Kandidatafhandling Cand.merc.jur Copenhagen Business School 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling Cand.merc.jur Copenhagen Business School 2013"

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.jur Copenhagen Business School 2013 Brugergrænseflader i edb- programmer Hvordan virksomheder profiterer af brugergrænseflader Graphical User Interfaces in software - How companies benefit from Graphical User Interfaces Vejledere: Jerome Davis(økonomisk)og Søren Sandfeld Jakobsen(juridisk) Udarbejdet af Damir Memic Afleveringsdato: 25. September 2013 Antal sider: 78 Antal anslag med mellemrum:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract Indledning Synsvinkel Problemformulering Afgrænsning Juridisk metode Økonomisk metode Perspektivering(integreret afsnit) Teknisk overblik over udviklingen af et edb- program Juridisk analyse Indledning og retsgrundlaget Begrebet edb- program BSA- dommen Baggrund Domstolens afgørelse SAS Institute Inc vs. World Programming Ltd Infosoc- direktivet Originalitetskravet ifølge dansk ret Generelt om originalitetskravet Originalitetskravet i praksis Abstraction- filtration- comparison testen Filtreringsprincippet i forhold til edb- programmers brugergrænseflade Methods of Operation undtagelsen Originalitetskravet i brugergrænsefladen efter dansk ret Beskyttelse af brugergrænsefladen efter markedsføringsloven Baggrund Hvordan kan markedsføringslovens 1 beskytte brugergrænseflader Retspraksis: Del- konklusion Økonomisk analyse side 2 af 88

3 4.1 Introduktion og teori Patentsystemet First- mover fordelen (Lead time) Hemmeligholdelse Komplementære aktiver og Approprierings- regimet Alternativ måde at udvikle brugergrænseflader til software Hvad er Open source Brugergrænseflader som open source Hvordan kan man tilegne sig værdi af open source brugergrænseflader Komplementære aktiver i open source brugergrænseflader Ulemper ved open source brugergrænseflader Brugergrænsefladens design/system Open source strategi vs. hemmeligholdelse Hemmeligholdelse og first- mover som approprieringsstrategi Open source business strategier Komplementært software og tjenesteydelser Code- release strategien Udnytte de lave omkostninger Vertikal integration eller partnerskab Valg af licens- type Kritik af The Teece Framework(1986) Del- konklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Teknisk Bilag side 3 af 88

4 Abstract This paper presents an analysis of how companies can acquire value by producing graphical user interfaces for computer programs. The issue is relevant because the European Court of Justice (ECJ) in Case 393/09(BSA- Case) has determined that the user interface can not be copyright protected under Directive 91/250 (Computer Program Directive). Due to this decision, user interface does not enable the reproduction of a computer program, but merely constitutes one element of a computer program of which users make use of the program features. Yet according to the same decision the ECJ confirms that a user interface can be copyright protected as a work by the Infosoc Directive 2001/29/EC, if the interface is its author s own intellectual creation, and it is up to the national court to ascertain whether that is the case or not. However, it is mentioned that the originality requirement is not met if the expression of the graphical user interface is dictated by their technical function, since the different methods of implementing an idea is so limited, that the idea and the expression become indissociable. The thesis considers that this will be the case for the entire user interface and therefore concludes that it is only possible to protect individual elements of the user interface. Due to the legal position, companies thus need to use alternative strategies when it comes to appropriating value from the development of new user interfaces, as the companies ensure users and conquer market shares through this element. Furthermore, this analysis compares the strategies open source and code- secrecy, because these are alternative strategies, when it is not possible to secure profits through legal protection. Based on the Teece theory this thesis concludes that the value of the graphical user interface depends on whether the company is in possession of the relevant complementary assets: software, brand, community of programmers and partnerships/alliances regardless of the chosen strategy. The comparison is aimed at finding the most optimal strategy, which according to this thesis is the open source because the risk of loosing R&D investments using the code- secrecy strategy is too high. Finally, it is estimated that the ECJ has considered the economic impact of the decision in the BSA- case, and that the current legal situation does not give rise to incentive problems for the further development of user interfaces. side 4 af 88

5 1 Indledning En brugergrænseflade er en grafisk grænseflade, som repræsenteres på en skærm, og består af tekst og grafik, som en bruger direkte kan styre via et tastatur eller en mus. Eksemplet kan være Microsofts styresystem Windows, som er karakteriseret ved, at man kan åbne programmer via ikoner, som ligger i forskellige mapper på skrivebordet. Brugergrænsefladen er en central del af både tablets, smartphones og PC software, og er en væsentlig faktor når der skal erobres markedsandele. Et edb- programs kommunikation med en bruger foregår via brugergrænsefladen, hvilket betyder at designet og opbygningen af brugergrænsefladen problemfrit skal være i stand til at videreformidle indholdet af edb- programmet, så brugeren kan bruge programmet efter behov. Producenter af edb- programmer bruger mange ressourcer på at udvikle programmerne, og derfor har de en interesse i at opnå en bred juridisk beskyttelse. Da brugergrænsefladen er en del af et edb- program ønskes denne derfor også beskyttet. Der kan opnås ophavsretligt beskyttelse af edb- programmer med baggrund i ophavsretsloven, og denne beskyttelse vedrører kun programmets konkrete udformning, dvs. kildekoden og objektkoden og ikke de bagvedliggende ideer og principper 1. Brugergrænsefladen er edb- programmets ydre element og forbrugerne opfatter selve programmet igennem denne. Det er derfor et vigtigt spørgsmål, om denne del af programmet kan beskyttes eller ej, især fordi producenterne bruger enorme summer på udviklingen. Hvis det viser sig, at brugergrænsefladen kan beskyttes, kan virksomhederne benytte eneretten til produktionen på at tilegne sig værdi og dermed dække omkostningerne de har ved at udvikle produktet. Hvis ikke, er de nødt til at benytte sig af alternative approprieringsstrategier. Lige så stor betydning dette spørgsmål har for producenterne, har det også for samfundet. Domstolene står mellem at give beskyttelse, hvilket giver producenterne incitament til at videreudvikle, og ikke give beskyttelse, fordi de er bekymret for at beskyttelsen vil medføre monopolstilling og derved et samfundstab. Denne afhandling vil besvare det overordnede spørgsmål, om hvordan virksomheder kan tilegne sig værdi ved at producere brugergrænseflader til edb- programmer, gennem to underspørgsmål, som behandles i en juridisk og en økonomisk del. Den juridiske del vil besvare, hvorvidt producenterne kan beskytte brugergrænsefladen, mens den økonomiske del vil analysere alternative måder at skabe værdi på. Afslutningsvis vil der fra et samfundsøkonomisk perspektiv blive diskuteret, hvilke følger retsstillingen på området har. 1 Dette forklares mere uddybende i resten af indledningen. side 5 af 88

6 1.1 Synsvinkel Problemformuleringen undersøges ud fra virksomhedens synsvinkel, da dette integrerer det økonomiske og juridiske spørgsmål optimalt. Derudover bør denne afhandling anskues som en form for konsulentarbejde, der har til formål at besvare hvordan den enkelte virksomhed kan skabe værdi ved produktionen af brugergrænseflader til edb- programmer, hvilket yderligere gør det oplagt at anskue problemstillingen fra virksomhedens synsvinkel. Det integrerede spørgsmål, som bliver besvaret under perspektiveringen, vil besvares ud fra en samfundsmæssig synsvinkel, fordi det er relevant at diskutere om EU- domstolens afgørelse har negative konsekvenser for samfundet. 1.2 Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan kan software- producenter skabe værdi for virksomheden ved produktionen af edb- brugergrænseflader? Juridisk problemstilling: Under hvilke betingelser er det muligt at opnå beskyttelse af edb programmers brugergrænseflade? Økonomisk problemstilling: Hvilke approprieringsstrategier er anvendelige, når virksomheden skal tilegne sig værdi ved produktionen af edb- brugergrænseflader? Integreret spørgsmål, besvares under perspektiveringen: Hvad er konsekvenserne af EU- domstolens afgørelse i BSA- dommen for den fremtidige udvikling af brugergrænseflader? 1.3 Afgrænsning Det centrale i denne afhandling er edb- programmers brugergrænseflader, hvilket betyder at beskyttelse af selve edb- programmets kode og softwaregrænseflade 2 ikke vil blive behandlet. Det er ifølge ophavsretten muligt at få beskyttet både programmets kode og softwaregrænseflade, forudsat at de almindelige betingelser for værkshøjde i ophavsretsloven er opfyldt. Den retlige beskyttelse af selve programkoden er særdeles relevant for udviklingen af et edb- program, men problemstillingen er ikke aktuel, fordi der er en klar retsstilling på området. Producenter af edb- 2 Forklares mere uddybende i kapitel 2 side 12 side 6 af 88

7 programmer vinder markedsandele på baggrund af brugergrænsefladen, og da retstillingen i Danmark og EU er uklar på dette område, findes det mere interessant at undersøge muligheden for dette. Elementer(klip, billeder, lyde) i brugergrænseflader, som kan udskilles i selvstændige værkskategorier, vil kunne blive beskyttet efter de almindelige regler om værkshøjde 3, men dette spørgsmål ligger uden for afhandlingens formål, og derfor vil denne problemstilling heller ikke yderlige blive berørt i denne afhandling, da fokus for opgaven er beskyttelse af hele brugergrænsefladen i et edb- program. 4 Derudover afgrænses den juridiske del fra at undersøge beskyttelse af brugergrænsefladen med baggrund i designretten. Dette kunne være aktuelt, men kun i forhold til visse dele af programmets brugergrænseflade, som f.eks. ikoner og skærmmønstrer. Da opgaven har fokus på hele brugergrænsefladen anses en analyse af dette for ikke at være væsentlig. Derudover kan mange af disse elementer beskyttes med baggrund i ophavsretlige værker 5. Af samme årsag koncentrerer afhandlingen sig heller ikke om varemærkeloven. Varemærkeloven sikrer varemærkeret til særlige kendetegn for varer og tjenesteydelser, som benyttes eller agtes at blive benyttet i erhvervsvirksomhed jf. VML 1. I forhold til brugergrænseflader betyder det, at eksempelvis animerede varemærker som et blafrende flag(microsoft) 6 kan beskyttes, men ikke relevant ift. hele brugergrænsefladen, idet der ikke kan erhverves varemærkeret til tegn, som er nødvendige for at opnå et teknisk resultat jf. VML 2 stk.2. Yderligere er brugergrænsefladen et element af et edb- program, og EU- domstolen bekræfter, at denne del skal beskyttes i ophavsretsloven 7. Introduktionen til den økonomiske del vil dog kort besvare muligheden for beskyttelse i patentloven for at gøre den økonomiske analyse valid, idet patentsystemet er en populær approprieringsstrategi når nye produkter innoveres. Afhandlingen baseres endvidere på virksomheder som benytter GUI toolkits 8 når de skal udvikle brugergrænseflader til software. Der er flere måder og niveauer at producere en brugergrænseflade på. X- systemet som er en meget udbredt måde, er inddelt i følgende to lag; base layer og presentation layer. Det første lag omfatter funktionalitet og integration med andre programmer (input) og håndterer visning af grafikken(output) 9. Dette lag kendes også som API 10. Presentation layer 3 Bryde Andersen(2005) side Programmets look and feel. Se Kapitel 2 side 12 for yderligere forklaring. 5 Bryde Andersen(2005) side 493 og kapitel 2 i denne afhandling. 6 Flaget er et varemærke for Microsoft s operative system Windows. 7 Analyseres mere konkret i BSA- dommen side 19 8 Se teknisk bilag side 87 eller kapitel 2 side 12 for yderligere forklaring. 9 Myers(2004) side Se teknisk bilag 87 for forklaring. side 7 af 88

8 omfatter aspekter, som er synlige for brugeren af programmet 11. Når X- systemet er færdigudviklet er næste trin at implementere GUI toolkits, som aktiveres af systemets API, og som sørger for at brugergrænsefladen får en brugervenlig look and feel 12. X- systemet definerer brugergrænsefladen primitivt, det vil sige opdeler skærmen i vinduer og indeholder ingen specificering af brugergrænsefladens design som knapper, ikoner, mindre vinduer, rullemenuer mm., da disse udvikles igennem GUI toolkittet. Når denne afhandling i den økonomiske del henviser til producenter af brugergrænseflader, menes der derfor producenter af brugergrænseflader via selvudviklede GUI toolkits, og ikke produktion af brugergrænseflader via allerede eksisterende GUI toolkits, da disse ikke giver producenten samme mulighed for at innovere noget nyt. Afhandlingens kapitel 2, som beskriver programmeringsprocessen for edb- programmer og brugergrænseflader, vil yderligere indeholde tekniske afgrænsninger. Disse kan læses i dette kapitel. 1.4 Juridisk metode Den juridiske problemstilling vil blive analyseret ud fra en retsdogmatisk analyse. Det betyder, at der ved hjælp af relevante retskilder findes frem til gældende ret, som domstolene ville gøre det. Afhandlingen vil derfor have til formål at finde frem til gældende ret på området ved hjælp af reguleringen, retspraksis, retssædvane og forholdets natur. Det er vigtigt, at den juridiske metode følges, så analysen kan betragtes som valid. Rækkefølgen i den retsdogmatiske analyse betyder ikke, at der gælder en rangorden mellem retskilderne, og derfor kan retsgrundlaget findes i lovgivningen, en tidligere afsagt dom eller i retsædvanen 13. Der findes dog et hierarki mellem retskilderne grundet lex- superior princippet. Denne opgaves relevante regulering vil være ophavsretsloven samt de dertilhørende forarbejder. Yderligere vil både Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF(edb- direktivet) og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF(infosoc- direktivet) blive inddraget i analysen, da de er ophavsretslovens bagvedliggende direktiver 14. Når lovreguleringen skal fortolkes benyttes fortolkningsfaktorerne objektiv ordlydsfortolkning, subjektiv ordlydsfortolkning samt en formålsfortolkning. Objektiv ordlydsfortolkning lægger vægt på den sproglige forståelse af lovens ordlyd, og hvis denne er uklar, må der foretages en subjektiv ordlydsfortolkning, hvor lovens motiver analyseres i lovforslag, bemærkninger og betænkninger. Disse kaldes lovens forarbejder. 11 Myers(2004) side Myers(2004) side Look and Feel er en engelsk betegnelse for brugergrænseflader. Mere om dette i kapitel 2 side Nielsen og Tvarnø(2008) side Der er yderligere direktiver, men disse to er betydningsfulde for besvarelsen af afhandlingens problem. side 8 af 88

9 Den relevante retspraksis vil være EU- domstolens to afgørelser C- 393/09 Bezpečnostní softwarová asociace - Svaz softwarové ochrany v Ministerstvo kultury(bsa- dommen) og C- 406/10 SAS vs. World programming (SAS- dommen). Begge domme stammer fra EU- domstolen og har en stor betydning for besvarelsen af problemformuleringen på grund af deres høje præjudikatværdi. EU- domstolen anser sine domme for bindende for de nationale domstole, og de nationale domstole har pligt til at rette sig efter EU- domstolens fortolkninger 15. Ydermere vil den juridiske analyse inddrage retspraksis fra amerikanske domstole, netop fordi relevant retspraksis i Europa er så begrænset. Elementerne fra den amerikanske retspraksis vil kun metodisk blive inddraget med det formål at sammenligne retspraksis i Europa og i USA. Hvis det viser sig, at man i de europæiske domme har brugt samme fremgangsmåde og argumentation som i USA, kan de amerikanske domme benyttes til inspiration. De to afgørelser, som vil benyttes er Lotus Corporation v. Borland International Inc., 49 F.3d 807(1st Cir. 1995) og Lotus Dev. Corp. v. Paperback Software Int'l, 740 F. Supp. 37(1990). Den sidstnævnte dom benyttes til at sammenligne dansk retspraksis med den såkaldte abstraction- filtration- comparison model. Der findes ingen dansk retspraksis der berører denne problemstilling. Retsædvane defineres som en handlemåde, der er blevet fulgt almindeligt, stadigt og længe ud fra en følelse af retlig forpligtelse 16. Fordi denne problemstilling er en konsekvens af den teknologiske udvikling der har fundet sted, kan den karakteriseres som ny, hvilket betyder, at der er en meget begrænset branchekutyme. Denne opgave vil derfor ikke undersøge branchekutymen nærmere, da branchekutymen ikke kan siges at have udviklet en handlemåde, som alle relevante personer forfølger. Den sidste retskilde er forholdets natur og går ud på at lovgiveren motiverer sig ud fra andre motiver fra den juridiske kulturtradition 17 Forholdets natur befinder sig i grænseområdet mellem retsvidenskab, som er beskrivelsen af gældende ret og retspolitik, hvor formålet er at give lovgiveren råd og anvisninger. Med baggrund i en analyse af de ovennævnte retskilder, kan man udlede hvad gældende ret på området er. Derudover vil der med baggrund i markedsføringslovens 1 blive diskuteret om brugergrænsefladen kan opnå beskyttelse i den såkaldte markedsføringsretlige generalklausul. Diskussionen vil inddrage norsk retspraksis, da der er ingen retspraksis på området i Danmark. Den norske er dom er fra Sandefjord Byrett Nielsen og Tvarnø(2008) side Nielsen og Tvarnø(2008) side Nielsen og Tvarnø(2008) side 189 side 9 af 88

10 1.5 Økonomisk metode Ordet appropriering stammer fra betegnelse at appropriere og har betydningen at tilegne sig 18. Når afhandlingen benytter ordet approprieringsstrategier henvises der derfor til strategier hvorpå virksomheden, kan tilegne sig værdi. Før den endelige approprieringsstrategi kan udvikles, er det først og fremmest nødvendigt at analysere de relevante mekanismer, så læseren kan tilegne sig en grundlæggende viden om faktorerne, der har en indflydelse på kommercialiseringens succes. Derfor vil den økonomiske del påbegyndes med en identificering af disse faktorer, hvorefter det begrundes hvilken strategi analysen vil baseres på. Besvarelsen i den juridiske del vi blive brugt til identificeringen af den optimale strategi. Udgangspunktet for den økonomiske analyse vil være Teece s teori 19 om approprieringsregimet og de komplementære aktiver. Med denne teori som udgangspunkt, er The Teece Framework 20 udviklet, og dette framework giver en forudsigelse, om det er ejeren af de komplementære aktiver eller innovatøren af produktet, der løber med fortjenesten når produktet kommercialiseres. Formålet er at analysere om disse forudsigelser også gælder, når produktet er brugergrænseflader. Dette vil resultere i, at afhandlingen selv udvikler et framework, der er udviklet med baggrund i strategierne open source og hemmeligholdelse af koden bag brugergrænsefladen, og som enten bekræfter eller afkræfter Teece s forudsigelser. Den økonomiske del vil løbende via 5 figurer udvikle det afsluttende framework. Den enkelte figur vil afspejle hvilke faktorer der er afgørende for at virksomhederne kan tilegne sig det største afkast når brugergrænsefladen er kommercialiseret. Da de komplementære aktiver har en stor betydning for succesen af open source strategien er disse nødvendige at identificere. Disse udarbejdes primært med baggrund i følgende forskningsartikler Fosfuri mfl.(2008), Lin(2007), Bonaccorsi m.fl.(2006) og Kuan(2001). Efterfølgende analyseres strategien hemmeligholdelse af koden bag brugergrænsefladen med baggrund i approprieringsstrategierne first- mover og hemmeligholdelse. Baggrunden for denne analyse er Liebermann & Montgomery s(1988) teori om first- mover fordelen samt artiklerne Golder & Tellis(1993) og Kerin m.fl.(1992), som berører samme emne. Når den endelige strategi er identificeret, vil afhandlingen analysere mulige business- modeller for virksomheden. Det selvudviklede framework vil benyttes til at konkludere hvilken strategi, der er den mest optimal for virksomheden, og ud fra denne konklusion vil business strategierne udarbejdes. Den 18 ar/appropriere 19 Teece(1986) 20 Ceccagnoli & Rothearmel(2008) side 17. Frameworket kan ses i introduktionen under den økonomiske del side 46 side 10 af 88

11 økonomiske metode kan derfor karakteriseres som deduktiv, da deduktive slutninger er kendetegnet ved, at man tager udgangspunkt i generelle principper, og derefter drager slutninger om enkelte hændelser 21. Fordi synsvinklen er fra virksomhedens side, er det oplagt at bruge denne metode, fordi mange virksomhedskonsulenter arbejder på denne måde. De har en omfattende generel viden om teorien, som de anvender på enkelstående virksomheder Perspektivering(integreret afsnit) Denne analyse vil integrere den nuværende retstilling med virksomheders mulighed for at tilegne sig værdi, med det formål at analysere om den nuværende retstilling skaber incitamentsproblemer for fremtidige udviklere når brugergrænseflader skal produceres eller videreudvikles. Derudover vil det økonomiske rationale bag EU- domstolens afgørelse analyseres og der vil blive diskuteret hvilke konsekvenser afgørelsen har for samfundet. 21 Andersen(2005) side Andersen(2005) side 32 side 11 af 88

12 2 Teknisk overblik over udviklingen af et edb- program Formålet med dette kapitel er at give et overordnet overblik over, hvilke elementer et edb- program, også kaldet software, består af. Dette er nødvendigt fordi der især i retspraksis bliver benyttet tekniske udtryk som kun kan forstås hvis man har et overblik programmeringsprocessen. Derudover er overblikket vigtigt, idet det giver læseren et bedre indblik i hvad det centrale tekniske element i denne opgave består af, og derfor vil denne del også inddrage enkelte afgrænsninger i forhold til opgavens problemformulering. Afhandlingen vil både benytte sig af ordet software og edb- program, der har den samme betydning. En processor(cpu) 23, som er indbygget i en computer, kan kun reagere på instruktioner fra det, man kalder en objektkode, som sikrer kommunikationen mellem softwaren og processoren. Forskellige leverandører har forskellige processorer, som er bygget til at modtage et givet sæt instruktioner. Det betyder eksempelvis, at software som er udviklet til Windows, ikke nødvendigvis kan bruges til MacOSx, uden at objektkoden ændres, så denne processor kan forstå instruktionerne. Programmeringsprocessen starter som alt andet med det forberedende arbejde, hvor formålet er at udarbejde en kildekode. Det første stadie i udviklingen afhænger af hvilken programmerings- teori, man vil benytte. Der findes mange forskellige skoler, som hver har deres retningslinjer, men oftest vil det forberedende arbejde bestå i at udvikle dialogdiagrammer og data- flow diagrammer, hvor man forsøger at skabe et overblik over de samspillende funktioner 24. På baggrund af disse diagrammer kan programmet planlægges. Diagrammerne skal efterfølgende omskrives til algoritmer, som angiver, hvordan programmet vil komme fra start til sluttilstanden 25, og disse kan karakteriseres som afslutningen på det forberedende arbejde. Når dette er udarbejdet, er næste trin at udvikle en pseudokode, som er en beskrivelse af algoritmen. Pseudokoden kan hverken bruges til at blive læst af processoren eller direkte blive maskinelt oversat til en kildetekst, men er væsentlig for programmøren, fordi han kan bruge den til at frembringe kildekoden 26, der er den tekst i et programmeringssprog, som programmøren har skrevet. Den skrives typisk i det man kalder et højniveausprog og findes i mange forskellige variationer. Eksempler er BASIC, PROLOG, C++ og Java. Et højniveausprog er det sprog, programmøren skriver sine instruktioner i, og det minder meget om det naturlige sprog (oftest 23 Se teknisk bilag side Bryde Andersen(2005) side Bryde Andersen(2005) side Bryde Andersen(2005) side 151 side 12 af 88

13 engelsk) 27. Højniveausprogets tekst kaldes kildetekst eller source, og denne tekst kan ikke læses af en processor. Det er derfor nødvendigt at oversætte teksten til en objektkode via en oversætter, som i fagsproget kaldes en compiler 28. Hvert programmeringssprog har et program, som kan fuldføre oversættelsesprocessen. Adgangen til en kildekode er meget vigtig for softwareudviklere, idet programmørerne på baggrund af et programs kildekode kan udvikle et nyt program. I visse tilfælde oversættes kildekoden ikke direkte til objektkoden, men til et binært format. Mellemkoden, som formatet også kaldes, opstår i stadiet mellem kildekoden og objektkoden, og den bruges i de situationer, hvor kildekoden ikke direkte kan oversættes til objektkoden. Det kan være, at kildekoden understøtter mange variabler, som objektkoden 29 ikke kan registrere på grund af et begrænset antal variabler, som den repræsenterer. På baggrund af den ovennævnte forklaring kan man inddele programmeringsprocessen i tre trin. Det forberedende arbejde, kildekoden og objektkoden. En sondring mellem disse tre trin er ikke væsentlig i forhold til ophavsretlige problemstillinger, da den ophavsretlige beskyttelse af et edb- program jf. OPHL 1 stk. 3 omfatter både objekt- og kildekoden samt det forberedende designmateriale, som fører til programmets kode 30. Når programkoden er udarbejdet, er softwaren i stand til at kommunikere med processoren, men ikke med den afsluttende bruger af programmet. Denne kommunikation sikres gennem en grafisk brugergrænseflade 31.Overordnet set er brugergrænsefladen kendetegnet som bindeledet mellem computeren og brugeren og kan være computermusen, tastaturet, skærmbilledet osv. Denne afhandling vil fokusere på skærmbilledet. Det vil sige det, som brugeren ser på sin skærm, når han benytter sig af et edb- program, hvorfor ordet brugergrænseflade fremover i denne opgave vil relatere sig til hele skærmbilledet. Den grafiske brugergrænseflade betegnes også som softwarens look and feel. I software design refererer begrebet look and feel til aspekter som farver, layout, symboler, figurer (look) og dynamiske elementer som bokse, menuer, vinduer og funktionsknapper (feel). 27 Bryde Andersen(2005) side Objektkoden skrives i det man kalder et lavniveausprog 30 Schovsbo og Rosenmeier(2008) side Graphical User Interface, også kaldet look and feel side 13 af 88

14 Elementerne, som den grafiske brugergrænseflade består af, kan beskrives ved hjælp af WIMP systemet 32. W et står for vinduet, og er et vindue, der kører et selvstændigt program isoleret fra andre programmer. Et eksempel kan være at køre Microsoft Office Excel i Windows. I et referer til ikonerne, og disse fungerer som genveje til en handling som programmet udfører. Det er brugeren, der ved hjælp af ikonerne, kan få softwaren til at udføre en hurtig handling, som softwaren er programmeret til. Menuerne giver mulighed for at udføre kommandoer ved hjælp af et tastetur eller en mus, og deres funktion er at informere brugeren om hvilke valgmuligheder, der er tilgængelige. Det sidste bogstav, P, henviser til en pointer og er et pegeredskab, som brugeren styrer og derigennem vælger de forskellige muligheder, som programmet tillader. Endvidere kan begrebet brugergrænseflade både referere til software og hjemmesider. Denne afhandling vil koncentrere sig om softwarens look and feel, og derfor vil problemstillingen ikke vedrøre brugergrænseflader af hjemmesider. Udviklingen af en brugergrænseflade sker igennem en widget eller et GUI toolkit, som er en slags oversætter. Denne definition er ikke relevant i forhold til afhandlingens juridiske problemstilling, men vil være benyttet i den økonomiske del, når mulige approprieringsstrategier skal identificeres. Et GUI toolkit er en værktøjskasse, som indeholder et bibliotek af widgets 33. Der findes mange forskellige widgets, og de har hver deres programmeringssprog. De fleste bliver ligesom kildekoden programmeret i C++, C eller Java. Hver widget er programmeret til at samarbejde med en specifik processor, og derfor vil man i visse tilfælde blive nødt til at udvikle den samme brugergrænseflade i forskellige GUI toolkits, så de eksempelvis både kan kommunikere med Windows og MacOSx 34. Et GUI toolkit kan karakteriseres som et edb- program i sig selv, som tillader udvikleren af software at udvikle softwarens look and feel. De fleste operative systemer har specifikke GUI toolkits til deres systemer, som udvikleren kan benytte sig af, hvis han ønsker at udvikle en brugergrænseflade til deres system. Eksempelvis kan SmartWin++ 35 kun bruges til Windows. 32 Windows, Icons, Menus, Pointer. Næsten alt nyere software er baseret på dette systemet. Alternativet er eksempelvis CLI(Command- line Interface), hvor kommunikationen mellem en bruger og softwaren består af et tastetur og tekst. Eksemplet er MS- DOS og Apple- DOS. Andre alternativer kan være talebaseret user interface eller 3D. Dette forklares mere i den økonomiske del under diskussionen vedrørende brugergrænsefladens design. 33 Meyers(2004) side Se teknisk bilag side side 14 af 88

15 Derudover er der udviklet GUI toolkits(fltk)36, som kan integreres med flere systemer37. Det er endvidere også muligt selv at udvikle GUI toolkits ved at følge den almindelige programmeringsproces, som er omtalt ovenover. Afslutningsvis skal det nævnes, at det er væsentligt at sondre mellem grafiske og tekniske brugergrænseflader. Den tekniske brugergrænseflade sikrer interoperabilitet med andre programmer eller systemer38. Figur 1 nedenunder illustrerer programmeringsprocessen fra ide til skærmbilledet. Figur 1: Programmeringsprocessen 36 MacOSx og Linux 38 Bryde Andersen(2005) side 377, men denne problemstilling vil heller ikke blive behandlet i denne afhandling 37 side 15 af 88

16 3 Juridisk analyse 3.1 Indledning og retsgrundlaget I begyndelsen af 1970 erne blev der skabt et globaliseret marked for edb- programmer. Den teknologiske udvikling medførte, at forbrugerne kunne købe hardware hos en sælger, software hos en anden eller sågar selv kopiere programmer uden rettighedshaverens samtykke. Der opstod derfor et behov for beskyttelse af software, og spørgsmålet var, om dette skulle ske med baggrund i ophavsretten, patentretten eller sui- generis 39, der var et særligt beskyttelsessystem, som især WIPO 40 var fortalere for. Svaret faldt på det ophavsretlige system, som er baseret på Bern- konventionen. Praksis peger også på, at software kan beskyttes i patentretten, men det er dog andre aspekter af programmet som bliver beskyttet, idet ophavsretten beskytter den konkrete udformning, mens patentretten beskytter den anvendte innovative løsningsmetode 41. I 1996 vedtog WIPO en ny international traktat om ophavsret, og denne har blot jf. artikel 4 42 i aftalen bekræftet, at edb- programmer beskyttes i ophavsretten: Computer programs are protected as literary works within the meaning of Article 2 of The Berne Convention. Such protection applies to computer programs, whatever may be the mode or form of their expression. Trip- aftalens artikel fastslår det samme. Begrebet litterært værk omfatter edb- programmer jf. OPHL 1 stk. 3. Denne regel kom endeligt til Danmark i 1992, hvor EF- direktivet af blev implementeret 44. Det betød, at alle unionslande skulle beskytte edb- programmer som et ophavsretligt værk. I Danmark havde man dog før implementeringen af dette direktiv allerede ændret ophavsretsloven, så den omfattede edb- programmer. Første gang man omtalte begrebet var i 1986, hvor man var meget tilbageholden med definitionen, fordi man var bange for, at den ville blive for snæver, og dermed 39 Bryde Andersen(2005) side WIPO Copyright Treaty (Geneva, December 20, 1996) 41 Bryde Andersen(2005) side WIPO Copyright Treaty (Geneva, December 20, 1996) 43 Aftale udarbejdet i WTO(World Trade Organisation): Agreement on Trade- Related Aspects of Intellectual Property Rights. Deraf navnet TRIP- aftalen. 44 Schovsbo og Rosenmeier(2008) side 71 side 16 af 88

17 forældet inden for kort tid 45. Efterfølgende blev ophavsretsloven ændret, og man valgte i lovbemærkningerne at definere edb- begrebet som: Et edb- program er en række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form eller på et hvilket som helst medium, som tilsigter direkte eller indirekte at bringe en datamat til at angive, udføre eller opnå en bestemt funktion, opgave eller et bestemt resultat 46. Denne definition skal fortolkes på den måde, at edb- programmet ikke kun beskyttes i en digital eller maskinlæsbar form(objektkoden), men også i en skriftelig form(kildekoden) 47. Omfanget af beskyttelsen blev udvidet efter at edb- direktivet blev implementeret i 1992, idet det blev bestemt, at forberedende designmateriale også falder ind under begrebet edb- program under den forudsætning, at arbejdet er af en sådan karakter, at programmet på et senere stadium kan være resultat heraf 48. I Danmark er den relevante regulering for beskyttelse af edb- programmer derfor ophavsretsloven og de bagvedliggende direktiver, som er relevante i forhold til afhandlingens problemstilling edb- direktivet 49 og infosoc- direktivet 50. Definitionen af edb- programmer er ikke blevet ændret eller yderligere defineret siden 1989 lovmotiverne, hvorfor man må analysere edb- direktivet for at finde ud af, om edb- programmers brugergrænseflade kan beskyttes efter ophavsretsloven 1 stk Begrebet edb- program Begrebet edb- program er nærmere beskrevet i edb- direktivet. Edb- direktivet angiver, hvad der skal forstås ved et edb- program og direktivets artikel 1. stk. 2 beskriver et edb- program som enhver form hvori et edb- program udtrykkes. Dette omfatter edb- programmer i enhver form, herunder programmer inkorporeret i datamater samt forberedende designmateriale, der fører til udviklingen af et edb- program, under forudsætning af, at det forberedende arbejde er af en sådan karakter, at et edb- program på et senere stadium kan være resultat heraf 51. Herved forstås, at den ophavsretlige beskyttelse udover objekt og kildekoden også omfatter det forberedende arbejde, som er 45 Betænkning 1064/1986 side Lovforslag nr. 132 af , FT , Tillæg A 47 Schönning(2011) side Schovsbo og Rosenmeier(2008) side Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april om retlig beskyttelse af edb- programmer. 50 Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet 51 Betragtning 10 i præambelen til edb- direktivet. side 17 af 88

18 karakteriseret ved blandt andet dialogdiagrammer, data- flow diagrammer, pseudokode osv 52. Det er dog en forudsætning, at disse er af sådan en karakter, at det endelige program er et resultat af eksempelvis data- flow diagrammerne. Edb- programmers funktion er at kommunikere og arbejde sammen med brugere og andre komponenter i edb- systemet, og derfor er en fysisk sammenkobling og interaktion med andre programmer og brugere nødvendig. Ifølge edb- direktivet kan disse interaktioner karakteriseres som grænseflader. Direktivet bruger ikke betegnelserne grafisk og teknisk brugergrænseflade, men disse kan udledes af betragtning 10 i præamblens beskrivelse for at programmel - og maskindele kan arbejde sammen med andet programmel og maskinel(teknisk grænseflade) samt med brugeren(grafisk brugergrænsefalde) 53. Derved bekræfter direktivet, at den grafiske brugergrænseflade er en del af et edb- program, hvorfor det åbner op for muligheden for beskyttelse af denne. Det er dog væsentligt at tage i betragtning, at artikel 1 stk. 2 i direktivet fastslår, at de idéer og principper, som ligger til grund for grænsefladerne ikke nyder ophavsretlig beskyttelse. Sondringen mellem ide og udtryk er et udbredt værktøj inden for ophavsretten, og det er et almindeligt ophavsretligt princip, at der alene ydes beskyttelse for værket i dets konkrete form og ikke for de bagvedliggende ideer og principper 54. Som skrevet tidligere i dette afsnit omfatter begrebet edb- program også det forberedende designmateriale, men oftest er dette svært at få beskyttet, idet det forberedende designmateriale er kendetegnet ved ideer, planer og muligheder over det ønskede software, som man vil udvikle. Udviklerne vil normalt på dette stadie have en plan om hvordan programmet skal se ud og hvordan brugeren skal kunne bruge det. Så længe materialerne er på dette stadie, kan man ikke få dem beskyttet, og andre kan udføre disse planer i en anden version. Grænsen mellem ubeskyttede idéer og principper på den ene side og en beskyttelse af brugergrænseflader på den anden kan være ret uklar, idet det er en glidende overgang mellem en ide til en bestemt funktion i programmet og den konkrete udmøntning af ideen Se under Kapitel 2 side 12, hvor programmeringsprocessen er angivet. 53 Edb- direktivet præambel betragtning Schönning(2011) side Martin Kyst (2011) side 1 side 18 af 88

19 Med baggrund i edb- direktivet kan man derfor som udgangspunkt konkludere, at brugergrænsefladen i software kan beskyttes med baggrund i dette direktiv, men EU- retspraksis afkræfter denne konstatering i BSA- dommen 56. Afgørelsen tager stilling til om edb- direktivet omfatter brugergrænseflader i edb- programmer, og er den eneste afgørelse i både dansk og europæisk retspraksis, som besvarer dette spørgsmål. 3.3 BSA- dommen EU- domstolen har i denne afgørelse givet svar på to præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt et edb- programs grafiske brugergrænseflade er ophavsretlig beskyttet efter edb- direktivets artikel 1 stk. 2, samt om offentliggørelse af et edb- program ved en tv udsendelse, uden mulighed for offentlighedens aktive kontrol med edb- programmet, er ensbetydende med at gøre et værk eller en del heraf tilgængeligt for offentligheden 57. Denne afhandling vil kun belyse det første spørgsmål, da det andet spørgsmål ikke har relevans i forhold til afhandlingens problemstilling Baggrund Sagen drejede sig om at BSA havde sendt en ansøgning til Kultury Ministerstvo(Kulturministeriet i Tjekkiet) om tilladelse til fællesforvaltning af ophavsrettigheder til edb- programmer. Denne ansøgning blev afslået, hvorfor BSA klagede over afgørelsen, og sagen endte hos Nejvyšší správní soud 58, som annullerede afgørelsen. Dette betød, at der skulle træffes en ny afgørelse. Kultury Ministerstvo s nye afgørelse fik det samme udfald med den begrundelse, at loven om ophavsrettigheder udelukkende beskytter edb- programmers objekt- og kildekode, og at den grafiske brugergrænseflade alene beskyttes mod illoyal konkurrence. BSA anlagde derefter sagen for Da Mêstský soud v Praze 59, med det argument at definitionen af et edb- program ifølge loven om ophavsrettigheder omfatter den grafiske brugergrænseflade. De mente, at et edb- program skal omfatte både objekt- og kildekodeniveau samt kommunikationsniveau(her menes der kommunikationsgrænseflade). Det blev afvist af Mêstský soud v Praze, og BSA appellerede sagen til den tjekkiske højesteret som forelagde EU- domstolen spørgsmålet Domstolens afgørelse Først og fremmest må det forklares at edb- direktivet ikke definerer begrebet enhver form hvori et edb- program udtrykkes. Begrebet defineres derfor i afgørelsen ud fra en ordlydsfortolkning i relation til direktivet. Domstolen fastslår i præmis 39, at: 56 C- 393/09 BSA- dommen 57 Præmis 21 i BSA- dommen 58 Højesteret i Tjekkiet 59 Form for byret i Prag side 19 af 88

20 Genstanden for beskyttelsen i henhold til direktivet er således edb- programmet i alle de former, hvori det kan udtrykkes, og som gør det muligt at gengive det på forskellige edb- sprog, såsom kilde- og objektkoden. Edb- direktivets betragtning 7 angiver, at begrebet edb- program også omfatter det forberedende designmateriale, hvis dette er af sådan karakter, at selve edb- programmet bliver et resultat heraf. EU- Domstolen udtaler, at det forberedende designmateriale skal kunne føre til, at et edb- program reproduceres eller skabes på et efterfølgende stadium 60. Generaladvokaten er af samme opfattelse, idet han i sit forslag til afgørelsen udtaler, at et edb- program beskyttes fra det tidspunkt, hvor dets reproduktion medfører reproduktion af selve edb- programmet og dermed gør det muligt for computeren at udføre sin opgave 61. I punkt 63 i generaladvokatens forslag til afgørelsen gives der et eksempel på dele af det forberedende designmateriale, der kan medføre reproduktion af edb- programmet. Det er eksempelvis rutediagrammer 62, som er udviklet af programmøren, og som kan omskrives til kilde og objektkoder. Rutediagrammerne gør det muligt for andre at producere det samme edb- program. Dernæst afgøres det i præmis 41 og 42, at edb- programmets brugergrænseflade ikke gør det muligt at reproducere selve edb- programmet, og derfor kan den grafiske brugergrænseflade ikke anses for at være en form hvori et edb- program udtrykkes i henhold til artikel 1 stk. 2 i edb- direktivet. Det betyder at brugergrænsefladen ikke ophavsretligt kan beskyttes med baggrund i dette direktiv. Præmis 41 understreger: Under disse omstændigheder gør den grafiske brugergrænseflade det ikke muligt at reproducere edb- programmet, men den udgør alene et element ved dette program, ved hjælp af hvilket brugerne kan udnytte det pågældende programs funktioner. Afslutningsvis konkluderer dommen, at edb- programmers brugergrænseflade kan beskyttes med baggrund i infosoc- direktivet. I den forbindelse fastslår domstolen, at dette kun er muligt, hvis 60 Præmis 37 i BSA- dommen 61 Generaladvokatens Y. BOT forslag til afgørelsen punkt Se kapitel 2 side 12 side 20 af 88

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer. (kodificeret udgave)

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer. (kodificeret udgave) L 111/16 Den Europæiske Unions Tidende 5.5.2009 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (kodificeret udgave) (EØS-relevant

Læs mere

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Indledende Hvor er vi? OPHL 1. Værket Kort om beskyttelsens indhold Eneret / monopol 2 Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Til eksemplarfremstilling,

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor. Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Programmering C RTG - 3.3 09-02-2015

Programmering C RTG - 3.3 09-02-2015 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Opgave formulering... 2 Krav til dokumentation af programmer... 3 ASCII tabel... 4 Værktøjer... 5 Versioner af ASCII tabel... 6 v1.9... 6 Problemer og mangler... 6 v2.1...

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

Det juridiske grundlag

Det juridiske grundlag 22. november 2011 TV-RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED SPORTSBEGIVEN- HEDER Der er den 4. oktober 2011 afsagt dom ved EU-domstolen i en sag vedrørende salget af rettigheder til transmission af engelske fodboldkampe.

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstimer 1. Fredag den 21/9 kl. 8-10 2. Fredag den 5/10 kl. 8-10 2. Fortolkningsprincipper

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013 IPR I KINA Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com Juni 2013 IPR HVAD ER DET EGENTLIG, VI TALER OM? Varemærker Navne, slogans, logoer Ophavsret Frembringelser, hvor der er krav

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

JURA på sociale medier. tanyadick.dk

JURA på sociale medier. tanyadick.dk JURA på sociale medier TANYA DICK J U R A på sociale medier I N T E R N E T J U R A o Et begreb for al den jura der foregår på internettet o Der er mange regler som skal overholdes online o Jura en er

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen EF-patentdomstolen (oversigt) European Patent Litigation Agreement (EPLA) Fremtiden EF-patent domstolen kompromisforslag af 3. marts 2003

Læs mere

Åbne standarder og Fri og Open Source software i offentlige udbud og indkøb. Anne Østergaard 9. maj 2006

Åbne standarder og Fri og Open Source software i offentlige udbud og indkøb. Anne Østergaard 9. maj 2006 Åbne standarder og Fri og Open Source software i offentlige udbud og indkøb Anne Østergaard 9. maj 2006 Overblik Baggrund i NL og i national politik OSOSS og NL s Manual for Public Procurement Principper

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG

ÆNDRINGSFORSLAG EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 18.5.2013 2012/0180(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 78-390 Udkast til udtalelse Helga Trüpel (PE508.071v01-00) Kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 18. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 18. juni 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 18. juni 2014 Sag 317/2013 Stormwear ApS (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Yakkay A/S (advokat Christian L. Bardenfleth) Stormwear ApS har under forberedelsen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Betydningen av EU-domstolens avgjørelser på (norsk) rett kursendring på gang? - a three pipe problem.

Betydningen av EU-domstolens avgjørelser på (norsk) rett kursendring på gang? - a three pipe problem. Betydningen av EU-domstolens avgjørelser på (norsk) rett kursendring på gang? - a three pipe problem. Professor, dr.jur. Jens Schovsbo, ph.d. Dias 1 Harmonisering Harmonisering kan være drevet af forskellige

Læs mere

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning Vejledning i Installation og konfiguration af MobileCTI Outlook Dialer / MobileCTI TAPI Dialer Version 2.10 December 2005 www.blueposition.com

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Morten Rosenmeier Introduktion

Læs mere

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og

Læs mere

Citrix CSP og Certificate Store Provider

Citrix CSP og Certificate Store Provider Project Name Document Title TDC Citrix Citrix og Certificate Store Provider Version Number 1.0 Status Release Author jkj Date 5-10-2006 Trademarks All brand names and product names are trademarks or registered

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.5.2006 KOM(2006)226 endelig 2003/0073(COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 Anders Birkelund Nielsen, Partner abn@bechbruun.com 2 Fortolkning af betingelsen om, at ordregiveren finder

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

INTELLEKTUEL, INDUSTRIEL OG KOMMERCIEL EJENDOMSRET

INTELLEKTUEL, INDUSTRIEL OG KOMMERCIEL EJENDOMSRET INTELLEKTUEL, INDUSTRIEL OG KOMMERCIEL EJENDOMSRET Den intellektuelle ejendomsret omfatter alle eksklusive rettigheder til intellektuelle frembringelser. Den omfatter af to typer af rettigheder: industrielle

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * NESTLÉ DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Læs mere

Projekt DATA step view

Projekt DATA step view Projekt DATA step view Af Louise Beuchert Formål Formålet med dette projekt, er at sammenligne tid/ressourcekonsekvenser ved at køre SASjobs på data hentet som henholdsvis en fysisk kopi af data filen

Læs mere

Design by Contract. Design and Programming by Contract. Oversigt. Prædikater

Design by Contract. Design and Programming by Contract. Oversigt. Prædikater Design by Contract Design and Programming by Contract Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark Design by Contract er en teknik til at specificere

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING Indholdsfortegnelse 1 Emne... 3 2 Formålet med retningslinjerne...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

MWB UPDATED 29. APRIL 2013 IPR/TEKNOLOGI

MWB UPDATED 29. APRIL 2013 IPR/TEKNOLOGI I denne udgave af MWB Updated IPR & Teknologi ser vi blandt andet på en ny vejledning til cookiebekendtgørelsen og en amerikansk afgørelse om videresalg af brugte digitale musikfiler. MWB UPDATED 29. APRIL

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål (FAQ) vedrørende den fælles praksis, version 2 CP4 Omfanget af beskyttelsen af varemærker i sort/hvid

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål (FAQ) vedrørende den fælles praksis, version 2 CP4 Omfanget af beskyttelsen af varemærker i sort/hvid EN DA Konvergens Ofte stillede spørgsmål (FAQ) vedrørende den fælles praksis, version 2 CP4 Omfanget af beskyttelsen af varemærker i sort/hvid 1. Er den fælles praksis forskellig fra den tidligere praksis?

Læs mere

Sådan startes P-touch Editor

Sådan startes P-touch Editor Sådan startes P-touch Editor Version 0 DAN Introduktion Vigtig meddelelse Dette dokuments indhold og dette produkts specifikationer kan ændres uden varsel. Brother forbeholder sig retten til uden varsel

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi? Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent Hvem er vi? En styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet Formål at fungere som center for strategisk

Læs mere

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Danmark er et af de lande i verden, som yder den bedste beskyttelse mod kopiering af design. For at være godt rustet skal man dog kende sine rettigheder.

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 22.4.2013 2012/0180(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Softwarekrænkelser før og efter UsedSoft. IT-Universitetet. Dansk Forum for IT-ret. 28. november 2012. Advokat Kim G. Hansen, ph.d., LL.M.

Softwarekrænkelser før og efter UsedSoft. IT-Universitetet. Dansk Forum for IT-ret. 28. november 2012. Advokat Kim G. Hansen, ph.d., LL.M. Softwarekrænkelser før og efter UsedSoft IT-Universitetet Dansk Forum for IT-ret 28. november 2012 Advokat Kim G. Hansen, ph.d., LL.M. Softwarekrænkelser før og efter UsedSoft Planen: Hvad udgør krænkelser?

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere