Overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordninger

Transkript

1 Overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordninger - Pædagogiske forbindelser

2 Pkt. 1 Samarbejdsaftale Anerkendende tænkning som udviklingsredskab Pkt. 2 Pkt. 3 Forældreinformation om overgangen Hvornår skal barnet i skole Forældresamtale i dagtilbuddet Den individuelle udviklingssamtale Tavshedspligt og håndtering af fortrolige oplysninger Børn med behov for støtte i overgangen Pkt. 4 Forældreinformation om skolestarten på den enkelte skole Pkt. 5 Skoleindskrivning Pkt. 6 Pkt. 7 Besøg i dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen Fælles overgangsaktiviteter med børnene Børnenes viden og erfaringer bringes i spil Ex Her er jeg Afslutning i børnehaven Ex Brev til barnet Pkt. 8 Start i fritidsordningen En god start i fritidsordningen Pkt. 9 Start i børnehaveklassen En god start i børnehaveklassen Pkt. 10 Pkt. 11 Pkt. 12 Genbesøg i børnenes tidligere dagtilbud At trække tråde tilbage Vidensdeling og evaluering Lovgivning om overgangen Overgange ifølge den sammenhængende børnepolitik Roskilde Kommunes børne og læringssyn i 0-6 årsområdet Litteraturliste

3 Forord En god start i skolen er vigtigt for børns læringsløb. Børns oplevelse af tryghed i overgangen er vigtig for, at børn får en god start i skolen. Med Overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordninger i Roskilde kommune pædagogiske forbindelser har vi udarbejdet en fælles overgangsmodel. Med den fælles overgangsmodel vil vi skabe gode og sammenhængende læringsforløb for alle børn og sikre at børnene oplever, at overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordninger er naturlig og tryg. Det kræver et tæt løbende samarbejde mellem ledere og medarbejdere i vores dagtilbud, skoler og fritidsordninger og det er netop det tværfaglige samarbejde, der er i fokus i den fælles overgangsmodel. I Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven og i Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik, er der fokus på, at skabe sammenhæng i overgangen mellem de forskellige tilbud og i overgangen mellem dagtilbud og skole. Den fælles overgangsmodel gælder alle dagtilbud med børn frem til skolealderen, folkeskoler og SFO/fritidshjem i Roskilde Kommune. I materialet er SFO/fritidshjem samlet set benævnt fritidsordninger. Overgangsmodellen indeholder klare rammer og fælles mål for overgangen med plads til lokale forskelle, der er meningsfulde i den pædagogisk praksis i vores dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Sammenhængende overgange bygger på et tæt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og fritidsordninger dels på ledelsesniveauet og på medarbejdernivauet og har barnet i centrum gennem hele overgangsforløbet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbud, skoler og fritidsordninger kender til pædagogikken i de forskellige tilbud, at dagtilbuddets viden og erfaringer om det enkelte barn videregives til skolen og fritidsordningen, at ledere i dagtilbud, skoler og fritidsordninger indgår samarbejdsaftaler og at der gennemføres overgangsaktiviter med børnene. Venlig hilsen Børnecheferne Karen-Lisbeth Olsson, Leo Juul Andreasen og Skolechef Lars Hansen

4 Indledning En god overgang Tryghed hos barnet er vigtigt for en god skolestart. Barnets oplevelse af tryghed i overgangen afhænger bl.a. af, om barnet kan forbinde det barnet allerede kender med det nye, som barnet er på vej til at kende, og om barnet udfordres på et passende niveau i forhold til barnets ressourcer og potentialer. Derfor er det vigtigt, at pædagoger i dagtilbud, i børnehaveklasser og fritidsordninger, samarbejder om at skabe sammenhæng mellem tilbuddene. Det sker fx ved planlagte og spontane gensidige besøg i dagtilbuddet, skolen og i fritidsordningen og via jobpraktik. Der kan laves fælles pædagogiske forløb for børnene hvor dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen samarbejder om både planlægningen og gennemførelsen af forløbene.

5 Et tæt og målrettet samarbejde mellem dagtilbuddet, skolen, fritidsordningen og forældrene er afgørende for, at skabe sammenhæng mellem barnets dagligdagsmiljøer. Det har betydning for barnet, at det kender børnene og de voksne i skolen og fritidsordningen, uderummene og inderummene inden selve overgangen til skolen og fritidsordningen. Netop barnets foreløbige kendskab til det nye i skolen og fritidsordningen, har betydning for dets oplevelse af sammenhæng i overgangen. Den gode skolestart handler bl.a. om, at medarbejderne i børnehaveklassen og fritidsordningen sætter sig ind i og tager afsæt i barnets måde at opleve og tænke på. Det er vigtigt for, at undervisningen i børnehaveklassen og fritidsordningens fritidspædagogik kan ske tager hensyn til barnets kompetencer og erfaringer. For at opnå et kenskab til det enkelte barn, er det afgørende, at medarbejderne, har et løbende samarbejde om børnene.

6 Det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen har en tredobbelt effekt: Ledere og medarbejdere i skolen og fritidsordningen må skaffe sig indsigt i dagtilbuddenes pædagogik og børnenes erfaringer og kompetencer Ledere og medarbejdere i dagtilbud må skaffe sig indsigt i undervisningen i børnehaveklassen og i pædagogikken i fritidsordningen, og videreudvikle pædagogikken med de ældste børn, så pædagogikken er skole og SFO/ fritidshjems forberedende Børnenes start i skole og fritidsordning bliver naturlig for børnene og skaber sammenhængende læringsforløb, når medarbejderne arbejder tværfagligt i overgangsforløbet samt macher og udfordrer børnenes kompetencer og potentialer.

7 Den fælles overgangsmodel Formålet med den fælles overgangsmodel er, at skabe sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordninger og sammenhængende læringsforløb for alle børn i Roskilde Kommune. Ledere og medarbejdere i dagtilbud med børn op til skolealderen, folkeskoler og fritidsordninger i Roskilde Kommune skal bruge den fælles overgangsmodel i forbindelse med overgangen. De bærende værdier i overgangsmodellen er: barnet er i centrum fokus på barnets potentialer og kompetencer vidensdeling om det enkelte barn videregivelse af fortrolige oplysninger ifølge reglerne på området forældreinddragelse og -indflydelse vidensdeling om pædagogisk praksis åbenhed og synlighed

8 Mappens indhold og opbygning Det er hensigten, at mappen bruges som et aktivt redskab i overgangsarbejdet. Nyt materiale sættes ind efter behov, ex samarbejdsaftaler, mødereferater, gode idéer og evalueringer. Mappen indeholder årshjul med fælles mål for 11 konkrete overgangsaktiviter i et overgangsforløb uddybning og inspiration til de 11 overgangsaktiviteter i årshjulet skabeloner, bl.a. og individuel udviklingsbeskrivelse Hver overgangsaktivitet er forbundet med et fælles mål. I forbindelse med den konkrete overgangsaktivitet og det fælles mål, er en uddybning fx af lovgivningen på området samt, hvad er vigtigt, at være opmærksom på. De 11 overgangsaktiviteter med tilhørende uddybning (og evt. skabelon) er markeret med en farve, der er gennemgående. De 11 overgangsaktiviteter findes særskilt under fanebladene I mappen vises 2 skabeloner: Skabelon for Individuel udviklingsbeskrivelse og Her er jeg. Skabelonerne findes på skoleafdelingens og børneafdelingens sider på intranettet. Årshjulet handler om 11 konkrete overgangsaktiviteter for dagtilbud, skoler og fritidsordninger. 1. Samarbejdsaftale 2. Forældreinformation om overgangen 3. Forældresamtale i dagtilbuddet 4. Forældreinformation om skolestarten på den enkelte 5. Skoleindskrivning 6. Besøg i dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen 7. Afslutning i børnehaven 8. Start i fritidsordningen 9. Start i børnehaveklassen 10. Genbesøg i børnenes tidligere dagtilbud 11. Vidensdeling og evaluering

9 årshjul for et overgangsforløb pkt. 11 pkt. 1 pkt. 10 pkt. 2 pkt. 9 pkt. 3 pkt. 8 pkt. 4 pkt. 7 pkt. 6 pkt. 5 PKT 1. PKT 2. PKT 3. PKT 4. PKT 5. PKT 6. PKT 7. PKT 8. PKT 9. PKT 10. PKT 11. Samarbejdsaftale Forældreinformation om overgangen Forældresamtale i dagtilbuddet Forældreinformation om skolestarten på den enkelte skole Skoleindskrivning Besøg i dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen Afslutning i børnehaven Start i fritidsordningen Start i børnehaveklassen Genbesøg i børnenes tidligere dagtilbud Vidensdeling og evaluering

10 Pkt. 1 i årshjulet Samarbejdsaftaler Det fælles mål for arbejdet med samarbejdsaftalen er, at den skal sikre rammen og strukturen omkring samarbejdet mellem dagtilbud, skole og fritidsordning og den skal synliggøre lokale målsætninger, ansvars og rollefordeling, aktiviteter og tidsplaner for de helårlige overgangsforløb. Samarbejdsaftalen skal indeholde oplysninger om: 1. Hvem omfatter samarbejdsaftalen 2. Konkrete mål for overgangen 3. hvordan nås målene. Indholdet i aftalen besluttes af ledere i et lokalt samarbejde mellem dagtilbud, skoler og fritidstilbud og kan inddrage medarbejdere der arbejder med overgangen. Samarbejdsaftalen indgås mellem skolen, fritidsordningen og dagtilbud der sender flest af deres skolesøgende børn til den pågældende skole. Skoleledelsen er tovholder i forhold til udarbejdelse, fastholdelse og opfølgning af samarbejdsaftalen. Tovholderfunktionen kan ex varetages af SFO centerlederen. En samarbejdsaftale gælder et overgangsforløb. Der indgås en samarbejdsaftale en gang årligt. Samarbejdsaftalen skal offentliggøres på skolens og dagtilbuddets hjemmesider. 1

11 Inspiration til indholdet i samarbejdsaftalen: 1. hvem omfatter samarbejdsaftalen Handler om de navngivne dagtilbud, skolen og fritidstilbuddet, der er omfattet af samarbejdsaftalen. 2. konkrete mål for overgangen Handler om mål for overgangen, der siger noget om det man ønsker at opnå med samarbejdet, ex dagtilbuddets oplysninger omkring det enkelte barn indgår i klasse-dannelsen, børn støttes i at overføre egne erfaringer og kompetencer mellem dagtilbuddet og familie til fritidsordningen og skolen. 3. hvordan nås målene Handler om, hvad gør man på ledelsesniveau, medarbejderniveau og på børneniveau via synliggørelse af roller og ansvar. Ex Skoleledelsen, SFOledelsen og ledelsen i dagtilbuddet samarbejder og afklarer roller og ansvar. Ledelserne sikrer tid og rum til samarbejdet mellem medarbejderne. Ledelserne er ansvarlige for processen i arbejdet med overgangen. Ex. medarbejderne planlægger overgangsaktiviteter, samarbejder om fælles overgangsprojekter, fyraftensmøder, fælles forældremøder og sikrer tilbagemelding til dagtilbudder om starten i fritidsordningen og i skolen. Børnene besøger fritidsordningen og børnehaveklassen og omvendt, børnene deltager i fælles projekter, børnehaveklassen kommer på genbesøg i børnehaverne 1

12 Anerkendende tænkning som udviklingsredskab Dagtilbud, skoler og fritidsordninger har ofte både gode erfaringer og mindre gode erfaringer med samarbejdet om overgangen. Den fælles overgangsmodel bygger på anerkendende udviklingstænkning, til at videreudvikle samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Den anerkendende udviklingstænkning har fokus på: Hvad lykkes og hvad gør det muligt. Med anerkendende tænkning som udviklingsredskab er fokus på, at skabe visionære fremtidsbilleder, der bygger på erfaringer om det mest velfungerende og livgivende. Viden om det mest velfungerende og livgivende er et solidt fundament for at skabe nogle visionære fremtidsbilleder. Hvilke mål og resultater vil vi gerne opnå. Hvordan kan det grundlag vi står på udvikles og hvad vil det kunne bringe i fremtiden. 1

13 Den anerkendende udviklingstænkning er kendetegnet ved bl.a: opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker at identificere det vellykkede og værdifulde at skabe billeder af en ønsket fremtid at skabe fælles billeder af en opnåelig fremtid at igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet Samarbejdsstrukturen der understøtter den anderkende udviklingstænkning handler om: rollefordeling ansvarsfordeling opgavefordeling aktivitetsplan tidsplan ressourcefordeling 1

14 Pkt. 2 I årshjulet Forældreinformation om overgangen Det fælles mål for arbejdet med forældreinformation er, at alle forældre til de kommende skolebørn, skal orienteres om og have mulighed for, at få indflydelse på de væsentligste dele af arbejdet med barnets overgang fra dagtilbuddet til skolen og fritidsordningen, herunder, hvordan der arbejdes med at forberede børnene til skolestart. Det handler bl.a. om, at alle forældre bliver orienteret om de lokale mål for arbejdet med overgangen, hvornår forældrene bliver inddraget, hvilke aktiviteter der er planlagt for børnene og hvordan viden om det enkelte barn formidles til skolen og fritidstilbuddet. 2

15 Hvornår skal barnet starte i skole Udvidelse af undervisningspligten bevirker, at undervisningspligten indtræder i august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Der er undervisningspligt men ikke skolepligt. Det betyder, at forældre kan vælge, at deres barn får anden undervisning end i folkeskolen sålænge undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Fremrykket skolestart: Langt de fleste børn starter i børnehaveklassen i det år de fylder 6 år. Hvis et barn kan følge undervisningen i børnehaveklassen er der mulighed for, at barnet starter i børnehaveklassen allerede i det kalenderår, hvor barnet inden d. 1. oktober fylder 5 år. Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal starte i det kalenderår hvor deres barn fylder 5 år, skal de henvende sig til skolelederen. På baggrund af en individuel vurdering af barnet, godkender skolelederen, om barnet starter i skolen. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. Skoleudsættelse: Det er også muligt at udsætte barnets skolestart. Det sker ved, at skolelederen godkender at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligten er indtrådt. Skolelederen kan godkende udsættelse af skolestarten, enten hvis forældrene beder om det eller med forældrenes samtykke. Hvis et barns skolestart skal udsættes skal det ske på baggrund af en individuel vurdering og være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. 2

16 Med lovændringen skal undervisningen af alle børn begynde allerede i børnehaveklassen, hvor børnene arbejder med tal og tager hul på læsningen. Fagligheden bliver vægtet, men med en legende tilgang. Ændringerne i loven bygger på anbefalinger fra regeringens Skolestartsudvalg. Med den ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål, vil indholdsbeskrivelsen for det obligatoriske indholdstema sprog og udtryksformer justeres således, at arbejdet med det talte og skrevne sprog præciseres. Hvad angår indholdsbeskrivelsen for de øvrige obligatoriske temaer justeres beskrivelserne således, at arbejdet med temaernes sproglige dimension tydeliggøres. Der indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, så undervisningen allerede fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i barnets sproglige forudsætninger. 2

17 Pkt. 3 I årshjulet Forældresamtale i dagtilbuddet Det fælles mål med at holde en forældresamtale i dagtilbuddet er, at der skal laves en individuel udviklingsbeskrivelse af barnet der sendes til skolen og fritidstilbuddet inden overgangen. Den bygger på dagtilbuddets og forældrenes viden og erfaringer med barnets trivsel, læring og udvikling, med fokus på barnets ressourcer og potentialer. Formål med den individuelle udviklingsbeskrivelse: sammenhængende læringsforløb for det enkelte barn tryghed i overgangen for det enkelte barn synliggørelse af barnets læringsstile inddragelse af forældre pædagogikken i fritidsordningen og undervisningen i børnehaveklassen tager afsæt i barnets erfaringer, kompetencer og potentialer håndtering af barnets evt behov for støtte i overgangen På den følgende side er skabelonen til den individuelle udviklingsbeskrivelse. Skabelonen findes på børneafdelingens og skoleafdelingens sider på intranettet. 3

18 individuel Udviklingsbeskrivelse i forbindelse med start i fritidsordning og skole Dato: Barnets fulde navn: Daginstitution: 1. Hvad er barnet styrkesider og hvad er barnet optaget af 2. Hvordan deltager barnet i fællesskaber med andre børn og voksne i dagligdagen 3. Hvordan bruger barnet sproget 4. Hvornår trives barnet bedst 5. Dagtilbuddets anbefalinger til skolen og fritidsordningen om barnets overgang 6. Har barnet behov for særlig støtte i overgangen 7. Andre bemærkninger 8. Forældreunderskrift 9. Lederens underskrift 3

19 Det er vigtigt, at dialogen mellem dagtilbuddet og forældrene om barnets trivsel, udvikling og læring både inddrager det professionelle faglige perspektiv og forældrenes perspektiv. Er der forskellige opfattelser af barnets kompetencer og potentialer, bør det synliggøres i den indi-viduelle udviklingsbeskrivelse. Det er vigtigt, at forældrene informeres grundigt om formålet med at formidle oplysningerne. Forældrene bør have mulighed for at forberede sig til forældresamtalen ud fra punkterne i skabelonen. Det er en god idé, at udlevere et ark med uddybninger af indholdet i den individuelle udviklingsbeskrivelse, inden samtalen. Se uddybning af indholdet i den individuelle udviklingsbeskrivelse. 3

20 Uddybning af indholdet i den individuelle udviklingsbeskrivelse: 1. hvad er barnets styrkesider og hvad er barnet optaget af Det handler bl.a. om, hvad barnet kan lide at lave, hvad barnet synes at han/hun er særligt god til, hvad barnet er optaget af, hvad barnet øver sig i, hvordan barnet bruger de muligheder der er for leg og fordybelse i dagtilbuddet, hvilke lege barnet er optaget af. 2. hvordan deltager barnet i fællesskaber med andre børn og voksne i dagligdagen Det handler bl.a. om, barnets initiativer til at lege, tegn på barnets nysgerrighed på at lære og opleve nye ting, barnets tilknytning til andre børn, barnets interesse for og opmærksomhed på andre børn, barnets henvendelser til de voksne omkring barnet, tegn på hvordan barnet viser sine følelser og sine personlige grænser. 3. hvordan bruger barnet sproget Det handler bl.a. om, hvordan barnet bruger sproget til at give udtryk for hvad barnet mener og tænker, hvordan barnet sprogligt udtrykker sine følelser, hvordan barnet bruger sproget i konfliktløsning, i hvilken udstrækning leger barnet med ord og talemåder, fortæller barnet om hvad der sker omkring det, har barnet lyst til at lytte til historier, fortæller barnet historier, er barnet interesseret i bøger, er barnet interesseret i at skrive bogstaver, barnets sproglige udvikling generelt. 4. hvornår trives barnet bedst Det handler bl.a. om i hvilke situationer barnet trives bedst fx trives barnet bedst i mindre grupper, trives barnet bedst udendørs, trives barnet bedst i stille aktiviteter, trives barnet bedst når der er kendte voksne omkring barnet, trives barnet bedst når dagen er lagt i faste rammer, trives barnet bedst når der har en fast plads fx ved spisebordet, trives barnet bedst steder hvor der foregår en masse nyt, trives barnet med variation og forandringer i hverdagen, trives barnet bedst med voksenstyrede aktiviteter, trives barnet når det oplever at det selv tager styring. 5. dagtilbuddets anbefalinger til skolen og fritidsordningen om barnets overgang Det handler bl.a. om dagtilbuddets og/eller forældres anbefaling(er) om, hvordan barnets læring, trivsel og udvikling kan tilgodeses bedst muligt i overgangen til fritidstilbuddet og skolen. Det kan ex være en anbefaling om, at barnet har en fast kontakt voksen i overgangen, at barnet støttes/guides i skift mellem aktiviteter, at barnet støttes i at tage kontakt til andre børn, at barnet støttes i at gå i gang med nye aktiviteter 3

21 6. har barnet behov for særlig støtte i overgangen Det handler bl.a. om, at hvis dagtilbuddet/forældre/ppr vurderer, at barnet har behov for særlig støtte fx specialpædagog eller der bør søges om puljetimer til fritidsordningen i forbindelse med overgangen, så er det vigtigt for barnets overgang at dagtilbuddet, PPR, skolen og fritidsordningen samarbejder om, hvordan barnet støttes bedst muligt i overgangen. Har barnet behov for særlige hjælpemidler i dagligdagen, er der et igangværende forløb i et sprogcenter el. lign. er det vigtigt for barnets overgang, at der er samarbejde mellem de involverede fagpersoner. De nødvendige samarbejdsparter skal fremgå her. Lederen i dagtilbuddet er ansvarlig for processen frem til barnet stopper i dagtilbuddet. 7. Andre bemærkninger 8. forældreunderskrift 9. lederens underskrift 3

22 Hvornår forældresamtalerne holdes, aftales via samarbejdsaftalen. Der er ofte flere hensyn at tage: Der er hensyn til tidspunktet for skoleindskrivning i uge 47. Der er hensyn til, hvis der er tvivl om et barn skal starte i skole eller om skolestarten udsættes et år. Der er hensyn til, hvornår skolen laver klassedannelse. Der er hensyn til fritidsordningens deling af børnene i grupper inden de starter. Det er vigtigt, at der er tid til, at der bliver arbejdet med at støtte barnet frem til start i fritidsordningen. Dagtilbuddet, barnets forældre, eller begge parter kan være i tvivl om barnet har brug for udsat skolestart. Ved tvivl er det afgørende, at der er tid til, at arbejde med at støtte barnet i tiden frem til overgangen. Det er vigtigt, at forældrene får tid til at overveje, om de på den baggrund, ønsker at barnet skal starte i skole eller om de ønsker udsættelse af barnets skolestart. Fremrykket skolestart og udsat skolestart beskrives under faneblad 2/mørk lilla afsnit/hvornår skal barnet starte i skole. Den faglige del af den individuelle udviklingsbeskrivelse fortæller noget om barnets trivsel, læring, udvikling og behov for støtte i dagtilbuddet. Den fortæller samtidigt noget om den betydning lærings- og udviklingsmiljøet har for barnets muligheder. Udviklingsbeskrivelserne i dagtilbuddet og elevplanerne i børnehaveklassen kan tilsammen være et godt redskab og en fælles platform til at beskrive barnets trivsel, læring og potentialer over tid og dermed skabe en rød tråd i beskrivelsen af barnets læring. Samtidigt kan det være en god måde at beskrive barnets læring for forældrene. 3

23 Tavshedspligt og håndtering af fortrolige oplysninger Oplysningerne om barnet skal behandles som fortrolige oplysninger der er tavshedsbelagte jf. reglerne om tavshedpligt i Forvaltningsloven Videregivelse af andre fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed er beskrevet i Forvaltningslovens 28 kap. 8 stk. 3: Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Eksempel på andre fortrolige oplysninger er ex, at et barn modtager særlig støtte i dagtilbuddet. Denne oplysning må videregives til skolen, fordi oplysningen er af væsentlig betydning for skolens arbejde med barnet i overgangen. Andre oplysninger, i den individuelle udviklingsbeskrivelse, er ligeledes andre fortrolige oplysninger, der kan videregives, fordi de antages at være af væsentlig betydning for skolens arbejde med barnet i overgangen. Lovgivningen stiller ikke krav om forældresamtykke til videregivelse, at andre fortrolige oplysninger, men forældrene bør altid orienteres om, hvilke oplysninger der videregives om barnet. I den individuelle udviklingsbeskrivelse skriver forældrene under på, at de er bekendt med at oplysningerne videregives. Individuelle udviklingsbeskrivelser skal opbevares som fortrolige dokumenter og må opbevares i op til et år. De skal opbevares forsvarligt og aflåst men samtidigt være tilgængelige for fagpersoner, der har brug for oplysningerne. Det vil sige, at medarbejdere i skolen og fritidsordningen, som arbejder med barnet, skal have adgang til oplysningerne. Dette er afgørende for, at medarbejderne kan tage afsæt i det enkelte barns kompetencer og erfaringer i mødet med barnet i overgangen. Tidspunktet for hvornår oplysningerne skal sendes til skolen, læggges fast via samarbejdsaftalen. Tovholderen for overgangsforløbet skal i god tid, give besked til dagtilbud med skolesøgende børn uden for skolens samarbejdsdistrikt, om hvornår de individuelle udviklingsbeskrivelser skal sendes til skolen. 3

24 Børn med behov for støtte i overgangen Nogle børn har behov for særlig støtte i overgangen. Der kan være bevilliget fx timer med en specialpædagog eller puljetimer til barnet i dagtilbuddet. Omkring tidspunktet for skoleindskrivning, skal dagtilbuddet, forældrene, og PPR overveje, om barnet har behov for særlig støtte i overgangen til fritidsordningen. Har barnet behov for støtte, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige procedurer for bevilling af støtte i PPR regi. To scenarier to forskellige procedurer: Hvis en specialpædagog er tilknyttet et barn og der er enighed mellem dagtilbuddet, PPR og forældrene om, at specialpædagogen bør fortsætte i overgangen til fritidstilbuddet, kan det aftales, at specialpædagogen følger barnet i overgangen. Lederen i dagtilbuddet skal omkring tidspunktet for skoleindskrivning, indkalde til et møde med barnets fritidsordning og specialpædagogen, mhp at de i fællesskab tilrettelægger barnets overgang og specialpædagogen følger barnet i overgangen. Det er en god idé, at invitere personalet i børnehaveklassen til mødet. Erfaringer med hvordan barnet støttes, kan være god viden at have i skolen. Forældrene skal have mulighed for, at deltage i mødet. Hvis PPR har bevilliget puljetimer, ophører bevillingen når barnet stopper i dagtilbuddet. For at få puljetimer i forbindelse med overgangen, skal lederen i dagtilbuddet ansøge om puljetimer på vegne af fritidsordningen. Lederen i dagtilbuddet skal omkring tidspunktet for skoleindskrivning, indkalde til et møde med barnets fritidsordning, mhp at de i fællesskab tilrettelægger barnets overgang og at dagtilbuddet søger om bevilling af puljetimer i overgangen. Det er en god idé, at invitere personalet i børnehaveklassen til mødet. Erfaringer med hvordan barnet støttes bedst muligt, er vigtigt viden for skolen. Forældrene skal have mulighed for, at deltage i mødet. Ansøgningsprocedurer og tidsfrister findes på PPRs side på intranettet 3

25 Pkt. 4 i årshjulet Forældreinformation om skolestarten på den enkelte skole Det fælles mål med forældreinformation inden skolestarten er, at forældrene får indtryk af skolens og fritidsordningens pædagogiske praksis, de fysiske rammer og møder personalet. Det kan være en god idé, at holde et åbent hus arrangement for kommende skolebørn og deres familier. Der kan være åbent i børnehaveklassen og i fritidsordningen og ledere og medarbejdere fra skolens undervisning og fritidsordningen kan være tilstede. Der kan vises forskellige former for dokumentation af det pædagogiske arbejde. 4

26 Pkt. 5 I årshjulet Skoleindskrivning Det fælles mål er, at skoleindskrivningen i uge 47 markeres som en vigtig begivenhed i barnets og familiens liv. På selve indskrivningsdagen på skolen og fritidsordningen kan det være en god idé, at holde åbent hus for de kommende skolebørn og deres familier evt. over et par dage. Der kan være åbent i børnehaveklasserne og i fritidsordningen og ledere og medarbejdere fra skolens undervisning og fritidsordningen kan være tilstede og fortælle noget om dagligdagen i børnehaveklassen og i fritidsordningen. Enkelte skoler har central indskrivning. 5

27 Pkt. 6 I årshjulet besøg i dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen Det fælles mål med gensidige besøg er, at børnene gradvist lærer skolen og fritidsordningen og børn og voksne dèr at kende, sammen med deres kammerater fra børnehaven og de voksne de kender. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at møde deres kommende fritidsordning og skole inden de skal starte der. At have mødt medarbejderne, set og prøvet legepladsen og oplevet stemningen i børnehaveklassen, er alt sammen del i det at gøre det ukendte til noget kendt. Børnene vil opnå forskellige erfaringer med skolen og fritidsordningen ved de gentagne besøg, de vil efterhånden danne sig nogle billeder af, hvad skolen og fritidsordningen er og hvad der sker derhenne. De gensidige besøg har også en vigtig, betydning for medarbejderne. Dels lærer de børnene gradvist at kende, og de lærer noget om hinandens pædagogiske praksis. Dette kendskab til hinandens pædagogiske praksis, er afgørende for skolens og fritidsordningens muligheder for at tage afsæt i det enkelte barn. Jo flere gensidige besøg jo større kendskab og jo mere tryghed for barnet. 6

28 Det kan være en god idé, at planlægge længerevarende forløb fx hvor børnehaven har en fælles aktivitet en gang om ugen. Det kan fx være aktiviteter der er gode til at ryste børn og voksne sammen fx boldspil, rytmik og sanglege børnene kender. Skolens gymnastiksal eller legepladsen i fritidsordningen kan måske bruges. Det er vigtigt, at besøgende er planlagte i fællesskab, så alle er indstillet på aktiviteterne. 6

29 Besøgsaktiviteterne kan ex være: Medarbejderne i dagtilbud, skoler og fritidsordninger besøger hinanden for at lære hinandens praksis at kende Medarbejdere i skole og fritidsordning besøger de kommende skolebørn i deres dagtilbud Børnene besøger børnehaveklassen og fritidsordningen inden børnene starter der Dagtilbuddet benytter skolens faciliteter fx bibliotek, gymnastiksal, legeplads Fritidsordningen inviterer børnene og deres forældre på besøg inden starten i fritidsordningen SFO og dagtilbud tager på fælles ture fx i svømmehal, skovture, strandture Børnehaveklassen inviterer børnene og deres forældre på besøg inden skoleatarten Inviterer hinanden til teaterforestillinger Dagtilbuddet leger i fritidsordningen i formiddagstimerne Projektprægede aktiviteter kan ex være: Fælles planlagte projekter hvor SFO/børnehaveklasse/dagtilbud arbejder med et fælles tema eller fælles begivenhed fx idrætsdag, cirkus Fælles fastelavn Fælles planlagte besøg i SFO, hvor børnene introduceres til brug af SFOs værksteder 6

30 Børnenes viden og erfaringer bringes i spil Der er en lang række forskellige metoder til, at bringe børnenes viden og erfaringer i spil i overgangen. En måde er, at arbejde med overgangsobjekter. Overgangsobjekter er forskellige konkrete redskaber, der har en væsentlig symbolsk funktion ved, at de understøtter barnets muligheder for, at skabe forbindelse mellem det kendte og det barnet er på vej til at kende. Når børnene i dagtilbuddet snakker med hinanden og med de voksne om deres ting og hvad de skal bruges til og så senere i fritidsordningen og børne-haveklassen oplever, at det sker, oplever børnene sammenhæng mellem det de kommer fra, og det nye som de er på vej til at kende. Nogen bruger en Kuffert metoden, der handler om, at børnene i dagtilbuddet pakker en kuffert med ting der har værdi for dem og som benyttes som afsæt i fritidsordningen og i børnehaveklassen. Andre bruger Barnets bog, det kan være en mappe med fotos af børnene gennem tiden i dagtilbuddet, markering af begivenheder i barnets liv, tegninger og andre affekter der har værdi for barnet. Barnets bog benyttes som afsæt i fritidsordningen og i børnehaveklassen. Her er jeg er også en metode til at forbinde det kendte til det barnet er på vej til at kende. Her er jeg giver et billede af barnet udfra dets egen beskrivelse, barnets venners beskrivelse og de voksnes beskrivelse af barnet. Det er vigtigt, at dagtilbud, skole og frititidstilbud i samarbejde beslutter, hvilke metoder der bruges i arbejdet med overgangsobjekter. Det er vigtigt, at der er aftaler om, hvilke metoder der arbejdes med og hvordan de anvendes i dagtilbuddet, fritidsordningen og børnehaveklassen. På den følgende side vises skabelonen til Her er jeg. Skabelonen er på børneafdelingens side på intranettet. 6

31 her er jeg Jeg hedder Jeg har fødselsdag Min familie hedder Min børnehave hedder Mine venner hedder Jeg kan allerbedst lide Jeg er god til Mine venner siger, at jeg er I SFO/fritidshjem glæder jeg mig til I skolen glæder jeg mig til 6

32 Pkt. 7 I årshjulet Afslutning i børnehaven Det fælles mål er, at afslutningen for børnene i børnehaven, markeres på en god måde. Der er mange måder at markere, at nu er børnene på vej til noget nyt. I mange dagtilbud markeres det på forskellig måde fra år til år, fordi gruppen af skolebørn både varierer i størrelse og sammensætning. Det kan også have en betydning om børnene har været klar længe og om der er usikkerhed hos nogle børn. Vigtigst er det, at sige farvel og på gensyn til hinanden på en måde, der er god for børnene. For nogle familier er det et årelangt bekendtskab der slutter her. Der kan være følelser, der lige skal have lov at komme frem. Idéer til afslutning kan fx være en fælles skovtur for familierne, overnatning i børnehaven, fællespisning med familierne, skolebørnene holder fest og inviterer de mindre børn i børnehaven. Det kan også være en god idé at skrive et brev til barnet. På den følgende side er der inspiration til et brev til barnet. 7

33 Kære Det er blevet tid til, at vi skal sige farvel til dig fordi du skal starte i SFO. Heldigvis siger vi også på gensyn, for vi ved, at du vil komme og besøge os i børnehaven og vi kan jo også mødes ved hegnet. Du har gået her i børnehaven i næsten 3 år og nu er du vokset og er blevet en stor skoledreng, som skal starte i SFO. Du er blevet rigtig god til at tegne og skrive dit navn flot. Du er også god til at lege med mange forskellige drenge og du kommer sikkert til at få mange nye venner i SFOen Du er også rigtig skrap til at løbe stærkt og langt. På vores cykeldage, har du vist hvor god du er til at cykle, det skal du nok få brug for i skolen. Vi kommer til at savne dig. Held og lykke fremover. Knus fra de voksne i børnehaven 7

34 Pkt. 8 I årshjulet Start i fritidsordningen Det fælles mål er, at barnet og forældrene føler sig velkommen og trygge i fritidsordningen og at barnet gradvist introduceres til hverdagen i fritidsordningen, tilrettelagt udfra det enkelte barns behov. En god start i fritidsordningen At forældre og børn oplever at barnet er både kendt og ventet i fritidsordningen, det er guld værd. Det er vigtigt, at I i fritidsordningen er opmærksomme på, at børnene kommer med erfaringer som handler om at være børnehavebarn. Der går kortere eller længere tid med at barnet modnes til at være SFO eller fritterbarn. Det er derfor en god idé, at planlagte aktiviteter i fritidsordningen tager afsæt i børnenes behov. Det kan være en god idé, at fritidsordningen har en fast og forudsigelig struktur i løbet af dagen i fritidsordningen. De fleste børn har behov for, at opleve faste rutiner og holdepunkter i løbet af dagen. Sammenlignet med det antal timer, børnene tilbringer i fritidsordningen efter skolestarten, så er børnene i den tidlige start i fritidsordningen, i op til 8 10 timer om dagen. Det er særligt for de nystartede børn i fritidsordningen, og det er vigtigt at medarbejderne er opmæksomme på denne forskel fra den ellers almindelige dagligdag i fritidsordningen. 8

35 Der kan være afgørende forskelle i børns behov for, at mor og far er tilstede i den første tid i fritidsordningen. De fleste børn har glædet sig til at starte i fritidsordningen og er hurtigt trygge, de får hurtigt sagt farvel, mens andre børn har behov for at mor og far er i nærheden i den første tid. Der bør derfor være mulighed for, at barnets første tid tilrettelægges individuelt, når der er behov for det. Det er en god idé at prioritere, at der er god tid til at tale med forældrene. Forældrene har ofte mange spørgsmål både til deres barns trivsel og til forskellige regler og rutiner i fritidsordningen. Kendte rutiner som børnene kender fra børnehaven fx samling, hvor børnene fortæller om deres hverdagsoplevelser, deres kæledyr eller familiemedlemmer kan være en god og tryg rutine for børnene i den tidlige start i fritidsordningen. Efter nogen tid, kan de genkendelige rutiner fra børnehaven nedtrappes og rutiner i fritidsordningen kan efterhånden afløse de kendte fra barnets hverdag i dagtilbuddet. Børnene har brug for at blive gradvist introduceret til udeområderne, der nogle steder er betydeligt større end børnene har været vant til og med usynlige grænser, for der er jo ikke noget hegn. Som ringe i vandet, kan børnene gradvist blive introduceret til områderne, også områder hvor de voksne ikke kommer forbi så tit. 8

36 Mange børn vil opleve, at dagligdagen i fritidsordningen føles opdelt i tiden om formiddagen, hvor de større børn er i skole og om eftermiddagen hvor der er mange flere og større børn i fritidsordningen. De nystartede børn kan måske have glæde af deres eget rum, hvor de har mulighed for at trække sig tilbage, hvis de oplever, at det bliver for overvældende med mange og store børn. Det er væsentlige forskelle i, hvilke lokalemæssige muligheder der er i de forskellige fritidsordninger. Det er vigtigt, at fritidsordningen forbereder børnene og forældrene på, at hverdagen i skoleferien vil være væsentlig anderledes end den første tid i fritidsordningen. Pga børnenes og medarbejdernes ferie, sker der væsentlige ændringer i relationerne og det kan have en stor indvirkning på nogle børn. Det kan være at et barn reagerer på savnet af en god ven der holder ferie, måske ser barnet ikke sin ven i optil 6 uger. Det kan også være sårbart for barnet, at en voksen som barnet har en særlig tilknytning til, holder ferie. I nogle fritidsordninger skal flere afdelinger samles i en afdeling i ferieperioden, det betyder igen en væsentlig ændring for barnet, der er ved at vende sig til den nye hverdag i fritidsordningen. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, om et barn ændrer adfærd eller forældrene udtrykker bekymring for deres barn. 8

37 Pkt. 9 I årshjulet Start i børnehaveklassen Det fælles mål er, at barnet og forældrene føler sig velkommen og trygge i skolen og at undervisningen tager afsæt i det enkelte barns erfaringer, ressourcer og potentialer. En god start i børnehaveklassen. Starten i børnehaveklasse er uanset den tidlige start i fritidsordningen, den egentlige skolestart og en vigtig begivenhed i barnets og familiens liv. Man kan sige, at udgangspunktet for arbejdet i børnehaveklassen handler om pædagogikken, som i dagtilbuddet, med fokus på de seks obligatoriske indholdstemaer tilpasset skolens kultur. Legen i børnehaveklassen er både indhold og metode og medarbejderne i børnehaveklassen bruger legen til at skærpe børnenes opmærksomhed og giver legen læringsværdi. 9

38 Det er en god idé, at der er et team omkring børnehaveklassen med en tilknyttet pædagog fra fritidsordningen og den kommende klasselærer fra 1. klasse. De skal sammen være med til at sikre, at barnet får en god og tryg skolestart. I børnehaveklassen mødes børnene med anerkendelse der gør, at de føler at de bliver set af de voksne og af deres kammerater. I børnehaveklassen udfordres barnet så der er balance mellem barnets kompetencer, ressourcer og potentialer. Det er vigtigt, at medarbejderne i børnehaveklassen benytter sig af den viden der er til rådighed om barnets erfaringer, kompetencer, resourcer og potentialer. Den viden kan medarbejderne få dels fra de individuelle udviklingsbeskrivelser og fra medarbejderne i fritidsordningen, der har fået kendskab til børnene i løbet af den tidlige start i fritidsordningen. Et godt forældresamarbejde er også af stor betydning for, at barnet kan finde sig godt tilrette i børnehaveklassen og derfor skal forældrene inddrages i det der foregår i klassen. Ved at forældrene inddrages og holdes orienteret om det der arbejdes med i klassen og om børnenes trivsel og læring, får forældrene mulighed for, at spørge til det børnene oplever og lærer. Netop forældrenes interesse for og viden om barnets liv i skolen er med til at skabe tryghed i skolestarten. 9

39 Pkt. 10 I årshjulet Genbesøg i børnenes tidligere dagtilbud Det fælles mål er, at børn oplever en naturlig overgang fra dagtilbuddet til fritidsordningen og skolen, ved at der er tråde tilbage til dagtilbuddet. At trække tråde tilbage For de fleste børn er det at starte i skole og fritidsordning en stor begivenhed, som de glæder sig til og meget hurtigt finder sig tilrette i. For nogle børn, er det at starte i skole og fritidsordning også forbundet med tab og savn. Fx kan savnet af yndlingspædagogen eller savnet af en bedste ven indtage en stor plads i barnets bevidsthed. En måde I kan arbejde med at trække tråde tilbage til dagtilbuddet kan være, at I sammen med børnene tager på besøg i barnets gamle børnehave. Børnene får udleveret et kamera og de skal fotografere det de er mest glade for at gense eller det de savner mest. Når billederne efterfølgende bliver fremkaldt, taler I med børnene om billederne og skriver, hvad de handler om. Det kan være, at I bliver overraskede over nogle af billederne, fordi nogle følelser og oplevelser hos børnene, måske bliver meget stærke. Det kan være at billederne viser, at nogle børn har brug for an særlig opmærksomhed omkring deres oplevelse af savn af nogen i børnehaven. En anden effekt ved, at I genbesøger børnehaven er vedligehold af samarbejdet mellem Jer i dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen. Jo oftere I ser hinanden, jo større kendskab får I til hinandens pædagogiske praksis. 10

40 Pkt. 11 I årshjulet Vidensdeling og evaluering Det fælles mål for arbejdet med vidensdeling er tredelt: Ledere og medarbejdere i skolen og fritidsordningen skal skaffe sig indsigt i dagtilbuddenes pædagogik og børnenes erfaringer og kompetencer Ledere og medarbejdere i dagtilbud skal skaffe sig indsigt i undervisningen i børnehaveklassen og i pædagogikken i fritidsordningen, for at understøtte arbejdet med at videreudvikle pædagogikken med de ældste børn, så pædagogikken er skole- og SFO/ fritidshjemsforberedende Børnenes start i skole og fritidsordning skal være naturlig for børnene og skabe sammenhængende læringsforløb. Derfor skal medarbejderne arbejde tværfagligt i overgangsforløbet på en måde, der både macher og udfordrer børnenes forudsætninger. Det fælles mål for arbejdet med den årlige evaluering er, at overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordning fortsat udvikles og tilpasses samt sikre god kvalitet i overgangsarbejdet. 11

41 Lovgivning om overgangen To love og en fælles opgave. Dagtilbud og fritidshjem reguleres af dagtilbudsloven mens skolens samlede virksomhed, undervisning og fritid, reguleres af folkeskoleloven. De to love har forskellige formålsparagraffer, med væsentlige ligheder. De mange ligheder giver en solid basis for et tæt samarbejde mellem dagtilud, skoler og fritidsordninger. Et grundigt kendskab til hinanden og gensidig fortåelse er vigtigt for, at samarbejdet fungerer i praksis i de forskellige pædagogiske miljøer. Inden for rammerne af lovgivningen for begge områder, er der i højere grad end tidligere et generelt øget fokus på både selve indholdet i tilbuddet og på sammenhængen mellem dagtilbuddet, skolen og fritidsordningen. Særligt anbefalingerne fra Regeringens skolestartudvalg, der fremlagde rapporten En god skolestart i 2006, er implementeret i den ny dagtilbudslov samt i lovændringerne på skoleområdet, der har at gøre med skolestart og skolefritidsordninger. Et af dagtilbudslovens overordnede formål er, at børns overgange mellem forskellige tilbud skal tilrettelægges, så de er så ukomplicerede og harmoniske som muligt og så de bidrager til, at barnet oplever overgangene som naturlige i forhold til barnets personlige og aldersmæssige udvikling. Der er også sket en øget opmærksomhed på børns sproglige udvikling. I dagtilbuddet skal alle børn i 3-års alderen tilbydes en sprogvurdering som der følges op på efter behov. Alle tosprogede børn der endnu ikke er begyndt i skole, tilbydes sprogvurdering og sprogstimulering. Fra skoleåret 2009/10 er det obligatorisk for skolerne, at gennemføre en sprogvurdering af barnet i begyndelsen af børnehaveklassen. 11

42 Dagtilbudsloven 1,1: Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids,- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidsordninger. 7: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed og læring Stk.2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrende give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækt Stk.3: Dagtilbud skal fremme børn læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk.4: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Folkeskoleloven 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kunskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere, gøre dem fortolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling Stk.2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 11: Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstæbes, at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Stk.5: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidsordninger. 11

43 Formål med fritidshjem 45 Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktivteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktviteter. Stk.2 Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Stk.3. Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen. Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO 40 stk.4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne. Stk.4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børn selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk.5. Fritidshjem skal fremme kendskab til og sampil med andre typer fritidsordninger, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud. Stk.6. Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængnede overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børnene mulighed for lektielæsning. 11

44 Sammenlignelighed mellem de obligatoriske indholdstemaer i dagtilbud, skole og fritidsordninger. Der er en væsentlig sammenlignelighed mellem de seks indholdstemaer i den pædagogiske læreplan, de seks indholdstemaer i børnehaveklassen, målene for indholdet i fritidshjem og de forventede mål i mål- og indholdsbeskrivelser i SFO, der skal træde i kraft fra 1. august Det forventes, at de obligatoriske indholdstemaer i mål- og indholdsbeskrivelser i SFO kommer til at bygge på dele af anbefalingerne fra Regeringens skolestartsudvalgsrapport, fra Udvalgets anbefalinger om fritidsordningerne går bl.a. ud på en præcisering i formålsparagraffen ang. fritidshjem og at der laves mål- og indholdsbeskrivelser for fritidsordningerne. Dele af anbefalingerne er fulgt af Velfærdsministeriet og er nu indholdt i dagtilbudslovens formålsparagraf for fritidshjem. Det kan forventes, at der med ændringerne af folkeskoleloven 1. august 2009 og indførelsen af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO, vil ske en lignende præcisering af indholdet i SFO, med fokus på de nævnte temaer, da de netop ligger på linje med de pædagogiske læreplaner i dagtilbud, undervisningen i børnehaveklassen, fritidshjemmets obligatoriske indholdstemaer og fritidspædagogikkens nuværende særlige bidrag til børnenes udvikling og læring. 11

45 Temaer i børnehavens pædagogiske læreplaner Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnehaveklassens obligatoriske temaer Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Sprog og udtryksformer Bevægelse og motorik Natur og naturfaglige fænomener Det praktisk musiske Fritidshjemmets obligatoriske indholdstemaer Medansvar og medbestemmelse Forståelse for demokratiske værdier Sproglige udtryksformer Kropslige udtryksformer Sundhed og kendskab til naturen Æstetiske udtryksformer Forventede obligatoriske indholdstemaer i SFOs mål- og indholdsbeskrivelse Personlighedsudvikling Sociale kompetencer Sproglige udtryksformer Kropslige udtryksformer Natur og kultur Æstetiske udtryksformer 11

46 Mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger. Skolefritidsordninger (SFO) er et pædagogisk tilbud til eleverne indenfor skolens rammer, som bidrager til at opfylde folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i SFO understøtter børnenes selvvalgte aktiviteter og indeholder samtidigt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Med lovændringen i folkeskoleloven vil mål- og indholdsbeskrivelsen skulle indeholde retningslinjer for, hvordan SFO skal medvirke til udmøntning af den sammenhængende børnepolitik. Med det nye lovkrav om mål- og indholdsbeskrivelser stilles der ikke nye krav til SFOs virksomhed, men alene en pligt til at beskrive mål og indhold i SFO i forhold til en række centralt bestemte indholdstemaer og derudover gives der mulighed for at inddrage andre indholdstemaer. Jf politiske mål for skoler, SFOer og fritidshjem i Roskilde Kommune arbejder alle skoler, SFOer og fritidshjem med LP modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Bl.a. LP modellen og den lokale kostpolitik er forventede lokalpolitiske temaer i Roskilde Kommunes krav til indholdet i mål- og indholdsbeskrivelserne. Lovbekendtgørelsen ang. mål- og indholdsbeskrivelserne er under udarbejdelse i undervisningsministeriet i foråret Det forventes, at temaerne bl.a. vil omfatte samarbejdet mellem SFOs pædagogiske arbejde og skolens undervisning, herunder tilbud om lektiestøtte på forældreplan og SFOs rolle i forhold til børn der har brug for en særlig indsats, koordinering af forældresamarbejde samt idræt og bevægelse i SFOs hverdag. 11