Helsingør Kommune Deltagelse for alle. - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub

Transkript

1 Helsingør Kommune Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub 0

2 Indhold Side Indhold 1 Deltagelse for alle 2 Oplæg og studiekredse 3 Model for Deltagelse for alle Deltagelse for alle Værdier 6 Studiekreds Studiekreds Pædagogisk praksis 12 Studiekreds Studiekreds Studiekreds Studiekreds Læring, kontakt og trivsel 18 Studiekreds Studiekreds Medborgerskab 23 Studiekreds Studiekreds Litteratur 29 1

3 Deltagelse for alle udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO, klub og skole i Helsingør Kommune Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til at have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 1 Børne- og Ungeudvalget i Helsingør Kommune har besluttet, at der fremadrettet skal arbejdes målrettet med inkluderende praksis. I den forbindelse er der tildelt 30 timer til efteruddannelse af alt pædagogisk personale i dagtilbud, SFO, Klub og skole med overskriften Deltagelse for alle. Formålet med efteruddannelsen er at udvikle den pædagogiske praksis og at implementere LØFT som tænkning og metode. Indsatsen skal medvirke til at: der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt alle opnår viden om evidens og seneste forskning på inklusionsområdet alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis understøtte en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Overskrifter for de 5 oplæg 1. Deltagelse for alle Rammesætning af projektet ved centerchef for Dagtilbud og Skoler Jesper Daugaard, oplæg ved Camilla B. Dyssegård, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet og en fortælling af André Andersen. 2. Værdier Oplæg ved Ole Ingstrup, der har fokus på værdier i organisationen. 3. Pædagogisk praksis Oplæg for dagområdet ved Carsten Pedersen, lektor og udviklingskonsulent. For skoleområdet er oplægsholderen Helle Plauborg, forsker ved DPU, institut for læring, Århus Universitet. 4. Læring, kontakt, og trivsel Oplæg for dagområdet ved Bent Madsen, cand. pæd. og Inge Schou Larsen cand. psyk. For skoleområdet er oplægsholderen Steen Kristensen, Pædagogisk Fokus. 5. Medborgerskab Oplæg ved Bo Lauritsen, der vil udfolde medborgerskabsbegrebet. Til de enkelte oplæg og til de efterfølgende studiekredse er der udvalgt artikler og cases som understøtter oplæggene. I det følgende er oplæggene præsenteret, og der er udarbejdet forslag til, hvordan man kan arbejde videre i studiekredsene. 1 Inklusion Plan for implementering af inklusion på børne- og ungeområdet i Helsingør kommune. Findes på Kilden under Center for Dagtilbud og Skoler. 2

4 God arbejdslyst Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler og Uddannelseshuset Oplæg og studiekredse På næste side er der en grafisk model af forløbet. De to første og det sidste oplæg foregår i de forskellige distrikter fx Espergærde, de to midterste oplæg foregår i faggrupperne. I arbejdet med emnerne, der bliver præsenteret i de fem oplæg, indgår der et antal studiekredsforløb. Målet med studiekredsene er, at der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt, og at alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis. I det følgende giver vi forslag til den enkelte studiekredsgang med detaljerede forslag til litteratur, videocases, procesforløb og måder at reflektere på i studiekredsen. Artikler og link findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. Vi har sat tid på de forskellige arbejdspunkter. Tiderne er vejledende, og det kan være en god idé at vælge en person, der holder øje med tiden og sikrer, at I kommer igennem hele forløbet. Dette er en vejledning, der kan justeres efter den enkelte institutions behov. Vi har forsøgt at skabe nogle rammer, der kan hjælpe jer med at udvikle praksis, alene og i fællesskab. Rigtig god arbejdslyst! Uddannelseshuset v/ Jørgen Jensen 3

5 Model for Deltagelse for alle Tid Okt., nov., december 1. Intro til Deltagelse for alle(distrikter) 2. Værdier (Distrikter) 2.1. Studie - kreds 2.2. Studie - kreds Fokus Pædagogisk Praksis (Faggruppe) 3.1. Studie - kreds 3.2. Studie - kreds 3.3. Studie - kreds 3.4. Studie - kreds Fokus litteratur (Faggruppe) 4. Læring, kontakt og trivsel (Faggruppe) 4.1. Studie - kreds 4.2. Studie - kreds Fokus 5. Medborgerskab (Distrikter) 5.1. Studie - kreds 5.2. Studie - kreds Fokus april 4

6 1 Intro til Deltagelse for alle Datoer: Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Den kl på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Oplægsholdere: Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler, indleder med at rammesætte Deltagelse for alle. Jesper har været beskæftiget ledelsesmæssigt med børne- og ungeområdet gennem 15 år, er uddannet i statskundskab og siger følgende om inklusion: Inklusion rummer for mig både en overordnet pædagogisk tilgang og metode, men det er også en generel forståelse og tilgang til livet og samfundet omkring os. Inklusion skal ved sin metode sikre enhver mulighed for i et fællesskab at realisere sit faglige og menneskelige potentiale. Inklusion både udfordrer og inspirerer til pædagogisk og læringsmæssigt at tænke anderledes om børnene og de unge, og det er denne proces som studiekredsene er et væsentligt element i. Camilla Dyssegaard, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet. Camilla refererer til sin forskning på inklusionsområdet. Hun har arbejdet på forskningsprojektet Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, der blev afsluttet i december Til oplægget vil hun præsentere viden om hvilke inklusionsstrategier, der har positiv virkning. André Andersen er historiefortæller, der bl.a. er kendt for sine fortællinger i forbindelse med Ole Lund Kirkegaard-udstillingen på Kulturværftet. André vil give en andet perspektiv på Deltagelse for alle. Litteratur: - Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger, fra Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Rapporten kan hentes her: 5

7 2 - Værdier Datoer: Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Ole Ingstrup har mange års ledelseserfaring fra den offentlige sektor både i Danmark og Canada. Han arbejder med værdibaseret ledelse bl.a. i det offentlige system, og taler om De tre søjler i offentlig ledelse, nemlig mål, kultur og gennemførelse. Det handler om at fokusere på sine mål, værdier og ansvarlighed i organisationen. Og det handler om mennesker, kommunikation og tillid og sidst, men ikke mindst, teamwork; om at kunne følge med i organisationen og ændre sig i takt med omverdenen og finde de rigtige værktøjer til at gøre det med. 6

8 Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter Udtryk som værdier, værdibaseret ledelse, værdipolitik og organisationsværdier kan ofte forekomme tågede. At tale om disse ting i forbindelse med seriøst og hastende arbejde i en travl offentlig eller privat organisation kan forekomme mere komplicerende end befordrende og ofte helt useriøst. Et noget andet billede tegner sig imidlertid, når man betænker, at i stort set alt, hvad vi som mennesker gør, indgår vore værdier. Respektfulde mennesker handler anderledes end folk, der mener at man ikke behøver at være respektfuld. De, der styres af hensynet til forsigtighed, handler anderledes end de mere risikovillige. En person, der udviser omhu og grundighed, handler helt anderledes, end den, for hvem det er mere vigtigt at få tingene gjort i en fart. Man kunne blive ved - og det gør man også i det virkelige liv - og altså også i arbejdslivet. Så når man taler om en værdibaseret tilgang til sit arbejdsliv eller en arbejdsopgave eller en arbejdsplads eller en organisations hele liv, er der i virkeligheden ikke tale om at gå fra en tilgang, der ikke er præget af værdier til en tilgang, hvor værdier præger ens adfærd. Værdier vil nemlig altid præge eller direkte bestemme menneskers adfærd. Forskellen består i, at man på det værdibaserede område har truffet en bevidst beslutning om, hvilke værdier, det er, man vil have til at præge den fremherskende adfærd. Man siger ofte, at man i disse situationer har et afklaret værdigrundlag. Værdierne er altså ikke først og fremmest betydningsfulde, fordi de er etiske (det skal de naturligvis være blandt ordentlige mennesker), eller fordi de lyder godt, eller fordi de fremkalder varme følelser. Betydningsfulde er værdierne kun, når de er i stand til at fremme en bestemt adfærd eller en bestemt professionel holdning blandt de personer, som værdierne er beregnet på - eller beregnet på i visse sammenhænge som for eksempel mens de er på arbejde eller når de beskæftiger sig med en bestemt problemkreds eller et bestemt projekt. Forstået på denne måde kan et værdigrundlag få endog meget stor betydning som koordinerende faktor for en arbejdsplads. Det særligt attraktive ved at arbejde seriøst med værdigrundlag, er, at en sådan måde at arbejde på sikrer en bestemt retning og et bestemt indhold for et arbejde. Samtidig får medarbejderne mulighed for at udfylde rammerne med deres egen professionalitet og deres eget talent uden at blive placeret i en spændetrøje af instruktioner og anvisninger. Naturligvis er der meget, der skal til, for at det fulde udbytte opnås. Men for os, der har brugt værdier som et vigtigt redskab gennem mange års arbejdsliv, er der ingen tvivl om værdien af værdier. Ole Ingstrup 7

9 Studiekreds 2.1. (2 timer) Litteratur: - Tekst fra Ole Ingstrup Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter se forrige side. - Helsingør Kommunes inklusions værdier s. 6 i Inklusion 2016, der kan hentes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. I skal medbringe jeres institutions værdigrundlag til studiekredsen. I jeres første studiekreds om værdier skal I fokusere på inklusionsværdierne i Helsingør Kommune og på deres betydning hos jer i jeres dagligdag. I skal afslutte studiekredsene om værdier med at vælge et fokus for det fremadrettede arbejde. 1. Reflektér over oplæg og artikel (15 min) Brug 2 minutter på at tænke over: - Hvad er de væsentligste pointer for dig i Ole Ingstrups oplæg og tekst? Tal i studiekredsen om fælles væsentlige pointer. 2. Fokusér på inklusionsværdierne (45 min) Følgende er klippet ud fra Helsingør Kommunes Inklusion

10 Hver deltager bruger 5 min på at læse ovenstående og tænke over, hvad værdierne betyder i dagligdagen. - Hvordan kan det have betydning for din måde at se på inklusion? - Hvilken betydning kan det have for din daglige praksis? Tag en runde i studiekredsen, hvor I alle har 1 2 min til at fortælle, hvordan I forstår værdierne. Vælg i fællesskab et nedslag (et eller flere ord), i hver af de tre ovestående værdier, der giver jer et særligt fokus. Beskriv, hvordan dette nedslag kunne have en betydning i jeres praksis. 3. Sammenhold institutionen/skolens værdigrundlag med inklusionsværdierne (45 min) I den sidste del af værdigrundlaget står dette. - På hvilken måde kan man finde dette i Jeres institutions værdigrundlag? - Hvordan formidler I dette til forældre og børn? 4. Fælles opsamling (15 min) - Hvilke tanker har dette sat i gang? - Hvilke særlige områder er du blevet opmærksom på? 9

11 Studiekreds 2.2. (2 timer) 1. Afdæk afviklings- og udviklingsområder Golden Grid (60 min) Golden Grid er et værktøj, hvor man kan afdække områder man ønsker at bevare, udvikle, afvikle eller helt undgå. Den findes i en større udgave til print på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion (eller lav den selv på et A3 papir). Hvad vil/skal vi bevare? Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? Hvad skal vi afvikle og/eller gøre mindre af? Hvad ønsker vi ikke/ bør vi undgå? I mindre grupper kan I gå sammen og udfylde modellen med udgangspunkt i jeres egen praksis og jeres refleksioner over Ole Ingstrups oplæg. I skal vælge et eller flere af nedenstående værdipunkter fra Helsingør Kommunes Inklusion 2016 og udfylde alle fire felter i modellen Golden Grid. Rækkefølgen er ikke vigtig. Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: 10

12 2. Afklar fokus (20 min) I skal sammen i gruppen udvælge et fokus. Tag fx udgangspunkt i Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? fra Golden Grid. 3. Beskriv tiltag (20 min) I gruppen skal I beskrive, hvordan i fremadrette vil arbejde med jeres valgte fokus. I kan bruge SMTTEmodellen, der findes nederst på siden eller I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil vi? - Hvad gør vi? - Hvornår gør vi det? - Hvad forventer vi vil ske? - Hvad er den største forhindring og hvordan imødegår vi det? 4. Afrunding og opsamling (20 min) Vi anbefaler, at I samler op og afrunder i fællesskab. SMTTE-model 11

13 3 - Pædagogisk praksis Datoer: Den kl (SFO og klub) samt kl (dagtilbud) på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den kl (SFO og klub) samt kl (dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl (dagtilbud) på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den kl (dagtilbud) kl (dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Carsten Pedersen har i en årrække arbejdet som lektor, udviklingskonsulent og foredragsholder i spændingsfeltet mellem professionsuddannelse og professionsudøvelse bl.a. som lektor ved Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og som udviklingskonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). 12

14 Studiekreds 3.1. (2 timer) Litteratur: - Professionelle og professionel kommunikation kapitel 5 i Inkluderende Pædagogik, af Bjørg Kjær. Akademisk Forlag, Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger, fra Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag Drøft oplæg og artikel (30 minutter) 2. Drøft spørgsmål (60 minutter) I kan arbejde i grupper af 3. Følgende spørgsmål er formuleret af Carsten Pedersen: - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier bruger personalet i jeres institution, når I planlægger og organiserer pædagogisk praksis? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier bruger personalet i jeres institution, når I reflekterer over specifikke bekymringssituationer? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier er indeholdt i de bekymringsprocedurer, som personalet følger, når de oplever alvorlige bekymringssituationer? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? 3. Konkretisering af tiltag (15 minutter) Hvordan vil jeres praksis se ud med anvendelse af principperne fra LØFT? (Genopfrisk Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger ) 4. Fælles opsamling (15 min) 13

15 Studiekreds 3.2. (2 timer) Litteratur: - Inklusion, begrebet og opgaven af Bo Clausen, kapitel 1 i Inklusion så det batter, Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo, Gennemgå nye og gamle skuffer (30 minutter) 2. Konstruér egen kommode (30 minutter) Gå sammen 2 og 2 og lav jeres egen kommode med nye og gamle skuffer 3. Konstruer en fælles ny kommode (45 minutter) 4. Fælles opsamling (15 min) 14

16 Studiekreds 3.3. (2 timer) Litteratur: - Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer af Marianne Bech Larsen kapitel 3 i Inklusionens Pædagogik, Carsten Pedersen (red.). Hans Reitzels forlag Drøft oplæg og artikel (15 minutter) 2. Reflektér over praksis (30 minutter) Arbejd i grupper af 3, ud fra dialogkortet Læring, der findes på findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. - Reflektér over egen praksis ud fra spørgsmålene i dialogkortet 3. Fokus på de pædagogiske læreplaner (15 minutter) Hvordan kan jeres debat bidrage og øge fokus på inddragelse af børnene i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 4. Afdæk afviklings- og udviklingsområder Golden Grid (45 minutter) Golden Grid er et værktøj, hvor man kan afdække områder man ønsker at bevare, udvikle, afvikle eller helt undgå. Den findes i en større udgave til print på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. Hvad vil/skal vi bevare? Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? Hvad skal vi afvikle og/eller gøre mindre af? Hvad ønsker vi ikke/ bør vi undgå? 15

17 I mindre grupper fx to og to kan I gå samme og udfylde modellen med udgangspunkt i jeres debat fra ovenstående, jeres egen praksis og jeres refleksioner over Carsten Pedersens oplæg. Tag f.eks. udgangspunkt i hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af og udvælg et fokusmål til afprøvning i praksis. 5. Fælles opsamling (15 min) 16

18 Studiekreds 3.4. (2 timer) Litteratur: - Diversitet og professionalitet fra side 223 til og med side 235 samt case nr. 2 (Del af en ring) og case nr. 19 (Bad). Kapitel 6 i Praksis Filosofi af Carsten Pedersen, Akademisk forlag, Drøftelse (45 minutter) Med den læste litteratur i baghovedet skal I drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper på 5-6 deltagere: - Hvordan er arbejdet fordelt hos os? - Hvordan bruger vi de interne videns-personer? - Hvordan bruger vi de eksterne videns-personer, ex, sprogstøtte- og støttepædagogkorpset? 2. Udvælg fokuspunkter (45 minutter) Nedskriv 3 fokuspunkter for en ændret fremadrettet praksis. Konkretisér, hvordan I vil gøre det. 3. Fælles opsamling (15 min) 17

19 4 Læring, kontakt og trivsel Datoer: Den kl (SFO og klub) samt kl (Dagtilbud) på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den kl (Dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl (SFO og klub) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl (Dagtilbud) på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Oplægsholder: Bent Madsen, cand. pæd. pæd. og Inge Schou Larsen cand. psyk., der vil tale om Inklusion forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring i dagtilbud, SFO og klub. Forberedende opgave inden det fælles oplæg: Forud for oplægget skal du finde en kollega, som du gerne vil gå på inklusionsopdagelse med - gerne én, du ikke arbejder tæt sammen med til hverdag. Udvælg et bestemt område i institutionen (inde eller ude), som l gerne vil på opdagelse i. Det kan fx være en bestemt stue eller værksted, gangarealer, fællesrum, café eller legeplads eller en del af legepladsen. Afsæt minutter til opgaven. Gå en tur sammen i det område, l har valgt ud. Fokusér på ting eller forhold, der fortæller Jer noget om: - Hvilke børn føler sig godt tilpas her? Hvilke børn gør eventuelt ikke? Hvad kan eventuelt forhindre at nogle børn føler sig godt tilpas her? -Hvilke børn (og voksne) inviterer indretningen ind? Er der særlige forhold ved indretningen, som kan være problematiske for nogle børn (og voksne)? Hvad? Hvorfor? Lyt til sprog, støjniveau, taleform: - Hvad lægger sprog og kommunikationsform op til her? Hvilke effekter kan det have for de børn (og voksne), der færdes her? - Hvilke typer af pædagogiske aktiviteter bruges området til? Er der måske oplagte aktiviteter, området ikke bruges til? Hvad betyder det for børn og voksne? - Hvilke typer af børnefællesskaber lægger området op til? Hvilke børn profiterer af det? Er der børn, som ikke umiddelbart bliver inviteret ind her? 18

20 Opsamling: Hvilke overordnede indtryk, tanker eller ideer går I tilbage med? Skriv ned og tag med til det fælles oplæg. Forslag til læsning: Børns Inklusion i leg og fællesskab af Martin Suwalski 19

21 Studiekreds 4.1. (2 timer) Litteratur: SFO/klub: - Pædagogernes bidrag til skolen af Anja Hvidtfeldt Stanek, fra Fritidspædagogik og Børneliv af Pernille Hviid og Charlotte Højholt (red), Hans Reitzels forlag, Litteratur: Dagtilbud: - Inkluderende pædagogik, nye institutioner ny praksis af Vibeke Schrøder, fra VERA tidsskrift for pædagoger, no. 53 dec Fokus på talemåder (45 minutter) Måden at omtale børn på sætter betingelser for både pædagogernes og børnenes handlemuligheder. - Hvor placeres ansvaret for udviklingsopgaven: hos barnet, pædagogen eller fællesskabet? - Hvordan omtales børn i vanskeligheder? Spørgsmål til refleksion over talemåder. 2. Fokus på læringsfællesskaber (30 minutter) 20

22 Måden at organisere læringsfællesskaber på sætter betingelser for det enkelte barns deltagelse og læring. - Hvordan skelner I mellem forskellige typer af læringsfællesskaber? - Hvordan kan der udvikles større opmærksomhed på læringspotentialerne i de forskellige typer? 3. Det fremadrettede perspektiv (30 minutter) - Hvilke opmærksomhedspunkter beslutter I at have for jeres planlægning af jeres næste læreplanstema? Fx fastelavn/påske. - Faglig læring - Social læring - Æstetisk læring 4. Opsamling (15 min) Studiekreds 4.2. (2 timer) Litteratur: 21

23 - Legefællesskabet som motivation for alle børns læring af Anette Risager, fra Inklusion så det batter af Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo Sammenhold artiklens budskab med jeres praksis (45 minutter) Med udgangspunkt i det læste og jeres betragtninger på jeres egen hverdag og den fysiske indretning, debatter følgende: - Hvad afgør om barnet er inde eller ude af gruppen? - Hvilke betydninger har de rammer der er sat for børnenes samvær? - Hvornår har børnene brug for at de voksne involverer sig? - Hvordan skal den voksne involvere sig for at skabe deltagelse for de børn, der står udenfor legefællesskabet? 2. Formulér fokus (60 minutter) Notér, hvilke ændringer af egen praksis I vil der sætte fokus på. Brug fx SMTTE modellen. 3. Opsamling (15 min) 5 - Medborgerskab 22

24 Datoer: Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den kl på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Bo U. Lauritzen vil udfolde medborgerskabsbegrebet med udgangspunkt i erfaringer fra forskellige udviklingsprojekter, der har fokus på medborgerskab. Han vil sætte det i relation til inklusion, give eksempler på og stimulere til refleksioner over, hvordan medborgerskab og inklusion kan praktiseres i skoler og institutioner. Formål med arbejdet med Medborgerskab er: at blive klogere på, hvad medborgerskab er som begreb og realitet i en skole- og institutionssammenhæng. at undersøge, hvordan medborgerskab kan udgøre en fælles platform for at skabe en inkluderende praksis. Med andre ord: Hvordan kan medborgerskab og inklusion praktiseres? 23

25 Studiekreds 5.1. (2 timer) Litteratur: - Helsingør Kommunes Medborgerskabspolitik FN s Børnekonvention, som I bl.a. kan finde på Børnerådets hjemmeside - Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse en introduktion artikel af Ove Korsgård 1. Reflektér over oplæg, artikel og Medborgerskabspolitik (25 minutter) Skriv, hver for sig væsentlige pointer i oplæg og artikel på post-it eller små sedler. (10 minutter) Sortér i fællesskab pointerne i grupper og lav overskrifter til. Beskriv ud fra overskrifterne, hvad medborgerskab betyder for jer. (15 minutter) 2. Debattér praksis (20 min) - Hvordan kan medborgerskab bidrage til en sammenhængende praksis? Herunder: - Hvordan forbereder vi børnene på at begå sig i mange forskellige kulturer og sociale sammenhænge, hvad angår traditioner, normer og værdier? - Hvordan stimulerer vi rummelige fællesskaber? - Hvordan synliggør og fokuserer vi vores, børnenes, forældrenes og øvrige interessenters rettigheder, pligter og medansvar? 3. Børnekonventionen og det daglige arbejde (60 min) I Børnekonventionen står der fx følgende: 24

26 Udvælg en eller flere artikler og drøft, hvordan de kan indgå i jeres praksis. I kan eventuelt bruge SMTTE-modellen (se side 30), eller I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil vi? - Hvad gør vi? - Hvornår gør vi det? - Hvad forventer vi vil ske? - Hvad er den største forhindring og hvordan imødegår vi den? 4. Fælles opsamling (15 min) 25

27 Studiekreds 5.2. (2 timer) Litteratur: Dagtilbud og SFO: - Det inkluderende forældresamarbejde af Pia Engel Pedersen, fra Inklusion så det batter. Dafolo, Forældresamarbejde om inklusion af alle børns familier af Bo Clausen og Karen Sørensen, fra Inklusion når det lykkes. Dafolo, 2012 Litteratur: Skole og Klub: Fra teori til praksis af xxxx, fra Det er enhvers ansvar medborgerskab i skolen. Alinea, Udsagn om inklusion (15 min) Lad denne øvelse være en refleksions øvelse. - Sæt hver især kryds i det felt, der passer på jeres hverdag. - Saml derefter jeres krydser i et fælles skema. - Tal om, hvorfor de nu står, hvor de står. Skemaet findes i en printvenlig udgave på Kilden og på Fællesnettet. A x B x 1. Inklusion taler vi primært om i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning/læring. 1. Inklusion taler vi primært om i forbindelse med at vi oplever problemer med børn og forældre. 2. Et stort antal børn med særlige vilkår opleves hos os som et problem både for det enkelte barn, for gruppen/ klassen og institutionen/skolen som helhed, fordi det kræver ekstra ressourcer. 3. Der er fokus på antallet af børn med særlige vilkår, eller vanskelige børn. 4. Kompetencen til at varetage den særlige tilrettelagte pædagogiske praksis/ undervisning findes hos udvalgte eksperter. 5. Ledelsen ser det som sin opgave at lede en institution/skole for alle også de særlige børn. 2. Et stort antal børn, der har særlige vilkår, opleves på institutionen/skolen som en mulighed for at udvikle en inkluderende pædagogisk praksis med udgangspunkt i den konkrete børnegruppe. 3. Der er fokus på de pædagogiske og organisatoriske konsekvenser af tilstedeværelsen af børn i vanskeligheder. 4. Hele personalet varetager den inkluderende pædagogiske praksis/ undervisning. 5. Ledelsen ser det som sin rolle at lede inkluderende læreprocesser, der vedrører alle børn. 26

28 2. Værdier, medborgerskab og forældresamarbejde fremadrettet (60 min) Herunder er de fælles værdier, der er fundamentet for vores inkluderende kultur i Helsingør. Se værdierne i et medborgerskabs perspektiv og som grundlaget for forældresamarbejdet. Hvordan omsætter I værdierne i forhold til forældre og børn? - Hvad vil I handle på, hvad vil I forandre? - Hvad er det i jeres praksis, I kan gøre noget ved? - Hvordan inddrager I børn og forældre i dette arbejde? Brug evt. SMTTE modellen til at planlægge - en plan for afholdelse af et forældremøde - en plan for kommunikation med forældre - en plan for inddragelse af børn / elever i arbejdet med medborgerskab SMTTE model fra Undervisningsministeriet 27

29 3. Fælles opsamling (15 min) 4. Evaluering af alle oplæg og studiekredsene (30 min) Evalueringsmateriale fremsendes marts

30 Litteraturliste Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag, Læreren som leder af Helle Plauborg m.fl. Hans Reitzels Forlag, Fantastiske forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær, René Kristensen (red). Dafolo, Synlig læring for lærere af John Hattie. Dafolo, Den inkluderende skole i praksis af Rasmus Alenkær (red.). Frydenlund, Inkluderende Pædagogik af Bjørg Kjær. Akademisk Forlag, Inklusion så det batter, Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo, Inklusionens Pædagogik, Carsten Pedersen (red.). Hans Reitzels Forlag, Fritidspædagogik og Børneliv af Pernille Hviid og Charlotte Højholt (red). Hans Reitzels Forlag, Inklusion i skolen. Praksisnær guide til fællesskaber af Kitt Boel m.fl. Dansk Psykologisk Forlag,