Made in Denmark N º 04 - Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Made in Denmark N º 04 - Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR"

Transkript

1 MARTS 2015 ÅRGANG 02 Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder N º 04 - Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR Made in Denmark Inspiration og godt selskab på årets landsmøde Aftenskolen, der voksede ud af landsbyen side 04 side 20 side 22 Digitale værktøjer kan hæve undervisningen AFTENSKOLEN I KOMMUNEN: Sparekniven svinges flittigt Vision til (lokal) debat Fodfejl! At holde sin sti ren Tag kampen op

2 DANSK OPLYSNINGS FORBUND FOLKEOPLYSNNGEN TRÆNGER TIL HANDLING KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: Ansvarshavende Henrik Christensen Tak for de pæne ord VI HAR VÆRET meget heldige med vores nuværende Kulturminister. Det er mange år siden, at vi har haft en minister, der har talt så meget og så oprigtigt begejstret om folkeoplysningen. Marianne Jelved har blandt andet sat folkeoplysningen på dagsordenen med sin vision. Og selv om visionen godt kunne være mere visionær, så er den et tegn på, at vi har opbakning fra gode, centrale og ikke mindst vigtige steder. Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 4. maj 2015 Forsidefoto: Ane Cortzen (tv) er vært på en ny programserie på DR1, hvor håndværk og design er i fokus. Foto: Sille Serup/DR Lad os sammen gøre en indsats for at bevare det for alle. MEN for der er et men det er kun ord på et papir. FOLKEOPLYSNINGEN ER under pres. Tilskuddet falder år for år. Trods alle gode intentioner savner vi noget reel handling. Der er tydeligvis meget lang vej fra de flotte visioner og den floromvundne tale til den kommunale virkelighed. Vi savner sammenhæng mellem dem, der vedtager loven, og så dem, der skal føre den ud i virkeligheden. Det er fint med kommunalt selvstyre, men når det mange steder opleves, som om man hele tiden er en del af en spareøvelse, og når de folketingspolitikere, der har vedtaget loven bare kigger den anden vej, så er der muligheder for forbedringer. Folkeoplysningen er heldigvis fuld af kreative og engagerede ildsjæle, men der er grænser for, hvor langt man kan nå på vilje alene. Samtidig skal vi huske, at folkeoplysning skal være inkluderende for alle i Danmark. Det kræver, at det ikke koster så meget, at visse dele af samfundet ikke har råd. HVIS VI SKAL vende skuden, skal der gribes ind. Det kræver noget af politikerne både dem, der sidder i Folketinget, men også dem der sidder i kommunerne. Men det kræver også noget af os i folkeoplysningen. Vi skal fortsat gøre opmærksom på vores virke og al den gavn, vi gør for samfundet. Det er også en opgave, der både kræver nationale og lokale indsatser. Og så skal vi selvfølgelig sørge for at holde vores stier rene. Når krybben er tom, bides hestene, og der findes også få aftenskoler, der vælger den nemme løsning, når de presses. De skal selvfølgelig have hjælp og vejledning til at finde tilbage på det rette spor. Vi har i folkeoplysningen og aftenskolerne noget unikt og meget værdifuldt for vores samfund. Lad os sammen gøre en indsats for at bevare det for alle. Ingolf Christensen Formand 2 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

3 MARTS 2015 ÅRGANG 02 Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension! Niels-Anton Svendsen Konsulent INDHOLD 04 Udsigt til landsmøde Kom til årets landsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle. 06 Aftenskolen i kommunen Sparekniven svinges flittigt Visionen til (lokal) debat Fodfejl! At holde sin sti ren Tag kampen op 16 Made in Denmark Ny programrække på DR om håndværk og design. 18 Da de usynlige blev synlige Tilskudsbasen viser vej til masser af penge Digital underviser22 Fodfejl blandt kommuner og aftenskoler. 20 Aftenskolen, der voksede... Spektrum har besøgt DOF Paarup Aftenskole i Odense. 22 Den digitale Underviser Ny kursusrække til undervisere, der vil lære nye, elektroniske værktøjer at kende. 24 Internationalt netværk DOF er med i nystartet nordisk netværk for handicapundervisning Folkeoplysning og Superman Heidi Vesterberg kigger på Jelveds nationale vision for folkeoplysningen. DOF SPEKTRUM MARTS

4 Landsmøde 2015 Udsigt til landsmøde Landsmøde 2015 afholdes på det naturskønne Hotel Munkebjerg ved Vejle, og i år bliver inspiration, viden og socialt samvær krydret med foreningsdemokratiet, da det også er tid til vores generalforsamling i DOF. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder Årets landsmøde ligger i weekenden den 9. og 10. maj og afholdes som sidste år på Hotel Munkebjerg ved Vejle. I år er der også generalforsamling med beretning, regnskaber og valg, så man kan roligt forberede sig på at deltage i foreningsdemokratiet, når det er bedst. Landsmødet har naturligvis også alle de elementer, som vi plejer at have med: inspiration, viden, underholdning og ikke mindst socialt samvær. Landsmødet giver igen lejlighed til at mødes med gamle og nye venner og kolleger, så man kan blive opdateret på, Spændende oplæg og gode snakke. Landsmødet byder på en god blanding af ny viden og hyggeligt samvær 4 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

5 Godt selskab i flotte rammer. Landsmødet finder igen sted på Hotel Munkebjerg ud til Vejle Fjord. hvordan det går med aftenskolerne og den folkeoplysende voksenundervisning rundt omkring i landet. To jubilæer 2013 var jubilæumsår for DOF, hvor vi fejrede vores 40 år som landsorganisation, men 2015 er også jubilæumsår dog på en anden måde! Vi kan i år fejre 100 året for 1915 grundloven, hvor de 5 F er (fruentimmere, fjolser, forbrydere, fattiglemmer og folkehold) fik stemmeret. Forfatter, journalist og fortæller Pia Fris Laneth vil bidrage med indsigt i ikke mindst kvindernes rolle i vores demokrati gennem de seneste 100 år. I 2015 kan vi også fejre, at komponisten Carl Nielsen blev født for 150 år siden, så mon ikke også landsmødet vil indeholde sang og musik fra hans hånd? Udvikling af aftenskolen På landsmødet vil der være mulighed for at deltage i en række seancer med aftenskolenært indhold, der ganske konkret kan inspirere til udvikling af undervisningen og aftenskolen mere generelt. Landsmødet vil også give mulighed for at få en dybere indsigt i begrebet nudging, og vi skal måske spørge os selv, om nudging er folkeoplysning eller velment manipulation? Til at hjælpe os med den afklaring kommer Andreas Maaløe Jespersen, som er Ph.d. studerende på RUC. Professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet vil fremlægge dugfriske resultater fra en undersøgelse om ikke-formel lærings betydning for demokratisk deltagelse, hvor også DOF-aftenskoler har medvirket. Endeligt skal vi på landsmødet være sammen med forsker og debattør Michael Böss fra Aarhus Universitet, som i 2014 udgave bogen Det demente samfund: Historieløshed i nutidskulturen, og han vil stille skarpt på vor tids stærke fokus på det funktionelle, det hurtige og det profitable og tabet af historisk dannelse. Det bliver spændende og interessant! Hold øje med invitationen til landsmødet, hvor du kan læse mere om de interessante oplægsholdere og inspirerende emner! FAKTA: Generalforsamling i DOF DOF afholder generalforsamling hvert andet år i ulige år og således i år. Generalforsamlingen er DOF s øverste myndighed. Her vælges vores formand og her udstikker medlemmerne retningen for landsforbundet. Du kan finde generalforsamlingen beskrevet i DOF s vedtægter, der ligger på under Om DOF. DOF SPEKTRUM MARTS

6 TEMA Aftenskolen i kommunen Sparekniven svinges flittigt Hvis vi alene ser på det kommunale tilskud til folkeoplysningen, ser det skidt ud. Fra 2002 til i dag er tilskuddet næsten halveret. Samtidig forskelsbehandles borgerne især i udkantsdanmark. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Salamimetoden er en almindelig betegnelse for den politiske disciplin, hvor man lidt efter lidt skærer ned på et område, som når man skærer skiver af en salami. Hvis vi bliver i metaforernes verden, kunne vi måske glæde os til, vi når til rosinen i pølseenden. Men det er kun i den verden, det vil være til fornøjelse. I folkeoplysningens verden når vi før eller siden til en grænse, hvor der ikke kan skæres flere skiver. Og hvad sker der så? Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har i en årrække holdt øje med udviklingen af tilskuddet til folkeoplysning i kommunerne. Det bliver løbende samlet sammen i Notat om aftenskolernes økonomiske situation, og det er deprimerende læsning. I 2003 førte Fogh-regeringens første store hug til en reduktion fra 586,5 millioner kroner til lidt over 400 millioner til folkeoplysningen i Danmark. Der forsvandt med andre ord næsten 200 millioner kroner fra den ene dag til den anden. Besparelsen gav trykbølger i aftenskoleverdenen, der stod for størstedelen af besparelsen. Tilskuddet til aftenskoleundervisning blev halveret og gik fra to tredjedele støtte til blot en enkelt tredjedel. Visse steder drejede aftenskoler nøglen om. Men de fleste formåede heldigvis at klare udfordringerne. Løsningerne var mange. Alle var klar over, at det ikke kunne nytte at fordoble deltagerbetalingen, så de fleste skar i antallet af lektioner, så fordyrelsen ikke synede helt så voldsomt. I DOF gik vi fra undervisningstimer i 2002 til knap timer året efter. Det var heldigvis ikke en nedgang, der var helt så voldsom, som besparelsen i tilskud kunne have givet anledning til at frygte. Vores medlemsskoler var dygtige til at holde fast i hold og deltagere trods de stigende priser. Nedskæringerne fortsætter Men det var ikke gjort med det. På trods af, at Danmark i de år ifølge daværende finansminister kunne købe hele verden, så valgte lokalpolitikerne fortsat at skære i det kommunale tilskud til folkeoplysning. Fra 2003 til 2014 er der forsvundet yderligere 100 millioner, så tilskuddet sidste år var nede på lige godt 300 millioner kroner. De fortsat faldende tilskud har også præget aktiviteten i DOF s medlemsskoler. I 2013, som er det seneste år, vi har et samlet tal fra, afviklede DOF s aftenskoler DOF SPEKTRUM MARTS 2015

7 SENESTE NYT: Hyrdebrev til kommunerne Lige før deadline på dette nummer af Spektrum, udsendte Kulturminister Marianne Jelved et brev til alle landets borgmestre. Her fortæller hun om DFS' notat og om de konsekvenser, nedskæringerne på folkeoplysningsområdet har. Og Jelved skriver, at hun finder det bekymrende og sender følgende opfordring til kommunerne: Jeg håber, at vi sammen kan løfte opgave med at understøtte og udvikle vores demokrati ved hjælp af lokale folkeoplysningsaktiviteter. undervisningstimer, hvilket er et fald på over timer i forhold til Igen har vores skoler kæmpet heroisk, og trods et samlet fald i tilskuddet på cirka 46 procent fra 2002 til 2013, så er aktiviteterne i DOF s skoler kun faldet med knap 24 procent. Øget ulighed Det kunne måske ses som en form for sundhedstegn for aftenskolerne, at de trods alt ikke går mere tilbage. Men et af problemerne er, at det i høj grad øger uligheden i Danmark. Både imellem landets kommuner men også danskerne imellem. Når det bliver dyrere at gå i aftenskole, er der flere, der må fravælge tilbuddene. Det er ikke overraskende, at det er dem med færrest penge, der må foretage et fravalg. Desværre er det meget ofte dem med færrest midler, der må lade være med at gå på aftenskole, fortæller Ingolf Christensen, formand for DOF, og det er oftest dem, der har mest glæde af at holde sig i gang, lære nyt og deltage i fælleskaber. Ingolf peger på pensionister, arbejdsløse og handicappede, som har stor gavn af at holde sig i gang. Regional skævvriding DFS viser desuden i sit notat, at der er meget stor forskel på, hvad der gives i landets kommuner. Også hvad støtte til folkeoplysning angår, er der desværre et tydeligt udkantsdanmark. Den kommune, som afsætter flest kroner til folkeoplysning, bruger 11 gange så mange kroner pr. indbygger (143 kr.) i forhold til den kommune, der bruger mindst pr. indbygger (13 kr.). I gennemsnit afsætter landets kommuner 45,2 kr. pr. indbygger. Vi har fuld respekt for det kommunale selvstyre, men der er noget galt, når forskellene bliver så markante, mener Ingolf Christensen, og fortsætter: Hvis ikke vi får vendt den nuværende udvikling, bliver det på et tidspunkt meget svært at bevare aftenskolerne, som vi kender dem i dag. Og det kræver nok et centralt tiltag fra Folketinget, for det er tydeligvis svært for kommunerne. VIL DU LÆSE MERE: Notat om aftenskolernes økonomiske situation Artikelen er delvist bygget på Dansk Folkeoplysnings Samråds notat, der opdateres årligt. Hele notatet kan findes på DOF SPEKTRUM MARTS

8 TEMA Aftenskolen i kommunen 8 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

9 Vision til (lokal) debat Jelveds nationale vision for folkeoplysningen giver anledning til relevante diskussioner rundt omkring i aftenskoler og kommuner. Henrik Christensen giver tre bud på emner, der er værd at kaste sig over. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder I november sidste år kom kulturminister Marianne Jelved med sin vision for folkeoplysningen i Danmark. En vision i gængs forståelse kan man nok diskutere, om det er (læs også klummen på bagsiden), men der lægges nogle hovedlinjer ud, som i visionen kaldes kernepunkter. Spørgsmålet er, hvilken kobling der kan eller bør gøres mellem Kulturministerens vision og den enkelte aftenskole eller aftenskolerne samlet i kommunen? Jeg synes, at flere af visionens kernepunkter kan være af væsentlig interesse for drøftelser i folkeoplysningsudvalg, aftenskolesamråd og i den enkelte aftenskole. Lad mig fremhæve nogle. Kom ind i (værdi-)kampen Det hedder i visionen, at Folkeoplysningen vil og kan bidrage til den igangværende værdikamp ved at arbejde for en bredere forståelse af værdibegrebet, således at værdi ikke kun forstås i økonomiske og rationelle termer. Det kunne måske give anledning til nogle drøftelser i bestyrelsen eller i aftenskolesamrådet om, hvorvidt aftenskolerne i højere grad kan fylde en rolle ud som talerør eller debattør på civilsamfundets eller folkeoplysningens vegne. Det er tydeligvis behov for at skabe mere opmærksomhed om, at folkeoplysende voksenundervisning er et vigtigt bidrag til den livslange læring, hvor fokus ligger på den enkelte deltagers interesse og fællesskabet omkring netop interessen. At gå på aftenskole og lære noget i fællesskab med andre har en værdi i sig selv. En værdi som hverken kan eller skal reduceres til, hvordan undervisningen og deltagernes læring bidrager til økonomisk vækst, BNP eller arbejdsmarked. Er der plads til alle Et andet kernepunkt i visionen lyder, at Folkeoplysningen skal og kan skabe rammer for, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser, udfordre sig selv og hinanden, lære nyt, udfolde sig som hele mennesker både fysisk, psykisk og kulturelt samt indgå i ligeværdig samtale i dialog og dermed en fælles lære- og dannelsesproces. Ved første øjekast kan man sige; det er jo lige præcis det, vi gør. Den får et flueben. Alligevel kunne det være en drøftelse værd, måske særligt i folkeoplysningsudvalget hvor kommunen også kan inddrages i drøftelsen, idet kernepunktet giver anledning til en refleksion over, hvad der skal lægges i, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser. For hvilke mennesker snakker vi om, eller snakker vi om ALLE mennesker? I min optik formår aftenskolerne netop at skabe de omtalte rammer. Men det er en evig udfordring at få ALLE med, da de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer i et vist omfang begrænser aftenskolernes mulighed for at skabe rammer for, at ALLE mennesker kan have fornøjelse og gavn af den folkeoplysende voksenundervisning. Nogle mennesker, for nu at holde fast i den term fra visionen, har ganske simpelt ikke økonomi til at prioritere at gå på et aftenskolehold. Kernepunktet kunne samtidig også give anledning til en lignende drøftelse i bestyrelsen, hvor man kan forholde sig til, i hvilket omfang skolen formår at skabe rammer for, at så mange mennesker som muligt kan deltage i skolens aktiviteter/undervisning. Fej for egen dør Et tredje kernepunkt i visionen lyder, at Folkeoplysningen skal være selvkritisk. Folkeoplysningen skal selv vurdere, om organisationsformer, aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt og mest bæredygtigt i folkeoplysningens ånd. Se det kan nok give anledning til drøftelser og debatter i de forskellige fora, hvor aftenskolerne indgår, men det kan være en ganske god idé at holde et spejl op og se på sig selv. Det kunne måske give anledning til at overveje, om man blandt aftenskolerne i kommunen har den rette balance mellem konkurrence og kollegaskab, således at borgerne får flest og bedst mulige folkeoplysende aktiviteter? I min optik kan dette kernepunkt også bruges til at sætte fokus på og drøfte, hvorvidt det supplerende grundtilskud (handicaptilskud) anvendes i overensstemmelse med lovens ånd og bogstav. Er der for meget kreativitet, når deltagere er handicappede i forhold til undervisning i et konkret emne, eller er aftenskolerne lidt for behjælpelige med at løfte kommunale opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og socialområderne, hvor kommunen mere rettelig burde afholde udgiften andre steder end via kulturbudgettet? I bestyrelsen kan man tillige tage en god drøftelse af, om man har den helt rette pallette af folkeoplysende aktiviteter både nu og her og i fremtiden. Refleksioner og samtaler, om hvad folkeoplysningens ånd er, kan også tages med afsæt i Kulturministerens vision, hvor det andet kernepunkt nævnt ovenfor måske er et ganske godt afsæt for, hvad folkeoplysningens ånd OGSÅ er her anno DOF SPEKTRUM MARTS

10 TEMA Farven Aftenskolen på 'tema' i kommunen kan skiftes. Fodfejl! Hver kommune sin folkeoplysningslov. Så skal det da blive svært, og så kommer der lejlighedsvis fodfejl ikke alene fra aftenskolernes side, men også fra kommunernes. Spektrum har talt med DOF s Robin Kristiansen, der har arbejdet med aftenskole i over 45 år. Af Robin Kristiansen, Tidl- redaktør og nuværende konsulent I dag er der lige så mange folkeoplysningslove, som der er kommuner. Har det altid været sådan? Nej da. Der var engang for mange år siden en lov om aftenskoler, der var ens i hver eneste kommune! Naarhh, det er da vist løgn. Nej det er rigtigt, og så fik skolerne også det samme i tilskud, hver gang de havde 12 deltagere på et hold. Nu stopper du. Det vil ingen kommuner da gå med til. Så kan de da ikke styre økonomien. Nej, det er rigtig nok, og derfor blev loven også lavet om. Nu er der kommunalt selvstyre, så kommunen bestemmer selv økonomien, og de bestemmer også de kommunale retningslinjer for aftenskolernes virke. Men de skal huske at spørge brugerne, der også har lov til at sige deres mening om tingene. Fodfejl fra begge sider Men så må det da være svært at finde ud af reglerne. Der er jo også mange skoler og skoleledere, der arbejder i flere kommuner. Hvad gør de? De må prøve at følge med i de forskellige regler, men loven kan være ret indviklet. Så det sker, at der er fodfejl fra kommunens side, når de laver deres regler, og der sker også fodfejl fra aftenskolernes side. Hvad er det for fodfejl kommunerne laver? Det kan være meget forskelligt. For eksempel er der kommuner, der kræver af en aftenskole, at de skal have mindst fem aktive og betalende medlemmer. Er det da ikke en god ide? Nej, for det står der ikke noget om i loven, når det gælder aftenskoler. Det er kun de frivillige folkeoplysende foreninger, der skal have aktive betalende medlemmer. Og så er der også nogle kommuner, der kræver, at nogen fra aftenskolens bestyrelse skal bo i tilskudskommunen. Jamen, det har jeg da også hørt, at man skulle. Det passer ikke længere. Det var i en tidligere udgave af loven, hvor der skulle stå en kreds på mindst fem personer bag aftenskolen, og en af disse skulle bo i kommunen og have ansvar i forhold til lokaler og tilskud. Da man lavede loven om, fik man i stedet en forening bag aftenskolen, og det er denne forening, der skal have hjemsted i kommunen ikke personerne. Kan kommunen ikke bare bestemme det selv, når de nu laver deres regler? Nej, den går ikke. For kommunerne må ikke stille krav til aftenskolernes vedtægter ud over, hvad der står i bekendtgørelsen, og der står ikke noget om personers bopæl. Det har ministeriet bekræftet, lige da loven var ny. Og man kan jo ikke forlange, at nogen der er på valg, skal bo et bestemt sted, hvis det ikke står i vedtægterne. Er det så en kommunal fodfejl, hvis kommunen forlanger det? Ja, soleklart! Men når man så får snakket med kommunen om det, så ender det som regel med, at man bliver enige. Hvilke andre fodfejl kan kommunen komme til at lave? Tja, for eksempel er der nogle kommuner, der tror de må lave begrænsninger på fag og emner, men det er kun ministeren, der må det. Til gengæld må kommunen godt anfægte indhold i et fag eller emne og vurdere om de synes, det er folkeoplysning. Men der var en kommune, der kun ville tillade dansk folkedans ikke udenlandsk, og det kan de ikke, for det er en emnebegrænsning. I øvrigt tosset, når enhver ved, at folkedanse spredes på tværs af landegrænser. Masser af danske folkedanse stammer fra Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige. Handicap og jyske firmaer Hvilke fodfejl laver aftenskolerne så? Tja, det kan være, at de ikke er helt opmærksomme på alle reglerne. For eksempel kræver en del kommuner noget, der hedder en handicaperklæring, hvis en delta- 10 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

11 ger vil gå til særlig tilrettelagt undervisning for eksempel for bevægehæmmede. Hvis kommunen kræver sådan en erklæring, så skal aftenskolerne også sørge for at få den af deltagerne. Men til gengæld er mange kommuner ikke så gode til at holde øje med, hvordan aftenskolerne tilrettelægger handicapundervisningen. Er der andre eksempler på fodfejl i aftenskolerne? Ja, der kan være nogle aftenskoler, der ikke har helt styr på alle de indviklede regler om for eksempel lønudbetaling. Man må eksempelvis ikke udbetale løn til en aftenskolelærers firma, kun som personlig indkomst som A-indkomst, og man skal følge den gældende lønsats for Der var engang for mange år siden en lov om aftenskoler, der var ens i hver eneste kommune! hele lovområdet. Jeg har da hørt om nogen, der godt kan få løn udbetalt løn til deres firma ovre i Jylland, og de kan også få en anden sats udbetalt som personlig indkomst. Det har altså ikke noget med Jylland at gøre. Men det kan være, at du tænker på en særlig tilrettelæggelse, der hedder fleksible tilrettelæggelsesformer. Dér kan man godt udbetale løn til et firma eller bruge en anden lønsats end den autoriserede. Hvorfor laver man så ikke bare det hele om til fleksible tilrettelæggelsesformer? Så kan man give den løn man vil til firmaer. Det er der også nogen, der vil. Men indtil videre er der en grænse for, hvor mange penge en skole må bruge til fleksible tilrettelæggelsesformer. Og så skal man huske, at hvis det kun er ønsket om at udbetale løn anderledes, så er det jo ikke nødvendigvis fleksible tilrettelæggelsesformer. Det skal jo være anderledes end den almindelige undervisning. Samråd er gode Nu snakker vi hele tiden om fejl, men er der ikke også nogle positive ting at nævne? Jo, bestemt. Der er for eksempel oprettet aftenskolesamråd i rigtig mange kommuner, og dem lytter kommunerne til. Ja, der er endda kommuner, hvor aftenskolesamrådet får lov at holde deres møder på rådhuset og med deltagelse fra forvaltningen, hvis de vil have det. Der er også rigtig mange kommuner, der er meget hjælpsomme, hvis en aftenskole får problemer, så det er rigtig godt. Der sidder rigtig mange dygtige kommunale medarbejdere på aftenskoleområdet. Men der er også kommuner, hvor der kun er en enkelt fortravlet medarbejder, som også skal passe alle de andre frivillige foreninger, og så kan det være svært at sætte sig så dybt nok ind i stoffet, der kan være juridisk vanskeligt. Hvad er det område, hvor der bliver lavet flest fodfejl både fra aftenskoler og kommuner? Et af de vigtigste områder er den årlige fordeling af tilskud. Det er svært at tilrettelægge, og her opstår der mange fejlmuligheder. Kommunen afsætter årligt en sum penge til aftenskolerne, og de skal fordeles efter bestemte kriterier. Hver kommune kan lave sin egen ordning, men i sin tid anbefalede Kommunernes Landsforening og Oplysningsforbundenes Fællesråd en særlig præcis tilskudsfordelingsmetode. Men den er der ikke mange, der husker. Desværre. Og så opstår der de mærkværdigste varianter rundt omkring. Det er ikke så sjovt. Det lyder som om, tingene sker meget forskelligt! Ja, og så er vi tilbage ved den gamle lov, hvor der var fælles centrale regler, der var ens i hele landet. Så kunne alle kommuner samarbejde om reglerne, og det samme kunne aftenskolerne. Jamen hvorfor laver man så ikke bare en helt central lov igen? Det ville kommunerne betragte som en kæmpe fodfejl! DOF SPEKTRUM MARTS

12 TEMA Farven Aftenskolen på 'tema' i kommunen kan skiftes. At holde sin sti ren Med frihed følger ansvar. Det er vigtigt, at aftenskolerne og folkeoplysningen løbende holder vores stier rene, og at vi ikke kun ser friheden som en uendelig ramme. Det handler om etik. Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent Frihedsbegrebet spiller en helt central rolle i folkeoplysningen, og folkeoplysningsloven bygger derfor naturligt på en udstrakt grad af frihed i de folkeoplysende foreninger. Vi kender de fire helt grundlæggende frihedsrettigheder i folkeoplysningen: den frie etableringsret den fri deltagelse det frie lærervalg det frie emnevalg Den frie etableringsret er dog indskrænket i folkeoplysningsloven, idet der fra starten skulle stå en kreds på mindst fem personer bag initiativet. Det er siden ændret til, at der nu skal stå en folkeoplysende forening bag med vedtægter og bestyrelse. Nok en forventelig og naturlig reaktion på fritidslovens enkeltmandsinitiativer og nogle af de sager, som det affødte. Hvad betyder frihed? Allerede i paragraf 1 i folkeoplysningsloven slås det fast, at offentligt tilskud skal sikres med respekt for forskellige holdninger til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtagers idegrundlag. Men hvad betyder den frie folkeoplysende virksomhed egentlig? Betyder frihed, at den folkeoplysende virksomhed har ret til at gøre alt og handle uhæmmet, som den vil, såfremt der ikke eksplicit er fastsat begrænsninger? Efter min opfattelse et klart nej! Her kommer nemlig den etiske dimension ind i billedet. Når den etiske dimension er central i forhold til begrebet frihed, skyldes det især, at frihed metaforisk udtrykt er en meget sart blomst, som vi bør være fælles om at værne om, såfremt vi ønsker at fastholde et højt friheds-niveau! På baggrund af de tragiske terrorhandlinger i Paris og København er debatten om ytringsfriheden blusset op. Nu har den debat ikke direkte noget at gøre med folkeoplysning, men er et helt aktuelt eksempel på, hvordan frihedsbegrebet efter min opfattelse er knyttet fuldstændigt sammen med en etisk dimension! For hvordan udfolder vi vores frihed? Bruger vi den til bevidst at fornedre andre, deres tro og holdninger eller sprænge usynlige grænser? Eller bruger vi vores frihed til at udvikle og skabe en bedre verden? I Grundtvigs Nordisk Mytologi fra 1832 formulerer han den kendte sentens: Frihed for Loke såvel som for Thor som Grundtvigs forventning og håb om tros-, ytrings- og åndsfrihed i Danmark. Desværre er N.F.S. her ikke mere, så vi kan ikke spørge ham, men jeg tænker, at han ville dele synspunktet om, at frihed er en sart blomst, som vi skal værne om og ikke udfordre ud over rimelige grænser! Frihed giver mulighed for at afprøve grænser, og det er godt men det er lige præcis her, man skal indtænke den etiske dimension, så de usynlige grænser ikke bliver overskredet med modreaktioner til følge. Mange kender sikkert historien om Hals Bryggerlaug, der bryggede øl med tilskud fra fritidsloven. Efter sigende skulle det foregå ganske lystigt, når deltagerne gik hjem fra kursus! Konsekvensen blev, at øl- og vinbrygning kom på negativlisten. Friheden blev tolket lige vel frit og reaktionen udeblev ikke. Det førte til et forbud. Hvem er handicappet? I vores aktuelle verden er handicapundervisningen et helt centralt tema, der aktuelt er under pres. Der er ingen tvivl om, at der i Danmark findes personer med handicap, for hvem folkeoplysning kun vil være tilgængelig, hvis det foregår på små hold. Men hvornår er en deltager berettiget til denne særligt tilrettelagte undervisning med forhøjet tilskud? Hvem er det egentlig, der skal afgøre det? Og hvordan sikrer kommunen sig, at det er de rigtige personer, der udløser det forhøjede tilskud? I folkeoplysningsloven er der taget delvis højde for dette i paragraf 8, stykke 2, hvor der åbnes for supplerende grundtilskud til aflønning af ledere og lærere til undervisning af personer, der har et handicap 12 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

13 i relation til det konkrete emne. Det supplerende grundtilskud hænger naturligt sammen med, at denne særligt tilrettelagte undervisning vil være på et mindre hold, da det ellers ville indebære en diskriminerende højere deltagerbetaling end på et alment hold. På trods heraf har vi set eksempler på folkeoplysende foreninger, der tilsyneladende ikke har forstået baggrunden for det supplerende tilskud, men trækker handicaptilskud til hold på over 10 deltagere, hvor kommunerne ikke i deres retningslinier har lagt et loft over deltagerantallet på handicaphold. Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension! Konsekvensen er da heller ikke udeblevet! Nu vil en række kommuner have deltagerne til at redegøre for, hvori deres handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne består! Dybest set et krav, som næppe ret mange vil kunne redegøre for! Vi hører fra flere kommuner, at handicapundervisningen trækker en større og større del af rammen. Hvorvidt det er et udtryk, at grænsen for hvornår deltagere er berettiget til at udløse det supplerende grundtilskud er skredet eller der rent faktisk er flere personer, der har et handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne, vides ikke. Men her spiller den enkelte folkeoplysende forenings etiske håndtering af tilskudsregler en meget central rolle. Sænkes grænsen for, hvornår den folkeoplysende forening mener, at man er berettiget, er det helt sikkert, at der på et tidspunkt vil komme en reaktion. For det har aldrig været hensigten, at en stadig større del af den danske befolkning skal gå til særlig tilrettelagt undervisning med forhøjet tilskud. Udviklingen med den store andel af handicapundervisning gav også anledning til bemærkninger på SUKAs, IOF s og Handicap- og Specialundervisningsudvalgets debatarrangement den 29. oktober I DOF arbejder vi for Folkeoplysning for alle! I det arbejde bør vi sikre, at de forhøjede tilskud tilfalder de grupper, der har behov herfor. Derfor skal vi ikke mindst i DOF diskutere etik i forbindelse med vores folkeoplysende arbejde. Vi skal selv holde aftenskolens stier rene, hvis vi vil bevare vores frihed! Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den etiske dimension! DOF SPEKTRUM MARTS

14 TEMA Farven Aftenskolen på 'tema' i kommunen kan skiftes. Tag kampen op På trods af modstand og generelle sparetider, kan det betale sig at tage kampen op mod forkerte beslutninger og besparelser. I flere kommuner har det båret frugt. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Der er nok af udfordringer at tage fat på rundt om i kommunerne. Faldende tilskud, fejl i kommunens administration, manglende synlighed og så videre. Selvfølgelig er det en helt central opgave for DOF at arbejde for bedre vilkår for medlemsskolerne, men de enkelte skoler kan også gøre en indsats. Når vi som landsforbund henvender os til politikerne, skyder de den fluks videre til kommunerne med henvisning til det lokale selvstyre, fortæller DOF s sekretariatsleder Henrik Christensen. Og selv om det ikke forhindrer os i at kæmpe videre for bedre vilkår på landsplan, så er det også klart, at det her og nu er ude i kommunerne, slaget skal stå. Satte prop i hullet Leif Urhøj fra Den Kreative Aftenskole i Fredericia havde en smule held med at råbe vagt i gevær i de lokale medier. Tilbage i 2012 beskar kommunen folkeoplysningsområdet Med andre ord er det ofte indsatsen værd, at kæmpe imod, når uvejret truer i horisonten... kraftigt, og da skabte aftenskolerne en hel del røre i lokalpressen som også selv tog initiativ til at følge op. Desværre førte det ikke til, at kommunen rullede besparelsen tilbage. Men vi har da haft ro omkring tilskuddet i de seneste år, og det er vel også en slags succes efter omstændighederne, siger Leif Urhøj. Større effekt havde Palle Hansen fra Gigtskolen Odder med sig, da kommunen varslede besparelser. Som det blev beskrevet i sidste nummer af Spektrum, gik kommunens aftenskolesamråd ind i en god debat med kommunen, og det endte med en ekstrabevilling i stedet for den varslede besparelse. Fordi politikerne fik gode argumenter fra velforberedte aftenskolefolk. Det handler ikke om at propagandere og overtale, men om på sober vis at gøre det synligt, hvad aftenskolen betyder og tilfører af værdi til kommunen. Den svære synlighed Et grundlag for at skabe debat er, at skolen er kendt i lokalområdet. Om ikke af menigmand, så af de relevante, 14 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

15 centrale personer. For eksempel politikere og embedsmænd. I Greve Alla Breve en musikskole i Greve havde de op til sidste kommunalvalg held med at invitere folketingspolitikere til en dirigentdyst. Held forstået på den måde, at politikerne sagde ja og stillede op til et holdbillede forud for dysten. Desværre blev arrangementet aflyst, da stormen Bodil kom forbi samme dag. Men historien tjener det formål at vise, at politikerne gerne vil deltage i sjove, lokale arrangementer og at sådanne er glimrende lejligheder til at få en god snak på tomandshånd. Stå sammen Med andre ord er det ofte indsatsen værd, at kæmpe imod, når uvejret truer i horisonten. Men husk, at det er bedre at være forberedt og skabe de relevante kontakter på forhånd, end at skulle finde dem, når man først står midt i stormen. Så husk at deltag i lokale samråd, udvalg og så videre eller dan dem, hvis de ikke eksisterer. Sammen kan I trampe meget højere end alene. FÅ HJÆLP: Konsulenterne sidder klar DOF s medarbejdere hjælper meget gerne, hvis I står med en lokal udfordring. Vi har erfaringer og baggrunde til at assistere med stort set hvad som helst, I kunne have behov for hjælp til. Om det er rådgivning, støtte eller assistance. Vi kommer også gerne ud til jer og deltager i møder med samrådet, kommunen eller jeres skole. Så tøv ikke med at kontakte os. Ring eller skriv til Lars Refsing ( eller som finder den relevante medarbejder hvis han ikke selv kan løse problemet. DOF SPEKTRUM MARTS

16 TV-serie om håndværk Håndværkere. Deltagerne er alle håndværkere men med hvert deres fag og materiale. Fotos: Sille Serup/DR Made in Denmark Et nyt DR-program kommer helt tæt på dansk håndværk og design, når vi følger syv kunsthåndværkere prøve kræfter med hinandens materialer. Spektrum har talt med programmets vært, Ane Cortzen. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Made in Denmark er titlen på en helt ny række udsendelser, som Danmarks Radio viser her i foråret. Her mødes en flok kunsthåndværkere og dyster i hinandens fag. Målet er at få dem til at prøve at arbejde med nye materialer og til sidst skal de alle lave et værk, hvor de kombinerer deres eget materiale med et af de nye, de har afprøvet. Der kåres en samlet vinder ud fra dette værk. I udsendelserne stifter vi bekendtskab håndværkere, der arbejder med jern, træ, læder, glas, papir, keramik og sølv. Alle håndværk, der har gamle, stolte traditioner i Danmark. Men hvorfor skal vi til at se en træmand lege med sølv? Eller en smed puste glas? Vi har spurgt programmets vært, Ane Cortzen, der selv er uddannet arkitekt og grafisk designer: Vi vil vise, at man sagtens kan kaste sig over et nyt materiale og få noget flot ud af det. Nu er vores deltagere selvfølgelig meget kreative, men de viser, hvor let det er at prøve noget nyt. Mødet med det nye Samtidig er mødet med et nyt fag et vigtigt element i programmerne. Ane Cortzen for- tæller, at der kom helt nye, fantastiske ideer ud af, at deltagerne blev skubbet ud i nye materialer. I princippet kunne man have sat en flok amatører eller kendisser til at arbejde med håndværkene, som vi kender det fra eksempelvis Vild med Dans. Men så var fokus blevet et lidt andet, forklarer Ane Cortzen. Så ville vi i langt højere grad følge nogle menneskers kamp med noget helt nyt. I stedet har vi valgt at fokusere på det spændende, der sker, når meget kreative mennesker opdager nye måder at udtrykke sig på. Samtidig betyder blandingen af forskellige materialer også en hel del. 16 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

17 FAKTA: Baggrund i folkeoplysningen Nogle af de fineste produkter, vi ser i dag, er kombinationer af forskellige materialer, mener Ane Cortzen, og hentyder blandt andet til Royal Copenhagens blanding af porcelæn og silicone. I sidste udsendelse kommer der nogle helt fantastiske værker frem, når vi beder deltagerne om at kombinere deres eget materiale med et af de nye, de har prøvet. Venskabelig konkurrence Konkurrenceelementet imellem håndværkerne er helt bevidst holdt på helt venskabeligt plan. I hvert program bedømmes alle deltagernes værker af en ekstern ekspert, og der kåres en vinder. Konkurrencen er en lille motor for udsendelserne en motivationsfaktor men der bliver ikke stemt nogen hjem. Vi ville ikke skabe konflikter. Det sociale var nemlig også vigtigt, fortæller Ane Cortzen og fremhæver, at deltagerne ofte hjalp hinanden ligesom på et aftenskolehold i øvrigt. I det hele taget må programserien meget gerne inspirere seerne til selv at kaste sig over de forskellige håndværk. På dr.dk kan man finde en række gør det selv -videoer, hvor de syv deltagende håndværkere viser, hvordan man laver de opgaver, som de stiller deres meddeltagere i programmerne. Alle deltagerne lever af deres håndværk, men flere af dem er oprindeligt uddannet i helt andre fag. Deres interesse for deres håndværksfag har derfor i begyndelsen været hobbybetonet, og så har det taget mere og mere over til de til sidst har kunnet leve af det. Flere af dem, har dog taget kurser undervejs, og her har folkeoplysningen et par gange spillet en rolle. Keramikeren Nina lærte først om sit fag på et højskoleophold, og smykkedesigneren Marika gik på kursus på en aftenskole. Otte programmer Made in Denmark prøv mit håndværk er otte programmer på DR1. Det første program sendes tirsdag den 24. marts klokken på DR1. DOF SPEKTRUM MARTS

18 Et anderledes projekt Da de usynlige blev synlige DE USYNLIGE er alle de mennesker, der arbejder med kulturelle, kreative og musiske aktiviteter rundt i landets aftenskoler og foreninger. Men et nyt projekt har forsøgt at skabe synlighed. Af Line Høgh, Projektleder Hvem er de der usynlige? Og hvad søren har de med en campingvogn at gøre? Det er to af de spørgsmål, som jeg har fået, når jeg har nævnt DOF s igangværende projekt DE USYNLIGE. Og det er da også noget mærkeligt noget. Fordi, hvis der er noget aftenskolerne ikke er, så er det da usynlige! Lige nu er der alene i DOF s landsorganisation over 240 aftenskoleforeninger fordelt i 76 kommuner. Ser vi på hele aftenskoleområdet, er der over en halv million voksne danskere, der årligt går til undervisning i landets aftensskoler. Så nej, aftenskolerne er ikke usynlige! Men den betydning, det har for den enkelte borger, og alle de positive gevinster, aftenskolerne bidrager med til samfundet, er ikke særligt synlige især ikke i mediebilledet. Det gælder ikke mindst de kulturelle, kreative og musiske aktiviteter, som sjældent tiltrækker sig megen opmærksomhed i den offentlige debat. Det var med afsæt i denne problemstilling, at vi med projektet DE USYNLIGE satte os for at gøre noget ved det på en ny og anerledes måde. Første stop: Herning Projektet resulterede i tre meget forskellige begivenheder i tre meget forskellige kommuner. Første stop på DE USYNLIGEs campingvogns rute gennem landet var Herning i samarbejde med blandt andre DOF Herning Aftenskole. Her var der lagt op til en festlig dag med korsang, musikoptrædener og live sketching bedre kendt som croquis på byen Bibliotek, Gospelkoncert i DGI Husets svømmehal og barnevognsoptog i gågaden. Ideen var at give Hernings borgere en smagsprøve på flere af de aktiviteter, som foregår hver dag i aftenskoler og kulturforeninger, og give dem en mulighed for at lære os lidt bedre at kende. Skoleleder i DOF Herning Aftenskole, Børge Jensen, og sekretariatsleder i DOF, Henrik Christensen, stod klar med kaffe på gågaden foran campingvognen til en snak med byens borgere. Hvis du spørger Børge hvorfor, så er svaret: I Herning Aftenskole har vi den holdning, at nye, spændende initiativer skal støttes op. En af vores missioner er at give så mange Herningborgere adgang til både de undervisnings- og kulturmuligheder, der er i hele kommunen. Næstved Storcenter Næste stop på ruten blev Næstved Storcenter, hvor vi kunne varme os indenfor mens regnen piskede ned. Her blev Næstveds borgere blæst igennem fra formiddagen, da Gefion Brass Band tog en tur igennem storcentret for at slå tonen an. Derudover det stod den på korsang og ungdomsband. Samtidig kunne borgerne overvære demonstrationer af trædrejning, vævning, blomsterdekoration og akrylmaling af undervisere fra DOF Næstved Aftenskole. Skoleleder Kirsten Ærø fra DOF Næstved Aftenskole var en af de lokale foreninger, som deltog i projektet. Hun valgte at være med, fordi hun gerne ville gøre aftenskolerne mere politisk synlige: Jeg er rigtig glad for at Næstved Kommune blev en af de tre kommuner, som DE USYNLIGE valgte at besøge på deres tur rundt i landet. Aftenskolerne har i manges opfattelse et støvet image, det vil jeg gerne være med til at ændre. Aftenskolen er en aktiv, men ofte overset, medspiller i lokalsamfundet. Derfor tog hun sammen med blandt andre sekretariatsleder Henrik Christensen imod flere lokale kulturpolitikere til en positiv dialog blandt andet om, hvordan aftenskolerne kan være med til at bidrage til kommunen på nye måder og spørge ind til, hvilke forventninger kommunen har til aftenskolerne. Kirsten håber blandt andet, at politikere i fremtiden vælger at sende en repræsentant i folkeoplysningsudvalget, så de kan få en løbende dialog og indsigt i området. På den anden side spillede Lars Hoppe Søe, medlem i Næstveds Kulturudvalg fra De Radikale, bolden tilbage og opfordrede aftenskoler og andre kulturelle foreninger 18 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

19 Synlighed. For en dag var de kulturelle og kreative aktiviteter særdeles synlige for de handlende i Næstved Storcenter. (Foto: Line Høgh) til at være mere opsøgende og tage dialogen med de lokale politikere: Jeg blive ikke overrendt, så tag dog bare og grib fat i os politikere. Det skal I være hjerteligt velkommen til. Foran Odense Rådhus DE USYNLIGEs campingvogn lander sidste gang den 21. marts foran Odenses Rådhus, hvor vi igen byder på en masse musik - big band, rap og korsang og ikke mindst kreative aktiviteter, som man kan være fælles om. Undervisere fra DOF Paarup Aftenskole inviterer Odenses borgere til at male et fælles maleri og samtidig kan man se kunstudstilling på Odens Rådhus med de mange malerier, som aftenskolens elever producerer gennem året. Desuden indbyder vi til en debat med Odenses borgere, foreninger og politikere om sammenhængen mellem kultur, trivsel, sundhed og livskvalitet. Vi hører ofte, at idræt er sundt, men hvilken betydning har det, at borgerne kan gå til kor og musik og udtrykker sig kunstnerisk og kreative fællesskaber? Det er nogle af de spørgemål, som vi håber at besvare i Odense og forhåbentlig få den lokalt forankrede kultur lidt mere frem i rampelyset. Det handler om at synliggøre alle aftenskolens aktiviteters betydning for kursisterne og dermed for Odense Kommune, men også gøre dem opmærksom på, hvad vi måske sparer kommunekassen. Og hvor meget mere vi kunne gøre, hvis vi fik en større ramme! siger Lisbeth Lunding, skoleleder i DOF Paarup Aftenskole. Læs mere på og bliv inspireret! Debat. En campingvogn giver en god, hyggelig stemning. (Foto: Robin Kristiansen) FAKTA: DE USYNLIGE er et samarbejdsprojekt mellem DOF og Amatørernes Kunst og Kultursamråd (AKKS). Projektet udspringer af et fælles ønske om at inspirere kulturog aftenskoleforeningerne til at gå sammen for at øge den politiske bevågenhed på den lokalt forankrede kultur. Projektet er støttet med midler fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. Projektets grundidé var at vise de lokale politikere, hvad kulturen og folkeoplysningen gør og kan. Dette har resulteret i tre events i tre kommuner, hvor DE USYNLIGE i samarbejde med lokale DOF-skoler og amatørforeninger har rykket deres aktiviteter ud af de vante rammer og ind på det lokale bibliotek, vandkulturhus, bymidten eller storcenteret for at synliggøre og diskutere værdien af den lokalt forankrede kultur. DE USYNLIGE udgiver på baggrund af projektets erfaringer 10 bud til den gode dialog mellem amatører, folkeoplysere og kommuner, der kan bruges bredt. De 10 bud bliver formidlet blandt andet via Derved håber vi, at DE USYNLIGE vil skabe nogle redskaber til brug for alle de mange ildsjæle i vores foreninger, så de bliver bedre til at deltage i udviklingen af folkeoplysningen og det lokale kulturliv og bedre til at formidle de mange positive sideeffekter af deres aktiviteter for både lokalsamfundet og på det mere overordnede plan - for civilsamfundet. DOF SPEKTRUM MARTS

20 Portræt af DOF Paarup Aftenskole En aftenskole, der voksede ud af landsbyen Bag en hver stor mand står en kvinde. Det gælder også for mange aftenskoler og i DOF Paarup Aftenskoles tilfælde står der flere stærke kvinder bag udviklingen fra landsbyaftenskole til en af Odenses største. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent DOF Paarup Aftenskole har på lidt over 50 år udviklet sig fra at være en lille, lokal forstadsaftenskole til at være en af de fire store aftenskoler i Odense. Fagene spænder over hele det traditionelle spektrum, men DOF Paarup Aftenskole er ekstra stærk på musik og kor, kreative håndværksfag samt kunstneriske fag. Aftenskolen startede som de fleste andre som en lille forening, der blev administreret fra spisebordet hjemme hos lederen. Anne Kryger var gift med en lærer på Husmandsskolen i Paarup, og hun begyndte at undervise Husmandsskolens piger i syning. Da Anne Kryger kunne meget mere end at undervise i syning, udviklede det sig hurtigt til Paarup Aftenskole, som siden voksede sig større og længere ind mod Odense. Anne Kryger har også sat sit præg på DOF, som hun var med til at stifte tilbage i 1972 og som hun hele to gange har været landsformand for. I dag ledes DOF Paarup Aftenskole af Lisbeth Lunding, som trods sine 15 års ansættelse på kontoret ikke har størst anciennitet. Hendes kollega Hanne Møller Stenner har været ansat siden Men Lisbeth Lunding havde dog langt tidligere aftenskolen inde på livet. Helt tilbage i 1972 begyndte hun som en ung elev til syning hos Anne Kryger. Og da Lisbeth i 1985 startede på håndarbejdsseminariet, hyrede Anne Kryger hende fluks til at undervise i aftenskolen. Så det var med et godt kendskab til hinanden, at Anne Kryger i 2002 overlod lederskabet til Lisbeth Lunding for selv at lade sig pensionere. Det ligger åbenbart i blodet hos skolelederne i denne aftenskole. For Lisbeth sætter også sit præg på DOF, hvor hun sidder i Landsstyrelsen og i Forretningsudvalget. Kontor og undervisning sammen DOF Paarup Aftenskole har sine egne lejede lokaler på Pakhusgården 18 som base. Her har kontoret til huse, og her har de også en stribe undervisningslokaler. Det er skønt at have kontor sammen med undervisningen. Vi møder både undervisere og deltagere og kan følge med i, hvordan det går, siger Lisbeth, der sammen med kollegaen sørger for, at der er frisk kaffe til alle holdene på stedet. Mindst en af de to deltager også i alle skolens foredrag, og der er en del. Igen kan de følge med i skolens aktiviteter og give en hånd med praktikken. De vigtige input Gennem alle årene har samarbejde og netværk været nøgleord for skolens virke. Skolens stærke faglige profiler skyldes tætte samarbejder med forskellige mindre skoler. Således er Musisk Oplysnings Forbunds Odense-afdeling, Odense Husmoderforenings Aftenskole, Kunstskolen Spectra og Gigtforeningens Oplysningskreds i Odense blandt andet blevet en del af DOF Paarup Aftenskole. Vores forskellige samarbejdspartnere giver os rigtig meget retur. Ud over at vi sammen kan lave nye spændende aktiviteter, så hjælper de os til at få øje på ting, vi ellers aldrig vil have opdaget, fortæller Lisbeth Lunding, og fortsætter: Uden de input ville vi hurtigt lukke. Det kan godt være, vi ind imellem får sagt ja til lidt for meget, men det er det hele værd. Også på det politiske plan er Lisbeth meget fokuseret på omverdenen. Hun er formand for kommunens aftenskolesamråd og medlem af folkeoplysningsudvalget. Begge steder bruges til samarbejde og til at vise en fælles front i forhold til kommunen. Skar ind til benet Det faldende tilskud til aftenskoler, som vi har oplevet de seneste mange år, har også sat sit præg på DOF Paarup Aftenskole. Odense Kommune har ligesom de fleste andre af landets kommuner løbende skåret i bevillingen til aftenskoler. Efter i flere regnskaber at have kæmpet for at opretholde en sund økonomi tog de i 2014 en tung beslutning: Vi skar ind til benet, forklarer Lisbeth Lunding. Vi tog alle vores udgifter op til revision og så på, hvor vi kunne spare. Det var en hård tid, for et resultat var blandt andet at afskedige en god og trofast medarbejder gennem 20 år. De opsagde også 400 m2 af deres faste lokaler og gennemgik alle andre ydelser minutiøst for eksempel telefonsystem, forsikringer, annoncering og så videre. Det virkede! Vores økonomi er nu sund og sikret fremover, smiler Lisbeth Lunding, men hun mere end antyder, at det var svært. Og øvelsen er ikke afsluttet. Det hårde arbejde er nu overstået, men vi må ikke hvile på laurbærrene. Nu starter vi forfra. Vi vil løbende indhente nye tilbud på alle de ting, vi køber. For virksomhederne ser ud til at være mere interesserede i at give gode tilbud til nye kunder. Så hvis ikke vi som eksisterende kunder kan få samme tilbud, skifter vi. Elsker sit job Lisbeth Lunding kan efter snart 30 år i folkeoplysningen ikke forestille sig at lave andet: Jeg elsker det. Jeg kan slet ikke lade være. Hun er ikke i tvivl om, at aftenskolen yder et stort bidrag til samfundet: Det er selvfølgelig vigtigt at alle kan udvikle sig i de forskellige fag, men de andre sidegevinster skal vi også huske. For rigtig mange er aftenskolen et meget vigtigt holdepunkt i livet og tilmed et utroligt billigt et. Vi har deltagere, som formodentlig ville optage pladser på betydeligt dyrere institutioner, hvis de ikke havde aftenskolen. Vores gigtramte får livskvalitet og sparer sygehusvæsenet for en masse behandling. Vi betyder så meget for en masse mennesker! 20 DOF SPEKTRUM MARTS 2015

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Gigtskolen - klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse af 11. oktober 2011 og 7. maj 2012

Gigtskolen - klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse af 11. oktober 2011 og 7. maj 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT 05-09-2012 Gigtskolen - klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse af 11. oktober 2011 og 7. maj 2012 1. Klageinstansens

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning Lov om støtte til Folkeoplysning Allerød Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning Lov om støtte til Folkeoplysning Allerød Kommune Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning Lov om støtte til Folkeoplysning Allerød Kommune Vedtaget i Folkeoplysningsudvalget den 2. december 2010, i forbindelse med budget 2011

Læs mere

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Hedensted Kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning.

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Hedensted Kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Hedensted Kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. 1 Formål. Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført august 2015 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk København, 18-06-2014 National vision for folkeoplysningen DFS takker for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til national vision for folkeoplysningen,

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen

Indhold:  Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Aktivitet: Børn bygger i sand Aktivitet: Udstilling af børnekunst

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere