Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave"

Transkript

1 Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 3.udgave

2 Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellen et godt redskab side 4 Loven kræver at du handler side 5 Indhold side 5 Barnets reform og tidlig indsats side 6 Fælles principper i den tidlige indsats side 6 Del 1 Lokal tidlig indsats side Tegn og signaler på at noget er galt side Beskyttende faktorer og risikofaktorer side Omsorgssvigt fysisk og psykisk side Mistanke om vold, seksuelle overgreb og groft omsorgssvigt når sagen er akut side Samarbejdet med forældrene i institutionen eller skolen side 20 Del 2 Børnelinealen et arbejdsredskab side Sådan kan du anvende Børnelinealen side Lokal løsning side 26 Del 3 Underretning til Familie og Børn side Hvornår skal du underrette side Hvordan underretter du Familie og Børn side Underretning side Børnefaglig undersøgelse 50 side Din rolle i institutionen og skolen side 41 Del 4 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger side Tavshedspligt side Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger side Særligt vedr. forældre uden del i forældremyndigheden side Særligt om udveksling af oplysninger som led i det tidlige forebyggende arbejde servicelovens 49a side Eksempler på udveksling af oplysninger side Overblik over hvor du kan henvende dig når du har en bekymring eller når sagen er akut side Vil du vide mere side Centrale lovgivninger på området side 59 2

3 Forord Langt de fleste børn og unge vokser op med gode vilkår, men desværre gælder det ikke alle. Nogle savner trygge rammer, opmærksomhed og støtte. Dem har vi et særligt ansvar for at yde særlig støtte og opmærksomhed i vores institutioner og skoler, så de får de bedst mulige betingelser for personlig trivsel, udvikling, læring, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Institutioner og skoler kan gøre en afgørende forskel for udsatte børn og unge. I Roskilde Kommune arbejder vi målrettet med at skabe inkluderende børne- og læringsmiljøer for alle børn og unge. Inklusion er også den bærende værdi i Roskildemodellen. Roskildemodellen er et fælles arbejdsgrundlag for direktørområderne Børn og Kultur og Social og Sundhed. Den skal medvirke til at skabe sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats lykkes i praksis på tværs af fagområder og direktørområder. Roskildemodellen beskriver, hvordan vi i Roskilde Kommune udmønter bestemmelserne i serviceloven og de øvrige relevante lovgivninger inden for området samt Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik og Barnets Reform. Jesper Reming Tangbæk Børne og Kulturdirektør Yvonne Barnholdt Social og Sundhedsdirektør Med Roskildemodellen vil vi sætte rammerne for en kvalificeret indsats for børn og unge med behov for særlig støtte og opmærksomhed, med det formål at sikre tidlig opsporing og forebyggelse af, at problemerne vokser sig store. Forældrene skal altid inddrages i løsningen af de vanskeligheder, barnet eller den unge og familien er i. Roskildemodellen er til brug for fagpersoner, der arbej der med børn og unge i institutioner og skoler. Intentionen med Roskildemodellen er at sikre et godt udgangspunkt og arbejdsgrundlag for jer, således I føler jer godt rustet til tidlig indsats overfor de børn, unge og familier, som har særligt brug for støtte og opmærksomhed i en kortere eller længere periode af livet. Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats lykkes i praksis på tværs af fagområder og direktørområder 3

4 Indledning For at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde indenfor børne- og ungeområdet er det nødvendigt, at alle fagpersoner indenfor området har et fælles afsæt. Begrebet tidlig indsats dækker dels opsporing og forebyggelse af problemer, dels den indsats, der skal afhjælpe problemerne så tidligt som muligt. Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos, eller bekymrende forhold omkring, et barn eller en ung, hos fagpersoner der arbejder med børn og unge i institutioner, skoler og sundhedsplejen. Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå. Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats. Roskildemodellen 2012 er en revideret udgave af Roskildemodellen fra Roskildemodellen 2012 er udarbejdet i en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Kultur og Social og Sundhed. Der har deltaget repræsentanter fra skoleområdet, dagtilbudsområdet, klubområdet, sundhedsplejen, PPR, SPR og Familie og Børn. Roskildemodellen er for alle ansatte der arbejder med børn og unge i alderen 0 18 år i Roskilde Kommune. Det vil sige, at samtlige dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsklubber, dagplejen, sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Special Pædagogisk Rådgivning (SPR) og direktørområderne Social og Sundhed og Børn og Kultur er omfattet, herunder også selvejende og private dagtilbud og skoler. I Roskildemodellen anvender vi samlet betegnelsen institutioner om samtlige dagtilbud, fritids- og ungdomsklubber og dagplejen. Med begrebet skoler menes både skolens undervisningsdel og SFO. Du har som fagperson forskellige muligheder for at få råd og vejledning om din rolle og opgave og om, hvordan du selv kan støtte op om udsatte børn og unge lokalt i institutionen og skolen. Bagest i Roskildemodellen finder du en oversigt over, hvor du kan henvende dig, når du har brug for råd og vejledning, eller når sagen er akut. Roskildemodellen et godt redskab Det er en konstant udfordring for professionelle, der arbejder med børn og unge at identificere børn og unge i udsatte positioner. Det er det fordi, der ofte ikke er konkrete og tydelige tegn på udsatheden men blot en mistanke om, at der er eller kan opstå vanskeligheder omkring barnet/den unge. Vurderingen af, hvordan der skal handles i praksis, er også en udfordring. Vi har udviklet Roskildemodellen for at give dig et godt redskab at vurdere og handle ud fra når du får mistanke om risikofaktorer, eksempelvis omsorgssvigt, eller oplever, at et barn af andre årsager har særligt behov for støtte når du skal handle hurtigt og vide, hvad der er dit ansvar når du behøver viden om, hvilke oplysninger der skal være i en underretning til de sociale myndigheder når du skal arbejde godt sammen med andre professionelle, der arbejder med børn med behov for støtte Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp. 4

5 Loven kræver at du handler For at sikre at barnet får den nødvendige hjælp, er der ifølge loven nogle ting, du skal gøre, hvis du får mistanke om omsorgssvigt. Ifølge loven har du pligt til at underrette de sociale myndigheder, dvs. Familie og Børn i Roskilde Kommune, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. Du skal se underretningen, som en mulighed for at hjælpe barnet og familien. Roskildemodellen hjælper dig til at vurdere barnets behov for støtte, før du evt. sender en underretning til Familie og Børn. Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp Indhold del 1 Hvordan du kan identificere udsatte børn og unge. Hvad der kan være beskyttende faktorer i barnet eller den unge og i familien og nærmiljøet. Hvad der kan være risikofaktorer og mulige tegn på udsathed hos børn, unge og forældre. Omsorgssvigt, vold og seksuelle overgreb. Hvordan du skal handle i akutte sager, hvor et barn eller en ung er udsat for seksuelle overgreb, vold eller groft omsorgssvigt. del 2 Støtte til din egen faglighed, til samarbejdet med familien og til det tværfaglige samarbejde. Hvem du kan kontakte for råd og vejledning om din bekymring. Børnelinealen et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde, Lokal løsning i institutioner og skoler. del 3 Hvordan du foretager en underretning. Hvordan du samarbejder med familien og den unge i et underretningsforløb. Faserne i underretningsforløbet, før under og efter underretningen til Forvisitationen i Familie og Børn. del 4 Regler om din tavshedspligt, og hvordan du kan videregive oplysninger i det tværfaglige samarbejde. Eksempler fra forskellige faggrupper der viser, hvordan det tværfaglige samarbejde kan fungere, og hvordan videregivelse af oplysninger mellem parterne er afgørende for sagen. 5

6 Barnets reform og tidlig indsats Den nye formålsparagraf i servicelovens 46, som er en del af af Barnets Reform, præciserer 5 opmærksomhedspunkter som er centrale i den forebyggende og tidlige indsats. Den forebyggende og tidlige indsats i Roskilde Kommune bygger på disse. De 5 opmærksomhedspunkter handler om, at støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål, at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller unges familiemæssige relationer og øvrige netværk sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og udvikling af sociale kompetencer til at indgå i fællesskaber med andre børn og unge og i netværk understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv God faglig etik I Roskilde Kommune sikrer vi høj faglighed, kvalitet og professionalisme i den forebyggende og tidlige indsats bl.a. gennem god faglig etik. De fælles principper handler om, at støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal inddrages med passende vægt i forhold til alder og modenhed støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet og i det nære miljø barnets eller den unges ressourcer, kompetencer og potentialer for udvikling og læring, skal udvikles i børne- og læringsmiljøet i institutioner og skoler forældrene skal altid inddrages og vanskelighederne skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien det er vigtigt at se barnet eller den unge som en del af en familie og et nærmiljø 6

7 7

8 1/Lokal tidlig indsats 8

9 1.1 Tegn og signaler på at noget er galt Når du i institutionen eller skolen ser tegn, der giver anledning til bekymring, skal du rette opmærksomheden på de tegn og signaler, barnet eller den unge selv viser i hverdagen. Først herefter afklares det, hvilke belastningsfaktorer og beskyttende faktorer, der er i barnet/den unge og i de nære omgivelser. På de følgende sider er der nævnt en række tegn og signaler på, at noget er galt. Eksemplerne er ikke udtømmende, og signalerne kan ikke entydigt henføres til den ene eller den anden aldersgruppe. Derfor vil du skulle foretage et skøn i den enkelte situation, når du ser efter tegn og signaler hos et barn eller en ung. 1/ Lokal tidlig indsats 9

10 1.1 Tegn og signaler på at noget er galt Signaler hos småbørn > > reguleringsproblemer (døgnrytme) ved de helt små børn > > spiseproblemer > > søvnproblemer, trivselsproblemer > > hypersensitiv for stimuli (lyde, synsindtryk, smag, lugt) > > barnet er passivt eller sløvt og har manglende vitalitet > > barnet er utilfreds, græder meget, langvarig skrigen > > svær at trøste, berolige, stille tilfreds, virker utryg > > barnet er flygtigt og ukritisk i sin kontakt i forhold til fremmede > > barnet afviser, undviger kontakt > > manglende følelsesmæssig afstemning med omsorgspersonen > > manglende tilknytning til omsorgspersonen > > barnet er uroligt, omkringfarende og hyperaktivt > > barnet er forsømt (m.h.t. hygiejne, påklædning, mad) > > blå mærker kan være andre tegn på vold > > rødmen og irritation omkring kønsorganer Signaler hos større børn > > usædvanligt frygtsom, forstemt, forskræmt, bedrøvet > > trist, indelukket, apatisk > > mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne > > isolation trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn, eller bliver holdt udenfor af andre > > manglende livsglæde og initiativ > > tager få initiativer til kontakt > > søvnproblemer, mareridt > > ikke alderssvarende vækst vægt og højde uden at der er organisk årsag > > hyppigt ikke-årstidssvarende beklædning > > forsømt hygiejne snavset, uvasket, lugter, usoigneret > > for lidt kost barnet er ekstremt sultent > > dårlig tandhygiejne og mange huller i tænderne > > koncentrationsvanskeligheder i dagtilbud/skole > > urolig, skifter hele tiden beskæftigelse, afledes let > > motorisk urolig, i konstant bevægelse, anspændt muskulatur, kan ikke lide fysisk kontakt og berøring > > indlæringsvanskeligheder > > bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne > > mange konflikter med andre børn, går i stykker, skifter hurtigt humør > > ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling > > vedvarende konfliktfyldt forhold til forældrene > > ukritisk kontaktsøgende > > uformåenhed kan ikke følge/være med > > kender ikke sociale spilleregler > > grænsesøgende > > overdrevent tilpasset forsøger at opfylde andres behov og forventninger > > blå mærker kan være andre tegn på vold > > rødmen og irritation omkring kønsorganer > > atypisk eller overdreven seksualiseret adfærd i forhold til barnets alder 10

11 1.1 Tegn og signaler på at noget er galt Signaler hos unge Signaler hos forældre > > klager over mavesmerter, hovedpine m.v., er tit syg > > misbrug møder gentagne gange påvirket frem i institutionen > > for meget/for lidt kost/forkert kost overvægt/undervægt > > ekstrem selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet > > spiseforstyrrelser > > psykisk sygdom vær opmærksom på indlagte forældres børn > > trist, hæmmet, mimikfattig, tilbagetrukken, defensiv > > psykisk belastning sygdom, arbejdsløshed > > angst og bekymring for fremtiden > > depression og angsttilstande > > føler sig anderledes/forkert > > skiftende stemningsleje med adfærdsændring fra overfrisk til > > forladthed/ensomhed usikker/nervøs > > en stærk facade > > fysisk belastning partneren udsat for vold > > lavt selvværd og selvtillid > > manglende evne til at opfatte barnet realistisk/have realistiske > > koncentrationsproblemer stress svært ved indlæring forventninger til barnets kunnen > > ufrivillig vandladning og/eller afføring dag/nat > > følelsesmæssig uformåenhed systematisk adfærd, hvor barnet > > motorisk urolig afvises/ignoreres, trues, beskrives > > svigtende indsats i skolen permanent eller periodevist > > krænkende, ikke trøstes > > problemer med venner og socialt tilhørsforhold > > manglende evne til at aflæse og indleve sig i barnets behov/ > > overdrevent tilpasset situation > > dækker andres behov underlæggelse/servilitet > > forældrene forandrer sig > > klovner / fjoller > > uforudsigelighed barnet hentes ofte ikke fra institutionen, > > tidlig seksuel debut, kønssygdomme, graviditet hentes af mange forskellige voksne > > selvskadelige handlinger/adfærd > > problemer med at kontrollere impulser (hyppige raserianfald, manglende kontrol over sin vrede) > > antisocial adfærd aggressiv, destruktiv, udadreagerende > > misbruger alkohol og stoffer > > begår kriminalitet > > blå mærker kan være andre tegn på vold > > bekymrende seksualiseret adfærd 1/ Lokal tidlig indsats 11

12 1.2 Beskyttende faktorer og risikofaktorer Børn og unge reagerer forskelligt på belastende faktorer i deres liv. Barnets/den unges egen modstandskraft overfor belastninger er sammen med forhold, der virker beskyttende med til at bestemme barnets/den unges udvikling og udsathed. Omfanget af belastningsfaktorer og den tid barnet/den unge er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Mange børn og unge kan klare en enkelt eller nogle få risikofaktorer uden at komme i vanskeligheder. Hvis omfanget af risikofaktorer er store sammenholdt med omfanget af beskyttende faktorer, er sandsynligheden for, at barnet eller den unge kommer i vanskeligheder væsentligt tilstede. Modsat kan mange beskyttende faktorer og få risikofaktorer betyde, at der ikke er grund til alvorlig bekymring. Når du skal vurdere, om et barn eller en ung er udsat, skal du først tage udgangspunkt i dine iagttagelser af tegn hos barnet, den unge og hos forældrene. Ud fra tegnene gennemgår du eksemplerne på beskyttende faktorer og risikofaktorer på de følgende sider. Det er vigtigt, at du fokuserer på både risikofaktorerne og på de beskyttende faktorer i og omkring barnet eller den unge. Der kan også være forhold i institutionen eller skolen, der er væsentlige at inddrage som faktorer, der kan være med til at bestemme graden af udsathed. Du skal nu sammenholde omfanget af risikofaktorer og beskyttende faktorer, og på den baggrund vurdere, hvilken lokal indsats I skal sætte i gang i jeres eget regi, og om der er brug for råd og vejledning fra andre faggrupper i kommunen. Du skal også vurdere, om du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn på baggrund af dine iagttagelser. Fra forskning ved vi, at der er en række beskyttende faktorer og en række risikofaktorer, som har betydning for barnet eller den unges udsathed. 12

13 1.2 Beskyttende faktorer og risikofaktorer 1/ Lokal tidlig indsats Beskyttende faktorer i barnet/den unge > > familiens første barn > > vitalitet > > grundlæggende positivt følelsesmæssigt disponeret > > positiv social orientering > > aktiv interesse for omgivelserne > > positiv selvfølelse > > selvstændighed > > alderssvarende sansemotoriske færdigheder > > gode kommunikative færdigheder > > evne til at koncentrere sig > > evne til at kontrollere og regulere impulser > > hobbyer og interesser > > lyst til at lære og udvikle sig Beskyttende faktorer i familien > > megen opmærksom i de første leveår > > positiv forældre-barn relation i tidlig barndom > > forældrene er sammen om at opdrage barnet > > flere omsorgspersoner end moderen > > gode sociale og økonomiske forhold > > godt søskendeforhold > > forældre i stabilt arbejde med tilknytning til arbejdsmarkedet > > fælles og sammenhængende værdier i familien > > gode helbredsforhold fysisk og psykisk > > forældre har afsluttet deres skolegang > > forældrene har erhvervsfaglig eller videregående uddannelse > > struktur og regler i hjemmet > > gode boligforhold Beskyttende faktorer i netværk / nærmiljø > > positive relationer til bedsteforældre > > adgang til støtte hos familie > > tætte kammeratskabs-relationer > > adgang til socialt netværk i nærmiljøet > > adgang til råd og vejledning fra betydningsfulde voksne, fx pædagoger og lærere > > adgang til ydre ressourcer pasning, skole, sundhed, uddannelse > > støtte hos venner og kolleger > > gode boligområder med aktivitetsmuligheder for børnene 13

14 1.2 Beskyttende faktorer og risikofaktorer Risikofaktorer barnet/den unge > > stress og misbrug i graviditeten > > for tidlig fødsel komplikationer i forbindelse med fødslen > > manglende omsorg de første levemåneder > > lang adskillelse fra primær omsorgsperson inden for de første leveår > > fysiske helbredsproblemer og handicap > > psykisk udviklingshæmning > > psykiske problemer > > fødsel af yngre søskende inden for første to leveår > > adfærdsproblemer > > konfliktfyldt forhold til kammerater > > dårlig tilpasning til dagtilbuds- eller skolemiljø > > hyperaktive adfærdsformer > > perioder med fravær fra dagtilbud/skole > > placering uden for hjemmet > > kriminalitetsproblemer > > manglende fremmøde i forbindelse med obligatoriske børneundersøgelser og tandplejebesøg Risikofaktorer i familien > > fattigdom/social nød > > omsorgssvigt fysisk, psykisk eller socialt seksuelle overgreb > > dårlige sociale forhold > > somatisk eller mental sygdom hos forældrene > > forældres misbrug af alkohol eller stoffer > > depressioner hos forældrene > > arbejdsløshed eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet > > forældre, der både aldersmæssigt og følelsesmæssigt er umodne > > forældre, der har været anbragt som børn > > lukkede familier, hvor barnet isoleres socialt > > forældre, der selv har haft en dårlig opvækst > > forældres kriminalitet > > opdragelsesproblemer/ konflikter mellem barn og forældre > > etnisk familiebaggrund med dårlig social integration > > traumatiserede forældre > > forældrene er fraværende (sygdom, død) > > forældre i nyt ægteskab og nye stedbørn i familien > > kroniske familiekonflikter og forældres skilsmisse Risikofaktorer i netværk / nærmiljø > > fysiske, psykiske og seksuelle overgreb > > socialt belastet boligområde > > opbrud eller dødsfald blandt søskende eller kammerater > > børn, der krænker andre børn fysisk eller seksuelt > > mobning i børnegruppen > > dårlige boligforhold > > hyppige boligskift > > institutioner med høj andel af socialt udsatte børn > > uheldige kammeratskaber > > kriminalitet > > konflikter i netværket > > miljøer præget af vold og misbrug af alkohol og stoffer > > normløs eller krænkende adfærd over for børns/unges skole, institution eller boligområde 14

15 1/ Lokal tidlig indsats I dit arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du!opmærksom på, hvis et barn ikke trives 15

16 1.3 Omsorgssvigt fysisk og psykisk Hvis du i institutionen eller skolen får viden om eller ser tegn på, at et barn eller en ung udsættes for fysisk eller psykisk omsorgssvigt af de nære omsorgspersoner, skal du altid og hurtigst muligt gøre noget med din bekymring eller viden. Du har en skærpet underretningspligt, der indtræder, når du som fagperson får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte i servicelovens forstand. Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet eller den unge af nære voksne. Skaden er af en sådan karakter, at den hindrer barnets eller den unges almene udvikling. Ved mistanke eller viden om omsorgssvigt, er der brug for en hurtig afklaring af sagens karakter. Informer din leder Du skal fortælle din nærmeste leder om det du ser, som har vakt din bekymring I skal vurdere og konkretisere bekymringen I skal vurdere i hvilket omfang I kan afhjælpe problemstillingen i eget regi, og om der er grundlag for, at der skal foretages underretning til Forvisitationen i Familie og Børn I skal vurdere, om der er tegn på vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt I skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn akut, hvis det er tilfældet. Se nærmere i afsnit 1.4 I skal afklare, hvordan I vil forelægge og drøfte jeres bekymring med forældrene, gælder dog ikke i akutte sager Brug børnelinealen til at afgøre sagens karakter og søg rådgivning i Forvisitationen i Familie og Børn, PPR, SPR eller sundhedsplejen, hvis du er i tvivl eller har brug for råd og vejledning. Du kan også få råd og vejledning om, hvordan du kan tale med forældrene om din bekymring. 16

17 1.3 Omsorgssvigt fysisk og psykisk Aktivt fysisk omsorgssvigt Passivt fysisk omsorgssvigt 1/ Lokal tidlig indsats Barnet eller den unge udsættes for handlinger fra forældrene (eller andre), som ikke er hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Tegn Mærker eller andre tegn, som f.eks. knoglebrud, sår, brandsår eller bløddelslæsioner (f.eks. hævelser, blå mærker eller blå øjne). Skader i ansigt, hoved, halsregionen og mundhulen. Rifter eller hudafskrabninger på ydre kønsorganer. Kraftig rødmen og irritation omkring mund eller kønsorganer. Vær opmærksom på de forklaringer, barnet eller forældre giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, som de fremtræder, kan det være tegn på, at barnet eller forældrene dækker over vold. Din rolle i sagen Du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn omgående, hvis der er mistanke om vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt. Se nærmere i afsnit 1.4 Barnet eller den unge udsættes for alvorlige forsømmelser fra forældrenes side. Der er tale om mangel på tilfredsstillelse af barnets/den unges basale omsorgsbehov. Tegn Utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring, påfaldende uhensigtsmæssig påklædning, virker upasset, usoigneret, upasset, uplejet, snavset. Forsømt med hensyn til undersøgelser ved læge eller tandlæge. Gentagne gange ikke blevet hentet fra institutionen. Mangel på opsyn i hjemmet. Din rolle i sagen Du skal på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene mhp, at støtte op om forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet/den unge. Du har underretningspligt, og du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn, da der er tale om alvorlig omsorgssvigt. Sideløbende med, at underretningen behandles i Familie og Børn, skal du benytte de muligheder, I har i eget regi for at inkludere og støtte op om barnet eller den unge. 17

18 1.3 Omsorgssvigt fysisk og psykisk Aktivt psykisk omsorgssvigt Barnet eller den unge udsættes for verbal krænkelse, trusler, afvisning en kontaktform med negative signaler om, at barnet eller den unge ikke er noget værd. Barnet eller den unge er følelsesmæssigt forsømt og kontaktnegligeret. Tegn Barnet eller den unge bliver truet med vold og tæv, forhindres i kontakt med samvær med andre børn/unge og voksne, barnet bliver passet af et stort antal ikke-voksne eller af skiftende/tilfældige voksne. Udebliver fra institutionen eller skolen. Din rolle i sagen Du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn. Se nærmere i afsnit 1.4. Passivt psykisk omsorgssvigt Barnet eller den unge udsættes for forsømmelser af psykisk karakter. Tegn Barnet eller den unge har overværet vold i hjemmet, har ofte været passet af voksne, der har været påvirket af alkohol, narkotika eller medicin. Dagligdagen i hjemmet er præget af uforudsigelighed og mangel på tryghed og omsorg. Forældrene er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på barnets eller den unges følelser og behov, bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt. Din rolle i sagen Du skal på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene mhp at støtte op om forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge. Du har underretningspligt, og du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn, da der er tale om alvorlig omsorgssvigt. Sideløbende med, at underretningen behandles i Familie og Børn, skal du benytte de muligheder, I har i eget regi for at inkludere og støtte op om barnet/den unge. 18

19 1.4 Mistanke om vold, seksuelle overgreb og groft omsorgssvigt når sagen er akut Hvis du ser tegn på, at et barn eller en ung kan have været udsat for vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt, skal du straks drøfte din mistanke med din leder. Sammen skal I grundigt vurdere, om tegnene kan skyldes vold eller seksuelle overgreb, eller om tegnene kan skyldes andre risikofaktorer, der belaster barnet/den unge. Barnets/den unges egne udsagn om overgreb og groft omsorgssvigt skal altid tages alvorligt. Det afgørende er, at I handler på enhver mistanke, om at barnet/den unge har været udsat for overgreb og groft omsorgssvigt. Når der er mistanke om vold, seksuelle overgreb og groft omsorgssvigt, er sagen akut, og der skal straks underrettes til Forvisitationen i Familie og Børn. I må ikke inddrage forældrene, inden I underretter Familie og Børn, hvis mistanken er rettet mod forældrene. Hvis mistanken ikke er rettet mod forældrene, skal forældrene til de involverede børn/unge orienteres med det samme. Det gælder også, hvis et barn/ung har begået overgreb mod et andet barn/ung, eller en ung har begået overgreb mod et yngre barn. Vær opmærksom på både barnet/den unge, der har begået overgrebet, og på barnet/den unge, der har været udsat for overgrebet. Forældrene til begge involverede parter skal orienteres med det samme. Der skal sideløbende underrettes om begge parter til Familie og Børn. Hvis din leder ikke er til stede, og du ikke kan få kontakt til vedkommende, skal du alligevel omgående underrette Forvisitationen i Familie og Børn. Sådan underretter du akut Forvisitationen i Familie og Børn kontaktes på telefon Åbningstiderne er mandag, tirsdag og onsdag kl , torsdag kl og fredag kl Udenfor Familie og Børns åbningstid kontaktes Midt- og Vestsjællands Politi på telefon eller 114 (døgnåbent). Politiet kontakter Roskilde Kommunes Sociale Døgnvagt. Familie og Børns ledelse kontaktes af den Sociale Døgnvagt. Hvis der er mistanke om, at forældrene kan have foretaget overgrebet, skal Familie og Børn underrettes, før forældrene inddrages. Familie og Børn forestår det videre forløb og vurderer, hvilke for barnet/den unge kendte voksne, der skal inddrages i forløbet. Familie og Børn foretager en risikovurdering af sagen og efterfølgende en vurdering af barnets/den unges behov for beskyttelse. Hvis mistanken er rettet mod en ansat i institutionen eller skolen, skal I sideløbende kontakte ledelsen i Børn og Kultur. Børn og Kultur forestår det videre forløb om personalesagen i samarbejde med HR og ledelsen i institutionen eller skolen. 1/ Lokal tidlig indsats 19

20 1.5 Samarbejdet med forældrene i institutionen eller skolen Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene i et samarbejde om løsningen af problemstillingerne. Måske har du behov for råd og vejledning om, hvordan I holder møder med forældrene og fastholder forældresamarbejdet, idet forældrene ofte er i en meget sårbar situation. Den daglige leder i institutionen eller skolen, bør altid deltage i møder med forældre, hvor der er en mistanke om omsorgssvigt, og barnets eller den unges trivsel, sundhed, læring og udvikling er væsentligt belastet. Sammen med forældrene planlægger I en indsats, der skal sikre bedst mulige rammer og vilkår for barnet eller den unge. Der aftales mål- og tidsperspektiv for den lokale indsats. > > Mål: Hvad skal der være sket, hvilke tegn på positiv forandring og udvikling vil vi se hos barnet, den unge, forældrene > > Tid: Hvornår skal denne forandring være sket, hvornår vil vi se tegn på positiv forandring. Hvornår skal der evt. underrettes Du og din leder sørger for, at der udarbejdes en handleplan, og at der er skriftlig dokumentation gennem hele forløbet. Lederen har ansvaret for, at forældrene inddrages tidligt i bekymringen og i løsningen af problemstillingerne. Lederen sikrer, at der sættes mål og retning for den lokale indsats, at der følges op på indsatserne og resultaterne og vurderer sagens karakter. Der foretages underretning til Familie og Børn, når vanskelighederne omkring barnet eller den unge ikke længere alene kan løses ved en indsats i lokalt regi. Lederens rolle er vigtig, således at forældresamarbejde med konfliktpotentiale kan flyttes længst muligt væk fra medarbejderen, der i det daglige samarbejder med forældrene om barnet eller den unge. 20

21 Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene i et samarbejde om løsningen af problemstillingerne 21

22 22 2 /Børnelinealen et arbejdsredskab

23 2.1 Sådan kan du anvende Børnelinealen Når vi samarbejder tværfagligt, har vi brug for en fælles forståelse af de vanskeligheder, børn og unge kan møde i deres liv. Vi har brug for en fælles forståelse af hvornår og hvor længe, vi kan arbejde i det daglige rum i institutionen og skolen med hjælp og støtte til barnet, den unge og familien, og hvornår der er brug for, at andre faggrupper inddrages. Børnelinealen er et arbejdsredskab internt i institutioner og skoler og i det tværfaglige samarbejde. 1. Begynd med at beskrive de beskyttende faktorer i barnet/den unge, familien og i netværket (tænk også på børne- og læringsmiljøets betydning for barnet eller den unge i institutionen eller skolen). Skriv gerne alle faktorer ned. 2. Nu kan du beskrive risikofaktorerne i barnet/den unge, i familien og i netværket. Skriv gerne alle faktorer ned. 3. Ved at have beskrevet henholdsvis de beskyttende faktorer og risikofaktorerne har du et aktuelt billede af barnets/den unges aktuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår. 4. Nu kan du reflektere over og beskrive, hvad du i daginstitutionen eller skolen selv kan gøre i eget regi. Se den lokale indsats i sammenhæng med risikofaktorerne og de beskyttende faktorer. 5. På baggrund af dine vurderinger af barnets/den unges aktuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår kan du nu vurdere, hvor på Børnelinealen du vil kategorisere barnets/den unges aktuelle situation. 6. Børnelinealen viser også hvilke indsatser, der kan iværksættes på det generelle plan, og hvilke aktører du kan søge råd og vejledning hos eller inddrage som samarbejdspartnere. 2/ Børnelinealen et arbejdsredskab Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af vanskelighederne omkring barnet/den unge 23

24 Børnelinealen Børn og unge vanskeligheder der kan løses lokalt i institutioner og skoler Børn og unge i generelt god trivsel Børn og unge med midlertidig risiko for dårlig trivsel Børn og unge i langvarige/kroniske vanskeligheder Barnets/ den unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Barnet/den unge udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Barnet/den unge er udsat for en større men forbigående belastning og viser tegn på, at noget er galt. Barnet/den unge kan være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse. 3 typer af problemstillinger 1. Fokus skifter fra midlertidig risiko til langvarig/kroniske vanskeligheder 2. Medfødt eller erhvervet fysisk og/eller psykisk handicap 3. Tydelige tegn på, at mistrivsel, kommer dagligt til udtryk i barnets/den unges mistrivsel, dårlig sundhedstilstand, vanskeligheder i forhold til egen læring, gennemgår en ikke almindelig udvikling fysisk og/eller psykisk Forældrekompetencerne og ressourcerne er gode (f.eks. i relation til handicappede børn) Forældrekompetencer og ressourcer Forældrekompetencerne og ressourcerne er gode. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet/ den unge i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitutionen, skolen mv. Forældrekompetencerne og ressourcerne er gode. Forældrene søger selv eller på opfordring råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, PPR psykolog, SPR, Åben anonym rådgivning. eller Forældrekompetencerne og ressourcerne er midlertidigt eller konstant reduceret. Indsatser Fagpersoner kan søge råd og vejledning fx hos SPR og andre fagpersoner og igangsætte særlige lokale løsninger i institutionen eller skolen med et kort tidsperspektiv. Problemstillingerne kan løses inden for det private netværk. Fagpersoner kan søge råd og vejledning fx hos SPR eller andre fagpersoner og igangsætte særlige lokale løsninger i institutionen eller skolen med et kort tidsperspektiv. Problemstillingerne kan løses inden for det private netværk. Der er brug for en tværfaglig indsats. Belastende- og beskyttende faktorer samt tidsperspektivet analyseres grundigt. Det vurderes, om der skal sendes en underretning til Forvisitationen i Familie og Børn og/eller hvilke andre fagpersoner i PPR, SPR eller sundhedsplejen, der skal inddrages. Aktører i det tværfaglige samarbejde Forældrene kan søge råd og vejledning i kommunen og give barnet eller den unge særlig omsorg, støtte og opmærksomhed med et kort tidsperspektiv. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet. Forældrene kan søge råd og vejledning i kommunen og give barnet eller den unge særlig omsorg, støtte og opmærksomhed med et kort tidsperspektiv. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet. 24

25 Børnelinealen Børn og unge med behov for særlig støtte i servicelovens forstand Der er underretningspligt 2/ børnelinealen Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte Barnet/den unge er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet/den unge viser vanskeligheder med at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller til voksne. Der er tegn på begyndende udviklingsskader i barnets/den unges personlighed. Forældrekompetencerne er reduceret i så høj grad, at vanskelighederne ikke kan magtes i familien. Børn og unge i åbenbar risiko for varig skade Barnet/den unge viser dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt og har psykiske lidelser har kontaktsvaghed har misbrug og/eller begår kriminalitet Barnet/den unge har varige udviklingsskader og skader i personligheden. Stærkt reducerede forældrekompetencer og ressourcer. Forældrene er præget af stærkt belastede faktorer i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige vanskeligheder. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. Barnets/ den unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Forældrekompetencer og ressourcer Der er brug for en intensiv og ofte længerevarende tværfaglig fælles indsats, så barnet eller den unge og familien kan få den hjælp og støtte der, er brug for i institutionen eller skolen og i familien. Foranstaltninger iværksættes af Familie og Børn Der er brug for en intensiv og ofte længerevarende tværfaglig fælles indsats på tværs af sektorer, så barnet eller den unge og familien kan få den hjælp og støtte, der er brug for i institutionen eller skolen og i familien. Foranstaltninger iværksættes af Familie og Børn Indsatser Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet, Familie og Børn, Børneafdelingen på sygehus, Børnepsykiatrisk klinik og Ungdomspsykiatrisk klinik. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet, Familie og Børn, Børneafdelingen på sygehus, Børnepsykiatrisk klinik og Ungdomspsykiatrisk klinik. Aktører i det tværfaglige samarbejde 25

26 2.2 Lokal løsning Skemaet viser hovedfaserne i et forløb, dine muligheder for råd og vejledning, faggrupper du kan samarbejde med, og hvad du skal være særligt opmærksom på undervejs i forløbet. Forløb Lokal løsning i institutionen og skolen Fase 1 Bekymringen opstår Du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung muligvis ikke trives, og du deler på et tidligt tidspunkt din bekymring med dine kolleger og med din nærmeste daglige leder. I vurderer sagen ved brug af Børnelinealen. Fase 2 Forældrene inddrages på et tidligt tidspunkt Du og din leder aftaler, hvordan forældrene inddrages. I deler jeres bekymring for barnet/den unge med forældrene. Det aftales, hvordan I sammen støtter barnet/den unge i dagligdagen. Forældrene oplyses om, hvor de kan få råd og vejledning. Det aftales, hvordan og hvor tit der skal ske opfølgning på den særlige indsats, så der fortsat sikres fokus på barnets/den unges trivsel, læring og udvikling. Andre aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning ved SPR specialpædagogisk rådgivning Distriktspsykologen i PPR PPR konsulenterne Den pædagogiske konsulent Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Familie og Børn Du kan få råd og vejledning ved SPR specialpædagogisk rådgivning Distriktspsykologen i PPR PPR konsulenterne Den pædagogiske konsulent Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Familie og Børn Forældrene kan få råd og vejledning ved Distriktspsykologen i PPR (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) SPR specialpædagogisk rådgivning (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) Åben anonym rådgivning Distriktssundhedsplejersken Opmærksomhed og vurdering Enhver bekymring skal tages alvorligt og drøftes med andre fagpersoner, der er tæt på barnet eller den unge, samt nærmeste leder. Det skal vurderes, om problemstillingen kan løses i institutionen eller skolen, og om fagpersoner udenfor institutionen eller skolen skal inddrages. Er sagen akut, skal der underrettes med det samme til Forvisitationen i Familie og Børn, uden at forældrene inddrages først. Ofte ved forældre til børn og unge i udsatte positioner ikke, hvor stor betydning de har for deres barns trivsel, læring og udvikling. Gennem dialogen med forældrene kan du understøtte og synliggøre forældrenes betydning for barnet eller den unge. Du skal være opmærksom på, at den unge er part i sin egen sag, når han/hun er fyldt 15 år, 26

27 2.2 Lokal løsning 2/ børnelinealen Forløb Lokal løsning i institutionen og skolen Fase 3 Lokale løsninger igangsættes Du sætter læringsmiljøet i fokus og igangsætter inkluderende og støttende indsatser i hverdagen i institutionen og skolen. Forældrene arbejder med de aktuelle problemstillinger i familien. Du følger op på indsatserne i institutionen eller skolen med systematiske iagttagelser, fokus er på barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. Andre aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning ved SPR specialpædagogisk rådgivning Distriktspsykologen i PPR PPR konsulenterne Den pædagogiske konsulent Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Familie og Børn Forældrene kan få råd og vejledning ved: Distriktspsykologen i PPR (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) SPR specialpædagogisk rådgivning (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) Åben anonym rådgivning Distriktssundhedsplejersken Opmærksomhed og vurdering Daginstitutioner og skoler kan gøre en forskel for et barn eller en ung, der er socialt udsat. LP analyse og Kompetenceanalysen er nogle brugbare redskaber til at blive klogere på de ressourcer, der også er tilstede hos barnet/den unge og i miljøet og hvordan de bringes endnu mere i spil i institutionen og skolen. Når problemstillingerne udspringer af familiens vilkår, er det vigtigt, at du har særligt fokus på, hvordan du støtter op om barnets eller den unge trivsel, sundhed, læring og udvikling i institutionen og skolen. Måske er forældrene ikke klar over, hvilken hjælp de kan få i kommunen. Du kan hjælpe forældrene til at søge råd og vejledning. 27

28 2.2 Lokal løsning Forløb Lokal løsning i institutionen og skolen Fase 4 Opfølgning og vurdering Sammen med din nærmeste leder vurderer du sagen og gør brug af Børnelinealen. I inddrager forældrene og drøfter jeres vurdering og konklusion med forældrene. Forskellige konklusioner I vurderer, at der ikke længere er grund til bekymring I vurderer, at problemstillingerne kan løses i institutionen og skolen evt. med inddragelse af fagpersoner i PPR, SPR, sundhedsplejen I vurderer, at der er brug for en tværfaglig drøftelse (på tværs af sektorer) I vurderer, at der er brug for særlig støtte, og at der skal foretages underretning til Forvisitationen i Familie og Børn Andre aktører i samarbejdet Afhængigt at hvad problemstillingen drejer sig om og hvad der er brug for, kan I inddrage PPR (psykolog eller konsulenter) SPR Sundhedsplejen Det lokale LP team Samarbejdet kan fx bestå i råd og vejledning, LP forløb, psykologisk undersøgelse af barnet eller den unge, specialpædagogisk vejledning og bistand, undersøgelse og bistand ved tale/høre konsulenterne. Hvis i vurderer, at der skal ske underretning til Forvisitationen i Familie og Børn følger i faserne i underretningsforløbet. Se side Opmærksomhed og vurdering Servicelovens 49a giver mulighed for, at fagpersoner kan have en tværfaglig drøftelse tidligt i en bekymringssag. Formålet med en tidlig tværfaglig drøftelse er, at I som fagpersoner kan sætte ind med en tidlig indsats, inden problemstillingerne vokser sig store, og der skal foretages underretning. I skal først søge at få forældrenes samtykke. Vil forældrene ikke give samtykke, kan I alligevel drøfte sagen, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Fritids- og ungdomsklubberne må ikke indgå i denne form for tværfaglig drøftelse, da fritids- og ungdomsklubber ikke er omfattet af SSD samarbejdet jf. servicelovens 49a. Når du underetter til Forvisitationen i Familie og Børn, undersøger Familie og Børn barnet/den unge og forholdene i familien. Du har i institutionen og skolen fortsat fokus på barnet eller den unge og støtter op om barnet eller den unge i eget regi også efter at have foretaget en underretning. Vær opmærksom på, at en underretning til Forvisitationen i Familie og Børn ikke kan udgøre en indstilling til PPR og omvendt. 28

29 29

30 3 Underretning til /Familie og Børn 30

31 3.1 Hvornår skal du underrette Underretningspligten indtræder, når du i institutionen og skolen ikke længere har rimelig mulighed for at hjælpe barnet eller den unge i eget regi, på trods af rådgivning og vejledning til forældrene og særlige (special)pædagogiske og undervisningsmæssige indsatser i institutionen og skolen. Der er tale om en underretning, når du oplyser Familie og Børn om, at et barn eller en ung er truet. Det er ikke en underretning, når familierådgiveren i øvrigt indhenter oplysninger eller anmoder om en indberetning om et barn eller en ung. En henvendelse til fx PPR eller SPR om råd og vejledning eller specialpædagogisk støtte til et barn eller en ung i institutionen og skolen, fritager dig ikke din underretningspligt til Familie og Børn, hvis en underretning er påkrævet. 3/ Underretning til Familie og Børn Offentligt ansattes underretningspligt efter servicelovens 153 Offentligt ansatte og andre personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte, har pligt til at underrette kommunen. Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgsvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er således tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder. Underretningspligten indtræder dog kun, hvis det ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide gennem dialog med forældrene og barnet eller den unge. Underretningspligten gælder også i relation til et ufødt barn, hvor der er grund til at antage, at barnet kan få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen på grund af de vordende forældres forhold. Alle borgeres generelle underretningspligt efter servicelovens 154 Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Dette gælder alle borgere, herunder offentligt ansatte. Fraflytningskommunens underretningspligt efter servicelovens 152 Når en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre, der har behov for særlig støtte, flytter til en anden kommune, har fraflytningskommunen pligt til at underrette tilflytningskommunen. 31

32 3.2 Hvordan underretter du Familie og Børn Du skal bruge den elektroniske underretningsblanket på Roskildes Kommunes hjemmeside. En underretning skal altid sendes til Forvisitationen i Familie og Børn Underretningen skal indeholde en række oplysninger om de iagttagelser, I har gjort, som er nødvendige for Familie og Børns behandling af underretningen og for, at en tidlig indsats evt. kan iværksættes. Vær derfor meget grundige når I udfylder blanketten, så I sikrer, at alle nødvendige oplysninger fremgår af underretningen. Det er vigtigt, at du skelner mellem, hvad du ved, og hvad du antager. Din viden bygger på dine konkrete iagttagelser. Iagttagelserne skal være så konkrete som muligt, og I må meget gerne komme med eksempler fra hverdagen. Underretningen skal ikke indeholde jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Punkter, der skal med i underretningen > > Barnets/den unges navn, personnummer, adresse og telefonnummer > > Navn på mor/far/værge, evt. personnummer og adresse > > Oplysning om forældremyndighed, hvis oplysningen haves > > Hvor længe problemet har eksisteret og hvor længe institutionen/skolen har kendt barnet/den unge > > Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder > > Hvad institutionen/skolen/du/andre har gjort for at hjælpe > > Samarbejdet med forældrene hvordan har de reageret på din bekymring > > Hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, skal dette begrundes > > Dit navn og stilling 32

33 3.3 Underretning Skemaet på de efterfølgende sider viser hovedfaserne i et underretningsforløb, når I har vurderet, at der skal underrettes, inddragelse af forældrene og faserne i samarbejdet med Familie og Børn afledt af underretningen. Skemaet viser dine muligheder for råd og vejledning, faggrupper du kan samarbejde med, og hvad du skal være særlig opmærksom på undervejs i forløbet. Vær opmærksom på, at ved mistanke eller viden om vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt, skal du omgående underrette Forvisitationen i Familie og Børn. Forældrene må ikke inddrages, før der underrettes, hvis mistanken er rettet mod den ene eller begge forældre. I akutte sager afventer familierådgiveren ikke, at der holdes et underretningsmøde. Familierådgiveren tilrettelægger et individuelt sagsforløb i hver enkelt sag ud fra gældende interne procedurer og retningslinjer. Hvis forældre ikke ønsker at komme til et møde om underretningen i institutionen eller skolen, eller reagerer de ikke på mødeindkaldelsen, skal I udlevere en kopi af underretningen til forældrene, inden den sendes til Forvisitationen i Familie og Børn. I bør være grundige med jeres forberedelser til mødet med forældrene. Det er oftest en vanskelig samtale både for forældrene og for dig og din leder. Lederen fortæller om mødets formål og rammer. Lederen fortæller derefter forældrene om bekymringerne for barnet. Her er det vigtigt, helt konkret, at forholde sig til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne. Det er vigtigt, at I ikke begynder at tolke på, hvad I tror, adfærden er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og hørt. Det er vigtigt, at I har en saglig og faglig stil i mødet, og at I på en respektfuld og ligeværdig måde formidler jeres iagttagelse og bekymring, også når forældrene bliver kede af det, angste og vrede. Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand. Det kan være en vanskelig situation for dig at indgå i et underretningsforløb. Det er vigtigt, at du taler med din leder eller dine kolleger og deler det, du synes, er svært i situationen. Et underretningsforløb er også et forløb i institutionen eller skolen, og I, der er tæt inde på barnet/den unge i hverdagen, kan ikke undgå at blive berørt. Tag derfor godt hånd om hinanden, tal sammen og lyt til hinanden, så ingen føler sig alene. Din tavshedspligt gælder oplysninger om barnet, den unge og familiens forhold. Dit behov for faglig sparring eller råd og vejledning kan altid imødekommes uden, at du bryder med din tavshedspligt. Alle sager kan drøftes anonymt. Henvend dig fx til din nærmeste leder eller til SPR for sparring og sagssupervision. 3/ Underretning til Familie og Børn 33

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn Hørsholm Kommune Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indledning.............................3 Forebyggelse...........................3 Bekymring mistanke

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

itide Læsevejledning:

itide Læsevejledning: itide Læsevejledning: Dette dokument indeholder det samlede materiale for den reviderede version af itide. Det betyder, at al tekst er med - også det, der i den endelige version skal være i tekstbokse.

Læs mere

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for børnefamilier med særlige behov NOTAT Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Dato: 16-05-2007 Sagsnr.: 312815 Dok.nr.: 1877420 Socialforvaltningen

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Roskildemodellen Samarbejde

Roskildemodellen Samarbejde Roskildemodellen Samarbejde Samarbejdet med forældrene Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med & Vold seksuelle overgreb mod børn og unge Forord Roskilde Kommunes vision er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever, at de er en del af et fællesskab. Det betyder

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013 Underretningsguide for børn og unge Skole og Familie - Okt. 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvornår skal du underrette?... 3 Foretag underretningen i tide... 4 6 gyldne råd om underretningspligt...

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge 4. november 2013 Acadre 13/17668 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning og disponering...

Læs mere