Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Transkript

1 Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første tynding Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger Udgivet af Skovdyrkerforeningen ØST Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf.: Fax: ost@skovdyrkerne.dk Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens to temaer. I 90 erne indførte man indkomstkompensation i forbindelse med tilskuddene til skovrejsning. Det satte for alvor gang i etableringen af nye private skove landet over. Disse er nu vokset godt til og står umiddelbart overfor at skulle udrenses og tyndes, som skovbrugere siger. I december 1999 oplevede landet den nok værste orkan i mands minde. I skovene overgik skaderne både dem fra stormene i 1981, 1968 og I de egne af landet som blev hårdest ramt blæste hvad der svarer til næsten 13 års normal hugst omkuld. De mange stormskadede arealer blev forbavsende hurtigt ryddet og gentilplantet. De står til udrensning og tynding i de kommende år.

2 Med et typisk plantetal på 4500 pr. hektar skal man på relativ kort tid efter at bevoksningen er sluttet bringe stamtallet ned til godt Løvtræ har man som regel plantet endnu tættere planter pr. hektar. Hvis man vil sikre sig at tilvæksten primært kommer de vækstkraftigste og de kvalitativt bedste træer til gode skal man også her sørge for at få tyndet i tide. En tommelfingerregel siger, at når en person på omkring to meter kan gå igennem en løvtræbevoksning uden at måtte bukke sig for levende grene er det tid at tynde første gang. Mange ny kulturer invaderes på et tidligt tidspunkt af selvsåning af træarter som birk, ær og mange steder også lærk. Hvis ikke de udrenses i tide kan hovedtræarten blive skadet. Udrensning er fjernelse af uønsket opvækst af f.eks. selvsået birk og ær samt hjælpetræer af typisk rødel og lærk. Disse aftjener forbløffende hurtigt deres værnepligt, hvorefter de skader og hæmmer udviklingen af hovedtræarten. Udrensning foretages normalt før den første tynding. Hvis man vil prøve at øge stabiliteten i nåletræsbevoksninger kan man enten helt lade være med at tynde eller starte tidligt. Forsøg har vist at man netop af stabilitetshensyn bør have afsluttet tyndingerne inden træerne er blevet 14 meter høje. I mange kulturer bruges hjælpetræarter, også kaldet ammetræer. De medvirker til hurtigt at skabe et bedre mikroklima og beskytte hovedtræarten mod frost. De vokser hurtigt og kræver plads, og hvis ikke de fjernes i tide kommer de til at dominere hele plantningen. Her: rækker af lærk i baggrunden.

3 Med de meget lave træpriser i sidste del af 90 erne og de første 5 år af det ny årtusinde har mange været tilbageholdende med tidlige tyndinger. De fleste har ventet til der kunne laves et nul eller et beskedent positivt dækningsbidrag. Det er, set fra et rent skovdyrkningsmæssigt synspunkt, normalt for sent og vil særligt for nåletræernes vedkommende øge risikoen for stormfald. Stigende energipriser, øget efterspørgsel på flis til fyringsformål, reduktion af CO2 udslippet og nye teknologiske muligheder forventes snart at gøre det muligt at komme i gang med de tidlige tyndinger uden alt for store omkostninger. Løvtrækulturer bør tyndes første gang når grenene på de nederste 2 meter er skygget bort. Mini skovningsmaskiner og produktion af flis af hele træer er måske en økonomisk forsvarlig mulighed i forbindelse med tidlige tyndinger ikke mindst i nåletræ.

4 Skovdyrkerforeningen har testet en mini skovningsmaskine sammen med en af vores entreprenører og ser ligeledes på løsninger med en terrængående flishugger. Sammen med forskningscentret for Skov og Landskab vil vi prøve at udvikle forskellige skovningssystemer til at overkomme de tidlige tyndinger - og til overkommelige priser. Vi vil arbejde med grønflis, hvor hugning af træerne og fyring med det friske træ sker i stort set en arbejdsgang, i modsætning til den klassiske model, hvor man fælder træerne og lader dem tørre ud i en periode før de flises. Den klassiske model øger energiindholdet pr. m3 og sikrer at nåle, blade og mindre grene er faldet af før flisning, hvorved en væsentlig del af de næringsstoffer træerne har optaget tilbageføres til jorden. Den grønne flis sparer til gengæld tid og giver et større udbytte i mængder. Spørgsmålet er så om det kompenserer det højere energiindhold og gødningsværdien som lige nævnt - og vil f.eks. varmeværkernes pris være konkurrencedygtig? Et er ihvertfald givet: I de kommende år vil vi stå overfor et behov for tidlige tyndinger i et hidtil uset omfang. Teknologi og markeder giver nye muligheder. Dem har vi i Skovdyrkerforeningen tænkt os at være klar til at udnytte og tilbyde til skovejerne til glæde for forhåbentlig både kvalitetsudviklingen i bevoksningerne og økonomien i skovdriften. Karsten Raae Almindelig røn (Sorbus aucuparia) 4

5 Seljerøn (Sorbus intermedia) eller Bornholmsk røn. Røn De er sure, sagde ræven om rønnebærrene den kunne ikke nå dem. Sådan lyder det i en af den franske forfatter La Fontaines kendte dyrefabler. Man forstår rævens slet skjulte ærgrelse over ikke at kunne få fat i bærrene. Tænk blot på hvor godt rønnebærgele smager til mange retter og hvor smuk og velsmagende en snaps lavet på rønnebær er. Almindelig røn I Danmark har vi flere rønnearter. Den almindeligste som de fleste kender hedder sjovt nok Almindelig Røn (Sorbus aucuparia). Her i landet er den meget almindelig vildtvoksende, men også ofte plantet i haver eller som allétræ. Rønnen blomstrer hvidt i maj-juni. De enkelte blomster danner en skærm, der typisk bliver på størrelse med en håndflade. Der er tale om et lille træ som ikke bliver højere end m. Seljerønnen Seljerønnen også kaldt Bornholmsk røn (Sorbus intermedia) er kendt af de fleste. Den menes at være opstået engang efter den sidste istid, som en naturlig krydsning mellem den almindelige røn og akselrønnen. Den er hjemmehørende i Østersøområdet og plantet i stort omfang i Nordeuropa. Vi kender den som et hyppigt forekommende gade- og vejtræ, mange alléer op til gårdene er seljerøn, ligesom den er brugt i læhegn og parker. Seljerønnen blomstrer som almindelig røn i maj-juni, de enkelte blomster har et blegt lyserødt skær, og hele skær- 5

6 Tarmvridrøn med frugter men er lidt større. Det samme gælder frugterne, der måler op til 1½ cm en halv gang mere end den almindelige røns. Frugterne er rødbrune. Træet bliver m. højt og bladene, som det fremgår af fotografiet, adskiller sig væsentligt fra den almindelige røns sammensatte blade. Tarmvridrøn På Bornholm, Ulfshale, Møn, Glænø og Basnæs findes desuden naturligt Tarmvridrønnen (Sorbus torminalis). Forekomsterne er spredte og må betegnes som relativt sjældne. Tarmvridrønnen kan blive et stort træ op til 25 m. Det blomstrer i juni i en nærmest off-white kulør. Frugterne har en lidt kedelig brunlig farve, sammenlignet med den almindelige røn. Bladene, som er blankt grønne på begge sider, kan minde lidt om ahornblade. Høstfarverne er røde og violette og barken er gråbrun og skællet. Efterlysning I Skovdyrkerforeningen er vi interesseret i at høre om eventuelle naturlige forekomster af Tarmvridrøn på medlemmernes ejendomme. Skulle nogen på Bornholm eller det sydlige Sjælland og Møn have vild Tamvridrøn på ejendommen vil vi være glade for en henvendelse til den lokale skovfoged. Bornholm: Skovfoged Steffen A. Jørgensen Tlf.: saj@skovdyrkerne.dk Sydlige Sjælland og Møn: Skovfoged Jens Rasmussen Tlf.: jra@skovdyrkerne.dk 6

7 Målet er, at kunne indsamle frø eller rodskud til udplantning sammen med andre danske hjemmehørende arter på Rågø i Nakskov Fjord. Tarmvridrønnen har sin absolutte nordgrænse i Syddanmark. Med de igangværende klimaændringer formodes denne grænse at rykke mod nord. Derfor søger vi nu at indsamle genetisk materiale som er klimatilpasset. Tarmvridrønnen er en spændende træart som måske kan blive en værdifuld nichetræart i fremtidens skovbrug. Veddet er i Frankrig velbetalt og bruges bl.a. til gearstangsknopper, rat og andet interiør i biler, vel at mærke de eksklusive af slagsen. Der tales om priser på ,- kr. pr. m3. Karsten Raae Opskrift på Rønnebærsnaps Her kommer en opskrift på rønnebærsnaps ifølge Hans Lyngby Jepsen - baseret på almindelig røn. Man kan bruge bærrene både før og efter at de har fået frost. Før frosten afgiver de mindre smag end efter og smagen er knap så kraftig, men mere bitter. Før frosten bruger man to deciliter renplukkede bær til en hel flaske Brøndum Snaps og lader den trække en uge, hvorefter man prøvesmager. Har bærrene fået frost, bruger man en deciliter til en hel flaske snaps. Trækketid 3-4 dage, hvorefter der prøvesmages. Farven er fin, rødlig mod det rødbrune, smagen bør være kraftig, bitteragtig. Snerper den for meget, kan man tilsætte honning, en teskefuld eller to, og lade den ligge en tid. Den vinder ved længere lagring. Man behøver ikke vente på frosten. Det rækker fint med bærrene et døgn i fryseren. God fornøjelse! 7

8 Ferieplan sommer 2008 Foreningens personale Medarbejder / Uge: Uge 26 Uge 27 Uge 28 Uge 29 Uge 30 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Susanne Lykke Nielsen X X X Connie Rickens X X X Claus Boel X X Jens Rasmussen X X Rasmus Gregersen X X X X Karsten Raae ½ X X X ½ X Per Bundgaard Larsen X X X Flemming Sehested X X X Rasmus Larsen X X X Morten Brændholt X X X Jesper Christiansen X X X Steffen Jørgensen X X X X Skovrider Karsten Raae Mobil: kra@skovdyrkerne.dk Nordsjælland Skovbrugskonsulent (deltid) Flemming Sehested Mobil: fls@skovdyrkerne.dk Nord-vestsjælland Skovfoged (deltid) Per Bundgaard Larsen Mobil: pbl@skovdyrkerne.dk Skovfoged Morten Brændholt Mobil: mob@skovdyrkerne.dk Skovfoged / vildtforvalter Claus Boel Mobil: cbo@skovdyrkerne.dk Skovfoged / driftsplanlægger Rasmus Gregersen Mobil: rgg@skovdyrkerne.dk Østsjælland Skovfoged / vildtforvalter Jesper Christiansen Mobil: chr@skovdyrkerne.dk Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Skovfoged Rasmus Larsen Mobil: rla@skovdyrkerne.dk Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen Mobil: hkj@skovdyrkerne.dk Skovfoged Jens Rasmussen Mobil: jra@skovdyrkerne.dk Bornholm Skovfoged Steffen Adelsten Jørgensen Mobil: saj@skovdyrkerne.dk Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf.: sln@skovdyrkerne.dk Bogholderi Connie Rickens Tlf.: cri@skovdyrkerne.dk