Elevers læringsdesign og uformelle strategier på den digitale platform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevers læringsdesign og uformelle strategier på den digitale platform"

Transkript

1 Elevers læringsdesign og uformelle strategier på den digitale platform Steen Lembcke, medarbejder ved Videncenter for Børn og Unges kultur og programleder af FoUprogrammet: Forskning i og udvikling af digitale didaktiske design. Denne artikel sætter fokus på de læreprocesser der foregår når elever arbejder på skolebiblioteket med at lave et selvvalgt produkt på digitale medier. Biblioteksprojektet på Hvinningdalskolen foregik uden for fagene hvilket gav en særlig mulighed for observation af elevernes inddragelse af egne kompetencer i deres projekter. I bogen Didaktik 2.0, (Gynther, 2010) præsenterer Karsten Gynther og hans kolleger en progressionsmodel for anvendelse af web 2.0- materialer hvori der indgår fem praksisformer: at søge, at samle, at remediere, at producere/videndele og at kommunikere. De første tre faser er udbredte og godt implementerede i skolen, men de to sidste, produktion/videndeling og kommunikation er stadig en udfordring. Det pointeres at der mangler didaktiske værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere brug af disse to praksisformer i skolen. Denne undersøgelse af og 9. kl. elever sætter et særligt fokus på didaktikken omkring praksisformerne produktion/videndeling og kommunikation. Undersøgelsens resultater har perspektiver til hvordan skolen kan tilrettelægge rammer for elevers arbejdsprocesser hvor produktion, videndeling og kommunikation spiller en central rolle og peger på en række problemer og udfordringer i forhold til tilrettelæggelse og stilladsering. Indledning Den digitale revolution har medført stærkt ændrede vilkår for undervisning. Folkeskolen er en formel undervisningsinstitution med love, bekendtgørelser og Fælles Mål for fagene, men elevers uformelle kompetencer fra fritidsliv og communities uden for skolen indgår altid når der arbejdes med IT- teknologier og web- ressourcer. Elever i dag kaldes "The New Learners of the 21 Century" 1 for at lægge vægt på deres brug af internet og web- ressourcer. De bruger ofte uformelle læringsstrategier når de arbejder med digitale medier i skolen fordi medierne har intuitive brugerflader, giver intuitiv feedback og inviterer brugerne til at benytte sådanne strategier. Elevers uformelle strategier kaldes også bricoleur- tilgange. En bricoleur løser en opgave ved at anvende de ting der er til rådighed som ikke nødvendigvis er fremstillet til den konkrete opgave. Ved at kombinere praksis og konkret tænkning og ved at afprøve og omarrangere remedierer eleven et produkt indtil der opnås et tilfredsstillende resultat. Men det kræver kompetencer at behandle og vælge kritisk ud blandt de mange informationer for at opnå kvalitet fx i løsningen af en faglig opgave. Når man som i dette projekt søger at kombinere elevers uformelle kompetencer med skolens formelle struktur kan man tale om en brobygning eller "bridging" ( Rochelle, Patton & Tatar, 2007) mellem formel og uformel læring. To danske forskere bruger begrebet Formaliseret uformel læring når arenaen er skolen. (Levinsen & Sørensen In: Cursiv 8, 2011). 1 media/ 1

2 Det forhold at arbejdet i dette tilfælde foregår på skolebiblioteket betyder at læringsmiljøet er mindre formelt end i en klasse hvor der arbejdes med et fagligt stof. Desuden har der været mulighed for at vælge eget projekt, så eleverne har en frihed til at orientere sig i den retning de skønner relevant. Nyere forskning viser at New Learners kompetencer skal suppleres med stilladsering og vejledning (Gynther, 2010), (Sørensen, Audon, & Levinsen, 2010). I dette forløb er der tale om en form for minimal stilladsering, hvis betydning behandles senere i artiklen og det diskuteres hvordan man mere systematisk kan stilladsere samtidig med at man bevarer idéen om Formaliseret uformel læring. Deltagere Biblioteksprojektet var i et pilotprojekt på Hvinningdal skole i Silkeborg, hvor klasseeleverne fik tildelt 40 timer hver til at arbejde med eget projekt på digitale medier. Elevgruppen var på 170 elever der skulle organisere sig i projektgrupper. De formelle rammer var, at der skulle formuleres forventningsark, projektbeskrivelse og at gruppens produkter skulle evalueres midtvejs gennem en fremvisning og afslutningsvis kommunikeres til klassekammerater på intranet og Skoletube. Skolebibliotekar (projektleder) og et team af fire lærere stod til rådighed for vejledning og sparring. De deltog ikke nødvendigvis med deres faglige baggrund, (Dansk - Engelsk - Naturfag), men havde alle en basisviden inden for IT og digitale medier. Skolens udstyr og daglige praksis var up to date i forhold til indarbejdet anvendelse af Skoletube, computere, ipads, mobiltelefon og dertil hørende software fx til billed- og lydbehandling m.m. Problemformuleringen for pilotprojektet lød: Hvordan kan vi stilladsere eleverne i deres digitale kompetencer og skærpe deres bevidsthed om egne kompetencer, så de oplever, at deres initiativer gribes og indgår i en fælles forestilling om, at de kan medvirke til at kvalificere læringskulturen. Kan eleverne gennem deres arbejde med egne projekter medvirke i udviklingen af en skolekultur, der flytter skolen fra digitale medier som udfordring til digitale medier som kultur? (citat fra projektansøgningen) Design Observationerne blev foretaget med fokus på den enkelte gruppe for at følge gruppeprocessen fx som forhandlinger, begrundelser og brug faglige eller ikke- faglige begreber. Der er brugt obervationsark og work- flow ark. Gruppernes produkter har været tilgængelige på Skoletube og intranet og er blevet kategoriseret og nogle produkter beskrevet som cases. Der er løbende samlet dokumenter i form af video, fotos, projektbeskrivelser og elevinterviews. Afslutningsvis er der optaget lærerinteviews. Forskningsspørgsmål 1. Hvordan foregår elevers arbejdsprocesser i et fleksibelt og kollaborativt læringsmiljø? 2. Kan produktionsprocesser på digitale medier understøtte læring? 3. Hvordan kan skolen stilladsere faglige læreprocesser hvor produktion, videndeling og kommunikation indgår? 2

3 Metode Undersøgelsen er foretaget som en etnografisk, kvalitativ undersøgelse af 7. -, 8.- og 9. klass- elever og empirien er samlet over seks måneder i skoleåret Undersøgelsen er baseret på ikke- deltagende observation, elevinterviews, lærerinterviews, dokumentanalyse og produktanalyse. Fotografisk materiale, video- og dokumentanalyse er trianguleret med projektleder og vejledere. Resultater fra denne undersøgelse vil kunne danne basis for en tilrettelæggelse af lignende forløb i nye kontekster, og gennem iterationer teste robustheden af de didaktiske valg. Afsæt og gruppering Lærerrollen var at vejlede og facilitere, men også at holde sig lidt tilbage i forhold til indholdsvalg og udformning. Som en indledende stilladsering havde lærerteamet udarbejdet forslag til formater, fx Filmlinje, Movellas- skriveværksted, Mediepatrulje, Skriv en digital fagbog, Hvinningdal News og NysgerrigPer mm. Lærerteamet havde desuden som stilladsering foreslået "læringsstier" og "foretrukne ressourcer" som også nævnes af forfatterne af Didaktik 2.0 (2010). Grupperne tog ikke alle forslag fra stilladseringen op, men tog afsæt deri. Eleverne fordelte sig inden for de fællesskaber de havde i deres klasse og var typisk grupperet i fire per gruppe. Der var flest rene drenge- og pigegrupper. Nogle grupper organiserede sig professionelt fx "Jeg er spiludvikler, du er programmør og du er PR- medarbejder." Resultatet blev en række kendte TV- koncepter som "OBS", "Spise med Price" og "Kokkekamp", desuden film, dokumentar, blogs, avis, novelle, computerspil. Inden for filmmediet var der mange undergenrer fx krimi, gyser, tutorials, commercials, typisk også kendte genretro træk som fraklip og credits i rulletekster. På indholdssiden var er tale om nyheder, spørgeundersøgelser, sund mad, kogebog, personlig pleje og alderstypiske emner som spiseforstyrrelser, mode, mobning og misbrug. For både genrer, koncepter og indholdskategorier var er tale om en en efterligning (mimesis) af kendte formater. Et originalt produkt i forhold til det kendte koncept var: "Hverdagsliv og skoleliv i Sydafrika og Danmark", en interaktiv hjemmeside på engelsk hvor brugerne kunne kommunikere om traditioner og skole med jævnaldrende. I BIB- IT projektet opfordredes eleverne til at sætte deres individuelle kompetencer i spil og til at udnytte hinandens viden i form af sidemandslæring (peer to peer- learning). I et fag derimod ville der være tale om at eleverne skulle fremstille et digitalt produkt med krav om en faglig systematik og med brug af faglige begreber. Fælles for begge typer arbejdsprocesser, den fagligt systematiske og den mere uformelle er, at der i produkterne vil komme til at indgå en kombination af formater såsom tekster, fotos, tegninger, grafer, modeller, farvelægninger og evt. også lyd, musik og video, altså et multimodalt produkt. Repræsentation og modalitet i et multimodalt produkt 3

4 Når forskellige udtryk smelter sammen i ét produkt med et æstetisk udtryk der kommunikerer et indhold taler man om et multimodalt produkt. Begrebet multimodalitet er indført af Gunther Kress og Theo van Leeuwen for at kunne beskrive samspillet mellem de forskellige fremstillingsformer der benyttes som "sprog" eller tegn til at forme det man vil kommunikere. Begrebet modalitet bliver ikke altid brugt entydigt og derfor er det nødvendigt med en begrebsafklaring i forhold til begrebet: repræsentationsform. En repræsentationsform betegner at noget er et udtryk for noget andet. Et skib kan repræsenteres ved fx sprogligt udtryk "skib", billedligt udtryk, lyd (knagen, bølgelyde), kropsligt udtryk, mime, foto, tegning eller symbol. Diagrammer, faktabokse, matematisk og musikalsk notation hører også til repræsentationsformer. Gunther Kress definerer modalitet som en social og kulturelt formet ressource til præsentation og kommunikation (Kress, 2010:5-8). Theo van Leuwen anvender begrebet repræsentationsformer i sin definition: Modalitet er repræsentationsformer, der formidler et givent indhold (Leeuwen, 2005) En modalitet er en toning af repræsentationsformens neutrale udtryk fx et naturalistisk foto kan gøres sort- hvidt eller sløres og derved skabe en særlig virkning. Der er en hel skala af toninger inden for hver repræsentationsform, for lyds vedkommende kan det være sus, støj, reallyde, genretypisk musik, rock/klassisk, vokalsang, voice over etc. Musik kan fade ind over tale og etablere overgange og derved give en særlig betydning gennem brug af modaliteter. På samme måde kan vi tone og modificere et sprogligt udtryk : "jeg ville gøre det" "Hun måtte måske vente". Sproglig modalitet udtrykkes ofte ved modalverberne ville, skulle, måtte kunne eller udtryk som måske og sandsynligvis. En teksts modalitet kan eksistere alene ligesom toningerne i et billede og et musikstykkes, men i kombinationen opstår der en ny mening. Et godt professionelt eksempel ses i prologen til Lars von Triers film Antichrist hvor billedets slowmotion, sort- hvide farvesætning og foregribende musik skaber et samlet udtryk. 2 Multimodalitet er, når udtryk i sprog, billede, lyd, musik, tegning, symboler m.m. blandes i et layout, hvor hver repræsentationsform er tonet i en retning der virker og fungerer samlet i et æstetisk udtryk. Når eleverne i projektet skaber et digitalt produkt forhandler de om de multimodale udtryksmuligheder der egner sig bedst til at give deres produkt mening. Multimodalitet betegner hele det miks af repræsentationsformer der sammensættes for at give mening. Web- teknologierne er velegnede hertil fordi kombinationer af tekster, film, billede og lyd er blevet nemme at sætte sammen, manipulere, redigere og remediere, dvs. skabe en transformation af medieressourcer hvis samlede udtryk i produktet repræsenterer en mening. Elevers skabelse af mening 2 ErI 4

5 Læring gennem en multimodalt kommunikerende, tegnskabende aktivitet skal ikke beskrives som en klassisk kommunikationsmodel med overførsel af et entydigt budskab fra afsender til modtager. I stedet foregår der en proces hvor eleverne tolker, transformerer og sammensætter et produkt der repræsenterer et meningsindhold til refleksion og videre tolkning. Produktet kan ses som tegn på læring. Når elever sammensætter en præsentation skal de diskutere sig frem til de virkemidler der bedst gestalter en mening. I elevernes arbejde med at fremstille et produkt bliver deres opgave derfor at konkretisere meningsindholdet bedst muligt gennem udtrykket og med de virkemidler de har til rådighed. Man kan sige at produktet visualiserer eller materialiserer deres arbejdsproces og deres forståelse af emnet. Konstruktionisten Seymond Papert tillægger denne tingsliggørelse gennem et produkt en central rolle for menneskelig forståelse. "Når vi tingsliggør vores forståelse af verden i form af tekster og andre udtryk, synliggør vi vores erfaring dvs. tingsliggør vores forståelse af verden."(papert, 1996). Konstruktionisten Etienne Wenger beskriver praksisfællesskaber som arenaer for læring og elevers deltagelse i praksisfællesskaber aftegner deltagerbaner fra legitim perifer deltager til fuldgyldig deltager. (Wenger 2004). Elevprodukter er afslutningen på en arbejdsproces og kan evalueres som et udtryk for den viden eleverne har tilegnet sig. I en gruppeproces er der tale om at kommunikere hvilken viden gruppen i fællesskab har forhandlet sig frem til og produktet dokumenterer kvaliteten af elevernes deltagelse i et praksisfællesskab. Når elever fremstiller digitale medieprodukter deltager de i en vidensudvekslende praksisform (Gynther, p.67-68). I projektet kunne eleverne selv vælge emne og format så derfor er ikke alle produkter vidensformidlende fx om faglig faktuel viden (vidensprodukt), men snarere udtryk for et budskab jvf. Paperts optik. Resultater I det følgende beskrives resultater af observationer af adfærd og arbejdsproces hos grupper der arbejder med skolebiblioteteket som ramme samt eksempler på digitale elevprodukter Eleverne organiserer sig i praksisfællesskaber. Kammeratskab, interesser fra fritiden og klassetilhørsforhold begrunder gruppedannelsen. Den typiske gruppe er på 4-5 elever fra samme klassetrin og i rene drenge- eller pigegrupper. Der er ganske få enkeltmandsgrupper og nogle tomandsgrupper. Specialiseringer Inden for elevgrupperne organiserede man sig i specialiseringer, dvs. at eleven der var dygtig til WordPress gik i gang med opgaven og undervejs delte hun viden med sidemanden. Problemer blev løst ved at gå til Tutorials på youtube eller skoletube eller sende bud efter en elev fra en anden gruppe som man vidste havde ekspertviden. Der var ingen formaliseret liste over "eksperter". Man spurgte først kammeraterne og dernæst lærer/vejledere. Det var sjældent at problemer ikke kunne overvindes inden for gruppen. Videndeling foregår nonverbalt Observationerne viser udbredt deling af viden med sidemanden. Peer to peer læring foregår oftest ved at vise en handling eller blot sige: "Du skal trykke her!" eller ved dagligdags sprog: 5

6 "Den ser god ud her". Det virkede hæmmende for en nuanceret diskussion af virkemidler og der var bemærkelsesværdig lidt debat omkring udformningen af produktet. Der var ikke krav om fx storyboard og det betød at mange grupper prøvede sig frem (jvf. bricoleur- strategier). Lærervejledere udfordrede til kvalificeret samtale om produktet Mimesis Mimesis er den måde vi lærer på ved efterligning. Staffan Selander, professor i didaktik ved Stockholms universitet siger om en mimesisproces : " I en meningsskabende lærende proces udvælger man a) de fremtrædende egenskaber, som man gribes af ud fra sin interesse og sin forståelse b) giver disse egenskaber en præliminær, skitseagtig form c) relaterer disse forskellige egenskaber til hinanden d) prøver forskellige måder at udforme eller gestalte en mere definitiv repræsentation."(selander: p. 34). Elevernes projekter tilstræber efterligning af en kendt format fx TV program, hjemmeside eller gyser. Der er ingen radikalt eksperimenterende produkter. I stedet fordyber man sig i imitation af en bestemt genre med de udtryksmuligheder der er typiske for genren. Nogle grupper bestemmer sig undervejs for at bryde med de faste koder fx ved at blande TV genrer med krimitræk. Man kan kun bryde koderne når man kender genrens standarder. Produkterne viser et godt kendskab til genrer og særlige genretræk. Emneverden Ungdomsliv, ungdomsrettigheder, ungdomsproblemer som mobning, misbrug, traficking, forhold til voksne, forhold til institutioner, international kontakt med unge. Mange produkter vil kunne danne afsæt for fagligt arbejde og diskussioner på tværs af skolefagene. Få produkter er vidensprodukter Animationsfilmen og Den internationale gruppes Danmarksmaterialer er nogle eksempler på vidensprodukter. Mange af de øvrige produkter er selvstændige meningsartefakter med budskaber og holdninger til ungdomsrelaterede forhold. Anvendelse af web medier Eleverne bruger en forholdsvis begrænset vifte af frit tilgængelige web 2.0- medier: Wikipedia, gratis Apps fra mobitelefoner og tablets, mange programmer fra Skoletube, imovie, Garageband, og Tutorials fra youtube. Der er ikke tale om en eksplorativ brug fx til remediering af materialer. Skabende adfærd Når der vælges musik er det mest almindelige at downloade fra net eller tage præfabrikerede jingles fra net eller fra Garageband templates. Men musikelever ses dog i gang med at indspille klaver + sang på ipad til brug i produkterne. Modvilje imod at formidle og vise frem På trods af, at der var aftalt fremvisninger midtvejs var mange grupper ikke interesserede i at fremvise deres produkt i den form, det havde midtvejs. De blev gennemført alligevel og observationerne viser at fremvisninger stimulerede til verbalisering og begrebssætning omkring gruppernes arbejde. Respons fra kammerater fik også betydning for det færdige produkt. Det var uventet for lærere/vejledere at eleverne ville vige tilbage for at fremvise deres arbejde. Ringe brug af gruppens projektbeskrivelse Den indledende projektbeskrivelse var én af flere strukturelle stilladseringer (forventningsark, projektbeskrivelse, midtvejsfremvisning, upload på intranet, Skoletube, web og youtube). Beskrivelsen blev ikke brugt funktionelt og løbende justeret. Fravær af metarefeksioner og metakommunikation 6

7 Samtale og refleksion kommer ikke af sig selv og optræder stort set kun når lærer/vejledere spørger til begrundelser for produkternes udformning. Refleksion omkring sværhedsgrad, målgruppe og design er begrænsede. Hvinningdal News - gruppen er dog et eksempel på en meget diskuterende og strategisk tænkende gruppe i forhold til opgaven at være skolens nyhedsorgan. Grupperne videndeler ikke indbyrdes Der var en mulighed for samarbejde mellem grupperne dvs. skabe et videndelingsmiljø, men det foregik ikke. Det ville kræve et skub fra lærer/vejledere. Prdukttyper Kortfilm Mange genrer, fx. krimi, gyser, tutorials, dokumentar, kortfilm, tegnefilm,tv- commercials, TV programmer, typisk med genretro træk fx credits. OBS-udsendelser om ungdomsproblematikker fx stofmisbrug, mobning, spiseforstyrrelser m.m. Avis og TV-avis Hvinningdal News m. ugentlige nyheder tekst og billeder, Tv- programmer spørgeundersøgelser om fx ny folkeskolelov Tv-koncepter : TV- commercials, TVprogrammer, "Kokkekampen", "Spise med Price" Hjemmeside interaktiv (sund mad, karate, negle, m.m.) Hjemmeside skolekontakter Sydafrika/Danmark Blog Virtuelle bagebøger Movellas udgivet på intranet Mediepatruljen og Skoletube Sange optaget og lagt ud på web Computerspil To eksempler på elevprodukter Case 1 To drenge fra NysgerrigPer har undret sig over fænomenet rust. Nogle metaller ruster, andre gør ikke. Hvornår ruster metal? Hvorfor ruster de? Produktet blev en video hvor drengene starter med at stille en række spørgsmål til hinanden og til seerne. Så går de i gang med at klippe metalstykker ud og blande tre forskellige væsker som mættet saltvand - en syreopløsning og almindeligt vand. Imens de laver en forsøgsopstilling fortsætter de med at diskutere, dernæst filmer de deres glas med væsker og metal og har redigeret i tidsintervaller på efter én time - ti timer - et døgn - seks dage - en uge - ti dage. Til slut lægges metalstumperne op på et stykke hvidt papir og drengene begynder at konkludere. Den afsluttende konklusion lægger op til nye forsøg. (Skoletube RUST Kompagniet, video tutorial) 7

8 Genre: Tutorial. Videoen viser gennemførelsen af et konkret eksperiment med afsæt i nysgerrighed. Gruppen har valgt en form der er tilstræbt pædagogisk med spørgsmål og ræsonnementer undervejs. Drengene har tilrettelagt deres tutorial ved at lave et storyboard hvor billeder og faser løber fortløbende. Der er klippet seks tidssekvenser ind og der afsluttes med fremvisning af rust på jern, aluminium, zink og kobber. Tydeligt fotograferet og enkelt, men flot farvesat. Det fremgår at de har sat sig ind i emnet og der er sikkerhed i deres fremtoning og formidling. Der er tale om et vidensprodukt eftersom drengene har sat sig som mål at diskutere og forstå fænomenet rust og dernæst formidle det. I princippet kunne deres tutorial lægges ud på youtube. Der kobles ikke til et naturvidenskabeligt fag. Håndtering af forsøgsopstilling og syreblanding foregår korrekt. Der er brugt talt sprog og konkret demonstration og enkelt men æstetisk farvevalg. Der er ikke særlig markante modale toninger i udtrykket. Case 2 Gruppen vil lave et produkt om kvindehandel og der skal være en del faktatekst og statistiske oplysninger med som de vil finde på nettet. De vælger at lave en animationsfilm på platformen Go!Animate. Animationsfilmen starter med musik i mol (Greensleeves) og man hører hovedpersonen Elina fra et østeuropæisk land fortælle om sin opvækst på et børnehjem. Musikken er underlægning under hele fortællingen. Elina er nu som 18- årig blevet smidt ud af børnehjemmet. Hovedpersonen er sortfarvet og kulisserne er holdt i gult og blåt. Hun er alene og går rundt på gaden. Hendes humør afspejles ved en nedbøjet holdning og et trist ansigtsudtryk. Der zoomes ind på hendes ansigt når hun fortæller sin historie. Der kører en bil op foran hende og hun narres til at tage med. Bilen kører til et andet land hvor hun skal trække på gaden. Snart står hun på gaden sammen med andre piger og sælger sig selv. Farverne er nu skiftet det er storby og hun har rød kjole og bilerne kører op på siden af hende. Elina vil stikke af men bliver truet med repressalier på sin familie i Østeuropa. Hun tager chancen og det lykkes hende at stikke af. Under flugten møder hun en anden mand i en bil - alle mænd er i en bil. Manden lover hende en bedre løn. Musikken skifter markant og indikerer håb. Filmen skifter til tre slides med tekstinfo. Her oplyses at det er en virkelig historie, at Elina blev handlet flere gange og tal for hvor mange kvinder der bliver handlet i Europa. 8

9 Genre: Animationsfilm. Starter i sorte og hvide farver. Animationen er enkel rolig og med fokus på fortællingen, musikken lægger en grundstemning. Det er et udtryk af ekstrem ensomhed over filmen. Musikvalg,billede og pigens stemmeføring understøtter billederne og alle toninger udtrykker tristhed og opgivenhed. Filmen virker helt professionel og tempo i fortælling, farvelægning og musik er velfungerende. Fakta- teksterne med statistik og oplysninger om prostitution i Europa er klare og sætter fiktionen i forhold til virkeligheden. De tre tekstsider til sidst virker tilpas som maksimum af tekst i forhold til fiktionen. Elevproduktet er et vidensprodukt i den forstand at gruppen har sammensat info og statistiske oplysninger om emnet. Der er brug af repræsentationsformerne stemmelyd, musik, sort,hvid/ farve, animationsfim, tekstinfo som er samlet i et multimodalt udtryk. Elevinterviews Der er gennemført semistrukturerede fokusgruppeinterviews med Hvinningdal News- gruppen med fem piger fra 7. kl., computerspil- gruppen med 3 drenge fra 8. kl. og Interaktiv web- hjemmeside m. blog og video af fire piger fra 9. kl. Eleverne i de tre grupper er bevidste om at de er tildelt stor frihed og siger, at de er nødt til at arbejde seriøst. Inddelingen i venne- og interessegrupper har gjort det nemmere. De siger at de har lært at: - at skulle søge og vælge på nettet - at løse problemer selv - ikke at give op - at samarbejde - at blive bevidst om egne synspunkter - at se hinandens ukendte kompetencer - at kunne markere sin egen mening i gruppen - at være stolte af deres produkt - at være selvstændige Eleverne svarer også at de har haft svært at vælge et projekt selv og at de oprindelige lærerforslag har støttet deres valg. 9. klasses eleverne er kritiske overfor om de ikke skulle have brugt timerne til mere faglig undervisning. Deres produkt betyder meget og på 9

10 spørgsmålet om at lave endnu et produkt svarer de, at de hellere vil forfine det, de er i gang med. De siger at de er tilbageholdne med at vise produktet fordi det ikke er "helt færdigt". Eleverne har svært ved at svare på, om projektbeskrivelse og de øvrige strukturelle ting har været godt eller om det skal være strammere organiseret. På spørgsmålet om der er faglige elementer i deres arbejde svarer de fleste Dansk, Engelsk, Musik og Matematik. På spørgsmålet om de bruger lærerne/vejlederne svarer de fleste at de har brugt lærerne meget lidt, at de mest kører selv og at det er sådan de har forstået meningen med projektet. Hjemmesidegruppen svarer at de kunne se at der var nogen fra Tyskland der havde været inde at bruge deres hjemmeside. Det havde gjort stort indtryk på computerspil- gruppen at de havde fået et løft ved ekspertbesøg. Det gjorde stort indtryk på Hvinningdal News- gruppen at de kunne gennemføre en brugerafstemning om den nye folkeskolelov og publicere den på intranet. Lærerinterviews Spørgsmålene til lærerne har primært gået på erfaringer med vejlederrolle, stilladsering og deres forslag til justeringer. Lærerne er imponerede over elevernes autonomi i arbejdet. De er bevidste om, hvad de selv bringer ind i samarbejdet med grupperne fx It- viden, faglighed, inkluderende adfærd og kritisk sparring når der bedes om det. Grundholdningen er, at man sparrer når man bliver spurgt, men der foretages også undervisningsloops fx når engelsklæreren sørger dog fokus på det sproglige niveau når der skal kommunikeres med elever i Sydafrika. Lærerne er tilfredse med at have opstillet en række valgmuligheder i starten. Det giver en vis tryghed for nogle, men motiverer også andre til selv at tage initiativ. Det største problem ved lærer/vejlederrollen har været at det er svært at få overblik over hvor langt grupperne er. Lærerne har lagt op til at videndele med andre, at udgive et produkt, at opføre musikken, men grupperne har holdt sig tilbage. Strukturen skal give bedre mulighed for at evaluere løbende og de nævner eksempler på grupper der af den grund er kommet for sent i gang. Flere af lærerne er usikre på, om det er en god idé at 9. klasserne deltager på grund af eksamen. I det følgende beskrives en episode der udløste et lærerinitiativ til et undervisningsloop. Undervisningsloop er et didaktisk begreb i forhold til lærer/vejleders stilladsering af elevernes arbejde med web 2.0- medier. Man taler om forskellige typer loops : formidlings- vejlednings- og evalueringsloop (Gynther, 2010). Tre drenge har bestemt sig for at programmere et computerspil helt fra bunden. De har fordelt sig efter deres kompetencer. De er alle rutinerede brugere af computerspil. Den ene kan nogle programmeringssprog og den anden har idéerne til det gode computerspil og den tredje har mere generelle kompetencer som bruger og om layout m.m. Vejlederne oplever dem som meget computervante og digitalt kompetente derfor forbløffer det at de møder "muren" og går helt i stå. Underviseren beslutter at lave et formidlingsloop, med input af ny viden. Vi træffer aftale med en underviser i computerspil ved Animationsskolen i Viborg og næste uge kører vi til Viborg. Instruktøren roser dem for det foreløbige arbejde og viser dem hvordan et andet program, Unity 3d virker plus et par råd til gruppens programmør. Dette bliver et vendepunkt og gruppen arbejder videre de følgende uger. 10

11 Det faktum at der blev foretaget et formidlingsloop med input af teknisk hjælp var afgørende for at gruppen kom videre og kan gennemføre på egen hånd. Forløbet ender med at de har lavet en række sekvenser i et spil som en slags prototyper på, hvad man kan gøre. Programmøren i gruppen har desuden lavet en vejledning i at programmere for nye elever der skal arbejde med computerspil. Et initiativ som en almindelig undervisning måske ikke havde affødt. Spil i undervisning er interessant fordi det er alment accepteret af brugerne at de skal lære sig nogle færdigheder for at kunne gå videre til næste "level" og det er almindeligt at man bliver "rated" d.v.s. evalueret for sit niveau. Spilområdet som læringsmiljø er nyt i skolesammenhæng. (Linderoth 2009, Björk 2009 ). Der er, for drenge især, en høj motivationsfaktor ved at lave et computerspil selv. Anbefalinger og perspektivering forløbet har været lærerigt for elever og undervisere. Den store vifte af præsentationsformer og genrer vidner om lyst, kreativitet og motivation for at arbejde i dette læringsmiljø og efter skolereformens indførelse i 2014 er der blevet nye muligheder for projekter af denne art. Undersøgelsen af elevernes produktionsprocesser i den "formaliseret uformelle" sammenhæng på skolebiblioteket har peget på en række udfordringer for de lærere der fungerer som vejledere. Der har i undersøgelsen været fokus på arbejdsproces og produkt og på den baggrund følger en række anbefalinger til didaktiske værktøjer for vejlederne inden for de to praksisområder : Produktion og videndeling/kommunikation: Der er behov for en større grad af systematisk stillladsering. Der er behov for at tydeliggøre strukturen i form af praksisser omkring projektbeskrivelse, fremvisninger, refleksionsark og midtvejsterminer. Eleverne skal opfordres til at bruge en form for planlægnings- og refleksionsværktøj i form af fx storyboard, synopsis eller mindview i respekt for elevernes projektidéer. Der er behov for italesættelse, begrebsbrug, refleksion og metarefleksion imellem eleverne under produktionsprocessen og tydelige begrundelser for hvordan formidling/videndeling skal foregå. Eleverne skal tilskyndes til at anvende projektbeskrivelsen løbende. Det er ikke nok at lave den, den skal diskuteres og tilrettes efterhånden som arbejdet skrider frem. Den kan også tages frem ved midtvejsstatus. Der er behov for at tydeliggøre at det hører med til produktionen at man viser frem, videndeler og diskuterer. Der er fra elevside er meget fokus på produktet og selv om det er en motivationsfaktor at der skal produceres et digitalt produkt er eleverne for tilbageholdende med at videndele og vise frem. Italesættelse og begrundelse giver mulighed for at reflektere 11

12 over det format man har valgt, og de modale eller multimodale virkemidler man har valgt. Hvis gruppen vil spille på koder og nuancer i deres produkt, så skal de udfordres til at kunne begrunde de valgte repræsentationsformer, genre og virkemidler. Det skal være en almindelig praksis at man fremlægger delprodukter for hinanden. I starten måske fra gruppe til gruppe med respons. Ganske enkelt og kortvarigt. Et sådant "Pitstop" skal sikre alles, dvs. gruppens og lærer/vejlederes overblik over : Hvad er vi i gang med? Hvilke formater har vi valgt? Hvor langt er vi? Er der nogen problemer? hvad er "must have" og hvad er "nice to have". Italesættelse og refleksion er vigtigt for at kvalificere processen og den praksis kan føres over i fagene. Vejlederne skal bidrage med undervisningsloops i forskellige former: informations-, formidlings-, vejlednings- og evalueringsloops. Formidlingsloops i starten kan fx indeholde præsentationer af foretrukne web- ressourcer evt. leveret af både lærer/vejleder og elever. Der kan både være tale om planlagte loops og ad hoc loops. I forbindelse med teknisk eller fagligt input kan der være behov for tilkaldelse af en ekspert udefra. Det kan være en underviser fra et fag eller en rollemodel fra miljøer uden for skolen. For underviserne kan der også være behov for kompetenceudvikling i form af efteruddannelse og kurser. Der er behov for at eleverne bliver bevidste om, hvad de skal kommunikere med deres produkt. Ikke alle produkter er vidensprodukter, men hvis gruppen har bestemt sig for at de vil lave et vidensprodukt skal de aftale målgruppe, format og analysere de elementer de vil have ind i produktet. Eleverne skal ved afslutningen kunne gøre rede for hvordan produktet er fremstillet med hensyn til: Valg af informationskilder (informationskompetence) Valg af ressourcer og læremidler (didaktisk kompetence) Om materialerne er helt egenproducerede eller remedierede (remedieringskompetence).hvis gruppen vil lave et holdningspræget udtryk eller vil formidle et fagligt indhold skal den være bevidst om det og kunne begrunde hvilke materialer der vælges fra webressourcerne. Vejlederne kan støtte en samtale- og refleksionskultur ved at stille spørgsmål til grupperne og lytte til begrundelser for produkterne med fokus på, hvad produkterne kan bruges til. En systematik omkring begrundelse og italesættelse kan styrke en videndelingskultur i retning af intentionen i projektansøgningen : "... så de oplever, at deres initiativer gribes og indgår i en fælles forestilling om, at de kan medvirke til at kvalificere læringskulturen". (cit. fra ansøgningen). Litteratur: Björk, S.(2009) Speldesign som didaktisk design. In: Selander, S. og Svärdemo Åberg, E. (red): Didaktisk design i digitalt miljö - nya möjligheter för lärende. Stockholm:Liber Castells, Manuel (2000): Materials for an exploratory theory of the network society. In: British Journal of Sociology Vol. No. 51 Issue No. 1 pp London School of Economics. Dohn, Nina & Johnson, Lars (2009): E-læring på web 2.0. Samfundslitteratur. Gynther, Karsten (2010): Didaktik 2.0. Akademisk Forlag. Hansen, Thomas Illum (2010): Læremiddelanalyse - multimodalitet som analysekategori. In: Viden om Læsning Nr. 7, marts Hansen, Thomas Illum (2010): "Evaluering af digitale læremidler". Holm Sørensen, Birgitte et al. (2010): Skole 2.0. Klim. 12

13 Kress, Günther (2010): Multimodality. Routledge, New York. Kress, Günther & Leeuwen, Theo van (2010): Multimodal Discourse. Bloomsbury Academic. Levinsen & Sørensen (2011) Fremtidsrettede kompetencer og didaktisk design. In: Cursiv 8, It-didaktisk design (2011) red. Meyer, Bente. Aalborg universitet. Leuwen, Theo van (2005): Introducing Social Semiotics. Routledge, New York. Linderoth, J(2009):Hur datorspil kan ge illusion av lärende. In: Selander, S. og Svärdemo Åberg, E. (red): Didaktisk design i digitalt miljö - nya möjligheter för lärende. Stockholm, Liber Ng, Wan & Hanewald, Ria (2011): The Digital Revolution in Education : digital Citizenship and multiliteracy of Mobile Technology In: Mobile technologies and handheld devices for ubiquitous learning: Research and pedagogy. Hershey, PA, USA: IGI Global Publishing. Papert, Seymond (1996): The connected Family. London Natl Book Network. Selander, Staffan & Kress, Günther (2012): Læringsdesign i et multimodalt perspektiv. Frydenlund. Wenger, Etienne(2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag internet: media/ (New Learners) (Lé Junkie) ErI (Antichrist prologue ) 13

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv NMC Horizon Report: 2012 Higher Education Edition

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder - læremiddelkultur mellem tradition og innovation Projektleder Program 9.00 9.30: Indskrivning og kaffe 9.30 9.45: Velkomst Præsentation af projektet Læremiddelkultur og didaktik 2.0 9.45 10.30: didaktisk

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY DIDAKTISK BESKRIVELSE AF BROBYGNINGSPROJEKT: MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY 14.-15. NOV. 2013, HERNINGSHOLMS GYMNASIUM HTX Pilotprojekt, Media Science Camp girls only, tog afsæt i inspiration fra undersøgelser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere