Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
|
|
- Stig Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
2 Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan for Føring ved hændelser med kemiske stoffer består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet. En rammeplan der primært retter sig til uddannelsesplanlæggeren. Et vejledende skema der primært retter sig mod underviserne, deltagerne og uddannelsesplanlæggeren samt en vejledende læreplan der primært retter sig mod undervisere og uddannelsesplanlæggeren. Uddannelsesbeskrivelse side 3 Uddannelsens rammeplan side 6 Uddannelsesbeskrivelsen beskriver en række overordnede forhold vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelsens gennemførelse. Den indeholder didaktiske elementer som uddannelsens formål, rammer og vilkår. Uddannelsens rammeplan beskriver de nødvendige forudsætninger hos deltageren samt uddannelsens kompetencemål og indholdstemaer. Rammeplanen angiver, hvordan uddannelsesbeskrivelsen omsættes til konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Det vejledende skema er underviserens arbejdsredskab. Det er en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens indholdselementer, disses rækkefølge og tidsanvendelsen. Den vejledende læreplan er uddannelsesplanlæggerens og underviserens værktøj for selve tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet for de kommende deltagere. Læreplanen kobler kompetencemål, indholdstemaer og evalueringsformer med konkrete eksempler på organisering af læreprocessen, materialer og tidsanvendelsen. Beredskabsstyrelsen Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer 1. udgave, september
3 Uddannelsesbeskrivelse 1 Uddannelsens overordnede bestemmelser Uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer gennemføres med henblik på, at få ajourført og videreudviklet holdlederens tekniske og taktiske kompetencer inden for føring af mandskabet under indsatser med hændelser med kemiske stoffer. Uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er ikke en obligatorisk del af Holdlederuddannelsen i Redningsberedskabet, men anbefales gennemført hvert femte år. Målgruppe Kurset henvender sig til personer, der virker som holdledere i redningsberedskabet, og som målrettet søger at udvikle sine tekniske og taktiske kompetencer inden for føring af mandskabet under indsatser med hændelser med kemiske stoffer. 2 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er, at deltageren ajourfører og udvikler sine kompetencer, til at kunne virke som holdleder for førsteudrykningen på et skadessted med hændelser med kemiske stoffer. Der vil i uddannelsen blive lagt vægt på, at deltageren udvikler egne kompetencer, til at kunne vurdere, iværksætte og lede de indsatser, en holdleder typisk vil kunne komme ud for på et skadessted med hændelser med kemiske stoffer. Der vil i uddannelsen være fokus på: Føring Taktik Teknik Sikkerhed Herved vil holdlederen udvikle sine kompetencer i sit virke som fører for eget mandskab, herunder sit samarbejde med indsatslederen. Uddannelsens kompetencemål Formålet med uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer konkretiseres under de anførte kompetencemål i rammeplanen. I kompetencemålene er fokus på, hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til beslutnings- og handlekompetencer hos holdledere i redningsberedskabet. 3 Uddannelsens rammer og vilkår Varighed og struktur Uddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, at deltageren primært ajourfører og udvikler sine kompetencer som holdleder gennem løsning af praktiske opgaver med stigende kompleksitet og sværhedsgrad under forskellige indsatslignende forhold. Uddannelsen varer 2 dage, og gennemføres som internatkursus. Udover undervisningen i dagtimerne, må der påregnes aktiviteter om aftenen. 3
4 Kompetenceprofil 1 Der anvendes ikke kompetenceprofil på uddannelsen, men deltageren kan med fordel overveje egne kompetencer og forudsætninger, og drøfte disse med egen myndighed, såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende. Bedømmelse og uddannelsesbevis Deltagerens læringsfremskridt vurderes kontinuerligt gennem uddannelsens forløb, hvor den enkeltes deltagelse, præstation og læring holdes op mod kompetencemålene og indholdstemaerne for uddannelsen. Der udstedes uddannelsesbevis. 4 Uddannelsens gennemførelse Læringsforståelse I uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer forstås læring som en individuel proces med en individuel virkning, som igangsættes gennem samspil med øvrige deltagere, undervisere, det faglige stof samt erfaringer fra den daglige opgaveløsning i Redningsberedskabet. Det betyder, at der i selve gennemførelsen af uddannelsen lægges vægt på følgende: Læring sker på forskellige måder hos deltagerne. Læring kræver aktiv deltagelse. Deltagerne inddrager situationer og eksempler fra Redningsberedskabet i opgaveløsningerne. Deltagerne overfører viden og erfaringer fra hverdagen til uddannelsessituationen og modsat. Kompetencer udvikles som en integreret proces, hvor viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til konkret beslutnings- og handleevne i deltagerens operative virke i redningsberedskabet og stillingtagen til virket som holdleder. Denne læringsforståelse fletter sig ind i alle aspekter af uddannelsen. Tilrettelæggelse af undervisningen Metodisk gennemføres uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer gennem sparring, supervision og feedback i en vekselvirkning mellem korte teoretiske oplæg, praksisnære opgaver og øvelser samt undervisningsøvelser. Der gennemføres både teoretiske og praktiske lektioner, men med hovedvægten på de praktiske. Indholdsmæssigt arbejdes der i uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer med afsæt i deltagerens viden og erfaring fra såvel praksis som det i uddannelsen allerede gennemgåede indhold, ligesom der tages afsæt i deltagerens erfaringer og personlige kompetencer holdt op mod teori. 1 Læs mere om kompetenceprofil: Lene Hald og Jan Hansen, Læringscirklen, Beredskabsstyrelsen
5 Igennem uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer arbejdes der i løsningen af de praksisnære opgaver, både inden for hvert kompetencemål og i uddannelsen som helhed, med en stigende kompleksitet og sværhedsgrad under de forskellige indsatslignende forhold, som en holdleder kan komme ud for under indsats. Gennem uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer trænes og udvikles deltagernes kompetencer, så de vil kunne varetage føringen, den tekniske og taktiske ledelse samt sikkerheden under førsteindsatsen på et skadested med hændelser med kemiske stoffer. 5
6 Uddannelsens rammeplan 1 Deltagerne Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages i uddannelsen Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages løbende i uddannelsen og bruges af underviseren i gennemførelsen af uddannelsen. Dette sker i forbindelse med den kontinuerlige evaluering af læreprocessen og undervisningens virkning. Det er en forudsætning, deltagerne har gode læsefærdigheder og evne til at tilegne sig teoretisk stof. Det er en forudsætning, at deltagerne har bestået holdlederuddannelsen 2, og vedligeholdt sin uddannelse gennem de årlige øvelser. 2 Kompetencemål og kompetenceniveauer Målene for uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er formuleret som kompetencemål. Dette indebærer, at der i målene er fokus på hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til handling i relation til deltagerens løsning af de forskellige opgaver på et skadested. Kompetencemål for uddannelsen Kompetencemålene beskriver hvilke arbejdssituationer og arbejdsopgaver deltageren skal kunne løse efter gennemførelse af uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer. Kompetencemålene for uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er følgende: 1. Deltageren som holdleder fører førsteudrykningen, herunder indgår i samarbejdet med indsatsleder redningsberedskab, politi, sundhedsberedskab og andre relevante aktører på et skadested. 2. Deltageren iværksætter med baggrund i sine taktiske og tekniske færdigheder selvstændigt en effektiv og sikker førsteindsats ved hændelser med kemiske stoffer, anvender relevante vejledninger og gennemfører dele af endelig indsats under anvisning fra indsatslederen. 3. Deltageren overvåger eget mandskabs sikkerhed på skadestedet, herunder risikovurderer og træffer beslutning om afhjælpende + forebyggende foranstaltninger. Indholdstemaer Indholdstemaerne beskriver i overskrifter de emner, der indgår i uddannelsen. Indholdstemaerne er således de særlige faglige områder, som underviseren skal bygge undervisningen på, for at deltageren opnår den ønskede handlekompetence. Indholdstemaerne for hvert kompetencemål er følgende: 2 Holdlederuddannelsen, Beredskabsfaglig del (fra 2014) eller Holdleder BRAND (før 2014). 6
7 1. Deltageren som holdleder fører førsteudrykningen, herunder indgår i samarbejdet med indsatsleder redningsberedskab, politi, sundhedsberedskab og andre relevante aktører på et skadested. Beredskabets opbygning Organisering af indsatsområdet Holdlederens opgaver Ledelse af indsatsen på et skadested Følgeskadebekæmpelse Føring Kommunikation SINE 2. Deltageren iværksætter med baggrund i sine taktiske og tekniske færdigheder selvstændigt en effektiv og sikker førsteindsats ved hændelser med kemiske stoffer, anvender relevante vejledninger og gennemfører dele af endelig indsats under anvisning fra indsatslederen. Organisering af skadested og grundlæggende taktik ved hændelser med kemiske stoffer Materielkendskab Situationsbedømmelse Taktiske tilgange og tekniske emner 3. Deltageren overvåger eget mandskabs sikkerhed på skadestedet, herunder risikovurderer og træffer beslutning om afhjælpende + forebyggende foranstaltninger. Sikkerhed på skadestedet Sikkerhedsregler Arbejdsmiljø Vægtningen af indholdstemaerne På baggrund af den enkelte deltagers kompetencer skal opmærksomheden løbende rettes imod deltagernes forudsætninger undervejs i uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer. Som en del af planlægningen af undervisningen kan der også foretages en justering/prioritering af den tid, der anvendes til hvert indholdstema i det konkrete uddannelsesforløb. Ansvaret for dette planlægnings- og gennemførelsesarbejde påhviler den uddannelsesansvarlige. Det er således et krav, at alle indholdstemaer indgår i uddannelsen, men den præcise vægtning mellem indholdstemaerne sker under hensyntagen til deltagernes forudsætninger, de praktiske rammer samt en kontinuerlig vurdering af undervisningssituationen i uddannelsen. En vejledende vægtning og præcisering af indholdstemaernes emner for en typisk deltager fremgår af den lokalt udarbejdede vejledende læreplan, ligesom en vejledende tidsanvendelse for indholdstemaerne fremgår både af den vejledende læreplan og det vejledende skema. 7
8 3 Organisering af læreprocessen Uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er en faglig uddannelse på mellemlederniveau, og metodevalgene har et kombineret perspektiv. For det første skal metodevalgene støtte og styrke deltagerens læreproces. For det andet er metodevalgene også en del af det indhold, som deltagerne på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer skal arbejde med som en del af udviklingen af uddannelsen. Det betyder, at der lægges vægt på, at der i uddannelsen benyttes et bredt metoderepertoire og valg af arbejdsmåder, der er repræsentative for de metoder og arbejdsprocedurer som til dagligt benyttes i Redningsberedskabet, og som understøtter tilegnelsen af praktiske færdighedsmæssige handlekompetencer inden for faget. I forbindelse med organiseringen af læreprocessen i uddannelsen lægger læringsforståelsen, kompetencemålene og indholdstemaerne op til valg af undervisningsmetoder og måder at lære på, som er kendetegnede ved at: - Læringen er opgave- og oplevelsesorienteret. - Det teoretiske stof integreres i de praktiske opgaver. - Læringen har høj deltageraktivitet og dialog i undervisningssituationen. - Læringen skaber refleksion hos deltageren. Undervisningsmetoder i uddannelsen Den nødvendige teori er integreret i den praktisk betonede del af undervisningen i størst mulige omfang. Deltageren på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer præsenteres eksempelvis for følgende undervisningsmetoder og måder at lære på: Praktisk betonede og færdighedsunderstøttende metoder som færdighedstræning og fokuseret træning Håndtering af cases / problemstillinger med stigende sværhedsgrad og kompleksitet Opgaveløsninger i virkelighedsnære situationer Samarbejde i teams og mindre grupper til løsning af opgaver Interviews og to-mandsdrøftelser imellem deltagerne Individuelle refleksionsøvelser Samtale- og dialogundervisning Oplæg 4 Evaluering Evalueringen på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er målrettet tre forskellige områder og gennemføres ved anvendelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Den tredelte evaluering består af: En evaluering af deltagerens udbytte og præstation fortløbende gennem uddannelsen En kontinuerlig evaluering af deltagernes læreproces i form af deltagernes jævnlige refleksioner over egen arbejdsform og læring undervejs i uddannelsesforløbet En kontinuerlig evaluering af undervisningens virkning i form af underviserens og deltagerens refleksioner over undervisningens effekt holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. 8
9 Med den tredelte evaluering opnås en helhedsorienteret evaluering, hvor der er sammenhæng mellem læringsforståelsen, de gennemførte læreprocesser og evalueringerne. Evaluering af deltagerens udbytte, præstation og læreproces Udgangspunktet for evalueringen af deltagerens udbytte, præstation og læreproces foregår ved, at deltageren med fokus på områderne: Føring Taktik Teknik Sikkerhed støttes i refleksioner over deres præstationsniveau og den kompetencetilvækst, som de selv, meddeltagerne og underviseren vurderer, at de har opnået i forhold til planlagte mål. Den kontinuerlige evaluering af deltagerens udbytte, præstation og læreproces foregår dels løbende på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og metoder, samt i forbindelse med fastsatte delmål undervejs i trænings- og uddannelsesforløbet. Evaluering af undervisningens virkning Udgangspunktet for evalueringen af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår dels ved, at deltageren støttes i refleksioner over deres mestringsniveau og eget virke i opgaveløsningerne holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer, dels ved at underviseren vurderer deltagerens kompetencetilvækst, præstationsniveau og virke i træningen holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Den kontinuerlige evaluering af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår løbende på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Prøve/certificering Der afholdes ingen afsluttende certificering på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer. Fravær Fravær håndteres i henhold til Generelle bestemmelser for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed. 5 Andet Underviserforudsætninger For at tilrettelægge, gennemføre og evaluere enkeltlektioner i faget skal underviseren have bestået og ajourført kompetencerne: - Holdlederuddannelsen/Holdleder BRAND. - Voksenpædagogisk Grunduddannelse/Hjælpeinstruktør. 9
10 For at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere faget skal underviseren have bestået/gennemført og ajourført kompetencerne: - Voksenpædagogisk videreuddannelse/faginstruktør. - Indsatslederuddannelsen. - Indsatskemi 10
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver Den samlede uddannelsesplan for Føring ved redningsopgaver
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med brand
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med brand Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med brand Den samlede uddannelsesplan for Føring ved hændelser
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017
Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere
Funktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. Side 1 af 9 INDHOLD 1. Forudsætninger... 3
Læs mereBeredskabsstyrelsens evaluering af tilsynsbesøg ved Østjyllands Brandvæsen
Østjyllands Brandvæsen Att. Lene Østergaard Hansen Ny Munkegade 15 8000 Aarhus C 8. november 2017 Beredskabsstyrelsens evaluering af tilsynsbesøg ved Østjyllands Brandvæsen Beredskabsstyrelsen I forlængelse
Læs mereSoMe i kriser. - Sociale medier brugt i krisekommunikation
SoMe i kriser - Sociale medier brugt i krisekommunikation SoMe i kriser - Sociale medier brugt i krisekommunikation Den samlede uddannelsesplan for kurset SoMe i kriser Sociale medier brugt i krisekommunikation
Læs mereLæringsplan. Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse
Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. 20.december 2017 Beredskabsstyrelsen Datavej
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014
Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet
Læs mereRedningshund. Uddannelse for redningshundefører og hund
Redningshund Uddannelse for redningshundefører og hund Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Uddannelse Redningshund Den samlede uddannelsesplanen for Uddannelse Redningshund
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne
Læs mereIndsats. Grunduddannelse Indsats
Indsats Grunduddannelse Indsats Grunduddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.
Læs mereVedligeholdelsesuddannelse indsats Sønderborg Brand & Redning -/JG
Vedligeholdelsesuddannelse indsats 2017 0 Vedligeholdelsesuddannelse indsats 2017 I den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse skal redningsberedskabet søge at: inddrage identificerede risikoelementer
Læs mereIndsats. Funktionsuddannelse Indsats
Indsats Funktionsuddannelse Indsats Funktionsuddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereIndsats. Grunduddannelse Indsats 2017
Indsats Grunduddannelse Indsats 2017 Grunduddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplan for Grunduddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereKompetencer. Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne
Kompetencer Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne Kompetencer Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne.
Læs mereIndsats. Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013
Indsats Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013 Indsats/Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013 januar 2011 Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013 Den samlede uddannelsesplanen for Overgangsuddannelse
Læs mereIndsats. Funktionsuddannelse Indsats 2017
Indsats Funktionsuddannelse Indsats 2017 Indsats/Funktionsuddannelse Indsats Marts 2017 Funktionsuddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereObligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023
Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023 - Holdlederniveau Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. Side 1 af 8 INDHOLD 1. Forudsætninger...
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereKøbenhavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps. Læreplaner - Grunduddannelse. Version 1.1 - jan. 2012
Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps Læreplaner - Grunduddannelse Version 1.1 - jan. 2012 Grunduddannelse for brandkadetelever i Københavns Brandvæsen. Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps Målgruppe
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereMit indlæg omkring transfer
Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereTeamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?
Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare
Læs mereI faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.
Læreplan PASE 1. Identitet og formål 1.1 Identitet PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)handler om privatøkonomi og læren om at kunne indgå, kollegialt og professionelt,
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereStabsstøtte og Teknisk Service. Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet
Stabsstøtte og Teknisk Service Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service Den samlede uddannelsesplan for
Læs mereKompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole
Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator
Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereUddannelsesplan. Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter. Version 1, september 2014.
Uddannelsesplan Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter Version 1, september 2014. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april
Læs mereIndsats. Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Manuelt og Holdlederniveau
Indsats Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Manuelt og Holdlederniveau Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Obligatorisk efter- og
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereUndervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del
Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33
Læs mereMålrettet kompetenceudvikling. diplomniveau
Målrettet kompetenceudvikling på akademi- og diplomniveau Kompetenceudvikling ved brug af moduler på hhv. Kommunomuddannelsen, som foregår på akademiniveau og Den Offentlige Lederuddannelse, som foregår
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereUddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen
Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 011 Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen bekendtgørelse nr.157 af 3/ 011 uddannelserne i indgangen
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs mereLæring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.
Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereDiplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud
Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereHelhedsorienteret Projektledelse
Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereLæs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje
Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mere