Aftagerpanelet for bachelor- og kandidatuddannelser på School of Pharmaceutical Sciences

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Aftagerpanelet for bachelor- og kandidatuddannelser på School of Pharmaceutical Sciences M Ø D E R E F E R A T 27. FEBRUAR 2014 Forum Aftagerpanelet for bachelor- og kandidatuddannelser på School of Pharmaceutical Sciences AFDELING FOR UDDANNELSE OG STUDERENDE Møde afholdt: 24. februar 2014 SEKTION FOR LEGALITET OG STUDIENÆVNSBETJENING Sted: Universitetsparken, Mødesal A Referent: Mette Bergenser MOB Til stede: - Kim Andersen, VP ved Lundbeck Research DK, H. Lundbeck A/S (KA) - Kirsten Drejer, adm. direktør i Symphogen A/S (KD) - Carsten Faltum, Vice President R&D at Biolin Scientific AB (CF) - Anne Krarup, uddannelsesleder ved Gladsaxe Gymnasium (AK) - Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening (NK) - Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark (AM) - Johanna Åkerman Nielsen, head of RA, Roche a/s (JÅN) - Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital (HRC) - Ulla Grove Sidelmann, corporate VP ved BioPharmaceuticals API Manufactoring, Novo Nordisk A/S (UGS) - Steffen Bager, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen (SB) - Ulf Madsen, formand for Aftagerpanelet og School Director ved PhSc, SUND, KU (UM) - Ole Thastrup, institutleder ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, PhSc., SUND, KU (OT) - Tommy Nørskov Johansen, formand for Studienævnet for de farmaceutiske videnskaber (TNJ) - Cecilie Maria Malskær, næstformand for Studienævnet for de farmaceutiske videnskaber (CMM) - Bente Steffansen, studieleder for bachelor- og kandidatuddannelsen i far- mette.bergenser@sund.ku.dk SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

2 maci (BS) - Stefan Stürup gæstedeltager i aftagerpanelet formand for undervisningsudvalget på Institut for Farmaci (SS) - Anna Jäger, gæstedeltager i aftagerpanelet og formand for undervisningsudvalget på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (AJ) - Lasse Kristoffer Bak, gæstedeltager i aftagerpanelet og lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (LKB) - Sven Frøkjær, gæstedeltager i aftagerpanelet og prodekan på SUND (SF) SIDE 2 AF 9 Dagsorden: 1. FARMA2020 redegørelse: a) Rammer for de nye studieordninger b) Projektet hidtil c) Igangværende konkretisering af kurser/fagbeskrivelser indenfor 4 temaområder d) diskussion 2. Konkrete spørgsmål og emner til diskussion a) Hvilke 3 elementer så du gerne forbedret/forandret i FAR- MA2020? b) Omfang af praktiske laboratorieøvelser c) Specialisering på farmaceutuddannelsen fordele og ulemper, omfang og betoning d) Opsamling af andre spørgsmål 3. Andre emner af knyttet til FARMA2020 projektet Fremdriftsreform 4. Eventuelt Ad 1) FARMA2020 redegørelse Ulf Madsen (UM) bød velkommen. Bente Steffansen (BS) holdt et kort oplæg, hvor grundtankerne bag FAR- MA2020 kort blev opridset. BS fortalte, at baggrunden for arbejdet med FARMA2020 er et ønske om at fastholde en robust farmaceutuddannelse, der uddanner kandidater, der er kompetetive på arbejdsmarkedet. Udviklingsarbejdet i FARMA2020 skal tage hensyn til det danske og globale arbejdsmarked, de ministerielle krav, andre uddannelser i DK og ungdomskulturen.

3 BS opridsede kort de områder, der er i fokus i FARMA2020. Dette er bl.a. - Grundfagene (matematik, fysik og statistik) skal integreres i anvendelsesfagene. Baggrunden for dette er bl.a. at mange studerende har svært ved at anvende grundfagene i anvendelsesfagene. - Der er et ministerielt krav om at indføre valgfrihed på bacheloruddannelsen samt at studerende skal tilmeldes nye 30 ECTS hvert semester. - Der er et ønske om større og tidligere specialiseringsmuligheder på uddannelsen. Samlet skal en specialisering vægte 60 ECTS - 30 ECTS valgfag samt 30 ECTS speciale. - Uddannelsen indeholder 4 faglige indholdstemaer: A) Lægmidlers anvendelser, F) farmaceutisk udvikling og fremstilling af lægemidler, B) lægemidler/lægemidlers biologiske grundlag, K) lægemidler/lægemiddelstoffers kemiske grundlag. Balancen mellem de 4 temaer på uddannelsen skal i udgangspunktet ikke ændres. - Der ønskes større fleksibilitet på kandidatuddannelsen med mulighed for optag to gange årligt og mulighed for at tage valgfrie kurser og apoteksophold på begge semestre. - Uddannelsen skal bygges op i en struktur med 4 kurser pr. semester af 7,5 ECTS. Det er endnu ikke besluttet om bacheloruddannelsen skal bygges op i en blok- eller semesterstruktur, bortset fra 6 semester, som pga. de valgfrie fag skal udbydes i blokstruktur. Kandidatuddannelsen fortsætter i den nuværende blokstruktur. SIDE 3 AF 9 Diskussion af FARMA2020 Aftagerpanelet diskuterede herefter FARMA2020. Diskussionen startede med at afklare en række spørgsmål fra aftagerpanelet. - Antje Marquardsen (AM) spurgte om det stadig er muligt at bachelorer fra København kan søge ind i Odense og omvendt. BS svarede at dette stadig er muligt og at FARMA2020 derfor også skal i høring i Odense. - AM spurgte om kurset i Farmakognosi, der er valgfri i den nuværende bacheloruddannelse, vil være obligatorisk i FARMA2020 bacheloruddannelsen. BS svarede, at planen er at Farmakognosi skal være en obligatorisk del af bacheloruddannelsen, da det er en forudsætning for at blive farmaceut jvf. EU-regler. - AM spurgte til hvilket sprog uddannelsen skal undervises på. BS fortæller at bacheloruddannelsen udbydes på dansk, men enkelte kurser er på engelsk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk, dog er apoteksopholdet på dansk. UM tilføjer at FARMA bevidst har lagt elementer af engelsk ind på bacheloruddannelsen for at ruste de studerende til at tage kandidatuddannelsen på engelsk. - Steffen Bager (SB) spørger ind til hvor FARMA2020 er ift. at vælge mellem semester- og blokstruktur. BS fortæller, at de udvalg, der arbejder med at udvikle de enkelte kurser, er blevet bedt om at vurdere

4 hvilken struktur de ønsker. På baggrund af dette skal der træffes en beslutning. UM supplere, at FARMA gerne vil imødekomme KU s retningslinjer for kursusorganisering, for at skabe større mobilitet/merit på tværs af uddannelserne (KU s Indre Marked). Men der er endnu ikke truffet beslutning, om dette skal ske med en blandet semester- og blokstruktur eller en fuld blokstruktur. SIDE 4 AF 9 Aftagerpanelet diskuterede FARMA2020s plan om at integrere grundfagene i anvendelsesfagene. Aftagerpanelet var generelt positivt stemt for forslaget, men havde også en række bekymringer. Herunder hovedpointer i diskussionen. Diskussionen forsættende desuden under dagsordenens punkt 2: - Kirsten Drejer (KD) pointerede, at det er en god idé at integrere grundfagene i anvendelsesfagene. BS fortæller at hun har talt med undervisere fra andre uddannelser, der både har haft positive og negative erfaringer af en sådan integration. - Flere medlemmer af aftagerpanelet udtrykte særligt nervøsitet ift. at statistikken bliver udvandet ved integration i anvendelsesfag, blandt andet AM. BS understregede, at det var koordinatorernes opgave at sikre, at bl.a. statistik ikke bliver udvandet når faget integreres i anvendelsesfag. - Ulla Grove Sidelmann (UGS) pointere at Biopharmaceuticals ikke skal ses som et værktøjsfag som matematik, fysisk, kemi og matematik. Hun pointere, at Biopharmaceutical er en så central del af lægemiddelindustrien at det bør havde sine egne kurser. Kim Andersen (KA) bakkede op om UGS pointe og understregede at Biopharmaceuticals ser ud til at spille en for lille rolle i grunduddannelsen ift. den rolle, den spiller i industrien. Flere medlemmer af aftagerpanelet pointerede, at de havde svært ved at se hvilke typer farmaceuter FARMA2020 oplægget ønsker at uddanne. Medlemmerne udtrykte et ønske om et større fokus på og en diskussion af visionerne for hvilken typer farmaceuter, der skal uddannes på FARMA. Herunder hovedpointerne i diskussionen: - KA understregede, at de farmaceuter han møder i medicinalindustrien har andre arbejdsområder end dem han ser i præsentationen af FARMA Sven Frøkjær (SF) forsikrede at FARMA har diskuteret visionerne for hvilke farmaceuter, der skal uddannes og det er disse diskussioner, der ligger til grund for FARMA2020 oplægget. Fokus i den nuværende del af FARMA2020 projektet er bacheloruddannelsen og de obligatoriske kurser på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen skal ifølge SF uddanne naturvidenskabeligt baserede lægemiddeleksperter, der kan arbejde både på apotek, i lægemiddelindustrien og på hospitalet. På kandidatuddannelsen skal de studerende specialiseres inden for den retning de ønsker, her skal de studerende uddanne sig til et arbejdsmarked indenfor fx apotek, klinisk forskning, produktion, regulatory affairs, kvalitetssikring og klinisk farmaci.

5 - UM pointerer, at FARMA s vision er, at uddannelsen skal afspejle arbejdsmarkeds behov. Aftagerpanelet har altid understreget at det skal være bred farmaceutuddannelse, og det har FARMA valgt at holde fast i. UM bemærkede yderligere at aftagerpanelet endnu ikke har set kursusbeskrivelserne, og derfor ikke kan se alle de fagområder, der er inkluderet. Han forsikrede, at alle de store afsætningsområder for farmaceuter er tænkt ind i den brede bacheloruddannelse. - Aftagerpanelet udtrykte på baggrund af denne diskussion ønske om at få lov at give feedback på både på bacheloruddannelsens indhold og specialiseringslinjerne. SIDE 5 AF 9 Aftagerpanelets medlemmer var generelt enige om, at det regulatoriske område burde have en større/en anden rolle i FARMA2020 oplægget. Diskussionen forsatte desuden under dagsordenens punkt 2. Herunder hovedpunkterne i diskussionen. - Carsten Faltum (CF) pointerede, at der bør være et større fokus på det regulatoriske område og ikke kun på kvalitetssikring. Han pointerede, at det regulatoriske områder bør have et/flere selvstændige kursus. BS fortæller, at der er en klar vision om at det regulatoriske område skal være en del af bacheloruddannelsen, her særligt med fokus på kvalitetssikring. På kandidatuddannelsen kan den studerende tage mere om det regulatoriske område f.eks. pharmacovigilance. - Aftagerpanelets medlemmer pointerede at fagområderne Quality, pharmacovigilance og regulatory affairs i FARMA2020 ses som et fagområde, men at det i industrien ses som tre markant forskellige arbejdsområder. Johanna Åkerman Nielsen (JÅN) fortalte, at hun tit oplever farmaceutiske kandidater, der ikke forstår forskellen på de tre områder og anbefaler derfor, at det gøres mere klart i uddannelsen. - UGS bakker op om dette og pointere at den terminologi, der bruges i FARMA2020 ikke passer på den, der benyttes i lægemiddelindustrien. I lægemiddelindustrien ses kvalitetssikring og det regulatoriske område som to meget forskellige arbejdsområder. Lægemiddelindustriens begrebsapparat bør afspejles i fagstrukturen, så man undgår, at de studerende misforstår hvad de forskellige profiler kan. - SF pointerede, at styrken ved at have en så stor valgfrihed på den farmaceutiske uddannelse netop er at FARMA kan have en hurtig reaktionstid ift. sådanne behov. Der kan således udbydes en hel række valgfag inden for dette område. KA pointere at han mangler et større fokus på det kliniske område i de obligatoriske kurser, han pointerede f.eks. at ordnet klinik ikke er nævnt i den nuværende kursusterminologi. KA og UGS understregede begge at Biopharmaceuticals skal udvikles yderligere i uddannelsen. De pointerede, at der ikke var meget fra de nuværende

6 kursustitler, der signalerede at der er plads Biopharmaceuticals i uddannelsen. De pointerede begge, at det er centralt at FARMA signalerer i kursustitler, at Biopharmaceuticals er en del af uddannelsen. SIDE 6 AF 9 Ad 2) Konkrete spørgsmål og emner til diskussion a) Hvilke 3 elementer, så du gerne forbedret/forandret i FARMA2020? UM bad aftagerpanelets medlemmer fortælle hvilke tre elementer af den nuværende farmaceutuddannelse, de gerne så forbedret/forandret med FARMA2020. Niels Kristensen (NK): Styrkelse af klinisk farmaci, farmakologi og patient sikkerhed. Styrkelse af kandidaternes evne inden for kommunikation generelt. Primært den mundtlige kommunikation. SB pointerede, at industrien også sætter patienten i centrum, så det er også centralt her. CF: Kliniske studier, regulatory affairs, og forsøgsplanlægning, særligt statistisk forsøgsplanlægning. CF pointerede, at han godt kan blive bekymret for, at de studerende mister overblikket over hvilke kompetencer, de har inden for f.eks. statistik, hvis det bliver spredt ud over uddannelsen. CF pointerede, at det er centralt, at de studerende ved, at de har en kompetence indenfor området. Det kan f.eks. ske ved at de studerende både har statistik som et selvstændigt kursus og at statistik også inkorporeres i anvendelsesfag. Kommentaren fra CF satte gang i diskussionen omkring statistisk i FAR- MA2020. Hvor mange medlemmer af aftagerpanelet udtrykte enighed i CF s bekymring. Herunder hovedpunkterne fra denne diskussion: - BS pointerede, at det er vigtigt at få fokus på at lære de studerende at anvende deres grundfag, f.eks. at de kan anvende statistik i forbindelse med forsøgsplanlægning. - KA foreslog at fastholde grundfag/værktøjsfag og have et større fokus på anvendelse i værktøjsfaget. - CF pointerede, at hvis det ikke var muligt at fasthole basiskurserne i værktøjsfagene, f.eks. statistik, skal FARMA være opmærksom på, at det bliver tydeligt i kursustitel og kursusbeskrivelse at det er et kursus, der samlæser/samordner to fag, kurset kan f.eks. hedde matematik og fysisk kemi. På den måde fremhæves, at de to fag er sidestillet og at det ene ikke er vigtigere end det andet. - BS understreger, at det er vigtigt at FARMA fastholder at få f.eks. en faglig ekspert til at undervise i statistik, selvom undervisningen bliver en del af et anvendelsesorienteret kursus. - Hanne Rolighed Christensen (HRC) pointerede, at hun på sit område ikke ville benytte en statisstikker til at undervise læger, hun vil i stedet vælge en læge, der er god til statistik. Hvis man benytter en eks-

7 tern statistiker, får de studerende ikke kendskab til de redskaber og den terminologi, faget benytter. SIDE 7 AF 9 UGS: Større fokus på patientsikkerhed ift. produktion, herunder kvalitetssikkerhed og validering af f.eks. anlæg. UGS pointerer at det også er centralt at de studerende lærer, hvorfor patientsikkerhed er så vigtig. KD: større fokus på drug development strategier indenfor det regulatoriske områder, gerne inden for Biopharmaceuticals. JÅN bakkede op om dette og ser gerne især et fokus på risk minimisation og risk plans. HRC: De studerende skal i deres undervisning møde repræsentanter fra det arbejdsmarkedet, de skal ud på. F.eks. kliniske farmaceuter, læger og apotekspersonale. På denne måde lærer de studerende både kulturen og talemåden indenfor disse områder. SF kommenterede, at dette allerede sker i stor grad. HRC kommenterede, at hun oplever at farmaceuter fra Odense har lettere ved at falde ind i den kliniske hverdag, end farmaceuter fra København. SF anerkendte at FARMA godt kan blive bedre til at samarbejde med flere kliniske læger og undervisere. KA pointerede, at det også var centralt at diskutere, om der er noget fremtidens farmaceut ikke skal kunne. KA nævnte i den forbindelse, at han ikke umiddelbart vil ansætte en farmaceut som medicinalkemiker, med mindre de har en ph.d. grad. Aftagerpanelet diskuterede dette og bakkede generelt op om KA s pointe. Her pointerede bl.a. Ole Thastrup (OT) og SF at det netop er derfor at FARMA har udviklet kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Aftagerpanelets medlemmer var dog samtidig enige om, at det er centralt at farmaceuter fastholder en naturvidenskabelig basis, med medicinalkemiske viden og kompetencer. På den måde sikres, at de studerende både har muligheden for at specialisere sig i medicinalkemi med en ph.d. og muligheden for at indgå tværfagligt i medicinalindustrien. b) Omfang af praktiske laboratorieøvelser UM bad aftagerpanelet forholde sig til om der bør være mere eller mindre brug af laboratorieøvelser på farmaceutuddannelsen. Farmaceuter i DK har betydeligt flere laboratorieøvelser end i andre lande, der er dog ikke udarbejdet en sammenligning med andre naturvidenskabelige uddannelser i DK. Aftagerpanelets medlemmer var generelt enige om at anbefale, at der ikke skæres i laboratorieøvelserne. Medlemmerne anbefalede desuden at FAR- MA har større fokus på, at lære de studerende at designe forsøg ift. blot at gennemføre øvelser. Herunder hovedpointerne i diskussionen:

8 - UGS pointere, at noget af det vigtigste indenfor laboratorieøvelser er, at de studerende får kompetencer inden for laboratory design - CF pointerede, at de studerende lærer mange kompetencer i laboratorier herunder fremstilling, kommunikation, forståelse, samarbejde og planlægning. CF anbefaler på den baggrund at FARMA ikke skærer i laboratorieøvelserne, da de er centrale for indlæringen. - BS understregede, at det er centralt at den teoretiske viden hænges op på noget praktisk og her spiller laboratorieøvelserne en central rolle. Hun pointerede, at FARMA skal være bedre til at tænke progression ind ift. laboratorieøvelser, så de studerende i højere grad lærer at designe forsøg. - Anne Krarup (AK) fortæller i den forbindelse at gymnasiet siden reformen i 2005 har haft et større fokus på at designe forsøg fremfor blot at lære metoderne ved eksperimenter. SIDE 8 AF 9 c) Specialisering på farmaceutuddannelsen fordele og ulemper, omfang og betoning UM spurgte aftagerpanelet om de vil anbefale, at FARMA lader specialiseringsretningerne udløse en undertitel, der fremgår tydeligt af eksamensbeviset. Aftagerpanelet råder enstemmigt FARMA til ikke at lade specialiseringerne komme til udtryk i kandidaternes titler. Herunder opridses hovedpointerne fra diskussionen. - NK pointerede, at specialiseringen ikke skal have en karakter, der udelukker andre typer ansættelser. FARMA skal holde fast i at de studerende bliver farmaceuter og ikke har undertitler. - AM anbefalede, at de studerende lærer at skrive om deres specialisering i jobansøgningen i stedet for, at de får en undertitel. AM pointerede ligeledes at arbejdsmarkedet generelt har en god fornemmelse af farmaceutuddannelsen. - CF pointerede, at han ofte kigger på hvilke kurser, de studerende har bestået, men at det ikke vil gøre en forskel for ham om de studerende har en undertitel. Undertitlen kan maksimalt ses som en appetitvækker. I forlængelse af diskussionen omkring specialiseringsretningerne pointerede SB at kvalitetssikring bør være en del af hele uddannelsen og alle specialiseringsforløb. UGS bakkede op om den pointe, og anbefalede at FARMA i højere grad profilere kvalitetssikringen på studiet, for den er en så central del af farmaceuternes arbejdsmarked. UGS spurgte ind til hvordan processen er ift. at få udviklet de specialiseringsretninger, der skal være på kandidatuddannelsen. UM svarede, at det

9 endnu ikke er planlagt, men at aftagerpanelet selvfølgelig bliver inddraget i dette arbejde. SIDE 9 AF 9 d) Opsamling af andre spørgsmål Punktet udgår. Ad 3) Andre emner knyttet til FARMA 2020 projektet, Fremdriftsreform Punktet udgår. Ad 4) Eventuelt Punktet udgår.