Elevers læringsdesign og uformelle strategier på den digitale platform
|
|
- Klaus Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevers læringsdesign og uformelle strategier på den digitale platform Steen Lembcke, medarbejder ved Videncenter for Børn og Unges kultur og programleder af FoUprogrammet: Forskning i og udvikling af digitale didaktiske design. Denne artikel sætter fokus på de læreprocesser der foregår når elever arbejder på skolebiblioteket med at lave et selvvalgt produkt på digitale medier. Biblioteksprojektet BIB@IT på Hvinningdalskolen foregik uden for fagene hvilket gav en særlig mulighed for observation af elevernes inddragelse af egne kompetencer i deres projekter. I bogen Didaktik 2.0, (Gynther, 2010) præsenterer Karsten Gynther og hans kolleger en progressionsmodel for anvendelse af web 2.0- materialer hvori der indgår fem praksisformer: at søge, at samle, at remediere, at producere/videndele og at kommunikere. De første tre faser er udbredte og godt implementerede i skolen, men de to sidste, produktion/videndeling og kommunikation er stadig en udfordring. Det pointeres at der mangler didaktiske værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere brug af disse to praksisformer i skolen. Denne undersøgelse af og 9. kl. elever sætter et særligt fokus på didaktikken omkring praksisformerne produktion/videndeling og kommunikation. Undersøgelsens resultater har perspektiver til hvordan skolen kan tilrettelægge rammer for elevers arbejdsprocesser hvor produktion, videndeling og kommunikation spiller en central rolle og peger på en række problemer og udfordringer i forhold til tilrettelæggelse og stilladsering. Indledning Den digitale revolution har medført stærkt ændrede vilkår for undervisning. Folkeskolen er en formel undervisningsinstitution med love, bekendtgørelser og Fælles Mål for fagene, men elevers uformelle kompetencer fra fritidsliv og communities uden for skolen indgår altid når der arbejdes med IT- teknologier og web- ressourcer. Elever i dag kaldes "The New Learners of the 21 Century" 1 for at lægge vægt på deres brug af internet og web- ressourcer. De bruger ofte uformelle læringsstrategier når de arbejder med digitale medier i skolen fordi medierne har intuitive brugerflader, giver intuitiv feedback og inviterer brugerne til at benytte sådanne strategier. Elevers uformelle strategier kaldes også bricoleur- tilgange. En bricoleur løser en opgave ved at anvende de ting der er til rådighed som ikke nødvendigvis er fremstillet til den konkrete opgave. Ved at kombinere praksis og konkret tænkning og ved at afprøve og omarrangere remedierer eleven et produkt indtil der opnås et tilfredsstillende resultat. Men det kræver kompetencer at behandle og vælge kritisk ud blandt de mange informationer for at opnå kvalitet fx i løsningen af en faglig opgave. Når man som i dette projekt søger at kombinere elevers uformelle kompetencer med skolens formelle struktur kan man tale om en brobygning eller "bridging" ( Rochelle, Patton & Tatar, 2007) mellem formel og uformel læring. To danske forskere bruger begrebet Formaliseret uformel læring når arenaen er skolen. (Levinsen & Sørensen In: Cursiv 8, 2011). 1 media/ 1
2 Det forhold at arbejdet i dette tilfælde foregår på skolebiblioteket betyder at læringsmiljøet er mindre formelt end i en klasse hvor der arbejdes med et fagligt stof. Desuden har der været mulighed for at vælge eget projekt, så eleverne har en frihed til at orientere sig i den retning de skønner relevant. Nyere forskning viser at New Learners kompetencer skal suppleres med stilladsering og vejledning (Gynther, 2010), (Sørensen, Audon, & Levinsen, 2010). I dette forløb er der tale om en form for minimal stilladsering, hvis betydning behandles senere i artiklen og det diskuteres hvordan man mere systematisk kan stilladsere samtidig med at man bevarer idéen om Formaliseret uformel læring. Deltagere Biblioteksprojektet BIB@IT var i et pilotprojekt på Hvinningdal skole i Silkeborg, hvor klasseeleverne fik tildelt 40 timer hver til at arbejde med eget projekt på digitale medier. Elevgruppen var på 170 elever der skulle organisere sig i projektgrupper. De formelle rammer var, at der skulle formuleres forventningsark, projektbeskrivelse og at gruppens produkter skulle evalueres midtvejs gennem en fremvisning og afslutningsvis kommunikeres til klassekammerater på intranet og Skoletube. Skolebibliotekar (projektleder) og et team af fire lærere stod til rådighed for vejledning og sparring. De deltog ikke nødvendigvis med deres faglige baggrund, (Dansk - Engelsk - Naturfag), men havde alle en basisviden inden for IT og digitale medier. Skolens udstyr og daglige praksis var up to date i forhold til indarbejdet anvendelse af Skoletube, computere, ipads, mobiltelefon og dertil hørende software fx til billed- og lydbehandling m.m. Problemformuleringen for pilotprojektet lød: Hvordan kan vi stilladsere eleverne i deres digitale kompetencer og skærpe deres bevidsthed om egne kompetencer, så de oplever, at deres initiativer gribes og indgår i en fælles forestilling om, at de kan medvirke til at kvalificere læringskulturen. Kan eleverne gennem deres arbejde med egne projekter medvirke i udviklingen af en skolekultur, der flytter skolen fra digitale medier som udfordring til digitale medier som kultur? (citat fra projektansøgningen) Design Observationerne blev foretaget med fokus på den enkelte gruppe for at følge gruppeprocessen fx som forhandlinger, begrundelser og brug faglige eller ikke- faglige begreber. Der er brugt obervationsark og work- flow ark. Gruppernes produkter har været tilgængelige på Skoletube og intranet og er blevet kategoriseret og nogle produkter beskrevet som cases. Der er løbende samlet dokumenter i form af video, fotos, projektbeskrivelser og elevinterviews. Afslutningsvis er der optaget lærerinteviews. Forskningsspørgsmål 1. Hvordan foregår elevers arbejdsprocesser i et fleksibelt og kollaborativt læringsmiljø? 2. Kan produktionsprocesser på digitale medier understøtte læring? 3. Hvordan kan skolen stilladsere faglige læreprocesser hvor produktion, videndeling og kommunikation indgår? 2
3 Metode Undersøgelsen er foretaget som en etnografisk, kvalitativ undersøgelse af 7. -, 8.- og 9. klass- elever og empirien er samlet over seks måneder i skoleåret Undersøgelsen er baseret på ikke- deltagende observation, elevinterviews, lærerinterviews, dokumentanalyse og produktanalyse. Fotografisk materiale, video- og dokumentanalyse er trianguleret med projektleder og vejledere. Resultater fra denne undersøgelse vil kunne danne basis for en tilrettelæggelse af lignende forløb i nye kontekster, og gennem iterationer teste robustheden af de didaktiske valg. Afsæt og gruppering Lærerrollen var at vejlede og facilitere, men også at holde sig lidt tilbage i forhold til indholdsvalg og udformning. Som en indledende stilladsering havde lærerteamet udarbejdet forslag til formater, fx Filmlinje, Movellas- skriveværksted, Mediepatrulje, Skriv en digital fagbog, Hvinningdal News og NysgerrigPer mm. Lærerteamet havde desuden som stilladsering foreslået "læringsstier" og "foretrukne ressourcer" som også nævnes af forfatterne af Didaktik 2.0 (2010). Grupperne tog ikke alle forslag fra stilladseringen op, men tog afsæt deri. Eleverne fordelte sig inden for de fællesskaber de havde i deres klasse og var typisk grupperet i fire per gruppe. Der var flest rene drenge- og pigegrupper. Nogle grupper organiserede sig professionelt fx "Jeg er spiludvikler, du er programmør og du er PR- medarbejder." Resultatet blev en række kendte TV- koncepter som "OBS", "Spise med Price" og "Kokkekamp", desuden film, dokumentar, blogs, avis, novelle, computerspil. Inden for filmmediet var der mange undergenrer fx krimi, gyser, tutorials, commercials, typisk også kendte genretro træk som fraklip og credits i rulletekster. På indholdssiden var er tale om nyheder, spørgeundersøgelser, sund mad, kogebog, personlig pleje og alderstypiske emner som spiseforstyrrelser, mode, mobning og misbrug. For både genrer, koncepter og indholdskategorier var er tale om en en efterligning (mimesis) af kendte formater. Et originalt produkt i forhold til det kendte koncept var: "Hverdagsliv og skoleliv i Sydafrika og Danmark", en interaktiv hjemmeside på engelsk hvor brugerne kunne kommunikere om traditioner og skole med jævnaldrende. I BIB- IT projektet opfordredes eleverne til at sætte deres individuelle kompetencer i spil og til at udnytte hinandens viden i form af sidemandslæring (peer to peer- learning). I et fag derimod ville der være tale om at eleverne skulle fremstille et digitalt produkt med krav om en faglig systematik og med brug af faglige begreber. Fælles for begge typer arbejdsprocesser, den fagligt systematiske og den mere uformelle er, at der i produkterne vil komme til at indgå en kombination af formater såsom tekster, fotos, tegninger, grafer, modeller, farvelægninger og evt. også lyd, musik og video, altså et multimodalt produkt. Repræsentation og modalitet i et multimodalt produkt 3
4 Når forskellige udtryk smelter sammen i ét produkt med et æstetisk udtryk der kommunikerer et indhold taler man om et multimodalt produkt. Begrebet multimodalitet er indført af Gunther Kress og Theo van Leeuwen for at kunne beskrive samspillet mellem de forskellige fremstillingsformer der benyttes som "sprog" eller tegn til at forme det man vil kommunikere. Begrebet modalitet bliver ikke altid brugt entydigt og derfor er det nødvendigt med en begrebsafklaring i forhold til begrebet: repræsentationsform. En repræsentationsform betegner at noget er et udtryk for noget andet. Et skib kan repræsenteres ved fx sprogligt udtryk "skib", billedligt udtryk, lyd (knagen, bølgelyde), kropsligt udtryk, mime, foto, tegning eller symbol. Diagrammer, faktabokse, matematisk og musikalsk notation hører også til repræsentationsformer. Gunther Kress definerer modalitet som en social og kulturelt formet ressource til præsentation og kommunikation (Kress, 2010:5-8). Theo van Leuwen anvender begrebet repræsentationsformer i sin definition: Modalitet er repræsentationsformer, der formidler et givent indhold (Leeuwen, 2005) En modalitet er en toning af repræsentationsformens neutrale udtryk fx et naturalistisk foto kan gøres sort- hvidt eller sløres og derved skabe en særlig virkning. Der er en hel skala af toninger inden for hver repræsentationsform, for lyds vedkommende kan det være sus, støj, reallyde, genretypisk musik, rock/klassisk, vokalsang, voice over etc. Musik kan fade ind over tale og etablere overgange og derved give en særlig betydning gennem brug af modaliteter. På samme måde kan vi tone og modificere et sprogligt udtryk : "jeg ville gøre det" "Hun måtte måske vente". Sproglig modalitet udtrykkes ofte ved modalverberne ville, skulle, måtte kunne eller udtryk som måske og sandsynligvis. En teksts modalitet kan eksistere alene ligesom toningerne i et billede og et musikstykkes, men i kombinationen opstår der en ny mening. Et godt professionelt eksempel ses i prologen til Lars von Triers film Antichrist hvor billedets slowmotion, sort- hvide farvesætning og foregribende musik skaber et samlet udtryk. 2 Multimodalitet er, når udtryk i sprog, billede, lyd, musik, tegning, symboler m.m. blandes i et layout, hvor hver repræsentationsform er tonet i en retning der virker og fungerer samlet i et æstetisk udtryk. Når eleverne i BIB@IT projektet skaber et digitalt produkt forhandler de om de multimodale udtryksmuligheder der egner sig bedst til at give deres produkt mening. Multimodalitet betegner hele det miks af repræsentationsformer der sammensættes for at give mening. Web- teknologierne er velegnede hertil fordi kombinationer af tekster, film, billede og lyd er blevet nemme at sætte sammen, manipulere, redigere og remediere, dvs. skabe en transformation af medieressourcer hvis samlede udtryk i produktet repræsenterer en mening. Elevers skabelse af mening 2 ErI 4
5 Læring gennem en multimodalt kommunikerende, tegnskabende aktivitet skal ikke beskrives som en klassisk kommunikationsmodel med overførsel af et entydigt budskab fra afsender til modtager. I stedet foregår der en proces hvor eleverne tolker, transformerer og sammensætter et produkt der repræsenterer et meningsindhold til refleksion og videre tolkning. Produktet kan ses som tegn på læring. Når elever sammensætter en præsentation skal de diskutere sig frem til de virkemidler der bedst gestalter en mening. I elevernes arbejde med at fremstille et produkt bliver deres opgave derfor at konkretisere meningsindholdet bedst muligt gennem udtrykket og med de virkemidler de har til rådighed. Man kan sige at produktet visualiserer eller materialiserer deres arbejdsproces og deres forståelse af emnet. Konstruktionisten Seymond Papert tillægger denne tingsliggørelse gennem et produkt en central rolle for menneskelig forståelse. "Når vi tingsliggør vores forståelse af verden i form af tekster og andre udtryk, synliggør vi vores erfaring dvs. tingsliggør vores forståelse af verden."(papert, 1996). Konstruktionisten Etienne Wenger beskriver praksisfællesskaber som arenaer for læring og elevers deltagelse i praksisfællesskaber aftegner deltagerbaner fra legitim perifer deltager til fuldgyldig deltager. (Wenger 2004). Elevprodukter er afslutningen på en arbejdsproces og kan evalueres som et udtryk for den viden eleverne har tilegnet sig. I en gruppeproces er der tale om at kommunikere hvilken viden gruppen i fællesskab har forhandlet sig frem til og produktet dokumenterer kvaliteten af elevernes deltagelse i et praksisfællesskab. Når elever fremstiller digitale medieprodukter deltager de i en vidensudvekslende praksisform (Gynther, p.67-68). I BIB@IT projektet kunne eleverne selv vælge emne og format så derfor er ikke alle produkter vidensformidlende fx om faglig faktuel viden (vidensprodukt), men snarere udtryk for et budskab jvf. Paperts optik. Resultater I det følgende beskrives resultater af observationer af adfærd og arbejdsproces hos grupper der arbejder med skolebiblioteteket som ramme samt eksempler på digitale elevprodukter Eleverne organiserer sig i praksisfællesskaber. Kammeratskab, interesser fra fritiden og klassetilhørsforhold begrunder gruppedannelsen. Den typiske gruppe er på 4-5 elever fra samme klassetrin og i rene drenge- eller pigegrupper. Der er ganske få enkeltmandsgrupper og nogle tomandsgrupper. Specialiseringer Inden for elevgrupperne organiserede man sig i specialiseringer, dvs. at eleven der var dygtig til WordPress gik i gang med opgaven og undervejs delte hun viden med sidemanden. Problemer blev løst ved at gå til Tutorials på youtube eller skoletube eller sende bud efter en elev fra en anden gruppe som man vidste havde ekspertviden. Der var ingen formaliseret liste over "eksperter". Man spurgte først kammeraterne og dernæst lærer/vejledere. Det var sjældent at problemer ikke kunne overvindes inden for gruppen. Videndeling foregår nonverbalt Observationerne viser udbredt deling af viden med sidemanden. Peer to peer læring foregår oftest ved at vise en handling eller blot sige: "Du skal trykke her!" eller ved dagligdags sprog: 5
6 "Den ser god ud her". Det virkede hæmmende for en nuanceret diskussion af virkemidler og der var bemærkelsesværdig lidt debat omkring udformningen af produktet. Der var ikke krav om fx storyboard og det betød at mange grupper prøvede sig frem (jvf. bricoleur- strategier). Lærervejledere udfordrede til kvalificeret samtale om produktet Mimesis Mimesis er den måde vi lærer på ved efterligning. Staffan Selander, professor i didaktik ved Stockholms universitet siger om en mimesisproces : " I en meningsskabende lærende proces udvælger man a) de fremtrædende egenskaber, som man gribes af ud fra sin interesse og sin forståelse b) giver disse egenskaber en præliminær, skitseagtig form c) relaterer disse forskellige egenskaber til hinanden d) prøver forskellige måder at udforme eller gestalte en mere definitiv repræsentation."(selander: p. 34). Elevernes projekter tilstræber efterligning af en kendt format fx TV program, hjemmeside eller gyser. Der er ingen radikalt eksperimenterende produkter. I stedet fordyber man sig i imitation af en bestemt genre med de udtryksmuligheder der er typiske for genren. Nogle grupper bestemmer sig undervejs for at bryde med de faste koder fx ved at blande TV genrer med krimitræk. Man kan kun bryde koderne når man kender genrens standarder. Produkterne viser et godt kendskab til genrer og særlige genretræk. Emneverden Ungdomsliv, ungdomsrettigheder, ungdomsproblemer som mobning, misbrug, traficking, forhold til voksne, forhold til institutioner, international kontakt med unge. Mange produkter vil kunne danne afsæt for fagligt arbejde og diskussioner på tværs af skolefagene. Få produkter er vidensprodukter Animationsfilmen og Den internationale gruppes Danmarksmaterialer er nogle eksempler på vidensprodukter. Mange af de øvrige produkter er selvstændige meningsartefakter med budskaber og holdninger til ungdomsrelaterede forhold. Anvendelse af web medier Eleverne bruger en forholdsvis begrænset vifte af frit tilgængelige web 2.0- medier: Wikipedia, gratis Apps fra mobitelefoner og tablets, mange programmer fra Skoletube, imovie, Garageband, og Tutorials fra youtube. Der er ikke tale om en eksplorativ brug fx til remediering af materialer. Skabende adfærd Når der vælges musik er det mest almindelige at downloade fra net eller tage præfabrikerede jingles fra net eller fra Garageband templates. Men musikelever ses dog i gang med at indspille klaver + sang på ipad til brug i produkterne. Modvilje imod at formidle og vise frem På trods af, at der var aftalt fremvisninger midtvejs var mange grupper ikke interesserede i at fremvise deres produkt i den form, det havde midtvejs. De blev gennemført alligevel og observationerne viser at fremvisninger stimulerede til verbalisering og begrebssætning omkring gruppernes arbejde. Respons fra kammerater fik også betydning for det færdige produkt. Det var uventet for lærere/vejledere at eleverne ville vige tilbage for at fremvise deres arbejde. Ringe brug af gruppens projektbeskrivelse Den indledende projektbeskrivelse var én af flere strukturelle stilladseringer (forventningsark, projektbeskrivelse, midtvejsfremvisning, upload på intranet, Skoletube, web og youtube). Beskrivelsen blev ikke brugt funktionelt og løbende justeret. Fravær af metarefeksioner og metakommunikation 6
7 Samtale og refleksion kommer ikke af sig selv og optræder stort set kun når lærer/vejledere spørger til begrundelser for produkternes udformning. Refleksion omkring sværhedsgrad, målgruppe og design er begrænsede. Hvinningdal News - gruppen er dog et eksempel på en meget diskuterende og strategisk tænkende gruppe i forhold til opgaven at være skolens nyhedsorgan. Grupperne videndeler ikke indbyrdes Der var en mulighed for samarbejde mellem grupperne dvs. skabe et videndelingsmiljø, men det foregik ikke. Det ville kræve et skub fra lærer/vejledere. Prdukttyper Kortfilm Mange genrer, fx. krimi, gyser, tutorials, dokumentar, kortfilm, tegnefilm,tv- commercials, TV programmer, typisk med genretro træk fx credits. OBS-udsendelser om ungdomsproblematikker fx stofmisbrug, mobning, spiseforstyrrelser m.m. Avis og TV-avis Hvinningdal News m. ugentlige nyheder tekst og billeder, Tv- programmer spørgeundersøgelser om fx ny folkeskolelov Tv-koncepter : TV- commercials, TVprogrammer, "Kokkekampen", "Spise med Price" Hjemmeside interaktiv (sund mad, karate, negle, m.m.) Hjemmeside skolekontakter Sydafrika/Danmark Blog Virtuelle bagebøger Movellas udgivet på intranet Mediepatruljen og Skoletube Sange optaget og lagt ud på web Computerspil To eksempler på elevprodukter Case 1 To drenge fra NysgerrigPer har undret sig over fænomenet rust. Nogle metaller ruster, andre gør ikke. Hvornår ruster metal? Hvorfor ruster de? Produktet blev en video hvor drengene starter med at stille en række spørgsmål til hinanden og til seerne. Så går de i gang med at klippe metalstykker ud og blande tre forskellige væsker som mættet saltvand - en syreopløsning og almindeligt vand. Imens de laver en forsøgsopstilling fortsætter de med at diskutere, dernæst filmer de deres glas med væsker og metal og har redigeret i tidsintervaller på efter én time - ti timer - et døgn - seks dage - en uge - ti dage. Til slut lægges metalstumperne op på et stykke hvidt papir og drengene begynder at konkludere. Den afsluttende konklusion lægger op til nye forsøg. (Skoletube RUST Kompagniet, video tutorial) 7
8 Genre: Tutorial. Videoen viser gennemførelsen af et konkret eksperiment med afsæt i nysgerrighed. Gruppen har valgt en form der er tilstræbt pædagogisk med spørgsmål og ræsonnementer undervejs. Drengene har tilrettelagt deres tutorial ved at lave et storyboard hvor billeder og faser løber fortløbende. Der er klippet seks tidssekvenser ind og der afsluttes med fremvisning af rust på jern, aluminium, zink og kobber. Tydeligt fotograferet og enkelt, men flot farvesat. Det fremgår at de har sat sig ind i emnet og der er sikkerhed i deres fremtoning og formidling. Der er tale om et vidensprodukt eftersom drengene har sat sig som mål at diskutere og forstå fænomenet rust og dernæst formidle det. I princippet kunne deres tutorial lægges ud på youtube. Der kobles ikke til et naturvidenskabeligt fag. Håndtering af forsøgsopstilling og syreblanding foregår korrekt. Der er brugt talt sprog og konkret demonstration og enkelt men æstetisk farvevalg. Der er ikke særlig markante modale toninger i udtrykket. Case 2 Gruppen vil lave et produkt om kvindehandel og der skal være en del faktatekst og statistiske oplysninger med som de vil finde på nettet. De vælger at lave en animationsfilm på platformen Go!Animate. Animationsfilmen starter med musik i mol (Greensleeves) og man hører hovedpersonen Elina fra et østeuropæisk land fortælle om sin opvækst på et børnehjem. Musikken er underlægning under hele fortællingen. Elina er nu som 18- årig blevet smidt ud af børnehjemmet. Hovedpersonen er sortfarvet og kulisserne er holdt i gult og blåt. Hun er alene og går rundt på gaden. Hendes humør afspejles ved en nedbøjet holdning og et trist ansigtsudtryk. Der zoomes ind på hendes ansigt når hun fortæller sin historie. Der kører en bil op foran hende og hun narres til at tage med. Bilen kører til et andet land hvor hun skal trække på gaden. Snart står hun på gaden sammen med andre piger og sælger sig selv. Farverne er nu skiftet det er storby og hun har rød kjole og bilerne kører op på siden af hende. Elina vil stikke af men bliver truet med repressalier på sin familie i Østeuropa. Hun tager chancen og det lykkes hende at stikke af. Under flugten møder hun en anden mand i en bil - alle mænd er i en bil. Manden lover hende en bedre løn. Musikken skifter markant og indikerer håb. Filmen skifter til tre slides med tekstinfo. Her oplyses at det er en virkelig historie, at Elina blev handlet flere gange og tal for hvor mange kvinder der bliver handlet i Europa. 8
9 Genre: Animationsfilm. Starter i sorte og hvide farver. Animationen er enkel rolig og med fokus på fortællingen, musikken lægger en grundstemning. Det er et udtryk af ekstrem ensomhed over filmen. Musikvalg,billede og pigens stemmeføring understøtter billederne og alle toninger udtrykker tristhed og opgivenhed. Filmen virker helt professionel og tempo i fortælling, farvelægning og musik er velfungerende. Fakta- teksterne med statistik og oplysninger om prostitution i Europa er klare og sætter fiktionen i forhold til virkeligheden. De tre tekstsider til sidst virker tilpas som maksimum af tekst i forhold til fiktionen. Elevproduktet er et vidensprodukt i den forstand at gruppen har sammensat info og statistiske oplysninger om emnet. Der er brug af repræsentationsformerne stemmelyd, musik, sort,hvid/ farve, animationsfim, tekstinfo som er samlet i et multimodalt udtryk. Elevinterviews Der er gennemført semistrukturerede fokusgruppeinterviews med Hvinningdal News- gruppen med fem piger fra 7. kl., computerspil- gruppen med 3 drenge fra 8. kl. og Interaktiv web- hjemmeside m. blog og video af fire piger fra 9. kl. Eleverne i de tre grupper er bevidste om at de er tildelt stor frihed og siger, at de er nødt til at arbejde seriøst. Inddelingen i venne- og interessegrupper har gjort det nemmere. De siger at de har lært at: - at skulle søge og vælge på nettet - at løse problemer selv - ikke at give op - at samarbejde - at blive bevidst om egne synspunkter - at se hinandens ukendte kompetencer - at kunne markere sin egen mening i gruppen - at være stolte af deres produkt - at være selvstændige Eleverne svarer også at de har haft svært at vælge et projekt selv og at de oprindelige lærerforslag har støttet deres valg. 9. klasses eleverne er kritiske overfor om de ikke skulle have brugt timerne til mere faglig undervisning. Deres produkt betyder meget og på 9
10 spørgsmålet om at lave endnu et produkt svarer de, at de hellere vil forfine det, de er i gang med. De siger at de er tilbageholdne med at vise produktet fordi det ikke er "helt færdigt". Eleverne har svært ved at svare på, om projektbeskrivelse og de øvrige strukturelle ting har været godt eller om det skal være strammere organiseret. På spørgsmålet om der er faglige elementer i deres arbejde svarer de fleste Dansk, Engelsk, Musik og Matematik. På spørgsmålet om de bruger lærerne/vejlederne svarer de fleste at de har brugt lærerne meget lidt, at de mest kører selv og at det er sådan de har forstået meningen med BIB@IT projektet. Hjemmesidegruppen svarer at de kunne se at der var nogen fra Tyskland der havde været inde at bruge deres hjemmeside. Det havde gjort stort indtryk på computerspil- gruppen at de havde fået et løft ved ekspertbesøg. Det gjorde stort indtryk på Hvinningdal News- gruppen at de kunne gennemføre en brugerafstemning om den nye folkeskolelov og publicere den på intranet. Lærerinterviews Spørgsmålene til lærerne har primært gået på erfaringer med vejlederrolle, stilladsering og deres forslag til justeringer. Lærerne er imponerede over elevernes autonomi i arbejdet. De er bevidste om, hvad de selv bringer ind i samarbejdet med grupperne fx It- viden, faglighed, inkluderende adfærd og kritisk sparring når der bedes om det. Grundholdningen er, at man sparrer når man bliver spurgt, men der foretages også undervisningsloops fx når engelsklæreren sørger dog fokus på det sproglige niveau når der skal kommunikeres med elever i Sydafrika. Lærerne er tilfredse med at have opstillet en række valgmuligheder i starten. Det giver en vis tryghed for nogle, men motiverer også andre til selv at tage initiativ. Det største problem ved lærer/vejlederrollen har været at det er svært at få overblik over hvor langt grupperne er. Lærerne har lagt op til at videndele med andre, at udgive et produkt, at opføre musikken, men grupperne har holdt sig tilbage. Strukturen skal give bedre mulighed for at evaluere løbende og de nævner eksempler på grupper der af den grund er kommet for sent i gang. Flere af lærerne er usikre på, om det er en god idé at 9. klasserne deltager på grund af eksamen. I det følgende beskrives en episode der udløste et lærerinitiativ til et undervisningsloop. Undervisningsloop er et didaktisk begreb i forhold til lærer/vejleders stilladsering af elevernes arbejde med web 2.0- medier. Man taler om forskellige typer loops : formidlings- vejlednings- og evalueringsloop (Gynther, 2010). Tre drenge har bestemt sig for at programmere et computerspil helt fra bunden. De har fordelt sig efter deres kompetencer. De er alle rutinerede brugere af computerspil. Den ene kan nogle programmeringssprog og den anden har idéerne til det gode computerspil og den tredje har mere generelle kompetencer som bruger og om layout m.m. Vejlederne oplever dem som meget computervante og digitalt kompetente derfor forbløffer det at de møder "muren" og går helt i stå. Underviseren beslutter at lave et formidlingsloop, med input af ny viden. Vi træffer aftale med en underviser i computerspil ved Animationsskolen i Viborg og næste uge kører vi til Viborg. Instruktøren roser dem for det foreløbige arbejde og viser dem hvordan et andet program, Unity 3d virker plus et par råd til gruppens programmør. Dette bliver et vendepunkt og gruppen arbejder videre de følgende uger. 10
11 Det faktum at der blev foretaget et formidlingsloop med input af teknisk hjælp var afgørende for at gruppen kom videre og kan gennemføre på egen hånd. Forløbet ender med at de har lavet en række sekvenser i et spil som en slags prototyper på, hvad man kan gøre. Programmøren i gruppen har desuden lavet en vejledning i at programmere for nye elever der skal arbejde med computerspil. Et initiativ som en almindelig undervisning måske ikke havde affødt. Spil i undervisning er interessant fordi det er alment accepteret af brugerne at de skal lære sig nogle færdigheder for at kunne gå videre til næste "level" og det er almindeligt at man bliver "rated" d.v.s. evalueret for sit niveau. Spilområdet som læringsmiljø er nyt i skolesammenhæng. (Linderoth 2009, Björk 2009 ). Der er, for drenge især, en høj motivationsfaktor ved at lave et computerspil selv. Anbefalinger og perspektivering BIB@IT- forløbet har været lærerigt for elever og undervisere. Den store vifte af præsentationsformer og genrer vidner om lyst, kreativitet og motivation for at arbejde i dette læringsmiljø og efter skolereformens indførelse i 2014 er der blevet nye muligheder for projekter af denne art. Undersøgelsen af elevernes produktionsprocesser i den "formaliseret uformelle" sammenhæng på skolebiblioteket har peget på en række udfordringer for de lærere der fungerer som vejledere. Der har i undersøgelsen været fokus på arbejdsproces og produkt og på den baggrund følger en række anbefalinger til didaktiske værktøjer for vejlederne inden for de to praksisområder : Produktion og videndeling/kommunikation: Der er behov for en større grad af systematisk stillladsering. Der er behov for at tydeliggøre strukturen i form af praksisser omkring projektbeskrivelse, fremvisninger, refleksionsark og midtvejsterminer. Eleverne skal opfordres til at bruge en form for planlægnings- og refleksionsværktøj i form af fx storyboard, synopsis eller mindview i respekt for elevernes projektidéer. Der er behov for italesættelse, begrebsbrug, refleksion og metarefleksion imellem eleverne under produktionsprocessen og tydelige begrundelser for hvordan formidling/videndeling skal foregå. Eleverne skal tilskyndes til at anvende projektbeskrivelsen løbende. Det er ikke nok at lave den, den skal diskuteres og tilrettes efterhånden som arbejdet skrider frem. Den kan også tages frem ved midtvejsstatus. Der er behov for at tydeliggøre at det hører med til produktionen at man viser frem, videndeler og diskuterer. Der er fra elevside er meget fokus på produktet og selv om det er en motivationsfaktor at der skal produceres et digitalt produkt er eleverne for tilbageholdende med at videndele og vise frem. Italesættelse og begrundelse giver mulighed for at reflektere 11
12 over det format man har valgt, og de modale eller multimodale virkemidler man har valgt. Hvis gruppen vil spille på koder og nuancer i deres produkt, så skal de udfordres til at kunne begrunde de valgte repræsentationsformer, genre og virkemidler. Det skal være en almindelig praksis at man fremlægger delprodukter for hinanden. I starten måske fra gruppe til gruppe med respons. Ganske enkelt og kortvarigt. Et sådant "Pitstop" skal sikre alles, dvs. gruppens og lærer/vejlederes overblik over : Hvad er vi i gang med? Hvilke formater har vi valgt? Hvor langt er vi? Er der nogen problemer? hvad er "must have" og hvad er "nice to have". Italesættelse og refleksion er vigtigt for at kvalificere processen og den praksis kan føres over i fagene. Vejlederne skal bidrage med undervisningsloops i forskellige former: informations-, formidlings-, vejlednings- og evalueringsloops. Formidlingsloops i starten kan fx indeholde præsentationer af foretrukne web- ressourcer evt. leveret af både lærer/vejleder og elever. Der kan både være tale om planlagte loops og ad hoc loops. I forbindelse med teknisk eller fagligt input kan der være behov for tilkaldelse af en ekspert udefra. Det kan være en underviser fra et fag eller en rollemodel fra miljøer uden for skolen. For underviserne kan der også være behov for kompetenceudvikling i form af efteruddannelse og kurser. Der er behov for at eleverne bliver bevidste om, hvad de skal kommunikere med deres produkt. Ikke alle produkter er vidensprodukter, men hvis gruppen har bestemt sig for at de vil lave et vidensprodukt skal de aftale målgruppe, format og analysere de elementer de vil have ind i produktet. Eleverne skal ved afslutningen kunne gøre rede for hvordan produktet er fremstillet med hensyn til: Valg af informationskilder (informationskompetence) Valg af ressourcer og læremidler (didaktisk kompetence) Om materialerne er helt egenproducerede eller remedierede (remedieringskompetence).hvis gruppen vil lave et holdningspræget udtryk eller vil formidle et fagligt indhold skal den være bevidst om det og kunne begrunde hvilke materialer der vælges fra webressourcerne. Vejlederne kan støtte en samtale- og refleksionskultur ved at stille spørgsmål til grupperne og lytte til begrundelser for produkterne med fokus på, hvad produkterne kan bruges til. En systematik omkring begrundelse og italesættelse kan styrke en videndelingskultur i retning af intentionen i projektansøgningen : "... så de oplever, at deres initiativer gribes og indgår i en fælles forestilling om, at de kan medvirke til at kvalificere læringskulturen". (cit. fra ansøgningen). Litteratur: Björk, S.(2009) Speldesign som didaktisk design. In: Selander, S. og Svärdemo Åberg, E. (red): Didaktisk design i digitalt miljö - nya möjligheter för lärende. Stockholm:Liber Castells, Manuel (2000): Materials for an exploratory theory of the network society. In: British Journal of Sociology Vol. No. 51 Issue No. 1 pp London School of Economics. Dohn, Nina & Johnson, Lars (2009): E-læring på web 2.0. Samfundslitteratur. Gynther, Karsten (2010): Didaktik 2.0. Akademisk Forlag. Hansen, Thomas Illum (2010): Læremiddelanalyse - multimodalitet som analysekategori. In: Viden om Læsning Nr. 7, marts Hansen, Thomas Illum (2010): "Evaluering af digitale læremidler". Holm Sørensen, Birgitte et al. (2010): Skole 2.0. Klim. 12
13 Kress, Günther (2010): Multimodality. Routledge, New York. Kress, Günther & Leeuwen, Theo van (2010): Multimodal Discourse. Bloomsbury Academic. Levinsen & Sørensen (2011) Fremtidsrettede kompetencer og didaktisk design. In: Cursiv 8, It-didaktisk design (2011) red. Meyer, Bente. Aalborg universitet. Leuwen, Theo van (2005): Introducing Social Semiotics. Routledge, New York. Linderoth, J(2009):Hur datorspil kan ge illusion av lärende. In: Selander, S. og Svärdemo Åberg, E. (red): Didaktisk design i digitalt miljö - nya möjligheter för lärende. Stockholm, Liber Ng, Wan & Hanewald, Ria (2011): The Digital Revolution in Education : digital Citizenship and multiliteracy of Mobile Technology In: Mobile technologies and handheld devices for ubiquitous learning: Research and pedagogy. Hershey, PA, USA: IGI Global Publishing. Papert, Seymond (1996): The connected Family. London Natl Book Network. Selander, Staffan & Kress, Günther (2012): Læringsdesign i et multimodalt perspektiv. Frydenlund. Wenger, Etienne(2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag internet: media/ (New Learners) (Lé Junkie) ErI (Antichrist prologue ) 13
Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther
december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereMultimodale tekster i skole 2.0
Multimodale tekster i skole 2.0 Munkebjergkonferencen 2012 Ph.D-studerende Aalborg Universitet Lektor, UCN Når læse- og skrivematerialet ændrer sig, får det konsekvenser for, hvordan man kan læse og skrive
Læs mereVirale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec
+ Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereWorkshop om digitale fortællinger og multimodal formidling
Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereStig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013
Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereDidaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm
Didaktisk design og multimodalitet Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Program 1. Opsamling fra sidst studiegruppernes multimodale tekster 2. Begrebsafklaring
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereFOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereDigitale læremidler og didaktisk design
Digitale og didaktisk design v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark. Vores ærinde Vi præsenterer lead-user metoden. Vi skal se på
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereDigital dannelse - et mål blandt flere
Digital dannelse - et mål blandt flere JONNA NØT TRUP LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. UDVIKLING OG FORSKNING, UCSYD JONNA NØTTRUP, LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. NVIE, UCSYD. 1 Konteksten; Produktionsskoler Elever,
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereDigital handleplan for område Tønder
Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereMaterialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø
4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereFokus på sprog i naturfagene i udskolingen
Fokus på sprog i naturfagene i udskolingen I kan kontakte mig for sparring i læsevejledernetværk, fagteammøde, kurser mv. Mette Bech Pædagogisk konsulent CFU Absalon mebe@pha.dk 72481956 Hvilke kompetencer
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereUCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering
UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs mereOdder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.
Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereMarkledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang
Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs mere44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg
kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereBrug af GoAnimate som understøttende og inspirerende redskab i forbindelse med skriveprocessen
Brug af GoAnimate som understøttende og inspirerende redskab i forbindelse med skriveprocessen FRA FÆLLES MÅL Fælles mål 5.-6. klasse Dansk Færdighedsmål Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereUdvikling af multimodal praksis i skolen
Udvikling af multimodal praksis i skolen Af Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, UCC Her skal belyses hvorledes der kan udvikles en multimodal praksis i skolen som medtænker børns uformelle,
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mere