Nyt fra Smedegård en tidlig jernalderlandsby i Thy
|
|
- Else Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TINE NORD RAAHAUGE Nyt fra Smedegård en tidlig jernalderlandsby i Thy Smedegård ved Nors har bidraget betydeligt til forståelsen af dyrelivet og miljøet i Thy s ældre jernalder. Her gennemgås et spændende fund af dyreknogler, og de væsentligste resultater præsenteres. Højt mod nord og langt mod vest. Sådan kunne man med rette beskrive placeringen af den thylandske jernalderbyhøj Smedegård. Byhøjen er dateret til førromersk og tidlig romersk tid, og den har været placeret i et af datidens mest barske naturområder, hvor kraftige vinde har hersket, og hvor det allestedsnærværende sand har føget omkring i et næsten træløst landskab. Omgivelser, der har udgjort en konstant udfordring for de mennesker, der har beboet området, og som på trods af omstændighederne har haft evnen til at overleve. Byhøjen blev udgravet af Thisted Museum i årene , og de fund af dyreknogler, der i den forbindelse dukkede frem af lagene, vidner om, at Smedegård var et sted, hvor hverdagslivet og den til tider barske kamp for at opretholde tilværelsen mødtes med de sydligere egnes mere eksotiske levevis. Smedegård er beskrevet som en byhøj, bestående af tørvehuse, hvor vægkonstruktionen bestod af tørv. Når et hus trængte til at blive udskiftet, så jævnede man det med jorden og byggede ovenpå. Derved opstod der et tykt tørvelag, som dannede gulvet for det næste hus, og hvori knogler og andet affald blev indlejret. Bevaringen af knogler i tørvelaget blev forstærket af, at sedimentet var kridtholdigt, og at man derudover har haft en tradition for at bryde dette kridt og efterfølgende strø det på gulve og gårdspladser. Kridtets basiske egenskaber har haft en gunstig indflydelse på bevaringen af knoglerne. Dateringer af kulstof-14 fra knogler, som kan relateres til de kridtholdige beboelseslag, støtter den arkæologiske datering, som vidner om, at man har beboet byhøjen fra ca 300 f. Kr. til ca 200 e. Kr. Perioden blev kun afbrudt kortvarigt fra ca f. Kr. De arkæologiske facts omkring pladsen er nærmere beskrevet af arkæolog Bjarne Henning Nielsen i Historisk Årbog 1996: og i Skalk 1998/1: B. H. Nielsen stod for udgravningen af Smedegård og har efterfølgende analyseret det arkæologiske materiale. En del botaniske fund, i form af brændte korn og frø, dukkede op i lagene fra Smedegård. Den makrofossile del af projektet er bearbejdet af David Robinson. Hvad knoglerne kan fortælle os En gennemgang af de mange fragmenterede, men ellers velbevarede dyreknogler, giver et spændende og overraskende billede af, hvordan dyreholdet og byhøjens økonomi har været bygget op. Den barske natur, som har hersket i området, har gjort det nødvendigt at udnytte ressourcerne i 23
2 En stor del af knoglerne fra Smedegårdbyhøjen i Thy er sortbrændte, hvilket indikerer, at de har været brugt som brændsel. Foto: G. Brovad. videst muligt omfang, og det ses tydeligt såvel i fordelingen af arter i affaldslagene som i knoglernes bevaringstilstand. For eksempel var langt størstedelen af de knogler, som blev analyseret, meget fragmenterede, og derudover var næsten halvdelen af alle de artsbestemte knogler sortbrændte. Normalt vil man forvente at finde brændte knogler i forbindelse med brandgrave eller ved udgravningen af en nedbrændt hustomt. Mængden af brændte knogler fra Smedegård indikerede imidlertid, at her var tale om noget andet end brændte knogler fra et nedbrændt hus eller to. Her var snarere tale om knogler, der havde været brugt som brændsel, og denne konklusion stemmer godt overens med, hvad vi i øvrigt kender til miljøet og forholdene i Thy omkring år nul. Thy var på det tidspunkt nærmest træløst som følge af det barske klima og sandflugten i området, kombineret med en øget afskovning forårsaget af de folk, der havde boet der siden slutningen af bondestenalderen. Manglen på skov betød, at selv om man var nødt til at bruge træ til tag og de bærende konstruktioner, så blev det almindeligt at benytte tørv til opbygning af væggene i et hus. Det var nødvendigt for jernalderfolket at tænke kreativt i deres daglige omgang med naturen, og det er da også snublende nært at forestille sig, at de mange knogler, som har ligget på pladsen som slagteaffald, har inspireret til brug som brændsel. Måske har man endda systematiseret brugen. Noget kunne tyde på det, for i den store mængde brændte knogler findes der kun 5 elementer med hundegnav (ca. 0,8% af den totale mængde knog- 24
3 ler med bidmærker efter hundegnav), hvilket ellers ses på adskillige af de ubrændte knogler. Kunne det være, fordi man har fjernet knogler til brændsel umiddelbart efter slagtningen? Og hvorfor er der i øvrigt ingen vilde dyr, hunde eller heste repræsenterede blandt de brændte knogler? Var det, fordi man havde en rutine, der gjorde, at brændbare (og dermed brugbare) knogler blev lagt til side i forbindelse med slagtning af bebyggelsens slagtedyr og fordi man ikke samtidig slagtede eller aflivede hunde og heste. Denne fremgangsmåde virker sandsynlig, fordi vi må formode, at den lille mængde vildt, man nedlagde, blev jaget på andre tidspunkter, og at knoglerne fra denne gruppe ikke i sig selv var talrige nok til, at man fandt det besværet værd at gemme dem. Man kan også forestille sig, at dyrene har haft forskellig status, og at der derfor var forskel på, hvilke knogler man anså som egnede til brændsel. Hvorvidt det faktum, at der kun findes brændte knogler fra de traditionelle slagtedyr, skyldes en rituel tankegang eller blot var en praktisk foranstaltning, kan ikke afgøres. At knoglerne er meget fragmenterede, kan i øvrigt kædes sammen med teorien om, at de har været brugt som brændsel. Det er oplagt at slå knoglerne i stykker, fordi forbrændingsprocessen derved forløber bedre. Det skyldes, at overfladen bliver større, når knoglen bliver udsat for brud. Smedegårdbyhøjen er yderst interessant set med en zoologs øjne. Forholdet mellem knoglerne fra de hyppigst forekommende arter viser, at får har haft en dominerende rolle i den thylandske jernalderbondes husholdning. Fåret er et dyr, der normalt er nemt at holde. Det kræver ikke opstaldning om vinteren, det har klaret sig glimrende ved at græsse på de fugtige enge i datidens nærmest træløse Thy, og det er, ikke mindst, et dyr med en bred nytteværdi. Det udgør ikke blot en kødressource i form af lam og overskudsindivider fra den voksne besætning, men fåret er også leverandør af uld, og dette råstof ved vi, at man har brugt på Smedegård. Det vidner fund af tenvægte om. Og så er fåremælk jo heller ikke at foragte, hvad enten man forarbejder den i produktionen af ost eller man indtager den, som den er fra naturens side. Fåret har ikke været enestående i jernalderbyens husdyrbrug. Kvæget har græsset side om side med fåret, omend mindre talrigt. Tand- og kæbefragmenter af kvæg er blevet undersøgt for slid og for tidspunktet for tændernes frembrud i kæben, og det har vist, at en meget stor del af kalvene blev slagtet inden for de første par levemåneder. Det voksne kvæg har derimod haft varierende slagtealder. Et sådant slagtemønster vidner om, at man har haft kvæget som kødressource, men at det først og fremmest har været holdt på grund af mælkeproduktionen. Vi har ingen sikre beviser for, at mælk er blevet drukket, som vi gør det i dag. Måske har jernalderbonden ikke kunnet tåle den rene mælk, hvilket er normalt for mange asiatiske og afrikanske kulturer i dag. Denne intolerance over for mælk hos den voksne skyldes en manglende evne til at danne laktase i forbindelse med fordøjelsen af mælk. Laktase bruges til at nedbryde mælkesukkeret (laktosen). Og da mælk kun er noget som mennesket og andre pattedyr har behov for i den første tid efter fødslen, mister man helt naturligt evnen til at danne laktase senere i opvæksten. I enkelte kulturer, heriblandt den nordvesteuropæiske, har man imidlertid fortsat drukket mælken som voksen, og har dermed udviklet en evne til at synteti- 25
4 sere laktase gennem hele livet. Hvorvidt jernalderbonden i Thy har haft denne evne til at udnytte den rå mælk, er ikke til at sige måske har mælken i stedet været forarbejdet til yoghurt og ost. Fund af sikar tyder på, at forarbejdning af mælken har fundet sted i en eller anden form. Hvorvidt det har været tale om fåremælk, gedemælk eller mælk fra kvæg, kan imidlertid ikke afgøres ud fra fundene af sikar. Man har holdt meget få svin på pladsen, og det skyldtes ganske givet omgivelsernes beskaffenhed. Det omkringliggende land har været domineret af engområder og græsenge. Skoven har kun været meget begrænset udbredt, og netop det forhold har været hovedårsagen til de få svin. Svin holder meget af at gå og rode i jordbunden. De vender jorden og kan nemt finde deres føde i skovbunden. At have dem gående på en græseng ville derimod hurtigt ødelægge engen, så den ikke kunne anvendes til græsning for de andre græssende husdyr. Heste var der en del af på Smedegård, om end det stadig var et fåtal sammenlignet med kvæget og de mange får. Hestene har formodentlig været brugt som både træk- og ridedyr, ligesom man har slagtet dem ved givne lejligheder. Der er ikke fundet arkæologiske beviser for brugen af hesten, og heller ingen deformation af den nedre del af mellemfodsknoglen. Denne misdannelse er ellers et typisk tegn på, at dyret har været brugt som trækdyr. Men aldersfordelingen af dyrene, bestemt ud fra fund af sliddet på tænderne, giver alligevel et billede af et varieret hestehold, hvor flokken har talt individer af forskellig alder. Og hvad med hundene? Ja, en decideret inddeling i racer ser man ikke, men man kan konstatere, at de hunde, som løb rundt på pladsen, har mindet om nutidens spidshunderacer i formen. Man kender allerede spidshunde og mynder fra dansk jernalder, og derfor blev knoglerne fra Smedegård undersøgt for at se, om man kunne henføre hundene til en af disse grupper. Målinger og estimater af henholdsvis kraniets basallængde og tætheden af tændernes placering i underkæben giver et godt billede af størrelse og form. Basallængden afslører, om der er tale om en stor eller lille hund, og graden af tæthed af tændernes placering (også kaldet compactness) udtrykker længden af snuden, og dermed om det har været en myndelignende hund eller en hund med et kortere snudeparti, som vi ser det hos spidshundene. Undersøgelserne blev til sammenligning udført på moderne eksemplarer af racerne, og resultatet var, at man ikke har haft mynder på Smedegård, men derimod større spidshunde. Naturen omkring Smedegård De vilde dyr er meget sjældent fundet blandt knogleresterne, og under 1% af de bestemte knogler kan henføres til denne gruppe. Men selv om der er en begrænsning i antal, så er det tydeligt, at de arter, der dukker frem, overvejende er dem, som er tilpasset det åbne landskab. Skovrelaterede arter som kronhjort og rådyr er kun registreret på baggrund af enkelte knogler. Og det på trods af, at kronhjortens knogler ligner kvægets i størrelse og kompakthed. Det samme gælder for rådyret og fåret, så der er altså ingen grund til at forestille sig, at man ikke finder disse to vilde arter på grund af de bevaringsmæssige forhold. I stedet forekommer det oplagt at forestille sig, at de kun har været i området i et meget begrænset antal. Det stemmer godt 26
5 Et mellemfodsben fra et æsel blev fundet blandt de mange knoglefragmenter, der fremkom af lagene. Dette er det tidligste fund af æsel i Danmark. En knogle fra Store Valby, som kan tidsfæstes til middelalderen, udgør det eneste andet håndgribelige bevis på æslets tilstedeværelse i dansk forhistorie. Fundet er beskrevet af Tove Hatting i Steensberg og Christensens Store Valby fra Foto: G. Brovad. overens med den beskrivelse af landskabet, som vi allerede har stiftet beskendskab med, og som fortæller os, at landet omkring Smedegård var udpræget åbent. Vender vi blikket mod fangsten af fugle, så tegner der sig et billede af en varieret fangst, men med dominans af de arter, der holder til i det åbne land. Sandsynligvis vidner det om, at man udnyttede ressourcerne i den udstrækning, man kunne. På samme måde forholder det sig med de fiskeknogler, der er dukket op. De fortæller os, at fiskeriet har fundet sted i såvel saltvand som ferskt og brakt vand. Knoglerne fra Smedegård udgør på mange måder et spændende og unikt fund. Ikke blot fordi byhøjen har været særegen for sin tid, i og med at den har været beboet inden for et langt tidsrum, men i høj grad fordi man i forbindelse med udgravningen af Smedegård har lagt stor vægt på de naturvidenskabelige analyser. Store dele af den opgravede jord er blevet soldet, og det har frembragt et spændende billede af udbredelsen af fisk, fugle og småpattedyr. Et eksempel er de adskillige hundrede knogler fra mus, som dukkede op af jorden, og hvoraf en stor del kunne bestemmes til husmusen. Det lyder måske ikke umiddelbart så eksotisk, men faktisk er husmusen kun fundet én gang tidligere i dansk forhistorie, og det er endog på den tid-svarende byhøj Mellemholm, der også er placeret i det nordjyske. Det er naturligvis klart, at eftersom mus har en tilbøjelighed til at grave sig ned gennem lagene, så kan man argumentere for, at fundet af mus i virkeligheden ikke er så stort. For at imødegå dette problem er kun medtaget de knogler med en patina som resten af materialet fra Smedegård. Og argumentet for musens tilstedeværelse i Thy i ældre jernalder er, at selv om fundet måske udtrykker en overvurdering af antallet af mus, så er det stadig højst sandsynligt, at husmusen har været der dengang. Birkemusen, som i dag er begrænset til netop Thy, finder vi også i knogleresterne fra Smedegård. Sammen med skovmusen og/eller halsbåndsmusen samt et fund af muldvarp vidner det om, at selv om Thy var nærmest træløst og ikke umiddelbart udgjorde en egnet habitat for disse arter, så har det omgivende land bestået af små 27
6 Fundet af et næsten intakt skelet af en hane fortæller om det tidligste danske hønsehold. Bemærk de veludviklede sporer på benene. Foto: G. Brovad. spredte hegn og krat, hvor de skovkrævende arter har kunnet finde en niche. Og selve byhøjen har måske også udgjort en niche for flere af de fundne arter, heribland frøer, tudser, og husmus. B. H. Nielsen indleder sin artikel i Historisk Årbog 1996 med at konstatere, at»fra den tid da Alexander den Store erobrede østen, mens Romerriget nåede sit højdepunkt og næsten så sin undergang i møde, lå en lille landsby ved verdens ende og passede sit.«denne bemærkning er muligvis ganske passende, og så måske alligevel ikke helt. For gemt i knoglerne fra Smedegård var to fund, der i høj grad stiller spørgsmålstegn ved, hvor isoleret man har været i det høje nord. En mellemfodsknogle fra et æsel og et næsten intakt skelet af en hane vidner om, at der må have været kontakt med de sydligere beliggende egne. Det kan have været en handelsbaseret kontakt med de lokale indfødte, eller måske direkte med romerne. Måske har man handlet med lokale varer, eller måske eftertragtede man de mere eksotiske varer fra Romerriget. Glas, mønter og våben kan have indgået i handlen, ligesom et nyt og særpræget dyr som hanen må have tiltrukket sig thyboernes interesse. Og så er det ikke svært at forestille sig en handelsrejsende, der transporterer sine varer på ryggen af et æsel og som overtales til at lade transportmidlet indgå i en handel. Måske er det forklaringen på, at vi finder både hanen og æslet på Smedegård. I hvert fald er begge fund enestående, og man får en helt klar fornemmelse af, at dyrene har haft en særlig status. Og det forstærkes yderligere af, at hanen ser ud til at have været begravet, da der ingen snitmærker er på skelettet, samtidig med at fundet er næsten intakt. Sluttelig skal vi altså forestille os en landsby med får græssende på de omkringliggende enge sammen med kvæg og enkelte geder. Landsbyen har genlydt af dagligdagens aktiviteter, iblandet hundenes glammen og skriget fra et enkelt svin i ny og næ. Og selv om hverdagen i et mere eller mindre træløst landskab må have været en udfordring, så har man fundet ud af at klare sig. Ikke bare fra hånden og i munden, men sikkert ganske udmærket. I hvert fald er det en kendsgerning, at Smedegård var beboet i næsten 500 år. 28
I årene foretog Nordjyllands Historiske Museum omfattende arkæologiske udgravninger forud for opførelsen af det
Sune Elskær Danmarks ældste kat Af Niels Haue I årene 2014-15 foretog Nordjyllands Historiske Museum omfattende arkæologiske udgravninger forud for opførelsen af det nye supersygehus i det østlige Aalborg.
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereSkævingegård. Af: Esben Aarsleff
Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Nationalmuseets udgravning ved Tissø sept.-okt. 2012 - Midtvejsorientering
Kalundborg Arkæologiforening Nationalmuseets udgravning ved Tissø sept.-okt. 2012 - Midtvejsorientering Vi skulle bistå Nationalmuseet i forbindelse med Lars Jørgensens forskningsprojekt om førkristne
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereFinérvej, Gadstrup sogn
Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereOBM 7746, Grandvej, etape 2.
OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Algade 33, Aalborg Hvad fundene fortæller J.nr. ÅHM 6488 November 2016 Ved Jeanette Ladefoged Halkier Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereHvidebæk Fjernvarmeværk
Hvidebæk Fjernvarmeværk Udgravningsberetning over arkæologiske undersøgelser forud for opførsel af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mereSVM Slagelse Eggeslevmagle, Hemmeshøj sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 44.
SVM1366 8 Slagelse Eggeslevmagle, Hemmeshøj sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.05. Sb.nr. 44. Kampagne: 16 11 2012 KUAS nr. 2011 7.24.02/SVM0014 Registrering af genstande fremkommet
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereBygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr.
Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn Stednr.: 160512 HOM2520 Grøft 1 Grøft 2 Resume Forundersøgelsen har vist
Læs mere4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysumgårde Tre hustomter fra yngre bronzealder/ældre jernalder J.nr. ÅHM 6279 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereBygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.
Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereSdr. Tranders II Den manglende brik i landsbyens bebyggelsesudvikling
Sdr. Tranders II Den manglende brik i landsbyens bebyggelsesudvikling Af Lars Egholm Nielsen I bakkerne vest for landsbyen Sdr. Tranders har museet gennem en årrække undersøgt store arealer forud for moderne
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereI dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.
Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereSMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen
SMS 654, Hellegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK
Læs mereArkæologisk udgravnings Rapport
Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereVindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn
Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport NÆM 1999:113 H.C. Andersensvej, Lille Næstved Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. sted.nr. 04.05.07 Undersøgelsens forhistorie: Næstved Museum foretog prøvegravning
Læs mereKopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)
VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereVSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt
VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse
Læs mereVHM 00163 Gammel Hjallerup
VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereOBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)
OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mere-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-
-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT. Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj. Anne-Louise Haack Olsen
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj Anne-Louise Haack Olsen Baggrund for undersøgelsen I marts/april 2009 undersøgte Museet
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereKulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup
Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereRapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009
VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise
Læs mereOBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø
OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bonderup Bakker Boplads med stormandsgård i tre faser fra ældre jernalder. J.nr. ÅHM 6332 Marts 2015 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereHøjbakkegård. TAK 1671 Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger ved Højbakkegård. tlf.:
Højbakkegård TAK 1671 Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger ved Højbakkegård Af Lotte Reedtz Sparrevohn, arkæolog, Kroppedal Museum www.kroppedal.dk tlf.: 43 30 30 00 HØJBAKKEGÅRD TAK 1671 2
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs merePattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118
Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum En zooarkæologisk gennemgang af udvalgte knogler fra KHM 1556, Brødregade 6/Rådhusstræde 4
Læs mere