Made in Denmark N º 04 - Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Made in Denmark N º 04 - Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR"

Transkript

1 MARTS 2015 ÅRGANG 02 Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder N º 04 - Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR Made in Denmark Inspiration og godt selskab på årets landsmøde Aftenskolen, der voksede ud af landsbyen side 04 side 20 side 22 Digitale værktøjer kan hæve undervisningen AFTENSKOLEN I KOMMUNEN: Sparekniven svinges flittigt Vision til (lokal) debat Fodfejl! At holde sin sti ren Tag kampen op

2 DANSK OPLYSNINGS FORBUND FOLKEOPLYSNNGEN TRÆNGER TIL HANDLING KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: Ansvarshavende Henrik Christensen Tak for de pæne ord VI HAR VÆRET meget heldige med vores nuværende Kulturminister. Det er mange år siden, at vi har haft en minister, der har talt så meget og så oprigtigt begejstret om folkeoplysningen. Marianne Jelved har blandt andet sat folkeoplysningen på dagsordenen med sin vision. Og selv om visionen godt kunne være mere visionær, så er den et tegn på, at vi har opbakning fra gode, centrale og ikke mindst vigtige steder. Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 4. maj 2015 Forsidefoto: Ane Cortzen (tv) er vært på en ny programserie på DR1, hvor håndværk og design er i fokus. Foto: Sille Serup/DR Lad os sammen gøre en indsats for at bevare det for alle. MEN for der er et men det er kun ord på et papir. FOLKEOPLYSNINGEN ER under pres. Tilskuddet falder år for år. Trods alle gode intentioner savner vi noget reel handling. Der er tydeligvis meget lang vej fra de flotte visioner og den floromvundne tale til den kommunale virkelighed. Vi savner sammenhæng mellem dem, der vedtager loven, og så dem, der skal føre den ud i virkeligheden. Det er fint med kommunalt selvstyre, men når det mange steder opleves, som om man hele tiden er en del af en spareøvelse, og når de folketingspolitikere, der har vedtaget loven bare kigger den anden vej, så er der muligheder for forbedringer. Folkeoplysningen er heldigvis fuld af kreative og engagerede ildsjæle, men der er grænser for, hvor langt man kan nå på vilje alene. Samtidig skal vi huske, at folkeoplysning skal være inkluderende for alle i Danmark. Det kræver, at det ikke koster så meget, at visse dele af samfundet ikke har råd. HVIS VI SKAL vende skuden, skal der gribes ind. Det kræver noget af politikerne både dem, der sidder i Folketinget, men også dem der sidder i kommunerne. Men det kræver også noget af os i folkeoplysningen. Vi skal fortsat gøre opmærksom på vores virke og al den gavn, vi gør for samfundet. Det er også en opgave, der både kræver nationale og lokale indsatser. Og så skal vi selvfølgelig sørge for at holde vores stier rene. Når krybben er tom, bides hestene, og der findes også få aftenskoler, der vælger den nemme løsning, når de presses. De skal selvfølgelig have hjælp og vejledning til at finde tilbage på det rette spor. Vi har i folkeoplysningen og aftenskolerne noget unikt og meget værdifuldt for vores samfund. Lad os sammen gøre en indsats for at bevare det for alle. Ingolf Christensen Formand 2 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

3 MARTS 2015 ÅRGANG 02 Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension! Niels-Anton Svendsen Konsulent INDHOLD 04 Udsigt til landsmøde Kom til årets landsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle. 06 Aftenskolen i kommunen Sparekniven svinges flittigt Visionen til (lokal) debat Fodfejl! At holde sin sti ren Tag kampen op 16 Made in Denmark Ny programrække på DR om håndværk og design. 18 Da de usynlige blev synlige Tilskudsbasen viser vej til masser af penge Digital underviser22 Fodfejl blandt kommuner og aftenskoler. 20 Aftenskolen, der voksede... Spektrum har besøgt DOF Paarup Aftenskole i Odense. 22 Den digitale Underviser Ny kursusrække til undervisere, der vil lære nye, elektroniske værktøjer at kende. 24 Internationalt netværk DOF er med i nystartet nordisk netværk for handicapundervisning Folkeoplysning og Superman Heidi Vesterberg kigger på Jelveds nationale vision for folkeoplysningen. DOF SPEKTRUM MARTS

4 Landsmøde 2015 Udsigt til landsmøde Landsmøde 2015 afholdes på det naturskønne Hotel Munkebjerg ved Vejle, og i år bliver inspiration, viden og socialt samvær krydret med foreningsdemokratiet, da det også er tid til vores generalforsamling i DOF. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder Årets landsmøde ligger i weekenden den 9. og 10. maj og afholdes som sidste år på Hotel Munkebjerg ved Vejle. I år er der også generalforsamling med beretning, regnskaber og valg, så man kan roligt forberede sig på at deltage i foreningsdemokratiet, når det er bedst. Landsmødet har naturligvis også alle de elementer, som vi plejer at have med: inspiration, viden, underholdning og ikke mindst socialt samvær. Landsmødet giver igen lejlighed til at mødes med gamle og nye venner og kolleger, så man kan blive opdateret på, Spændende oplæg og gode snakke. Landsmødet byder på en god blanding af ny viden og hyggeligt samvær 4 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

5 Godt selskab i flotte rammer. Landsmødet finder igen sted på Hotel Munkebjerg ud til Vejle Fjord. hvordan det går med aftenskolerne og den folkeoplysende voksenundervisning rundt omkring i landet. To jubilæer 2013 var jubilæumsår for DOF, hvor vi fejrede vores 40 år som landsorganisation, men 2015 er også jubilæumsår dog på en anden måde! Vi kan i år fejre 100 året for 1915 grundloven, hvor de 5 F er (fruentimmere, fjolser, forbrydere, fattiglemmer og folkehold) fik stemmeret. Forfatter, journalist og fortæller Pia Fris Laneth vil bidrage med indsigt i ikke mindst kvindernes rolle i vores demokrati gennem de seneste 100 år. I 2015 kan vi også fejre, at komponisten Carl Nielsen blev født for 150 år siden, så mon ikke også landsmødet vil indeholde sang og musik fra hans hånd? Udvikling af aftenskolen På landsmødet vil der være mulighed for at deltage i en række seancer med aftenskolenært indhold, der ganske konkret kan inspirere til udvikling af undervisningen og aftenskolen mere generelt. Landsmødet vil også give mulighed for at få en dybere indsigt i begrebet nudging, og vi skal måske spørge os selv, om nudging er folkeoplysning eller velment manipulation? Til at hjælpe os med den afklaring kommer Andreas Maaløe Jespersen, som er Ph.d. studerende på RUC. Professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet vil fremlægge dugfriske resultater fra en undersøgelse om ikke-formel lærings betydning for demokratisk deltagelse, hvor også DOF-aftenskoler har medvirket. Endeligt skal vi på landsmødet være sammen med forsker og debattør Michael Böss fra Aarhus Universitet, som i 2014 udgave bogen Det demente samfund: Historieløshed i nutidskulturen, og han vil stille skarpt på vor tids stærke fokus på det funktionelle, det hurtige og det profitable og tabet af historisk dannelse. Det bliver spændende og interessant! Hold øje med invitationen til landsmødet, hvor du kan læse mere om de interessante oplægsholdere og inspirerende emner! FAKTA: Generalforsamling i DOF DOF afholder generalforsamling hvert andet år i ulige år og således i år. Generalforsamlingen er DOF s øverste myndighed. Her vælges vores formand og her udstikker medlemmerne retningen for landsforbundet. Du kan finde generalforsamlingen beskrevet i DOF s vedtægter, der ligger på under Om DOF. DOF SPEKTRUM MARTS

6 TEMA Aftenskolen i kommunen Sparekniven svinges flittigt Hvis vi alene ser på det kommunale tilskud til folkeoplysningen, ser det skidt ud. Fra 2002 til i dag er tilskuddet næsten halveret. Samtidig forskelsbehandles borgerne især i udkantsdanmark. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Salamimetoden er en almindelig betegnelse for den politiske disciplin, hvor man lidt efter lidt skærer ned på et område, som når man skærer skiver af en salami. Hvis vi bliver i metaforernes verden, kunne vi måske glæde os til, vi når til rosinen i pølseenden. Men det er kun i den verden, det vil være til fornøjelse. I folkeoplysningens verden når vi før eller siden til en grænse, hvor der ikke kan skæres flere skiver. Og hvad sker der så? Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har i en årrække holdt øje med udviklingen af tilskuddet til folkeoplysning i kommunerne. Det bliver løbende samlet sammen i Notat om aftenskolernes økonomiske situation, og det er deprimerende læsning. I 2003 førte Fogh-regeringens første store hug til en reduktion fra 586,5 millioner kroner til lidt over 400 millioner til folkeoplysningen i Danmark. Der forsvandt med andre ord næsten 200 millioner kroner fra den ene dag til den anden. Besparelsen gav trykbølger i aftenskoleverdenen, der stod for størstedelen af besparelsen. Tilskuddet til aftenskoleundervisning blev halveret og gik fra to tredjedele støtte til blot en enkelt tredjedel. Visse steder drejede aftenskoler nøglen om. Men de fleste formåede heldigvis at klare udfordringerne. Løsningerne var mange. Alle var klar over, at det ikke kunne nytte at fordoble deltagerbetalingen, så de fleste skar i antallet af lektioner, så fordyrelsen ikke synede helt så voldsomt. I DOF gik vi fra undervisningstimer i 2002 til knap timer året efter. Det var heldigvis ikke en nedgang, der var helt så voldsom, som besparelsen i tilskud kunne have givet anledning til at frygte. Vores medlemsskoler var dygtige til at holde fast i hold og deltagere trods de stigende priser. Nedskæringerne fortsætter Men det var ikke gjort med det. På trods af, at Danmark i de år ifølge daværende finansminister kunne købe hele verden, så valgte lokalpolitikerne fortsat at skære i det kommunale tilskud til folkeoplysning. Fra 2003 til 2014 er der forsvundet yderligere 100 millioner, så tilskuddet sidste år var nede på lige godt 300 millioner kroner. De fortsat faldende tilskud har også præget aktiviteten i DOF s medlemsskoler. I 2013, som er det seneste år, vi har et samlet tal fra, afviklede DOF s aftenskoler DOF SPEKTRUM MARTS 2015

7 SENESTE NYT: Hyrdebrev til kommunerne Lige før deadline på dette nummer af Spektrum, udsendte Kulturminister Marianne Jelved et brev til alle landets borgmestre. Her fortæller hun om DFS' notat og om de konsekvenser, nedskæringerne på folkeoplysningsområdet har. Og Jelved skriver, at hun finder det bekymrende og sender følgende opfordring til kommunerne: Jeg håber, at vi sammen kan løfte opgave med at understøtte og udvikle vores demokrati ved hjælp af lokale folkeoplysningsaktiviteter. undervisningstimer, hvilket er et fald på over timer i forhold til Igen har vores skoler kæmpet heroisk, og trods et samlet fald i tilskuddet på cirka 46 procent fra 2002 til 2013, så er aktiviteterne i DOF s skoler kun faldet med knap 24 procent. Øget ulighed Det kunne måske ses som en form for sundhedstegn for aftenskolerne, at de trods alt ikke går mere tilbage. Men et af problemerne er, at det i høj grad øger uligheden i Danmark. Både imellem landets kommuner men også danskerne imellem. Når det bliver dyrere at gå i aftenskole, er der flere, der må fravælge tilbuddene. Det er ikke overraskende, at det er dem med færrest penge, der må foretage et fravalg. Desværre er det meget ofte dem med færrest midler, der må lade være med at gå på aftenskole, fortæller Ingolf Christensen, formand for DOF, og det er oftest dem, der har mest glæde af at holde sig i gang, lære nyt og deltage i fælleskaber. Ingolf peger på pensionister, arbejdsløse og handicappede, som har stor gavn af at holde sig i gang. Regional skævvriding DFS viser desuden i sit notat, at der er meget stor forskel på, hvad der gives i landets kommuner. Også hvad støtte til folkeoplysning angår, er der desværre et tydeligt udkantsdanmark. Den kommune, som afsætter flest kroner til folkeoplysning, bruger 11 gange så mange kroner pr. indbygger (143 kr.) i forhold til den kommune, der bruger mindst pr. indbygger (13 kr.). I gennemsnit afsætter landets kommuner 45,2 kr. pr. indbygger. Vi har fuld respekt for det kommunale selvstyre, men der er noget galt, når forskellene bliver så markante, mener Ingolf Christensen, og fortsætter: Hvis ikke vi får vendt den nuværende udvikling, bliver det på et tidspunkt meget svært at bevare aftenskolerne, som vi kender dem i dag. Og det kræver nok et centralt tiltag fra Folketinget, for det er tydeligvis svært for kommunerne. VIL DU LÆSE MERE: Notat om aftenskolernes økonomiske situation Artikelen er delvist bygget på Dansk Folkeoplysnings Samråds notat, der opdateres årligt. Hele notatet kan findes på DOF SPEKTRUM MARTS

8 TEMA Aftenskolen i kommunen 8 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

9 Vision til (lokal) debat Jelveds nationale vision for folkeoplysningen giver anledning til relevante diskussioner rundt omkring i aftenskoler og kommuner. Henrik Christensen giver tre bud på emner, der er værd at kaste sig over. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder I november sidste år kom kulturminister Marianne Jelved med sin vision for folkeoplysningen i Danmark. En vision i gængs forståelse kan man nok diskutere, om det er (læs også klummen på bagsiden), men der lægges nogle hovedlinjer ud, som i visionen kaldes kernepunkter. Spørgsmålet er, hvilken kobling der kan eller bør gøres mellem Kulturministerens vision og den enkelte aftenskole eller aftenskolerne samlet i kommunen? Jeg synes, at flere af visionens kernepunkter kan være af væsentlig interesse for drøftelser i folkeoplysningsudvalg, aftenskolesamråd og i den enkelte aftenskole. Lad mig fremhæve nogle. Kom ind i (værdi-)kampen Det hedder i visionen, at Folkeoplysningen vil og kan bidrage til den igangværende værdikamp ved at arbejde for en bredere forståelse af værdibegrebet, således at værdi ikke kun forstås i økonomiske og rationelle termer. Det kunne måske give anledning til nogle drøftelser i bestyrelsen eller i aftenskolesamrådet om, hvorvidt aftenskolerne i højere grad kan fylde en rolle ud som talerør eller debattør på civilsamfundets eller folkeoplysningens vegne. Det er tydeligvis behov for at skabe mere opmærksomhed om, at folkeoplysende voksenundervisning er et vigtigt bidrag til den livslange læring, hvor fokus ligger på den enkelte deltagers interesse og fællesskabet omkring netop interessen. At gå på aftenskole og lære noget i fællesskab med andre har en værdi i sig selv. En værdi som hverken kan eller skal reduceres til, hvordan undervisningen og deltagernes læring bidrager til økonomisk vækst, BNP eller arbejdsmarked. Er der plads til alle Et andet kernepunkt i visionen lyder, at Folkeoplysningen skal og kan skabe rammer for, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser, udfordre sig selv og hinanden, lære nyt, udfolde sig som hele mennesker både fysisk, psykisk og kulturelt samt indgå i ligeværdig samtale i dialog og dermed en fælles lære- og dannelsesproces. Ved første øjekast kan man sige; det er jo lige præcis det, vi gør. Den får et flueben. Alligevel kunne det være en drøftelse værd, måske særligt i folkeoplysningsudvalget hvor kommunen også kan inddrages i drøftelsen, idet kernepunktet giver anledning til en refleksion over, hvad der skal lægges i, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser. For hvilke mennesker snakker vi om, eller snakker vi om ALLE mennesker? I min optik formår aftenskolerne netop at skabe de omtalte rammer. Men det er en evig udfordring at få ALLE med, da de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer i et vist omfang begrænser aftenskolernes mulighed for at skabe rammer for, at ALLE mennesker kan have fornøjelse og gavn af den folkeoplysende voksenundervisning. Nogle mennesker, for nu at holde fast i den term fra visionen, har ganske simpelt ikke økonomi til at prioritere at gå på et aftenskolehold. Kernepunktet kunne samtidig også give anledning til en lignende drøftelse i bestyrelsen, hvor man kan forholde sig til, i hvilket omfang skolen formår at skabe rammer for, at så mange mennesker som muligt kan deltage i skolens aktiviteter/undervisning. Fej for egen dør Et tredje kernepunkt i visionen lyder, at Folkeoplysningen skal være selvkritisk. Folkeoplysningen skal selv vurdere, om organisationsformer, aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt og mest bæredygtigt i folkeoplysningens ånd. Se det kan nok give anledning til drøftelser og debatter i de forskellige fora, hvor aftenskolerne indgår, men det kan være en ganske god idé at holde et spejl op og se på sig selv. Det kunne måske give anledning til at overveje, om man blandt aftenskolerne i kommunen har den rette balance mellem konkurrence og kollegaskab, således at borgerne får flest og bedst mulige folkeoplysende aktiviteter? I min optik kan dette kernepunkt også bruges til at sætte fokus på og drøfte, hvorvidt det supplerende grundtilskud (handicaptilskud) anvendes i overensstemmelse med lovens ånd og bogstav. Er der for meget kreativitet, når deltagere er handicappede i forhold til undervisning i et konkret emne, eller er aftenskolerne lidt for behjælpelige med at løfte kommunale opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og socialområderne, hvor kommunen mere rettelig burde afholde udgiften andre steder end via kulturbudgettet? I bestyrelsen kan man tillige tage en god drøftelse af, om man har den helt rette pallette af folkeoplysende aktiviteter både nu og her og i fremtiden. Refleksioner og samtaler, om hvad folkeoplysningens ånd er, kan også tages med afsæt i Kulturministerens vision, hvor det andet kernepunkt nævnt ovenfor måske er et ganske godt afsæt for, hvad folkeoplysningens ånd OGSÅ er her anno DOF SPEKTRUM MARTS

10 TEMA Farven Aftenskolen på 'tema' i kommunen kan skiftes. Fodfejl! Hver kommune sin folkeoplysningslov. Så skal det da blive svært, og så kommer der lejlighedsvis fodfejl ikke alene fra aftenskolernes side, men også fra kommunernes. Spektrum har talt med DOF s Robin Kristiansen, der har arbejdet med aftenskole i over 45 år. Af Robin Kristiansen, Tidl- redaktør og nuværende konsulent I dag er der lige så mange folkeoplysningslove, som der er kommuner. Har det altid været sådan? Nej da. Der var engang for mange år siden en lov om aftenskoler, der var ens i hver eneste kommune! Naarhh, det er da vist løgn. Nej det er rigtigt, og så fik skolerne også det samme i tilskud, hver gang de havde 12 deltagere på et hold. Nu stopper du. Det vil ingen kommuner da gå med til. Så kan de da ikke styre økonomien. Nej, det er rigtig nok, og derfor blev loven også lavet om. Nu er der kommunalt selvstyre, så kommunen bestemmer selv økonomien, og de bestemmer også de kommunale retningslinjer for aftenskolernes virke. Men de skal huske at spørge brugerne, der også har lov til at sige deres mening om tingene. Fodfejl fra begge sider Men så må det da være svært at finde ud af reglerne. Der er jo også mange skoler og skoleledere, der arbejder i flere kommuner. Hvad gør de? De må prøve at følge med i de forskellige regler, men loven kan være ret indviklet. Så det sker, at der er fodfejl fra kommunens side, når de laver deres regler, og der sker også fodfejl fra aftenskolernes side. Hvad er det for fodfejl kommunerne laver? Det kan være meget forskelligt. For eksempel er der kommuner, der kræver af en aftenskole, at de skal have mindst fem aktive og betalende medlemmer. Er det da ikke en god ide? Nej, for det står der ikke noget om i loven, når det gælder aftenskoler. Det er kun de frivillige folkeoplysende foreninger, der skal have aktive betalende medlemmer. Og så er der også nogle kommuner, der kræver, at nogen fra aftenskolens bestyrelse skal bo i tilskudskommunen. Jamen, det har jeg da også hørt, at man skulle. Det passer ikke længere. Det var i en tidligere udgave af loven, hvor der skulle stå en kreds på mindst fem personer bag aftenskolen, og en af disse skulle bo i kommunen og have ansvar i forhold til lokaler og tilskud. Da man lavede loven om, fik man i stedet en forening bag aftenskolen, og det er denne forening, der skal have hjemsted i kommunen ikke personerne. Kan kommunen ikke bare bestemme det selv, når de nu laver deres regler? Nej, den går ikke. For kommunerne må ikke stille krav til aftenskolernes vedtægter ud over, hvad der står i bekendtgørelsen, og der står ikke noget om personers bopæl. Det har ministeriet bekræftet, lige da loven var ny. Og man kan jo ikke forlange, at nogen der er på valg, skal bo et bestemt sted, hvis det ikke står i vedtægterne. Er det så en kommunal fodfejl, hvis kommunen forlanger det? Ja, soleklart! Men når man så får snakket med kommunen om det, så ender det som regel med, at man bliver enige. Hvilke andre fodfejl kan kommunen komme til at lave? Tja, for eksempel er der nogle kommuner, der tror de må lave begrænsninger på fag og emner, men det er kun ministeren, der må det. Til gengæld må kommunen godt anfægte indhold i et fag eller emne og vurdere om de synes, det er folkeoplysning. Men der var en kommune, der kun ville tillade dansk folkedans ikke udenlandsk, og det kan de ikke, for det er en emnebegrænsning. I øvrigt tosset, når enhver ved, at folkedanse spredes på tværs af landegrænser. Masser af danske folkedanse stammer fra Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige. Handicap og jyske firmaer Hvilke fodfejl laver aftenskolerne så? Tja, det kan være, at de ikke er helt opmærksomme på alle reglerne. For eksempel kræver en del kommuner noget, der hedder en handicaperklæring, hvis en delta- 10 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

11 ger vil gå til særlig tilrettelagt undervisning for eksempel for bevægehæmmede. Hvis kommunen kræver sådan en erklæring, så skal aftenskolerne også sørge for at få den af deltagerne. Men til gengæld er mange kommuner ikke så gode til at holde øje med, hvordan aftenskolerne tilrettelægger handicapundervisningen. Er der andre eksempler på fodfejl i aftenskolerne? Ja, der kan være nogle aftenskoler, der ikke har helt styr på alle de indviklede regler om for eksempel lønudbetaling. Man må eksempelvis ikke udbetale løn til en aftenskolelærers firma, kun som personlig indkomst som A-indkomst, og man skal følge den gældende lønsats for Der var engang for mange år siden en lov om aftenskoler, der var ens i hver eneste kommune! hele lovområdet. Jeg har da hørt om nogen, der godt kan få løn udbetalt løn til deres firma ovre i Jylland, og de kan også få en anden sats udbetalt som personlig indkomst. Det har altså ikke noget med Jylland at gøre. Men det kan være, at du tænker på en særlig tilrettelæggelse, der hedder fleksible tilrettelæggelsesformer. Dér kan man godt udbetale løn til et firma eller bruge en anden lønsats end den autoriserede. Hvorfor laver man så ikke bare det hele om til fleksible tilrettelæggelsesformer? Så kan man give den løn man vil til firmaer. Det er der også nogen, der vil. Men indtil videre er der en grænse for, hvor mange penge en skole må bruge til fleksible tilrettelæggelsesformer. Og så skal man huske, at hvis det kun er ønsket om at udbetale løn anderledes, så er det jo ikke nødvendigvis fleksible tilrettelæggelsesformer. Det skal jo være anderledes end den almindelige undervisning. Samråd er gode Nu snakker vi hele tiden om fejl, men er der ikke også nogle positive ting at nævne? Jo, bestemt. Der er for eksempel oprettet aftenskolesamråd i rigtig mange kommuner, og dem lytter kommunerne til. Ja, der er endda kommuner, hvor aftenskolesamrådet får lov at holde deres møder på rådhuset og med deltagelse fra forvaltningen, hvis de vil have det. Der er også rigtig mange kommuner, der er meget hjælpsomme, hvis en aftenskole får problemer, så det er rigtig godt. Der sidder rigtig mange dygtige kommunale medarbejdere på aftenskoleområdet. Men der er også kommuner, hvor der kun er en enkelt fortravlet medarbejder, som også skal passe alle de andre frivillige foreninger, og så kan det være svært at sætte sig så dybt nok ind i stoffet, der kan være juridisk vanskeligt. Hvad er det område, hvor der bliver lavet flest fodfejl både fra aftenskoler og kommuner? Et af de vigtigste områder er den årlige fordeling af tilskud. Det er svært at tilrettelægge, og her opstår der mange fejlmuligheder. Kommunen afsætter årligt en sum penge til aftenskolerne, og de skal fordeles efter bestemte kriterier. Hver kommune kan lave sin egen ordning, men i sin tid anbefalede Kommunernes Landsforening og Oplysningsforbundenes Fællesråd en særlig præcis tilskudsfordelingsmetode. Men den er der ikke mange, der husker. Desværre. Og så opstår der de mærkværdigste varianter rundt omkring. Det er ikke så sjovt. Det lyder som om, tingene sker meget forskelligt! Ja, og så er vi tilbage ved den gamle lov, hvor der var fælles centrale regler, der var ens i hele landet. Så kunne alle kommuner samarbejde om reglerne, og det samme kunne aftenskolerne. Jamen hvorfor laver man så ikke bare en helt central lov igen? Det ville kommunerne betragte som en kæmpe fodfejl! DOF SPEKTRUM MARTS

12 TEMA Farven Aftenskolen på 'tema' i kommunen kan skiftes. At holde sin sti ren Med frihed følger ansvar. Det er vigtigt, at aftenskolerne og folkeoplysningen løbende holder vores stier rene, og at vi ikke kun ser friheden som en uendelig ramme. Det handler om etik. Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent Frihedsbegrebet spiller en helt central rolle i folkeoplysningen, og folkeoplysningsloven bygger derfor naturligt på en udstrakt grad af frihed i de folkeoplysende foreninger. Vi kender de fire helt grundlæggende frihedsrettigheder i folkeoplysningen: den frie etableringsret den fri deltagelse det frie lærervalg det frie emnevalg Den frie etableringsret er dog indskrænket i folkeoplysningsloven, idet der fra starten skulle stå en kreds på mindst fem personer bag initiativet. Det er siden ændret til, at der nu skal stå en folkeoplysende forening bag med vedtægter og bestyrelse. Nok en forventelig og naturlig reaktion på fritidslovens enkeltmandsinitiativer og nogle af de sager, som det affødte. Hvad betyder frihed? Allerede i paragraf 1 i folkeoplysningsloven slås det fast, at offentligt tilskud skal sikres med respekt for forskellige holdninger til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtagers idegrundlag. Men hvad betyder den frie folkeoplysende virksomhed egentlig? Betyder frihed, at den folkeoplysende virksomhed har ret til at gøre alt og handle uhæmmet, som den vil, såfremt der ikke eksplicit er fastsat begrænsninger? Efter min opfattelse et klart nej! Her kommer nemlig den etiske dimension ind i billedet. Når den etiske dimension er central i forhold til begrebet frihed, skyldes det især, at frihed metaforisk udtrykt er en meget sart blomst, som vi bør være fælles om at værne om, såfremt vi ønsker at fastholde et højt friheds-niveau! På baggrund af de tragiske terrorhandlinger i Paris og København er debatten om ytringsfriheden blusset op. Nu har den debat ikke direkte noget at gøre med folkeoplysning, men er et helt aktuelt eksempel på, hvordan frihedsbegrebet efter min opfattelse er knyttet fuldstændigt sammen med en etisk dimension! For hvordan udfolder vi vores frihed? Bruger vi den til bevidst at fornedre andre, deres tro og holdninger eller sprænge usynlige grænser? Eller bruger vi vores frihed til at udvikle og skabe en bedre verden? I Grundtvigs Nordisk Mytologi fra 1832 formulerer han den kendte sentens: Frihed for Loke såvel som for Thor som Grundtvigs forventning og håb om tros-, ytrings- og åndsfrihed i Danmark. Desværre er N.F.S. her ikke mere, så vi kan ikke spørge ham, men jeg tænker, at han ville dele synspunktet om, at frihed er en sart blomst, som vi skal værne om og ikke udfordre ud over rimelige grænser! Frihed giver mulighed for at afprøve grænser, og det er godt men det er lige præcis her, man skal indtænke den etiske dimension, så de usynlige grænser ikke bliver overskredet med modreaktioner til følge. Mange kender sikkert historien om Hals Bryggerlaug, der bryggede øl med tilskud fra fritidsloven. Efter sigende skulle det foregå ganske lystigt, når deltagerne gik hjem fra kursus! Konsekvensen blev, at øl- og vinbrygning kom på negativlisten. Friheden blev tolket lige vel frit og reaktionen udeblev ikke. Det førte til et forbud. Hvem er handicappet? I vores aktuelle verden er handicapundervisningen et helt centralt tema, der aktuelt er under pres. Der er ingen tvivl om, at der i Danmark findes personer med handicap, for hvem folkeoplysning kun vil være tilgængelig, hvis det foregår på små hold. Men hvornår er en deltager berettiget til denne særligt tilrettelagte undervisning med forhøjet tilskud? Hvem er det egentlig, der skal afgøre det? Og hvordan sikrer kommunen sig, at det er de rigtige personer, der udløser det forhøjede tilskud? I folkeoplysningsloven er der taget delvis højde for dette i paragraf 8, stykke 2, hvor der åbnes for supplerende grundtilskud til aflønning af ledere og lærere til undervisning af personer, der har et handicap 12 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

13 i relation til det konkrete emne. Det supplerende grundtilskud hænger naturligt sammen med, at denne særligt tilrettelagte undervisning vil være på et mindre hold, da det ellers ville indebære en diskriminerende højere deltagerbetaling end på et alment hold. På trods heraf har vi set eksempler på folkeoplysende foreninger, der tilsyneladende ikke har forstået baggrunden for det supplerende tilskud, men trækker handicaptilskud til hold på over 10 deltagere, hvor kommunerne ikke i deres retningslinier har lagt et loft over deltagerantallet på handicaphold. Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension! Konsekvensen er da heller ikke udeblevet! Nu vil en række kommuner have deltagerne til at redegøre for, hvori deres handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne består! Dybest set et krav, som næppe ret mange vil kunne redegøre for! Vi hører fra flere kommuner, at handicapundervisningen trækker en større og større del af rammen. Hvorvidt det er et udtryk, at grænsen for hvornår deltagere er berettiget til at udløse det supplerende grundtilskud er skredet eller der rent faktisk er flere personer, der har et handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne, vides ikke. Men her spiller den enkelte folkeoplysende forenings etiske håndtering af tilskudsregler en meget central rolle. Sænkes grænsen for, hvornår den folkeoplysende forening mener, at man er berettiget, er det helt sikkert, at der på et tidspunkt vil komme en reaktion. For det har aldrig været hensigten, at en stadig større del af den danske befolkning skal gå til særlig tilrettelagt undervisning med forhøjet tilskud. Udviklingen med den store andel af handicapundervisning gav også anledning til bemærkninger på SUKAs, IOF s og Handicap- og Specialundervisningsudvalgets debatarrangement den 29. oktober I DOF arbejder vi for Folkeoplysning for alle! I det arbejde bør vi sikre, at de forhøjede tilskud tilfalder de grupper, der har behov herfor. Derfor skal vi ikke mindst i DOF diskutere etik i forbindelse med vores folkeoplysende arbejde. Vi skal selv holde aftenskolens stier rene, hvis vi vil bevare vores frihed! Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension! DOF SPEKTRUM MARTS

14 TEMA Farven Aftenskolen på 'tema' i kommunen kan skiftes. Tag kampen op På trods af modstand og generelle sparetider, kan det betale sig at tage kampen op mod forkerte beslutninger og besparelser. I flere kommuner har det båret frugt. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Der er nok af udfordringer at tage fat på rundt om i kommunerne. Faldende tilskud, fejl i kommunens administration, manglende synlighed og så videre. Selvfølgelig er det en helt central opgave for DOF at arbejde for bedre vilkår for medlemsskolerne, men de enkelte skoler kan også gøre en indsats. Når vi som landsforbund henvender os til politikerne, skyder de den fluks videre til kommunerne med henvisning til det lokale selvstyre, fortæller DOF s sekretariatsleder Henrik Christensen. Og selv om det ikke forhindrer os i at kæmpe videre for bedre vilkår på landsplan, så er det også klart, at det her og nu er ude i kommunerne, slaget skal stå. Satte prop i hullet Leif Urhøj fra Den Kreative Aftenskole i Fredericia havde en smule held med at råbe vagt i gevær i de lokale medier. Tilbage i 2012 beskar kommunen folkeoplysningsområdet Med andre ord er det ofte indsatsen værd, at kæmpe imod, når uvejret truer i horisonten... kraftigt, og da skabte aftenskolerne en hel del røre i lokalpressen som også selv tog initiativ til at følge op. Desværre førte det ikke til, at kommunen rullede besparelsen tilbage. Men vi har da haft ro omkring tilskuddet i de seneste år, og det er vel også en slags succes efter omstændighederne, siger Leif Urhøj. Større effekt havde Palle Hansen fra Gigtskolen Odder med sig, da kommunen varslede besparelser. Som det blev beskrevet i sidste nummer af Spektrum, gik kommunens aftenskolesamråd ind i en god debat med kommunen, og det endte med en ekstrabevilling i stedet for den varslede besparelse. Fordi politikerne fik gode argumenter fra velforberedte aftenskolefolk. Det handler ikke om at propagandere og overtale, men om på sober vis at gøre det synligt, hvad aftenskolen betyder og tilfører af værdi til kommunen. Den svære synlighed Et grundlag for at skabe debat er, at skolen er kendt i lokalområdet. Om ikke af menigmand, så af de relevante, 14 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

15 centrale personer. For eksempel politikere og embedsmænd. I Greve Alla Breve en musikskole i Greve havde de op til sidste kommunalvalg held med at invitere folketingspolitikere til en dirigentdyst. Held forstået på den måde, at politikerne sagde ja og stillede op til et holdbillede forud for dysten. Desværre blev arrangementet aflyst, da stormen Bodil kom forbi samme dag. Men historien tjener det formål at vise, at politikerne gerne vil deltage i sjove, lokale arrangementer og at sådanne er glimrende lejligheder til at få en god snak på tomandshånd. Stå sammen Med andre ord er det ofte indsatsen værd, at kæmpe imod, når uvejret truer i horisonten. Men husk, at det er bedre at være forberedt og skabe de relevante kontakter på forhånd, end at skulle finde dem, når man først står midt i stormen. Så husk at deltag i lokale samråd, udvalg og så videre eller dan dem, hvis de ikke eksisterer. Sammen kan I trampe meget højere end alene. FÅ HJÆLP: Konsulenterne sidder klar DOF s medarbejdere hjælper meget gerne, hvis I står med en lokal udfordring. Vi har erfaringer og baggrunde til at assistere med stort set hvad som helst, I kunne have behov for hjælp til. Om det er rådgivning, støtte eller assistance. Vi kommer også gerne ud til jer og deltager i møder med samrådet, kommunen eller jeres skole. Så tøv ikke med at kontakte os. Ring eller skriv til Lars Refsing ( eller som finder den relevante medarbejder hvis han ikke selv kan løse problemet. DOF SPEKTRUM MARTS

16 TV-serie om håndværk Håndværkere. Deltagerne er alle håndværkere men med hvert deres fag og materiale. Fotos: Sille Serup/DR Made in Denmark Et nyt DR-program kommer helt tæt på dansk håndværk og design, når vi følger syv kunsthåndværkere prøve kræfter med hinandens materialer. Spektrum har talt med programmets vært, Ane Cortzen. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Made in Denmark er titlen på en helt ny række udsendelser, som Danmarks Radio viser her i foråret. Her mødes en flok kunsthåndværkere og dyster i hinandens fag. Målet er at få dem til at prøve at arbejde med nye materialer og til sidst skal de alle lave et værk, hvor de kombinerer deres eget materiale med et af de nye, de har afprøvet. Der kåres en samlet vinder ud fra dette værk. I udsendelserne stifter vi bekendtskab håndværkere, der arbejder med jern, træ, læder, glas, papir, keramik og sølv. Alle håndværk, der har gamle, stolte traditioner i Danmark. Men hvorfor skal vi til at se en træmand lege med sølv? Eller en smed puste glas? Vi har spurgt programmets vært, Ane Cortzen, der selv er uddannet arkitekt og grafisk designer: Vi vil vise, at man sagtens kan kaste sig over et nyt materiale og få noget flot ud af det. Nu er vores deltagere selvfølgelig meget kreative, men de viser, hvor let det er at prøve noget nyt. Mødet med det nye Samtidig er mødet med et nyt fag et vigtigt element i programmerne. Ane Cortzen for- tæller, at der kom helt nye, fantastiske ideer ud af, at deltagerne blev skubbet ud i nye materialer. I princippet kunne man have sat en flok amatører eller kendisser til at arbejde med håndværkene, som vi kender det fra eksempelvis Vild med Dans. Men så var fokus blevet et lidt andet, forklarer Ane Cortzen. Så ville vi i langt højere grad følge nogle menneskers kamp med noget helt nyt. I stedet har vi valgt at fokusere på det spændende, der sker, når meget kreative mennesker opdager nye måder at udtrykke sig på. Samtidig betyder blandingen af forskellige materialer også en hel del. 16 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

17 FAKTA: Baggrund i folkeoplysningen Nogle af de fineste produkter, vi ser i dag, er kombinationer af forskellige materialer, mener Ane Cortzen, og hentyder blandt andet til Royal Copenhagens blanding af porcelæn og silicone. I sidste udsendelse kommer der nogle helt fantastiske værker frem, når vi beder deltagerne om at kombinere deres eget materiale med et af de nye, de har prøvet. Venskabelig konkurrence Konkurrenceelementet imellem håndværkerne er helt bevidst holdt på helt venskabeligt plan. I hvert program bedømmes alle deltagernes værker af en ekstern ekspert, og der kåres en vinder. Konkurrencen er en lille motor for udsendelserne en motivationsfaktor men der bliver ikke stemt nogen hjem. Vi ville ikke skabe konflikter. Det sociale var nemlig også vigtigt, fortæller Ane Cortzen og fremhæver, at deltagerne ofte hjalp hinanden ligesom på et aftenskolehold i øvrigt. I det hele taget må programserien meget gerne inspirere seerne til selv at kaste sig over de forskellige håndværk. På dr.dk kan man finde en række gør det selv -videoer, hvor de syv deltagende håndværkere viser, hvordan man laver de opgaver, som de stiller deres meddeltagere i programmerne. Alle deltagerne lever af deres håndværk, men flere af dem er oprindeligt uddannet i helt andre fag. Deres interesse for deres håndværksfag har derfor i begyndelsen været hobbybetonet, og så har det taget mere og mere over til de til sidst har kunnet leve af det. Flere af dem, har dog taget kurser undervejs, og her har folkeoplysningen et par gange spillet en rolle. Keramikeren Nina lærte først om sit fag på et højskoleophold, og smykkedesigneren Marika gik på kursus på en aftenskole. Otte programmer Made in Denmark prøv mit håndværk er otte programmer på DR1. Det første program sendes tirsdag den 24. marts klokken på DR1. DOF SPEKTRUM MARTS

18 Et anderledes projekt Da de usynlige blev synlige DE USYNLIGE er alle de mennesker, der arbejder med kulturelle, kreative og musiske aktiviteter rundt i landets aftenskoler og foreninger. Men et nyt projekt har forsøgt at skabe synlighed. Af Line Høgh, Projektleder Hvem er de der usynlige? Og hvad søren har de med en campingvogn at gøre? Det er to af de spørgsmål, som jeg har fået, når jeg har nævnt DOF s igangværende projekt DE USYNLIGE. Og det er da også noget mærkeligt noget. Fordi, hvis der er noget aftenskolerne ikke er, så er det da usynlige! Lige nu er der alene i DOF s landsorganisation over 240 aftenskoleforeninger fordelt i 76 kommuner. Ser vi på hele aftenskoleområdet, er der over en halv million voksne danskere, der årligt går til undervisning i landets aftensskoler. Så nej, aftenskolerne er ikke usynlige! Men den betydning, det har for den enkelte borger, og alle de positive gevinster, aftenskolerne bidrager med til samfundet, er ikke særligt synlige især ikke i mediebilledet. Det gælder ikke mindst de kulturelle, kreative og musiske aktiviteter, som sjældent tiltrækker sig megen opmærksomhed i den offentlige debat. Det var med afsæt i denne problemstilling, at vi med projektet DE USYNLIGE satte os for at gøre noget ved det på en ny og anerledes måde. Første stop: Herning Projektet resulterede i tre meget forskellige begivenheder i tre meget forskellige kommuner. Første stop på DE USYNLIGEs campingvogns rute gennem landet var Herning i samarbejde med blandt andre DOF Herning Aftenskole. Her var der lagt op til en festlig dag med korsang, musikoptrædener og live sketching bedre kendt som croquis på byen Bibliotek, Gospelkoncert i DGI Husets svømmehal og barnevognsoptog i gågaden. Ideen var at give Hernings borgere en smagsprøve på flere af de aktiviteter, som foregår hver dag i aftenskoler og kulturforeninger, og give dem en mulighed for at lære os lidt bedre at kende. Skoleleder i DOF Herning Aftenskole, Børge Jensen, og sekretariatsleder i DOF, Henrik Christensen, stod klar med kaffe på gågaden foran campingvognen til en snak med byens borgere. Hvis du spørger Børge hvorfor, så er svaret: I Herning Aftenskole har vi den holdning, at nye, spændende initiativer skal støttes op. En af vores missioner er at give så mange Herningborgere adgang til både de undervisnings- og kulturmuligheder, der er i hele kommunen. Næstved Storcenter Næste stop på ruten blev Næstved Storcenter, hvor vi kunne varme os indenfor mens regnen piskede ned. Her blev Næstveds borgere blæst igennem fra formiddagen, da Gefion Brass Band tog en tur igennem storcentret for at slå tonen an. Derudover det stod den på korsang og ungdomsband. Samtidig kunne borgerne overvære demonstrationer af trædrejning, vævning, blomsterdekoration og akrylmaling af undervisere fra DOF Næstved Aftenskole. Skoleleder Kirsten Ærø fra DOF Næstved Aftenskole var en af de lokale foreninger, som deltog i projektet. Hun valgte at være med, fordi hun gerne ville gøre aftenskolerne mere politisk synlige: Jeg er rigtig glad for at Næstved Kommune blev en af de tre kommuner, som DE USYNLIGE valgte at besøge på deres tur rundt i landet. Aftenskolerne har i manges opfattelse et støvet image, det vil jeg gerne være med til at ændre. Aftenskolen er en aktiv, men ofte overset, medspiller i lokalsamfundet. Derfor tog hun sammen med blandt andre sekretariatsleder Henrik Christensen imod flere lokale kulturpolitikere til en positiv dialog blandt andet om, hvordan aftenskolerne kan være med til at bidrage til kommunen på nye måder og spørge ind til, hvilke forventninger kommunen har til aftenskolerne. Kirsten håber blandt andet, at politikere i fremtiden vælger at sende en repræsentant i folkeoplysningsudvalget, så de kan få en løbende dialog og indsigt i området. På den anden side spillede Lars Hoppe Søe, medlem i Næstveds Kulturudvalg fra De Radikale, bolden tilbage og opfordrede aftenskoler og andre kulturelle foreninger 18 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

19 Synlighed. For en dag var de kulturelle og kreative aktiviteter særdeles synlige for de handlende i Næstved Storcenter. (Foto: Line Høgh) til at være mere opsøgende og tage dialogen med de lokale politikere: Jeg blive ikke overrendt, så tag dog bare og grib fat i os politikere. Det skal I være hjerteligt velkommen til. Foran Odense Rådhus DE USYNLIGEs campingvogn lander sidste gang den 21. marts foran Odenses Rådhus, hvor vi igen byder på en masse musik - big band, rap og korsang og ikke mindst kreative aktiviteter, som man kan være fælles om. Undervisere fra DOF Paarup Aftenskole inviterer Odenses borgere til at male et fælles maleri og samtidig kan man se kunstudstilling på Odens Rådhus med de mange malerier, som aftenskolens elever producerer gennem året. Desuden indbyder vi til en debat med Odenses borgere, foreninger og politikere om sammenhængen mellem kultur, trivsel, sundhed og livskvalitet. Vi hører ofte, at idræt er sundt, men hvilken betydning har det, at borgerne kan gå til kor og musik og udtrykker sig kunstnerisk og kreative fællesskaber? Det er nogle af de spørgemål, som vi håber at besvare i Odense og forhåbentlig få den lokalt forankrede kultur lidt mere frem i rampelyset. Det handler om at synliggøre alle aftenskolens aktiviteters betydning for kursisterne og dermed for Odense Kommune, men også gøre dem opmærksom på, hvad vi måske sparer kommunekassen. Og hvor meget mere vi kunne gøre, hvis vi fik en større ramme! siger Lisbeth Lunding, skoleleder i DOF Paarup Aftenskole. Læs mere på og bliv inspireret! Debat. En campingvogn giver en god, hyggelig stemning. (Foto: Robin Kristiansen) FAKTA: DE USYNLIGE er et samarbejdsprojekt mellem DOF og Amatørernes Kunst og Kultursamråd (AKKS). Projektet udspringer af et fælles ønske om at inspirere kulturog aftenskoleforeningerne til at gå sammen for at øge den politiske bevågenhed på den lokalt forankrede kultur. Projektet er støttet med midler fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. Projektets grundidé var at vise de lokale politikere, hvad kulturen og folkeoplysningen gør og kan. Dette har resulteret i tre events i tre kommuner, hvor DE USYNLIGE i samarbejde med lokale DOF-skoler og amatørforeninger har rykket deres aktiviteter ud af de vante rammer og ind på det lokale bibliotek, vandkulturhus, bymidten eller storcenteret for at synliggøre og diskutere værdien af den lokalt forankrede kultur. DE USYNLIGE udgiver på baggrund af projektets erfaringer 10 bud til den gode dialog mellem amatører, folkeoplysere og kommuner, der kan bruges bredt. De 10 bud bliver formidlet blandt andet via Derved håber vi, at DE USYNLIGE vil skabe nogle redskaber til brug for alle de mange ildsjæle i vores foreninger, så de bliver bedre til at deltage i udviklingen af folkeoplysningen og det lokale kulturliv og bedre til at formidle de mange positive sideeffekter af deres aktiviteter for både lokalsamfundet og på det mere overordnede plan - for civilsamfundet. DOF SPEKTRUM MARTS

20 Portræt af DOF Paarup Aftenskole En aftenskole, der voksede ud af landsbyen Bag en hver stor mand står en kvinde. Det gælder også for mange aftenskoler og i DOF Paarup Aftenskoles tilfælde står der flere stærke kvinder bag udviklingen fra landsbyaftenskole til en af Odenses største. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent DOF Paarup Aftenskole har på lidt over 50 år udviklet sig fra at være en lille, lokal forstadsaftenskole til at være en af de fire store aftenskoler i Odense. Fagene spænder over hele det traditionelle spektrum, men DOF Paarup Aftenskole er ekstra stærk på musik og kor, kreative håndværksfag samt kunstneriske fag. Aftenskolen startede som de fleste andre som en lille forening, der blev administreret fra spisebordet hjemme hos lederen. Anne Kryger var gift med en lærer på Husmandsskolen i Paarup, og hun begyndte at undervise Husmandsskolens piger i syning. Da Anne Kryger kunne meget mere end at undervise i syning, udviklede det sig hurtigt til Paarup Aftenskole, som siden voksede sig større og længere ind mod Odense. Anne Kryger har også sat sit præg på DOF, som hun var med til at stifte tilbage i 1972 og som hun hele to gange har været landsformand for. I dag ledes DOF Paarup Aftenskole af Lisbeth Lunding, som trods sine 15 års ansættelse på kontoret ikke har størst anciennitet. Hendes kollega Hanne Møller Stenner har været ansat siden Men Lisbeth Lunding havde dog langt tidligere aftenskolen inde på livet. Helt tilbage i 1972 begyndte hun som en ung elev til syning hos Anne Kryger. Og da Lisbeth i 1985 startede på håndarbejdsseminariet, hyrede Anne Kryger hende fluks til at undervise i aftenskolen. Så det var med et godt kendskab til hinanden, at Anne Kryger i 2002 overlod lederskabet til Lisbeth Lunding for selv at lade sig pensionere. Det ligger åbenbart i blodet hos skolelederne i denne aftenskole. For Lisbeth sætter også sit præg på DOF, hvor hun sidder i Landsstyrelsen og i Forretningsudvalget. Kontor og undervisning sammen DOF Paarup Aftenskole har sine egne lejede lokaler på Pakhusgården 18 som base. Her har kontoret til huse, og her har de også en stribe undervisningslokaler. Det er skønt at have kontor sammen med undervisningen. Vi møder både undervisere og deltagere og kan følge med i, hvordan det går, siger Lisbeth, der sammen med kollegaen sørger for, at der er frisk kaffe til alle holdene på stedet. Mindst en af de to deltager også i alle skolens foredrag, og der er en del. Igen kan de følge med i skolens aktiviteter og give en hånd med praktikken. De vigtige input Gennem alle årene har samarbejde og netværk været nøgleord for skolens virke. Skolens stærke faglige profiler skyldes tætte samarbejder med forskellige mindre skoler. Således er Musisk Oplysnings Forbunds Odense-afdeling, Odense Husmoderforenings Aftenskole, Kunstskolen Spectra og Gigtforeningens Oplysningskreds i Odense blandt andet blevet en del af DOF Paarup Aftenskole. Vores forskellige samarbejdspartnere giver os rigtig meget retur. Ud over at vi sammen kan lave nye spændende aktiviteter, så hjælper de os til at få øje på ting, vi ellers aldrig vil have opdaget, fortæller Lisbeth Lunding, og fortsætter: Uden de input ville vi hurtigt lukke. Det kan godt være, vi ind imellem får sagt ja til lidt for meget, men det er det hele værd. Også på det politiske plan er Lisbeth meget fokuseret på omverdenen. Hun er formand for kommunens aftenskolesamråd og medlem af folkeoplysningsudvalget. Begge steder bruges til samarbejde og til at vise en fælles front i forhold til kommunen. Skar ind til benet Det faldende tilskud til aftenskoler, som vi har oplevet de seneste mange år, har også sat sit præg på DOF Paarup Aftenskole. Odense Kommune har ligesom de fleste andre af landets kommuner løbende skåret i bevillingen til aftenskoler. Efter i flere regnskaber at have kæmpet for at opretholde en sund økonomi tog de i 2014 en tung beslutning: Vi skar ind til benet, forklarer Lisbeth Lunding. Vi tog alle vores udgifter op til revision og så på, hvor vi kunne spare. Det var en hård tid, for et resultat var blandt andet at afskedige en god og trofast medarbejder gennem 20 år. De opsagde også 400 m2 af deres faste lokaler og gennemgik alle andre ydelser minutiøst for eksempel telefonsystem, forsikringer, annoncering og så videre. Det virkede! Vores økonomi er nu sund og sikret fremover, smiler Lisbeth Lunding, men hun mere end antyder, at det var svært. Og øvelsen er ikke afsluttet. Det hårde arbejde er nu overstået, men vi må ikke hvile på laurbærrene. Nu starter vi forfra. Vi vil løbende indhente nye tilbud på alle de ting, vi køber. For virksomhederne ser ud til at være mere interesserede i at give gode tilbud til nye kunder. Så hvis ikke vi som eksisterende kunder kan få samme tilbud, skifter vi. Elsker sit job Lisbeth Lunding kan efter snart 30 år i folkeoplysningen ikke forestille sig at lave andet: Jeg elsker det. Jeg kan slet ikke lade være. Hun er ikke i tvivl om, at aftenskolen yder et stort bidrag til samfundet: Det er selvfølgelig vigtigt at alle kan udvikle sig i de forskellige fag, men de andre sidegevinster skal vi også huske. For rigtig mange er aftenskolen et meget vigtigt holdepunkt i livet og tilmed et utroligt billigt et. Vi har deltagere, som formodentlig ville optage pladser på betydeligt dyrere institutioner, hvis de ikke havde aftenskolen. Vores gigtramte får livskvalitet og sparer sygehusvæsenet for en masse behandling. Vi betyder så meget for en masse mennesker! 20 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

EFTER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UNDERVISNING, STUDIEKREDSE, FOREDRAGSVIRKSOMHED OG DEBATSKABENDE AKTIVITETER REGLER FOR

EFTER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UNDERVISNING, STUDIEKREDSE, FOREDRAGSVIRKSOMHED OG DEBATSKABENDE AKTIVITETER REGLER FOR EFTER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UNDERVISNING, STUDIEKREDSE, FOREDRAGSVIRKSOMHED OG DEBATSKABENDE AKTIVITETER REGLER FOR TILSKUD, ANSØGNING OG REGNSKAB MV. Struer Kommune Folkeoplysningsudvalget Under revision

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Aftenskoler i udvikling. Tilskud til handicapundervisning!

Aftenskoler i udvikling. Tilskud til handicapundervisning! Aftenskoler i udvikling. Tilskud til handicapundervisning! Inge Brusgaard Fritidsområdet Aalborgmodellen Tilskuddet (a conto) beregnes ud fra antal afviklede undervisningstimer i det seneste afsluttede

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Revision Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012. REVISIONSVEJLEDNING... 3 KRAV TIL FORENINGEN...

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret

ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret I:\arbejdsgr\tilskudsregler FORSLAG TIL REVISION AF Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune i henhold til

Læs mere

TILSKUDSORDNING FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET FOR FORENINGER, HVIS FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OMFATTER VOKSENUNDERVISNING

TILSKUDSORDNING FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET FOR FORENINGER, HVIS FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OMFATTER VOKSENUNDERVISNING HELSINGØR KOMMUNE TILSKUDSORDNING FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET FOR FORENINGER, HVIS FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OMFATTER VOKSENUNDERVISNING Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 1 af 11 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder FOF Odder Else Elisabeth Andersen fof.odder@gmail.com Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder www.fof.dk Lær noget nyt - eller bliv bedre til noget du kan og interesserer

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost.

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost. Forret: Hovedret: Dessert: Natmad: Menuen: Laks med æggestand Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs Citron fromage Rugbrød og boller med pålæg og ost. 1931 Hertil kan købes diverse

Læs mere

TILSKUD TIL VOKSENUNDERVISNING MV. - en tilskudsordning for den folkeoplysende voksenundervisning i Frederikshavn kommune

TILSKUD TIL VOKSENUNDERVISNING MV. - en tilskudsordning for den folkeoplysende voksenundervisning i Frederikshavn kommune TILSKUD TIL VOKSENUNDERVISNING MV. - en tilskudsordning for den folkeoplysende voksenundervisning i Frederikshavn kommune Gældende fra 1. januar 2008 #541608/ 5-10-2006 2 1 Formål Formålet med den folkeoplysende

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Skanderborg Kommune Vedtaget af Skanderborg Kommune den 27. marts 2014 1 Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Indledende bemærkninger Nærværende regelsæt

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Klik og læs mere. 4H har plads til dig - for vi har plads til alle. [klik her] Formål. Værdier. Kort og godt. Frivillig forening.

Klik og læs mere. 4H har plads til dig - for vi har plads til alle. [klik her] Formål. Værdier. Kort og godt. Frivillig forening. Klik og læs mere Ud i naturen - det er sundt og sjovt Formål 4H - også for dig der er ung 4H har plads til dig - for vi har plads til alle Lav din egen mad - sund og lækker Værdier Kort og godt Brug dine

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Jelling Friskole nu med 100 elever!

Jelling Friskole nu med 100 elever! -------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev nr. 24 marts 2015 -------------------------------------------------------------------------- Jelling Friskole nu med

Læs mere

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014)

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Der er i alt modtaget ansøgninger til 102 projekter med en samlet ansøgt tilskudsramme på 9,8 mio.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen

Indhold:  Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Aktivitet: Børn bygger i sand Aktivitet: Udstilling af børnekunst

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Godkendt af Folkeoplysningsudvalget den 7. april 2011. Indhold Faktaoplysninger... 3 En forening, der tilbyder folkeoplysende

Læs mere

for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR

for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR AKTIVITETSPLAN for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER 2015 FORORD Kære medlem af DUI-LEG og VIRKE I aktivitetsplanen finder

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer.

Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2012.

Bestyrelsens beretning 2012. Bestyrelsens beretning 2012. Et forenings år er allerede gået siden vi holdt generalforsamling i kulturhuset i Farum i 2012. Som de forrige år har dette år også være præget af rigtig mange udfordringer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere