NOTAT. Skolereform: Opsamlingsnotat om fritidstilbud
|
|
- Thomas Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Skolereform: Opsamlingsnotat om fritidstilbud 3. januar 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/ Skoleafdelingen I forbindelse med folkeskolereformen skal der tages særligt stilling til den fremtidige organisering af fritidstilbuddet for børn i klasse, da reformen medfører nye rammevilkår for området, som kan begrunde en ændring af den nuværende klubstruktur. I efteråret 2013 er der gennemført en udredning af hvordan fritidstilbuddet for klasse kan organiseres. Rapporten er udarbejdet med deltagelse fra de berørte institutioners ledelser og har efterfølgende været grundlag for dialog med forældrebestyrelser. Yderligere elementer er belyst i forbindelse med behandling i Undervisningsudvalget. Dette notat præsenterer hovedkonklusioner fra Skolereform: rapport om fritidstilbud og de opmærksomhedspunkter der har været diskuteret i den efterfølgende dialog. Baggrund I dag er det kommunale fritidstilbud for klasse organiseret i selvstændige fritidsog juniorklubber med egen ledelse, personale og bygninger. Der er 8 klubber, hvoraf de 6 primært modtager børn fra én folkeskole ved den årlige indskrivning. Mens klub Cassiopeia modtager børn fra to folkeskoler (Skolen på la Cours Vej og Lindevangskolen) og klub Huset kun modtager børn fra privatskoler. Der er ved alle klubber et tilbud om ungdomsklub for ældre børn fra 8. klasse og op til 18 år. Det kommunale fritidstilbud for klasse er allerede i dag organiseret som en skolefritidsordning (SFO) ved hver folkeskole. Skole og SFO deler lokaler (kombinationslokaler). SFO-ledelsen indgår i skolens ledelse og drives med selvstændigt budget. SFOpædagoger indgår i undervisningen i indskolingen og er integreret i team om hver klasse/årgang. Folkeskolereformen medfører særligt tre forhold som vil påvirke det kommunale fritidstilbud og som kan have betydning for, om man organiserer tilbuddet som en selvstændig institution i klub eller som en del af skolen, som det kendes fra de nuværende SFO er: 1. Der skal med skolereformen være en helhedstænkning for den samlede indsats, så børnene får en sammenhængende hverdag, hvor fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og fritidstilbud spiller sammen. 2. Fritidstilbuddet skal tilpasses en hverdag med kortere åbningstid. Det vil have konsekvenser for hvilke aktiviteter der kan gennemføres, begrænse den samlede personaletid der er til rådighed og herved også i hvilket omfang der kan tilbydes fuldtidsstillinger.
2 3. Pædagoger skal varetage dele af den understøttende undervisning i skolen. Det vil være en helt ny opgave for klubpædagoger, hvor de skal referere til skolens ledelse og arbejde under folkeskolens mål, værdier og regler. Uanset organiseringsformen vil de nye rammevilkår medføre, at hverdagen for børn, medarbejdere og ledelse bliver markant ændret. Forslag til fremtidig organisering tager udgangspunkt i at strukturen for det kommunale fritidstilbud skal understøtte målsætningerne i skolereformen. Modeller for fremtidig organisering Der er udarbejdet og beskrevet to hovedmodeller for den fremtidige organisering. Man kan organisere det kommunale fritidstilbud som en del af skolen i en SFO2/3-model som det kendes fra de nuværende SFO er eller videreføre de nuværende klubber. Der er også i processen beskrevet en mellemvariant som beskrevet i rapporten. Det bemærkes, at uanset hvilken model der vælges vil følgende være opfyldt for fritidstilbuddet: - Nuværende navn/identitet kan bevares - Egne faciliteter indrettet til fritidspædagogik i de nuværende lokaler - Egen daglig ledelse - Selvstændigt budget - Samme pædagognormering - Være et tilbud lige efter skoletid for de yngre børn med samme lukketider (åbner senere end i dag pga. længere skoledag) - Aftentilbud og ungdomsklub berøres ikke af reformen - Fokus på fritidspædagogik - Mulighed for forældreråd Nedenfor angives hovedargumenterne for de to modeller idet der henvises til rapporten for detaljerede beskrivelse med præsentation af mulige dilemmaer. Sammenfatning af argumenterne for hhv. SFO2/3- og klub-model Argumenter for organisering i SFO2/3 Hensigten med reformen er en sammenhængende dag for børnene skoledag og fritidstilbud. Dette understøttes bedst i en samlet organisation. Krav om tæt, kontinuerligt samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning, som er integreret i skoledagen. Tæt koordinering og fleksibel planlægning og afvikling af aktiviteterne gøres nemmest indenfor samme organisation. Pædagogerne får en ny opgave (den understøttende undervisning) som løses indenfor folkeskolelovens rammer og under skolens ledelse. Det taler for, at de involverede pædagoger er en del af skolens organisation. Specielt fordi organisering og dagligdag dermed kan bygge videre på erfaringerne fra det velfungerende samarbejde i indskolingen. Opgaverne planlægges i teamstruktur, hvilket taler for at der er en permanent organisatorisk sammenhæng, hvor teamsammensætning, planlægning og prioritering ses samlet. En tæt organisatorisk kobling vil understøtte, at pædagogernes kompetencer kommer 2
3 mere i spil inde i skolen også udover den understøttende undervisning idet den samlede ledelse vil blive udvidet med lederne fra klubtilbuddet, og idet pædagoggruppen vil udgøre en større andel af det samlede personale. Dette vil forventeligt få betydning for den pædagogiske debat og prioritering. Mindsker kompleksiteten for medarbejdere og ledere vedr. koordinering, ressourcedeling, prioritering, personaleudvikling, rekruttering m.v. Understøtter helhedstankegang i bestyrelsens arbejde omkring børnene skole óg fritid. Bedre administrativ styring, idet skolens administration forventeligt vil varetage hovedparten af de administrative opgaver på klubområdet, som klublederne pt. varetager. Hermed frigøres ressourcer til mere pædagogisk ledelse. Dvs. bedre udnyttelse af eksisterende ledelsesressourcer. Argumenter for organisering i klub Selvstændig organisering opleves som en kvalitet i forhold til engagement og ejerskab. Ligeværdigt forhold mellem skoleleder og klubleder, hvilket understøtter at skolelogikken ikke erobrer dagsordenen, men at fritidspædagogikken sikres opmærksomhed. Samarbejde kan etableres via samarbejdsaftaler. Der vil være ressourcekrævende at omlægge klubberne til SFO2, og dette vil fjerne kræfter og opmærksomhed fra kerneopgaven i overgangsperioden (klubtilbuddet til børnene). Bekymring for, om anden organisering vil medføre kvalitetstab og dermed at færre børn/unge vil bruge tilbuddet. Selvstændig klubbestyrelse og dermed forældreinddragelse. Der har i dialogen om rapporten været en række særlige opmærksomhedspunkter der behandles nedenfor. Den nye pædagogrolle Pædagogernes nye rolle i skolen indebærer, at der skal være et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger om børnenes hverdag baseret på en fælles tilgang. Pædagogerne skal varetage undervisningsopgaver på egen hånd under skolens ledelse. Den understøttende undervisning vil være integreret i hele undervisningstiden og kan derfor være spredt over skoledagen. Pædagogerne får således en ny og udfordrende opgave med reference til en ny leder som kan påvirke placeringen af arbejdstiden. Endelig skal opgaverne planlægges i en teamstruktur sammen med lærere, der fortsat vil have det overordnede ansvar for elevernes årsplan. Selvom der vil være kortere åbningstid i fritidstilbuddet om eftermiddagen kan de nuværende aktiviteter principielt videreføres i begge modeller. Lovens intentioner er imidlertid at den fagopdelte undervisning, den understøttende undervisning og fritidstilbud skal spille sammen. Det er derfor lovens intentioner at det kommunale fritidstilbud skal blive påvirket. Man må derfor også forvente, at undervisning og fritid fremover også sammentænkes på andre områder end i den understøttende undervisning. 3
4 Pædagognormering - anvendelse af personaleressourcer Den nuværende normering i fritidstilbuddet påvirkes ikke af hvordan tilbuddet er organiseret bortset fra at der kan være synergi i forhold til administration og ledelse ved samdrift i en stor organisation. Reformen medfører imidlertid en kortere åbningstid i fritidstilbuddet, hvilket begrænser mulighederne for at tilbyde fuldtidsstillinger, med mindre pædagoger fremover lægger flere timer i skolen. Status er imidlertid, at cirka halvdelen af det pædagogiske personale i klubberne er ansat i fuldtidsstillinger. Det gælder både blandt uddannede og uuddannede pædagoger, men med stor variation mellem klubberne. Der kan derfor lokalt være behov for en justering af stillingsstrukturen. Tilsvarende regulerer den nye arbejdstidsaftale for pædagoger ikke fordelingen af arbejdstiden, mens den hidtidige aftale for skolepædagoger har haft fast norm for forberedelse af tiden i skolen. I praksis kan en klubpædagogs arbejdstid overordnet opdeles i tid med børnene i klubbens åbningstid (børnetid) og i tid til andet arbejde, der bl.a. omfatter mødevirksomhed, forældrekontakt, skolesamarbejde, planlægning, udviklingsaktiviteter og kompetenceudvikling. Den nye arbejdstidsaftale aktualiserer, at der fastsættes vejledende rammer for den forventede gennemsnitlige børnetid pr. årsværk i pædagognormeringen. Denne norm skal tage højde for at klubberne fortsat skal have afsat tid til andet arbejde, som lederen kan disponere blandt medarbejderne, for at kunne drifte og udvikle sin organisation. Der gennemføres derfor aktuelt en analyse af normeringen indenfor rammerne i den nuværende ressourcemodel for klubber og den nye pædagogoverenskomst for at vurdere råderummet til særlige lokale og tværgående indsatser i fritidstilbuddet samt muligheden for at tilbyde fuldtidsstillinger. Råderummet kan hvis det ønskes principielt anvendes til aktiviteter der understøtter målene i skolereformen, herunder trivsel i skolen, ud over de timer som fremover anvendes i skolen til understøttende undervisning. Rammer for understøttende undervisning Den understøttende undervisning vil være underlagt skolelederen, som har ansvaret for at sikre undervisningens kvalitet og sammenhæng med den øvrige undervisning. I en SFO2/3 model vil organiseringen af skolepædagogerne ligne den struktur, der kendes fra indskolingen. I klubmodellen er klubleder og skoleleder formelt sidestillet og klublederen er ikke en del af det tværfaglige ledelsesteam på skolen. Udfordringerne ved denne model er, at skolelederen ikke har et fuldt og entydigt ledelsesansvar for klubpædagogerne, men kun for den opgave, de er sat til at udføre, og at der ikke nødvendigvis vil være den samme forståelse af, hvordan der skal prioriteres. I en klubmodel skal der derfor være en nedskrevet samarbejdsaftale som angiver mål, aktiviteter, kompetencefordeling og samarbejdets form. En samarbejdsaftale kan imid- 4
5 lertid ikke regulere i detaljen og for at sikre det gode samarbejde, er det afgørende, at der er tætte relationer på medarbejderniveau, og at børnenes hverdag og udvikling opfattes som en fælles opgave. Det centrale spørgsmål er her, om man via en samarbejdsaftale kan etablere et lige så tæt samarbejde og sammenhæng i indsatsen, som det er muligt i én samlet organisation. Ligeledes er det helt centralt, at der i denne model ikke er nogen anvisninger på hvordan interessekonflikter mellem skoleleder og klubleder håndteres. Det er almindelig praksis, at en medarbejder kan ansættes i kombinationsbeskæftigelse, men opgaven med den understøttende undervisning adskiller sig i den forbindelse fra normal praksis pga. det store antal stillinger med kombinationsbeskæftigelse og pga. den krævede fleksibilitet i opgaveløsningen. Det stiller store krav til koordination og planlægning af den understøttende undervisning. Der vil i den forbindelse være behov for høj grad af fleksibilitet ifht. hvornår timerne placeres, hvilke medarbejdere der indgår i undervisningen, hvilke møder man som pædagog forventes at deltage i osv. og det stiller store krav til skoleleder og klubleder om at kunne nå til enighed. Eksempelvis kan skolelederen for at få skemalægningen til at gå op have et ønske om at klubpædagogen lægger timer i den understøttende undervisning om formiddagen, hvilket vil gå ud over klublederens mulighed for at tilrettelægge pædagogens arbejdstid i klubben om eftermiddagen/aftenen. Det skal også aftales i hvilket omfang skolelederen kan stille krav til pædagogernes kompetencer i forhold til den understøttende undervisning. Det gælder når klubben rekrutterer personale, hvor det skal sikres at rekrutteringen også dækker skolens generelle kompetencebehov, og i den løbende vurdering af hvilke klubpædagoger, der skal fungere som skolepædagoger, og hvor mange timer de skal lægge i skolen. Her kan der opstå interessekonflikter, da det må formodes, at både skoleleder og klubleder ønsker at trække på medarbejdere med den stærkeste faglighed. Det skal også afklares i hvilket omfang skolen er forpligtet til at anvende klubpædagoger i den understøttende undervisning i forhold til krav og ønsker om at anvende andre aktører som for eksempel frivillige foreninger. I det omfang at andre aktører skal aflønnes, vil det som udgangspunkt betyde at der skal anvendes færre lærer- og pædagogtimer i den understøttende undervisning. I løsningen af den nye opgave med understøttende undervisning skal der både tages hensyn til skolens behov for at kunne planlægge en sammenhængende undervisningsdag og klubbens behov for at fastholde kvaliteten i klubtilbuddet. Det må forventes at der vil opstå interessekonflikter undervejs. Det tætte samarbejde mellem skole og fritidstilbud Et direkte samarbejde mellem én folkeskole og ét fritidstilbud vurderes at give de bedste forudsætninger for et tæt samarbejde om børn og faciliteter både på ledelses- og medarbejderniveau. Det skyldes, at kompleksiteten i samarbejdet mindskes væsentligt. I en SFO-model er undervisnings- og fritidsdel pr. definition én samlet enhed, men også i en klubmodel kan man vælge at etablere et én-til-én samarbejde mellem folkeskole og 5
6 klub. Konkret vil det betyde, at der ændres på organiseringen af Cassiopeia, der i dag modtager børn fra to folkeskoler (Lindevangskolen og Skolen på la Cours Vej). Hvis en klub fortsat skal samarbejde med to folkeskoler, vil klubbens rammer og aktiviteter kun i mindre grad kunne tilpasses den lokale folkeskole, fordi skolerne kan efterspørge forskellige ting eller være i konkurrence om samme faciliteter og ressourcer. Tilsvarende vil ledelsen af klubben skulle bruge mere tid på møder og koordination og have færre muligheder for at indgå i et forpligtende samarbejde. På personalesiden vil nogle medarbejdere i klubben indgå teamsamarbejdet på én folkeskole og andre på en anden folkeskole, hvilket kan give en opsplitning af personalegruppen, og generelt øge kompleksiteten i hverdagen. Der er generelt en meget høj klubfrekvens for folkeskoleelever på Frederiksberg, hvor 80% af elever i klasse går i nærmeste klub (samlet frekvens 83% for folkeskoleelever). Skolen på la Cours Vej afviger dog markant fra dette billede da deres klubfrekvens i forhold til nærmeste klub er 50% (samlet klubfrekvens for skolens elever på 62%). En høj klubfrekvens kan tilskrives at der er et tæt samarbejde mellem skole og klub så elev og forældre oplever et sammenhængende skole- fritidstilbud. Klubbens tilbud er samtidig i naturlig konkurrence med andre fritidstilbud og den skal derfor tilbyde aktiviteter og sociale fællesskaber som eleverne efterspørger. Den høje klubfrekvens giver et gunstigt udgangspunkt i forhold til intentionerne om helhedstænkning i forhold til børnenes hverdag i skolereformen, da pædagogerne herved både kan arbejde med børnene i skole og fritidsdelen. Analysen af klubfrekvenser viser samtidig, at det er få der benytter sig af det frie klubvalg, og at det derfor kan videreføres, selvom man laver ny struktur med ét fritidstilbud pr. skole. Brugerindflydelse Det er kun i klubmodellen at man vil have en selvstændig klubbestyrelse. I en SFO2/3- model er den formelle brugerindflydelse samlet i skolebestyrelsen, som har kompetencen for det samlede skole- og fritidstilbud. Skolebestyrelsen kan nedsætte rådgivende forældreråd, ligesom der allerede i dag anvendes forskellige modeller med kontaktforældre for klasser og lignende for at få en bredere inddragelse. Skolebestyrelsen vil i modsætning til en klubbestyrelse kunne tage udgangspunkt i børnenes samlede hverdag og prioritere udviklingsindsatser på tværs af skole og fritid. I fald der ønskes særligt fokus på fritidstilbuddet kan det angives i den kommunale styrelsesvedtægt for skoler, at hver skole skal nedsætte et rådgivende udvalg for SFO2/3. Det kan i øvrigt også gøres for de nuværende SFO er, men det har ikke indtil nu været et tema på de enkelte skoler Skolereformen medfører desuden, at afdelingsledere (dvs. bl.a. SFO-ledere) fremover kan få plads i skolebestyrelsen uden stemmeret, mens lovgivningen i dag kun giver mulighed for at skolebestyrelsen kan invitere andre med til at drøfte enkelte punkter. Den 6
7 pædagogiske vinkel kan dermed få større vægt i skolebestyrelsens arbejde og dermed sikre, at skolehensyn ikke er for dominerende. Det er aktuelt kommunens praksis at overlade det til skolebestyrelsen at afgøre hvordan forældrene inddrages i skolen ud over den lovpligtige skolebestyrelse. Brugertilfredshed og personaletrivsel Det har i dialogen været diskuteret om klubber som selvstændige institutioner med entydigt fokus på fritidspædagogik har en højere grad af trivsel og brugertilfredshed end SFO er, som er en del af en større organisation, der både har fokus på fritidspædagogik og skole. Brugertilfredshed og personaletrivsel (målt på sygefravær og social kapital) fremhæves ofte som to af de centrale indikatorer på hvorvidt en given organisering fungerer eller ej. I brugertilfredshedsundersøgelsen 2012 er der ingen signifikant forskel i den samlede brugertilfredshed for hhv. klub og SFO, idet tilfredsheden med den pædagogiske indsats for at udvikle barnets sociale kompetencer dog er marginalt højere i SFO end i klub. Der er en lille forskel i sygefravær der er lidt højere i SFO end i klub. Forskellen ligger dog indenfor de gængse usikkerhedsmarginer, når der tages højde for at mindre børn generelt er mere syge end ældre og der derved er højere smitterisiko i SFO. Der er heller ingen systematiske forskelle i målingerne på social kapital mellem de to institutionstyper, idet forskelle snarere ligger mellem de enkelte institutioner. Rammer for ledelse af fritidstilbud I SFO2/3 modellen har skolelederen det pædagogiske og administrative ansvar for SFO en, mens den daglige ledelse varetages af en afdelingsleder (SFO-lederen). Modellen vurderes at være velfungerende i de nuværende SFO er, og SFO-lederen har ifølge tilbagemeldingerne et stort selvstændigt handlerum for udvikling af fritidstilbuddet. Der kan dog være lokale forskelle i forhold til SFO lederens handlerum. SFO-lederen indgår i skolens ledelsesteam med mulighed for indflydelse på hvordan skolen skal udvikle sig. Der er aktuelt afsat mere tid til ledelse i klubber end i SFO er (aktuelt cirka dobbelt så meget ledelsestid pr. ansat pædagog jf. bilag 2). Med skolereformen flyttes en del af personaletimerne og herved ledelsesopgaven til skolen, uden at der i klubmodellen er lagt op til at flytte ressourcer til ledelse. Det vurderes dog, at ledelsesressourcerne kan anvendes bedre i en samlet enhed ved at skolen herved får flere pædagogiske ledelsesressourcer. Dvs. mulighed for at frigøre ledelseskraft til den pædagogiske udviklingsopgave. I SFO ernes selvforståelse har de ligesom klubberne fokus på fritidspædagogik til trods for at de i nogle tilfælde er udfordrede af at faciliteterne er indrettet til klasseundervisning med borde og stole. Det kompenseres dog af, at de i øvrigt de kan anvende skolens faciliteter. Der er imidlertid ikke lagt op til ændringer i klubbernes faciliteter bortset fra at lokalerne skal anvendes til mere projektorienteret undervisning om formiddagen. Brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2012 bekræfter også at forældre generelt viser samme høje tilfredshed med SFO som med klub. Tilfredsheden med den pædagogiske 7
8 indsats målt på personalets indsats for at udvikle barnets sociale kompetencer vurderes endda til at være lidt højere i SFO end i klub. De generelle målinger dækker over forskelle på institutionsniveau som understøtter, at det ikke er de organisatoriske rammer, der er afgørende for kvaliteten. Der er således ikke faglige argumenter for at det velfungerende fritidstilbud om eftermiddagen ikke også kan videreføres i en ny organisering som SFO2/3. En SFO-model vil dog stille krav til at skolelederen har blik for visionerne på det pædagogiske område. Nedenfor diskuteres hvilken organisering der bedst understøtter løsning af pædagogopgaverne i skolen. 8
Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereIndholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Rammer og vilkår Visioner for fritidstilbud... 6
NOTAT Skolereform: rapport om fritidstilbud 14. oktober 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0018233-21 Skoleafdelingen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 0. Indledning... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs merePointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar
Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar Gug ungdomsklub er et samlingssted for områdets unge Bekymring for at de unge vil udøve uhensigtsmæssige aktiviteter
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereNOTAT. Ønskes rykket til side 8 (sidst i dokumentet) [ ]at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig og social udvikling [ ]
NOTAT Oversigt over høringssvar Mål- og Indholdsbeskrivelse 23. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0016442-20 Skoleafdelingen Høringspart Høringssvar Kommentar fra BOU / Konklusion Afsnit 3.0 Formål
Læs mereSkolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.
SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereIndstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed
Læs mereDATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.
NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereNOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler
NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereSilkeborgaftalen - BUPL
30. april 2014 Silkeborgaftalen - BUPL 1. Rammeaftale om opgaver og arbejdstid for skolepædagoger m.fl. Silkeborg Kommune og BUPL Østjylland har indgået en lokal arbejdstidsaftale for pædagoger (jf. Pædagogoverenskomstens
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereMuligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen
Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs merePrincipper for Furesø Fritidsordning
Principper for Furesø Fritidsordning Baggrund Byrådet ønsker at etablere Furesø Fritidsordning (FFO), hvor fritidstilbuddene organiseres under Folkeskoleloven. Dato: 1. september 2010 Sagsnr.: 190-2010-10462
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereByrådscentret Organisering af kommunens fritidstilbud - i forlængelse af Folkeskolereformen (bilag til ISU-sag, juni 2014)
NOTAT Byrådscentret 28-05-2014 Organisering af kommunens fritidstilbud - i forlængelse af Folkeskolereformen (bilag til ISU-sag, juni 2014) Baggrund Som en del af implementeringen af den nye Folkeskolelov
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereDagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup
Dagsorden Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup Oplysninger og data fra kalenderår 2016 Dato for tilsyn Deltagere ved tilsynet Distriktsklubleder Rasmus, bestyrelsesmedlem afbud, TR/medarbejder repræsentant
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereEVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL
EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereNOTAT. Oversigt over møder om Folkeskolereformen
NOTAT 6. februar 2014 Sagsbehandler: LJ/KIR Dok.nr.: 2013/0019469-8 Skoleafdelingen Oversigt over møder om Folkeskolereformen Det har i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen i Frederiksberg
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereUdtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Læs mereSamarbejdsaftale. Skoler og klubber
Samarbejdsaftale Skoler og klubber Samarbejdsaftale Samarbejdsaftalen er et redskab for skoleledelser, klubledelser, lærere og klubmedarbejdere, der skal medvirke til at sikre gode rammer og vilkår for
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereOplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen
NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i
Læs mereDer vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereOrganisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII
Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes
Læs mereEnkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel.
Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Opsamling: Mange peger
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereUddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.
NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:
11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedr. lærer/pædagogsamarbejde, lang skoledag, sfo- og klubtilbud.
Rapport fra arbejdsgruppen vedr. lærer/pædagogsamarbejde, lang skoledag, sfo- og klubtilbud. Arbejdsgruppen er nedsat og sammensat af skolechef Torben Bugge og leder af skoleadministrationen Henny Jørgensen.
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereRammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger
Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående
Læs mereOverordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren
Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereModel B for revision af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen
Bilag 4 11. november 2016 Sagsbeh.:ADG J.nr.: 17.01.00-P24-1-16 Skoleafdelingen Model B for revision af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereIndstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mereRisbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget
Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereBaggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan
Bilag 40 Fremtidens Fritidstilbud ved Lundehusskolen Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereNotat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.
Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag
Læs mereVORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV
VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV 2 ORDFØRER/KONTAKT: RESUME KATALOG OVER SF S FORSLAG: 1) Loft over forældrebetalingen i SFO på 40 % 2) Minimumsnormeringer i SFO er og fritidshjem 3) Udvidelse
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDebatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs mereNye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mere