MARTS Modelprogram for plejeboliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTS 2010. Modelprogram for plejeboliger"

Transkript

1 MARTS 2010 Modelprogram for plejeboliger

2 Titel Modelprogram for plejeboliger Udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Ansvarlig institution Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter Modelprogrammet er udarbejdet af Bascon, Domus Arkitekter, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, KL, Servicestyrelsen, Finansministeriet, Socialministeriet, RUMarkitekter og Institut for Arkitektur, Design & Media Teknologi, Aalborg Universitet. Grafiker: Camilla Jørgensen Sprog Dansk Pris Publikationen er gratis ISBN nr Digital ISBN nr. Elektronisk udgave Tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Version 1.0 Marts 2010 Udgiverkategori Publikationen er udgivet i et partnerskab mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Emneord Modelprogram, plejeboliger, hjem, ældre, tidlig planlægning, programmering, brugerinddragelse, offentligt byggeri, totaløkonomi Copyright Erhvervs- og Byggestyrelsen Publikationen kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinje Allé København Ø Tlf: Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside Realdanias hjemmeside 1

3 Forord Institutioner for fremtiden Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania har, i samarbejde med KL, igangsat et projekt for udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Målet med udviklingsprojektet er at inspirere til at tænke i nye baner og samle viden om brugernes behov samt nyeste viden om godt byggeri. De mange erfaringer og idéer, der er et resultat af projektet, er samlet i modelprogrammer. Modelprogrammerne skal benyttes aktivt i fremtidige projektkonkurrencer, projektering og opførelse af byggeri, og vil løbende blive suppleret, videreudviklet og kvalificeret med afsæt i de konkrete projekter. Modelprogrammerne vil være frit tilgængelige til gavn for bl.a. kommende bygherrer af fremtidige offentlige byggerier. Den fysiske udformning, den arkitektoniske kvalitet og ikke mindst indretningen af bygninger har stor betydning for kvaliteten af de offentlige serviceydelser, brugernes oplevelse af servicen og de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Mange offentlige bygninger er imidlertid opført og indrettet på et tidspunkt, hvor brugernes forventninger og de ansattes arbejdsgange var anderledes, end de er i dag. Der skal i de kommende år investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Med Regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale projekter i perioden 2009 til Når der skal renoveres eller bygges nyt, kan det være vanskeligt for den enkelte bygherre at afsætte ressourcer til dybdegående analyser og til lokalt at tænke nyt i forhold til både brugernes behov, fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø, energieffektivitet, indeklima, fremtidssikring, klimatilpasning, bæredygtighed, holdbarhed og totaløkonomi. I modelprogrammet kan der hentes inspiration til temaer som disse. Når brugerne er med i byggeprocessen etableres ejerskab til det færdige byggeri. Ved at fokusere på nutidige og fremtidige behov hos brugerne kan der skabes fysiske rammer, som mere præcist og effektivt imødekommer disse behov. Modelprogrammet kan være med til at sikre, at bygherrens og brugernes ønsker omsættes - i programmeringen, udtrykkes i design, og føres ud i livet - fra tidlig idé til byggeriet står færdigt. Realdania Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

4 Forord Modelprogram for plejeboliger Modelprogrammet for fremtidens plejeboliger giver inspiration og konkrete eksempler på, hvordan der kan skabes bygningskvalitet som ramme om de behov, som beboerne, deres familier og medarbejderne har. Initativet er således en del af udmøntningen af kvalitetsreformen. Modelprogrammet indeholder idéer og ny inspiration til, hvordan byggeri kan understøtte beboernes hverdagsliv, skabe et godt indeklima, øge tilgængeligheden, sikre effektiv drift og energiudnyttelse og meget mere. Modelprogrammets grundlæggende forståelse af plejeboligen er, at den udgør et menneskes sidste hjem, hvor såvel livet som døden tages alvorligt for derved at skabe de bedste muligheder for livslyst og glæde. Modelprogrammet har som forudsætning, at fremtidens plejeboliger skal kunne opføres og drives inden for de gældende rammer i Lov om almene boliger m.v. og andre relevante love. Det har været et fokuspunkt, at anvendelse af programmet ikke medfører øgede men gerne uændrede eller lavere omkostninger til anlæg og drift. Programmet kan bl.a. bidrage til omkostningseffektivt byggeri og drift af plejeboliger ved at sætte fokus på centrale områder og relevante overvejelser tidligt i processen, så der ikke skal foretages dyre justeringer sent i processen, og så plejeboligerne i sidste ende bedst muligt understøtter de aktiviteter, som bygningen skal rumme. For at skabe en bygning, der fungerer godt, må man have en dyb forståelse af, hvad bygningens egentlige formål er. Hvilke behov og ønsker har bygningens brugere, og hvilke arbejdsprocesser, hverdags- og festaktiviteter skal bygningen rumme? Man må på den ene side arbejde med at forstå beboernes behov og på samme tid have fokus på den arbejdsplads, som plejeboligen udgør for medarbejderen. Fremtidens ældre og rammerne for ældreservice vil forandre sig i forhold til det, vi kender i dag. Hvordan disse forandringer præcis vil sætte sig igennem, kan vi kun gisne om, men modelprogrammet peger på en række forhold, som vil have væsentlig betydning for fremtidens ældre og fremtidens ældreservice. God læselyst! Fagstyregruppen for plejeboliger Erhvervs- og Byggestyrelsen Realdania KL Socialministeriet Servicestyrelsen Finansministeriet RUMarkitekter Institut for Arkitektur Design & Media Teknologi, Aalborg Universitet 3

5 4 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS 2010

6 Indholdsfortegnelse 1 Koncept for fremtidens plejeboliger Side Ældre er ikke én kategori 1.2 En forståelse af hjem 1.3 Fire boformer et koncept 1.4 Prioritering af variation i byggeriet 1.5 Konceptet i anvendelse 4 Proces Side Modelprogrammet som værktøj 4.2 Planlægningsfaserne 4.3 Deltagere i processen 4.4 Udvid horisonten 2 Fokusområder Side De begrebsmæssige rammer 2.2 Individet 2.3 Hjemmets sociale muligheder 2.4 Hjemmets rammer 2.5 Hjælp i hjemmet Arbejdspladsen 2.6 Økonomi 5 Viden Side De begrebsmæssige rammer 5.2 Individet 5.3 Hjemmets sociale muligheder 5.4 Hjemmets rammer 5.5 Hjælp i hjemmet Arbejdspladsen 5.6 Bygningen 5.7 Økonomi 3 Designprincipper Side Bebyggelsen 3.2 Boenheden 3.3 Boligen 3.4 Udearealerne 6 Tjekliste Side Bebyggelsen 6.2 Boenheden 6.3 Boligen 6.4 Udearealerne 5

7 Introduktion til modelprogrammet Modelprogrammet er et inspirationskatalog, en opslagsbog, en tjekliste og en videnbase, som illustrerer, hvordan man kan arbejde med plejeboligbyggeri ved at tage udgangspunkt i en dybdegående forståelse af samspillet og relationerne mellem beboerne, medarbejderne og bygningen. Modelprogrammet sætter fokus på den tidlige planlægning og har som ambition at tilføre planlægningsprocessen viden og inspiration, som kan føre til godt plejeboligbyggeri. Den tidlige planlægning er en fundamental fase for et byggeprojekt. Jo mere kvalificeret viden projektet kan tilføres i planlægningsfasen, jo bedre et grundlag har man for at træffe kvalificerede beslutninger. Modelprogrammet er udarbejdet på baggrund af viden, indhentet via etnografiske undersøgelser, bygningsanalyser samt fire temaworkshops med forskere og specialister vedrørende Aldring og demens, Godt Plejeboligbyggeri, Pleje- og omsorgsstrategier samt Velfærdsteknologi. Resultaterne er løbende blevet evalueret og testet på projektets referencegruppe sammensat af potentielle kommende brugere af modelprogrammet. Desuden har eksperter og repræsentanter fra ældreråd hjulpet med at kvalificere vores arbejde. Modelprogrammets hovedperspektiver er dels samspillet mellem det private hjem og arbejdspladsen, og dels hjemmet som ramme om den enkeltes behov for støtte til at kompensere for funktionsnedsættelser og den enkeltes behov for støtte til sociale relationer. BEBOERENS OPLEVELSE AF KVALITET HJEM BYGNINGENS KVALITET OMSORG & PLEJEKVALITET Figuren illustrerer modelprogrammets grundtanke om, at det er de gensidige relationer mellem bygningens kvalitet, beboerens oplevede kvalitet og omsorgs- og plejekvaliteten, der udgør den samlede kvalitet af hjem i et plejeboligbyggeri. 6

8 Introduktion til modelprogrammet Opbygning Modelprogrammet indledes med en beskrivelse af et koncept for fremtidens plejeboliger. Konceptet bygger på de overordnede erkendelser, som modelprogrammets videndel og fokusområder har ført frem til. Konceptet kan bruges som inspiration til drøftelser af, hvordan den gode plejebolig kan bistå beboerne med at opnå en oplevelse af hjem og hjemlighed og på samme tid være en sund og velfungerende arbejdsplads for medarbejderne. Konceptet indeholder en behovsmodel, som indhegner fire idealtypiske boformer, og de sammensættes i eksempler på demensboliger og plejeboliger til svage ældre med udgangspunkt i den kommende beboers behov for støtte i forhold til funktionsnedsættelse og sociale relationer. Anden del beskriver 27 fokusområder, som er udpeget på baggrund af den videnindsamling, der ligger til grund for udarbejdelsen af modelprogrammet, og som kan læses i videndelen. Fokusområderne har alle hver især betydning for de muligheder og det liv, som det færdige plejeboligbyggeri tilbyder beboerne, deres familier og medarbejderne. Hvert fokusområde indeholder en række forslag til overvejelse og prioritering, som kan danne udgangspunkt for drøftelse af konceptet for det respektive byggeri, og fokusområderne er grundstenen i det forslag til planlægningsproces, som er beskrevet i modelprogrammets procesafsnit. I tredje del introduceres 40 designprincipper, som giver idéer og inspiration til, hvordan udfordringerne i forbindelse med fokusområderne kan løses i praksis. Det vil være særligt relevant i programfasen og i den efterfølgende projektering. Designprincipperne er hver især knyttet til et fokusområde, men kan også bruges alene som inspiration i projekteringen af plejeboligbyggeriet. Modelprogrammet beskriver i procesdelen, hvordan fokusområder og designprincipper kan anvendes i den tidligste planlægning af byggeriet som det styrende for afklaringen af byggeprogrammeringens grundlag. I procesdelen gives også inspiration til nytænkning af projektgruppernes arbejde, og der gives et samlet billede af, hvordan modelprogrammet kan anvendes. Videndelen indeholder et koncentrat af den viden, som ligger til grund for modelprogrammet som sådan. Videnkapitlet kan anvendes til at give en dybere forståelse af de udfordringer og dilemmaer, som fokusområderne peger på. Modelprogrammets viden er indsamlet gennem fire workshops med eksperter og forskere, etnografiske undersøgelser på tre plejecentre og bygningsanalyser fra syv forskellige steder. Modelprogrammets sidste afsnit indeholder en tjekliste, der påpeger helt konkrete ting, som er nyttige at være opmærksom på, når der bygges plejeboliger. Tjeklisten beskæftiger sig med praktiske anvisninger til emner, som spænder fra cykelparkering og måtter til kaldesystemer og spejle. Tjeklisten kan især bruges som tjek af indholdet i et byggeprogram og til at slå op i, i den tidlige skitseringsfase. Modelprogrammet er udarbejdet af Bascon, Domus, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden. Vi har løbende testet resultaterne af vores arbejde i følgende referencegruppe og hos ældrerådsrepræsentanter, som vi skylder stor tak for kloge og relevante tilbagemeldinger: Referencegruppen: Birgitte Nielsen, Afdelingschef, Omsorgsafdelingen, Albertslund Kommune Børge Bjerre, Pårørenderepræsentant Carly Hansen, Beboer Christina Hack, Projektleder Århus Kommune Henriette Wülser, Institutionsleder Akaciegården Henrik Kolind, Kommunaldirektør i Roskilde Kommune John Knudsen, Ældrerådsrepræsentant Lars Nielsson, Boligselskabet KAB Lise Wendelboe-Jensen, Sygefaglig leder Niels Anker Jørgensen, Bygherrerådgiver Emcon Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen Rådgivende Ingeniører Rikke Bilde, Skuespiller Rune Ulrik, Madsen, Thora Arkitekter Søren Bønløkke, Socialdirektør i Gentofte Kommune Ældrerådsmedlemmer: Mark Winthrop, repræsentant for Københavns ældreråds boligudvalg Per Schrader, repræsentant for Københavns ældreråds boligudvalg. Tina Nørløv, repræsentant for Københavns ældreråds boligudvalg. Toni Kyhl, medlem af Danske Ældreråds bestyrelse og rep. for plejeboligudvalget. 7

9 1 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS 2010 Koncept for fremtidens plejeboliger 1.1 Ældre er ikke én kategori 1.2 En forståelse af hjem 1.3 Fire boformer et koncept 1.4 Prioritering af variation i byggeriet 1.5 Konceptet i anvendelse 8

10 Ældre er ikke én kategori 1.1 Der bliver mange flere ældre i det danske samfund inden for de kommende årtier. I 2009 var ca danskere over 65 år, svarende til ca. 1/5 af befolkningen. Om 30 år vil der være over 1½ mio. i denne aldersgruppe, viser tal fra Danmarks Statistik. I takt med at den samlede gruppe af ældre stiger, vil flere og flere i denne gruppe være ramt af demenssygdom. Beboerne i fremtidens plejebolig må derfor forventes at have stigende behov for pleje og omsorg. Ældre er ikke én kategori Når man bliver gammel, ældes man. Aldring betyder at ældes, at blive gammel og er analogt med det engelske ord ageing. Ordet aldring understreger den naturlige aldringsproces hos levende væsener og planter fra vækststadiet til døden. Juridisk fastsættes aldersgrænser af lovgivning, og statistisk deles befolkningen over 60 år almindeligvis i unge gamle og gamle gamle ud fra helbred, funktionsbegrænsninger og hjælpebehov. Ofte sættes grænsen ved årsalderen. Men aldring er en individuel proces, som ikke følger kronologisk alder. Den følger af den forudgående opvækst og de tidligere levevilkår. Derfor spiller det individuelle livsløb en langt større rolle end biologisk eller kronologisk alder. Livet er ikke en løbende passage af bestemte aldre, men en sum af øjeblikke, begivenheder i det levede liv. Aldring er en del af den enkeltes levede liv, hans eller hendes liv, hendes eller hans tidsregning. I det perspektiv træder forskellene frem, og den homogene gruppe ældre opløses. Gruppen af ældre mennesker er i dag og i fremtiden præget af stor diversitet. Den individuelle aldringsproces udfolder sig på tværs af etnicitet, religion og socio-kulturelle baggrunde, og det giver sig udtryk i en stor variation og mangfoldighed af holdninger, ønsker, forestillinger og praksis vedrørende liv og død. Hos de større indvandrergrupper, der traditionelt set selv i familien har taget sig af de ældre, må forventes et større ønske om at tage imod offentlige tilbud om ældreomsorg. Vi vil med andre ord i stigende grad møde beboere med andre etniske baggrunde end dansk i fremtidens plejeboliger. Plejeboligerne til de svage ældre skal derfor imødekomme og understøtte de mange forskelligartede behov. Ser vi tilsvarende på variationen over plejeboliger i dag, er billedet i vid udstrækning præget af en one size fits all model. Det er modelprogrammets ambition at give et bud på en mere nuanceret opfattelse af, hvad en plejebolig er. Modelprogrammet for plejeboliger peger derfor på et koncept for fremtidens plejeboliger, som peger på muligheden for at nuancere forståelsen og udformningen af plejeboligen som beboernes sidste hjem. Det forudsætter, at vi har greb om, hvad der tegner oplevelsen af at have hjemme i en plejebolig. 9

11 1.2 En forståelse af hjem Et vigtigt fokus for modelprogrammet er, hvordan den 1. Støtte til at overkomme funktionstab. Hvor stort er den gode plejebolig kan bistå beboerne med at skabe Boform oplevelsen af hjem og hjemlighed og på samme tid lindrende være en bolig funktionstab plejende stiller krav bolig til plejeboligens fysiske indret- 4 - den private ældres fysiske Boform eller 3 psykiske - den sociale funktionstab? Graden af sund og velfungerende arbejdsplads. ning, som skal hjælpe den ældre til at overkomme det, Det er ambitionen, at modelprogrammet kan medvirke vedkommende ikke længere selv kan. til at gøre plejeboligen til et attraktivt tilvalg, som beboeren På tilsvarende vis stiller graden af funktionstab krav til flytter til frem for, at det er oplevelsen af at flytte fra demente den støtte, demente som den ældre har brug for i form af pleje det tidligere hjem, som dominerer. svage ældre og praktisk hjælp. svage ældre Det private, personlige hjem er noget, vi tager for givet, og er en ide, som er så stærkt indarbejdet i vores organisering 2. Orientering mod eksisterende eller nye sociale fælle- af livet og hverdagen, at vi slet ikke tænker over skaber. Hvordan er den ældres orientering mod sociale den. Et hjem er en base, som vi går ud i verden fra og vender fællesskaber? I hvilken udstrækning ønsker den ældre tilbage til. Hjemmet afspejler, hvem vi er, vores rødder at indgå i nye sociale social fællesskaber? orientering og livshistorier, og hjemmet er vores private livs ramme, På tilsvarende vis har den sociale orientering betydning som vi selv etablerer og udbygger gennem hele livet. for den omsorg og sociale støtte, som den ældre Hjem dækker dels over en fysisk ramme omkring oplever behov for. private eller hjemlige gøremål, dels over de sociale aktiviteter, der fylder rammen ud. Altså typisk familien Boform og det, 1 - den private Med udgangspunkt Boform i denne 2 - den erkendelse kollektive kan der opstilles der foregår familien imellem. Det er altså overordnet set en overordnet forståelse af ældres forskellige behov i støttede bolig støttede bolig relation til hjem og til støtte, når de flytter i plejebolig: de to faktorer, der former oplevelsen af hjem. Når ældre får behov for at flytte i en plejebolig, er det betinget af, at de som følge af fysiske eller mentale funktionstab ikke længere er i stand til fuldt ud at opretholde deres eget hjem. Plejeboligen skal altså dels kompensere de ældres funktionstab, dels udgøre en ny ramme om deres sociale aktivitet. I forlængelse heraf kan de behov, der knytter sig til at flytte i plejebolig, beskrives som følger: Hjem funktionsevne udgør den fysiske ramme og yder den støtte, der skal hjælpe beboerne i forhold til deres fysiske og kognitive funktionstab. Hjem udgør den fysiske ramme og yder den støtte, der skal tilpasses beboernes orientering mod socialt fællesskab. - demente svage ældre demente funktionsevne svage ældre social orientering Figuren viser, hvordan beboernes behov kan karakteriseres i forhold til den individuelle sociale orientering og graden af funktionstab + 10

12 En forståelse af hjem 1.2 Hjemlighed I arbejdet med begrebet hjemlighed i forhold til bygningsdesignet og de arbejdsgange, som bygningen danner ramme om, er der behov for en nuanceret forståelse af, hvad begreberne hjem og hjemlighed indeholder. En nærmere forståelse af, hvad hjem er, kan tilvejebringes ved at undersøge begrebets indhold. Til det formål har vi taget afsæt i Ida Wentzel Winthers forskning i hjemlighed. Hjem kan opdeles i følgende kategorier: Hjemmet som idé er de kulturelle værdier og forestillinger, som knytter sig til hjemmet. Hjemmet som rammen om familien og det private hverdagsliv. Hjemmet som base for produktivitet, forbrug og reproduktion. Hjemmet som idé tages for givet og har fået en naturlighedsstatus, som gør, at det undsiger sig diskussion og fornyelse. Taktikker til hjem. At hjemme den er en måde at indtage rum på. Man kan opøve en taktik til at hjemme den på steder, som ikke er ens territoriale hjem, så man kan føle sig hjemme andre steder end derhjemme. Hver enkelt har sin egen måde at hjemme den på fx ved at lade noget ligge, til man næste gang vender tilbage (fx på et hotelværelse eller i en fælles stue). Taktikkerne til hjem omformer det fremmede til noget velkendt. At føle sig hjemme er en stemning, som retter sig mod rum og mennesker, og som kan skabes ved at hjemme den. Stemninger er mobile og kan flyttes. At føle sig hjemme er betinget af genkendelighed, og af at man passer ind. At komme et sted tit bidrager til, at man føler sig mere og mere hjemme. Det er en selvfølgelighed at føle sig hjemme i sit hjem. Gør man ikke det, kan man føle sig hjemløs. Hjemmet som territorium er det konkrete, synlige, sanselige og individuelle hjem. Der hvor man har sine ting. I hjemmet roder vi, laver mad, vasker tøj, og er sammen med familien. Hjemmet er det rum, hvor man fysisk, kropsligt og lokalt er forankret. Stedet hvor man udfolder hjemmelivet. Ofte bliver idéen om hjem slået i stykker eller vendt på hovedet, når man rykker i en plejebolig fra et hjem opbygget gennem et langt liv. Med nuanceringen af hjem-begrebet får vi mulighed for at trække på de tre kategorier taktikker, territorium og stemning i arbejdet med at skabe oplevelsen af hjem. Selvom ideen om, hvad hjem er, svækkes, behøver følelserne af hjemlighed ikke også at gøre det, når blot man er bevidst om at give plads til at kunne hjemme den og derigennem oparbejde personlige oplevelser af hjemlighed i plejeboligbyggeriet. Inden for plejeboligens rammer kan man således arbejde med at skabe oplevelsen af hjem ved at gøre sig bevidst om, forstå og bane vej for taktikker, som kan gøre det muligt for beboerne at hjemme den, etablere den territoriale hjemlighed og skabe stemning af hjem. Støtte til hjemlighed Normalt organiserer og tilrettelægger mennesker selv deres hjem både hvad angår de fysiske rammer, indretning og inventar og de gøremål, husregler og stemninger, der tilsammen udgør en oplevelse af hjemlighed. I plejeboligerne har beboerne begrænsede muligheder for at øve indflydelse på hjemmets fysiske ramme. Her er det medarbejdernes bestemmende indvirkning på regler, gøremål (taktikker) og stemninger (mennesker og genstande), som afgør, om man føler sig hjemme. Derfor skal der både i udformningen af plejeboligens fysiske ramme og i den praksis, der udfoldes på stedet, tænkes over, hvordan der bidrages til beboernes oplevelse af hjemlighed. Stemning og taktikker er mobile størrelser og uafhængige af det territoriale hjem. Derfor repræsenterer de et velegnet udgangspunkt for udvikling af bevidsthed om og konkrete tiltag til, hvordan oplevelsen af hjem skabes. 11

13 1.2 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS soveværelse En forståelse af hjem 3 soveværelse e ad Plejeboligens bestanddele En plejebolig indeholder samme grundlæggende funktioner som en hvilken som helst anden bolig. I modelprogrammet illustreres disse funktioner De enkelte cirklers størrelse afspejler, hvor meget af boligens samlede areal der disponeres til den pågældende funktion. Hjemligheden i cirklerne kan have forskellig karakter i forhold til hjemlighedsmodellen. Hvis hjemmet primært udgøres af de private rum; soveværelse, stue, bad, køkken og entre, lægges der vægt på at understøtte den private oplevelse af hjemlighed og prioritering af private eksisterende sociale relationer. Fællesområder handler primært om gangarealer m.m. Hvis hjemmet ud over den private bolig også udgøres af fællesarealer i form af fællesstuer, køkken, spisestue, badefaciliteter m.m. understøttes en kollektiv oplevelse af hjemlighed og nye sociale relationer prioriteres. fællesbad soveværelse 3 1 ent fællesstuer fælles bad kø ent stue bad soveværelse soveværelse Fællesarealer som fordelingsarealer Privat entre Privat køkken Privat stue Privat bad Privat soveværelse fællesstuer kø ent bad stue 2 s nt Mangfoldighed Det er bl.a. gennem fællesarealernes disponering og anvendelse, at det er muligt at skabe plejeboligens særkende og fælles værdigrundlag. Her kan man vise, hvem man er, hvilket gør det meget lettere for beboere at tage stilling til, om man vil vælge en plejebolig til. stue fællesstuer kø ent bad sove Fællesarealer som fordelingsarealer og stuer Privat entre Privat køkken Privat stue eværelse 2 stue Privat bad Privat soveværelse mindre end I Boform 1 12

14 Fire boformer et koncept 1.3 Anskues beboernes behov for hjem i forhold til funktionstab og i forhold til social orientering, kan der defineres et samlet koncept for fire behovsrelaterede former for hjem inden for rammerne af det, der i dag er plejeboligbyggeri. Hensigten med dette koncept er at nuancere og kortlægge målgruppens behov og dermed opnå bedre muligheder for at bistå beboerne i forskellige situationer med at opretholde eller skabe en god oplevelse af at have hjemme. 4 familiestue demente fællesbad - demente ent fællesstuer 3 bad svage ældre soveværelse bad soveværelse svage ældre - social orientering + fællesstuer kø ent bad stue fællesstuer kø ent soveværelse bad 1 soveværelse stue 2 + funktionsevne 13

15 1.3 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS 2010 Fire boformer et koncept Boform 1: Den private, støttende bolig er plejeboligen for beboeren med begrænset funktionstab og en social orientering mod familieliv og personlige venner. Det er overvejende egne slægtninge og venner, som udfylder de familiestue fællesbad sociale behov. Beboeren ønsker størst mulig autonomi. Beboeren kan selv klare det meste og har overvejende brug for praktisk hjælp. Særligt trygheden i nemt at kunne tilkalde hjælp er vigtig. Hjemmet udgøres bad af bad det synlige, sanselige individuelle hjem - territoriet. Det skal kunne rumme sociale aktiviteter med familie og venner og plads til personlige ejendele. 4 soveværelse Den private bolig består af privat entre, stor stue, soveværelse, badeværelse og minikøkken. Boform 2: Den kollektive, støttende bolig er plejeboligen for beboeren med begrænset funktionstab. Beboeren ønsker en høj grad af fællesskab med andre ligesindede samt gensidig hjælp og arbejdsdeling. Det er i vidt omfang de andre beboere og personalet, som udfylder de ent ent fællesstuer sociale behov. Som i den private, støttende bolig kan beboeren selv klare det meste, og der er ud over praktisk hjælp vægt bad bad 3 soveværelse på trygheden i hurtigt at kunne tilkalde hjælp. Derudover handler den professionelle støtte om at give opbakning og næring til de sociale relationer beboerne imellem. Hjemmet udgøres ikke alene af den private bolig, territoriet, men også af fællesstuer, køkken, bryggers. Man kan hjemme den i hele huset. Fællesrummene indtages med skiftende gøremål og aktiviteter, og beboerne kan udvikle deres egne taktikker til at skabe hjemlighed. Den private bolig består af entre, stue, soveværelse, badeværelse og eventuelt minikøkken. fællesstuer kø kø ent ent bad bad stue stue fællesstuer kø kø ent ent soveværelse bad bad 1 soveværelse 2 stue stue 14

16 Fire boformer et koncept 1.3 Boform 3: Den sociale, plejende bolig er plejeboligen for beboeren med omfattende funktionstab, som fx fremskreden demens eller stærke fysiske funktionstab. Beboeren familiestue er samtidig udpræget orienteret mod det sociale fællesskab og mod at indgå i nye sociale sammenhænge. fællesbad Det er i denne kategori meget vigtigt at skelne mellem kognitivt velfungerende beboere og beboere med de- bad bad mens, idet ingen af grupperne trives, hvis de bor i samme boenhed. Plejen er fuldt kompenserende i forhold til funktionstabet. Beboeren kan selv klare ganske få handlinger, og soveværelse 4 har brug for megen hjælp, både til personlig pleje og det praktiske. Hjælpemidler præger det visuelle indtryk. Den sociale støtte er ganske omfattende bl.a. fordi kognitivt svækkede beboere kan udvise uhensigtsmæssig social adfærd. Hjemmet udgøres ud over den private bolig, territoriet, af fællesstuer, køkken og have. Man kan hjemme den i hele huset. I fællesrummene skal beboerne have støtte til at foretage skiftende gøremål og aktiviteter, og støtte fællesstuer til taktikker til at skabe hjemlighed. kø ent Den private bolig består af entre, soveværelse og badeværelse. stue 3 ent fællesstuer bad soveværelse familiestue fællesstuer køfællesbad ent soveværelse bad Boform 4: Den private, lindrende bolig er betegnelsen for plejeboligen for yderst svækkede eller syge mennesker, som ikke magter eller ønsker andet end selvvalgt social kontakt med de nærmeste og dem, som yder dem omsorg og lindring. Plejen er fuldt kompenserende med et højt pleje- og tilsynsniveau. Fokus i plejen flytter fra behandling til lindring. Her er støtte til at tage afsked med livet på en god måde i centrum. Hjemmet udgøres af det private værelse med god plads til plejemæssige foranstaltninger og god mulighed for familien og venner at opholde sig også over lidt længere tid. Behovet for genkendelighed er vigtigt. Der skal være plads til personlige ejendele og til de mennesker, som er vigtige for beboeren at have omkring sig. Der er ikke behov for fællesstuer med de øvrige beboere, men i stedet familierum. Den private bolig består af soveværelse og et mindre badeværelse. bad ent fællesstuer 1 soveværelse soveværelse stue 42 3 soveværelse 15

17 1.4 Prioritering af variation i byggeriet I et plejeboligbyggeri vil beboernes behov kunne kategoriseres inden for alle de 4 boformer. Ser man på, hvilke behov den samlede gruppe af kommende beboere har i forhold til deres funktionstab og deres sociale orientering, og efterfølgende placerer hver beboer i den boform, som passer til vedkommende, har man et godt overblik over, hvilke specifikke behov inden for de 4 boformer den enkelte boenhed eller den samlede plejeboligbebyggelse skal rumme. På den baggrund kan omfanget af variation i boligtyper og forholdet mellem private og fælles arealer i forhold til målgruppens behov, prioriteres i de konkrete, lokale projekter. Boenhed for mennesker med demens boform 3 og 4 Boform 3 og 4 illustrerer de behov som kognitivt raske og beboere med demens har. Modelprogrammet peger på nødvendigheden af at adskille beboere med demens fra andre beboere af hensyn til begge gruppers trivsel. Mennesker med demenssygdomme har for størstepartens vedkommende i sygdommens tidlige faser glæde af at opholde sig i fællesskabet (boform 3) og bruger fællesarealerne mere, end de bruger de private arealer. Når sygdommen forværres, mindskes behovet for fællesskab (boform 4). Et demenssygdomsforløb udløser altså 2 forskellige behov for hjem i forhold til sygdommens stadium. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, hvis beboeren kan flytte 1 gang i sygdomsforløbet fra boform 3 til boform 4. En boenhed med kombinationen af boliger med mindre privat opholdsareal, badeværelse og entre i boform 3 og lidt større private arealer med plads til familien, mindre personale fællesstue 4 familie stue 4 badeværelse og ingen entre i boform 4 giver samlet set muligheder for at understøtte beboernes skiftende behov. Samtidig frigøres arealer til at etablere varierede fællesstuer og faciliteter. 4 4 fælles bad 4 fælles stue fællesstue Boenhed for demente - boform 3 og 4 16

18 Prioritering af variation i byggeriet 1.4 Boenhed for svage ældre boform 1 og 2 Boform 1 og 2 illustrerer samme type af behov i forhold til beboernes funktionsnedsættelse men forskellige behov i forhold til det sociale fællesskab. Boenheden for svage ældre med begrænset funktionstab kombinerer boliger med større privat bolig (boform 1) eller mindre privat bolig (boform 2). I den del af boenheden, som har mindre private boliger, konverteres areal fra privatzonen til fællesstuerne, som kan støtte behovet for social interaktion fællesstue fællesstue fællesstue personalerum fællesstue Boenhed for svage ældre - boform 1 og 2 17

19 1.4 Prioritering af variation i byggeriet Boenhed for svage ældre boform 2 og 3 Boform 2 og 3 illustrerer samme type af behov i forhold til det sociale fællesskab, men forskellige behov i forhold til beboernes funktionsnedsættelse. I boform 2 har beboeren begrænset funktionstab og behov for delvis kompenserende pleje. I boform 3 har beboeren omfattende funktionsnedsættelse og behov for fuldt kompenserende pleje. Boenheden for svage ældre med samme behov i forhold til det sociale fællesskab kombinerer boliger med mindre private boliger og et større fællesareal (boform 3) med boliger med et lidt større privat område kombineret med mindre fællesarealer fællesstue fællesstue 3 personalerum fællesstue fællesstue Boenhed for svage ældre - boform 2 og 3 18

20 Konceptet i anvendelse 1.5 De fire boformer giver et overblik over, hvilke behov et plejeboligbyggeri samlet set skal danne ramme om. Konceptet peger på nytten af at være meget bevidst om, hvem det egentlig er, man bygger til, og hvilke behov beboerne har, for at plejeboligbyggeriet kan skabe de bedste rammer for både hjem, arbejdsplads og rutiner. Behovene skal drøftes, og i sidste ende skal det i planlægningen af plejeboligbyggeriet prioriteres, hvilke muligheder der er til stede for at tilgodese beboernes behov i forhold til deres funktionstab og deres sociale orientering. Konceptet kan medvirke til at skabe variation i byggeriet: Brug hjemlighedsbegrebet til at udvikle og udføre en varieret indretning, som tilgodeser de forskellige hjemlighedskategorier. Brug boformsmodellen til at foretage en kortlægning af målgruppens behov. Brug eksemplerne med demensboenheden og de 2 boenheder til svage ældre som inspiration til drøftelse og prioritering af den mangfoldighed og variation, som byggeriet skal indeholde. Se mere om forslag til proces og modelprogrammets anvendelse i Procesdelen. 19

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger

Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger NOTAT Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger Indledning Københavns Kommune har siden 2006 arbejdet med at modernisere boligmassen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

BLOMSTERGÅRDEN SLAGELSE KOMMUNES NYE PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER. Livet på. Blomstergården. Fra første spadestik.

BLOMSTERGÅRDEN SLAGELSE KOMMUNES NYE PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER. Livet på. Blomstergården. Fra første spadestik. BLOMSTERGÅRDEN SLAGELSE KOMMUNES NYE PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER Livet på Blomstergården Fra første spadestik til første beboer INDHOLD 3 VELKOMMEN TIL BLOMSTERGÅRDEN 6 FRA FØRSTE SPADESTIK TIL FØRSTE

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn:

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn: Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere Der er noget, du skal vide om mig Mit navn: Indhold Xxxxx Ergoterapeutforeningens forord 3 Xxxxx Til dig, der læser hæftet 4 Lidt

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN Indhold Velkommen... 2 Demenscenter Søkilden... 3 Aktiviteter... 3 Aktivitetsblad og nyhedsbrev... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut,

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse 1 1 Indledning I nærværende rammekontraktbilag beskrive de to plejecentre. 2 Solgården plejecentre 2.1 Adresse Adresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev 2.2 Beskrivelse

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER Indhold Velkommen... 2 Marstal Ældrecenter... 3 Aktiviteter... 3 Beboerbladet... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut, frisør, tandpleje

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015

Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015 Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015 OK-Fonden er en non-profit organisation og har således ikke til formål at skabe formue. Vi er hverken bundet af politiske eller religiøse særinteresser.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød Værd at vide Flytning fra plejehjemmet til annekset Lions Park Søllerød 1 Kære beboer Lions Park Søllerød opfører et nyt moderne Plejecenter med 72 plejeboliger. Det nuværende plejehjem vil blive renoveret,

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Mennesket og boligen. - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri

Mennesket og boligen. - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri Mennesket og boligen - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri Almene boliger er langt mere end blot steder at bo. De danner rammen om mange menneskers gode liv og hverdag og rummer

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende Bilag 1: Arbejdstilsynets uddrag af vejledningen: Indretning af ældreboliger for fysik plejekrævende m.fl. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende At-cirkulæreskrivelse nr. 3-1997

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Sønderparken Moderne lejligheder Attraktive fællesarealer Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Danmarksgade 81 7000 Fredericia Tel 75 92 48 44 adm@boli.nu Åbningstider Mandag - fredag:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Uttrupgaard Jeg og personalet på Uttrupgaard Plejehjem vil gerne byde dig velkommen. Vi håber, at du og dine pårørende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere