og få MERE TID til patienter
|
|
- Agnete Danielsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STYRK ALMEN PRAKSIS og få MERE TID til patienter Direkte dialog med laboratoriet Kronikeropfølgning: Styr på AK-patienter Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst Akkreditering: Kvalitet i alle kroge af klinikken Praksismanageren klarer drift og administration
2 Pres på almen praksis Almen praksis skal spille en større rolle i sundhedsvæsenet. Det indebærer: BIOANALYTIKERFAGET bygger på teoretisk viden om biomedicin samt korrekt håndtering af alle former for humanbiologisk prøvemateriale. Formålet er at producere præcise prøvesvar til brug for diagnoser, bedre patientbehandling eller forskning. > Hurtigere udredning og behandling hos egen læge > Monitorering af flere kronikere > Implementering af Datafangst > Registrering af utilsigtede hændelser > Akkreditering og større kvalitetskrav. Den bedst mulige diagnostik og behandling i lægepraksis forudsætter korrekte prøvesvar og optimale arbejdsprocesser. Bioanalytikere kan bidrage til at løse udfordringerne. De er uddannede til at: > Sikre kvaliteten af prøvetagning, analyse og svarafgivelse > Rådgive om det korrekte valg af analyser og udstyr > Mestre it, statistik og systematik. 1 Læs om, hvordan bioanalytikerne kan være med til at styrke jeres praksis til fremtiden inden for: Hurtigere udredning side Kronikeropfølgning side 4 Datafangst side 6 Akkreditering side 8 Praksismanagement side 10 Forsidefoto: Kronikeropfølgning. Nye rutiner i Korsør Lægehus har givet et markant kvalitetsløft i behandlingen af AK-patienter, fortæller læge Berit Lassen. Nu ligger kontrollerne hos bioanalytiker Aneta Søgaard. Udgivet af Danske Bioanalytikere, november 2014 Tekst og redigering: Helle Broberg Nielsen og Kirsten Gregers Jørgensen Fotografer: Ty Stange, Henrik Petit, Robert Attermann Grafisk design: Datagraf Communications 2
3 Lægerne er i direkte dialog med laboratoriet Et af landets største lægehuslaboratorier ligger i Næstved Lægecenter. Her kan patienterne gå direkte fra lægen til laboratoriet. Læger og bioanalytikere er i tæt kontakt med hinanden, og patienterne kan få prøvesvar med det samme. 1 Hurtigere udredning Der stilles krav om hurtigere udredning af patienter i hele sundhedsvæsnet. Blandt andet skal kræft- og kronikersygdomme kunne opspores tidligere % af alle diagnoser bygger på laboratoriemedicinske analyser; bioanalytikernes spidskompetence. Praksislaboratorier tæt på patienten leverer valide analysesvar lynhurtigt. Der er ingen hierarkiske kommandoveje i Næstved Lægecenter. Her taler praktiserende læge Birgit Christensen med bioanalytiker Kim Madsen. Næstved Lægecenter er en af landets største praksisenheder med patienter i optageområdet og daglige patientkontakter. Der er tilknyttet 12 praktiserende læger fordelt på fire klinikker. Desuden er der 17 uddannelseslæger, to speciallæger, 12 sygeplejersker og 10 lægesekretærer. På laboratoriet, som er fælles for hele lægecentret, er der derfor nok at se til med en årlig egenproduktion på ca forskellige analyser på blodprøver, urin, lungefunktionsmålinger og EKG er. Om betydningen af at have et laboratorium i lægecenteret siger læge Birgit Christensen: Vores fordele er, at vi selv kan beslutte, hvornår vi skal have taget undersøgelserne og blodprøverne, både i forhold til kronikere og akutte tilstan- Ved akutte tilstande er det let for patienterne at gå direkte fra lægen til laboratoriet. Birgit Christensen, læge de. Den daglige kontakt i huset gør arbejdsgangene mere smidige. Patienterne kender huset og laboratoriet, og det er let ved akutte tilstande at gå direkte fra lægen til laboratoriet. Også for bioanalytiker Kim Madsen er det en fordel at være tæt på lægerne, når analyseresultater skal vendes. Her på stedet er vi i direkte dialog med lægerne. Vi holder fælles frokost for alle de ansatte i huset, og det giver masser af muligheder for at få vendt et eller andet i forbindelse med en patient, fx forklare eller høre nærmere om et analyseresultat, der var afvigende, eller der skal følges op på, siger han. Bidrager på flere fronter Kim Madsen er en del af teamet på laboratoriet, som fast tæller tre bioanalytikere, en laborant og en ledende bioanalytiker. Laboratoriet er udstyret med alt det tidssvarende apparatur, der skal til for at kunne matche det analyserepertoire, som Danske Regioner honorerer for. Udover at levere analyseresultater kan bioanalytikere i lægepraksis i det hele taget bidrage med at bruge patientdata til bedre behandling og kvalitetsudvikling, mener Kim Madsen. Det er jo det, vi er skrappe til; at systematisere arbejdsgange og beskrive procedurer, siger han. Kim Madsen og hans kolleger er også involveret i forskningsprojektet DD2. Det går ud på at tage blodprøver på nydiagnosticerede patienter med type 2-diabetes og sende dem til en biobank i Vejle. Forskerne skal bl.a. undersøge, om en mere individuel og evidensbaseret tilgang til den store folkesygdom vil føre til en mere effektiv håndtering af patientgruppen. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 3
4 2 Kronikeropfølgning Et stigende antal patienter med kroniske sygdomme som diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme skal løbende monitoreres hos praktiserende læger. Blandt andet ved hjælp af Datafangst. Flere bioanalytikere i lægepraksis arbejder allerede med kronikeropfølgning, da de er skarpe til it, systematik og patientsamtaler. Bioanalytiker Aneta Søgaard (tv.) tager sig af opgaver med patienter i AK-behandling. Husets læger, her Berit Lassen (th.), er naturligvis altid i baghånden. Aneta Søgaard møder ca. 60 AKpatienter med faste, skemaregulerede mellemrum. Det handler om at opbygge et tillidsforhold. Sådan fik vi styr på vores AK-patienter Nye rutiner i Korsør Lægehus betyder, at behandlingen af patienter i blodfortyndende behandling har fået et markant kvalitetsløft. Nu ligger kontrollerne udelukkende hos bioanalytikeren. Datafangst er en særlig måde at tænke på. Formålet er ikke at registrere for at kunne dokumentere. Formålet er at forbedre behandlingskvaliteten! Og det var ikke dét, der skete hos os. Vores tal for patienter i AK-behandling (antikoagulationsbehandling, red.) viste, at vi lå under det behandlingsmål, der er sat på området i forhold til TTI tid i terapeutisk interval. Målet er, at både den enkelte patient og hele patientgruppen i en praksis skal ligge over 70. Vi lå på 63, siger Berit Lassen, praktiserende læge i et mindre lægehus i Korsør. Vi var helt sikre på, at vi gjorde det rigtig godt. At vi i alt fald lå i den bedre ende. Det var en stor overraskelse, da tallene viste, at vi faktisk var dårligere, end vi troede, uddyber hun. Berit Lassen er som lægefaglig konsulent tilknyttet DAK-E de praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling og derfor engageret i at optimere kvaliteten af behandlingen i almen praksis. Hun er især specialist på diabetes-området, og Datafangst er i hendes øjne et helt indlysende godt værktøj. For mange hænder Sammen med de øvrige læger og praksispersonalet fandt hun ud af, at opgaven med patienterne i AK-behandling 4
5 simpelthen var fordelt på for mange hænder i lægehuset, der tæller tre faste læger og en skiftende uddannelseslæge, tre sygeplejersker, en bioanalytiker og en sekretær. I en praksis med 4700 patienter var der ikke et tilstrækkeligt patientgrundlag til, at så mange af os kunne opnå grundig erfaring med at tage INR-værdier på patienterne. Og dermed have overblik over dosering, titrering, bivirkninger og hele farmakologien, siger hun. En enkelt medarbejder I dag er det alene bioanalytiker Aneta Søgaard, som patienter i blodfortyndende behandling møder, når de kommer til kontrol i lægehuset. Men husets læger er naturligvis i baghånden, hvis det efter adskillige forsøg på regulering af behandlingen ikke er lykkedes at få en patient op over et TTI på 70 procent. Nu er det en enkelt medarbejder, der sidder med erfaringen og overblikket, og det giver en mere sikker hånd. Og en så beskeden ændring betød fak- tisk, at vi på bare fire måneder nåede op på, at 85 procent af vores patienter i blodfortyndende behandling med Warfarin lå på niveau 70 procent af tiden, siger Berit Lassen. Samtale skal motivere Bioanalytiker Aneta Søgaard møder nu de ca. 60 patienter med faste, skemaregulerede mellemrum. Før fik patienterne bare en tid fra gang til gang og hos den af os, der nu var ledig. Det var derfor ikke på samme måde muligt at følge patienterne over tid og kende til alt dét, der kunne betyde, at deres INR-målinger svingede, så de ikke var i niveau. For eksempel om de havde et stort alkoholforbrug eller havde svært ved at huske at tage deres medicin, forklarer Aneta Søgaard. Læge Berit Lassen er dog godt klar over, at praksispersonalet med indførelsen af Datafangst og en mere systematiseret kronikeropfølgning står over for nye udfordringer. Den såkaldt motiverende samtale om livsstilsfaktorer er en kompetence, der skal trænes, forklarer hun. Det ER vores akilleshæl, og vi bruger rigtig mange ressourcer på vores personale i form af kurser, efteruddannelse og supervision. Vores nyuddannede uddannelseslæger kan heller ikke bare håndtere den form for patientkontakt fra dag 1. Men vi ser det også som en kæmpeinvestering; vores dygtige praksispersonale er helt nødvendigt, hvis vi skal nå de risikopatienter, vi ellers nemt kommer til at overse. I en praksis med 4700 patienter var der ikke et tilstrækkeligt patientgrundlag til, at så mange af os kunne opnå grundig erfaring med at tage INR-værdier på patienterne. Berit Lassen, læge Praktiserende læge Berit Lassen er også lægefaglig konsulent og engageret i at optimere kvaliteten af behandlingen i almen praksis. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 5
6 3 Datafangst Praktiserende Lægers Organisation forpligtede sig ved overenskomstaftale med Danske Regioner til at indfase Datafangst inden udgangen af sidste overenskomstperiode. It-programmet systematiserer og dokumenterer behandling af og opfølgning på patienter. Især de støt voksende kronikergrupper inden for diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Lægen koncentrerer sig om de syge patienter praksispersonalet tager hånd om opfølgning på kronikerne. Kristina Terp Thomsens bioanalytikertilgang har vist sig at være en sidegevinst i en lille fællespraksis i Gram. Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst Indtil for et par år siden sad jeg med det hele. I dag har jeg, kan man godt sige, til en vis grad uddelegeret det kliniske skøn med hensyn til de velregulerede kroniske patienter. De patienter, jeg selv ser i dag, er generelt mere syge end før. Det er en lidt underlig følelse, men det giver vel god mening at bruge ressourcerne på den måde. Sådan siger praktiserende læge Elise Kristensen i Gram Lægehus, hvor de har taget it-systemet Datafangst til sig. Det betyder, at det nu er bioanalytiker Kristina Terp Thomsen og praksissygeplejersken, som deler opgaven med at gennemføre årskontroller og foretage lungefunktionsmålinger på de indkaldte KOL-patienter. Til gengæld kan Elise Kristensen i stedet koncentrere sig om de kroniske patienter, der i forbindelse med årskontroller skal have reguleret deres medicin eller på anden måde have ændret i deres behandlingsforløb. Desuden har hun generelt bedre tid til andre typer patienter. Færre røde tal Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst, konstaterer Elise Kristensen. Jeg kan også se det på vores diabetikere. Én for én er de blevet bedre; det er blevet lettere at vurdere og overvåge, nu hvor vi har overblik over deres analyseværdier og vægt. De blev naturligvis også vejet før, og det blev måske noteret ind i journalen, og deres blodprøvesvar ind i lab-kortet, men vi havde ikke samme lette overblik. Det samme med hypertonikerne. Vi kan se, at der er færre med røde blodtrykstal end tidligere. For hende giver det god mening at have en bioanalytiker ansat, især da de skulle indføre Datafangst, blev fordelen tydelig ved at have en medarbejder med solid faglig forståelse for it, tal, kolonner og skemaer. 6
7 Fototekster: Bioanalytiker Kristina Terp Thomsens (tv.) interesse og forståelse for it og tal har været en stor fordel i arbejdet med Datafangst. Praktiserende læge Elise Kristensen påskønner at have de kompetencer i sit praksisteam. Foto: Illustration Datafangst fra Gram Lægehus, fællesfoto bioanalytiker Kristina Terp Thomsen og læge Elise Kristensen. Foto: Robert Attermann Bioanalytiker Kristina Terp Thomsens (tv.) interesse og forståelse for it og tal har været en stor fordel i arbejdet med Datafangst. Praktiserende læge Elise Kristensen påskønner at have de kompetencer i sit praksisteam. Det har været en fordel at have Kristina, der gider bøvle med systemet. Finde ud af at sætte de rigtige tal ind i de rigtige små firkanter. Det er ikke altid så ligetil. Hun er god til enhver form for struktur og organisering og har også kontakten til vores edb-mand. Kræver forarbejde En del praktiserende læger betragter Datafangst som en stor ekstra arbejdsbyrde; og ja, siger Elise Kristensen; det indebærer mere arbejde at løbe systemet i gang med oprettelse af patienterne med diagnosekoder og samkøre med oplysninger fra journalernes laboratoriekort. Man skal som læge også selv afgøre, for eksempel hvor mange pop up -funktioner der tjener som huskesedler til lægerne under patienternes årskontroller man ønsker at have. Datafangst er ikke en færdig softwarepakke, der blot kan lægges ind i it-systemet, og så kører det. Systemet bliver videreudviklet løbende, og brugen af det skal i høj grad tilpasses temperament, ressourcer og behov i den enkelte praksis. Kristina Terp Thomsen: Der skal gøres et forarbejde med Datafangst, men når det er på plads, er kronikergrupperne meget lettere at håndtere. Tidligere var der nogle forsømte patienter, som først kom, når de var rigtigt dårlige. I dag har vi ikke længere f. eks. KOL-patienter, der kommer ind med hovedet under armen. Vi har dem i systemet og har kontakt til dem, så vi rutinemæssigt kan indkalde dem til deres årlige kontroller, siger bioanalytikeren, der står for at have overblik over statistikkerne og trække lister ud på relevante patientkategorier, der skal indkaldes til kontrol. Én for én er vores diabetikere blevet bedre. Elise Kristensen, læge BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 7
8 De er begge frontløbere inden for forsøg med akkreditering af almen praksis; læge Uwe Jansen og bioanalytiker Birthe Clausen kender alt til, at forarbejdet er tidskrævende, men også at selve processen giver læring og er en løbende investering i høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed. Kvalitet i alle kroge af klinikken Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. For patienterne springer det næppe i øjnene, men når laboratoriet hos lægerne i Opnørgården har sin strategiske placering i venteværelset lige inden for indgangsdøren, så ligger der mere end én velovervejet tanke bag. Det samme med den flaske wcrens, der netop ikke står bag kummen på patienttoilettet; det handler om service og sikkerhed, og den slags tager de ikke let på her på stedet. Men mere om det senere. I klinikfællesskabet i sundhedshuset midt i Aabenraa fik de for nogle år siden mulighed for at tænke organisering af praksis helt fra scratch. Og det var en særdeles kærkommen anledning for praktiserende læge Uwe Jansen til at fortsætte sin mangeårige pionérindsats for ikke bare kvalitetssikring af sit og sin stands arbejde, men også for standardiseret dokumentation af samme; akkreditering. Ved, at kvaliteten er i orden Uwe Jansen, der driver den ene af de foreløbigt tre solopraksisser i Opnørgården, var den allerførste danske praksislæge, der lod sig akkreditere. Det skete i 2005 i hans tidligere prak- Akkreditering er ikke noget, man kan se; det handler om struktur, organisering og kvalitet. Birthe Clausen, bioanalytiker Akkreditering skal være en læringsproces, ikke en kontrolfunktion. Uwe Jansen, læge 8
9 4 Akkreditering Praktiserende Lægers Organisation har i overenskomstaftalen ( ) med Danske Regioner aftalt, at almen praksis skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Kvalitetsmodellen implementeres over en fireårig periode, senest 31. august Det betyder, at sikkerhed og kvalitet i processer og ydelser skal kunne dokumenteres. Dataopsamling via f.eks. Datafangst skal integreres i DDKM, og lægens arbejde med disse oplysninger skal være et bærende element i kvalitetsarbejdet (læs mere på sislokaler, på helt eget initiativ og efter de britiske systemer HQS og CHKS som han fordanskede sammen med en kollega. Senere har han gennemført proceduren endnu to gange. Senest da hans nuværende praksis i 2012 sammen med 25 andre praksisser prøvekørte et pilotprojekt for IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Det skete ud fra en prototype med 19 standarder fordelt på fem temaer inden for det, der er kendt som Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Bioanalytiker Birthe Clausen har stået i spidsen for det ideelle praksislaboratorium, som de begge mener, at de nu har fået indrettet på etagen. Hun er også erfaren udi akkrediteringens kunst. På sin tidligere arbejdsplads i en lægepraksis i Rødding, hvor hun var ansat som praksismanager, stod hun for et akkrediteringsforløb efter samme britiske model. Akkreditering er ikke noget, man kan se; det handler om struktur, organisering og kvalitet, siger hun. Se på sig selv Uwe Jansen ved godt, at en del praksislæger måske ikke kan se visdommen i at bruge tidsressourcer på at bevise noget, som såvel patienter som politikere blot burde have tillid til. Men som han siger: Akkreditering skal være en læringsproces, ikke en kontrolfunktion. Det handler om at være indstillet på at se sig selv og sine gamle måder grundigt efter i sømmene for at blive opmærksom på, hvor der kan rettes op på fejl og sikkerhedssvipsere. Om netop sikkerhed skriver han i afrapporteringen i pilotprojektet i 2012 omkring Laboratoriesikkerhed : Standarden er fornuftig, når man har ansat en bioanalytiker, som er skolet i alle procedurer vedr. kvalitetssikring af analyser og udstyr. Solopraksis, som ikke har bioanalytiker, er noget vanskeligere stillet. Klar, parat prøvesvar Når laboratoriet netop ligger lige inden for indgangsdøren, er det naturligvis for, at patienter kan få lavet analyser, fx urinmikroskopier, lungefunktionsmålinger, infektionstal eller EKG er, inden de møder deres læge. Laboratorieydelser er et centralt afsæt for patientbehandlingen. Det giver et kæmpeløft, at der fx kan foretages en infektionsbestemmelse, mens en konsultation er i gang. Spørgsmålet, om der skal udskrives penicillin eller ej, kan afgøres med det samme. Det er bedre service for patienterne og sparer samfundet for udgifter til sygedagpenge og tabte arbejdsdage, siger Uwe Jansen. Også i kronikerindsatsen kan han mærke, at der er kommet en erfaren bioanalytiker inden for dørene. Med Birthe er vi blevet skarpere på diabetes. Hun har fået opfølgningen sat i system, så der helt rutinemæssigt foretages de relevante 3-måneders- og årskontroller. Og med hensyn til ovenomtalte wcrens: Den har Birthe Clausen fjernet fra patienttoilettet; under en APV (ArbejdsPladsVurdering), som hun forestod på laboratoriet og inden for hygiejneforhold i hele lægehuset, faldt hun over det kradsbørstige fluidum, som på ureglementeret, men helt vanlig vis var endt inden for rækkevidde af fx små børn. Ingen vil savne flasken; kvalitetssikring er som sagt usynlig for det blotte øje. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 9
10 FOTO: COLOURBOX.COM man Tjek på praksis med en Praksismanagere i tal Der findes ingen opgørelse over antallet af praksismanagere i Danmark. Ofte bliver de praktiske og administrative opgaver i en praksisenhed fordelt mellem lægerne og det øvrige personale. Men ud af de cirka 300 bioanalytikere ansat i praksissektoren er der allerede en del, som varetager funktioner, der falder ind under praksismanager-begrebet. En praksismanager kan hjælpe lægen med at undgå at drukne i papirarbejde. 10
11 5 Praksismanagement Lægerne får pålagt stadig flere opgaver. Der kan derfor være god ræson i at uddelegere drifts- og administrationsopgaver for at få mere tid til patienter. I Rødding Lægehus har de gjort sig ager flere erfaringer med at have en praksismanager ansat. En praksismanager er en person, der kan stå for de administrative opgaver i en lægepraksis. Begrebet blev introduceret i Danmark for cirka 10 år siden, og idéen har siden vundet indpas i enkelte praksisser dog typisk større fælles- eller kompagniskabspraksisser med forholdsvis meget personale. En rapport om emnet peger på, at læger oplever de administrative opgaver som stigende, og at hovedparten bruger mellem 3 og 6 timer om ugen på disse. KILDE: PRAKSISMANAGEMENT. AD- MINISTRATION LEDELSESSTØTTE, REGION HOVEDSTADEN MAJ 2013 I disse år lægges flere og flere opgaver ud til de praktiserende læger. Håndtering af de store kronikergrupper, krav om dokumentation af behandlingskvalitet og stigende krav fra regionerne om større ensartethed, såvel når det gælder løsning af faglige som administrative opgaver. Presset på almen praksis forstærkes af, at der visse steder i landet forsvinder praktiserende læger, så andre må tage flere patienter. Derfor kan der være god sundhedsfaglig fornuft i, at lægerne får mere tid til patienterne ved at uddelegere dag til dag-ansvar for regnskaber, budgetlægning, lønafregning, it-support, kvalitetssikring, akkreditering m.m. Og ligeledes detailarbejdet med at lave målog strategiplaner for virksomhedens udvikling, f.eks. i forhold til implementering af nye opgaver. Struktur og strategi Det er her, at en praksismanager kommer ind i billedet. Ifølge Karis Hagild, en af de mest erfarne på området herhjemme, handler det ikke kun om at fritage de praktiserende læger fra en bunke papir- og planlægningsopgaver, men også om strategisk sparring. En praksismanager skal være med til at skabe struktur, men rollen som sparringspartner på det strategiske område er også meget vigtig. For eksempel i forhold til udvikling og ledelse. Og her kan selv en solopraksis med meget få ansatte have brug for at kunne sparre med en person med den relevante baggrund, siger Karis Hagild, der var den første i Danmark med titel af administrativ koordinator i en lægepraksis. Hun er tilbøjelig til at mene, at en praksismanager bør Bioanalytikere har en særlig struktureret tilgang til alle dele af deres arbejde, som ikke kan undgå at smitte af på os andre. Lars Gehlert Johansen, læge have en solid teoretisk ballast på ledelsesniveau eller i hvert fald en form for efteruddannelse. I Storbritannien eksisterer der i øvrigt allerede en toårig uddannelse til praksismanager. Den rette person I Rødding Lægehus har de allerede gjort sig flere erfaringer med at have en praksismanager ansat, fortæller Lars Gehlert Johansen, der er medejer i kompagniskabs-praksissen og også formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Som en af de første praksislæger herhjemme ansatte han bioanalytiker Birthe Clausen som praksismanager fra 2005 til Her havde hun ledelsesansvar, afholdt MUS-samtaler og var hovedansvarlig for alle administrative opgaver undtaget regnskab. Hun tog en diplomuddannelse i ledelse imens. Om samarbejdet med bioanalytikere i sin praksis siger Lars Gehlert Johansen: De ikke bare udfylder deres rolle i forhold til prøvetagning og kvalitetssikring af diagnostikken. De har en særlig struktureret tilgang til alle dele af deres arbejde, som ikke kan undgå at smitte af på os andre. Men ellers handler det for ham ikke så meget om den ene eller anden uddannelsesbaggrund, når der skal rekrutteres en praksismanager; mere om den rette person med den rette efteruddannelse. Han mener også, at flere praksisser sagtens kan dele en praksismanager. I dag varetages funktionen i Rødding Lægehus af en sygeplejerske. BRUG Bioanalytikeren I ALMEN PRAKSIS 11
Har I overvejet en bioanalytiker?
Har I overvejet en bioanalytiker? Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller
Læs mereETIK I MØDET MED PATIENTEN
ETIK I MØDET MED PATIENTEN DATAFANGST SÅDAN FIK VI STYR PÅ VORES AK-PATIENTER En nyorientering i Korsør Lægehus betyder, at behandlingen af patienter i blodfortyndende behandling har fået et markant kvalitetsløft.
Læs mereDet rette team betaler sig
Det rette team betaler sig Ifølge en optælling, foretaget af Praktiserende Lægers Organisation, var der pr. maj 2017 5149 personer ansat som hjælpepersonale i praksissektoren. Heraf 230 bioanalytikere.
Læs mereBrug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen
Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet
Læs mereHJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret
Tekst // Helle Broberg Nielsen, journalist illustratwion // Peter Malherbes Jensen HJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret Praksismanagement. Der har det seneste årti været en stigende erkendelse
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereFilip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereAkkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Læs mereKlinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 11.09.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mereLæge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Minisymposium Middelfart 4. september 2015 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Program Ca. ½ times oplæg Ca. ½ times walk and talk Ca. ½ times spørgsmål/afklaring med spørgsmål
Læs mereBliv bedre til at håndtere KOL i din praksis
Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
Læs mereAKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS
AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS MØDE I XX 1 Program DDKM og akkreditering: hvad, hvorfor, hvornår..? Akkreditering: cases og udvalgte standarder Tid til refleksion Gør dit arbejde meget nemmere! Kom godt
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1
Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 08.05.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mereDatafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
Læs mereLægehuset i Mørkøv. har opnået følgende status: Akkrediteret
Lægehuset i Mørkøv har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Almen praksis og lever hermed op til det nationale niveau for kvalitet på de områder, der er omfattet af Den Danske
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Ansøgning om midler til opkøb og udbygning af Vivild
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 24.05.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereDatafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
Læs mereJørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby
Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 19-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 13-05-2021
Læs merePræsentation af Them Lægepraksis, læger og personale samt uddannelsesforløb.
Præsentation af Them Lægepraksis, læger og personale samt uddannelsesforløb. Praksisbeskrivelse Beliggenhed: Them Lægepraksis, Mølleløkken 7, 8653 Them Hjemmeside: www.themlaegepraksis.dk E-mail: them@themlaegepraksis.dk
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereFysioterapeuterne Esbjerg
Fysioterapeuterne Esbjerg Standardsæt for Fysioterapeuter Standardversion: 1 Standardudgave: ## Akkrediteringsstatus: Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus: Alle indikatorer er helt opfyldt
Læs mereFra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Læs mereMartin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis
Læs mereBylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C
Bylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Gyldig fra 01-10-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2021
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereProtecct-M Nyhedsbrev juli 2014
Kære alle Protecct-M deltagere Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men før vi når dertil, vil vi lade jer vide, hvordan det går for projektet. Vi er nået godt en fjerdedel af vejen mod de 2000
Læs mereKOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Læs mereStatus og perspektiver for akkreditering på praksisområdet Rådgivende udvalg for Nære Sundhedstilbud 4. oktober
Status og perspektiver for akkreditering på praksisområdet Rådgivende udvalg for Nære Sundhedstilbud 4. oktober 2016 www.regionmidtjylland.dk Disposition temadrøftelse Indledende om perspektiver Rammer
Læs mereSusanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereØjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg
Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 09-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 10-05-2021
Læs mereProtecct-M Nyhedsbrev juli 2013
foto: Colourbox Tak for jeres indsats - vi er nu godt på vej! Protecct-M har været meget berørt af konflikten mellem PLO og regionerne, og det har været en svær tid at starte et nyt forskningsprojekt op
Læs mereAKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS
AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS DDKM-MØDE I PLO-GRIBSKOV 1 Program Intro om DDKM-teamet og KAP-H DDKM og akkreditering: historik og forløb Akkreditering: cases og udvalgte standarder Hjælp til klinikken?
Læs mereAKKREDITERING. Klinikpersonalets uddannelsesdag. Maj 2014 Middelfart og Køge
AKKREDITERING Klinikpersonalets uddannelsesdag Maj 2014 Middelfart og Køge ERFARINGER FRA LÆGEHUSET I BORUP, PILOTTEST FORÅRET 2012 YouTube DDKM i almen praksis (5 min) Lene Unnerup AKKREDITERING OG RØDDING
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereSpeciallæge Alexander Laschke. har opnået følgende status: Akkrediteret
Speciallæge Alexander Laschke har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det nationale niveau for kvalitet på de områder, der
Læs mereFysioDanmark - Arkadens Fysioterapi
FysioDanmark - Arkadens Fysioterapi Standardsæt for Fysioterapeuter Standardversion: 1 Akkrediteringsstatus: Ekstern survey Surveyteamets sammenfattende konklusion efter ekstern survey Klinikken består
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mere1. Akkrediter ingsnæv nets tildeling af akkrediteringsstatus i forhold t il pilottest af akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis
Hudklinikken ved Marmorkirken Frederiksgade 9, 2. tv. 1265 København K Akkrediteringsnævnet Olof Palmes Allé 13, 1. th. 8200 Aarhus N T: 8745 0050 8. maj 2014 Vores ref.: TBJ 1. Akkrediter ingsnæv nets
Læs mereKlaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids
Læs mereAKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS
AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS MØDE PLO- X 1 Program DDKM og akkreditering: hvad, hvorfor, hvornår..? Akkreditering: Standarder, retningslinjer og trin i processen Foreløbige erfaringer Kom godt i gang!
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereSteffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Steffen Tejlmann Ørntoft Ekstern survey Start dato: 25-11-2015 Slut dato: 25-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereTovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland
Tovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet
Læs mereØjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup Ekstern survey Start dato: 04-05-2018 Slut dato: 04-05-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereJanuar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mere8. maj 2014 Ellitsgaards Plastikkirurgi
Ellitsgaards Plastikkirurgi Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 14-03-2014 Gyldig til 08-05-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse
Læs mereSådan bliver din klinik klar til survey
Sådan bliver din klinik klar til survey Denne vejledning skal hjælpe dig med at blive klar til surveybesøg. Vejledningen indeholder: 1. En liste over de ting du skal have på plads i forhold til akkrediteringsstandarderne
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 06.02.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mereAstrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs merePlejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem
Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister
Læs mereLægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver
Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta
Læs merePATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?
PATIENTSIKKERHED Sker der patientidentifikation i din klinik? 1 Forord Der sker af og til fejl med patientidentifikationen. Kunne det også ske i din egen klinik? De fleste fejl med patientidentifikation
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereGruppernes egen evaluering for 2012
Gruppernes egen evaluering for 2012 DGE [Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse - Region Hovedstaden] Kære gruppeledere Vi har sammenskrevet jeres evalueringer for 2012 til inspiration for jeres og vores
Læs mereTØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse
TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region
Læs mereFORLØBSPLAN FOR KOL. Sådan kommer du i gang
FORLØBSPLAN FOR KOL Sådan kommer du i gang I GANG MED FORLØBSPLANER Der er udviklet et nyt modul i lægepraksissystemerne, som understøtter arbejdsgangen med at udarbejde forløbsplaner for KOL-patienter.
Læs mereØrelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereAKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS
AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS MØDE I PLO-K 1 Program DDKM og akkreditering: hvad, hvorfor, hvornår..? Akkreditering: Standarder, retningslinjer og trin i processen Gør dit arbejde meget nemmere! Kom godt
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereMarie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet
Marie Henriette Madsen, mama@kora.dk Implementering i sundhedsvæsenet 2 Disposition Implementeringsforskningen Kompleksitet som præmis Et eksempel implementering af DDKM Opsummering og refleksioner Implementering
Læs mereDSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Læs mereHurtigt patientoverblik
Digital Almen Praksis Hurtigt patientoverblik Funktionel beskrivelse af wireframes - 09. juli 2018 Indledning Dokumentet her samler en kort procesbeskrivelse for hvordan wireframen for projektet Hurtigt
Læs mereAnita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte Eksternt survey Start dato: 20-08-2018 Slut dato: 20-08-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereKvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland
Information Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Kvalitet Døgnet Rundt Akkreditering20.indd 1 30/11/07 11:47:38 Akkreditering20.indd 2 30/11/07 11:47:38 Akkreditering et kvalitetsstempel
Læs mereRUNDT OM DIABETES KLYNGEMØDE
RUNDT OM DIABETES KLYNGEMØDE 16.00: Introduktion 16.10: Diabetes behandling v. Professor Jette Kolding Kristensen 16.30: Spørgsmål 16.40: Gruppedrøftelse: Data fra Ordiprax DAGENS PROGRAM 17.00: Hvad har
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereGlyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Glyngdal Psykiatri Ekstern survey Start dato: 22-05-2017 Slut dato: 22-05-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Del
Læs mereØjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv Ekstern survey Start dato: 11-06-2018 Slut dato: 11-06-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets
Læs mereAlm. Praktiserende Læge Adam Pedersen
Alm. Praktiserende Læge Adam Pedersen Reaktivt tilsyn, 2017 Almen praksis Vestergade 32 6500 Vojens CVR- eller P-nummer: 20731885 Dato for tilsynet: 09-08-2017 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning
Læs mereJens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Jens J. Lykkegaard Ekstern survey Start dato: 19-04-2016 Slut dato: 19-04-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereSYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE
50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt
Læs mereNotat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien
Område: Overenskomst Fysioterapi Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 14/28031 Dato: 2. september 2014 Udarbejdet af: Susanne Krysiak E mail: susanne.krysiak@rsyd.dk Telefon: Notat vedr. Ny Overenskomst
Læs mereHøje ambitioner for faget. En stor leder takker af 12/13. Akkreditering på vej i almen praksis. Frem i FAM: bioanalytikerne finder deres rette rolle
12/13 Høje ambitioner for faget En stor leder takker af //side 08 Akkreditering på vej i almen praksis //side 12 Frem i FAM: bioanalytikerne finder deres rette rolle //side 16 Du gør en forskel, når det
Læs mereHvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut
Læs mere