Plastaffald - erfaringer fra København

Transkript

1 Plastaffald - erfaringer fra København

2 Plast og de mange agendaer Produktion og forbrug af plast bidrager til CO2- ophobningen i vores atmosfære. 1. Madspild og fødevaresikkerhed Produktion af fødevarer sætter hvert år et stort økologisk fodaftryk på vores klode. Fødevareemballagers hovedformål er at beskytte indholdet, så vi undgår madspild og holdbarheden forlænges. 4. Klima Plast 2. Ressourceforbrug En stor mængde plast ender hvert år i verdens skove, søer, vandløb og oceaner. Der er derfor verden over behov for robuste indsamlings- og behandlingssystemer for plastaffald, som sikrer, at plastemballagerne ikke ender i det naturlige kredsløb, hvor de ikke hører hjemme. 3. Forurening af naturen Jordens ressourcer er begrænsede og skal anvendes med omtanke for fremtidige generationer. Derfor bør vi i videst muligt omfang sikre genbrug og genanvendelse af de ressourcer, der bruges i produktion af plastemballager. Kunsten er at balancere de forskellige hensyn og finde en fælles retning!

3 København: Ca husholdninger, heraf 90 % etageboliger Indsamling af plast direkte ved husstandene siden 2012 Indsamlede mængder Pr. borger (kg) Total (ton)

4 Overblik - håndtering af plastaffald fra KK i ton ~ 9,4 kg. per husholdning 449 ton ~ 1,6 kg. per husholdning Energiudnyttelse Genanvendelse Genanvendelse Kildesortering Genbrugsstationer Dagrenovation ~ ton Dagrenovation indeholder ca. 10 % plast * Tal for 2016 Dansk Retursystem ton* Genanvendelse i nye PET-flasker % af det samlede potentiale sendt til genanvendelse i % heraf reelt genanvendt Der er stadig en stor mængde i dagrenovationen

5 Sammensætning af plastaffaldet fra husstandsindsamlingen Figur 1: Fordeling af polymertyper Figur 2: Fødevareemballage og ikkefødevareemballage LDPE 10% PS 2% Others 5% PET 28% Ikke emballage (andre emner i plast) 18% PP 31% Emballage til ikke-fødevarer 30% Emballage til fødevarer 52% HDPE 24% Der findes mange forskellige polymerer i strømmen. JA! Men PET, PE og PP udgør over 90 % af den samlede mængde Emballager til fødevarer optager lidt over halvdelen af den samlede mængde Kilde: København Kommune og DTU, Marie K. Eriksen 2018

6 Mange forskellige udfordringer Vi skal minimere vores brug af plastemballage og fremme genbrug. En større mængde plastaffald skal indsamles til genanvendelse. Kvaliteten af de sekundære plastråvarer fra husholdninger skal hæves. Vi skal undgå plast i naturen, herunder mikroplast. Der skal skabes en øget efterspørgsel på sekundære plastråvarer fra husholdninger, post-consumer. Fødevareemballage skal genanvendes til ny fødevareemballage. Plastemballager skal designes, så de kan genanvendes igen og igen. Bæredygtige indkøb spiller en central rolle i forhold til at løse udfordringerne!

7 Når jeg indkøber, skal jeg overveje ift. genanvendelighed: 1. Er emballagen nødvendig? Kan emballagen indgå i et takeback system til genbrug? 2. Er emballagen til fødevarer eller ej? 3. Skal emballagen kunne spise sig selv eller ej? Brug design-dogmer fra Rethink Plastic og designmanualen fra Forum for Cirkulære Plastemballager!

8 Vi køber jo ikke plasttyper. Vi køber produkter! Andet (27 %) 27% Bakker og bøtter til fødevarer (34 %) 34% Poser (10 %) 10% 11% 18% Flasker til vask, bad og rengøring, hygiejne (18 %) Flasker til fødevarer (11 %)

9 Fem enkle budskaber Køb så vidt muligt produkter i én type plast: PP, PE eller PET! Undgå laminater. Minimer print og papirlabels. PET skal bruges til fødevareemballager, ikke andet! Efterspørg produkter lavet af post-consumer plast! F.eks. Fødevarebakker i PET og hygiejneprodukter i PP eller PE.

10 Testanlæg til sortering af plastaffald Invitation til samarbejde: - Levering af råmaterialer til forsøg - Test-sortering af nye emballager - Vurdering af emballagers genanvendelighed - Information og besøg på testanlæg - Test af mærkater, sleeves mm. - Sammensætningsanalyser - Udvikling af nye sorteringsteknologier - Andet..? Interesseret i samarbejde? - Ring eller skriv til Jonas Åbo Mortensen, Københavns Kommune, gc0i@tmf.kk.dk, tlf

11 TAK

12

13 Eventuelt, Fødevarekontakt FORUM FOR CIRKULÆR EMBALLAGE: PET-strømmen fra husholdninger består hovedsageligt af fødevaregodkendt plastemballage og PETs materialeegenskaber bevirker, at det bør være muligt at genanvende fødevaregodkendt PET fra blandet husholdningsplastaffald til ny, fødevaregodkendt emballage og således skabe en cirkulær økonomi for PET. Denne mulighed afspejles også i EU forordning 282/2008 (stk. 13) vedr. genvundet plast til fødevarekontaktmaterialer, der fastslår: Ved direktiv 10/2011 er der fastsat en liste over monomerer og udgangsstoffer, hvis anvendelse er tilladt, idet anvendelsen af alle andre stoffer udelukkes (positivliste), til fremstilling af plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer, og der bør derfor kun anvendes materialer og genstande, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 10/2011, som input i genvindingsprocessen. Dette kan opnås ved at sortere plastgenstande inden genvindingen. For visse materialer, f.eks. polyolefiner, er det som følge af deres fysiskkemiske egenskaber nødvendigt med en 100 %'s sorteringseffektivitet for at sikre, at genvundet plast opfylder kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004. En sådan sorteringseffektivitet kan opnås i produktcyklusser inden for en lukket og kontrolleret kæde. For andre materialer, f.eks. PET, kan den genvundne plasts sikkerhed garanteres med en lavere sorteringseffektivitet med hensyn til dets tidligere anvendelse i kontakt med fødevarer. (vores fremhævning) European Food and Safety Authority (EFSA) har i Guidelinen 2011;9(7):2184 til 282/2008 fastsat sorteringseffektiviteten til, at 95 % af den sorterede PET plast oprindeligt skal have været en fødevareapplikation. Det er en renhed, som kan opnås ved automatisk sortering. The plastic materials and articles that fall within the scope of Commission Regulation (EC) No 282/2008 also remain subject to the requirements of Regulation (EU) No 10/2011.