Energiteknologisk. Udviklings- og DemonstrationsProgram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiteknologisk. Udviklings- og DemonstrationsProgram"

Transkript

1 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

2 Design og produktion MONTAGEbureauet ApS Tekst TextCompany, Vivian Skovbjerg Foto Fotograf Michael Jensen Foto omslag Colourbox Redaktion EUDP, Majken Salomon Hess Ansvarlig redaktør EUDP, Morten Nordahl Møller ISBN: ISBNwww: CO2-neutral produktion CO 2 -udledningen ved produktionen af denne brochure er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO 2 -reduktion Tryk Kailow Graphic A/S Papirkvalitet Cocoon Silk

3 Højeffektive varmepumper. Omsætning af biomasse og affald til olie. Varmeudnyttelse i solceller. Byggeklodsløsninger til opstilling af vindmøller. Fejemaskiner drevet af brændselsceller og en Smart Gridopkoblet by. Vi præsenterer her et lille udpluk af de knap 400 projekter, som vi indtil nu har støttet i Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Projekterne udvikler vidt forskellige teknologier, der bidrager til at gøre Danmarks energiforbrug effektivt, miljøvenligt og uafhængigt af fossile brændsler. Samtidig udvikler projekterne danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. På vores hjemmeside energiteknologi.dk kan du få en oversigt over samtlige projekter, vi har støttet. Danmark har gode styrkepositioner på det energiteknologiske område. Vindkraften er legendarisk. Danske brændselscelleproducenter er blandt verdens førende. Vi har en solid tradition for energieffektiv teknologi og for at udnytte biomasse og affaldsressourcer til energiformål. Vi har mange små og mellemstore innovative virksomheder, et højt uddannelsesniveau og frugtbare netværk mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Samtidig er en række storskala testfaciliteter kommet til gennem Green Labs DK-programmet. Klimaudfordringen og den øgede konkurrence om energiressourcerne har sat udvikling af ny energiteknologi meget højt på den globale dagsorden. Verden over investeres milliarder af dollars i nye teknologier. Derfor er det en stor udfordring at bevare og udvikle vores styrkepositioner. Vi skal til stadighed stramme os an. Blive endnu bedre til at nå hele vejen fra den gode idé til det salgbare produkt. Blive bedre til at finde veje ud til de globale vækstmarkeder uden for Europa. Heldigvis er det en udfordring, som jeg kan se, at vores ansøgere med stort engagement tager op. Det er positivt at konstatere, at så mange virksomheder gerne vil bidrage med både ideer, knowhow og medfinansiering. I denne brochure kan man få et indtryk af deltagerne i programmets projekter. EUDP har 400 millioner til rådighed i Jeg håber, at rigtig mange virksomheder og organisationer vil drage nytte af denne støttemulighed og bidrage til at skabe grøn vækst. Torkil Bentzen Formand EUDP

4 Én times solfangerenergi dækker 24 timers forbrug af både el til køleskabet og badevand til hele familien El og varmt vand fra én solfanger Først varmer den vandet op. Når huset har nok vand, begynder den at producere el. Alt sammen ved hjælp af ren solenergi. Og alt sammen udviklet af danske virksomheder, der måske er på vej til at placere Danmark i solenergiens absolutte elite. 5,36 3,58 Projekt: Udvikling af hybrid-solfanger, der integrerer egenskaberne fra solfanger og solceller i samme enhed. Budget i alt: 8,94 mio. kr. Egenfinansiering: 3,58 mio. kr. EUDP-tilskud: 5,36 mio. kr. Periode: Juni 2012-juni 2014 Idéen er at krydse en almindelig solfanger (der producerer varmt vand) med en solcelle (der producerer el) ved at integrere nogle særlige termo-elektriske generatorer. PowerPipe udnytter det naturfænomen, at når to typer metal berører hinanden, opstår der en spændingsforskel, når metalkombinationen er varm på den ene side og kold på den anden. Risø har fundet en metalkombination, som optimerer spændingen, og i projektet vil vi dokumentere, at hybrid-solfangeren på denne måde kan producere strøm af overskudsvarme lover Niels Lindeburg, der forventer, at hybrid-solfangere kan forsyne en husstand med 80 % af det varme vand og 50 % af elforbruget. BILLIG OG 100 % GRØN SOLENERGI Når det bliver meget varmt, stopper en solcelle sin elproduktion for at køle lidt af. Den hybride solfanger arbejder til gengæld konstant og omsætter løbende overskudsvarme til strøm, der kan sendes tilbage til elnettet. Virkningsgraden er helt oppe på %, hvilket betyder, at når 1 m 2 panel på en typisk solskinsdag producerer 1000 W, bliver de 800 W overført direkte til varmt vand. Samtidig koster det hybride solpanel kun % af to separate anlæg til hhv. el og vand, tilbagebetalingstiden er kortere og så kan forbrugeren nøjes med ét panel. Når testen af den første hybridsolfanger i fuld skala er afsluttet, vil vi have dokumentation for det kommercielle potentiale. Sol som energikilde vil kun vokse, så når vi kan lagre solenergi og omsætte den til både varmt vand og el, kan vi på verdensplan opnå en kæmpe CO 2 -besparelse understreger Niels Lindeburg, direktør i Power Pipe. FRA DANSK IVÆRKSÆTTER TIL INTERNATIONAL TRENDSÆTTER? Niels Lindeburg er et godt eksempel på en iværksætter, der havde mod til at tro på sin idé, som nu er på vej til at blive omsat til vækst, arbejdspladser og et teknologisk forspring til Danmark. Jeg kontaktede Jørgen Mads Clausen fra Danfoss for feedback på ideen, og da jeg hørte om EUDP-midlerne via Væksthuset, samlede jeg et godt hold. Vi formulerede en grundig og 100 % dokumenteret ansøgning. EUDPs seks evaluatorer, som er Top of the Pops inden for solenergi, gav projektet gode ord med på vejen, og EUDPs bestyrelse gav os kvalitetsstemplet ved at støtte med midler, der sikrer projektets kvalitet, fremdrift og samarbejde. På verdensplan er der kun 3-4 stykker, som kan det samme, så det gælder om at komme først til mølle, hvis vi skal erobre markedet. PowerPipe har født ideen, DTU bidrager med viden og dokumentation, Danfoss leverer køleenheden, Batec Solvarme A/S producerer og sælger og demonstrationen af hybrid-solfangeren følger en præcis simuleringsplan til Pberegning af sparet CO 2.

5 Vi regner med, at vores olie kan produceres ca. 40 % under markedsprisen for råolie 6,33 4,64 Projekt: Hydrofaction TM omdannelse af lavværdige råvarer til værdifuld syntetisk råolie. Budget i alt: 10,97 mio kr. Egenfinansiering: 4,64 mio. kr. EUDP-tilskud: 6,33 mio. kr. Periode: Mar til dec Råolie fra biomasse og affald På Aalborg Universitet står der et testanlæg, som ved høj temperatur og højt tryk omdanner organiske restprodukter til syntetisk råolie i en simpel, effektiv og CO 2 -neutral proces, der i løbet af få år kan give teknologien et internationalt markedsgennembrud. Pengene fra EUDP er fundamentet for det offentligt-private samarbejde mellem Steeper Energy og universiteterne, som har givet optimale rammer for at teste en ny teknologi på det mest avancerede anlæg af sin art i verden. Så EUDP kan vise sig at være katalysatoren for et grønt gennembrud i transportsektoren pointerer Steen Brummerstedt Iversen, teknisk direktør i Steeper Energy, der har kopieret naturens teknik og producerer olie ved hjælp af højt tryk og høj temperatur. FRA ORGANISKE RESTPRODUKTER TIL OLIE PÅ UNDER EN HALV TIME I klodens undergrund tager det millioner af år. Vi laver olie på mindre end en halv time! Nyheden er, at vi nu arbejder ved 400 C og et tryk på 300 bar, og samtidig tilsætter vi færre ingredienser end i tidligere anlæg, hvilket forbedrer både energieffektiviteten og oliekvaliteten. Vores olie kan bruges direkte i kraftværker og kompressionsmotorer eller raffineres til transportbrændsel. I dette projekt regner vi med at dokumentere: 1) At syntetisk råolie fra biomasse og affald, som fx halm, flis, grene, blade, gylle, spildevandsslam og alger, har høj kvalitet og brændværdi. 2) At prisen er konkurrencedygtig med konventionel olieproduktion. Målet med projektet er at designe og evaluere økonomien i et kommende fuldskala-demonstrationsanlæg, og min vurdering er, at vi om tre til fem år er klar til international kommercialisering. Teknologien kan bruges overalt i verden, og anlæggene kan bygges der, hvor de organiske restprodukter findes. Slutproduktet er 15 % råolie + 85 % vand, der kan bruges til vanding + lidt aske, der kan bruges som gødning forklarer Steen Brummerstedt Iversen. 1 MIO. TONS ORGANISKE RESTPRODUKTER SPARER TONS CO2 Der er både penge og miljøgevinst i affald. Et anlæg med en kapacitet på 1 mio. tons kan via produktionen af syntetisk olie spare tons CO 2 -udledning om året. I Danmark producerer vi årligt 200 PJ (Petajoule) organiske restprodukter. Hvis det alt sammen blev brugt i vores produktion, kunne vi udvinde tønder syntetisk olie pr. dag, hvilket svarer til næsten 50 % af den råolie, vi henter op fra Nordsøen. Markedsprisen på traditionel Nordsø-råolie er i dag ca. 100 $ pr. tønde, og på et fuldskala-anlæg forventer vi, at vores procesøkonomi er så god, at vi kan producere til $ pr. tønde. S Steeper Energy A/S: Hydrofaction teknologien, bygning af testanlæg, forsøg med forskellige biomasser i testanlæg, design af fuldskala-anlæg. Aalborg Universitet: Laboratorietests af forskellige biomasse- og affaldsstrømme, har købt testanlægget. Århus Universitet: Laboratorietest af forskellige biomasse- og affaldsstrømme og olier. Ingeniørfirmaet Aplica: Pumpekoncept, tegningsassistance.

6 Jo bedre vi bliver til at styre forbrug og produktion, jo grønnere bliver husstandens el Smart idé eller grønt kvantespring? 43,75 56,14 Projekt: Udvikling og test af en markedsbaseret, intelligent Smart City energi-distributionsplatform i fuld skala. Budget i alt: 99,89 mio. kr. Egenfinansiering: 56,14 mio. kr. EUDP-tilskud: 43,75 mio. kr. Periode: Dec til dec Smart City Kalundborg er et pilotprojekt, der skal muliggøre den grønne omstilling ved at styre balancen mellem forbrugt og produceret energi uden at overbelaste energi-infrastrukturen. Styringsredskabet er en avanceret IT-platform, og nøglen til succes er forbrugerne. Den fagre nye verden kan flytte ind i dit hus allerede nu hvis du altså bor i Kalundborg. Med et solidt rygstød i form af teknologi, viden og økonomi forvandler Kalundborg sig til et testlaboratorium for energiteknologier i international klasse. Det er første gang, slutbrugerne bliver inddraget på denne måde i et såkaldt Smart Grid projekt, der handler om at gøre energien så grøn som overhovedet mulig ved at etablere et samspil mellem forbrugernes adfærd, intelligent energidistribution og produktion af energi såvel centralt som decentralt. DET BLIVER EN KULTUR- OG ENERGIREVOLUTION Kristina Fløche Juulsgaard er udviklingschef hos SEAS-NVE, som er den ansvarlige partner i konsortiet. SEAS-NVE er blandt Danmarks største udbydere af energi. Derfor har vi et stort ansvar for trygt og sikkert at integrere vedvarende energi i forsyningsnettet, så vi kan gøre vores for at nå Danmarks mål om et energisystem baseret på 100 % vedvarende energi i Den løbende omstilling til grøn energi vil ændre markedet for handel med energi markant, og det samme vil ske med danskernes bevidsthed om at bruge energien rigtigt. Den vigtigste opgave bliver at gøre gevinsten både i kroner og sparet CO 2 synlig for den enkelte forbruger, så den nye, grønne energi-verden ikke bliver et kulturchok men en positiv kulturrevolution, som folk kan se perspektiverne i. Derfor er kommunikation et af de højest prioriterede elementer i projektet. DET DANSKE VEJR ER EN JOKER Jo mere vedvarende energi vi bruger i energiforsyningen, jo sværere er det at planlægge produktionen, og derfor svinger prisen på produktion af energi i takt med, at solen skinner, og vinden blæser. Ingen er herre over vejrudsigten for næste måned, men til gengæld kender vi mønstret i folks energiforbrug. Det er den viden, vi bruger til at udvikle og opbygge en IT-platform, som etablerer dialog mellem slutbrugere, leverandører og distributører af energi. Resultatet bliver en helt ny markedsplads, hvor vi kan fortælle præcis, hvornår på døgnet forbrugerne kan købe den billigste energi. Samtidig gør vi det nemt for folk at flytte deres forbrug fra dyr til billig energi og dermed skåne både elregningen og klimaet. SMART SPROG OG EN SNILD GØR-DET-SELV OPKOBLING I pilotprojektet får bl.a. private husstande mulighed for at afprøve et Smart Home kit med et PC-program og nogle særlige stik, som sættes i alle stikkontakter. Og vupti, så er huset koblet op på platformen og taler Smart City sprog med resten af byen. Helt enkelt, billigt og smart, fordi forbrugeren nu kan styre sin el, varme og gas og selv bede systemet om automatisk at flytte forbruget efter, hvornår det er billigst og grønnest at købe energi. Hver enkelt energienhed, lige fra det private køleskab til industriens produktionsanlæg, skal kunne tale sammen hen over IT-platformen. Visionen er et samfund i fuldstændig energi-balance, hvor al dialog og udveksling af energi foregår hurtigt, smidigt og fuldstændig fleksibelt. Så derfor er der rigtig mange puslebrikker, der skal finde deres rette plads med IT-platformen som bindeled understreger Kristina Fløche Juulsgaard. Pilotprojektet skal dokumentere de kommercielle perspektiver ved at afdække, i hvor høj grad forbrugerne kan og vil flytte

7 deres energiforbrug, og samtidig skal vi demonstrere, hvor nemt det er at samle og styre den frigivne energi via platformen og give plads til endnu mere vedvarende energi i systemet. ENERGI ER EN STÆRK OG INTERNATIONAL VALUTA Smart City i Kalundborg vil udnytte synergien mellem alle vedvarende forsyningsmuligheder lige fra sol og vind til varme, affald og spildevand. På verdensplan er der mange prestigefyldte Smart Grid projekter, men vores kan blive rollemodel, fordi involveringen af forbrugerne er så høj og foregår på 100 % markedsmæssige vilkår. I stedet for kun at være et teknisk projekt har vi trukket Smart Grid ned i øjenhøjde og flyttet fokus over på kundernes adfærd. Mit succeskriterium for projektet er at få kunderne til at tage stilling og forholde sig til værdierne i at kunne købe og sælge energi plus være fleksible i deres forbrug. Hvis vi kan skabe en handelsplads for fleksibel energi, tror jeg på, der er et stort kommercielt potentiale for alle partnere i Smart City konsortiet. Vi etablerer bl.a. en testkundeklub og websitet for at stimulere borgernes involvering og motivation lover Kristina Fløche Juulsgaard. Medvirkende: SEAS-NVE Holding (projektleder), Kalundborg Kommune (værtsby), Dansk Energi, Spirae ApS, Schneider Electric, ABB, Danfoss, GridManager, Clever, CleanCharge, MDong, GaiaSolar, SEAS-NVE Net, SEAS-NVE Strømmen.

8 Mio. kr. TILSAGN FORDELT PÅ TEKNOLOGI Bioethanol, 2G Anden 3 % Biomasse Brændselsceller og brint Bølgekraft Energieffektivisering Fossile brændsler FORDELING AF TILSKUD PÅ VIRKSOMHEDSTYPE Sol Systemintegration, (el, lagring, fj.v. mv.) Privat virksomhed 86 % Vindkraft Øvrige Myndighed 1 % Universitet 12 % FORDELING AF TILSKUD PÅ VIRKSOMHEDS- STØRRELSE Lille 38 % 3,58 Mio. kr ANSØGT TILSKUD OG BEVILLING Mellem 5 % Stor 57 % Ansøgt projekttilskud 2010 Bevilling

9 EUDP EUDP-støtte kan hjælpe dig i mål med nye energiteknologiske løsninger, der bidrager til vækst og beskæftigelse, styrker forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. HVEM KAN SØGE? Private virksomheder, offentlige virksomheder og videninstitutioner. HVAD KAN DU SØGE STØTTE TIL? Forskning, udvikling og demonstration frem til markedet inden for alle typer energiteknologi. Fokus er på kommercialisering af innovative teknologier og løsninger til effektiv energianvendelse, vedvarende energi, lagring og konvertering af energi. HVOR MEGET KAN DU FÅ? EUDP tilstræber en egenfinansiering på 50 %, men den endelige vurdering afhænger af deltagerkreds og hvor tæt, projektet er på det kommercielle marked. HVILKE KRITERIER SKAL DIT PROJEKT OPFYLDE? Energimæssig og teknologisk vurdering: Projektet skal understøtte den politiske målsætning om 100 % uafhængighed af fossile brændsler i 2050 Projektet skal repræsentere en innovativ teknologisk udvikling Projektet skal være velafgrænset, teknisk realistisk og med gode perspektiver i forhold til skalering og replikering Søg EUDP Hvis du har en idé til en innovativ energiteknologisk løsning, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark Hvis du er langt med projektets forskningsmæssige grundlag og skal i gang med at udvikle og demonstrere den nye teknologi Hvis du har en plan for, hvordan, hvornår og hvor løsningen skal markedsføres Hvis du har private investorer og partnere, der vil finansiere over halvdelen af projektet og kommercialisere projektets resultater Få mere information på Kommerciel vurdering Der skal foreligge konkrete planer for markedsmæssig udbredelse, og projektet skal have betydeligt markedspotentiale inden for en tidshorisont på maks. 3-5 år efter afslutning Projektet skal omhandle en konkurrencedygtig, patenterbar teknologi med veldefineret kundesigte og eksportmuligheder Projektet skal bidrage til at skabe økonomisk vækst og danske arbejdspladser Organisering, samarbejde og videndeling Der bliver lagt vægt på samarbejde og projektdeltagere fra relevante dele af værdikæden, og projektet skal bidrage til videndeling og videreudvikling af energiteknologiske miljøer Projektdeltagerne skal repræsentere relevante kompetencer herunder forretningsmæssige, forskningsbaserede og industrielle kompetencer Tilskyndelsesvirkning Det skal sandsynliggøres, at et tilskud øger omfang, udstrækning eller tempo af projektdeltagernes indsats set i forhold til en situation, hvor der ikke opnås støtte

10 Ved at øge tårnhøjden fra 80 til 125 meter reduceres kwh prisen med op til 25 % Kilde: Elforsk, Sverige Mobile byggeklodser giver medvind 2,50 3,24 Projekt: Udvikling, fremstilling og test af en mobil samleenhed til lokal produktion af høje vindmølletårne boltet sammen af stålsegmenter. Budget i alt: 5,74 mio. kr. Egenfinansiering: 3,24 mio. kr. EUDP-tilskud: 2,50 mio. kr. Periode: Maj 2011 til maj 2012 EUDP støttede Andresen Towers A/S, da de testede prototypen til en montageenhed, der kan bygge segmenttårne til vindmøller på opstillingsstedet. Teknologien bestod, og resultatet er medvind til Andresens produktion og billigere vindenergi. I jagten på at omsætte mere og mere vind til elektricitet bliver mølletårnene højere og højere og vingerne længere og længere. Jo højere man kommer, jo mere vind har møllen at arbejde med, fordi der er mindre turbulens og vinden både er mere stabil og blæser med højere hastighed. 10 % mere vind giver 30 % mere output fortæller Tom Andresen, administrerende direktør i Andresen Towers A/S. Det store problem er transporten. Vejsystemet sætter ganske enkelt en øvre grænse for, hvor høje vindmølletårne man kan transportere. Derfor begyndte vi at arbejde med andre parametre. Hvordan kunne vi forenkle infrastrukturen? Og hvordan kunne vi forbedre teknologien? MEKANO-SÆT MED 300 TONS BYGGEKLODSER AF STÅL Et tårn har typisk 9-11 ringe, som hver består af byggeklodser, der bliver samlet med bolte. Det er vigtigt, at vi konstant leverer ens, høj kvalitet. Derfor er der udformet en enkel, præcis og idiotsikret monteringsvejledning, så alle brikker finder deres nøjagtige plads i puslespillet lover Tom Andresen. Vores tårne fremstilles i højder over 100 meter og har ved jorden en diameter fra 7 meter og opefter afhængig af tårnhøjde. Selvom tårnet umiddelbart ser rundt ud, er det rent faktisk mangekantet. Boltene er en nyhed i vindmøllesammenhæng, hvor tårnene tidligere blev svejset sammen. Bolte minimerer risikoen for træthedsbrud. Men først og fremmest betyder samleteknikken, at tårnsegmenter kan transporteres på helt almindelige lastbiler og samles på opstillingsstedet af den mobile samleenhed, der på få timer kan pakkes sammen og flyttes hen til sin næste lokalitet. TIL EKSAMEN HVOR KRAGERNE VENDER OG VINDEN BLÆSER Danmark har en prøvestation for store vindmøller ved Høvsøre, og det var også her, den mobile montageenhed skulle stå sin prøve. I pilotprojektet skulle vi demonstrere den mobile montagetekniks konkurrencedygtighed praktisk og økonomisk. Vi dokumenterede, at den mobile samleenhed hurtigt og nemt kan samles og flyttes, og at man i løbet af få dage rationelt og sikkert kan samle et segmenttårn svarende til den 99,5 meter høje prototype i Høvsøre. Tårnets top blev produceret på en stationær enhed hos Andresen Towers, hvilket er billigst, da toppen kan transporteres samlet uden brug af specialtransporter. Dermed var vi klar til kommercialisering af en helt ny og konkurrencedygtig vindenergi-løsning: Høje landvindmøller i skovområder. EKSKLUSIV RAMMEAFTALE MED SIEMENS OG 100 NYE ARBEJDSPLADSER EUDP-midlerne har været med til at fremme udviklingen af en gedigen, mobil samleløsning, og det har for alvor givet os fart under vingerne. Teknologisk har vi og Siemens brugt vores erfaringer fra prototypen til at videreudvikle den mobile montageenhed. Der er produceret flere enheder efterfølgende, så det nu er muligt at opstille det ønskede antal tårne, og vi arbejder også på færdigdesign af den samlerobot, som lå på tegnebordet under pilotprojektet. Men det væsentligste er samarbejdet med Siemens Wind Power. De producerer vores mobile samleenhed og har indgået en større rammeaftale. Det har kickstartet os forretningsmæssigt og er baggrunden for vores nye fabrik i Nyborg, hvor vi har m 2 produktions- og lagerareal og beskæftiger godt 100 mennesker.

11 SKY IS THE LIMIT Jeg tror på, at markedet for høje segmenttårne til vindmøller i skovområder er stort. De udnytter vinden bedre, de giver en lavere kwh-pris end de gænse 80-meter tårne, de er billigere og nemmere at transportere, de har en skrotværdi og de kan frem for alt placeres i skove, hvor de ikke generer naboerne. Møllerne er så høje, at de kan stå i hvilken som helst skov uden at komme i karambolage med trætoppe. Men min vurdering er, at vindmølletårne stadig vil vokse sig højere. Teknisk set er det muligt at bygge tårne på 200 meter, men det har affødt et nyt problem: Vi mangler store kraner, der kan løfte segmenter op i den byggehøjde. Så den udfordring bliver det næste skridt i arbejdet for at producere konkurrencedygtige vindmøller, der kan være med til at sænke omkostningerne for produktion af vindkraft. Min mission er at medvirke til at udvikle vindkraft fx via høje landvindmøller i skovområder. Det sikrer skovejeren et merafkast, det sikrer konkurrencedygtige energipriser og det generer ikke naboer til vindmøllen siger Tom Andresen. Andresen Towers A/S: Ejer de patenterede teknologier til segmenttårnet + producerer tårnsegmenterne. Siemens Wind Power: Produktion af vindmøller + montagen med de mobile samleenheder. 2C A/S: Dimensionsberegninger A+ forstudieprojekt af samlerobot til boltsamlingen.

12 Vores særlige membran har en styrke, der giver øget effektivitet og dermed miljøfordele Danmark er i finalen! 5,67 6,16 Projekt: Demonstration og dokumentation af energieffektivitet og kommerciel bæredygtighed for ny anvendelse af brændselscelle-teknologier. Budget i alt: 11,83 mio. kr. Egenfinansiering: 6,16 mio. kr. EUDP-tilskud: 5,67 mio. kr. Periode: Juni 2012 juni 2014 Udviklingen af brændselsceller til det brede, kommercielle marked er i en afgørende fase. Danmark er med i finaleopløbet takket være en unik fødekæde i form af vores stærke samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Dansk brændselscelle-teknologi har især opnået sin internationale styrkeposition, fordi alle led i fødekæden er gode til at samarbejde effektivt lige fra de nørdede kemikere til de fremsynede, kommercielle produktudviklere pointerer Hans Aage Hjuler fra Danish Power Systems, som er blandt de eneste tre virksomheder i verden, der mestrer produktion af en særlig højtemperatur-brændselscelle. Det aktuelle samarbejde med Nilfisk-Egholm og Serenergy er vores mest konkrete og realistiske demonstration af brændselsceller til dato. I projektet demonstrerer vi teknologien på arbejdsmaskiner til udendørs vedligeholdelse og rengøring, og Nilfisk-Egholm udvikler faktisk en helt ny type fejemaskine i den anledning. Hvis brændselsceller skal blive hvermandseje, skal de være mere energieffektive, og prisen skal ned. Så opgaven er at optimere samspillet mellem brændselsceller og køretøjer siger Hans Aage Hjuler fra Danish Power Systems, der gennem de seneste 7-8 år har manifesteret sig inden for produktion af selve brændselscellen, der er kernen i teknologien. Via hårdt arbejde, viden, kompetencer og deltagelse i blandt andet en række tidligere EUDP-projekter, er de i dag eksperter i HT-PEM brændselsceller. HØJ TEMPERATUR OG EN HEMMELIG, GIFTFRI RECEPT Vi producerer de såkaldte HT-PEM brændselsceller, hvilket står for hhv. høj-temperatur og polymer-elektrolyt-membran. Fysisk består brændselscellen af to elektroder og en polymer-membran, og det er membranen, der er hele hemmeligheden bag de unikke egenskaber. Vi har selv udviklet materialet, og vi producerer selv membranerne af en særlig polymer, som er et syntetisk materiale med særlig stor styrke. Den store fidus er, at polymeren kan klare at blive opvarmet til mellem 140 og 180 C. Når vi kommer over 140 C, undgår vi, at brændselscellen forgiftes af kulmonoxid (også kendt som kulilte), der er et restprodukt ved omsætningen af metanol. Vores brændselsceller er altså meget robuste, og samtidig kan membranen holde mange tusinde timer uden at miste sin elektriske ledeevne. Sammen med SP Group A/S har Danish Power Systems bygget et produktionsanlæg, der nu kan producere membraner i større antal. Brændselsceller står på spring til at blive et cleantec-eventyr, for sammenlignet med traditionelle dieselmotorer og blybatterier har de indlysende fordele. En brændselscelle har lang driftstid, forurener ikke, vejer ikke ret meget, kan bruges indendørs og den kan køre på biometanol, der i brændselscellen bliver omdannet til brint. Med brint plus ilt fra luften har brændselscellen alt, hvad den skal bruge for at producere el og varme. NYT PRODUKT, NYE SALGSKANALER OG NYE VÆKSTMULIGHEDER Nyheden i dette demonstrationsprojekt er kombinationen af vores HT-PEM brændselsceller, Serenergys teknik til at stakke brændselscellerne i moduler og de fremsynede produkt- og markedsmuligheder, Nilfisk-Egholm repræsenterer. Sammenlignet med tidligere demonstrationer af brændselsceller forventer vi at dokumentere reduceret energiforbrug, fordi vi nu forbedrer indsugningen af luft, optimerer effektiviteten i de serieopkoblede brændselsceller og forbedrer designet af maskinen. For Nilfisk-Egholm vil det være et helt

13 nyt produkt, og for både Serenergy og os vil det være en åbning af nye salgskanaler. Selvom fejemaskiner til at holde gader, veje og gulve rene er et nichemarked, så er det en ret stor niche. Samtidig vil andre brancher kunne opnå de samme fordele, som er: Reduceret støj-, partikel- og CO 2 -forurening, et arbejdsmiljø uden støj og møg, forretningsmæssige fordele på grund af bedre brændstoføkonomi og fleksibel arbejdscyklus og imageværdi, fordi de signalerer ansvarlighed både socialt og i forhold til klimaet. Derfor kan dette projekt potentielt give os nye markedsmuligheder, kommercialisering af vores brændselscelle og synliggørelse af en viden, som vi kan stille til rådighed for forskere, universiteter og virksomheder i vores fælles kamp for klodens klima. Hvis vi kan producere og demonstrere en rengøringsmaskine i samarbejde med Nilfisk, er det en milepæl i kommerciel udvikling af brændselsceller understreger Hans Aage Hjuler, direktør for Danish Power Systems. Danish Power Systems bidrager med deres unikke HT-PEM brændselscelle, Serenergy A/S produktudvikler stak- og modulteknologien, Nilfisk-Egholm A/S bygger en ny arbejdsmaskine, og Aalborg Universitet dokumenterer demonstra- Dtionen.

14 110 C vil fordoble potentialet, og 180 C vil være revolutionerende Budget i alt: 8.94 mio kr. 6,57 5,57 Projekt: Udvikling og demonstration af ultra-høj-temperatur hybrid-varmepumpe til reduktion af CO 2 -udledning i fødevareindustriens varmebehandling. Budget i alt: 12,14 mio kr. Egenfinansiering: 5,57 mio. kr. EUDP-tilskud: 6,57 mio. kr. Arla sparer CO2 på højtryk Mælk skal pasteuriseres for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier, før det bliver brugt til produktion. Pasteurisering sker ved C, og energieffektivisering af denne opvarmningsproces er vigtig for Arlas energiforbrug. Periode: Feb feb Arla har sat sig som mål, at i 2020 skal koncernens samlede CO 2 - udledning være reduceret med 25 %, og 50 % af produktionsprocessernes energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. Vores varmepumper er et vigtigt led i opnåelse af vores mål. Jo bedre de kan udnytte overskudsvarme fra produktionsprocesserne, jo mindre CO 2 udleder vi ved produktion af mælk, smør, yoghurt og ost til folks morgenborde. Derfor prøver vi nu at udfordre grænsen. Hvor høj temperatur kan en hybrid-varmepumpe baseret på ammoniak og vand nå, hvis vi bruger en højtrykskompressor til at sætte ammoniak under tryk og booster processen med fordampningsvarme fra vand? spørger Poul Erik Madsen. DET AFGØRENDE SPØRGSMÅL: HVOR EFFEKTIV ER VARMEPUMPEN? En ting er at maksimere varmepumpens temperatur. Noget helt andet er, hvor dyr varmepumpen er i drift. Vi definerer varmepumpers effektivitet med den såkaldte COP-værdi, der angiver forholdet mellem forbrugt og produceret energi. Vores nuværende hybrid-varmepumpe, som kan nå 85 C, har en effektivitet på 4,6 COP, hvilket svarer til en CO 2 -reduktion på tons om året. En ultra-høj-temperatur varmepumpe kan potentielt komme op på C, hvilket jo umiddelbart lyder forjættende. Men det mest spændende i projektet bliver at måle effektiviteten ved forskellige temperaturer fx 140, 180 og 220 C, for hvis temperaturen bliver for høj, vil energiforbruget blive så stort, at COP-værdien kommer helt ned på 2,5. Derfor er opgaven at finde den temperatur, der giver den optimale energibalance. Varmepumpen udnytter overskudsvarme i Arlas produktion. Jo højere temperatur den kan generere, jo mere fossilt brændstof kan Arla potentielt spare forklarer Poul Erik Madsen, Energy Manager hos Arla. EUDP-MIDLER HAR ÅBNET DØRE Penge åbner døre, og uden midlerne fra EUDP kunne Arla ikke være kommet i dialog med forskere og teknikere fra DTU og Teknologisk Institut, som er de drivende kræfter i udviklingen af teknologien til vores nye varmepumper. Samarbejdet giver os knowhow, det styrker hele vores produktion, og det giver os større uafhængighed af fossil energi. Jo bedre vi bliver til at udnytte spildvarme, jo mindre CO 2 udleder vi. Klimaeffekten kan ikke altid omsættes til penge, men dette projekt vil også vise, om varmepumpeteknologien kommer til at kaste vækst og arbejdspladser af sig. Projektet er en forlængelse af EUDP-støttet udvikling og demonstration af Arlas 85-graders varmepumpe. Medvirkende: Arla Foods, DTU, Teknologisk Institut, Industri Montage Vest, Process Engineering A/S, Solae Company PDenmark, SPX Anhydro, Hybrid Energy, NTNU.

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 1 The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 2 KVCA members Compagnies Universities Knowledge centers Organisations 3 KVCA members Nye Medlemmer i 2009: 4 Core activities 1 Knowledge sharing / Networking

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Forskning

IDAs Klimaplan 2050. Forskning IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere