FORSIDE MÆND. Dea Wallin 51637, Nichlas Hansen Foley 52225, Uffe Dalskov 56307, Jane Stig Tegn: Roskilde Universitet

Transkript

1 FORSIDE MÆND Af Jane Stig (51580), Nichlas Hansen Foley (52225), Dea Wallin (51736) & Uffe Dalskov (56307). Kommunikation, 4 semester, Sommer Roskilde Universitet Anette Bjerre Ryhede. 0

2 Abstract The purpose of this project is to broaden the knowledge about young men aged years by examining the way they talk about sensitive topics on a personal level and how they do it. Basically, we found out through our theories - discourse psychology and practise theory, that men share and gain knowledge through discourses in society, and furthermore through the practise of discussions and negotiation with one another. One of the main characteristics in this project, is the way knowledge or truth is conceived and understood. Through our empirical studies, and through the guidance of our theories, we find out that their knowledge and the way they see the world, only exists within this concentrated group of men. The knowledge we receive is not a universal truth, but it is a truth for these men, right there and then. Throughout the empirical studies, it was important for us to point out, that we cannot venture any guesses on the base of what they are saying, in other words, we cannot derive anything extra than what they are saying right at that moment, we cannot base our project, beyond the spoken word. Through the method of focus-group interview combined with our view being socialconstructionistic and post-structuralist through our theories, we managed to gather enough info to point out some interesting discourses for this group. We hope the outcome of this assignment can provide specific details concerning the subject, to other men and emotion related assignments in the future. The end results of our analysis says that discourses is negotiated within the conversation and that the social praksis of talking about sensitive topics, for men, is related to different interconnected elements that represents the praksis. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrundelse for valg af teorier Begrundelse for valg af diskurspsykologi Teoretisk afgrænsning Begrundelse for valg af praksisteori Metode Socialkonstruktionisme Socialkonstruktivisme Fokusgruppeinterview Begrundelse for valg af kvalitativt interview Udformning af interviewguide Udvælgelse af respondenter Udførelse af kvalitative interview Transskribering Validitet af kvalitativt interview Etik Kritik af fokusgruppeinterview Forforståelse Empiri Analyse Diskurspsykologi analysedel Maskulinitet Omgangskreds Scenarier og hypoteser Praksisteori analysedel Hvad forbinder respondenterne med praksissen at være maskulin Hvad forbinder agenterne med praksissen italesættelse af følelser Følsomme emner Strukturer og ritualer Passende performance Kritisk refleksion over teori Kritik af diskurspsykologi Kritik af praksisteori Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4

5 1. Indledning Dette projekt udspringer af en interesse for hvilke diskurser, der hersker i en kontekst af mænd og følelser. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan mænd i alderen år italesætter det at tale om følelser. Det teoretiske samt analytiske grundlag i projektet udgør diskurspsykologien med udgangspunkt i Marianne Jørgensen og Louise Phillips diskursteori, som her tager udgangspunkt i Jonathan Potter og Margaret Wetherells definition af denne. Derudover benytter vi Andreas Reckwitz praksisteori til at belyse hvilke praksisser, der knytter sig til mænd og måden hvorpå, de taler om deres følelser. Med disse teorier arbejder vi ud fra en socialkonstruktionistisk og en socialkonstruktivistisk tilgang. Vores projekts empiriske grundlag udgør et fokusgruppeinterview med en gruppe af fire danske mænd i alderen år. I forhold til bearbejdelsen af vores empiri, benytter vi Fokusgrupper af Bente Halkier, samt Interview - Introduktion til et håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann. Vi ønsker at undersøge hvilke diskurser, der hersker blandt danske mænd anno Vi har en antagelse om, at mænd har en tendens til at distancere sig fra at tale om, hvad de føler i bestemte situationer. Her antager vi, at manden ser en anerkendelse af hans følelser som en menneskelig svaghed Problemfelt Siden 1970 erne, har kønsrolledebatten været et omdiskuteret emne. Dengang var der tale om, hvordan de forestillinger, som man havde, om det mandlige og det kvindelige, var nogle sociale konstruktioner, vanemæssige og traditionsbundne konventioner, som der skulle sættes spørgsmålstegn ved og som bare kunne ændres, hvis man altså var interesseret i det (Web 1). Her var der tale om, hvordan disse roller pludselig skulle ses som en slags forhandling. Men i denne forhandling har det primære fokus været kvindens udvikling fra hjemmegående husmor til karrierekvinde med lige uddannelsesmuligheder samt en lettere neutraliseret forskel på mænd og kvinders status i samfundet. Med det mener vi, at vi ikke skal mere end 100 år tilbage for at tale om en tid, hvor danske kvinder ikke havde de samme rettigheder, som mænd og derfor gjorde krav på dette (Web 2). Vi antager også, at der ligger en slags normalitet i, at kvinden åbenlyst har kunne ytre sig omkring hendes kriser - blandt andet i form af parforhold, moderrollen eller arbejdsmæssige udfordringer. Manden derimod har historisk set været vant til at handle i stedet 1

6 for at stoppe op og mærke efter. Således kan man sige, at det er blevet reproduceret som et mandligt træk at handle i stedet for at mærke efter (Web 3). Som udgangspunkt for dette projekt antages det, at det for mænd ikke er en norm at være i kontakt med sine følelser, og at det endvidere ikke er en norm at tale om dem med sin omgangskreds. Endvidere antages det, at dette konkret kommer til udtryk på flere måder. Eksempelvis er det karakteristisk for mænd, at de mangler social støtte i kriseperioder. Mænds relative få sociale relationer bidrager til, at det er sværere at opnå social støtte i kriseperioder (Web 3). Det forventes i mange tilfælde, at manden indtager rollen som den stærke beskytter, som dermed også bliver en del af mandens eksistensgrundlag. Derfor kan det være ekstra svært for mænd at vedkende og udtrykke, at de er i en krise (Web 4) Problemformulering Hvordan italesætter danske mænd i alderen år det at tale om følelser? 1.3. Afgrænsning I projektet afgrænser vi os fra at gå ind i konkrete emner såsom seksualitet, skilsmisse, sygdom og etc., som ellers kan tænkes at knytte sig til problemstillingen. Derudover afgrænser vi os fra at gå i dybden med konkrete problemstillinger som knytter sig til mænds italesættelse af følelser i samvær med kvinder. Ydermere afgrænser vi os fra at undersøge effekten af vores kampagneplakat, som udgjorde en del af vores spørgeguide i fokusgruppeinterviewet. Vi afgrænser os yderligere fra at tale med personer der, i høj grad, er tilbageholdende omkring at tale om følsomme emner, selvom dette kunne have tilført vores projekt en anden vinkel på problemstillingen. De fire respondenter fra fokusgruppeinterviewet har indvilliget i at deltage i interviewet velvidende, at det omhandlede mænd og følsomme emner. Man kan derfor argumentere for, at der eksisterede en vis villighed i forhold til at diskutere emnet. 2

7 2. Begrundelse for valg af teorier 2.1. Begrundelse for valg af diskurspsykologi I vores diskursanalyse har vi valgt at benytte den diskurspsykologiske tilgang. Inden for diskurspsykologi er tekster og talt sprog konstruktioner af verden, der orienteres mod sociale handlinger (Jørgensen & Phillips, 1999: 105). Med diskursanalysen kan vi gennem sproget forstå den betydning, som mændene giver verden. Det er derfor oplagt at arbejde med diskursanalyse, som sætter sproget i centrum. Her bygger diskursanalysen videre på poststrukturalismens idé om, at sproget er mønstre, der vedligeholdes og forandres i diskursive praksisser (Jørgensen & Phillips, 1999: 21). Mønstrene skal derfor søges i de konkrete kontekster, hvor sproget sættes i spil (Ibid). Diskurspsykologien har rødder i socialkonstruktionismen. Her er vi ikke isolerede, autonome agenter, men sociale væsner, som danner og forhandler identitet og omformes i sociale praksisser (Jørgensen & Phillips, 1991: 114). Vi skal derfor lede efter betydningsdannelserne i det sociale, og vi går derfor ind og undersøger dialog og holdninger som sociale fænomener. Da vi benytter fokusgruppeinterviewet som metode, er det oplagt at bruge diskurspsykologiens syn på individernes aktive sprogbrug (Jørgensen & Phillips 1999: 16). Denne tilgang kan vi benytte til direkte at analysere transskriberingen af vores fokusgruppeinterview, da det er gennem sproget, vi giver verden betydning. Inden for diskurspsykologien ligger intet uden for sproget og diskurserne, men disse er indlejret i historiske og sociale praksisser (Jørgensen & Phillips, 1999: 29). Vi kan derfor få et nuanceret billede på de fænomener, som vi undersøger, idet vi bruger denne metodiske tilgang, som også fokuserer på sproget. Vi antager, at holdninger til emnet kan variere inden for bestemte fællesskaber. Vi undersøger, hvordan mænd italesætter det at tale om følelser samt, hvordan og hvornår dette foregår. Med diskurspsykologien kan vi analysere sprogbrugen i de kontekster, hvor den udfoldes, hvilket adskiller teorien fra andre diskursteorier, der ikke ser på konkret social interaktion (Jørgensen & Phillips 1999: 106). Denne del af teorien kan vi bruge til at se på, hvordan målgruppen italesætter emnet forskelligt i forskellige kontekster. Vi kan samtidig anvende diskurspsykologien som et analyseredskab til at påvise flere forskellige diskurser på samme tid, hvordan disse bruges til at fremstille verden og hvilke sociale konsekvenser disse har (Jørgensen & Phillips, 1999: 105). 3

8 Selvom teorien fokuserer på folks konkrete hverdagens diskursive praksisser, implicerer den konstant større samfundsmæssige struktureringer af diskurser, som folk trækker på eller omformer i den konkrete diskursive praksis (Jørgensen & Phillips 1999: 30). Vi kan dermed undersøge, hvordan emnet trækker nogle brede samfundsmæssige linjer, som både foregår i grupper og hos individer. I diskurspsykologien ses subjektet som skabt i diskurser, og dette kan løbende ændre sig. Vi kan se på, hvordan mennesker bruger diskurserne aktivt til at forhandling i sociale praksisser. Selvom subjektets rolle i social forandring stilles i forgrunden, ses de eksisterende diskurser som rammer, der begrænser rækkevidden af subjektets handlinger (Jørgensen & Phillips, 1999: 27). Diskurspsykologien fremlægger således både et teoretisk grundlag samt specifikke metoder til at analysere de dynamiske og diskursive praksisser (Ibid) Teoretisk afgrænsning Inden for diskursanalysen har vi afgrænset os fra diskursteori og kritisk diskursanalyse. Det kunne dog have været relevant at arbejde med diskursteori, idet denne lægger vægt på, hvordan diskurserne begrænser os. Dette afgrænser vi os dog fra, da den samtidig tager udgangspunkt i abstrakte og af-personificerede diskurser (Jørgensen & Phillips, 1999: 31). Vores fokus er på sproget, så vi vil derfor gerne benytte en teori, der omfatter det på en håndgribelig måde. Derfor forholder vi os ikke til andre elementer uden for sproget, hvilket blandt andet er tilfældet inden for den kritiske diskursanalyse Begrundelse for valg af praksisteori Når man arbejder med målgruppeanalyse, kan daglige rutiner og praksisser ofte være svære at indfange med tilgange såsom segmentering. Herunder kan særligt kropsliggjorte rutiner eller det fysiske aspekt af en rutine, være problematiske at belyse. I denne undersøgelse er det at tale om følelser, deres udførelse eller mangel på samme samt reproduktionen af disse i fokus, og vi må derfor have en tilgang, der sikrer, at vores analytiske arbejde ræsonnerer med dette. Et praksisteoretiskt perspektiv, der sætter fokus på praksisser som et sammenspil mellem kropslige og mentale rutiner, kan hjælpe til en bedre forståelse af netop dette. Det teoretiske perspektiv, som vi benytter i analysen, udgør Reckwitz Toward a Theory of Social Practices. A Development in 4

9 Cultural Theorizing. Denne teoretiske tilgang benyttes, idet praksisteori muliggør et analytisk blik på hverdagens sociale liv. Dette vil sige, at teorien gør det muligt at undersøge, hvordan social handlen, i dette tilfælde italesættelse af følelser, bliver udført. Hvor sproget i diskurspsykologien ses som det eneste, der konstruerer vores virkelighed, tilbyder praksisteori en mulighed for at favne bredere end sproget i forhold til, hvordan vi skaber vores forståelse af virkeligheden. Dette gør den, da der her bliver set på elementer uden for sproget, som menes også at være med til at skabe betydningsdannelse hos mennesker (Reckwitz, 2002: 249). Ifølge teorien er de forskellige elementer, som organiserer en praksis, gensidigt afhængige af hinanden og lige vigtige i forhold til hinanden (Ibid). Dermed indgår disse delelementer/begreber i analysen kropslig aktivitet (Body), mental bevidsthed (Mind), agenten/individualisten (Agent/Induvidual), anvendelsen af objekter (Things), viden (Knowledge), strukturer (Strukture/Process), samt sprog (Discourse) (Ibid). Vi afgrænser os dog fra at gå ind i begrebet sprog (Discourse), idet dette ikke har samme store betydning i praksisteori, som den har i eksempelvis tekstualismen og intersubjektivismen. Verden forstås og bliver gjort meningsfuld ud fra mere end blot sprog eller andre tegnsystemer (Reckwitz, 2002: 254). Når vi i projektet benytter begrebet praksis, er det Reckwitz definition, som vi henviser til. Reckwitz definerer praksis som værende: ( ) a routinized type of behavior, which consists of several elements, interconnected to one other: forms of bodily activities, forms of mental activities, things and their use, a background knowledge in the form of understanding, know-how, states of emotion and motivational knowledge (Reckwitz, 2002: 249). Formålet med anvendelsen af praksisteori er at se på, hvad det vil sige for målgruppen at være maskulin, samt hvilke elementer, der knytter sig til det at italesætte sine følelser som mand. 3. Metode 3.1. Socialkonstruktionisme Et af projektets videnskabsteoretiske ståsteder er socialkonstruktionistisk. Empirien er social konstrueret, idet denne udvikler sig i dialog mellem interviewer og respondenter, som i fællesskab producerer en viden om, hvordan mænd italesætter det at tale om følelser. 5

10 I forhold til vores projekt, stiller vi os blandt andet kritiske over for den viden, som vi får gennem vores empiri. Vi er opmærksomme på, at folk tillægger deres udtalelser forskellig mening, hvilket skyldes en påvirkning af sociale og historiske konstruktioner (Jørgensen & Phillips: 2006, 14). De påvirkes gennem den sociale interaktion og deres fællesskaber. Derved kan socialkonstruktionismen hjælpe os til at få en forståelse af mændene som decentrerede subjekter. Dette skal forstås som, at deres subjektive viden og verdensbillede ikke er den universelle sandhed men kun en sandhed, som er skabt gennem historie og sociale interaktioner. Alt dette er med til at understrege det faktum, at der ingen objektiv sandhed eksisterer, når vi alle har forskellige videns- og verdensbilleder (Jørgensen & Phillips, 2006: 13) Socialkonstruktivisme Inden for denne videnskabsteoretiske skole er det teoretiske grundlag konstruktivistisk. Dette skal forstås ved, at viden har et intersubjektivt, sprogligt og kollektivt grundlag. Inden for dette udgør virkeligheden ikke en objektiv realitet (Sonne-Ragans 2012: 116). Denne tilgang minder om den videnssociologiske, poststrukturalistiske og den socialkonstruktionistiske tilgang. I modsætningen til sidstnævnte har den socialkonstruktivistiske tilgang ikke en kritisk holdning til de antagelser, der tages for givet om den sociale virkelighed (Ibid). I denne forbindelse er det vigtigt at pointere, at Jørgensen og Phillips adskiller socialkonstruktionismen fra socialkonstruktivismen for at illustrere Jean Piagets konstruktivistiske teori (Jørgensen & Phillips, 1999: 13). Vi vil derfor benytte betegnelserne i forhold til, hvilken teoretisk kontekst, de står i. Afslutningsvis er det vigtigt at nævne at socialkonstruktivismen handler om, hvordan en forståelse virkeligheden afhænger af de kategorier, som vi anvender. Alt vidensproduktion skal forstås som et produkt af sociale processer (Ibid) Fokusgruppeinterview For at kunne undersøge hvordan danske mænd i alderen år italesætter det at tale om følelser, har vi her foretaget et fokusgruppeinterview. Dette metodevalg har vi taget for at kunne betragte interaktionen mellem interviewpersonerne (Halkier, 2008: 9). Ved anvendelse af fokusgruppeinterview, gør vi brug af en kvalitativ undersøgelsesmetode. Dette gør vi, da vi søger nogle dybdegående svar på, hvordan mændene italesætter det at tale om følelser. 6

11 Vi ser vores forskningsfelt som noget subjektivt, idet der er forskellige meninger inden for dette. Fokusgruppeinterviewet giver os mulighed for at producere data via gruppeinteraktion omkring et emne, som vi som vidensproducenter har konstrueret (Ibid). Dermed er fokusgruppeinterviewet særligt velegnet til at sige noget om betydningsdannelse i grupper. Fokusgrupper rummer potentielt mulighed for, at deltagerne i deres interaktion med hinanden udtrykker tavse og taget for givet repertoirer for betydningsdannelse. Deltagerne får nemlig mulighed for at tvinge hinanden til at være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger med hinanden (Ibid). Dermed kan vi producere data, som belyser normer for gruppens praksisser og fortolkninger Begrundelse for valg af kvalitativt interview Inden for diskurspsykologien er semi-strukturerede og ustrukturerede interviews den dominerende metode til empiriindsamling (Jørgensen & Phillips, 1999: 128). Dette skyldes, at eksempelvis surveymetodens spørgeskemaer ikke er egnede til diskursanalyse, idet de indeholder isolerede spørgsmål og ytringer, som respondenten skal tage stilling til. Dette gør det vanskeligt at nå frem til de diskurser, som respondenterne trækker på (Ibid). Yderligere kan det være problematisk, at spørgeskemaer forudsætter, at folks holdninger er stabile, mentale dispositioner (Ibid). Dette står i kontrast til diskurspsykologiens præmisser som er, at variation og selvmodsigelser i sproget ses som tegn på anvendelsen af flere diskurser, hvorimod det inden for surveyforskningen ofte betragtes som trusler mod undersøgelsens pålidelighed (Ibid). Ud fra en kvalitativ metodologi ses interviewet som en form for social interaktion, som både forsker og respondent bidrager til at forme. Man betragter således begge parter som værende ligeværdige (Jørgensen & Phillips, 1999: 130). Interviewet ses som en måde, hvorpå man kan undersøge de betydninger, som folk skaber i social interaktion. Dermed bliver spørgsmålene en del af interviewet som interaktion (Ibid) Udformning af interviewguide. Projektets interviewguide er udformet på baggrund af projektets vidensinteresse samt valget af interviewformens struktur. I et fokusgruppeinterview vil man som oftest benytte sig af en bred og åben spørgeguide, idet formålet er, at deltagerne indbyrdes fremlægger deres synspunkter for hinanden (Halkier, 2008: 41). Ved brug af et semi-struktureret interview har vi som minimum 7

12 mulighed for at sikre at de temaer, som vi har udvalgt på forhånd, bliver berørt i løbet af interviewet (Jørgensen & Phillips, 1999: 128). Vi udarbejdede et par startspørgsmål med det formål at få deltagerne til at interagere med hinanden. Spørgsmålene var dels beskrivende og vurderende, idet disse spørgeteknikker kan fremme interaktionen mellem deltagerne (Halkier, 2008: 42). Forud for spørgsmålene blev deltagerne kort introduceret for hinanden, hvad projektet handlede om, hvor længe interviewet varede, samt hvordan et fokusgruppeinterview forløber - det vil sige dets formål og struktur. Herudover var der mulighed for, at der løbende under fokusgruppeinterviewet kunne blive stillet supplerende spørgsmål af observatøren og intervieweren Udvælgelse af respondenter I første omgang forsøgte vi at rekruttere respondenter via det sociale medie Facebook. Da dette ingen resultater gav, måtte vi søge andre veje, hvilket betød, at de fire respondenter blev rekrutteret via vores studiemiljø på Roskilde Universitet. Dette kan have betydning for vores resultater, da vi alle er en del af samme studiemiljø og derfor udgør en forholdsvis homogen gruppe af mennesker. På den måde kan der opstå flere implicitte holdninger og færre modstridende diskurser, hvilket kan give mindre bredde i analysen. Vores respondenter er som udgangspunkt udelukkende udvalgt på baggrund af køn og alder. Tre af respondenterne er bosat i storbyen og den fjerde er bosat i en større provinsby. Vi er derfor også opmærksomme på, at respondenterne ligner hinanden på dette punkt. De går alle fire på videregående uddannelser på Roskilde Universitet. Respondent 1 og 2 kender hinanden og respondent 3 og 4 kender hinanden. Deres sociale relationer er dog begrænset til at være studiekammerater. Ifølge Halkier (2008: 34) kan mindre grupper med fordel benyttes, hvis samtaleemnet er sensitivt. Da vores fokusgruppeinterview netop berører nogle sensitive samtaleemner, kan vi argumentere for, at antallet af respondenter her er passende. Ydermere kan dette ses som en fordel, da vi blandt andet også er interesserede i at bearbejde vores data med fokus på sociale forhandlinger, sproglige udtryk og betydningsdannelse (Ibid). Ulempen ved mindre grupper kan være, at disse er mere sensitive over for aflysninger og den samlede dynamiske interaktion kan være truet, hvis deltagerne ligner hinanden for meget eller ikke er interesserede i at deltage aktivt (Ibid). 8

13 Vi er i vores rekrutteringsproces blevet mødt af en del udfordringer. Blandt andet har det været vanskeligt at rekruttere respondenter, som havde lyst og tid til at deltage i fokusgruppeinterviewet. Dette kan blandt andet skyldes opgavens personfølsomme omdrejningspunkt men også den udfordring, der ligger i at bede fremmede personer om at bruge deres fritid på at deltage i noget, som også kræver planlægning fra deres side. Det lykkedes os at rekruttere fire respondenter i alderen år Udførelse af kvalitative interview Fokusgruppeinterviewet blev foretaget i et lokale på Roskilde Universitet. Under interviewet var der to gruppemedlemmer til stede - den ene som interviewer og den anden som observatør. Under interviewet blev der serveret kaffe og kage for deltagerne med den hensigt at skabe uformelle og trygge rammer, så deltagerne kunne føle sig godt tilpas og derfor tale frit. Fokusgruppeinterviewet varede en time og femten minutter, hvilket gav os mulighed for at skaffe nogle grundige og uddybende besvarelser til analysen Transskribering Formålet med transskriberingen af fokusgruppeinterviewet er at analysere interviewet som social interaktion. I forhold til dette transskriberes både spørgsmål og svar, så begge dele kan analyseres. I kodningen af transskriberingen har vi identificeret temaer, så tekstfragmenterne er blevet kategoriseret. Dette gøres ud fra ens teoretiske ramme men samtidig med en åbenhed overfor, at nye temaer kan dukke op undervejs. Dette betyder, at vi i processen af at læse og genlæse transskriberingen afviser nogle temaer og formulerer nye (Jørgensen & Phillips, 1999: 132) Validitet af kvalitativt interview Som følge af at vi i projektet benytter en socialkonstruktionistisk samt en socialkonstruktivistisk tilgang, udgør refleksivitet en vigtig del i forhold til den viden, som vi producerer i projektet. I og med at socialkonstruktionismen, herunder diskurspsykologien og socialkonstruktivismen herunder praksisteorien, også betragter deres eget arbejde som diskursive konstruktioner, der ikke giver den eneste mulige fremstilling af verden, men derimod bare er én version, må man som følge af dette være refleksiv i forhold til sit eget arbejde (Jørgensen & Phillips, 1999: 120). 9

14 I forhold til at kunne vurdere projektets validitet, leder overvejelserne af refleksivitet til, at vi medtænker vores egen rolle i vores arbejde, samt at vi begrunder de valg, som vi foretager (Jørgensen & Phillips, 1999: 121). Udover refleksivitet er sammenhæng en anden måde, hvorpå man kan afgøre diskursanalysens gyldighed. Analytiske påstande skal give diskursen en form for sammenhæng. Hvis der er elementer, der ikke er i overensstemmelse med den diskursanalytiske redegørelse, er det mindre sandsynligt, at andre vil acceptere den som troværdig (Ibid). Slutteligt er gennemsigtighed en væsentlig faktor i forhold til projektets validitet. Derfor forsøger vi at bearbejde og producere data på en eksplicit og gennemskuelig måde (Halkier, 2008: 109) Etik I forhold til de etiske aspekter af udførelsen af et fokusgruppeinterview, er der en række faktorer, som vi er opmærksomme på. Dels det faktum at respondenterne har ret til at være anonyme samt væsentligheden af, at deltagerne oplyses om projektets indhold, og hvad deres udtalelser skal bruges til. Yderligere skal de ting, der aftales naturligvis overholdes. Slutteligt er vi opmærksomme på, at vi som repræsentanter for projektarbejde, gebærder os på en ordentlig måde således, at det bliver en positiv oplevelse for respondenterne (Halkier 2008: 63-64) Kritik af fokusgruppeinterview Vi har med vores problemformulering været interesserede i at undersøge, hvordan danske mænd mellem 20 og 30 år italesætter det at tale om følelser. Her har vores målgruppeanalyse haft den effekt, at den har givet os mulighed for at analysere, hvilke diskurser og praksisser der opstår i social handling blandt vores målgruppe. Vi har konstrueret én social handling ved at sammensætte fire mænd med en begrænset tilknytning til hinanden og bedt dem om at reflektere over nogle temaer, som er nøje produceret ud fra vores problemformulering. Målet med dette har været at kunne generere nogle tanker hos de fire respondenter og derved få dem til at italesætte, hvordan de handler, føler og tænker i forhold til det givne emne. Vi har hele tiden været opmærksomme på, hvordan en sådan situation kan have stor indflydelse på respondenternes formulering og ageren, hvilket automatisk også har påvirket vores endelige analyseresultat. I et arbejde med den kvalitative interviewmetode skal man som vidensproducent stille sig kritisk over for den viden, som der produceres. Dette er nødvendigt, da opfattelsen af sandhed som dialog 10

15 og kommunikativ validering kan forstås som tomme og udifferentierede begreber, hvis man ikke laver et udførligt og nødvendigt forarbejde i forhold til de begrebsmæssigt og teoretiske differentieringer (Kvale & Brinkmann, 2009: ). Vi har i vores diskursanalyse blandt andet forsøgt at finde eksempler på, hvordan de fire respondenter påvirker hinanden samt hvilke diskurser, de konstruerer i den sociale handling Forforståelse I dette afsnit reflekterer vi over vores egne forudsætninger for projektarbejdet. Med dette mener vi at spille djævlens advokat i selve udformningen af interviewguiden samt udførelsen af denne i praksis. Vi er opmærksomme på, hvordan vores egen forforståelse for teori og metode har spillet en rolle i tilblivelsen af fokusgruppeinterviewet. Da vi som vidensproducenter har konstrueret rammerne for interviewet er vi tilmed opmærksomme på, at dette kan have påvirket vores respondenter i én eller flere styrede retninger. Der er nogle ting, som vi har antaget på forhånd i dette projekt. Vi antager eksempelvis, at der er en sammenhæng mellem følelser og følsomme emner, og at dette kan være vanskeligt at analysere, idet følelser ikke altid er noget, som man er i stand til at sætte ord på og derfor heller ikke eksplicit forholder sig til. Det første tema i vores interviewguide, som omhandler maskulinitet, er udformet på baggrund af en antagelse om, at mænd identificerer sig med det at være et maskulint væsen. På baggrund af denne antagelse kan vi med temaet og de følgende spørgsmål forhåbentlig udlede noget om, hvordan de ser på det mandlige kontra det at tale om følelser. Vi er klar over, at dette muligvis har præget respondenternes livsverden og dermed resten af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009: 46). Med dette mener vi, at de er blevet bedt om at reflektere over maskulinitet som det første i interviewet. Derudover forholder vi os kritiske overfor at vi er med til at iscenesætte visse omstændigheder i fokusgruppeinterviewet. Dette sker blandt andet, når man stiller bestemte spørgsmål, som i mere eller mindre grad er ledende i deres form. Vi har som vidensproducenter forsøgt at opretholde en vis form for bevidst naivitet (Ibid). Det vil sige, at intervieweren har så vidt muligt udvist en form for åbenhed overfor nye og uventede fænomener under interviewet. Men da vi med vores interviewguide har udformet nogle færdige kategorier, har det været afgørende, at respondenterne har forholdt sig til disse. Hvis vi skulle genskabe processen, kunne det have været en oplagt mulighed at spørge ind til, hvorvidt det var 11

16 vigtigt for respondenterne at være og/eller blive opfattet som maskuline. Dette kunne have givet os et indblik i, i hvor høj grad maskulinitet spiller ind i forhold til at tale om følelser som mand. 4. Empiri Vi vil i dette afsnit kort præsentere hvilke temaer, der fremgår i empirien. De fire temaer, som præger empirien udgør: 1. Hvad der ses som maskulint. 2. Produktafprøvning. 3. Hvem de taler med følsomme emner med. 4. Hvordan de har det med at tale om følsomme emner. Som tidligere nævnt afgrænser vi os dog fra at beskæftige os med de udsagn som knytter sig til produktafprøvnings temaet i analyseafsnittet. 5. Analyse Det følgende afsnit er en analyse af den indsamlede empiri, som udgør et fokusgruppeinterview. Denne benyttes til en fremstilling af, hvordan fire danske mænd i alderen år italesætter det at tale om følelser i social interaktion. Da diskurspsykologien er rettet mod en undersøgelse af, hvordan betydninger konstitueres i diskurser, som folk trækker på for at tale om verden, er det her relevant at pointere, at de konstruerede diskurser udelukkende er baseret på disse fire mænds udtalelser, og vi kan derfor ikke sige noget om, hvordan danske mænd generelt forholder sig til det konkrete emne (Jørgensen & Phillips, 1999: 126). Analysen vil tage udgangspunkt i Wetherell og Potters tilgang til diskurspsykologien. Analysen bygger derfor mindre på tekstnær samtaleanalyse end hos f.eks. Widdicombe & Wooffit. Derimod inddrager vi bredere sociale og diskursive mønstre (Jørgensen & Phillips 1999: 135). Vi går ikke ind i lingvistiske opbygninger af diskurserne, men derimod prøver vi at forholde analysen til nogle aktuelle samfundsmæssige debatter. 12

17 5.1.Diskurspsykologi analysedel Maskulinitet Vi har i vores spørgeguide udformet tre temaer, som er udarbejdet på baggrund af vores vidensinteresse. Disse tre temaer er henholdsvis maskulinitet, omgangskreds og scenarier og hypoteser. Ifølge mandeterapeut Annette Jønsson er det maskulint at følge sine behov og lyster samt at være i kontakt med følelser såsom vrede, glæde og sult. Derimod ligger det langt fra den maskuline adfærd at tale om og agere på følelser såsom sorg og tristhed, da dette viser tegn på svaghed og kan derfor opfattes som en slags trussel mod det maskuline. Ydre og fysiske værdier har også en stor betydning blandt unge mænd i forhold til maskulinitet, da de mærker deres maskulinitet via potens, muskler, en veltrænet krop og andre mere overfladiske egenskaber (Web 5). Vi har valgt at åbne interviewet med at få respondenterne til at reflektere over, hvad maskulinitet er for dem - hvad det vil sige at være mand - for at få en fornemmelse af, om deres maskulinitetsopfattelse har en betydning for, hvordan de italesætter det at tale om følelser og hvilke diskurser, der knytter sig til dette, samt i hvilken kontekst disse er konstruerede. På side 1 linje 2 beskriver R1, hvordan han forbinder maskulinitet med råstyrke: Okay.. Altså.. Hmm.. Det er vel bare sådan nogle ting.. Sådan noget som skæg. Sådan et kæmpe stort skovmandsskæg, ik. Eller.. Råstyrke, ik. Er det ikke også meget maskulint?. Ud fra denne udtalelse er det altså, ifølge R1, maskulint at være fysisk stærk. På samme side, linje 3, udtaler R4 følgende: Jo, men der er jo også det der med den der alfahan-kliche, tænker jeg også på. Det der med, at det er manden, der sådan tager føringen i flokken, ik. Det tænker jeg også nogle gange. Her er det interessant at se på, at R4 betydningstilskriver manden de egenskaber, som henfører til maskulinitet - at være handlekraftig og besidde styrke (Web 6). Hans udtalelse er også interessant, da denne maskulinitetsopfattelse læner sig op ad den mere traditionelle måde at opfatte maskulinitet på. Dette kan hænge sammen med, hvordan kønsrollerne i dag er til forhandling og udviskes mere og mere (Web 5), som R4 også nævner på side 1 linje 9: Men det er nok sådan mere visket ud i sandet end før i tiden.. Vi kan dog ikke udlede, om dette verdensbillede er generelt for R4, da han udelukkende sætter dette i forbindelse til maskulinitet og ikke en kønsrolleopfattelse. På side 1 linje 5, 6 og 7 udtaler R2 og R4 følgende: R4: Men det ved jeg ikke, om jeg synes det er. Altså, nødvendigvis. R2: Det er i hvert fald nok det, der er den gammeldags eller traditionelle.. R4: Ja, det er nok sådan en traditionel kliche. 13

18 Her er det interessant at se på, hvordan deres udtalelser konstant er til forhandling og påvirkes af den sociale handling, hvori de befinder sig. R1 og R4 trækker på en diskurs med lighedstegn mellem maskulinitet, styrke og lederrollen i flokken, men herefter taler R2 og R4 sig frem til, at denne diskurs måske er en gammeldags/traditionel måde at være maskulin på. Dette viser, hvordan denne diskurs har været igennem en forhandling og derfor ikke har til formål at kategorisere folk, men varierer afhængigt af de sociale sammenhænge (Jørgensen & Phillips, 1999: 125). På side 1 linje 11 udtaler R1 følgende: Jeg kommer også til at tænke på med det samme, da jeg sagde det der med ren råstyrke, at det måske før i tiden var meget typisk at det var mænd, der sådan var den stærke, ik. Men i dag (griner) ser vi nærmest lige så mange af de der fitness-tosser, som er kvinder. Kvinder der har større biceps end bryster, skulle jeg til at sige. Dette citat viser, hvordan R1s første udtalelse (Side 1 linje 2) også har været igennem en forhandlingsproces i den sociale sammenhæng. I ovenstående citat forbinder han nu styrke med det at være en fitness-tosse, hvor han i første citat forbandt maskulinitet med råstyrke. Her refererer han også til et billede på en stærk kvinde med større biceps end bryster, hvilket er interessant, da kvinden versus maskulinitet her er i spil. Vi ved at styrke i denne sammenhæng er et ydre og fysisk træk, som bruges af de fire respondenter i forhold til italesættelsen af maskulinitet, og hvis en kvinde besidder samme egenskaber, kan dette måske udledes som en slags trussel mod maskuliniteten. Det kan dog være vanskeligt at udlede, hvorfor R1 gør brug af denne analogi, da vi kun kan sige noget på baggrund af det talte sprog. Den efterfølgende udtalelse fra R4 på side 1 linje 13 er også interessant i forhold til denne tanke: Men det er jo heller ikke så meget.. Altså, det er jo meget gammeldags med store stærke mænd, der.. Men altså, det er der jo selvfølgelig stadig lidt, ik. Altså, hvis du har lavt selvværd, så tager du jo også ud og pumper.... Her har de sammen forhandlet sig frem til, hvordan styrke og det at træne pludselig er lig med at have lavt selvværd og styrke italesættes nu som en slags svaghed. Det er her interessant, hvordan de fire respondenter gennem denne del af interviewet refererer til en fysisk egenskab. Det er først i ovenstående citat, at de kommer ind på en psykisk tilstand, hvor de betydningstilskriver fysisk styrke en form for svaghed. Denne diskurs har altså en effekt på den gruppe af mennesker, som dyrker styrketræning. De italesættes blandt denne gruppe som mennesker, med lavt selvværd, hvilket fremmer denne gruppes interesser på den andens gruppes bekostning (Jørgensen & Phillips 1999: 126). 14

19 5.1.2 Omgangskreds Vi vil i følgende afsnit undersøge nogle diskurser, der knytter sig til hvem respondenterne taler om følsomme emner med. Flere af deltagerne i fokusgruppeinterviewet er ret enige om, at visse følsomme emner kun tages op med nogle få nære personer. Det kommer blandt andet til udtryk i denne udtalelse på side 9 linje 138: R4: Det kommer også lidt an på hvem det er. Hvilken ven det er. Fordi, der er nogle kammerater, der kan man snakke om sådan nogle tunge emner.... Senere på side 11 hentyder respondent R2 og R3, at der er forbundet nogle negative associationer med at åbne meget op for nogle emner. Det kan ses i disse udtalelser på linje : R2: Ja, man gider ikke udstille sig selv på den der måde. R3: Nej, man vil ikke ja det tror jeg nok er det største tabu. O: Man vil ikke risikere at miste noget. R3: Nej. Noget, noget stolthed, ik? Eller sådan, altså. I dialogen beskrives nogle følsomme emner som noget, man ikke snakker om, og som bliver ledt over på at kunne ramme ens stolthed. Flere af respondenterne vil ikke blotte deres følelser over for for mange personer ad gangen. Dette fremgår af dette citat af R2 på side 12 linje 191: Det er også noget mærkeligt noget at stå og snakke om følsomme ting i sit liv med sin gruppe, tror jeg (...). Dette tyder på, at fænomenet er bundet i social interaktion, hvor der sættes nogle rammer, som foregår i sammenspil med andre mennesker. Observationen er i tråd med diskurspsykologiens idé om, at diskurs konstrueres i forbindelse med social handling (Jørgensen & Phillips, 1999: 124). Derudover er respondenterne ikke i særlig høj grad interesseret i at få medfølelse fra andre mænd, hvis de åbner op for følsomme emner. Der trækkes på et repertoire omkring, at mændene vil undgå medfølelse, som det ses hos R4 på side 10 i linje 166: Jeg gider ikke Jeg føler ikke folk, de skal føle med mig, eller sådan (...) Så vil jeg egentlig hellere lade være med at sige det til folk (...). Det er altså noget han vil undgå, og det har den konsekvens, at han i mindre grad vil opsøge italesættelsen af følsomme emner. Igennem interviewet er der flere udtalelser om generel modvillighed over for at tage disse emner op, som det blandt andet fremgår på side 9 linje 152: R1: Men altså, jeg tænker sådan, at den når jo ikke dertil, hvis det er et følsomt emne i først omgang, fordi så bliver det jo ikke bragt op. Og jeg tror sådan lidt, det er det, der er tendensen mellem mænd (...) 15

20 Samme forståelse kan ses hos R4 i dette citat på side 9 linje 138: Den der samtale der - det kan man ikke Man har en eller anden fælles forståelse om, at det snakker man ikke med hinanden om. Flere af respondenterne forklarer, hvordan de ofte vil undgå at tale om følsomme emner, men alligevel trækker de på nogle interpretative repertoirer indenfor diskursen italesættelse som terapi. Med interpretative repertoirer menes der klynger af begreber, beskrivelser og talemåder, som i det store hele kan skelnes fra hinanden (Wetherell & Potter som citeret i Jørgensen & Phillips, 1999: 124). Der beskrives et behov for at tale med nogen, hvilket omtales som en positiv, relevant og accepteret handling. R1 udtaler sig om dette på side 10 linje 154: (...) Det er jo også et eller andet sted, for mit vedkommende i hvert fald, en form for terapi. At de der to tre mennesker jeg har rigtig tæt inde på livet. Jamen det er dem, man ligesom vender sådan nogle ting med, ik (...) At der er tale om et behov kan også ses i dette citat på side 18 linje 251: R3: Jeg tror, hvis jeg har behov for at snakke med andre om det, så er det meget impulsivt (...). Her trækkes på flere forskellige repertoirer i forskellige situationer. Udtalelserne her står som alternativ til tidligere udmeldinger fra R1, som generelt forholder sig modvilligt til at bringe følsomme emner op. Dette er et eksempel på, at vi bruger diskurser forskelligt som ressourcer i sociale sammenhænge. Vi kan ikke forvente, at folk er konsistente, hvilket understreger det poststrukturalistiske grundlag i teorien. Derimod varierer man og lægger dermed vægt på, at det er en social interaktion og ikke bare en afspejling af underliggende psykologiske processer (Jørgensen & Phillips, 1999: 125) Hvem taler vi med? Det er også interessant at se på, hvem respondenterne taler om følelser med i deres omgangskreds. Respondent R2 udtaler på side 13 linje 201, at han taler oftere med sin kæreste om sådanne emner: Jeg tror, jeg snakker meget med min kæreste om sådan nogle ting. Hvis man så ikke har en kæreste, så kunne man måske godt tage det op med nogle venner eller et eller andet. Men tit så er det også bare sådan at det sådan er en kæresteting. 16

21 Hans forståelse af at tale om følelser er bundet op på at tale med en kæreste, som han alligevel har et nært forhold til. Dette inkluderer ikke nødvendigvis nogen af samme køn, hvilket har været en gennemgående ramme for interviewet hidtil. Dette kan eventuelt tilskrives interviewerens mere eller mindre ubevidste indkodning i fokusgruppeinterviewet. I selve citatet refererer respondenten til, at det er en handling man gør, hvilket også kan være et tegn på, at der er indkodet en upersonlig tone i interviewet. Herefter udtaler R4 og R3, at det er en handling, som udføres med nogle få ligestillede venner, som det ses her på side 14 linje 205 og 207: R4: Så man kan spejle sig i det.. R3: Ja, så man kan spejle sig i det, sådan sammenligne. Sådan har jeg det med det her sådan... Nå okay. Så nogle gange så er det også en fin trøst, hvis man nu lige er slået op med sin kæreste eller sådan noget. Så er det meget rart at snakke med en, der har et lorteforhold. Alle griner. Der skabes dermed et billede af, at man snakker bedst med mennesker, der ligner en selv, og at de i denne situation siger at de gerne vil have bekræftelse fra nogen, der ligner dem selv. De kan identificere sig med hinandens dårlige situationer, som bruges til at bearbejde individuelle følelser. Det er dog uklart hvor mange respondenter i interviewet, der eksplicit tilslutter sig denne holdning. I selve udtalelsen gør respondenten også brug af humor efter at have sagt noget personligt. Situationen afspejler, at der foregår en social interaktion, som er til forhandling, idet respondenten distancerer sig fra udtalelsen med humor og prøver at genskabe en afslappet og ligevægtig stemning i lokalet. Humor ses som et gennemgående træk hos informanternes udmeldinger. Dette kan ses i denne udtalelse hos R3 på side 16 linje 231: (...) Normalt, altså nu er det ikke fordi, jeg sidder og har et følelsesmøde en gang om ugen (alle griner). Handlingen understreger, at der er tale om en social interaktion, hvor en konstruktion at selvet skabes, og at han også i denne situationen vil ligestille sig selv med de andre Scenarier og hypoteser Det tredje og sidste tema fra spørgeguiden har vi kaldt scenarier og hypoteser. Her har vi forsøgt at få respondenterne til at reflektere over, hvornår de føler behov og lyst til at dele deres følelser med andre. Her er det spændende at kigge på hvilke diskursive praksisser, der opstår omkring dette i den sociale sammenhæng, og hvordan deres tale varierer. 17

22 På side 19 bliver respondenterne bedt om at tage stilling til, hvordan de reagerer, hvis en person i deres selskab deler noget følsomt. Da intervieweren ikke giver eksempler på, hvad noget følsomt kan være, er det altså op til respondenterne selv at tale sig frem til dette. Dette gør vi, da vi ønsker at få et overblik over, om der eksisterer nogle dominerende diskurser inden for dette felt. På side 16 linje 239 svarer R1 således: Jo altså, det kommer meget an på, hvad det er for en situation. Hvis det er, at vi sidder og snakker sportsnyheder det ene øjeblik og så det næste, så siger han: Jeg tror at jeg er til mænd eller sådan et eller andet ikke, så er man sådan lidt okay der er noget, som jeg ikke lige havde set komme. Men lad os sige, at det havde været min bedste ven, så havde jeg nok bare været sådan lad os snakke om det ( ). Her vælger R1 at bruge sportsnyheder som en hypotetisk samtale-kontekst. Herefter tager samtalen en drejning i form af, hvordan en anden fiktiv person konfronterer ham med vedkommendes homoseksualitet. Her er det interessant, hvordan R1 bruger sportsnyheder som et billede på, hvordan to mænd sidder og snakker omkring noget, som er distanceret fra noget følsomt. Det er interessant, at han kunne have valgt et hvilket som helst emne såsom politik eller økonomi, men her bruger han sportsnyheder som et identifikationsobjekt på noget, som ikke er følsomt og som måske er et emne, som vi antager, at mange mænd vil kunne forholde sig til. Her tager vi dog forbehold for, at vi har påvirket respondenterne med de rammer vi har sat. R1 udtrykker samtidig en social identitet frem for en personlig, når han benytter sig af dette billede (Jørgensen & Phillips, 1999: 111). Dertil bruger han noget ret personligt og dramatisk som et eksempel på et emneskift, som også kan virke grænseoverskridende. Ved at benytte sig af sådan en komparation får han samtidig illustreret overfor de andre agenter, at sportsnyheder er et normalt samtaleemne for ham, og at homoseksualitet, som et eksempel på noget følsomt, ikke er normalt for ham. På linje 238 kommer intervieweren med et opfølgende spørgsmål. Igen giver intervieweren ikke respondenterne nogle eksempler på, hvad sådanne følsomme ting kan være, men lader dette være op til respondenterne. Her er det interessant at se, hvordan eksemplet på et følsomt emne atter er homoseksualitet. På side 17 linje 242 siger R3 følgende: R3: For mit vedkommende kunne jeg slet ikke forestille mig det. Men det er også det der med - nu ved jeg ikke om man blandt piger siger: Betina hun har simpelthen et eller andet, ik. Men altså hvor Ej, jeg tror ikke, jeg ville snakke med en sådan: Ej kender du det der med, at en eller anden er homoseksuel? Jeg ville måske gå rundt og fundere over det, hvis jeg synes, at jeg kom med et 18

23 dårligt svar, og også for at vise noget engagement i selve problemet. Men altså, jeg ville aldrig sådan sætte hele verden på den anden ende og være sådan: Hvad fanden gør man, ik.. Her er det interessant at kigge på, hvordan R1, med hans udtalelse på linje 239, har sat en slags standard for hvilket emne, der skal dækker over det følsomme, og hvordan dette har påvirket de andre respondenter i den sociale interaktion. Homoseksualitet bliver altså italesat som værende et eksempel på et følsomt emne. På denne måde bliver dette også et emne, som de fire respondenter automatisk i deres tale kommer til at tage afstand til, og de fire respondenter konstruerer altså en diskurs i denne sociale sammenhæng. Det er ikke sikkert, at samme emne ville dukke op som værende noget følsomt, hvis de fire var en del af en anden gruppe med samme emne, men i denne konkrete sociale handling og kontekst, er det altså sådan, det forholder sig. I deres tale omkring at kategorisere følelser opstår også identifikation blandt gruppens medlemmer, og de danner sammen den sociale virkelighed ud fra netop denne gruppe, som de er en del af under interviewet (Jørgensen & Phillips, 1999: 110). Her kan vi også se, hvordan den historiske kontekst har indflydelse på, hvordan respondenterne opfatter noget som værende følsomt, da diskursen omkring det følsomme i at være homoseksuel ikke er konstrueret i denne sociale sammenhæng, men er mere en samfundsskabt diskurs, som hænger sammen med homoseksualitet som en slags minoritetsopfattelse (Web 7) Praksisteori analysedel For at kunne skabe en forandring hos en gruppe mennesker må man, ifølge praksisteori, gå ind i selve praksissen. Her må man se hvordan den udøves, og hvordan hele praksissen kan udøves anderledes, så en forandring kan opstå. I dette afsnit af analysen vil vi, først og fremmest, undersøge hvad vores målgruppe forbinder med praksissen at være maskulin. Formålet med dette emne er at observere, hvorvidt følelser, følsomhed eller sårbarhed i en eller anden form, vil blive bragt på banen i en samtale om, hvad de opfatter som maskulint. Ydermere vil vi undersøge, hvad de forbinder med praksissen italesættelse af følelser - herunder hvad de ser som følsomme emner, samt hvad de ser som en passende performance inden for praksissen Hvad forbinder respondenterne med praksissen at være maskulin I henhold til den praksisteoretiske tilgang forbinder respondenterne ikke det at være åben omkring og i kontakt med sine følelser som en del af praksissen at være maskulin. I stedet er der primært 19

24 tale om, hvordan de så fysisk styrke, som i denne kontekst repræsenterer begrebet body og lederegenskaber, som repræsenterer begrebet mind, som det der knytter sig til at være maskulin. Disse begreber beskriver Reckwitz som essentielle for den praksisteoretiske forståelse (Reckwitz, 2002: ). Agenten R1 udtaler på side 1 linje 2: Okay.. Altså.. Hmm.. Det er vel bare sådan nogle ting.. Sådan noget som skæg. Sådan et kæmpe stort skovmandsskæg, ik. Eller.. Råstyrke, ik. Er det ikke også meget maskulint?. Heraf kan man udlede, at respondenten forbinder maskulinitet med styrke. På linje 3 side 1 udtaler agenten R4: Jo, men der er jo også det der med den der alfahan-kliche, tænker jeg også på. Det der med, at det er manden, der sådan tager føringen i flokken, ik. Det tænker jeg også nogle gange. Man kan her aflæse, at praksissen at tage føring i flokken er relateret til det at være maskulin. I fokusgruppens samtale om maskulinitet var det en tilbagevendende reaktion: for hvert tilfælde kendte alle respondenterne også en undtagelse. Dette blev sågar eksplicit omtalt af respondent R2 på linje 28 side 2: (...) Jamen, jeg tror bare, at hver gang man tænker på sådan nogle eksempler, så tænker jeg, at så er der altid et modeksempel, hvor man tænker: Der er da sikkert også nogle kvinder der. Dette kan betragtes som en form for implicit forsigtighed i forhold til at udtale sig om, hvad der knytter sig til mænd og kvinders praksisser. En af respondenterne konkretiserede også denne forsigtighed i den indskudte sætning: (...) Ej okay, nu skal jeg passe på med, hvad jeg siger (...) (R1 side 3 linje 33). Dette kan dels være et tegn på, at kønsrollerne er til forhandling og dels et tegn på en norm omkring forsigtighed i forbindelse med udtalelser om køn og kønsroller. Vi reflekterer i forhold til disse udtalelser over, at ingen af respondenterne kommer med eksempler fra virkeligheden på, at mænd kan noget, som kvinder også kan. Beskrivelserne respondenterne kommer med forbliver scenarier. Dette kan igen ses som et tegn på forsigtighed i forbindelse med at sige noget omkring det at være maskulin. Først og fremmest når respondenterne til enighed om, at der til praksissen at være maskulin hører sig nogle fysiske aspekter: Jo, der er jo helt sikkert nogle fysiske ting (R2 side 3 linje 36). Dette udsagn bliver bakket op af de øvrige respondenter. I fokusgruppen blev der samtidig opnået enighed om mod som værende noget, de forbinder med praksissen at være maskulin. Modet kan både komme til udtryk i form af risikovillighed og frygtløshed såvel som i den mere negativt ladede version dumdristighed. Ikke desto mindre samledes respondenterne sig i enighed om dette aspekt af det at være maskulin. Et konkret eksempel herpå er R1 udtalelse: (...) at mænd måske er lidt mere 20