Bibelen og tillægges en særlig autoritativ status. Den kristne kirkes kanon blev i hovedtræk fastlagt på et tidligt tidspunkt i kirkehistorien; men der har altid været forskelle imellem de store kristne kirkesamfund, når det gjaldt kanons nøjagtige omfang. For Det Gamle Testamentes vedkom mende er der forskel på den samling, som jøderne anerkender, og den noget større samling, som den tidlige kristne kirke anså for kanonisk. Blandt de ældste kristne skrifter skete der tidligt en udvælgelse af de skrifter, der kom til at udgøre Det Nye Testamente; men enkelte skrifters plads i kanon var længe omstridt. I moderne tid har kanonbegrebet fået ny aktualitet, når man forsøger at etablere fx en kulturkanon eller en litteraturkanon, dvs. en afgrænset liste over værker med en særlig status, autoritet eller betydning, der i en eller anden forstand hæver dem op over mængden af kunst- eller litteraturværker. 1. Den gammeltestamentlige kanon (JH). 2. Den nytestamentlige kanon (GH). 3. Kanon og bibelforståelse i den kristne kirkes historie (NHP). 4. Den bibelske kanon i religionsfilosofisk forståelse (CP). 5. Kanonbegrebet i nutidig kontekst (EAN). 435 kr. PETER, JUDAS OG DE TRE MARIA ER (specialkursus) Hold 2054: 12 torsdage (10/9-3/12) Ved cand.theol. Lone Fatum. Evangelierne i Det Nye Testamente skildrer Jesus som Kristus ved hjælp af de figurer, der omgiver ham. Det gælder Peter, disciplenes talsmand, overgiveren Judas, Maria Magdalene, der møder den opstandne uden at genkende ham, Maria fra Bethania, der salver ham til hans begravelse, og Maria, hans mor, der ikke forstår, men gemmer alt i sit hjerte. Alle udfører de deres roller i samspil med Jesus, og fordi de som typer og symbolske figurer er udformet så overraskende forskelligt fra evangelium til evangelium, illustrerer de, hvordan Kristus-fortolkningen har udviklet sig i den nytestamentlige tradition. For at sætte den kanoniske tradition i perspektiv vil vi tillige se på, hvordan figurerne FORElæsningsrækker og specialkurser 11

14 genbruges i apokryfe evangelieskrifter som fx Thomasevangeliet, Marias Evangelium og Judasevangeliet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. RELIGIONENS ROLLE I AMERIKANSK KULTUR OG POLITIK (forelæsningsrække) Hold 1081: 3 torsdage (5/11-19/11) Ved adjunkt, ph.d. Lars K. Bruun, ekstern lektor, cand.mag. Carin Laudrup og lektor, ph.d. Morten Warmind. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Bagsværd Kirke. Amerikansk kultur og politik kan ikke tænkes uden religion. Dette går tilbage til tidligt i 1600-tallet, hvor de første puritanere kom til den nye verden for at finde fred fra politisk og religiøs forfølgelse i England og senere. Den puritanske ånd er en del af den amerikanske folkesjæl den dag i dag. Ikke desto mindre bygger den amerikanske forfatning på en skarp adskillelse mellem stat og kirke, den såkaldte wall of separation. Med tre forskellige indfaldsvinkler giver forelæsningerne hvert sit bud på, hvordan og hvorfor religion er fundamentet i amerikansk selvforståelse. På det samfundsmæssige niveau tages der udgangspunkt i indsættelsen af Barack Obama, som aflagde ed på Abraham Lincolns bibel. Sammenhængen mellem religion og politik er her tydelig. På det historiske niveau belyses Thomas Jeffersons forhold til kristendom og oplysningstidens tanker, og på det strukturelle niveau kastes der et blik på de religiøse institutioners mangfoldighed og sameksistens med udgangspunkt i hovedstaden Washington, D.C. 1. Barack Obama forandring gennem tradition (CL). 2. Thomas Jeffersons teologi (LKB). 3. En religionssociologisk analyse af amerikansk religion (MW). Bagsværd Kirke, Taxvej kr. Husk at medbringe dit tilmeldingsbevis til undervisningen hver gang. DE SEKS PARAMITAER I TIBETANSK BUDDHISME (specialkursus) Hold 2055: 1 lør-søndag (28/11-29/11) Hold 2056: 1 lør-søndag (5/12-6/12) Ved forskningsbibliotekar, cand.mag. Anne Burchardi. Bodhicitta-begrebet spiller en central rolle i Mahayana-buddhismen. I de klassiske indiske sutraer og i de tibetanske grundtekster forklares det på tre forskellige niveauer. For det første anvendes begrebet om det korrekte udgangspunkt, for det andet om en spirituelt befordrende proces og for det tredje om resultatet af Mahayana-vejen. Det første niveau er en omsorgsfuld empati for andre som udgangspunkt. Det andet niveau er aktivt engagement i meningsfuld adfærd - også kaldet de seks paramitaer, mens det sidste niveau refererer til erkendelse af fænomeners mangel på konkret eksistens. I kurset vil vi hovedsagelig fokusere på det andet niveau, nemlig de seks paramitaer. Samtidig vil vi analysere forholdet mellem udgangspunkt og resultat. Det kan anbefales at orientere sig i Gambopa: Befrielsens Juvel. En grundbog i tibetansk buddhisme, oversat af Birgit Scott (Forlaget Løvens Brøl). (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. NATURSYN menneskets forhold til naturen før og nu (forelæsningsrække) Hold 1082: 5 mandage (2/11-30/11) Ved lektor, ph.d. Sune Frølund, seniorforsker, ph.d. Christian Gamborg, forfatter Kjeld Hansen, undervisningsadjunkt, cand. scient. Tina Hansen, lektor, fil.dr. Jette Hansen-Møller og filmarkivar, ph.d. Palle Bøgelund Petterson. Tilrettelæggelse: Adjunkt, ph.d. Marianne Høyen. Forelæsningsrækken handler om, hvordan vi i Vesten på den ene side har forstået naturen som det modsatte af kultur, teknik og opdragelse, på de anden side har gjort naturen til en ideologi. Det er med andre ord uklart, hvad natur er eller skal forstås som. Denne uklarhed slået igennem både i humanistiske og naturfaglige videnskaber og i dagens debat. 12 forelæsningsrækker og specialkurser

15 Vi skal efter en introduktion se, hvordan skiftende natursyn har afspejlet sig i dansk dokumentarfilm gennem en periode på 100 år. Vi skal videre høre, hvordan forskellige gruppers forestillinger om naturens beskaffenhed har haft betydning for, hvordan det danske landskab ser ud. Dernæst illustreres det, hvordan natursyn indvirker på vores forståelse af grænsen mellem by og landskab, som efterhånden udviskes, og endelig skal vi møde den dramatiske forarmelse af det danske landskab, der har fundet sted gennem de seneste 250 år samt præsenteres for et bud på fremtidens genopretning af naturen. 1. Hvad er natur? (SF) 2. Natursyn i dansk dokumentarfilm (PBP). 3. Landskabet i brug (JHM). 4. Naturen i byen og landskabet (TH og CG). 5. Det tabte land (KH). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. DEN MODERNE SAMFUNDSDEBAT med udgangspunkt i Karl Marx (specialkursus) Hold 2057: 12 tirsdage (8/9-1/12) Ved mag.art. & cand.mag. Gitte Pedersen. Navnet Karl Marx dukker op igen i den moderne samfundsdebat, også fra sider, man ikke havde ventet. På kurset vil vi med udgangspunkt i moderne samfundstænkere som bl.a. Zygmunt Baumann, Slavoj Zizek og Enrique Dussel se, hvordan Karl Marx tanker kommer til udtryk i debatten. Vi vil i den sammenhæng indkredse det filosofiske tankegods fra Marx som fremmedgørelsen, dialektikken, antropologien og den historiske materialisme. På baggrund heraf vil vi forsøge at afklare, om Marx tanker er så ubrugelige og døde, som nogle påstår, eller om han rent faktisk kan give nogle bud på nutidens samfundsproblemer. En tekstsamling sælges på holdet. Dette program kan udprintes som pdf-fil fra Folkeuniversitetets hjemmeside ARBEJDE, FORBRUG OG PLURALISME Hannah Arendts politiske tænkning (forelæsningsrække) Hold 1083: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved BA Claus Christoffersen. Filosoffen Hannah Arendt( ) repræsenterer et af de stærkeste bud på en politisk tænkning, der kan svare på udfordringen efter murens fald: Arendt går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænkning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien arbejde og forbrug bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund Men det politiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i den forbindelse, at hendes tale om ondskabens banalitet skal forstås. 1. Hannah Arendts liv. 2. Mennesket som politisk væsen eller økonomisk og socialt dyr. 3. Arbejdets og forbrugets dominans i den moderne verden 4. Den stabile menneskelige verden og hvorfor den er truet i dag. 5. Pluralisme, handling og tænkning og det ondes banalitet. Tilbud om studierejser, se side kr. WIENS DRØMME OG VIRKELIGHEDER (forelæsningsrække) Hold 1084: 5 mandage (2/11-30/11) Hold 1085: 5 mandage (2/11-30/11) Ved BA. Claus Christoffersen, lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, vicedirektør, cand. mag. Kirsten Flagstad, mag.art. Svend Bøgh Nielsen og ph.d. Herman Schmid. Tilrette- FORElæsningsrækker og specialkurser 13

16 læggelse: Vicedirektør, cand.mag. Kirsten Flagstad. Jeg må fælde en tilintetgørende dom: Wien forbliver Wien, og det er det værste, man kan sige om denne by således sagde kabaretforfatteren Alfred Polgar om sin hjemby. Det er en tilbagevendende kritik af den konservative kulturmetropol, at den er stivnet; at Wien hænger fast i mozartkugler og wienervalse. Imidlertid viser byens udvikling, at denne konservative basis netop har været et særdeles frugtbart modspil til kunstneriske og videnskabelige nybrud. Store personligheder som Gustav Klimt, Sigmund Freud, Arnold Schönberg og nutidens forfattere Elfriede Jellinek og Thomas Bernhard har alle suget næring fra Wiens traditionsrige kulturelle scene, men i samme åndedrag fornyet og kritiseret denne. Dette samspil mellem konservatisme og opgør finder sit mest prægnante udtryk i Wiens overgang til det 20. århundrede, hvor Wien fremstår som en smeltedigel for kunstneriske og videnskabelige tanker. 1. Monarki og marxisme: habsburgernes Wien og den politiske modernitet (CC). 2. Videnskabelig eksakthed og sjælelige rystelser: filosofi og psykologi (SBN). 3. Byens ornamentering og menneskets blottelse: arkitekternes og kunstnernes Wien (KF). 4. Europas musikalske centrum: underholdnings- og kompositionsmusikkens landvindinger (MF). 5. Litterært liv: kaffehusene og teatret (HS). (ved metrostation Islands Brygge). 435 kr. ANGSTLIDELSER HOS BØRN OG UNGE (forelæsningsrække) Hold 1086: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved cand.psych. Patrick Bender, adjunkt, cand.psych. & ph.d. Barbara Hoff Esbjørn, post.doc,. ph.d. Mette Høyer, lektor, cand. psych. Ingrid Leth og ph.d.-studerende, cand.psych. Marie Louise Reinholt-Dunee. Tilrettelæggelse: Adjunkt, cand.psych. & ph.d. Barbara Hoff Esbjørn. Angst er en overset og underdiagnosticeret lidelse hos børn og unge. Udenlandsk forskning tyder på, at ca. 10 % af alle børn og unge lider af angst, der belaster dem i deres udvikling. Angst hos børn er overset, fordi der mangler viden om, hvornår angsten bliver sygelig, hvordan den opstår, og hvad der bidrager til at vedligeholde den. En øget viden vil hjælpe forældre og professionelle til at blive bedre til at identificere problemerne og henvise børnene til behandling. Forelæsningsrækken sigter mod at give deltagerne kendskab til diagnosticering, forekomst, teoretiske modeller for udvikling af angst og viden om behandling af de mest hyppigt forekommende angstlidelser hos børn og unge. Forelæserne er alle tilknyttet Copenhagen Child Anxiety Project, et projekt ved Københavns Universitet, hvor der forskes i angst hos børn og mulighederne for at forbedre behandlingen af dem. 1. Diagnosticering og forekomst (BHE). 2. Teoretiske forståelsesmodeller (PB). 3. Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling (IL). 4. Familie-dynamiske aspekter med særlig vægt på forældre-barn samspil (MH). 5. Kognitive aspekter med særlig vægt på opmærksomhedsstyring (MLR-D). 435 kr. DANMARK I VERDEN (forelæsningsrække) Hold 1087: 5 torsdage (5/11-3/12) Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen. Forelæsningsrækken vil se på den danske stats og det danske samfunds udvikling i et historisk-sociologisk perspektiv og debattere Danmarks fremtid. Dette sker på baggrund af en række teser: 1. Danmark er ikke skabt af danskere, men er opstået i samspil med omverdenen. 2. Vor tids globalisering og europæisering er ikke nye fænomener, men det er i samspillet mellem globaliseringens og europæiseringens udfordringer og evnen til at respondere herpå, at Danmark har udviklet sig. 3. Danmarks overlevelse er betinget af et særligt forhold mellem stat og samfund. 4. Danmark står nu over for nogle store udfordringer, hvis den danske stat og det danske samfund også skal overleve det 21. århundrede. 14 forelæsningsrækker og specialkurser

17 Forelæsningsrækkens første del behandler Danmarks udvikling de sidste 200 år. Anden del kigger fremad: hvad er de største udfordringer for den danske stat og det danske samfund i de kommende år? 1. Danmark set i lyset af 200 års europæisering og internationalisering en begrebsramme. 2. Danmarks udvikling Den amerikanske æra ( ). 4. Danmarks udfordringer: immigrationen og religionen. 5. Danmarks udfordringer: den offentlige sektor, bureaukratiets fremtid og sammenhængskraften. 435 kr. NATURKATASTROFER (forelæsningsrække) Hold 1088: 5 torsdage (5/11-3/12) Ved ph.d.-stipendiat, cand.jur. Kristian Cedervall Lauta. Antallet af naturkatastrofer i verden er flerdoblet over de sidste 30 år. Med orkanen Katrina i USA, Tsunamien i Sydøstasien og skovbrandene i Australien i frisk erindring oplever vi en hidtil ukendt sårbarhed over for ekstreme naturfænomener. Klimaforandringer kan muligvis føre frem til endnu flere naturkatastrofer. Dette udfordrer både vores retssamfund og vores grundlæggende måde at forstå naturkatastrofen på. Hvem er ansvarlig for skader efter en naturkatastrofe? Kan man tilsidesætte menneskerettigheder for effektivt at håndtere naturkatastrofer? Forelæsningsrækken vil ud fra en række eksempler forholde sig til, hvordan vi som samfund forbereder os på naturkatastrofer, hvad vi forestiller os, og hvilke redskaber vi har til at håndtere dem. Vi vil trække på en lang række forskellige discipliner, herunder særligt den retlige håndtering af naturkatastrofer, men også sociologi, kulturanalyse og filosofi. 1. Introduktion til naturkatastrofer: historie, statistik og klimaforandringer. 2. Den moderne naturkatastrofe: Guds straf, naturens luner eller vores egen skyld? 3. Katastrofe-forestillinger: apokalypse, romantik og moderne forestillinger. 4. Katastrofens institutioner: håndtering, ansvar og nød. 5. Katastrofen nu og i fremtiden: perspektivering og opsummering 435 kr. DANSK KULTUR SET MED NYE ØJNE (forelæsningsrække) Hold 1089: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved professor, dr.polit. Chr. Hjorth- Andersen. Forelæsningsrækken vil med udgangspunkt i kulturøkonomi forsøge at give en forståelse af samspillet mellem økonomi og det kulturelle liv i Danmark. Er Danmark et kulturelt land? Læser vi flere bøger end i udlandet? Går vi mere i teatret? Laver vi bedre film end i det øvrige Europa? Det danske sprog er danskerne vigtigste kulturgode, men det er trængt af engelsk. Vil økonomiske forhold bevirke, at det danske sprog efterhånden bliver udfaset? Der er også konflikter mellem det økonomiske liv på den ene side og bevaring og fredning af bygninger og bydele på den anden side. Og hvad med den del af kulturarven, der opbevares på museer? Det måske vigtigste marked for kultur er bøger, hvor samspillet mellem det offentlige i form af biblioteker og det private bogmarked er af afgørende betydning. Støtter vi kulturen for meget, for lidt eller passende? Kan der gives nogle retningslinjer for en fornuftig kulturpolitik i stat og kommuner? Den nye og tvivlsomme tendens er at tale om oplevelsesøkonomi og kultur som en vækstfaktor i kommunerne. 1. Danmark som kulturnation. 2. Bevaring af det danske sprog. 3. Bevaring af den danske kulturarv. 4. Det danske bogmarked. 5. Dansk kulturpolitik. Indre By 435 kr. AKTUELLE SOCIALE PROBLEMER I KINA (forelæsningsrække) Hold 1090: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh. Siden Kina indledte de økonomiske reformer i 1978, har landet oplevet en kolossal økonomisk udvikling uden de helt store interne konflikter. Dog eksisterer der betyde- FORElæsningsrækker og specialkurser 15

18 lige spændinger imellem de forskellige regioner og de forskellige befolkningsgrupper. En overudvikling af industri og byggeri har imidlertid skabt en interne uligevægt. Samtidig har Kina oparbejdet et ganske betydeligt overskud på sin betalingsbalance. Det giver problemer for landet og for verdensøkonomien, ikke mindst i den nuværende internationale krisesituation. Kina består af et relativt velstående område i de kystnære provinser og så de fattigere og mindre udviklede områder inde i landet. Forskellen mellem rig og fattig er øget, og det sociale sikringssystem er ikke tilstrækkeligt udbygget. Sociale konflikter knytter sig til de manglende ejendoms- og forbrugerrettigheder samt til den forurening, som ødelægger produktionsmulighederne. Den kinesiske centralledelse er opmærksom på problemerne, men hvilke muligheder har den for at løse dem? 1. Manglende balance i det kinesiske samfund. 2. Kinas rolle i verdensøkonomien. 3. Beskæftigelse, social sikkerhed og fattigdom. 4. Produktion, priser og sikkerhed i fødevaresektoren. 5. Miljø, energi og klima. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. FEDME OG LIVSSTILSSYGDOMME SOM SAMFUNDSPROBLEM (forelæsningsrække) Hold 1091: 5 tirsdage (3/11-1/12) Ved forskningsassistent, cand.polit. Thea Dam, professor, ph.d. Finn Diderichsen, professor, ph.d. Lotte Holm, professor, dr. polit. Niels Kærgård og ph.d.-studerende Tenna Vestergaard Jensen. Tilrettelæggelse: Professor, dr.polit. Niels Kærgård. Fedme breder sig som en epidemi i hele den rige del af verden. I USA er mere end hver tredje voksen i dag egentligt fed. Herhjemme er det omtrent hver niende voksen, og tallet er stigende. Den hastigt voksende forekomst af fedme resulterer i en epidemi af livsstilssygdomme såsom type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og andre kroniske lidelser. Konsekvenserne heraf i form af en arbejdsstyrke med dårligere helbred og en belastet sundhedssektor er allerede et betydeligt samfundsproblem. Desuden har livsstilssygdommene en klar social slagside: en ufaglært har 10 færre gode leveår end en højtuddannet. At finde årsagerne til denne udvikling og eventuelt også politiske instrumenter til at forhindre yderligere vækst i problemerne forudsætter en stærk interdisciplinær tilgang. I forelæsningsrækken vil forskellige eksperter søge at belyse fedmeproblemet ud fra hver sin synsvinkel. 1. Kost, ernæring og fedme historisk set (TVJ). 2. Årsager til social ulighed i sundhed, ernæring og fedme? (FD) 3. Hvad kan sociologien sige os om ernæring og livsstilssygdomme? (LH) 4. Økonomisk teori, ernæring og fedme (TD). 5. Statens styringsinstrumenter og den enkeltes ansvar (NK). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. KLIMA OG REGNSKOVENS INDIANERE (forelæsningsrække) Hold 1092: 5 onsdage (21/10-18/11) Ved ph.d. Signe Gammeltoft, overinspektør, dr.phil. Søren Hvalkof, ph.d. Mattias Borg Rasmussen, dr.phil. Inge Schjellerup og projektleder, cand.scient.anth. Sille Stidsen. Tilrettelæggelse:Overinspektør, ph.d. Ulf Dahre og dr.phil. Inge Schjellerup. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Nationalmuseet. Forelæsningsrækken afholdes i forbindelse med Nationalmuseets udstilling Regnskovens indianere (3. oktober februar 2010) og med klimakonferencen COP 15, som finder sted i København i december Indfødte folk verden over har mistet mange af deres oprindelige traditioner, fordi nye økonomiske krav har tvunget dem til forandringer både med hensyn til landbrug og fiskeri og til arbejdsfordeling og sociale hierarkier. Klimaændringer truer nu også mange af deres økosystemer, så nogle grupper i særlige områder rammes hårdere end andre. 16 forelæsningsrækker og specialkurser

19 Indfødte folk bor ofte i sårbare miljøer og er afhængige af de lokale naturressourcer både med hensyn til flora og fauna. Samtidig er de socialt og politisk marginaliserede, hvilket indebærer, at de stort set ikke har muligheder for at kunne påvirke resultaterne af klimaforandringerne. Det er ikke kun et spørgsmål om fysiske forandringer, men om at kunne overleve kulturelt. Ej heller er det blot et miljøspørgsmål, men et spørgsmål om menneskerettigheder. Forelæsningsrækken vil belyse indianernes situation i Amazonas og andre steder i verden. 1. Myter fra Amazonlandet (IS). 2. Indianske strategier: om historie, territorium og dagligliv i Amazonas (SH). 3. Klima, menneskerettigheder og indfødte folk på den globale arena (SS). 4. Migration og byindianere i Amazonas, shipibo-sproget i Peru (MB). 5. Shipibo-sproget i Peru, kvinder, køn og myter (CM). Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, biografen. 435 kr. KRIG, SAMFUND OG MENNESKE fortid, nutid og fremtid (forelæsningsrække) Hold 1093: 5 mandage (2/11-30/11) Ved chefkonsulent, ph.d. Niels Bo Poulsen. Krig har været en del af menneskelig kultur, så langt kilder rækker tilbage. Et liv i skyggen af væbnede konflikter er fortsat et livsvilkår for millioner af mennesker, ligesom også samfund, der i øvrigt lever i fredstilstand, på utallige måder påvirkes af deres egne væbnede styrker og af tidligere krige. Forelæsningsrækken har til formål at belyse samvirket mellem krig, teknologi, kultur, samfund og det enkelte menneske gennem tiderne. Dette kommer til at ske i form af en vekslen mellem på den ene side overordnede historiske og sociologiske udviklingstræk og problematikker og på den anden side studier af konkrete cases. 1. Hvorfor krig? Socialvidenskabelige forklaringer på fænomenet krig. 2. Krigens historie. 3. Krig, folkedrab og krigens retsregler. 4. Soldaten. Krig på individniveau. Krig og køn. 5. Hvorfor ikke fred? Forsøg på at begrænse og afskaffe krig. 435 kr. FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN (forelæsningsrække) Hold 1094: 5 tirsdage (3/11-1/12) Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen og konsulent, ph.d. Carsten Jensen. Siden 1967 har indsatsen for konfliktløsning mellem Israel og dets naboer været omtalt som Fredsprocessen. Processen har haft opsving og nedture, og senest har præsident Obama lovet at give den prioritet. Forelæsningsrækken belyser processens udvikling og de foreslåede løsninger. Under den kolde krig blev fredsprocessen opfattet som Mellemøstens centrale konflikt. Efter 11. september og krigene i Afghanistan og Irak ændredes billedet, så den nu er én blandt flere. USA har spillet en central rolle i fredsprocessen. Vi ser på, hvordan USA har søgt at gøre sin indflydelse gældende og at inddrage andre parter (FN, EU). Hvordan er det gået de lande, der har sluttet fred med Israel? Syrerne, libaneserne og palæstinenserne har stadig ingen fredsordning, og måske ønsker de det heller ikke. Vi ser på udviklingen af parternes herunder Hamas og Hizbollas - holdninger og forhandlingstaktikker hen over konflikten. Hvilke løsninger kan der ligge i fremtiden? Bliver det et af de forslag, der er på bordet i dag, eller kommer der en helt ny dagsorden? 1. De aktuelle betingelser for fredsprocessen (BH og CJ). 2. USA s rolle i fredsprocessen (CJ). 3. Forhandlinger og politisk styrke (BH). 4. Da arabiske tilgange (CJ). 5. Forskellige synsvinkler og fremtiden? (BH og CJ) 435 kr. Forårsprogrammet 2010 udsendes i dagene op til 1. januar, og indtegningen til forårssemestret begynder mandag den 4. januar. FORElæsningsrækker og specialkurser 17

20 POLITISK ISLAM I TYRKIET og konsekvenserne for Mellemøsten (specialkursus) Hold 2058: 12 onsdage (9/9-2/12) Ved adjunkt, ph.d. Ali Rahigh-Aghsan. Tyrkiet er traditionelt blevet opfattet som et specielt land i mange henseender. Det er et liberalt demokrati, og det har siden 1945 været en trofast vestlig allieret med normale relationer til Israel. Men siden 2002, hvor en AKP-regering med Erdogan i spidsen kom til magten, er landet ved at miste dette særkende, hvilket har vanskeliggjort de optagelsesforhandlinger med EU, som indledtes i Kurset vil med udgangspunkt i forskellige teorier om international politik beskæftige sig med den politiske udvikling i Tyrkiet og dens indvirkning på landets eksterne relationer. Hvordan ser Tyrkiets NATO-medlemskab ud efter syv år med politiske islamister ved magten? Er Tyrkiet stadig en af USA s nærmest allierede? Er Erdogan et bevis på, at Tyrkiet ikke hører hjemme i Europa? Hvordan har Tyrkiets relationer til Israel udviklet sig? Styrer Tyrkiet med hastige skridt mod muslimsk fundamentalisme? Hvad betyder det i givet fald i forhold til Mellemøstens interne magtbalance? En tekstsamling sælges på holdet. SELVFORSTÅELSEN I CENTRAl- EUROPA Europabilledet i de nye EU-lande (forelæsningsrække) Hold 1095: 5 onsdage (4/11-2/12) Ved cand.mag. Tanja Sharifzadeh Abdi, lektor, fil.dr. Zsuzsanna Bjørn Andersen, fuldmægtig, cand.mag. Lise Hannibal, journalist, cand.mag. Vibe Bjørling Termansen og cand.mag. Esben Sandvik Tønder. Tilrettelæggelse: Journalist, cand.mag. Vibe Bjørling Termansen. De nye EU-lande i Central- og Østeuropa har i de sidste 100 år levet en omskiftelig tilværelse politisk og geografisk, hvilket har sat dybe spor i selvforståelsen, både i forhold til Øst- og til Vesteuropa. De fælles erfaringer er først og fremmest presset fra Tyskland og Sovjetunionen/Rusland samt oplevelsen af et svigtende Vesteuropa. Men de centraleuropæiske lande er ikke en homogen gruppe, trods visse forsøg på enhed. Med afsæt i en historisk gennemgang af Centraleuropabegrebet de sidste 100 år vil forelæsningsrækken give et overblik over nogle af de nye EU-landes (vrang)forestillinger om at være en del af Europa. Der lægges særlig vægt på ungarske ideologiske grundforestillinger i forhold til den europæiske dimension, tjekkisk national selvforståelse fra den nationale vækkelse frem til EU-medlemskabet i dag, på polsk identitet i forhold til det moderne EU og på Ruslands opfattelse af Vesten for at perspektivere Centraleuropas selvforståelse i forhold til Vesteuropa. 1. Betydninger og transformationer i Centraleuropabegrebet (VBT). 2. Ungarn et land i Europa (ZBA). 3. Polsk identitet i forhold til EU (LH). 4. Tjekkiet i Europa tjekkisk selvforståelse og forholdet til EU (TSA). 5. Vestens betydning som for- og modbillede i Rusland (ET). 435 kr. TRUSLEN FRA RUSLAND I HISTORISK OG AKTUELT PERSPEKTIV (forelæsningsrække) Hold 1096: 5 mandage (2/11-30/11) Ved ambassadør, cand.mag. Per Carlsen, professor, dr.phil. Bent Jensen, ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst, direktør, cand.mag. Thomas Køhler og chefkonsulent, ph.d. Niels Bo Poulsen. Tilrettelæggelse: Ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst. Forestillingen om truslen fra Rusland har opnået ny aktualitet med Medvedevs regerings aktivistiske udenrigspolitik, såvel i Ruslands såkaldt nære udland, det gamle Sovjetunionen, som på den internationale scene. Men truslen fra Rusland har en flere hundrede år gammel historie og hviler på en række grundforestillinger både i Ruslands nabolande og i selve Rusland. Opfattelsen af Rusland bliver stadig til i et spil mellem Vestens frygt og skepsis og russernes egen selvopfattelse. Forelæsningsrækken beskriver aktuelle problemer, samtidig med at en række forskere præsenterer den kulturhistoriske, militær- 18 forelæsningsrækker og specialkurser

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Program for overbygningen - Forår 2016

Program for overbygningen - Forår 2016 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstrasse 59, D-24939 Flensburg Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling 08.001 08.1 08.001 Bøger og boghåndværk 08.01 Bibliografier 08.02 Biblioteker

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2011 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol. V. Eksaminer. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.): Vinteren 98-8: (97-ordningen): kandidater. (975-ordningen): kandidater. Sommeren 98: (97-ordningen): 8 kandidater. (975-ordningen): kandidater.. Juridisk

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

BÅRINGMØDET 2013. Kursus for religionslærere, præster, seminarielærere, lærerstuderende m.fl. på. Løgumkloster Refugium

BÅRINGMØDET 2013. Kursus for religionslærere, præster, seminarielærere, lærerstuderende m.fl. på. Løgumkloster Refugium BÅRINGMØDET 2013 Kursus for religionslærere, præster, seminarielærere, lærerstuderende m.fl. på Løgumkloster Refugium 21. - 24. juli 2013 Kurset støttes af Grundtvigsk Forum 50. gang På dybt vand Årets

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Program for overbygningen - Efterår 2015

Program for overbygningen - Efterår 2015 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Efterår 2015 Ny indfaldsvinkel på Ny Testamente/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ Paulus evangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet/ Teologi og

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1 decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM 2016

EFTERÅRSPROGRAM 2016 EFTERÅRSPROGRAM 2016 Når reformationen fortolker sig selv. Fejringer gennem 400 år. Foredrag v. Carsten Bach-Nielsen, lektor kirkehistorie, AU Da det første hundrede år var gået, siden reformationen tog

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Fakultet/Faggruppe/Studieretning Uddannelsesniveau Kvinder Mænd Hovedtotal Det Teologiske Fakultet 455 308 763 Afrikaområdestudier

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for efterår 2017. Evt. ændringer vil fremgå af foreningens website: www.shfs.dk Tirsdag den 5. september 2017, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00:

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet 23.475 15.255 38.730 Københavns Universitet - bachelor 13.024 8.773 21.797 Københavns Universitet - kandidat 10.451 6.482 16.933

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm

Læs mere

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april.

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Side 1 Krigerne kommer Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Verdens premiere Udstillingen er er en rejse igennem tiderne, med udstillinger

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

HHX fyr op under ambitionerne

HHX fyr op under ambitionerne IBC Handelsgymnasiet 2016 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. IBC Handelsgymnasiet Man bliver forberedt til den

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 214 Sammenfatningsrapport Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 1% (N=56)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 Roskilde Universitet 47 Aarhus Universitet

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Forår e f t e r m i d d a g. Program Efterår SOGN. i Jerne Sognehus

Forår e f t e r m i d d a g. Program Efterår SOGN. i Jerne Sognehus Program Efterår Forår 2017 SOGN i Jerne Sognehus e f t e r m i d d a g e Mandag den 4. september kl. 14.00 Foredrag: Den moderne H.C. Andersen Professor Johannes Nørregaard Frandsen viser, hvor moderne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag

OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag 2009 2010 Antal 2009 2009 Total 2010 2010 Total FAKULTET GRAD FAGTEXT Kvinder Mænd Kvinder Mænd ASB Bachelor

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne 2014 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. Man bliver forberedt til den virkelige verden Skolens store idrætsdag

Læs mere