og få MERE TID til patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og få MERE TID til patienter"

Transkript

1 STYRK ALMEN PRAKSIS og få MERE TID til patienter Direkte dialog med laboratoriet Kronikeropfølgning: Styr på AK-patienter Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst Akkreditering: Kvalitet i alle kroge af klinikken Praksismanageren klarer drift og administration

2 Pres på almen praksis Almen praksis skal spille en større rolle i sundhedsvæsenet. Det indebærer: BIOANALYTIKERFAGET bygger på teoretisk viden om biomedicin samt korrekt håndtering af alle former for humanbiologisk prøvemateriale. Formålet er at producere præcise prøvesvar til brug for diagnoser, bedre patientbehandling eller forskning. > Hurtigere udredning og behandling hos egen læge > Monitorering af flere kronikere > Implementering af Datafangst > Registrering af utilsigtede hændelser > Akkreditering og større kvalitetskrav. Den bedst mulige diagnostik og behandling i lægepraksis forudsætter korrekte prøvesvar og optimale arbejdsprocesser. Bioanalytikere kan bidrage til at løse udfordringerne. De er uddannede til at: > Sikre kvaliteten af prøvetagning, analyse og svarafgivelse > Rådgive om det korrekte valg af analyser og udstyr > Mestre it, statistik og systematik. 1 Læs om, hvordan bioanalytikerne kan være med til at styrke jeres praksis til fremtiden inden for: Hurtigere udredning side Kronikeropfølgning side 4 Datafangst side 6 Akkreditering side 8 Praksismanagement side 10 Forsidefoto: Kronikeropfølgning. Nye rutiner i Korsør Lægehus har givet et markant kvalitetsløft i behandlingen af AK-patienter, fortæller læge Berit Lassen. Nu ligger kontrollerne hos bioanalytiker Aneta Søgaard. Udgivet af Danske Bioanalytikere, november 2014 Tekst og redigering: Helle Broberg Nielsen og Kirsten Gregers Jørgensen Fotografer: Ty Stange, Henrik Petit, Robert Attermann Grafisk design: Datagraf Communications 2

3 Lægerne er i direkte dialog med laboratoriet Et af landets største lægehuslaboratorier ligger i Næstved Lægecenter. Her kan patienterne gå direkte fra lægen til laboratoriet. Læger og bioanalytikere er i tæt kontakt med hinanden, og patienterne kan få prøvesvar med det samme. 1 Hurtigere udredning Der stilles krav om hurtigere udredning af patienter i hele sundhedsvæsnet. Blandt andet skal kræft- og kronikersygdomme kunne opspores tidligere % af alle diagnoser bygger på laboratoriemedicinske analyser; bioanalytikernes spidskompetence. Praksislaboratorier tæt på patienten leverer valide analysesvar lynhurtigt. Der er ingen hierarkiske kommandoveje i Næstved Lægecenter. Her taler praktiserende læge Birgit Christensen med bioanalytiker Kim Madsen. Næstved Lægecenter er en af landets største praksisenheder med patienter i optageområdet og daglige patientkontakter. Der er tilknyttet 12 praktiserende læger fordelt på fire klinikker. Desuden er der 17 uddannelseslæger, to speciallæger, 12 sygeplejersker og 10 lægesekretærer. På laboratoriet, som er fælles for hele lægecentret, er der derfor nok at se til med en årlig egenproduktion på ca forskellige analyser på blodprøver, urin, lungefunktionsmålinger og EKG er. Om betydningen af at have et laboratorium i lægecenteret siger læge Birgit Christensen: Vores fordele er, at vi selv kan beslutte, hvornår vi skal have taget undersøgelserne og blodprøverne, både i forhold til kronikere og akutte tilstan- Ved akutte tilstande er det let for patienterne at gå direkte fra lægen til laboratoriet. Birgit Christensen, læge de. Den daglige kontakt i huset gør arbejdsgangene mere smidige. Patienterne kender huset og laboratoriet, og det er let ved akutte tilstande at gå direkte fra lægen til laboratoriet. Også for bioanalytiker Kim Madsen er det en fordel at være tæt på lægerne, når analyseresultater skal vendes. Her på stedet er vi i direkte dialog med lægerne. Vi holder fælles frokost for alle de ansatte i huset, og det giver masser af muligheder for at få vendt et eller andet i forbindelse med en patient, fx forklare eller høre nærmere om et analyseresultat, der var afvigende, eller der skal følges op på, siger han. Bidrager på flere fronter Kim Madsen er en del af teamet på laboratoriet, som fast tæller tre bioanalytikere, en laborant og en ledende bioanalytiker. Laboratoriet er udstyret med alt det tidssvarende apparatur, der skal til for at kunne matche det analyserepertoire, som Danske Regioner honorerer for. Udover at levere analyseresultater kan bioanalytikere i lægepraksis i det hele taget bidrage med at bruge patientdata til bedre behandling og kvalitetsudvikling, mener Kim Madsen. Det er jo det, vi er skrappe til; at systematisere arbejdsgange og beskrive procedurer, siger han. Kim Madsen og hans kolleger er også involveret i forskningsprojektet DD2. Det går ud på at tage blodprøver på nydiagnosticerede patienter med type 2-diabetes og sende dem til en biobank i Vejle. Forskerne skal bl.a. undersøge, om en mere individuel og evidensbaseret tilgang til den store folkesygdom vil føre til en mere effektiv håndtering af patientgruppen. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 3

4 2 Kronikeropfølgning Et stigende antal patienter med kroniske sygdomme som diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme skal løbende monitoreres hos praktiserende læger. Blandt andet ved hjælp af Datafangst. Flere bioanalytikere i lægepraksis arbejder allerede med kronikeropfølgning, da de er skarpe til it, systematik og patientsamtaler. Bioanalytiker Aneta Søgaard (tv.) tager sig af opgaver med patienter i AK-behandling. Husets læger, her Berit Lassen (th.), er naturligvis altid i baghånden. Aneta Søgaard møder ca. 60 AKpatienter med faste, skemaregulerede mellemrum. Det handler om at opbygge et tillidsforhold. Sådan fik vi styr på vores AK-patienter Nye rutiner i Korsør Lægehus betyder, at behandlingen af patienter i blodfortyndende behandling har fået et markant kvalitetsløft. Nu ligger kontrollerne udelukkende hos bioanalytikeren. Datafangst er en særlig måde at tænke på. Formålet er ikke at registrere for at kunne dokumentere. Formålet er at forbedre behandlingskvaliteten! Og det var ikke dét, der skete hos os. Vores tal for patienter i AK-behandling (antikoagulationsbehandling, red.) viste, at vi lå under det behandlingsmål, der er sat på området i forhold til TTI tid i terapeutisk interval. Målet er, at både den enkelte patient og hele patientgruppen i en praksis skal ligge over 70. Vi lå på 63, siger Berit Lassen, praktiserende læge i et mindre lægehus i Korsør. Vi var helt sikre på, at vi gjorde det rigtig godt. At vi i alt fald lå i den bedre ende. Det var en stor overraskelse, da tallene viste, at vi faktisk var dårligere, end vi troede, uddyber hun. Berit Lassen er som lægefaglig konsulent tilknyttet DAK-E de praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling og derfor engageret i at optimere kvaliteten af behandlingen i almen praksis. Hun er især specialist på diabetes-området, og Datafangst er i hendes øjne et helt indlysende godt værktøj. For mange hænder Sammen med de øvrige læger og praksispersonalet fandt hun ud af, at opgaven med patienterne i AK-behandling 4

5 simpelthen var fordelt på for mange hænder i lægehuset, der tæller tre faste læger og en skiftende uddannelseslæge, tre sygeplejersker, en bioanalytiker og en sekretær. I en praksis med 4700 patienter var der ikke et tilstrækkeligt patientgrundlag til, at så mange af os kunne opnå grundig erfaring med at tage INR-værdier på patienterne. Og dermed have overblik over dosering, titrering, bivirkninger og hele farmakologien, siger hun. En enkelt medarbejder I dag er det alene bioanalytiker Aneta Søgaard, som patienter i blodfortyndende behandling møder, når de kommer til kontrol i lægehuset. Men husets læger er naturligvis i baghånden, hvis det efter adskillige forsøg på regulering af behandlingen ikke er lykkedes at få en patient op over et TTI på 70 procent. Nu er det en enkelt medarbejder, der sidder med erfaringen og overblikket, og det giver en mere sikker hånd. Og en så beskeden ændring betød fak- tisk, at vi på bare fire måneder nåede op på, at 85 procent af vores patienter i blodfortyndende behandling med Warfarin lå på niveau 70 procent af tiden, siger Berit Lassen. Samtale skal motivere Bioanalytiker Aneta Søgaard møder nu de ca. 60 patienter med faste, skemaregulerede mellemrum. Før fik patienterne bare en tid fra gang til gang og hos den af os, der nu var ledig. Det var derfor ikke på samme måde muligt at følge patienterne over tid og kende til alt dét, der kunne betyde, at deres INR-målinger svingede, så de ikke var i niveau. For eksempel om de havde et stort alkoholforbrug eller havde svært ved at huske at tage deres medicin, forklarer Aneta Søgaard. Læge Berit Lassen er dog godt klar over, at praksispersonalet med indførelsen af Datafangst og en mere systematiseret kronikeropfølgning står over for nye udfordringer. Den såkaldt motiverende samtale om livsstilsfaktorer er en kompetence, der skal trænes, forklarer hun. Det ER vores akilleshæl, og vi bruger rigtig mange ressourcer på vores personale i form af kurser, efteruddannelse og supervision. Vores nyuddannede uddannelseslæger kan heller ikke bare håndtere den form for patientkontakt fra dag 1. Men vi ser det også som en kæmpeinvestering; vores dygtige praksispersonale er helt nødvendigt, hvis vi skal nå de risikopatienter, vi ellers nemt kommer til at overse. I en praksis med 4700 patienter var der ikke et tilstrækkeligt patientgrundlag til, at så mange af os kunne opnå grundig erfaring med at tage INR-værdier på patienterne. Berit Lassen, læge Praktiserende læge Berit Lassen er også lægefaglig konsulent og engageret i at optimere kvaliteten af behandlingen i almen praksis. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 5

6 3 Datafangst Praktiserende Lægers Organisation forpligtede sig ved overenskomstaftale med Danske Regioner til at indfase Datafangst inden udgangen af sidste overenskomstperiode. It-programmet systematiserer og dokumenterer behandling af og opfølgning på patienter. Især de støt voksende kronikergrupper inden for diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Lægen koncentrerer sig om de syge patienter praksispersonalet tager hånd om opfølgning på kronikerne. Kristina Terp Thomsens bioanalytikertilgang har vist sig at være en sidegevinst i en lille fællespraksis i Gram. Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst Indtil for et par år siden sad jeg med det hele. I dag har jeg, kan man godt sige, til en vis grad uddelegeret det kliniske skøn med hensyn til de velregulerede kroniske patienter. De patienter, jeg selv ser i dag, er generelt mere syge end før. Det er en lidt underlig følelse, men det giver vel god mening at bruge ressourcerne på den måde. Sådan siger praktiserende læge Elise Kristensen i Gram Lægehus, hvor de har taget it-systemet Datafangst til sig. Det betyder, at det nu er bioanalytiker Kristina Terp Thomsen og praksissygeplejersken, som deler opgaven med at gennemføre årskontroller og foretage lungefunktionsmålinger på de indkaldte KOL-patienter. Til gengæld kan Elise Kristensen i stedet koncentrere sig om de kroniske patienter, der i forbindelse med årskontroller skal have reguleret deres medicin eller på anden måde have ændret i deres behandlingsforløb. Desuden har hun generelt bedre tid til andre typer patienter. Færre røde tal Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst, konstaterer Elise Kristensen. Jeg kan også se det på vores diabetikere. Én for én er de blevet bedre; det er blevet lettere at vurdere og overvåge, nu hvor vi har overblik over deres analyseværdier og vægt. De blev naturligvis også vejet før, og det blev måske noteret ind i journalen, og deres blodprøvesvar ind i lab-kortet, men vi havde ikke samme lette overblik. Det samme med hypertonikerne. Vi kan se, at der er færre med røde blodtrykstal end tidligere. For hende giver det god mening at have en bioanalytiker ansat, især da de skulle indføre Datafangst, blev fordelen tydelig ved at have en medarbejder med solid faglig forståelse for it, tal, kolonner og skemaer. 6

7 Fototekster: Bioanalytiker Kristina Terp Thomsens (tv.) interesse og forståelse for it og tal har været en stor fordel i arbejdet med Datafangst. Praktiserende læge Elise Kristensen påskønner at have de kompetencer i sit praksisteam. Foto: Illustration Datafangst fra Gram Lægehus, fællesfoto bioanalytiker Kristina Terp Thomsen og læge Elise Kristensen. Foto: Robert Attermann Bioanalytiker Kristina Terp Thomsens (tv.) interesse og forståelse for it og tal har været en stor fordel i arbejdet med Datafangst. Praktiserende læge Elise Kristensen påskønner at have de kompetencer i sit praksisteam. Det har været en fordel at have Kristina, der gider bøvle med systemet. Finde ud af at sætte de rigtige tal ind i de rigtige små firkanter. Det er ikke altid så ligetil. Hun er god til enhver form for struktur og organisering og har også kontakten til vores edb-mand. Kræver forarbejde En del praktiserende læger betragter Datafangst som en stor ekstra arbejdsbyrde; og ja, siger Elise Kristensen; det indebærer mere arbejde at løbe systemet i gang med oprettelse af patienterne med diagnosekoder og samkøre med oplysninger fra journalernes laboratoriekort. Man skal som læge også selv afgøre, for eksempel hvor mange pop up -funktioner der tjener som huskesedler til lægerne under patienternes årskontroller man ønsker at have. Datafangst er ikke en færdig softwarepakke, der blot kan lægges ind i it-systemet, og så kører det. Systemet bliver videreudviklet løbende, og brugen af det skal i høj grad tilpasses temperament, ressourcer og behov i den enkelte praksis. Kristina Terp Thomsen: Der skal gøres et forarbejde med Datafangst, men når det er på plads, er kronikergrupperne meget lettere at håndtere. Tidligere var der nogle forsømte patienter, som først kom, når de var rigtigt dårlige. I dag har vi ikke længere f. eks. KOL-patienter, der kommer ind med hovedet under armen. Vi har dem i systemet og har kontakt til dem, så vi rutinemæssigt kan indkalde dem til deres årlige kontroller, siger bioanalytikeren, der står for at have overblik over statistikkerne og trække lister ud på relevante patientkategorier, der skal indkaldes til kontrol. Én for én er vores diabetikere blevet bedre. Elise Kristensen, læge BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 7

8 De er begge frontløbere inden for forsøg med akkreditering af almen praksis; læge Uwe Jansen og bioanalytiker Birthe Clausen kender alt til, at forarbejdet er tidskrævende, men også at selve processen giver læring og er en løbende investering i høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed. Kvalitet i alle kroge af klinikken Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. For patienterne springer det næppe i øjnene, men når laboratoriet hos lægerne i Opnørgården har sin strategiske placering i venteværelset lige inden for indgangsdøren, så ligger der mere end én velovervejet tanke bag. Det samme med den flaske wcrens, der netop ikke står bag kummen på patienttoilettet; det handler om service og sikkerhed, og den slags tager de ikke let på her på stedet. Men mere om det senere. I klinikfællesskabet i sundhedshuset midt i Aabenraa fik de for nogle år siden mulighed for at tænke organisering af praksis helt fra scratch. Og det var en særdeles kærkommen anledning for praktiserende læge Uwe Jansen til at fortsætte sin mangeårige pionérindsats for ikke bare kvalitetssikring af sit og sin stands arbejde, men også for standardiseret dokumentation af samme; akkreditering. Ved, at kvaliteten er i orden Uwe Jansen, der driver den ene af de foreløbigt tre solopraksisser i Opnørgården, var den allerførste danske praksislæge, der lod sig akkreditere. Det skete i 2005 i hans tidligere prak- Akkreditering er ikke noget, man kan se; det handler om struktur, organisering og kvalitet. Birthe Clausen, bioanalytiker Akkreditering skal være en læringsproces, ikke en kontrolfunktion. Uwe Jansen, læge 8

9 4 Akkreditering Praktiserende Lægers Organisation har i overenskomstaftalen ( ) med Danske Regioner aftalt, at almen praksis skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Kvalitetsmodellen implementeres over en fireårig periode, senest 31. august Det betyder, at sikkerhed og kvalitet i processer og ydelser skal kunne dokumenteres. Dataopsamling via f.eks. Datafangst skal integreres i DDKM, og lægens arbejde med disse oplysninger skal være et bærende element i kvalitetsarbejdet (læs mere på sislokaler, på helt eget initiativ og efter de britiske systemer HQS og CHKS som han fordanskede sammen med en kollega. Senere har han gennemført proceduren endnu to gange. Senest da hans nuværende praksis i 2012 sammen med 25 andre praksisser prøvekørte et pilotprojekt for IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Det skete ud fra en prototype med 19 standarder fordelt på fem temaer inden for det, der er kendt som Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Bioanalytiker Birthe Clausen har stået i spidsen for det ideelle praksislaboratorium, som de begge mener, at de nu har fået indrettet på etagen. Hun er også erfaren udi akkrediteringens kunst. På sin tidligere arbejdsplads i en lægepraksis i Rødding, hvor hun var ansat som praksismanager, stod hun for et akkrediteringsforløb efter samme britiske model. Akkreditering er ikke noget, man kan se; det handler om struktur, organisering og kvalitet, siger hun. Se på sig selv Uwe Jansen ved godt, at en del praksislæger måske ikke kan se visdommen i at bruge tidsressourcer på at bevise noget, som såvel patienter som politikere blot burde have tillid til. Men som han siger: Akkreditering skal være en læringsproces, ikke en kontrolfunktion. Det handler om at være indstillet på at se sig selv og sine gamle måder grundigt efter i sømmene for at blive opmærksom på, hvor der kan rettes op på fejl og sikkerhedssvipsere. Om netop sikkerhed skriver han i afrapporteringen i pilotprojektet i 2012 omkring Laboratoriesikkerhed : Standarden er fornuftig, når man har ansat en bioanalytiker, som er skolet i alle procedurer vedr. kvalitetssikring af analyser og udstyr. Solopraksis, som ikke har bioanalytiker, er noget vanskeligere stillet. Klar, parat prøvesvar Når laboratoriet netop ligger lige inden for indgangsdøren, er det naturligvis for, at patienter kan få lavet analyser, fx urinmikroskopier, lungefunktionsmålinger, infektionstal eller EKG er, inden de møder deres læge. Laboratorieydelser er et centralt afsæt for patientbehandlingen. Det giver et kæmpeløft, at der fx kan foretages en infektionsbestemmelse, mens en konsultation er i gang. Spørgsmålet, om der skal udskrives penicillin eller ej, kan afgøres med det samme. Det er bedre service for patienterne og sparer samfundet for udgifter til sygedagpenge og tabte arbejdsdage, siger Uwe Jansen. Også i kronikerindsatsen kan han mærke, at der er kommet en erfaren bioanalytiker inden for dørene. Med Birthe er vi blevet skarpere på diabetes. Hun har fået opfølgningen sat i system, så der helt rutinemæssigt foretages de relevante 3-måneders- og årskontroller. Og med hensyn til ovenomtalte wcrens: Den har Birthe Clausen fjernet fra patienttoilettet; under en APV (ArbejdsPladsVurdering), som hun forestod på laboratoriet og inden for hygiejneforhold i hele lægehuset, faldt hun over det kradsbørstige fluidum, som på ureglementeret, men helt vanlig vis var endt inden for rækkevidde af fx små børn. Ingen vil savne flasken; kvalitetssikring er som sagt usynlig for det blotte øje. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 9

10 FOTO: COLOURBOX.COM man Tjek på praksis med en Praksismanagere i tal Der findes ingen opgørelse over antallet af praksismanagere i Danmark. Ofte bliver de praktiske og administrative opgaver i en praksisenhed fordelt mellem lægerne og det øvrige personale. Men ud af de cirka 300 bioanalytikere ansat i praksissektoren er der allerede en del, som varetager funktioner, der falder ind under praksismanager-begrebet. En praksismanager kan hjælpe lægen med at undgå at drukne i papirarbejde. 10

11 5 Praksismanagement Lægerne får pålagt stadig flere opgaver. Der kan derfor være god ræson i at uddelegere drifts- og administrationsopgaver for at få mere tid til patienter. I Rødding Lægehus har de gjort sig ager flere erfaringer med at have en praksismanager ansat. En praksismanager er en person, der kan stå for de administrative opgaver i en lægepraksis. Begrebet blev introduceret i Danmark for cirka 10 år siden, og idéen har siden vundet indpas i enkelte praksisser dog typisk større fælles- eller kompagniskabspraksisser med forholdsvis meget personale. En rapport om emnet peger på, at læger oplever de administrative opgaver som stigende, og at hovedparten bruger mellem 3 og 6 timer om ugen på disse. KILDE: PRAKSISMANAGEMENT. AD- MINISTRATION LEDELSESSTØTTE, REGION HOVEDSTADEN MAJ 2013 I disse år lægges flere og flere opgaver ud til de praktiserende læger. Håndtering af de store kronikergrupper, krav om dokumentation af behandlingskvalitet og stigende krav fra regionerne om større ensartethed, såvel når det gælder løsning af faglige som administrative opgaver. Presset på almen praksis forstærkes af, at der visse steder i landet forsvinder praktiserende læger, så andre må tage flere patienter. Derfor kan der være god sundhedsfaglig fornuft i, at lægerne får mere tid til patienterne ved at uddelegere dag til dag-ansvar for regnskaber, budgetlægning, lønafregning, it-support, kvalitetssikring, akkreditering m.m. Og ligeledes detailarbejdet med at lave målog strategiplaner for virksomhedens udvikling, f.eks. i forhold til implementering af nye opgaver. Struktur og strategi Det er her, at en praksismanager kommer ind i billedet. Ifølge Karis Hagild, en af de mest erfarne på området herhjemme, handler det ikke kun om at fritage de praktiserende læger fra en bunke papir- og planlægningsopgaver, men også om strategisk sparring. En praksismanager skal være med til at skabe struktur, men rollen som sparringspartner på det strategiske område er også meget vigtig. For eksempel i forhold til udvikling og ledelse. Og her kan selv en solopraksis med meget få ansatte have brug for at kunne sparre med en person med den relevante baggrund, siger Karis Hagild, der var den første i Danmark med titel af administrativ koordinator i en lægepraksis. Hun er tilbøjelig til at mene, at en praksismanager bør Bioanalytikere har en særlig struktureret tilgang til alle dele af deres arbejde, som ikke kan undgå at smitte af på os andre. Lars Gehlert Johansen, læge have en solid teoretisk ballast på ledelsesniveau eller i hvert fald en form for efteruddannelse. I Storbritannien eksisterer der i øvrigt allerede en toårig uddannelse til praksismanager. Den rette person I Rødding Lægehus har de allerede gjort sig flere erfaringer med at have en praksismanager ansat, fortæller Lars Gehlert Johansen, der er medejer i kompagniskabs-praksissen og også formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Som en af de første praksislæger herhjemme ansatte han bioanalytiker Birthe Clausen som praksismanager fra 2005 til Her havde hun ledelsesansvar, afholdt MUS-samtaler og var hovedansvarlig for alle administrative opgaver undtaget regnskab. Hun tog en diplomuddannelse i ledelse imens. Om samarbejdet med bioanalytikere i sin praksis siger Lars Gehlert Johansen: De ikke bare udfylder deres rolle i forhold til prøvetagning og kvalitetssikring af diagnostikken. De har en særlig struktureret tilgang til alle dele af deres arbejde, som ikke kan undgå at smitte af på os andre. Men ellers handler det for ham ikke så meget om den ene eller anden uddannelsesbaggrund, når der skal rekrutteres en praksismanager; mere om den rette person med den rette efteruddannelse. Han mener også, at flere praksisser sagtens kan dele en praksismanager. I dag varetages funktionen i Rødding Lægehus af en sygeplejerske. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 11

Har I overvejet en bioanalytiker?

Har I overvejet en bioanalytiker? Har I overvejet en bioanalytiker? Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller

Læs mere

ETIK I MØDET MED PATIENTEN

ETIK I MØDET MED PATIENTEN ETIK I MØDET MED PATIENTEN DATAFANGST SÅDAN FIK VI STYR PÅ VORES AK-PATIENTER En nyorientering i Korsør Lægehus betyder, at behandlingen af patienter i blodfortyndende behandling har fået et markant kvalitetsløft.

Læs mere

HJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret

HJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret Tekst // Helle Broberg Nielsen, journalist illustratwion // Peter Malherbes Jensen HJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret Praksismanagement. Der har det seneste årti været en stigende erkendelse

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Høje ambitioner for faget. En stor leder takker af 12/13. Akkreditering på vej i almen praksis. Frem i FAM: bioanalytikerne finder deres rette rolle

Høje ambitioner for faget. En stor leder takker af 12/13. Akkreditering på vej i almen praksis. Frem i FAM: bioanalytikerne finder deres rette rolle 12/13 Høje ambitioner for faget En stor leder takker af //side 08 Akkreditering på vej i almen praksis //side 12 Frem i FAM: bioanalytikerne finder deres rette rolle //side 16 Du gør en forskel, når det

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Sidste tjek før akkreditering

Sidste tjek før akkreditering Sidste tjek før akkreditering Marianne Rosendal Kvalitetskonsulent, surveyor Pernille Lind Konsulent i Datafangst og ICPC-Team 2 Program Kl. 17.00 Kl. 17.10 Kl. 17.25 Kl. 17.35 Kl. 17.45 Kl. 18.00 Kl.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. Giv os tiden tilbage Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere

Læs mere

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis 99% af konsultationssygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer 27% angiver

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Støvring Støvring er en mellemstor by med ca. 7000 indbyggere og er hovedbyen i Rebild kommune. Støvring ligger ca. 20 km syd for Aalborg,

Læs mere

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER JUNIOR DGE-GRUPPER NU OGSÅ FOR FASE 2 LÆGER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER DGE I REGION H DECENTRAL GRUPPEBASERET EFTERUDDANNELSE T: 3866 5299 og M: 2360

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Demonstrationsprojekt B

Demonstrationsprojekt B Demonstrationsprojekt B Mobil adgang til blodprøvesvar HEALTHCARE INNOVATION LAB et levende laboratorium for offentligprivat innovation i sundhedssektoren Formål og delmål Formål: 1. Øge patientsikkerhed

Læs mere

Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive.

Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive. Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive. Kære kommende uddannelseslæge; Velkommen til Lægeklinikken. Vi ser frem til at have dig ansat her i de næste 6 måneder. Inden

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for almen praksis 1. version, 1. udgave November 2014

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for almen praksis 1. version, 1. udgave November 2014 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for almen praksis 1. version, 1. udgave November 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord Dette er 1. version af Den Danske

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger: Læge Dorthe Houe, læge Michael Giessing,

Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger: Læge Dorthe Houe, læge Michael Giessing, 4.2. Introduktionsprogram Beskrivelse af praksis Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger: Læge Dorthe Houe, læge Michael Giessing, læge Lars Ebbe Pedersen og læge Christina Kaas Løber. At vi

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012 Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis Version 0.7, 9.1.2012 Udarbejdet i et samarbejde mellem IKAS, PLO, Danske Regioner, DSAM, Danske Patienter, KIF og Dak-E. Institut for Kvalitet og

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2237 Titel: Administration i sundhedssektoren Kort titel: admsundhed Status: GOD Godkendelsesperiode: 03-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Administration

Læs mere

Team overtager osteoporosekontrol fra læger

Team overtager osteoporosekontrol fra læger 11/13 Team overtager osteoporosekontrol fra læger //side 19 Datafangst rykker //side 12 Studerende har også lært at forske //side 16 Du gør en forskel, når det drejer sig om liv og død Når vi får symptomer

Læs mere

KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår)

KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår) KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Indhold i dette nummer TEST Reg.nr. 434 Administrationschefens klumme...............................................................................1

Læs mere

Vejledning for DGE & Supervisions grupper

Vejledning for DGE & Supervisions grupper Vejledning for DGE & Supervisions grupper DGE [Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse - Region Hovedstaden] DGE Ø Farimagsgade 5 Opgang S Bygning 24, 1.sal 1014 Kbh K T: 2360 9928 E: dge@regionh.dk W:

Læs mere

Store Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber

Store Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber Store Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber Kursusleder: Mie Hestbech (læge) Undervisere: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) og Nina Sabinsky (sekretær) 29/1 2015 Lægehuset Nørre

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SYMPOSIUM PRAKSIS 2013

SYMPOSIUM PRAKSIS 2013 Praksissymposium holdes en gang om året. I år for 16. gang. Arrangøren har siden starten i 1997 været Medinor, som efter en fusion nu bærer virksomhedsnavnet Alere. Symposiet samler omkring 120 af landets

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Sundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse

Sundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse Sundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse HØRINGSSVAR Lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Indledning

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Lægehuset Ryomgård www.ryomdoktor.dk

Lægehuset Ryomgård www.ryomdoktor.dk Lægehuset Ryomgård www.ryomdoktor.dk Velkommen til Lægehuset Ryomgård, som er relativ nyopført 2006 og særlig bygget og indrettet som et velfungerende lægehus. Historisk set har der været lægepraksis siden

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Fårup Lægehus. Fra 1974 blev Fårup Lægepraksis omdannet til en kompagniskabspraksis, idet daværende læge optog en kompagnon.

Fårup Lægehus. Fra 1974 blev Fårup Lægepraksis omdannet til en kompagniskabspraksis, idet daværende læge optog en kompagnon. Fårup Lægehus Historisk: I forbindelse med den kraftige udbygning af sundhedsvæsenet for mere end 100 år siden nedsatte den første praktiserende læge sig i Fårup By i 1894. Der har siden, uden kontinuitetsbrud,

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner.

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner. Den Diagnostiske Samarbejdspartner erfaringer og muligheder Af Evy Ottesen og Helle Alsbæk Klinisk Biokemisk Afdeling, marts 2012 I 2008 åbnede der sig i Klinisk Biokemisk Afdeling en mulighed for at arbejde

Læs mere

Lægerne Fjederholt, Landbo, Krogh og Schnoor

Lægerne Fjederholt, Landbo, Krogh og Schnoor Praksisbeskrivelse for Lægerne Østerbro, Skive Lægerne Fjederholt, Landbo, Krogh og Schnoor Præsentation af praksis, lægerne og personalet Lægerne Østerbro Ydernr. 069841 Østerbro 5 Tlf.: 97520900 7800

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Fra lægehus til behandlerteam

Fra lægehus til behandlerteam Enheden for Brugerundersøgelser Fra lægehus til behandlerteam Erfaringer med og holdninger til brugen af praksispersonale i almen praksis i Region Hovedstaden Forsknings- og udviklingsrapport Fra lægehus

Læs mere

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat 1) Velkommen og præsentation Henrik Schroll bød alle velkommen til det første møde i Implementeringsudvalget, herefter kaldt IMPU. Navnet er

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger PILOTTESTVERSION september 2013 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet speciallæge_omslag.indd 1 19/06/13

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis 1. version, 1. udgave November 2014

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis 1. version, 1. udgave November 2014 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis 1. version, 1. udgave November 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord Dette er 1. version af Den

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere