Programteori for. Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programteori for. Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme)"

Transkript

1 Programteori for Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme) Beskrivelse af design, formål og udviklingsproces September 2009 Center for Kvalitetsudvikling

2 Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme) Programteori - beskrivelse af design, formål og udviklingsproces 1. version 2009 Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling Konsulent Lise Marie Udsen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Århus N Tlf.: Center for Kvalitetsudvikling

3 FORORD Dette papir beskriver det teoretiske og metodiske fundament bag udviklingen af SIP-autisme. Formålet med papiret er at beskrive designet i SIP-autisme samt lægge grundlaget for programmets igangsætning. Dette indebærer, at fokus vil være rettet mod programmets evalueringsmæssige grundlag, undersøgelsesområder (indikatorer), undersøgelsesdesign og programmets dataanalytiske potentiale. En stor tak skal rettes til arbejdsgruppen, der har ydet en meget stor og engageret indsats under udviklingsarbejdet. Arbejdsgruppen har således bidraget med deres faglige indsigt og erfaringer i forhold til at beskrive, hvilke mål og indsatser der arbejdes med på botilbuddene til personer med autisme spektrum forstyrrelse, og beredvilligt kommenteret på de forskellige versioner af skemaer og beskrivelser af mål og indsatser undervejs i udviklingsprocessen - og ikke mindst testet forskellige versioner af SIP ude på botilbuddene. Også tak til de eksterne konsulenter (cand.pæd.psych. Lene Metner, PsykologCentret; cand.scient.soc. Dorthe Hölck, Sopra; centerleder Jannik Beyer og projektleder og udviklingskonsulent Charlotte Holmer Jørgensen, Videnscenter for Autisme), der alle har bidraget med faglige input og sparring undervejs i udviklingsprocessen. Lise Marie Udsen, Sekretariatet for SIP September 2009

4 INDHOLDSFORTEGNELSE PROGRAMTEORIENS OPBYGNING... 1 HVAD ER SIP?... 2 HVORFOR SIP?... 3 HVAD KAN SIP?... 3 EVALUERINGSTILGANG... 5 FASER I VIRKNINGSEVALUERING... 6 VOKSNE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER... 7 AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPEN... 7 HVAD KARAKTERISERER MÅLGRUPPEN?... 8 DEN PÆDAGOGISKE INDSATS I FORHOLD TIL PERSONER MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSE HVILKE TILBUD HAR DELTAGET I UDVIKLINGSFASEN? EVALUERINGENS FOKUS FORMÅLET MED INDSATSEN PÅ BOTILBUDDENE EVALUERINGSSPØRGSMÅL ANVENDELSE AF LIVSKVALITET SOM SERVICEMÅL HVAD ER LIVSKVALITET? BAGGRUND FOR VALG AF REDSKAB TIL AT MÅLE LIVSKVALITET BESKRIVELSE AF LIVSKVALITETSREDSKABET QUALITY OF LIFE PROFILE PROGRAMTEORI INDIKATORER STRUKTURINDIKATORER PROCESINDIKATORER RESULTATINDIKATORER UDFORDRINGER VED BRUG AF LIVSKVALITET SOM RESULTATMÅL UNDERSØGELSESDESIGN KVANTITATIV STRATEGI: SPØRGESKEMAER Botilbudsskema Baggrundsskema Indsatsskema Livskvalitetsskema Statistisk analyse KVALITATIV STRATEGI: AUDITS LITTERATURLISTE BILAG BILAG A: BAGGRUNDSSKEMA BILAG B: INDSATSSKEMA BILAG C: LIVSKVALITETSSKEMA BILAG D: VALIDERING AF LIVSKVALITETSREDSKAB... 46

5 PROGRAMTEORIENS OPBYGNING Her gives en kort læsevejledning til dette papir. For en grundlæggende introduktion til SIP anbefales det at læse papiret i sin helhed, mens læsere, der alene er interesseret i design og indhold af SIP-autisme, med fordel kan starte læsningen i afsnittet vedrørende Evalueringens fokus. I afsnittet Hvad er SIP gives en kort oversigt over alle De Sociale Indikatorprogrammer på det sociale område. I afsnittet Hvorfor SIP præsenteres de generelle tanker bag SIP, og formålet med at udvikle et indikatorprogram beskrives. I afsnittet Evalueringstilgang introduceres fundamentet bag udviklingsarbejdet i SIP-autisme, der tager afsæt i principperne i virkningsevaluering. Herefter introduceres målgruppen for programmet, som er voksne med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for autisme spektret, og spændvidden i problematikkerne inden for målgruppen illustreres. I afsnittet Evalueringens fokus diskuteres formålet med botilbuddenes arbejde, og der opstilles et overordnet mål for indsatsen, som udgør fokus for evalueringen. Det overordnede mål for indsatsen diskuteres i lyset af den heterogene målgruppe, som indgår i SIP-autisme. I afsnittet Programteori bliver den fælles udviklingsproces af programteorien for SIP-autisme gennemgået. I afsnittene vedrørende indikatorer; henholdsvis Strukturindikatorer, Procesindikatorer og Resultatindikatorer præsenteres de indikatorer, der er udvalgt i SIPautisme. I afsnittet Undersøgelsesdesign præsenteres den endelige udformning og undersøgelsesdesign for SIP-autisme. De Sociale Indikatorprogrammer 1

6 HVAD ER SIP? De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) er en række dokumentationsværktøjer, der er målrettet botilbud på det sociale område for voksne med handicap, voksne med sindslidelser, samt anbringelsessteder for unge. Programmerne er udviklet specifikt til forskellige målgrupper og inkluderer på nuværende tidspunkt følgende typer sociale tilbud: De Sociale Indikatorprogrammer for voksne (SIP-voksne) Botilbud for personer med erhvervet hjerneskade Botilbud for personer med autisme spektrum forstyrrelse Botilbud for personer med psykisk udviklingshæmning Botilbud for personer med komplekse sindslidelser De Sociale Indikatorprogrammer for unge (SIP-unge): Sikrede døgninstitutioner Åbne døgninstitutioner og opholdssteder for unge, herunder et særligt program i Norge Specialiserede åbne døgninstitutioner og opholdssteder for unge med psykiske eller psykiatriske problemstillinger Center for Kvalitetsudvikling fungerer som nationalt sekretariat for SIP i Danmark. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område og SIP SIP er et selvstændigt kvalitetsudviklings- og dokumentationsredskab, men SIP kan også ses i sammenhæng med Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kvalitetsmodellen består indtil videre af seks standarder, der omhandler arbejdsprocesser i forhold til den faglige og den organisatoriske del af arbejdet på botilbud. Mens SIP måler på resultatet af den faglige indsats på brugerniveau, måler kvalitetsmodellen på, om bestemte arbejdsprocesser er implementerede og systematiserede på botilbuddet. SIP kan således bruges til at vurdere, om arbejdet med kvalitetsmodellens standarder bidrager til en øget kvalitet i botilbuddenes kerneydelse - herunder vurdere resultaterne af indsatsen på botilbuddene og iagttage om indsatserne fører til en forbedret livssituation for den enkelte borger. 2 De Sociale Indikatorprogrammer

7 HVORFOR SIP? Formålet med SIP er at pege på, hvor botilbuddenes arbejde fungerer godt, og hvor det kan blive bedre. Samtidig er det hensigten at få mere viden om, hvordan den enkelte borger har det på de midlertidige eller længerevarende botilbud, og hvordan det går dem, den tid de bor der. Der findes i dag ikke særlig meget dokumenteret viden om, hvad der virker i det sociale arbejde. Selvom den enkelte medarbejder i praksis kan have en god forståelse af, hvad der virker over for de borgere, han eller hun tilbringer tid sammen med, deles denne viden kun sjældent med en bredere kreds. Derfor sker det ofte, at gode resultater og erfaringer med, hvordan man opnår dem ikke spredes til andre, som kan have gavn af denne viden. SIP kan muliggøre dette. Det er grundtanken i SIP, at dokumentationen af socialt arbejde skal være relevant for botilbuddene både på kort og lang sigt. Dokumentationen skal således omsættes i handling og læring. Derfor er det vigtigt at indsamle dokumentation om vilkårene for det enkelte botilbuds arbejde, indholdet i botilbuddets indsatser over for den enkelte borger og borgerens livssituation og udvikling under opholdet på botilbuddet. Hvis gode resultater skal inspirere andre, er viden om, hvordan resultaterne er opnået en nødvendighed. Dokumentationen i SIP indsamles gennem en række spørgeskemaer om borgerens situation og udvikling både til borgeren selv og til medarbejdere på botilbuddet. Skemaerne besvares regelmæssigt, så længe borgeren bor på botilbuddet, så det bliver muligt at følge borgerens forløb og den sociale indsats, borgeren har modtaget. Den indsamlede dokumentation bliver løbende (en gang årligt) fortolket og diskuteret af ledere og medarbejdere på tværs af botilbuddene gennem såkaldte auditforløb. Auditforløbene er en systematisk drøftelse blandt fagfolk fra botilbuddene. Med audit bliver svarene fra spørgeskemaerne sat ind i en socialfaglig ramme, så de bliver mere relevante og nyttige for botilbuddenes praktiske arbejde. Hvad kan SIP? Det er et kendt fænomen, at evalueringer alt for sjældent omsættes til øget kvalitet i praksis. Ofte fokuserer evalueringer ensidigt på udvalgte resultater af det sociale arbejde og ikke på, hvordan resultaterne er opnået. Dette gør det vanskeligt for fagfolk at lære af evalueringerne. Med sit fokus på at beskrive indsatser og processer bag de opnåede resultater tilbyder SIP mulighed for, at dokumentationen kan omsættes til faglig udvikling og læring. Læring og kvalitetsudvikling Ved hjælp af den kvalitative auditmetode gør SIP det muligt at kombinere de kvantitative evalueringsanalyser med fagfolks erfaringer og viden fra praksis. Her skabes der rammer for faglig refleksion og dialog blandt fagfolk. Denne kombination af De Sociale Indikatorprogrammer 3

8 kvantitativ og kvalitativ metode skaber mere præcise og detaljerede beskrivelser af eksempler på god praksis. Dette øger mulighederne for at udbrede de gode eksempler til andre relevante botilbud. Ledelsesinformation I ledelsesmæssig sammenhæng kan SIP bruges til at give samlet viden om borgerens forløb på botilbuddet. SIP kan således bruges til at skaffe viden om, hvilke forløb hver borger på botilbuddet gennemgår i løbet af opholdet og ikke mindst resultaterne heraf. Samtidig gør SIP det muligt at sammenligne den information med information om andre borgeres forløb på samme botilbud eller på tværs af botilbud inden for samme målgruppe. En ramme for systematik SIP udgør en ramme og en anledning til at bringe systematik ind i den sociale indsats ved at beskrive det, man gør, fremhæve indsatserne og følge dem over tid. SIP er ikke et redskab, der kan erstatte den faglige indsats. SIP kan heller ikke opfinde denne indsats, hvis den ikke findes i forvejen. Men SIP er et værktøj, der systematisk kan dokumentere de tiltag, man gør i den sociale praksis for at kunne skue tilbage på, hvad der virkede godt og mindre godt og dermed skue frem for at se på, hvor der er forbedringspotentiale og anledning til at ændre på praksis. Dermed har indsamlingen af viden om hvert enkelt borgerforløb en stor værdi for botilbuddene både i forhold til at planlægge og evaluere det konkrete arbejde. Opbygning af en evalueringskultur Over tid vil SIP kunne bidrage til opbygningen af en dokumentations- og evalueringskultur på botilbuddene, fordi SIP bl.a. giver mulighed for at eksperimentere med nye metoder og få resultaterne af dem dokumenteret. SIP kan ligeledes skabe rammerne for, at ledere og medarbejdere bliver bedre til at begrunde deres valg af metoder, også ud fra et vidensfundament. Ikke mindst muliggør SIP, at botilbuddene kan række ud over deres egne erfaringer i de valg, de træffer i det praktiske sociale arbejde, og supplere med inddragelse af viden fra hele praksisfeltet gennem audits og SIP-rapporten. Inddragelse af borgerens perspektiv I SIP er borgeren så vidt muligt med til at definere, hvad der er det gode resultat af indsatsen på botilbuddet, idet borgerens vurdering af egen situation inddrages som resultatdokumentation. Ud over at dokumentere det brugeroplevede resultat af den faglige indsats kan SIP hermed bidrage til at kvalificere den faglige indsats og samspillet mellem personale og borgere på botilbuddene. 4 De Sociale Indikatorprogrammer

9 EVALUERINGSTILGANG SIP er baseret på principperne i virkningsevaluering (Peter Dahler-Larsen 2003). Virkningsevaluering tager afsæt i realistisk evaluering (Pawson og Tilley 1997; Kazi 2003) som er en evalueringstilgang, hvor sammenhængen mellem en indsats og dens virkninger anskues afhængigt af den konkrete kontekst, indsatsen udfolder sig i, eller hvem indsatsen udfoldes overfor. Evalueringstilgangen bygger derimod på antagelser om hvornår, under hvilke betingelser og for hvem en indsats virker. Antagelser som efterfølgende testes i forhold til virkeligheden. I virkningsevaluering har man en procesorienteret tilgang til kausalitet i modsætning til eksempelvis randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der alene kan gøre rede for en statistisk regelmæssighed. Virkningsevaluering bygger således på en kvalificeret procesviden, det vil sige viden om kausalmekanismernes måde at fungere på. En kausalmekanisme kan f.eks. være en faglig indsats, der ydes på et botilbud over for en person med autisme spektrum forstyrrelse, og de hæmmende eller fremmende forhold, der påvirker virkningen af denne indsats. Hvordan kausalmekanismerne virker kan ikke forklares uden inddragelse af den kontekst, som mekanismerne udfoldes indenfor. Konteksten inkluderer ikke alene fysiske strukturer, men også de etablerede sociale og kulturelle systemer, som udgør en væsentlig del af forklaringen på, om en indsats virker eller ej. Tilstedeværelsen af det rigtige genoptræningsudstyr og veluddannet personale kan f.eks. være forhold, som har betydning for, hvorvidt en indsats over for en borger lykkes. Det centrale element i virkningsevaluering er således at undersøge, i hvilket omfang mekanismer og kontekster har betydning for indsatsens tilsigtede resultater hos borgerne. Det handler med andre ord om at beskrive, hvad der virker, for hvem og under hvilke betingelser. Inden for denne evalueringstilgang søger man således at forklare resultaterne af en indsats ved at identificere de underliggende kausalmekanismer, som genererer regularitet altså at beskrive, hvordan samspillet mellem mekanismer og kontekst har bevirket resultatet/outcome. Dette benævnes ofte context-mechanism-outcome figurationer. Virkningsevaluering indebærer, at der opstilles meget kontekstnære og komplekse kausalmodeller, som kan bidrage med udførlige anvisninger og anbefalinger i forhold til, hvad der er god praksis for eksempel i den faglige indsats på et botilbud (Dahler-Larsen 2003: 102). SIP sigter også mod at identificere den gode praksis på botilbuddene men opstiller dog ikke helt så komplekse og kontekstnære kausalmodeller. Det skyldes, at SIP ikke kun er rettet mod ét botilbud, men derimod adskillige botilbud, der, selvom de er orienteret mod den samme målgruppe, har mange forskellige lokale praksisformer. Det betyder, at der under udviklingen af SIP er blevet arbejdet med en mere overordnet og generel evalueringsmodel. Men da SIP ikke er et fastlåst statisk værktøj, men derimod kontinuerligt gennemlever de forskellige udviklingsfaser, der er en del af virkningsevalueringen, vil antagelserne om kontekst, indsatser og re- De Sociale Indikatorprogrammer 5

10 sultater løbende blive mere og mere specifik og uddybet. Ligeledes vil denne kontinuerlige udviklingsproces i SIP betyde, at nye udviklingstiltag og nye indsatser på botilbuddene løbende inddrages og bliver en del af dokumentationen i SIP. Endelig vil den mere overordnede og generelle tilgang i SIP betyde, at der i højere grad også i udviklingsprocessen vil være en gensidig erfaringsudveksling på tværs af de botilbud, der deltager i udviklingsarbejdet. Faser i virkningsevaluering Processen i virkningsevalueringen er opdelt i adskillige arbejdsfaser. Første fase består i at opstille et evalueringsspørgsmål. Ifølge Dahler-Larsen skal evalueringsspørgsmålet indeholde en antagelse om sammenhængen mellem indsatsen og dens virkninger. Det betyder, at den overordnede og ønskværdige målsætning og den indsats, der antages at skulle bidrage til opfyldelsen af denne målsætning, både skal identificeres og afgrænses (Dahler-Larsen 2003: 53). Når evalueringsspørgsmålet er stillet, kan man begynde at uddybe denne sammenhæng, som fremgår af evalueringsspørgsmålet med begrundede forventninger og forslag til, hvordan indsatser, for eksempel på et botilbud, kan generere resultater inden for de givne vilkår og rammer (kontekster). Der er her tale om udviklingen af en interventionsmodel eller en programteori. Teorien kan basere sig på eksisterende forsknings- og evalueringslitteratur, politiske betænkninger, programmets faglige grundlag, praksisfolks og brugeres erfaringer m.m. (Dahler-Larsen 2003: 54). På baggrund af programteorien opstilles hypoteser om sammenhænge, som for eksempel vil fokusere på følgende spørgsmål: Hvilke ændringer eller resultater i borgerens situation vil den socialfaglige indsats bevirke? Hvilke baggrundsforhold og rammer indvirker herpå? Hypoteserne bliver opstillet som context-mehcanismoutcome udtryk (Pawson & Tilley 1997: 217; Dahler-Larsen 2003: 70pp). Når disse hypoteser er opstillet, udvælges de dataindsamlingsmetoder, der på bedst mulig vis kan realitetsteste de opstillede hypoteser. Virkningsevaluering lægger i den forbindelse vægt på at være metodepluralistisk og fremhæver ikke på forhånd en metode frem for en anden. På baggrund af de indsamlede data fra de hidtidige evalueringsanalyser fokuseres der på at gøre det mere specifikt, hvad der virker for hvem under hvilke betingelser. Efterfølgende må evalueringsarbejdet vende tilbage til programteorien, og det må vurderes, om grundlaget for denne må revideres eller videreudvikles. Dette kan i givet fald gøre det relevant at gennemgå evalueringens arbejdsfaser endnu en gang (Pawson & Tilley 1997; 218). Udviklingen af SIP har fulgt disse faser i virkningsevaluering; fra formulering af et evalueringsspørgsmål til uddybning af de forventede sammenhænge mellem indsatser og resultater. I afsnittene Evalueringens fokus og Programteori uddybes dette nærmere. 6 De Sociale Indikatorprogrammer

11 VOKSNE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYR- RELSER I det følgende afsnit præsenteres målgruppen, der indgår i SIP-autisme, med henblik på at afgrænse, hvilke borgere der indgår i programmet. Afslutningsvis følger en oversigt over de tilbud, der har deltaget i arbejdet med at udvikle SIP-autisme med fokus på variationer i målgruppen de enkelte botilbud imellem. Botilbuddene er rettet mod den gruppe af borgere, der som følge af deres autisme spektrum forstyrrelse har brug for støtte døgnet rundt, fordi de ikke kan magte hverdagen på egen hånd. Borgerne på disse botilbud har således en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Afgrænsning af målgruppen Overordnet er målgruppen for SIP-autisme alle voksne med autisme spektrum forstyrrelser, der bor på længerevarende eller midlertidige botilbud. Denne målgruppe dækker over en gruppe af borgere med meget forskelligartede og ofte komplekse problematikker, der indebærer betydelige funktionsnedsættelser. Følgende skema giver et overblik over målgruppeafgræsningen: Inklusiv Personer med autisme spektrum forstyrrelser, der bor på et længerevarende eller midlertidigt botilbud (SEL 107 og 108, ABL 185b med støtte og hjælp i henhold til SEL 83-87) Eksklusiv Personer med autisme spektrum forstyrrelser, der er bosiddende i eget hjem, men benytter tilbud i form af fx støttecenter, beskæftigelses- aktivitets- eller samværstilbud. Voksne over 18 år Personer med tillægsdiagnoser såsom fx psykisk udviklingshæmning De Sociale Indikatorprogrammer 7

12 Hvad karakteriserer målgruppen? Ordet autisme stammer fra det græske ord autos, der betyder selv. Og autisme henviser til en forstyrrelse på autisme spektret, hvormed der menes et spektrum af afvigelser med en fælles kerneproblematik (Nylander 2003: 5). Disse fælles kerneproblematikker beskrives i det følgende. Diagnoser på autisme spektret Autisme spektrum forstyrrelser hører til i gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser i ICD-10 1, der defineres som: En gruppe af lidelser karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af sociale samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelserne er gennemgribende og præger individets udfoldelse i alle situationer. De forskellige diagnoser inden for autisme spektret deler sig overordnet i tre kategorier, men da der netop er tale om et spektrum vil det sige, at der ikke er knivskarpe skel mellem de forskellige diagnoser. Samtidig betyder det også, at der kan være stor forskel på, hvordan den pågældende autisme spektrum forstyrrelse kommer til udtryk hos den enkelte borger alt efter, hvor på spektret den pågældende befinder sig inden for den enkelte diagnose. De tre overordnede diagnoser inden for autisme spektrum forstyrrelserne er: Infantil autisme Infantil autisme karakteriseres ved mangelfuld udvikling af socialt samspil, af kommunikationsfærdigheder og ved begrænset, stereotypt repetitiv adfærd. Derudover beskriver ICD-10, at der kan forekomme specifikke fænomener som fobier, søvn- og spisevanskeligheder, raserianfald og selvdestruktiv adfærd. Atypisk autisme Atypisk autisme afviger ifølge ICD-10 fra infantil autisme ved senere begyndelsestidspunkt eller ved ikke at udvise forstyrrelser fra alle tre områder, der karakteriserer infantil autisme. Atypisk autisme ses ofte ved personer med dyb mental retardering. Aspergers syndrom Aspergers syndrom afviger ifølge ICD-10 fra infantil autisme på den måde, at der ikke forekommer en generel forsinkelse eller hæmning af den sproglige eller kognitive udvikling. Desuden kan denne form for forstyrrelse ofte være forbundet med motorisk klodsethed. Aspergers syndrom er den nyeste diagnose inden for autisme spektret. Og sammenlignet med diagnosekriterierne for højt fungerende personer med fx infantil autisme er der nogle gange uenighed om, hvorvidt de to diagnoser overhovedet 1 ICD-10 står for den tiende udgave af WHO s International Classification of Diseases. 8 De Sociale Indikatorprogrammer

13 adskiller sig fra hinanden. Nogle opfordrer derfor til, at der ikke i dagligdagen skelnes mellem begreberne (fx Nylander 2003: 35), mens andre mener, at autisme og Aspergers syndrom kan opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse 2. I litteraturstudierne i forbindelse med SIP-autisme er det den opfattelse, vi oftest er stødt på. Men det faktum, at der endnu ikke er fuldkommen enighed om det, betyder bl.a., at der kan være forskel på, om personer med Aspergers syndrom definerer sig selv som en del af målgruppen personer med autisme spektrum forstyrrelser. Triadeproblemerne Fælles for diagnoser inden for autisme spektret er de såkaldte triadeproblemer, der er de grundlæggende forstyrrelser. De er beskrevet af Lorna Wing 3 på følgende måde (Wing 1993: 5-8; Nylander 2003:14): Begrænsning af evnen til gensidig social interaktion Begrænsning af evnen til gensidig kommunikation Begrænsning af adfærdsrepertoire, leg, fantasi og interesser Det er altså disse tre former for begrænsninger, der skal være tilstede samtidigt, for at en person kan diagnosticeres med en forstyrrelse på autisme spektret (Peeters & Gillberg 1999: 45). Triadeproblematikken beskrives kort her 4 : Den begrænsede evne til gensidig social interaktion kan komme til udtryk på flere måder. Nogle trives bedst ved at være alene, mens andre gerne vil deltage trods mangel på initiativ eller vanskeligheder ved at håndtere uforudsigelige situationer. Andre igen søger selv aktivt kontakten med andre mennesker, men de ved ikke, hvordan de skal opnå kontakt, hvilket fører til klodsede forsøg. Samtidig har mange svært ved at forstå de gensidige forudsætninger for socialt samvær, hvorfor det må foregå på disse personers præmisser. Ligeledes har de vanskeligt ved at forstå eller opfatte sociale signaler og nuancerne i socialt samspil. Nogle især blandt gruppen af personer med Aspergers syndrom kan tillige opføre sig meget gammelklogt. Den begrænsede gensidige kommunikationsevne kan ligeledes komme til udtryk på flere måder. Nogle personer har måske ikke noget sprog, end ikke kropssprog. De har simpelthen ikke en forståelse af, at de kan give beskeder til andre mennesker dvs. de gør ikke noget med den hensigt at vise andre mennesker, hvad de vil. Andre kan derimod sagtens udtrykke sig, men har igen problemer med at kommunikere gensidigt dvs. de har svært ved at forstå, hvad andre mener, fx ting der bliver udtrykt mellem linjerne. For nogle vil deres kommunikative fokus ligge på formen og ikke på indholdet. Desuden kan der være en tendens til ikke at overhol- 2 Se fx spergers+syndrom 3 Lorna Wing er en britisk psykiater, der bl.a. står bag betegnelsen Aspergers syndrom og den efterfølgende udbredelse af den. Derudover har hun i samarbejde med andre lavet befolkningsundersøgelser og kliniske studier, der fungerer som grundlaget for de aktuelle beskrivelser af og diagnoser på autisme spektret (Nylander 2003: 8). Se også Wing (1993). 4 Beskrivelserne af triadeproblemerne er taget fra Wing (1993: 5-8) og Nylander (2003: 15-18). De Sociale Indikatorprogrammer 9

14 de de uskrevne kommunikationsregler såsom at holde en samtale i gang, se sin samtalepartner i øjnene, lade være med at afbryde eller at sige ens uforbeholdne mening uanset, om det passer til situationen. Begrænsning af adfærd, fantasi og interesseområder kan fx vise sig ved, at en person gentager de samme handlinger igen og igen eller helst bare vil beskæftige sig med det samme hele tiden. Hvis denne adfærd afbrydes kan personen blive meget frustreret. Det ses fx ofte i kombination med psykisk udviklingshæmning. Personer med normal eller høj IQ har ofte særinteresser, som tit handler om at samle på noget faktuel viden eller ting. Trods høj begavelse vil disse personer ikke levne plads til andet i deres liv end deres særinteresse. Den begrænsede adfærd kan dog også komme til udtryk ved et stort fokus på rutiner eller ritualer altså at handlinger skal udføres på præcis samme måde hver gang. Hvordan og med hvilken styrke de konkrete funktionsforstyrrelser som følge af triadeproblematikkerne kommer til udtryk, vil variere fra person til person, ligesom det også vil variere i løbet af den enkeltes livsforløb. Foruden triadeproblematikken oplever mange personer med en autisme spektrum forstyrrelse tillægsproblemer som fx perceptionsforstyrrelser (Wing 1993: 10). Perceptionsforstyrrelser betyder, at sanseindtryk opfattes anderledes. Det kan fx dreje sig om høre- og følesansen, som kan være skærpet eller svækket og i nogle tilfælde varierende fra situation til situation. Således kan en person med autisme spektrum forstyrrelse have svært ved at høre almindelig tiltale men opleve høje lyde som smertefulde. Og for nogle kan blide berøringer opleves som smertefulde, mens et hårdere tryk kan føles behageligt (Nylander 2003: 18) Problemer med kognitive funktioner De kognitive funktioner, som personer med en forstyrrelse på autisme spektret ofte har problemer med, er Theory of Mind, central koherens og de eksekutive funktioner (Nylander 2003: 19). Desuden kan nævnes en manglende evne til at generalisere og automatisere (Nylander 2003: 22). Theory of Mind Theory of Mind omhandler evnen til at forstå, at andre mennesker kan tænke og føle anderledes end én selv, samt evnen til at regne ud, hvad der ligger bag en given adfærd (Nylander 2003: 19; Peeters & Gillberg 1999: 58). Det er så at sige evnen til at forstå, hvad der foregår i hovedet på andre mennesker hvilket jo er en grundlæggende forudsætning for at kunne interagere med andre mennesker. Central koherens Central koherens handler om at kunne se sammenhænge om at kunne se helheder og ikke kun fokusere på detaljer, men at se detaljerne som en del af en sammenhæng (Peeters & Gillberg 1999: 58). Mange personer med en autisme spektrum forstyrrelse vil ofte have en stærk tendens til at fokusere på detaljer, og de 10 De Sociale Indikatorprogrammer

15 kan have svært ved at forstå eller interesserer sig ikke for helheder, eller for om de selv indgår i en helhed (Nylander 2003: 21). De eksekutive funktioner Problemer med de eksekutive funktioner er ikke særlige for personer med autisme spektrum forstyrrelser. De eksekutive funktioner hjælper overordnet med at fastholde strategier til at opnå et mål, der ligger en smule længere ude i fremtiden. Det kan fx være arbejdshukommelse, evne til at skifte opmærksomhed, fleksibilitet, evne til at planlægge, organisere og at kontrollere sine impulser og evne til selv at vurdere sine præstationer (Nylander 2003: 21) 5. Inden for autisme spektret tilskriver man problemer med de eksekutive funktioner at være årsag til forhold som dårlig opfattelse af tid og sekvenser, herunder årsag og virkning, samt egen adfærd. Generalisering og automatisering Personer med autisme spektrum forstyrrelser har derudover også ofte problemer med at generalisere, altså slutte fra én situation til en anden. Det vil sige, at blot fordi man har stået i en situation én gang, så kan man ikke genkalde sig de erindringer eller erfaringer næste gang, man står i situationen. Man kan kun forholde sig til nu og her. I forhold til manglende evne til automatisering, så betyder det, at personer med autisme spektrum forstyrrelser ofte har brug for at blive mindet om, hvordan de skal gøre forskellige helt almindelige aktiviteter såsom at gå i bad. Komorbiditet I forskningen inden for autismeområdet er der gennem de sidste år i stigende omfang kommet fokus på komorbiditet altså når man oveni autisme spektrum forstyrrelsen også har en form for fysisk eller psykisk sygdom. Personer med autisme spektrum forstyrrelser kan imidlertid have svært ved at føle eller tolke signaler fra sig selv fysisk eller psykisk og det kan derfor være svært at opdage, at en person lider af en fysisk eller psykisk sygdom. Således kan ændringer i en persons adfærd skyldes fx fysisk sygdom (Nylander 2003: 26). I forhold til psykiske problematikker ses der ofte sammenfald mellem autisme spektrum forstyrrelse og fx ADHD og OCD (Videnscenter for Autisme 2006: 10). Årsagen til autisme spektrum forstyrrelser Årsagen til forstyrrelser på autisme spektret er endnu ukendt, men den adfærd, som følger denne form for forstyrrelse, skyldes neurobiologisk betingede afvigelser (Nylander 2003: 24). Det er altså en neurologisk lidelse, der skaber den adfærd, som karakteriserer autisme spektrum forstyrrelser (Peeters & Gillberg 1999: 64ff). Det er der i dag udbredt enighed om trods andre tidligere teorier. Forstyrrelsen er i høj grad genetisk betinget op til 75 % - men også miljøfaktorer såsom infektioner, forhold i forbindelse med fødslen, forstyrrelser i stofskiftet nævnes som værende af faktorer, der kan spille ind. 5 Se også Peeters & Gillber (1999: 59) for en kort beskrivelse af de eksekutive funktioner. De Sociale Indikatorprogrammer 11

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Tilbuddene i Region Midt samt tilbuddet Skovvang

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Tilbuddene i Region Midt samt tilbuddet Skovvang Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Tilbuddene i Region Midt samt tilbuddet Skovvang Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud Målgrupperapport

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013 Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013 Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud Målgrupperapport 2013 Udarbejdet af CFK

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Mere end flødeskum Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 1 Fakta om standardprogrammet Side 2 Holberghus - med løftet pande - og kvalitet Side

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen. Regodkendelse af tilbuddet Følstruhusene. Følstruphusene er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn om godkendelse og tilsyn. Tilbuddet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere