Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer"

Transkript

1 Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer

2 Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan for Føring ved hændelser med kemiske stoffer består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet. En rammeplan der primært retter sig til uddannelsesplanlæggeren. Et vejledende skema der primært retter sig mod underviserne, deltagerne og uddannelsesplanlæggeren samt en vejledende læreplan der primært retter sig mod undervisere og uddannelsesplanlæggeren. Uddannelsesbeskrivelse side 3 Uddannelsens rammeplan side 6 Uddannelsesbeskrivelsen beskriver en række overordnede forhold vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelsens gennemførelse. Den indeholder didaktiske elementer som uddannelsens formål, rammer og vilkår. Uddannelsens rammeplan beskriver de nødvendige forudsætninger hos deltageren samt uddannelsens kompetencemål og indholdstemaer. Rammeplanen angiver, hvordan uddannelsesbeskrivelsen omsættes til konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Det vejledende skema er underviserens arbejdsredskab. Det er en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens indholdselementer, disses rækkefølge og tidsanvendelsen. Den vejledende læreplan er uddannelsesplanlæggerens og underviserens værktøj for selve tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet for de kommende deltagere. Læreplanen kobler kompetencemål, indholdstemaer og evalueringsformer med konkrete eksempler på organisering af læreprocessen, materialer og tidsanvendelsen. Beredskabsstyrelsen Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer 1. udgave, september

3 Uddannelsesbeskrivelse 1 Uddannelsens overordnede bestemmelser Uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer gennemføres med henblik på, at få ajourført og videreudviklet holdlederens tekniske og taktiske kompetencer inden for føring af mandskabet under indsatser med hændelser med kemiske stoffer. Uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er ikke en obligatorisk del af Holdlederuddannelsen i Redningsberedskabet, men anbefales gennemført hvert femte år. Målgruppe Kurset henvender sig til personer, der virker som holdledere i redningsberedskabet, og som målrettet søger at udvikle sine tekniske og taktiske kompetencer inden for føring af mandskabet under indsatser med hændelser med kemiske stoffer. 2 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er, at deltageren ajourfører og udvikler sine kompetencer, til at kunne virke som holdleder for førsteudrykningen på et skadessted med hændelser med kemiske stoffer. Der vil i uddannelsen blive lagt vægt på, at deltageren udvikler egne kompetencer, til at kunne vurdere, iværksætte og lede de indsatser, en holdleder typisk vil kunne komme ud for på et skadessted med hændelser med kemiske stoffer. Der vil i uddannelsen være fokus på: Føring Taktik Teknik Sikkerhed Herved vil holdlederen udvikle sine kompetencer i sit virke som fører for eget mandskab, herunder sit samarbejde med indsatslederen. Uddannelsens kompetencemål Formålet med uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer konkretiseres under de anførte kompetencemål i rammeplanen. I kompetencemålene er fokus på, hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til beslutnings- og handlekompetencer hos holdledere i redningsberedskabet. 3 Uddannelsens rammer og vilkår Varighed og struktur Uddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, at deltageren primært ajourfører og udvikler sine kompetencer som holdleder gennem løsning af praktiske opgaver med stigende kompleksitet og sværhedsgrad under forskellige indsatslignende forhold. Uddannelsen varer 2 dage, og gennemføres som internatkursus. Udover undervisningen i dagtimerne, må der påregnes aktiviteter om aftenen. 3

4 Kompetenceprofil 1 Der anvendes ikke kompetenceprofil på uddannelsen, men deltageren kan med fordel overveje egne kompetencer og forudsætninger, og drøfte disse med egen myndighed, såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende. Bedømmelse og uddannelsesbevis Deltagerens læringsfremskridt vurderes kontinuerligt gennem uddannelsens forløb, hvor den enkeltes deltagelse, præstation og læring holdes op mod kompetencemålene og indholdstemaerne for uddannelsen. Der udstedes uddannelsesbevis. 4 Uddannelsens gennemførelse Læringsforståelse I uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer forstås læring som en individuel proces med en individuel virkning, som igangsættes gennem samspil med øvrige deltagere, undervisere, det faglige stof samt erfaringer fra den daglige opgaveløsning i Redningsberedskabet. Det betyder, at der i selve gennemførelsen af uddannelsen lægges vægt på følgende: Læring sker på forskellige måder hos deltagerne. Læring kræver aktiv deltagelse. Deltagerne inddrager situationer og eksempler fra Redningsberedskabet i opgaveløsningerne. Deltagerne overfører viden og erfaringer fra hverdagen til uddannelsessituationen og modsat. Kompetencer udvikles som en integreret proces, hvor viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til konkret beslutnings- og handleevne i deltagerens operative virke i redningsberedskabet og stillingtagen til virket som holdleder. Denne læringsforståelse fletter sig ind i alle aspekter af uddannelsen. Tilrettelæggelse af undervisningen Metodisk gennemføres uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer gennem sparring, supervision og feedback i en vekselvirkning mellem korte teoretiske oplæg, praksisnære opgaver og øvelser samt undervisningsøvelser. Der gennemføres både teoretiske og praktiske lektioner, men med hovedvægten på de praktiske. Indholdsmæssigt arbejdes der i uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer med afsæt i deltagerens viden og erfaring fra såvel praksis som det i uddannelsen allerede gennemgåede indhold, ligesom der tages afsæt i deltagerens erfaringer og personlige kompetencer holdt op mod teori. 1 Læs mere om kompetenceprofil: Lene Hald og Jan Hansen, Læringscirklen, Beredskabsstyrelsen

5 Igennem uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer arbejdes der i løsningen af de praksisnære opgaver, både inden for hvert kompetencemål og i uddannelsen som helhed, med en stigende kompleksitet og sværhedsgrad under de forskellige indsatslignende forhold, som en holdleder kan komme ud for under indsats. Gennem uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer trænes og udvikles deltagernes kompetencer, så de vil kunne varetage føringen, den tekniske og taktiske ledelse samt sikkerheden under førsteindsatsen på et skadested med hændelser med kemiske stoffer. 5

6 Uddannelsens rammeplan 1 Deltagerne Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages i uddannelsen Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages løbende i uddannelsen og bruges af underviseren i gennemførelsen af uddannelsen. Dette sker i forbindelse med den kontinuerlige evaluering af læreprocessen og undervisningens virkning. Det er en forudsætning, deltagerne har gode læsefærdigheder og evne til at tilegne sig teoretisk stof. Det er en forudsætning, at deltagerne har bestået holdlederuddannelsen 2, og vedligeholdt sin uddannelse gennem de årlige øvelser. 2 Kompetencemål og kompetenceniveauer Målene for uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er formuleret som kompetencemål. Dette indebærer, at der i målene er fokus på hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til handling i relation til deltagerens løsning af de forskellige opgaver på et skadested. Kompetencemål for uddannelsen Kompetencemålene beskriver hvilke arbejdssituationer og arbejdsopgaver deltageren skal kunne løse efter gennemførelse af uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer. Kompetencemålene for uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er følgende: 1. Deltageren som holdleder fører førsteudrykningen, herunder indgår i samarbejdet med indsatsleder redningsberedskab, politi, sundhedsberedskab og andre relevante aktører på et skadested. 2. Deltageren iværksætter med baggrund i sine taktiske og tekniske færdigheder selvstændigt en effektiv og sikker førsteindsats ved hændelser med kemiske stoffer, anvender relevante vejledninger og gennemfører dele af endelig indsats under anvisning fra indsatslederen. 3. Deltageren overvåger eget mandskabs sikkerhed på skadestedet, herunder risikovurderer og træffer beslutning om afhjælpende + forebyggende foranstaltninger. Indholdstemaer Indholdstemaerne beskriver i overskrifter de emner, der indgår i uddannelsen. Indholdstemaerne er således de særlige faglige områder, som underviseren skal bygge undervisningen på, for at deltageren opnår den ønskede handlekompetence. Indholdstemaerne for hvert kompetencemål er følgende: 2 Holdlederuddannelsen, Beredskabsfaglig del (fra 2014) eller Holdleder BRAND (før 2014). 6

7 1. Deltageren som holdleder fører førsteudrykningen, herunder indgår i samarbejdet med indsatsleder redningsberedskab, politi, sundhedsberedskab og andre relevante aktører på et skadested. Beredskabets opbygning Organisering af indsatsområdet Holdlederens opgaver Ledelse af indsatsen på et skadested Følgeskadebekæmpelse Føring Kommunikation SINE 2. Deltageren iværksætter med baggrund i sine taktiske og tekniske færdigheder selvstændigt en effektiv og sikker førsteindsats ved hændelser med kemiske stoffer, anvender relevante vejledninger og gennemfører dele af endelig indsats under anvisning fra indsatslederen. Organisering af skadested og grundlæggende taktik ved hændelser med kemiske stoffer Materielkendskab Situationsbedømmelse Taktiske tilgange og tekniske emner 3. Deltageren overvåger eget mandskabs sikkerhed på skadestedet, herunder risikovurderer og træffer beslutning om afhjælpende + forebyggende foranstaltninger. Sikkerhed på skadestedet Sikkerhedsregler Arbejdsmiljø Vægtningen af indholdstemaerne På baggrund af den enkelte deltagers kompetencer skal opmærksomheden løbende rettes imod deltagernes forudsætninger undervejs i uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer. Som en del af planlægningen af undervisningen kan der også foretages en justering/prioritering af den tid, der anvendes til hvert indholdstema i det konkrete uddannelsesforløb. Ansvaret for dette planlægnings- og gennemførelsesarbejde påhviler den uddannelsesansvarlige. Det er således et krav, at alle indholdstemaer indgår i uddannelsen, men den præcise vægtning mellem indholdstemaerne sker under hensyntagen til deltagernes forudsætninger, de praktiske rammer samt en kontinuerlig vurdering af undervisningssituationen i uddannelsen. En vejledende vægtning og præcisering af indholdstemaernes emner for en typisk deltager fremgår af den lokalt udarbejdede vejledende læreplan, ligesom en vejledende tidsanvendelse for indholdstemaerne fremgår både af den vejledende læreplan og det vejledende skema. 7

8 3 Organisering af læreprocessen Uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er en faglig uddannelse på mellemlederniveau, og metodevalgene har et kombineret perspektiv. For det første skal metodevalgene støtte og styrke deltagerens læreproces. For det andet er metodevalgene også en del af det indhold, som deltagerne på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer skal arbejde med som en del af udviklingen af uddannelsen. Det betyder, at der lægges vægt på, at der i uddannelsen benyttes et bredt metoderepertoire og valg af arbejdsmåder, der er repræsentative for de metoder og arbejdsprocedurer som til dagligt benyttes i Redningsberedskabet, og som understøtter tilegnelsen af praktiske færdighedsmæssige handlekompetencer inden for faget. I forbindelse med organiseringen af læreprocessen i uddannelsen lægger læringsforståelsen, kompetencemålene og indholdstemaerne op til valg af undervisningsmetoder og måder at lære på, som er kendetegnede ved at: - Læringen er opgave- og oplevelsesorienteret. - Det teoretiske stof integreres i de praktiske opgaver. - Læringen har høj deltageraktivitet og dialog i undervisningssituationen. - Læringen skaber refleksion hos deltageren. Undervisningsmetoder i uddannelsen Den nødvendige teori er integreret i den praktisk betonede del af undervisningen i størst mulige omfang. Deltageren på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer præsenteres eksempelvis for følgende undervisningsmetoder og måder at lære på: Praktisk betonede og færdighedsunderstøttende metoder som færdighedstræning og fokuseret træning Håndtering af cases / problemstillinger med stigende sværhedsgrad og kompleksitet Opgaveløsninger i virkelighedsnære situationer Samarbejde i teams og mindre grupper til løsning af opgaver Interviews og to-mandsdrøftelser imellem deltagerne Individuelle refleksionsøvelser Samtale- og dialogundervisning Oplæg 4 Evaluering Evalueringen på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer er målrettet tre forskellige områder og gennemføres ved anvendelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Den tredelte evaluering består af: En evaluering af deltagerens udbytte og præstation fortløbende gennem uddannelsen En kontinuerlig evaluering af deltagernes læreproces i form af deltagernes jævnlige refleksioner over egen arbejdsform og læring undervejs i uddannelsesforløbet En kontinuerlig evaluering af undervisningens virkning i form af underviserens og deltagerens refleksioner over undervisningens effekt holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. 8

9 Med den tredelte evaluering opnås en helhedsorienteret evaluering, hvor der er sammenhæng mellem læringsforståelsen, de gennemførte læreprocesser og evalueringerne. Evaluering af deltagerens udbytte, præstation og læreproces Udgangspunktet for evalueringen af deltagerens udbytte, præstation og læreproces foregår ved, at deltageren med fokus på områderne: Føring Taktik Teknik Sikkerhed støttes i refleksioner over deres præstationsniveau og den kompetencetilvækst, som de selv, meddeltagerne og underviseren vurderer, at de har opnået i forhold til planlagte mål. Den kontinuerlige evaluering af deltagerens udbytte, præstation og læreproces foregår dels løbende på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og metoder, samt i forbindelse med fastsatte delmål undervejs i trænings- og uddannelsesforløbet. Evaluering af undervisningens virkning Udgangspunktet for evalueringen af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår dels ved, at deltageren støttes i refleksioner over deres mestringsniveau og eget virke i opgaveløsningerne holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer, dels ved at underviseren vurderer deltagerens kompetencetilvækst, præstationsniveau og virke i træningen holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Den kontinuerlige evaluering af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår løbende på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Prøve/certificering Der afholdes ingen afsluttende certificering på uddannelsen Føring ved hændelser med kemiske stoffer. Fravær Fravær håndteres i henhold til Generelle bestemmelser for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed. 5 Andet Underviserforudsætninger For at tilrettelægge, gennemføre og evaluere enkeltlektioner i faget skal underviseren have bestået og ajourført kompetencerne: - Holdlederuddannelsen/Holdleder BRAND. - Voksenpædagogisk Grunduddannelse/Hjælpeinstruktør. 9

10 For at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere faget skal underviseren have bestået/gennemført og ajourført kompetencerne: - Voksenpædagogisk videreuddannelse/faginstruktør. - Indsatslederuddannelsen. - Indsatskemi 10

Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver

Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved redningsopgaver Den samlede uddannelsesplan for Føring ved redningsopgaver

Læs mere

Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med brand

Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med brand Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med brand Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med brand Den samlede uddannelsesplan for Føring ved hændelser

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Funktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere

Funktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere Funktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. Side 1 af 9 INDHOLD 1. Forudsætninger... 3

Læs mere

Beredskabsstyrelsens evaluering af tilsynsbesøg ved Østjyllands Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens evaluering af tilsynsbesøg ved Østjyllands Brandvæsen Østjyllands Brandvæsen Att. Lene Østergaard Hansen Ny Munkegade 15 8000 Aarhus C 8. november 2017 Beredskabsstyrelsens evaluering af tilsynsbesøg ved Østjyllands Brandvæsen Beredskabsstyrelsen I forlængelse

Læs mere

SoMe i kriser. - Sociale medier brugt i krisekommunikation

SoMe i kriser. - Sociale medier brugt i krisekommunikation SoMe i kriser - Sociale medier brugt i krisekommunikation SoMe i kriser - Sociale medier brugt i krisekommunikation Den samlede uddannelsesplan for kurset SoMe i kriser Sociale medier brugt i krisekommunikation

Læs mere

Læringsplan. Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse

Læringsplan. Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. 20.december 2017 Beredskabsstyrelsen Datavej

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Redningshund. Uddannelse for redningshundefører og hund

Redningshund. Uddannelse for redningshundefører og hund Redningshund Uddannelse for redningshundefører og hund Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Uddannelse Redningshund Den samlede uddannelsesplanen for Uddannelse Redningshund

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Indsats. Grunduddannelse Indsats

Indsats. Grunduddannelse Indsats Indsats Grunduddannelse Indsats Grunduddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.

Læs mere

Vedligeholdelsesuddannelse indsats Sønderborg Brand & Redning -/JG

Vedligeholdelsesuddannelse indsats Sønderborg Brand & Redning -/JG Vedligeholdelsesuddannelse indsats 2017 0 Vedligeholdelsesuddannelse indsats 2017 I den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse skal redningsberedskabet søge at: inddrage identificerede risikoelementer

Læs mere

Indsats. Funktionsuddannelse Indsats

Indsats. Funktionsuddannelse Indsats Indsats Funktionsuddannelse Indsats Funktionsuddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Indsats. Grunduddannelse Indsats 2017

Indsats. Grunduddannelse Indsats 2017 Indsats Grunduddannelse Indsats 2017 Grunduddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplan for Grunduddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Kompetencer. Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne

Kompetencer. Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne Kompetencer Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne Kompetencer Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne.

Læs mere

Indsats. Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013

Indsats. Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013 Indsats Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013 Indsats/Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013 januar 2011 Overgangsuddannelse Indsats 2011 til 2013 Den samlede uddannelsesplanen for Overgangsuddannelse

Læs mere

Indsats. Funktionsuddannelse Indsats 2017

Indsats. Funktionsuddannelse Indsats 2017 Indsats Funktionsuddannelse Indsats 2017 Indsats/Funktionsuddannelse Indsats Marts 2017 Funktionsuddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023

Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023 Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023 - Holdlederniveau Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. Side 1 af 8 INDHOLD 1. Forudsætninger...

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps. Læreplaner - Grunduddannelse. Version 1.1 - jan. 2012

Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps. Læreplaner - Grunduddannelse. Version 1.1 - jan. 2012 Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps Læreplaner - Grunduddannelse Version 1.1 - jan. 2012 Grunduddannelse for brandkadetelever i Københavns Brandvæsen. Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps Målgruppe

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

I faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.

I faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser. Læreplan PASE 1. Identitet og formål 1.1 Identitet PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)handler om privatøkonomi og læren om at kunne indgå, kollegialt og professionelt,

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Stabsstøtte og Teknisk Service. Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet

Stabsstøtte og Teknisk Service. Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet Stabsstøtte og Teknisk Service Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service Den samlede uddannelsesplan for

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Uddannelsesplan. Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter. Version 1, september 2014.

Uddannelsesplan. Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter. Version 1, september 2014. Uddannelsesplan Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter Version 1, september 2014. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Indsats. Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Manuelt og Holdlederniveau

Indsats. Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Manuelt og Holdlederniveau Indsats Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Manuelt og Holdlederniveau Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Obligatorisk efter- og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

Målrettet kompetenceudvikling. diplomniveau

Målrettet kompetenceudvikling. diplomniveau Målrettet kompetenceudvikling på akademi- og diplomniveau Kompetenceudvikling ved brug af moduler på hhv. Kommunomuddannelsen, som foregår på akademiniveau og Den Offentlige Lederuddannelse, som foregår

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Skabelon for fagbilag

Skabelon for fagbilag Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 011 Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen bekendtgørelse nr.157 af 3/ 011 uddannelserne i indgangen

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Helhedsorienteret Projektledelse

Helhedsorienteret Projektledelse Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere