LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00"

Transkript

1 LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF: Vejledning om risikovurdering af programmer

2 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL RISIKOVURDERES? 6 AFKLARINGSPROCESSEN 11 OVERBLIK OVER RISIKOVURDERINGSPROCESSEN 13 TRIN 1: FORBEREDELSE TIL RISIKOVURDERING 16 TRIN 2: RISIKOVURDERING 23 TRIN 3: OPFØLGNING PÅ ANBEFALINGERNE 26 TRIN 4: STATUS- OG SLUTRAPPORTERING 28 OPSUMMERING AF KRAV 30

3 Baggrund for IT-projektrådets risikovurdering af programmer 3 4 I 2011 nedsatte regeringen IT-projektrådet bestående af topledere fra offentlige og private virksomheder. Formålet var at bidrage til en kvalificeret håndtering af risikofyldte it-projekter i staten og sikre overblik på tværs af den statslige it-projektportefølje. IT-projektrådets medlemmer rådgiver statens institutioner, tilbyder sparring til direktionerne og deltager aktivt i risikovurdering af alle it-projekter over 10 mio. kr., alt sammen med det formål at hjælpe institutionerne med at minimere risici i it-projekterne og sikre realisering af gevinsterne. Flere og flere af statens institutioner vælger at organisere sine forandringstiltag i programmer. Programmer er karakteriserede ved, at de består af en række gensidigt afhængige projekter, som skal gennemføres for at opnå et overordnet mål med en tilhørende business case. Programmer har altså en opbygning, som gør, at IT-projektrådet ikke blot kan se på projekterne enkeltvis men må se på det samlede program for at skabe sig et billede af risikoprofilen. Programmerne er ofte i sin natur mere komplekse end enkeltstående projekter og dermed også mere risikofyldte, samtidigt med at de rummer stor usikkerhed omkring omfang og indhold, som ofte først fastlægges undervejs. IT-projektrådet har derfor udvidet sin risikovurderingsproces til også at omfatte programmer. efter en risikovurdering. Vejledningen baserer sig på Budgetvejledningen for 2014 samt IT-projektrådets erfaringer med risikovurdering af programmer. I vejledningen beskrives først hvilke programmer og projekter, der skal risikovurderes, samt hvordan afklaringsprocessen forløber. Dernæst gives et overblik over risikovurderingsprocessen ift. hvor programmet befinder sig i programprocessen, jf. nedenstående illustration: PROGRAMPROCES Identificering af program AFVIKLINGSPROCES Risikovurdering projekt/program Præcisering af program RISIKOVURDERINGSPROCES Forbered materiale til risikovurdering Risikovurdering Evt. review Evt. FIU Ledelse af programbølger Halvårlig statusrapportering. Evt. genbesøg og yderligere review Lukning af program Programafslutning Formålet med denne vejledning er at hjælpe statslige institutioner med at forstå, hvilke programmer og projekter i programmer der skal risikovurderes, samt hvornår og hvordan det sker. Vejledningens primære målgruppe er pro- TRIN 1: Forberedelse til risikovurdering TRIN 2: Risikovurdering TRIN 3: Opfølgning på anbefalinger TRIN 4: Status- og slutrapportering gramledere, som skal vide, hvad der forventes af programmet før, under og

4 5 Hvilke programmer skal risikovurderes? 6 Endelig beskrives indholdet af risikovurderingsprocessen opdelt i fire trin mht. hvad der sker og hvornår. Når du har læst vejledningen, skal du som programleder kunne svare på: Hvordan du finder ud af, om dit program og/eller projekter i dit program skal risikovurderes Hvad programmet forventes at gøre og hvornår Hvilken form for dokumentation, programmet forventes at indlevere Programmer består af en række projekter, og risikovurdering af programmer kan foregå på to niveauer: Risikovurdering med udgangspunkt i det samlede program inkl. alle væsentlige projekter eller risikovurdering med udgangspunkt i et konkret projekt i et program. Om udgangspunktet er det ene eller det andet bestemmes af projektudgifter og væsentligheden af it i programmet. Vurderingen af væsentligheden af it sker altid i samarbejde med sekretariatet for IT-projektrådet og Finansministeriet. PROJEKTUDGIFTER OG GRADEN AF IT I PROGRAMMET ER AFGØRENDE Er du projektleder for et projekt, som ikke er en del af et program, henvises i stedet til vejledningen Risikovurdering af it-projekter, som findes på IT-projektrådets hjemmeside. Budgetvejledningen 2014 formulerer kravet til risikovurdering således: It-projekter over 10 mio. kr. skal indsendes til risikovurdering, selvom de indgår i et program. Hvis et programs udgifter udgør mere end 60 mio. kr. og it udgør en væsentlig del af programmet, sker indsendelsen og den efterfølgende halvårsrapportering på programniveau. Forelæggelsen sker efter, at programmet er præciseret, men inden det sættes i værk. Der henvises til Vejledning til Programmodellen, der er optaget i ØAV. Det vil sige, at der er tre faktorer, som er afgørende for, om og hvordan et program skal risikovurderes i IT-projektrådet: Størrelsen af udgifter til it Størrelsen af de samlede udgifter til programmet Væsentligheden af it i programmet

5 7 8 PROGRAM HVORNÅR ER DER TALE OM IT-UDGIFTER? Budgetvejledningen formulerer, at it er: PROJEKT 1 PROJEKT 2 PROJEKT 3 investeringer, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning IT ANSKAFFELSE/ UDVIKLING IT IMPLEMENTERING/ IDRÆFTSÆTTELSE ØVRIGE IKKE-IT UDGIFTER 15 mio. 12 mio. 3 mio. 1 mio. 5 mio. 20 mio. 8 mio. Er de samlede ITudgifter over 10 mio. kr. og er væsentlige ift. programmet? af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger. (Budgetvejledning Henvisning til kapitlet) Alle projekter i et program, som har til formål at tilvejebringe og/eller implementere nyudviklede eller tilpassede it-løsninger, kan derfor karakteriseres som it-projekter. ER PROGRAMMET OVER 60 MIO.? Det betyder også, at projekter, som indeholder rene anskaffelser af nyt udstyr, som erstatter eksisterende fx servere, telefoni og scannere, ikke skal vurderes som it-projekter. I diagrammet ovenfor vurderes it-udgifterne først. I eksemplet udgør itudgifterne 33 mio. kr. ud af samlede programudgifter på 64 mio. kr., hvilket er over 10 mio. kr., og samlet udgør de en væsentlig del af programmet. Det samlede program er derudover over 60 mio. kr. Det betyder, at risikovurderingen skal tage udgangspunkt i programmet som helhed og ikke kun fokusere på det enkelte projekt over 10 mio. kr. For at kunne opgøre størrelse af udgifter til it i hvert enkelt projekt, skal såvel it som udgifter defineres. Hvis der er mindst ét projekt i programmet, som kan karakteriseres som it-projekt, er næste skridt at se på de samlede it-udgifter. SÅDAN UDREGNES DE SAMLEDE IT-UDGIFTER For at finde de samlede budgetterede udgifter til it i et projekt gøres følgende: Summer udgifter til it-anskaffelse og udvikling med tilhørende implementering og transition til drift for projektet.

6 9 10 Læg dertil interne lønudgifter og øvrige ressourcer, herunder eksterne rådgivere, som alle skal indregnes, såfremt de indeholdes i projektets idé-, analyse-, anskaffelses- og gennemførselsfase. Driftsudgifter efter ibrugtagning regnes derimod ikke med i de samlede udgifter. KRAV TIL NIVEAU FOR RISIKOVURDERING Hvis programmet ikke indeholder it-projekter med udgifter, der tilsammen er over 10 mio. kr. skal programmet ikke risikovurderes Risikojuster herefter de samlede projektudgifter. De risikojusterede ud gifter beregnes ved en af to metoder; simpel sandsynlighed (vægtet sandsynlighed) eller Monte Carlo-simulering (se evt. mere om dette i vejledning til statens business case model). Hvis de risikojusterede udgifter til it i programmet overstiger 10 mio. kr., er næste skridt at tage stilling til væsentligheden af it i forhold til det samlede program. VURDERING AF VÆSENTLIGHEDEN AF IT I PROGRAMMET Hvis programmet indeholder it-projekter med samlede udgifter over 10 mio. kroner, og it udgør en væsentlig del af programmet, skal det samlede program risikovurderes Hvis programmet indeholder it-projekter med samlede udgifter over 10 mio. kroner, men it IKKE udgør en væsentlig del af programmet, er det kun it-projekterne, der skal risikovurderes Ved at gå igennem beslutningstræet nedenfor kan du selv foretage en indledende vurdering af, om dit program skal risikovurderes eller ej. Når de samlede it-udgifter for de enkelte projekter er opgjort, skal væsentligheden ift. det samlede program vurderes. Dette er en afgørelse, som foretages af Finansministeriet. IT-projektrådets sekretariat hjælper institutionen med denne vurdering (se mere under beskrivelse af afklaringsprocessen). Når it-udgifter og væsentlighed er vurderet, kan det afgøres, om og i givet fald hvordan programmet skal risikovurderes. Er summen af IT-projekter i programmet over 10 mio. kr.? JA NEJ Er programmet over 60 mio. kr.? Der skal ikke foretages risikovurdering JA NEJ Udgør IT en væsentlig del af programmet? Sum af IT-projekter skal risikovurderes JA NEJ Hele programmet skal risikovurderes Sum af IT-projekter skal risikovurderes PROGRAMMETS SAMLEDE UDGIFTER Endelig summeres de samlede udgifter for programmet for at afgøre, om de overstiger 60 mio. kr. I afsnittet om forberedelse til risikovurdering er det beskrevet, hvad det betyder for indsendelse af ma-terialet til IT-projektrådet, om det er programmet eller kun projektet, der skal risikovurderes.

7 Afklaringsprocessen AFKLARING AF, OM PROGRAMMET SKAL RISIKOVURDERES ELLER EJ Som beskrevet i det tidligere afsnit om hvilke programmer og projekter, der skal risikovurderes, indeholder definitionen en vurdering af it s væsentlighed for programmet. Derfor skal alle programmer igennem en afklaringsproces. følger, som en del af Ministeriernes Projektkontor, også løbende med i, om der er institutioner, som ikke har kendskab til kravene til risikovurdering af it-projekter og programmer og herunder, om der eksisterer it-projekter eller programmet omfattet af definitionen, som ikke er indmeldt til ITprojektrådet. Afklaringsprocessen indebærer følgende: PROGRAMMET OG DETS PROJEKTER KAN ÆNDRE SIG UNDERVEJS Programmet foretager en indledende vurdering af it-udgifter og tager kontrakt til sekretariatet med henblik for at vurdere væsentligheden af it. Alle programmer, som indeholder et eller flere it-projekter, anbefales herefter at tage en snak med sekretariatet for IT-projektrådet så tidligt som muligt. Gerne allerede i identifikationsfasen af programmet. Programmers natur er ikke på samme måde stabile som projekters. Programmer har til formål konstant at evaluere opnåede resultater og vurdere mulighederne for at nå endemålet og dermed skabe den ønskede forandring. Også selv om det betyder, at et eller flere projekter undervejs bliver ændret eller lukket, eller nye projekter må defineres. Denne form for beslutninger træffes typisk mellem to bølger. Det er altid programlederen og ikke eksterne konsulenter, der skal tage kontakt til sekretariatet mhp. risikovurdering af et program. Sekretariatet for IT-projektrådet vil hjælpe med vurderingen og vil arbejde for afklaring fra Finansministeriet af, hvor vidt programmet eller projekter i programmet bør risikovurderes eller ej. Det er institutionernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye programmer, som falder inden for definitionen ovenfor. Sekretariatet for IT-projektrådet vil løbende kontakte institutionerne for at vedligeholde en oversigt over planlagte it-projekter og programmer. IT-projektrådet gennemgår og drøfter løbende oversigten. Sekretariatet Derfor bør programledelsen: Før start af hver ny bølge vurdere, om et evt. nyt scope for programmet kan betyde, at programmet eller projekter i programmet bør risikovurderes (selv om det ikke tidligere er blevet det) eller genvurderes (selv om en indledende risikovurdering har fundet sted). Kontakte sekretariatet for IT-projektrådet, hvis programmets it-projekter fordyres og kommer over 10 mio. kr. eller væsentligheden af it i programmet ændres betragteligt.

8 Overblik over risikovurderingsprocessen Den samlede risikovurderingsproces kan opdeles i fire trin: PROGRAMPROCES Identificering af program Præcisering af program RISIKOVURDERINGSPROCES Forbered materiale til risikovurdering TRIN 1: Forberedelse til risikovurdering Nedenfor beskrives hvert trin kort. En uddybende beskrivelse af hvert trin findes i de kommende afsnit. Risikovurdering TRIN 2: Risikovurdering Evt. review TRIN 3: Opfølgning på anbefalinger Evt. FIU Ledelse af programbølger Halvårlig statusrapportering. Evt. genbesøg og yderligere review TRIN 4: Status- og slutrapportering Lukning af program Programafslutning TRIN 1: Forberedelse til risikovurdering. I første trin fastlægges en tidsplan for det konkrete dialogmøde med myndigheden, hvor programmet skal vurderes. Herefter kan programmet som en naturlig del af identificeringsfasen og præciseringsfasen gå i gang med at forberede det materiale, som skal danne basis for risikovurderingen. TRIN 2: Risikovurdering. Dette trin igangsættes med indsendelse af det materiale, som risikovurderingen baseres på. Herefter foretages risikovurderingen, som munder ud i et anbefalingsbrev til den institution, som er programejer. TRIN 3: Opfølgning på risikovurdering. Såfremt IT-projektrådet har vurderet, at programmet eller projektet har høj risiko, kan rådet anbefale, at programmet gennemfører et eksternt review, og rådet kan beslutte at følge programmet tæt. Er udgifterne til it-projekter i programmet over 60 mio. kr., skal de endvidere forelægges samlet for Finansudvalget, før den første programbølge kan igangsættes. TRIN 4: Status- og slutrapportering. I dette trin følger IT-projektrådet programmet på basis af halvårlige statusrapporter. Såfremt rådet tildeler programmet et rødt trafiklys, vil rådet genbesøge programmet. Denne proces gentages halvårligt såfremt programmet fortsat vurderes i rødt. Dette trin afsluttes med udarbejdelse af en afslutningsrapportering. Såfremt ikke alle gevinster er realiseret (eller så godt som realiseret) på tidspunktet for afslutningsrapporteringen, kan IT-projektrådet anmode om at få en særskilt gevinstrealiseringsrapport på det tidspunkt, hvor den endelige gevinstrealisering er planlagt til at finde sted.

9 15 TRIN 1 Forberedelse til risikovurdering 16 TILBUD OM RÅDGIVNING I LØBET AF RISIKOVURDERINGSPROCESSEN Der ydes rådgivning til programmet forud for indsendelse til risikovurdering: Det første trin omhandler planlægning af den samlede risikovurderingsproces og forberedelse af det materiale, der skal indsendes til IT-projektrådet som grundlag for risikovurderingen. PLANLÆG RISIKOVURDERINGSPROCESSEN RISIKOVURDERINGSPROCES Forbered materiale til risikovurdering Risikovurdering Evt. review Evt. FIU Halvårlig statusrapportering. Evt. genbesøg og yderligere review Programafslutning Så snart det er afklaret, at et program skal risikovurderes, starter planlægningsprocessen frem mod risikovurderingen: Rådgivning om risikovurdering, behovs afklaring samt aftale om rådgivningsforløb Tilbud: Gennemføre den rådgivning der er aftalt Tilbud: Om kvalitetstjek af program dokumentation inden indsendelse til IT-projektrådet Institutionen indmelder programmet på IT-projektrådets hjemmeside. Sekretariatet for it-projektrådet rådgiver programmet om den samlede risikovurderingsproces. Dialogmødet planlægges. Programmet skal lægge en plan for den samlede risikovurderingsproces og indarbejde den i programplanen. 4 Dialogmøde med IT-projekt rådet om programmets risici 5 Evaluering af proces og anbefalinger Programmet kan derudover altid henvende sig til sekretariatet for IT-projektrådet ved tvivlsspørgsmål i forbindelse med risikovurderingsprocessen. Indmelding til IT-projektrådet og dato for risikovurdering Programmer, der skal risikovurderes, indmeldes på IT-projektrådets hjemmeside via en webbaseret blanket på Institutionerne skal indmelde programmer i god tid, da sekretariatet for IT-projektrådet skal nå at rekruttere vurderingspersoner forud for risikovurderingen og reservere tid hos et rådsmedlem. Programlederen vil ofte i samarbejde med sekretariatet vurdere, hvornår programmet er klar til risikovurdering, hvorefter sekretariatet vil bestræbe sig på at imødekomme institutionernes ønske om et vurderingstidspunkt. Der er størst sandsynlighed for, at vurderingstidspunktet kan imødekommes, hvis det indmeldes senest seks arbejdsuger før, risikovurderingen ønskes påbegyndt.

10 17 18 Udarbejdelse af samlet plan Programmet kan med fordel starte planlægning af risikovurderingen allerede i identificeringsfasen og indarbejde alle trin i den samlede programplan. Som støtte til dette er her angivet oplæg til tidsmæssig ramme. FORBERED MATERIALE TIL RISIKOVURDERING Parallelt med planlægningen af risikovurderingsprocessen kan programmet igangsætte forberedelse af det materiale, som skal ligge til grund for risikovurderingen: RISIKOVURDERINGSPROCES Forbered materiale til risikovurdering Risikovurdering Evt. review Evt. FIU Planlæg introduktionsmøde med sekretariatet for IT-projektrådet med vejledning om udarbejdelse af programdokumentation Forbered materiale til indsendelse til Statens IT-projektråd som grundlag for risikovurderingen Fastlæggelse af tidspunkt for risikovur dering i IT-projektrådet (tidligst muligt) Evt. møde med sekretariatet for IT-projektrådet omkring indhold af materiale (2-3 mdr. før indsendelse) Indsendelse af materiale (Dag 1) Dialogmøde (Dag 6) Modtagelse af anbefalingsbrev (Dag 15) Evt. review 6-8 uger Evt. FIU Overvej og planlæg eventuelt kvalitetstjek af udarbejdet programdokumentation hos Ministeri-ernes projektkontor (MPK) inden indsendelse til IT-projektrådet Rådgivning om udarbejdelse af programdokumentation Der aftales et introduktionsmøde med sekretariatet for IT-projektrådet, hvor dato for risikovurdering fastlægges og det afklares hvor meget rådgivning programmet har behov for op til risikovurderingen. Alle dokumenter, som indgår i det materiale, der indsendes til IT-projektrådet, er standarddokumenter i den fællesstatslige programmodel og udarbejdes i løbet af præciseringsfasen. Der tilbydes rådgivning i udfyldelse af de obligatoriske dokumenter og udarbejdelse af business casen samt andre relevante spørgsmål. Skriv til IT-projektrådets postkasse itprojektraad.dk og hent vejledninger og værktøjer på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

11 19 20 Hvad indeholder programdokumentationen? Programmet skal forberede forskellig programdokumentation afhængigt af, om det er programmet, der er udgangspunkt for risikovurdering eller om det er et projekt i programmet. Guide til omfang Det er vigtigt at pointere, at det afgørende i forbindelse med programgrundlaget er kvalitet og ikke kvantitet. Når programmet forbereder den samlede dokumentation, som skal indsendes i forbindelse med risikovurdering, bør man derfor skele til det angivne side-estimat for hvert af de centrale dokumenter. PROGRAMDOKUMENTATION HVIS HELE PROGRAMMET SKAL RISIKOVURDERES Cover PPD (programpræciseringsdokument) Gevinstdiagram Vision Fremtidsmodel Risikoregister Programplan Projektkatalog Business case Programstrategier Udbudsstrategi Implementeringsstrategi PROJEKTDOKUMENTATION PID for de 3-5 mest centrale projekter Risikotjekliste for de 3-5 mest centrale projekter PROGRAMDOKUMENTATION HVIS PROJEKTER I PROGRAMMET SKAL RISIKOVURDERES Cover PPD (programpræciseringsdokument) Gevinstdiagram Fremtidsmodel Risikoregister Programplan Business case PROJEKTDOKUMENTATION PID er for de konkrete it-projekter Risikotjekliste for de konkrete it-projekter Den samlede dokumentationsmængde bør dermed ikke overstige 300 sider. F.eks. skal analyser ikke vedlægges her kan programmet nøjes med at fremhæve konklusioner af analyserne og hvordan kon-klusioner anvendes som beslutningsgrundlag i programmet. LEDELSESPRODUKT PROGRAM PPD Gevinstdiagram Vision Fremtidsmodel Risikoregister Programplan Projektkatalog Business case Programstrategier Implementeringsstrategi Udbudsstrategi MIN. SIDER MAX. SIDER I alt LEDELSESPRODUKT PROJEKTER PID Risikotjekliste MIN. SIDER 15 3 MAX. SIDER 20 5 I alt Skabeloner, vejledninger og værktøjer til alle ovenstående dokumenter findes på Digitaliseringsstyrel-sens hjemmeside. Det forventes, at et program har 3-5 centrale projekter, som skal indgå i læsningen, i alt max sider Alt materiale skal være godkendt af programstyregruppen inden indsendelse til IT-projektrådet.

12 21 22 FORBEREDELSE FORUD FOR INDSENDELSE AF MATERIALE IT-projektrådet risikovurderer det indsendte materiale. Under risikovurderingen vil det også blive afdækket, om programmet i tilstrækkeligt omfang har taget stilling til de ni centrale programtemaer. Programmet bør derfor i sin forberedelse af materialet sikre sig, at det besvarer følgende spørgsmål: 1. Programorganisering Følger programmet den obligatoriske governancemodel, og er der en klar model for ledelse og styring på tværs af projekter og program? Afspejler set up et den organisatoriske modenhed? Hvis programmet er tværoffentligt, er der aftalt klare governanceregler for beslutningstagen og ansvarsplacering? 5. Design og leverance af fremtidsmodel Har programmet undersøgt leverandørmarkedet, og andre organisationers erfaringer med samme type løsning. Desuden tages stilling til, om fremtidsmodellen kan realiseres (og realiseres inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer). 6. Planlægning og kontrol Er der et stringent set up for planlægning og kontrol i overensstemmelse med programmets kompleksitet, omfanget af projekter og antallet af involverede organisationer? 7. Business case Er der et forretningspotentiale, og er det fornuftigt og realistisk? 2. Vision Er visionen så klart defineret, at den kan bruges som pejlemærke i hele programmets levetid? 3. Lederskab og engagement af interessenter Har programmet taget stilling til, hvordan organisationens ledelse vil føre organisationen igennem forandringerne? Og er ledelsen aktivt udførende for at sikre, at dette sker? 4. Ledelse af gevinstrealisering Er gevinsterne tydeliggjort og står det klart, hvilke projekter der understøtter realisering af hvilke gevinster? Og hvem der er gevinstejer, og derfor ansvarlig for at hjemtage gevinsterne. 8. Risiko- og emnehåndtering Er risikoafdækningen troværdig, og er den afspejlet i business casen? 9. Kvalitetsplanlægning og sikring Er der klare kriterier for kvalitet, således at det er muligt at kvalitetsvurdere projekternes leverancer ift. deres understøttelse af gevinstrealiseringen? Alle ovenstående temaer er behandlet dybdegående i vejledning til god programledelse i staten, som findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: Den-faellesstatslige-programmodel.

13 TRIN 2 Risikovurdering Risikovurderingen gennemføres, når præciseringsfasen er afsluttet og projektgrundlaget sendes elektro-nisk til IT-projektrådets postkasse den aftalte dato senest kl. 12. Dokumenterne skal være godkendt af programstyregruppen. Programmet har to væsentlige aktiviteter i dette trin: Deltagelse i dialogmødet, som finder sted på 6. dagen af risikovurderingen. Modtagelse af anbefalingsbrevet ved afslutning af risikovurderingen. IT-PROJEKTRÅDETS AKTIVITETER Modtag materiale DEL 1: FAGLIG RISIKOVURDERING Læsning Dialogmøde Faglig risikovurdering DEL 2: RISIKOPROFIL OG ANBEFALINGER Fastlæg risikoprofil Udarbejd anbefalinger 24 timer høring i rådet Godkendelse og udsendelse af brev Dag 1 Dag 2-5 Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9-11 Dag Dag INSTITUTIONENS AKTIVITETER RISIKOVURDERINGSPROCESSEN TAGER 15 DAGE En risikovurdering tager maximalt 15 arbejdsdage. Set fra programmets side starter de 15 arbejdsdage med indsendelsen af programgrundlaget, der følges op af et dialogmøde på 6. dagen og afsluttes med et anbefalingsbrev. De 15 dages risikovurdering er organiseret i to dele og består af en faglig risikovurde-ring og IT-projektrådets vurdering af risikoprofil og formulering af anbefalinger. Deltag i dialogmøde En facilitator fra sekretariatet hjælper de tre vurderingspersoner igennem den faglige risikovurdering og sikrer, at risikovurderingen er gennemført senest på 7. dagen. Modtag anbefalet brev DEL 1: FAGLIG RISIKOVURDERING Til den faglige risikovurdering rekrutterer sekretariatet tre vurderingspersoner fra vurderingskorpset. Derudover tilknyttes et rådsmedlem fra IT-projektrådet, som er ansvarlig for udarbejdelsen af anbefalingsbrevet. De tre vurderingspersoner er alle erfarne projektledere/programledere eller har dybe it-kompetencer og kommer fra både private og offentlige organisationer. De vil typisk dække forskellige komptenceområder som business case, teknologi og arkitektur samt forretningsmodeller og processer. Vurderingspersonerne mødes om programgrundlaget, begynder den faglige risikovurdering og forbereder dialogmødet i institutionen. Dialogmødet afholdes på 6. dagen hvor vurderingspersoner og rådsmedlemmet kan drøfte observationer og eventuelle mangler i programgrundlaget, og få mulighed for at tage en dialog om risici med institutionen bag programmet. Formanden for programstyregruppen (som jf. governancemodellen skal være et direktionsmedlem) skal deltage i dialogmødet sammen med programlederen. Hvis et projekt risikovurderes, vil det endvidere forventes, at også projektlederen deltager i mødet. Efter dialogmødet færdiggøres den faglige risikovurdering med vurderingskorpset. Formanden for programstyregruppen har ret til at sætte risikovurderingen på pause, hvis der på dialogmødet kommer viden op, som påvirker scope

14 25 TRIN 3 Opfølgning på anbefalingerne 26 eller risikoprofil. Pausen kan være på få dage eller af længere varighed. Programstyregruppen vurderer selv, hvornår risikovurderingen ønskes færdiggjort. DEL 2: RISIKOPROFIL OG ANBEFALINGER Efter dialogmødet vil rådsmedlemmet vurdere programmet eller projektets risikoprofil (afhængigt af, om det er programmet eller projektet, der risikovurderes) og udarbejde anbefalinger. Risikoprofilen vil enten være normal eller høj. Anbefalingerne kan spænde meget bredt og tager udgangspunkt i de identificerede risici eller mangler, som udgør risici for programmet og/eller projekterne. Risikoprofil og anbefalinger sendes i 24 timers høring i IT-projektrådet. Formanden og rådsmedlemmet færdigbehandler herefter brevet, som dernæst sendes til det ansvarlige direktionsmedlem fra programstyregruppen og institutionens eget departement. Afhængigt af risikoprofil og anbefalinger, kan der være en videre dialog og opfølgning samt eventuelt planlægning af et eksternt review. I trin 3 følges op på anbefalingerne i anbefalingsbrevet, og programmet kan eventuelt: Justere programdokumentation som følge af anbefalingerne. Indsende opdateret baseline senest fire uger efter modtagelse af anbefalingsbrevet. Anbefalingsbrevet vil indeholde en vurdering af programmet eller projektets risikoprofil og en række konkrete anbefalinger til at reducere risici. Anbefalingerne kan have konsekvens for baseline, hvorfor det bør vurderes, om den skal opdateres inden indsendelse. INDSENDELSE AF BASELINE Før programmet begynder på at indrapportere statusrapporter, skal der indsendes en baseline. Baselinen er det datasæt, som programmet efterfølgende vil blive målt op imod i den halvårlige statusrapportering. Det er altid business casen, der danner grundlag for baseline, og for programmer udarbejdes business casen på programniveau og ikke projektniveau. Det betyder, at selvom det kun er et enkelt projekt i et program, der har været udgangspunkt for en risikovurdering, skal den efterfølgende statusrapportering altid foretages på programniveau. Senest fire uger efter modtagelse af anbefalingsbrevet skal programmet indsende business casen til sekretariatet, som indtaster oplysningerne i it-systemet Focal Point, så de kan anvendes i den næste statusrapportering.

15 27 TRIN 4 Status- og slutrapportering 28 IT-PROJEKTER MED NORMAL RISIKO Risikoprofilen kan enten være normal eller høj. Hvis IT-projektrådet vurderer, at risikoprofilen er normal, forventes det, at programmet gennemgår anbefalingerne, indarbejder dem i programgrundlaget og programplanen og dermed imødekommer dem i den videre udvikling af programmet. IT-PROGRAMMER MED HØJ RISIKO Har IT-projektrådet vurderet, at risikoprofilen er forhøjet, kan IT-projektrådet anbefale, at der gennemføres et eksternt review. Det er programmet selv, der udbyder reviewopgaven. Et rådsmedlem deltager i det eksterne review. Review-konklusioner og anbefalinger fra det eksterne review suppleres af en handlingsplan fra programmet selv. IT-projektrådet udarbejder, på baggrund af resultaterne af det eksterne review, en udtalelse, som afleveres til det ansvarlige direktionsmedlem fra programstyregruppen på et aftalt lukkemøde. Processen aftales med sekretariatet for IT-projektrådet og foregår intensivt over cirka 6-8 uger. IT-projektrådet kan også beslutte, at det vil følge programmet eller projektet senere i forløbet. Institutionen bør udvise tilbageholdenhed med afholdelse af yderligere udgifter, mens reviewet pågår. Bemærk at hvis programmet har høj risikoprofil skal det Monte Carlo simuleres, kontakt sekretariatet for hjælp til simuleringen. FORELÆGGELSE FOR FOLKETINGETS FINANSUDVALG Trin 4 i processen afslutter den samlede risikovurderingsproces og indebærer: Indsendelse af halvårlig status til IT-projektrådet. Indmelde afslutning på det niveau, der er statusrapporteret på. Såfremt ikke alle gevinster er realiseret (eller så godt som realiseret) på tidspunktet for udarbejdelse af programevalueringsrapporten, kan ITprojekt rådet anmode om at få en særskilt gevinstrealiseringsrapport på det tidspunkt, hvor den endelige gevinstrealisering er planlagt at finde sted. HALVÅRLIGE STATUSRAPPORTERINGER De halvårlige statusrapporteringer indkaldes i januar og august. Status indkaldes via koordinatoren og foregår i it-systemet Focal Point. Når alle igangværende programmer og projekter i staten har indsendt status, samles oplysningerne i en statusrapport, som forelægges Regeringens Økonomiudvalg og herefter offentliggøres af IT-projektrådet. AFSLUTTENDE RAPPORTERING Alle projekter afsluttes i Focal Point i den næstkommende statusrapportering. Der vedhæftes en projektafslutningsrapport og tilsvarende afsluttes programmer med en programevalueringsrapport. IT-projektrådets behandling af programmer og projekter erstatter ikke forelæggelse for FIU. Projekter skal fortsat forelægges FIU, hvis de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, jf. Budgetvejledning Anbefalingsbrev fra IT-projektrådet skal vedlægges forlæggelsen for Finansudvalget. Et projekt er afsluttet, når gennemførselsfasen er afsluttet, og projektafslutningsrapporten er godkendt i styregruppen. Et program er afsluttet, når fasen lukning af program er gennemført, programevalueringsrapporten er godkendt i styregruppen og dermed også de fleste gevinster realiseret.

16 29 Opsummering af krav 30 Et år efter sidste statusrapportering vil der blive fulgt op på gevinstrealiseringen. Institutionen skal på det tidspunkt oplyse nøgletal om gevinst realisering til IT-projektrådet, hvis den er forskellig fra den afsluttende statusrapportering. Samlet kan kravene til interaktion opgøres som i nedenstående figur. I figuren skelnes mellem projekter og programmer, da der er visse forskelle i håndteringen. SLUTEVALUERING Umiddelbart efter programmet er afsluttet, og der er indsendt programevalueringsrapport, indkaldes institutionen til et afsluttende evalueringsmøde, hvor der opsamles læringspunkter til brug for fremtidige risikovurderinger. RISIKOVURDERING PROJEKTER I PROGRAM Skal risikovurderes, hvis de samlede udgifter til it-projekter udgør 10 mio. kr. eller mere, men programmet samlet set er under 60 mio. kr. eller it ikke udgør en væsentlig del af programmet. PROGRAM Skal risikovurderes, hvis de samlede udgifter til it-projekter udgør 10 mio. kr. eller mere, og programmet samlet set er over 60 mio. kr., og it udgør en væsentlig del af programmet. DOKUMENTATIONS- GRUNDLAG PID og risikotjekliste for it-projekterne. Program dokumentation som bilag Programdokumentation PID og risikotjekliste for 3-5 vigtigste projekter DIALOGMØDE DELTAGERE Direktionsmedlem fra programstyrelsen. Programleder Projektleder Direktionsmedlem fra programstyrelsen. Programleder REVIEW Review kan gennemføres Review kan gennemføres STATUS- RAPPORTERING VEDR. ØKONOMI Statusrapportering ift. programmets business case Statusrapportering ift. programmets business case AFSLUTTENDE RAPPORTERING Ved afslutning af gennemførselsfase af sidste it-projekt. Ved afslutning af fasen lukning af programmet

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning til programmodellen

Vejledning til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...

Læs mere

Vejledning til programmodellen

Vejledning til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Oktober 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...

Læs mere

Vejledning til programmodellen

Vejledning til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...

Læs mere

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014 Introduktion til programmer - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROGRAMMER ER BLEVET MODERNE... 5 3. DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER... 6 3.1 DEFINITIONER AF PROJEKT, PROGRAM OG

Læs mere

Startpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program

Startpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program Startpakke til programledelsen - Vejledning til fasen identificering af program Januar 2014 Indhold LÆSEVEJLEDNING... 3 1. OVERBLIK OVER STARTPAKKEN... 5 2. INTRODUKTION TIL STARTPAKKEN... 8 2.1 HVORNÅR

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Vejledning til statens business casemodel

Vejledning til statens business casemodel Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 FORMÅL...1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...1

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2012 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 It-projekter genovervejes og genplanlægges.... 3 Forsinkelser... 4 Usikkert om business cases opdateres.... 4 Få effektiviseringsprojekter....

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret

Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 DEFINITION OG FORMÅL... 1 1.2 PLACERING I IT-PROJEKTMODELLEN / PROGRAMMODELLEN... 2 2 PRINCIPPER

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2013 Statens it-projekter statens it-projekter 2/201 3 indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statusoverblik...6 It-projekter vurderet til rødt trafiklys.... 7 It-projekter vurderet til

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer

Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Side 1 Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. LEDELSESRESUMÉ...

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING?

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? Lars Mathiesen, Professionelt bestyrelsesmedlem og executive advisor (Tidl. Direktør i

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 01 Statens it-projekter STATENS IT-PROJEKTER 1/ Indhold 1. IT-projektrådets vurdering...4 Fortsat projekter i rødt...4 5 principper for statslige it-projekter...4 Effektiviseringsgevinster...5 Mange

Læs mere

Vejledning. Projektinitieringsdokumentet (PID)

Vejledning. Projektinitieringsdokumentet (PID) Vejledning Projektinitieringsdokumentet (PID) August 2013 INDHOLD 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT (PID)... 1 1.3 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL.

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Kapitel 1 - Sammenfatning. Kapitel 1 Sammenfatning

Kapitel 1 - Sammenfatning. Kapitel 1 Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning 6 Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten / maj 2010 Kapitel 1 Sammenfatning It-projekter, det vil sige projekter, hvor it udgør en overvejende del af den samlede

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens Implementering Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Horsens Dagsorden Om klare mål og indikatorer forudsætningen for god involvering God forandringsledelse Implementeringstaktik Hastighed

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Programstrategier. Januar 2014. [Skriv dato]

Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Programstrategier. Januar 2014. [Skriv dato] Programstrategier Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Januar 2014 [Skriv dato] Indhold 1 HVAD ER PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 2 FORMÅLET MED PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 3 HVEM MODTAGER PROGRAMSTRATEGIER...

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Vejledning til statens business case-model

Vejledning til statens business case-model Vejledning til statens business case-model Marts 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL MED STATENS BUSINESS CASE-MODEL... 1 1.2 FORMÅL MED PROJEKTET AFSPEJLES I BUSINESS CASEN... 1 1.3 KOBLING TIL

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel Udgivet af Ministeriernes projektkontor 29. marts 2012, version 1.0 Læsevejledning

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden PMO Forum Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden 1. marts 2012 Agenda 09:00 09:05 Velkomst v. Søren Porskrog 09:05 10:00 Strategisk beslutningstagning i direktionen

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

STATUS. Statens itprojekter

STATUS. Statens itprojekter STATUS 2 214 Statens itprojekter INDHOLD 1. It-projektrådets vurdering... 3 Mange projekter går efter planen... 3 Rescoping...3 Indsatser i den kommende rådsperiode... 4 215 bliver et travlt år... 5 2.

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere