MARTS Modelprogram for plejeboliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTS 2010. Modelprogram for plejeboliger"

Transkript

1 MARTS 2010 Modelprogram for plejeboliger

2 Titel Modelprogram for plejeboliger Udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Ansvarlig institution Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter Modelprogrammet er udarbejdet af Bascon, Domus Arkitekter, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, KL, Servicestyrelsen, Finansministeriet, Socialministeriet, RUMarkitekter og Institut for Arkitektur, Design & Media Teknologi, Aalborg Universitet. Grafiker: Camilla Jørgensen Sprog Dansk Pris Publikationen er gratis ISBN nr Digital ISBN nr. Elektronisk udgave Tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Version 1.0 Marts 2010 Udgiverkategori Publikationen er udgivet i et partnerskab mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Emneord Modelprogram, plejeboliger, hjem, ældre, tidlig planlægning, programmering, brugerinddragelse, offentligt byggeri, totaløkonomi Copyright Erhvervs- og Byggestyrelsen Publikationen kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinje Allé København Ø Tlf: ebst@ebst.dk Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside Realdanias hjemmeside 1

3 Forord Institutioner for fremtiden Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania har, i samarbejde med KL, igangsat et projekt for udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Målet med udviklingsprojektet er at inspirere til at tænke i nye baner og samle viden om brugernes behov samt nyeste viden om godt byggeri. De mange erfaringer og idéer, der er et resultat af projektet, er samlet i modelprogrammer. Modelprogrammerne skal benyttes aktivt i fremtidige projektkonkurrencer, projektering og opførelse af byggeri, og vil løbende blive suppleret, videreudviklet og kvalificeret med afsæt i de konkrete projekter. Modelprogrammerne vil være frit tilgængelige til gavn for bl.a. kommende bygherrer af fremtidige offentlige byggerier. Den fysiske udformning, den arkitektoniske kvalitet og ikke mindst indretningen af bygninger har stor betydning for kvaliteten af de offentlige serviceydelser, brugernes oplevelse af servicen og de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Mange offentlige bygninger er imidlertid opført og indrettet på et tidspunkt, hvor brugernes forventninger og de ansattes arbejdsgange var anderledes, end de er i dag. Der skal i de kommende år investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Med Regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale projekter i perioden 2009 til Når der skal renoveres eller bygges nyt, kan det være vanskeligt for den enkelte bygherre at afsætte ressourcer til dybdegående analyser og til lokalt at tænke nyt i forhold til både brugernes behov, fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø, energieffektivitet, indeklima, fremtidssikring, klimatilpasning, bæredygtighed, holdbarhed og totaløkonomi. I modelprogrammet kan der hentes inspiration til temaer som disse. Når brugerne er med i byggeprocessen etableres ejerskab til det færdige byggeri. Ved at fokusere på nutidige og fremtidige behov hos brugerne kan der skabes fysiske rammer, som mere præcist og effektivt imødekommer disse behov. Modelprogrammet kan være med til at sikre, at bygherrens og brugernes ønsker omsættes - i programmeringen, udtrykkes i design, og føres ud i livet - fra tidlig idé til byggeriet står færdigt. Realdania Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

4 Forord Modelprogram for plejeboliger Modelprogrammet for fremtidens plejeboliger giver inspiration og konkrete eksempler på, hvordan der kan skabes bygningskvalitet som ramme om de behov, som beboerne, deres familier og medarbejderne har. Initativet er således en del af udmøntningen af kvalitetsreformen. Modelprogrammet indeholder idéer og ny inspiration til, hvordan byggeri kan understøtte beboernes hverdagsliv, skabe et godt indeklima, øge tilgængeligheden, sikre effektiv drift og energiudnyttelse og meget mere. Modelprogrammets grundlæggende forståelse af plejeboligen er, at den udgør et menneskes sidste hjem, hvor såvel livet som døden tages alvorligt for derved at skabe de bedste muligheder for livslyst og glæde. Modelprogrammet har som forudsætning, at fremtidens plejeboliger skal kunne opføres og drives inden for de gældende rammer i Lov om almene boliger m.v. og andre relevante love. Det har været et fokuspunkt, at anvendelse af programmet ikke medfører øgede men gerne uændrede eller lavere omkostninger til anlæg og drift. Programmet kan bl.a. bidrage til omkostningseffektivt byggeri og drift af plejeboliger ved at sætte fokus på centrale områder og relevante overvejelser tidligt i processen, så der ikke skal foretages dyre justeringer sent i processen, og så plejeboligerne i sidste ende bedst muligt understøtter de aktiviteter, som bygningen skal rumme. For at skabe en bygning, der fungerer godt, må man have en dyb forståelse af, hvad bygningens egentlige formål er. Hvilke behov og ønsker har bygningens brugere, og hvilke arbejdsprocesser, hverdags- og festaktiviteter skal bygningen rumme? Man må på den ene side arbejde med at forstå beboernes behov og på samme tid have fokus på den arbejdsplads, som plejeboligen udgør for medarbejderen. Fremtidens ældre og rammerne for ældreservice vil forandre sig i forhold til det, vi kender i dag. Hvordan disse forandringer præcis vil sætte sig igennem, kan vi kun gisne om, men modelprogrammet peger på en række forhold, som vil have væsentlig betydning for fremtidens ældre og fremtidens ældreservice. God læselyst! Fagstyregruppen for plejeboliger Erhvervs- og Byggestyrelsen Realdania KL Socialministeriet Servicestyrelsen Finansministeriet RUMarkitekter Institut for Arkitektur Design & Media Teknologi, Aalborg Universitet 3

5 4 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS 2010

6 Indholdsfortegnelse 1 Koncept for fremtidens plejeboliger Side Ældre er ikke én kategori 1.2 En forståelse af hjem 1.3 Fire boformer et koncept 1.4 Prioritering af variation i byggeriet 1.5 Konceptet i anvendelse 4 Proces Side Modelprogrammet som værktøj 4.2 Planlægningsfaserne 4.3 Deltagere i processen 4.4 Udvid horisonten 2 Fokusområder Side De begrebsmæssige rammer 2.2 Individet 2.3 Hjemmets sociale muligheder 2.4 Hjemmets rammer 2.5 Hjælp i hjemmet Arbejdspladsen 2.6 Økonomi 5 Viden Side De begrebsmæssige rammer 5.2 Individet 5.3 Hjemmets sociale muligheder 5.4 Hjemmets rammer 5.5 Hjælp i hjemmet Arbejdspladsen 5.6 Bygningen 5.7 Økonomi 3 Designprincipper Side Bebyggelsen 3.2 Boenheden 3.3 Boligen 3.4 Udearealerne 6 Tjekliste Side Bebyggelsen 6.2 Boenheden 6.3 Boligen 6.4 Udearealerne 5

7 Introduktion til modelprogrammet Modelprogrammet er et inspirationskatalog, en opslagsbog, en tjekliste og en videnbase, som illustrerer, hvordan man kan arbejde med plejeboligbyggeri ved at tage udgangspunkt i en dybdegående forståelse af samspillet og relationerne mellem beboerne, medarbejderne og bygningen. Modelprogrammet sætter fokus på den tidlige planlægning og har som ambition at tilføre planlægningsprocessen viden og inspiration, som kan føre til godt plejeboligbyggeri. Den tidlige planlægning er en fundamental fase for et byggeprojekt. Jo mere kvalificeret viden projektet kan tilføres i planlægningsfasen, jo bedre et grundlag har man for at træffe kvalificerede beslutninger. Modelprogrammet er udarbejdet på baggrund af viden, indhentet via etnografiske undersøgelser, bygningsanalyser samt fire temaworkshops med forskere og specialister vedrørende Aldring og demens, Godt Plejeboligbyggeri, Pleje- og omsorgsstrategier samt Velfærdsteknologi. Resultaterne er løbende blevet evalueret og testet på projektets referencegruppe sammensat af potentielle kommende brugere af modelprogrammet. Desuden har eksperter og repræsentanter fra ældreråd hjulpet med at kvalificere vores arbejde. Modelprogrammets hovedperspektiver er dels samspillet mellem det private hjem og arbejdspladsen, og dels hjemmet som ramme om den enkeltes behov for støtte til at kompensere for funktionsnedsættelser og den enkeltes behov for støtte til sociale relationer. BEBOERENS OPLEVELSE AF KVALITET HJEM BYGNINGENS KVALITET OMSORG & PLEJEKVALITET Figuren illustrerer modelprogrammets grundtanke om, at det er de gensidige relationer mellem bygningens kvalitet, beboerens oplevede kvalitet og omsorgs- og plejekvaliteten, der udgør den samlede kvalitet af hjem i et plejeboligbyggeri. 6

8 Introduktion til modelprogrammet Opbygning Modelprogrammet indledes med en beskrivelse af et koncept for fremtidens plejeboliger. Konceptet bygger på de overordnede erkendelser, som modelprogrammets videndel og fokusområder har ført frem til. Konceptet kan bruges som inspiration til drøftelser af, hvordan den gode plejebolig kan bistå beboerne med at opnå en oplevelse af hjem og hjemlighed og på samme tid være en sund og velfungerende arbejdsplads for medarbejderne. Konceptet indeholder en behovsmodel, som indhegner fire idealtypiske boformer, og de sammensættes i eksempler på demensboliger og plejeboliger til svage ældre med udgangspunkt i den kommende beboers behov for støtte i forhold til funktionsnedsættelse og sociale relationer. Anden del beskriver 27 fokusområder, som er udpeget på baggrund af den videnindsamling, der ligger til grund for udarbejdelsen af modelprogrammet, og som kan læses i videndelen. Fokusområderne har alle hver især betydning for de muligheder og det liv, som det færdige plejeboligbyggeri tilbyder beboerne, deres familier og medarbejderne. Hvert fokusområde indeholder en række forslag til overvejelse og prioritering, som kan danne udgangspunkt for drøftelse af konceptet for det respektive byggeri, og fokusområderne er grundstenen i det forslag til planlægningsproces, som er beskrevet i modelprogrammets procesafsnit. I tredje del introduceres 40 designprincipper, som giver idéer og inspiration til, hvordan udfordringerne i forbindelse med fokusområderne kan løses i praksis. Det vil være særligt relevant i programfasen og i den efterfølgende projektering. Designprincipperne er hver især knyttet til et fokusområde, men kan også bruges alene som inspiration i projekteringen af plejeboligbyggeriet. Modelprogrammet beskriver i procesdelen, hvordan fokusområder og designprincipper kan anvendes i den tidligste planlægning af byggeriet som det styrende for afklaringen af byggeprogrammeringens grundlag. I procesdelen gives også inspiration til nytænkning af projektgruppernes arbejde, og der gives et samlet billede af, hvordan modelprogrammet kan anvendes. Videndelen indeholder et koncentrat af den viden, som ligger til grund for modelprogrammet som sådan. Videnkapitlet kan anvendes til at give en dybere forståelse af de udfordringer og dilemmaer, som fokusområderne peger på. Modelprogrammets viden er indsamlet gennem fire workshops med eksperter og forskere, etnografiske undersøgelser på tre plejecentre og bygningsanalyser fra syv forskellige steder. Modelprogrammets sidste afsnit indeholder en tjekliste, der påpeger helt konkrete ting, som er nyttige at være opmærksom på, når der bygges plejeboliger. Tjeklisten beskæftiger sig med praktiske anvisninger til emner, som spænder fra cykelparkering og måtter til kaldesystemer og spejle. Tjeklisten kan især bruges som tjek af indholdet i et byggeprogram og til at slå op i, i den tidlige skitseringsfase. Modelprogrammet er udarbejdet af Bascon, Domus, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden. Vi har løbende testet resultaterne af vores arbejde i følgende referencegruppe og hos ældrerådsrepræsentanter, som vi skylder stor tak for kloge og relevante tilbagemeldinger: Referencegruppen: Birgitte Nielsen, Afdelingschef, Omsorgsafdelingen, Albertslund Kommune Børge Bjerre, Pårørenderepræsentant Carly Hansen, Beboer Christina Hack, Projektleder Århus Kommune Henriette Wülser, Institutionsleder Akaciegården Henrik Kolind, Kommunaldirektør i Roskilde Kommune John Knudsen, Ældrerådsrepræsentant Lars Nielsson, Boligselskabet KAB Lise Wendelboe-Jensen, Sygefaglig leder Niels Anker Jørgensen, Bygherrerådgiver Emcon Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen Rådgivende Ingeniører Rikke Bilde, Skuespiller Rune Ulrik, Madsen, Thora Arkitekter Søren Bønløkke, Socialdirektør i Gentofte Kommune Ældrerådsmedlemmer: Mark Winthrop, repræsentant for Københavns ældreråds boligudvalg Per Schrader, repræsentant for Københavns ældreråds boligudvalg. Tina Nørløv, repræsentant for Københavns ældreråds boligudvalg. Toni Kyhl, medlem af Danske Ældreråds bestyrelse og rep. for plejeboligudvalget. 7

9 1 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS 2010 Koncept for fremtidens plejeboliger 1.1 Ældre er ikke én kategori 1.2 En forståelse af hjem 1.3 Fire boformer et koncept 1.4 Prioritering af variation i byggeriet 1.5 Konceptet i anvendelse 8

10 Ældre er ikke én kategori 1.1 Der bliver mange flere ældre i det danske samfund inden for de kommende årtier. I 2009 var ca danskere over 65 år, svarende til ca. 1/5 af befolkningen. Om 30 år vil der være over 1½ mio. i denne aldersgruppe, viser tal fra Danmarks Statistik. I takt med at den samlede gruppe af ældre stiger, vil flere og flere i denne gruppe være ramt af demenssygdom. Beboerne i fremtidens plejebolig må derfor forventes at have stigende behov for pleje og omsorg. Ældre er ikke én kategori Når man bliver gammel, ældes man. Aldring betyder at ældes, at blive gammel og er analogt med det engelske ord ageing. Ordet aldring understreger den naturlige aldringsproces hos levende væsener og planter fra vækststadiet til døden. Juridisk fastsættes aldersgrænser af lovgivning, og statistisk deles befolkningen over 60 år almindeligvis i unge gamle og gamle gamle ud fra helbred, funktionsbegrænsninger og hjælpebehov. Ofte sættes grænsen ved årsalderen. Men aldring er en individuel proces, som ikke følger kronologisk alder. Den følger af den forudgående opvækst og de tidligere levevilkår. Derfor spiller det individuelle livsløb en langt større rolle end biologisk eller kronologisk alder. Livet er ikke en løbende passage af bestemte aldre, men en sum af øjeblikke, begivenheder i det levede liv. Aldring er en del af den enkeltes levede liv, hans eller hendes liv, hendes eller hans tidsregning. I det perspektiv træder forskellene frem, og den homogene gruppe ældre opløses. Gruppen af ældre mennesker er i dag og i fremtiden præget af stor diversitet. Den individuelle aldringsproces udfolder sig på tværs af etnicitet, religion og socio-kulturelle baggrunde, og det giver sig udtryk i en stor variation og mangfoldighed af holdninger, ønsker, forestillinger og praksis vedrørende liv og død. Hos de større indvandrergrupper, der traditionelt set selv i familien har taget sig af de ældre, må forventes et større ønske om at tage imod offentlige tilbud om ældreomsorg. Vi vil med andre ord i stigende grad møde beboere med andre etniske baggrunde end dansk i fremtidens plejeboliger. Plejeboligerne til de svage ældre skal derfor imødekomme og understøtte de mange forskelligartede behov. Ser vi tilsvarende på variationen over plejeboliger i dag, er billedet i vid udstrækning præget af en one size fits all model. Det er modelprogrammets ambition at give et bud på en mere nuanceret opfattelse af, hvad en plejebolig er. Modelprogrammet for plejeboliger peger derfor på et koncept for fremtidens plejeboliger, som peger på muligheden for at nuancere forståelsen og udformningen af plejeboligen som beboernes sidste hjem. Det forudsætter, at vi har greb om, hvad der tegner oplevelsen af at have hjemme i en plejebolig. 9

11 1.2 En forståelse af hjem Et vigtigt fokus for modelprogrammet er, hvordan den 1. Støtte til at overkomme funktionstab. Hvor stort er den gode plejebolig kan bistå beboerne med at skabe Boform oplevelsen af hjem og hjemlighed og på samme tid lindrende være en bolig funktionstab plejende stiller krav bolig til plejeboligens fysiske indret- 4 - den private ældres fysiske Boform eller 3 psykiske - den sociale funktionstab? Graden af sund og velfungerende arbejdsplads. ning, som skal hjælpe den ældre til at overkomme det, Det er ambitionen, at modelprogrammet kan medvirke vedkommende ikke længere selv kan. til at gøre plejeboligen til et attraktivt tilvalg, som beboeren På tilsvarende vis stiller graden af funktionstab krav til flytter til frem for, at det er oplevelsen af at flytte fra demente den støtte, demente som den ældre har brug for i form af pleje det tidligere hjem, som dominerer. svage ældre og praktisk hjælp. svage ældre Det private, personlige hjem er noget, vi tager for givet, og er en ide, som er så stærkt indarbejdet i vores organisering 2. Orientering mod eksisterende eller nye sociale fælle- af livet og hverdagen, at vi slet ikke tænker over skaber. Hvordan er den ældres orientering mod sociale den. Et hjem er en base, som vi går ud i verden fra og vender fællesskaber? I hvilken udstrækning ønsker den ældre tilbage til. Hjemmet afspejler, hvem vi er, vores rødder at indgå i nye sociale social fællesskaber? orientering og livshistorier, og hjemmet er vores private livs ramme, På tilsvarende vis har den sociale orientering betydning som vi selv etablerer og udbygger gennem hele livet. for den omsorg og sociale støtte, som den ældre Hjem dækker dels over en fysisk ramme omkring oplever behov for. private eller hjemlige gøremål, dels over de sociale aktiviteter, der fylder rammen ud. Altså typisk familien Boform og det, 1 - den private Med udgangspunkt Boform i denne 2 - den erkendelse kollektive kan der opstilles der foregår familien imellem. Det er altså overordnet set en overordnet forståelse af ældres forskellige behov i støttede bolig støttede bolig relation til hjem og til støtte, når de flytter i plejebolig: de to faktorer, der former oplevelsen af hjem. Når ældre får behov for at flytte i en plejebolig, er det betinget af, at de som følge af fysiske eller mentale funktionstab ikke længere er i stand til fuldt ud at opretholde deres eget hjem. Plejeboligen skal altså dels kompensere de ældres funktionstab, dels udgøre en ny ramme om deres sociale aktivitet. I forlængelse heraf kan de behov, der knytter sig til at flytte i plejebolig, beskrives som følger: Hjem funktionsevne udgør den fysiske ramme og yder den støtte, der skal hjælpe beboerne i forhold til deres fysiske og kognitive funktionstab. Hjem udgør den fysiske ramme og yder den støtte, der skal tilpasses beboernes orientering mod socialt fællesskab. - demente svage ældre demente funktionsevne svage ældre social orientering Figuren viser, hvordan beboernes behov kan karakteriseres i forhold til den individuelle sociale orientering og graden af funktionstab + 10

12 En forståelse af hjem 1.2 Hjemlighed I arbejdet med begrebet hjemlighed i forhold til bygningsdesignet og de arbejdsgange, som bygningen danner ramme om, er der behov for en nuanceret forståelse af, hvad begreberne hjem og hjemlighed indeholder. En nærmere forståelse af, hvad hjem er, kan tilvejebringes ved at undersøge begrebets indhold. Til det formål har vi taget afsæt i Ida Wentzel Winthers forskning i hjemlighed. Hjem kan opdeles i følgende kategorier: Hjemmet som idé er de kulturelle værdier og forestillinger, som knytter sig til hjemmet. Hjemmet som rammen om familien og det private hverdagsliv. Hjemmet som base for produktivitet, forbrug og reproduktion. Hjemmet som idé tages for givet og har fået en naturlighedsstatus, som gør, at det undsiger sig diskussion og fornyelse. Taktikker til hjem. At hjemme den er en måde at indtage rum på. Man kan opøve en taktik til at hjemme den på steder, som ikke er ens territoriale hjem, så man kan føle sig hjemme andre steder end derhjemme. Hver enkelt har sin egen måde at hjemme den på fx ved at lade noget ligge, til man næste gang vender tilbage (fx på et hotelværelse eller i en fælles stue). Taktikkerne til hjem omformer det fremmede til noget velkendt. At føle sig hjemme er en stemning, som retter sig mod rum og mennesker, og som kan skabes ved at hjemme den. Stemninger er mobile og kan flyttes. At føle sig hjemme er betinget af genkendelighed, og af at man passer ind. At komme et sted tit bidrager til, at man føler sig mere og mere hjemme. Det er en selvfølgelighed at føle sig hjemme i sit hjem. Gør man ikke det, kan man føle sig hjemløs. Hjemmet som territorium er det konkrete, synlige, sanselige og individuelle hjem. Der hvor man har sine ting. I hjemmet roder vi, laver mad, vasker tøj, og er sammen med familien. Hjemmet er det rum, hvor man fysisk, kropsligt og lokalt er forankret. Stedet hvor man udfolder hjemmelivet. Ofte bliver idéen om hjem slået i stykker eller vendt på hovedet, når man rykker i en plejebolig fra et hjem opbygget gennem et langt liv. Med nuanceringen af hjem-begrebet får vi mulighed for at trække på de tre kategorier taktikker, territorium og stemning i arbejdet med at skabe oplevelsen af hjem. Selvom ideen om, hvad hjem er, svækkes, behøver følelserne af hjemlighed ikke også at gøre det, når blot man er bevidst om at give plads til at kunne hjemme den og derigennem oparbejde personlige oplevelser af hjemlighed i plejeboligbyggeriet. Inden for plejeboligens rammer kan man således arbejde med at skabe oplevelsen af hjem ved at gøre sig bevidst om, forstå og bane vej for taktikker, som kan gøre det muligt for beboerne at hjemme den, etablere den territoriale hjemlighed og skabe stemning af hjem. Støtte til hjemlighed Normalt organiserer og tilrettelægger mennesker selv deres hjem både hvad angår de fysiske rammer, indretning og inventar og de gøremål, husregler og stemninger, der tilsammen udgør en oplevelse af hjemlighed. I plejeboligerne har beboerne begrænsede muligheder for at øve indflydelse på hjemmets fysiske ramme. Her er det medarbejdernes bestemmende indvirkning på regler, gøremål (taktikker) og stemninger (mennesker og genstande), som afgør, om man føler sig hjemme. Derfor skal der både i udformningen af plejeboligens fysiske ramme og i den praksis, der udfoldes på stedet, tænkes over, hvordan der bidrages til beboernes oplevelse af hjemlighed. Stemning og taktikker er mobile størrelser og uafhængige af det territoriale hjem. Derfor repræsenterer de et velegnet udgangspunkt for udvikling af bevidsthed om og konkrete tiltag til, hvordan oplevelsen af hjem skabes. 11

13 1.2 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS soveværelse En forståelse af hjem 3 soveværelse e ad Plejeboligens bestanddele En plejebolig indeholder samme grundlæggende funktioner som en hvilken som helst anden bolig. I modelprogrammet illustreres disse funktioner De enkelte cirklers størrelse afspejler, hvor meget af boligens samlede areal der disponeres til den pågældende funktion. Hjemligheden i cirklerne kan have forskellig karakter i forhold til hjemlighedsmodellen. Hvis hjemmet primært udgøres af de private rum; soveværelse, stue, bad, køkken og entre, lægges der vægt på at understøtte den private oplevelse af hjemlighed og prioritering af private eksisterende sociale relationer. Fællesområder handler primært om gangarealer m.m. Hvis hjemmet ud over den private bolig også udgøres af fællesarealer i form af fællesstuer, køkken, spisestue, badefaciliteter m.m. understøttes en kollektiv oplevelse af hjemlighed og nye sociale relationer prioriteres. fællesbad soveværelse 3 1 ent fællesstuer fælles bad kø ent stue bad soveværelse soveværelse Fællesarealer som fordelingsarealer Privat entre Privat køkken Privat stue Privat bad Privat soveværelse fællesstuer kø ent bad stue 2 s nt Mangfoldighed Det er bl.a. gennem fællesarealernes disponering og anvendelse, at det er muligt at skabe plejeboligens særkende og fælles værdigrundlag. Her kan man vise, hvem man er, hvilket gør det meget lettere for beboere at tage stilling til, om man vil vælge en plejebolig til. stue fællesstuer kø ent bad sove Fællesarealer som fordelingsarealer og stuer Privat entre Privat køkken Privat stue eværelse 2 stue Privat bad Privat soveværelse mindre end I Boform 1 12

14 Fire boformer et koncept 1.3 Anskues beboernes behov for hjem i forhold til funktionstab og i forhold til social orientering, kan der defineres et samlet koncept for fire behovsrelaterede former for hjem inden for rammerne af det, der i dag er plejeboligbyggeri. Hensigten med dette koncept er at nuancere og kortlægge målgruppens behov og dermed opnå bedre muligheder for at bistå beboerne i forskellige situationer med at opretholde eller skabe en god oplevelse af at have hjemme. 4 familiestue demente fællesbad - demente ent fællesstuer 3 bad svage ældre soveværelse bad soveværelse svage ældre - social orientering + fællesstuer kø ent bad stue fællesstuer kø ent soveværelse bad 1 soveværelse stue 2 + funktionsevne 13

15 1.3 MODELPROGRAM FOR PLEJEBOLIGER MARTS 2010 Fire boformer et koncept Boform 1: Den private, støttende bolig er plejeboligen for beboeren med begrænset funktionstab og en social orientering mod familieliv og personlige venner. Det er overvejende egne slægtninge og venner, som udfylder de familiestue fællesbad sociale behov. Beboeren ønsker størst mulig autonomi. Beboeren kan selv klare det meste og har overvejende brug for praktisk hjælp. Særligt trygheden i nemt at kunne tilkalde hjælp er vigtig. Hjemmet udgøres bad af bad det synlige, sanselige individuelle hjem - territoriet. Det skal kunne rumme sociale aktiviteter med familie og venner og plads til personlige ejendele. 4 soveværelse Den private bolig består af privat entre, stor stue, soveværelse, badeværelse og minikøkken. Boform 2: Den kollektive, støttende bolig er plejeboligen for beboeren med begrænset funktionstab. Beboeren ønsker en høj grad af fællesskab med andre ligesindede samt gensidig hjælp og arbejdsdeling. Det er i vidt omfang de andre beboere og personalet, som udfylder de ent ent fællesstuer sociale behov. Som i den private, støttende bolig kan beboeren selv klare det meste, og der er ud over praktisk hjælp vægt bad bad 3 soveværelse på trygheden i hurtigt at kunne tilkalde hjælp. Derudover handler den professionelle støtte om at give opbakning og næring til de sociale relationer beboerne imellem. Hjemmet udgøres ikke alene af den private bolig, territoriet, men også af fællesstuer, køkken, bryggers. Man kan hjemme den i hele huset. Fællesrummene indtages med skiftende gøremål og aktiviteter, og beboerne kan udvikle deres egne taktikker til at skabe hjemlighed. Den private bolig består af entre, stue, soveværelse, badeværelse og eventuelt minikøkken. fællesstuer kø kø ent ent bad bad stue stue fællesstuer kø kø ent ent soveværelse bad bad 1 soveværelse 2 stue stue 14

16 Fire boformer et koncept 1.3 Boform 3: Den sociale, plejende bolig er plejeboligen for beboeren med omfattende funktionstab, som fx fremskreden demens eller stærke fysiske funktionstab. Beboeren familiestue er samtidig udpræget orienteret mod det sociale fællesskab og mod at indgå i nye sociale sammenhænge. fællesbad Det er i denne kategori meget vigtigt at skelne mellem kognitivt velfungerende beboere og beboere med de- bad bad mens, idet ingen af grupperne trives, hvis de bor i samme boenhed. Plejen er fuldt kompenserende i forhold til funktionstabet. Beboeren kan selv klare ganske få handlinger, og soveværelse 4 har brug for megen hjælp, både til personlig pleje og det praktiske. Hjælpemidler præger det visuelle indtryk. Den sociale støtte er ganske omfattende bl.a. fordi kognitivt svækkede beboere kan udvise uhensigtsmæssig social adfærd. Hjemmet udgøres ud over den private bolig, territoriet, af fællesstuer, køkken og have. Man kan hjemme den i hele huset. I fællesrummene skal beboerne have støtte til at foretage skiftende gøremål og aktiviteter, og støtte fællesstuer til taktikker til at skabe hjemlighed. kø ent Den private bolig består af entre, soveværelse og badeværelse. stue 3 ent fællesstuer bad soveværelse familiestue fællesstuer køfællesbad ent soveværelse bad Boform 4: Den private, lindrende bolig er betegnelsen for plejeboligen for yderst svækkede eller syge mennesker, som ikke magter eller ønsker andet end selvvalgt social kontakt med de nærmeste og dem, som yder dem omsorg og lindring. Plejen er fuldt kompenserende med et højt pleje- og tilsynsniveau. Fokus i plejen flytter fra behandling til lindring. Her er støtte til at tage afsked med livet på en god måde i centrum. Hjemmet udgøres af det private værelse med god plads til plejemæssige foranstaltninger og god mulighed for familien og venner at opholde sig også over lidt længere tid. Behovet for genkendelighed er vigtigt. Der skal være plads til personlige ejendele og til de mennesker, som er vigtige for beboeren at have omkring sig. Der er ikke behov for fællesstuer med de øvrige beboere, men i stedet familierum. Den private bolig består af soveværelse og et mindre badeværelse. bad ent fællesstuer 1 soveværelse soveværelse stue 42 3 soveværelse 15

17 1.4 Prioritering af variation i byggeriet I et plejeboligbyggeri vil beboernes behov kunne kategoriseres inden for alle de 4 boformer. Ser man på, hvilke behov den samlede gruppe af kommende beboere har i forhold til deres funktionstab og deres sociale orientering, og efterfølgende placerer hver beboer i den boform, som passer til vedkommende, har man et godt overblik over, hvilke specifikke behov inden for de 4 boformer den enkelte boenhed eller den samlede plejeboligbebyggelse skal rumme. På den baggrund kan omfanget af variation i boligtyper og forholdet mellem private og fælles arealer i forhold til målgruppens behov, prioriteres i de konkrete, lokale projekter. Boenhed for mennesker med demens boform 3 og 4 Boform 3 og 4 illustrerer de behov som kognitivt raske og beboere med demens har. Modelprogrammet peger på nødvendigheden af at adskille beboere med demens fra andre beboere af hensyn til begge gruppers trivsel. Mennesker med demenssygdomme har for størstepartens vedkommende i sygdommens tidlige faser glæde af at opholde sig i fællesskabet (boform 3) og bruger fællesarealerne mere, end de bruger de private arealer. Når sygdommen forværres, mindskes behovet for fællesskab (boform 4). Et demenssygdomsforløb udløser altså 2 forskellige behov for hjem i forhold til sygdommens stadium. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, hvis beboeren kan flytte 1 gang i sygdomsforløbet fra boform 3 til boform 4. En boenhed med kombinationen af boliger med mindre privat opholdsareal, badeværelse og entre i boform 3 og lidt større private arealer med plads til familien, mindre personale fællesstue 4 familie stue 4 badeværelse og ingen entre i boform 4 giver samlet set muligheder for at understøtte beboernes skiftende behov. Samtidig frigøres arealer til at etablere varierede fællesstuer og faciliteter. 4 4 fælles bad 4 fælles stue fællesstue Boenhed for demente - boform 3 og 4 16

18 Prioritering af variation i byggeriet 1.4 Boenhed for svage ældre boform 1 og 2 Boform 1 og 2 illustrerer samme type af behov i forhold til beboernes funktionsnedsættelse men forskellige behov i forhold til det sociale fællesskab. Boenheden for svage ældre med begrænset funktionstab kombinerer boliger med større privat bolig (boform 1) eller mindre privat bolig (boform 2). I den del af boenheden, som har mindre private boliger, konverteres areal fra privatzonen til fællesstuerne, som kan støtte behovet for social interaktion fællesstue fællesstue fællesstue personalerum fællesstue Boenhed for svage ældre - boform 1 og 2 17

19 1.4 Prioritering af variation i byggeriet Boenhed for svage ældre boform 2 og 3 Boform 2 og 3 illustrerer samme type af behov i forhold til det sociale fællesskab, men forskellige behov i forhold til beboernes funktionsnedsættelse. I boform 2 har beboeren begrænset funktionstab og behov for delvis kompenserende pleje. I boform 3 har beboeren omfattende funktionsnedsættelse og behov for fuldt kompenserende pleje. Boenheden for svage ældre med samme behov i forhold til det sociale fællesskab kombinerer boliger med mindre private boliger og et større fællesareal (boform 3) med boliger med et lidt større privat område kombineret med mindre fællesarealer fællesstue fællesstue 3 personalerum fællesstue fællesstue Boenhed for svage ældre - boform 2 og 3 18

20 Konceptet i anvendelse 1.5 De fire boformer giver et overblik over, hvilke behov et plejeboligbyggeri samlet set skal danne ramme om. Konceptet peger på nytten af at være meget bevidst om, hvem det egentlig er, man bygger til, og hvilke behov beboerne har, for at plejeboligbyggeriet kan skabe de bedste rammer for både hjem, arbejdsplads og rutiner. Behovene skal drøftes, og i sidste ende skal det i planlægningen af plejeboligbyggeriet prioriteres, hvilke muligheder der er til stede for at tilgodese beboernes behov i forhold til deres funktionstab og deres sociale orientering. Konceptet kan medvirke til at skabe variation i byggeriet: Brug hjemlighedsbegrebet til at udvikle og udføre en varieret indretning, som tilgodeser de forskellige hjemlighedskategorier. Brug boformsmodellen til at foretage en kortlægning af målgruppens behov. Brug eksemplerne med demensboenheden og de 2 boenheder til svage ældre som inspiration til drøftelse og prioritering af den mangfoldighed og variation, som byggeriet skal indeholde. Se mere om forslag til proces og modelprogrammets anvendelse i Procesdelen. 19

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Modelprogram for plejeboliger Knudstrup, Mary-Ann; Bascon, Domus Arkitekter, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, Socialministeriet,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Hosea Dutschke 12. november 2014 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo i den kærlige kommune? Medmenneskelighed Medborgerskab Kommunen - et kærligt fællesskab Kærlig Kommune er Aarhus Kommunes

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER

EGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER NÅR ATTRAKTIVE ARKITEKTUREN ARBEJDSPLADSER GIVER EN HJÆLPENDE HÅND I FOLKESKOLEN EGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER RUM

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Værdighedspolitik. Proces FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Værdigheds-politik

Værdigheds-politik Værdigheds-politik 2018-2021 for ældreområdet Forord Herlev Kommune kan her præsentere Værdighedspolitik 2018-2021. Med værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle og styrke

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

Baggrund og status på Leve/bo miljø

Baggrund og status på Leve/bo miljø Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/10622 Dato: 03-09-2010 Sag: Baggrund og status på Leve/bo miljø Sagsbehandler: Olai Birch Birgit Gundorph-Malling Planlægningskonsulent Sundhedschef I del-forliget

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE DATO FOR ÆNDRING Værdighedspolitik i Holbæk Kommune Med værdighedspolitikken udstikker vi en retning for, hvordan vi sammen skaber muligheder for, at alle oplever et

Læs mere

Værdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314

Værdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314 Værdig Seniorpolitik SUOC - Team Sundhed og Udvikling 19-12-2018 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe 289053/18 18/1314 Indledning Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup kommune. En vigtig

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 261 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige sammenbyggede boliger indledende spørgsmål

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget at stå

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 5 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET... 7 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Skulh Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK design Forsidefoto:

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen 2019-2022 Pårørende En værdig død Livskvalitet VÆRDIGHED Mad og ernæring Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Selvbestemmelse Sagsnr. 00.15.00-A00.74-18 September

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere