SÆSONPROGRAM 2014/2015

Transkript

1 UNF SÆSONPROGRAM 2014/2015 Hormonforstyrrende kemikalier og mange flere ANDRE FOREDRAG SRP-aften Enzymer Spilteori Syntetisk DNA Evolution STUDIETURE OG WORKSHOPS Cheminova Knogletur Barsebäck Pattedyrsdissektion Ree Park Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense

2 Velkommen til sæson 2014/2015 i UNF Odense Hvordan diagnosticeres kromosomsygdomme? Hvordan udvikler skellettet sig fra spædbarn til olding? Hvad kan du bruge differentialligninger til? Og hvilke udfordringer støder forskerne på, når der skal udvikles robotter med kunstig intelligens? Disse og mange andre spørgsmål findes der en naturvidenskabelige forklaring på, som vi vil finde i sæson 2014/2015 i UNF Odense. I UNF Odense sætter vi fokus på aktuel, relevant og spændende formidling af forskning inden for natur, teknik og sundhed. Dette sker gennem foredrag, studieture og workshops, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på naturvidenskaben og få stillet nysgerrigheden. Vi er stolte over igen i år at kunne byde på et sæsonprogram med både topforskere fra den akademiske verden såvel som repræsentanter fra erhvervslivet. Vores arrangementer er til for dig med en teknisk-, sundheds- og naturvidenskabelig interesse - alle er velkomne. Ydermere kan arrangementerne fungere som supplement eller perspektivering til undervisningen i gymnasiet. På gensyn i UNF Odense Maria Karlsen, formand Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) Odense 2

3 Kom til foredrag! Det er nemt, ukompliceret og hyggeligt. Deltagelse i de foredrag, workshops og studieture, som findes i dette sæsonprogram, kræver medlemskab af UNF eller adgang gennem en rabatordning. Arrangementerne afholdes typisk på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Nærmere detaljer fremgår under det enkelte arrangement i dette hæfte og på hjemmesiden På hjemmesiden finder du desuden anvisninger om, hvordan du finder vej til vores arrangementer. Ny medlemsstruktur! UNF Odense har fået ny medlemsstruktur fra juli Ændringen indebærer, at der kun findes én type medlemskab af UNF Odense; det personlige medlemskab. Gymnasieelever indskrives således ikke længere som medlem, men gives adgang til foredrag mod forevisning af studiekort, såfremt gymnasiet har købt adgang gennem en rabatordning. Personligt medlemskab koster 75 kr. og oprettes ved indskrivning til et arrangement. Læs mere i afsnittet Medlemskab. Ved indmeldelse i foreningen får du et medlemskort, som giver adgang til alle vores arrangementer i det igangværende og næstfølgende halvår. Bemærk at enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd. Om UNF Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense er en forening af unge frivillige, overvejende universitetsstuderende, der arbejder for at udbrede kendskabet og interessen for: - Naturvidenskab og matematik - Sundhedsvidenskab og medicin - Ingeniørvidenskab og teknik Den primære målgruppe er elever fra gymnasiale uddannelser; men alle interesserede, unge såvel som gamle, er meget velkomne til UNF Odenses arrangementer. Foredragene i programmet er en god blanding af de mange spændende grene af videnskaberne, og det faglige niveau er tilpasset ungdomsuddannelserne, så alle kan følge med. Vi takker Tak til alle foredragsholderne for deres velvilje overfor UNF Odense. Endvidere skylder vi Syddansk Universitet en stor tak for at stille lokaler til rådighed. Også tak til Det Naturvidenskabelige, Det Tekniske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for moralsk og økonomisk opbakning. Sidst, men ikke mindst, tak til alle vores sponsorer, der bidrager til foreningens virke. 3

4 Flagermusetur Tirsdag, 9. september 2014, kl Ved professor Annemarie Surlykke, Biologisk Institut, SDU Flagermus flyver om natten i mørke, derfor er de svære at opdage. Det er nok grunden til, at få personer er klar over, hvor almindelige flagermus egentlig er både i Danmark og i verden generelt. Flagermus kan flyve i mørke, fordi de kan orientere sig ved hjælp af lyd: et ekkolodsystem, hvor de sender korte skrig ud i luften og lytter efter de ekkoer, der kommer tilbage fra omgivelser og fra insekter. Disse skrig er så høje toner, at mennesker ikke kan høre dem. På turen benyttes flagermusdetektorer, der transformerer skrigene til lyde, mennesker kan høre, og vi vil opdage, hvor ofte de skriger. I Danmark har vi arter af flagermus, der alle lever af insekter. De er i dvale om vinteren, men aktive hele sommeren, hvor de ikke alene skal fange nok mad til selv at overleve næste vinter, men også til at fodre ungerne, der fødes omkring maj-juni, og skal kunne klare sig selv inden efteråret er slut. Derfor er man sikker på at se jagende flagermus hele sommeren, hvis ikke det regner kraftigt. Om sommeren bor flagermusene i sommerkolonier, der gerne ligger i gamle huse eller træer. Derfor er gamle parker, også inde i byerne, rigtig gode flagermussteder. Ved Skovsøen er der gode muligheder for at se tre-fire arter: Vandflagermus, dværgflagermus, sydflagermus og brunflagermus. De er forskellige i størrelse. Brunflagermus er størst (ca. 40g) og dværgflagermus mindst (ca. 5g), og de jager insekter forskellige steder: i fri luft, tæt ved træer og buske eller over vand. Man kan også (ved hjælp af flagermusdetektorerne) høre forskelle på deres ekkolokaliseringsskrig, så det vil være muligt at afgøre, hvilke arter vi ser. Vi vil også medbringe stærke lygter, så vi kan se flagermusene. Tilmeldingsfrist: 7. september på odense.unf.dk Egenbetaling: Gratis, men kræver personligt medlemskab Mødested: Skovsøen ved Fruens Bøge. Parkeringsplads ved rundkørslen. som 4

5 Tvillingeforskning og tvillingestatistik Torsdag, 11. september 2014, kl , aud. U46, SDU Ved postdoc. Sören Möller, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, SDU Det Danske Tvillingregister er verdens ældste register over tvillinger og et af de mest komplette. Det indeholder nu omkring danske tvillingepar, født mellem 1870 og i dag. Tvillingeregistre kan bruges i medicinsk epidemiologisk forskning, specielt med henblik på at bestemmme geners og miljøs indflydelse på bestemte sygdomme og egenskaber. På trods af de sidste års store fremskridt i kortlæggelsen af det menneskelige genom, kan der stadig opnås ekstra viden ved at sammenholde tvillingedata med genetiske undersøgelser. Foredraget vil komme ind på, hvilke undersøgelser der er mulige ved hjælp af tvillingeregistre, hvilke statistiske metoder der anvendes for at analysere data fra registret såvel som konkrete eksempler på, hvordan data fra de nordiske tvillingeregistre er blevet brugt til at undersøge arveligheden af forskellige kræftformer. Videnskabsteori Forskningens filosofiske forudsætninger Torsdag, 18. september 2014, kl , aud. U46, SDU Ved mag.art. Bent Raymond Jørgensen, Center for Kvanteprotein, DTU Traditionelt tager empirisk anlagte forskere ofte afstand til enhver tale om filosofiske elementers relevans for deres praktiske arbejde. Men systematisk og seriøs forskning kan ikke foretages forudsætningsløst på grund af den fysiske virkeligheds egenskaber: Der er ingen lige vej fra empiriske data og logiske teorier til forskning, og videre fra forskning til fornyelse, fremgang og faktura! Hvilken rolle spiller erkendelsesteoretiske og videnskabsteoretiske betragtninger, diverse videnskabelige metoder, forenklede modeller samt fortolkninger af fakta for forskningens resultater? Når forskerne arbejder systematisk og seriøst på at finde sandheden, hvorfor kommer de så til forskellige resultater? Er Holger Bechs superstrenge egentlige elementarpartikler, eller er de bygget op af noget mindre? Og er naturlovene blot menneskeskabte konstruktioner for at forstå de sammenhænge, som naturen empirisk stillet os overfor? Måske skal vi, som Einstein, undre os over, hvordan vi er så fint indrettet til at opfinde eller opdage virkeligheden, for at vi ved mere end nogensinde, det kan ingen betvivle. mlk jsl 5

6 plr Dyremodeller for Alzheimers sygdom Torsdag, 25. september 2014, kl , aud. U46, SDU Ved forsker og dyrlæge, Aage Kristian Olsen Alstrup, PET- Centeret, Aarhus Universitetshospital Alzheimers sygdom er den mest almindelige demenssygdom, og sygdommen er i stigning i disse år. Desværre er der i dag ingen mulighed for at stoppe sygdomsudviklingen, men kun at bremse symptomerne i ½-2 år, før de vil forværres og i løbet af nogle år medfører døden. Der er derfor brug for gode dyremodeller, som kan bruges til at få mere indsigt i sygdommen og til at teste ny medicin på. Imidlertid er det ikke ligetil at finde gode modeller, da dyr ikke udvikler Alzheimers sygdom på samme måde som mennesker. Man har derfor indsat gener fra mennesker med arvelige former for Alzheimers sygdom i mus, så musene med alderen udvikler en sygdom, der minder om Alzheimers sygdom. Der er brug for modeller i såvel små som store forsøgsdyr. Der er bl.a. undersøgt klonede grise, og der er kigget på gamle demente hunde, som har en form for Alzheimers, der ligner den tidlige tilstand hos mennesker, men som dog også afviger på en række punkter. Uorganisk stofidentifikation Workshop Lørdag, 27. september 2014, kl , aud. U46, SDU Ved stud.scient. Natasja Find Jørgensen og Maria Lyngby Karlsen, Institut for fysik, kemi og farmaci, SDU Hvad slog manden ihjel? Med hvilket stof blev kvinden forgiftet? Disse og mange andre spørgsmål vil blive stillet, og vi finder sammen svarene når UNF afholder denne workshop, som beskæftiger sig med uorganisk stofidentifikation. Workshoppen vil blive indledt med en teoretisk gennemgang om på hvilke måder det er muligt at identificere uorganiske stoffer. Hernæst går vi i laboratoriet, og træder i CSI s fodspor for at løse cases med mordgåder og kriminalsager. Der vil undervejs blive serveret et let måltid. Bemærk: Kræver tilmelding på odense.unf.dk og personligt medlemskab. mlk 6

7 VÆLG NATURVIDENSKAB FORDI DU BRÆNDER FOR DET Du får en moderne naturvidenskabelig uddannelse, hvor du kommer dybt ned i dit fag. Du vil opleve de andre naturvidenskabelige fagområders bidrag til netop dit fag Du vil få mulighed for at indgå i forskningsteams i løbet af uddannelsen Du vil allerede i løbet af førsteåret selv prøve kræfter med forskningsprojekter Du vil opleve et tæt og sammenhængende studie- og forskningsmiljø Lidenskab for videnskab

8 Alkohol og tømmermænd Torsdag, 2. oktober 2014, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Bjarne Jochimsen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU Alkohol (ethanol) dannes ved naturlige gæringsprocesser og er et accepteret rusmiddel i de fleste kulturer. De fleste af os kender nok til de effekter, som indtagelse af alkohol kan have. Vi optager alkohol gennem maven og tarmen, hvorfra den føres til hjernen, som påvirkes, så vi bliver mere frigjorte. Den fremkaldte rus varer ikke ved, da vores krop er i stand til at nedbryde alkohol. Aktørerne i denne nedbrydningsproces findes i leveren og udgøres af enzymerne alkohol dehydrogenase og acetaldehyd dehydrogenase, som sammen omdanner alkohol til acetat, der omsættes i den normale levermetabolisme. Enzymer er for små til at de kan studeres i et mikroskop, men man kan få et billede af, hvordan de ser ud, ved at udsætte proteinkrystaller for røntgenstråling. Vi vil også se på, hvorfor der er forskel på, hvordan personer reagerer på alkohol. Til slut kan vi diskutere jeres erfaringer/oplevelser med alkohol. hej Fra byg til færdigt øl i teori og praksis Studietur Lørdag, 4. oktober 2014, kl Rundvisning ved brygmester Claes Fuglsang Vi får en rundvisning på Fuglsang Maltfabrik og Bryggeri i Haderslev, hvor familien Fuglsang har produceret øl og malt siden Der svares på spørgsmål som: hvad er råvare- og proceskravene for at lave forskellige slags malt til forskellige øl og fx også malt til Whisky? Hvordan fremstilles malt til forskellige øltyper/markeder som fx Japan, Danmark og Tyskland? Hvilke biokemiske processer foregår i den enkelte maltkerne under maltningen, startende fra iblødsætningen af byggen over spiringen til tørringen (kølningen) af den færdig malt. I bryggeriet gennemgås forarbejdningen af malten i bryghuset, og brug af råfrugt. Hvilken indflydelse har gærtyperne, temperaturføringen under gæringen osv. på den færdige øl. Vi ser laboratoriet med en kort gennemgang af de grundlæggende øl- og maltanalyser. Der sluttes af med en ølsmagning af et udvalg af øltyper af egen produktion, samt lidt mad. mlk 8 Tilmeldingsfrist: 1. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: 100 kr., og kræver personligt medlemskab Mødested: Parkeringsplads ved svømmehallen, SDU Odense M

9 Nuklearmedicin Studietur Tirsdag, 7. oktober 2014, kl Ved hospitalsfysikere Svend Hvidsten, Claus Johannsen, Helge Thisgaard og læge Henrik Petersen, Nuklearmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital Nuklearmedicin er en medicinsk disciplin, som bruger radioaktive isotoper til diagnose og behandling af sygdomme. Forud for de nuklearmedicinske procedurer er en kemisk binding af den radioaktive isotop til et stof, der selv via blodet kan finde frem til sygdomsprocesser i patienten. I diagnostikken udnytter man den gennemtrængende stråling, som kommer fra det radioaktive henfald til at spore og påvise sygdomme i patienterne. Strålingen opfanges af specielle kameraer og scannere, der bruges til at lave billeder af sygdommens udbredelse i patienten. Til behandling af sygdomme benyttes typisk andre radioaktive isotoper, der udsender kortrækkende partikelstråling. Det radioaktive stof sætter sig i de syge områder i patienten, og partikelstrålingen ødelægger så de syge celler. Vi vil gennemgå de forskellige metoder til at producere radioaktive lægemidler samt de forskellige billeddannende systemer til diagnostisk brug og komme med eksempler på patientundersøgelser. Derefter vil vi gennemgå kræftbehandling med radioaktive stoffer, der inden for de seneste år har vist lovende resultater. Vi vil afslutte med en rundvisning på PET-centret og Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital. Tilmeldingsfrist: 4. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: Gratis, men kræver personligt medlemskab Mødested: Ved indgangen til patienthotellet, OUH. hsm 9

10 Sundhed fra celle til Samfund SundhedSuddannelSer Drømmer du om at beskæftige dig med krop og sundhed? Syddansk Universitet byder på et væld af studier inden for sundhedsvidenskab med masser af forskellige indfaldsvinkler og karrieremuligheder. Sundhedsuddannelser på Syddansk Universitet: medicin > audiologi > logopædi > audiologopædi > biomedicin > Lægemiddelvidenskab > Klinisk farmaci> folkesundhedsvidenskab > idræt og sundhed > klinisk biomekanik > sundhedsfaglig kandidatuddannelse > læs mere på sdu.dk

11 Radiologi - et kig ind i kroppen Torsdag, 9. oktober 2014, kl , aud. U46, SDU Ved 1. reservelæger Charlotte Riis Trampedach og Thomas Vejborg, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital og Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Hvad er en CT-scanner? Hvordan virker den? Hvem bliver scannet? Hvad kan radiologer se på scanningen? Hvad laver radiografer? Når folk kommer ud for et alvorligt trafikuheld eller falder ned fra 5. sal bliver de CT-scannet. Har man svære mavesmerter, vil en forklaring ofte kunne findes ved en CT-scanning. Ved udredning af kræft vil næsten alle blive CT-scannet. En blodprop i lungen eller hjernen kan også ses på CT-scanninger. Kort sagt mange diagnoser bliver stillet på baggrund af en CT-scanning. Kom og hør om røntgenstråler og CT-scanning, lær lidt anatomi og bliv klogere på diagnostik af en masse sygdomme. Cheminova Studietur Mandag, 13. oktober 2014, kl Cheminova udvikler og producerer plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres globalt under egne varemærker. Landmænd over hele verden bruger Cheminovas produkter til at beskytte deres afgrøder mod ukrudt og angreb af insekter og svampesygdomme. Kemisk plantebeskyttelse er med til at øge udbyttet fra landbruget og dermed sikre produktionen af fødevarer, dyrefoder, plantefibre og biobrændsel. Cheminova har hovedkvarter i Danmark, produktionsanlæg i Danmark og Indien, og datterselskaber i de vigtigste landbrugsmarkeder. phs Tilmeldingsfrist: 5. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: Gratis, men kræver personligt medlemskab Mødested: Parkeringsplads ved svømmehallen, SDU Odense M. mlk 11

12 mbha SRP-aften Workshop Tirsdag, 21. oktober 2014, kl , aud. U46, SDU SRP-aftenen er din store chance for at blive helt klar til at skrive din store afsluttende opgave. Aftenen indledes med et oplæg om litteratursøgning på biblioteket på Syddansk Universitet af Tonny Hornbæk. Her vil du få indsigt i de muligheder universitetsbiblioteket byder på. Resten af aftenen vil være delt op i tre dele, så du kan blive afklaret med lige præcis det, du mangler. Hos den første post vil du få mulighed for at stille faglige spørgsmål omkring dit emne. Det kan både være overordnede spørgsmål til emnet, men dybere spørgsmål er også velkomne. Vi har kompetente personer indenfor fagene: matematik, kemi, biologi, fysik, medicin, robotteknologi og biomedicin. Hos den næste post vil du kunne stille spørgsmål til bl.a. studerende, som har lavet en SRP. Her kan du eksempelvis få svar på Hvordan de begyndte på opgaven?, Hvilke formelle ting er der egentlig til en SRP? og Hvordan skriver man egentlig en god opgave?. Desuden er der en sidste post, hvor du kan se frugten af det hårde arbejde med eksempler på studieretningsprojekter. Vi håber, at du føler dig styrket og parat til at skrive dit studieretningsprojekt, når arrangementet sluttes ved 21-tiden. Menneskets præstationsevne og muskelfysiologi Torsdag, 23. oktober 2014, kl , aud. U45, SDU Ved forskningsleder Niels Ørtenblad, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Menneskets har en fantastisk evne til fysisk præstation. Det gælder både ved længerevarende arbejde, som langt løb og cykling, samt ved kort intenst arbejde, som ved sprint og vægtløftning. Foredraget vil give en basal introduktion til musklens funktion og hvilke faktorer der er bestemmende for vores præstationsevne og træningseffekten på musklerne. Jeg vil under foredraget fortælle om den nyeste videnskabelige viden om muskelfunktion og fysisk træning og inddrage nogle af de projekter og forsøg vi laver med muskelfibre, samt eliteidrætsudøvere. Du vil under foredraget have mulighed for, at spørge ind til de berørte emner i foredraget. mlk 12

13 21 ingeniøruddannelser ingeniører opfinder og designer fx energirigtige huse og intelligent træningsudstyr Civilingeniør Energiteknologi Fysik og Teknologi Innovation and Business Kemi og Bioteknologi Lærings- og Oplevelsesteknologi Mekatronik/Mechatronics Product Development and Innovation Robotteknologi Software Engineering Velfærdsteknologi Miljøteknologi (kandidat) Konstruktionsteknik (kandidat) diplomingeniør Bygningsteknik Elektroteknik Global Management and Manufacturing Informations- og kommunikationsteknologi (It) Integreret Design Interaction Design Kemiteknik Maskinteknik Mekatronik/Mechatronics Produktionsteknik Stærkstrømsteknik Ingeniører opfinder og designer den nyeste teknologi til renere energi, sundere fødevarer, intelligente huse og miljøvenlige el-biler. Bliv fx projektleder, forsker eller udvikler. Færdig på 3,5 eller 5 år. Startløn ,-. Ledighed kun 3,0% (Gennemsnit for ingeniører fra IDA og AC). Bliv studerende for en dag Afprøv ingeniørstudiet, før du bestemmer dig. Ring til os på tlf eller send en mail til brobygning@tek.sdu.dk. Læs mere på Scan QR-koden og se film fra alle ingeniøruddannelserne. INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ

14 Svampetur Studietur Lørdag, 25. oktober 2014, kl Ved repræsentant, Klaus Sørensen, Foreningen til Svampekundskabens Fremme Svampene adskiller sig bl.a. fra planterne ved, at de ikke har nogen fotosyntese. De hører til de såkaldt heterotrofe organismer og må, i modsætning til planterne, optage deres næring i færdig form, ligesom dyr og mennesker. Svampe er såkaldte frugtlegemer og udspringer fra den egentlige svamp, myceliet, som er et trådet væv, der oftest er gemt. I naturen har svampe stor betydning som nedbrydere af dødt organisk materiale. Desuden har mange svampe et symbioseforhold med træer og andre planter. Myceliet sender hyfetråde ind i plantens rødder, og de udveksler næringsstoffer med hinanden. På turen vil vi gennemgå de arter, vi finder for spiselighed og giftighed. csj Tilmeldingsfrist: 20. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: Gratis, men kræver personligt medlemskab Mødested: Ved stationen i Fruens Bøge Enzymer Torsdag, 30. oktober 2014, kl aud. U46, SDU Ved ph.d.-studerende, Sabrina Brøner, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU Man hører mange gange i vores dagligdag om enzymerne i vores vaskepulver og sæber, men vidste du, at enzymer for eksempel også bruges i fremstillingen af brød, ost, vin og øl? Enzymer er utroligt vigtige for os og vores dagligdag og uden dem, ville hverdagen være noget mere besværlig. Men enzymer er ikke kun noget, der findes omkring os - inde i dig findes der også et utal af enzymer, som er med til at holde dig i gang. Ja, uden enzymerne i kroppen ville du faktisk ikke kunne leve! Så hvordan laver kroppen disse enzymer, og hvordan de egentligt virker. Hvis du vil lære mere om, hvordan kroppens enzymer arbejder og fungerer, og hvis du vil vide mere om, hvad der sker, når man har en sygdom, der gør, at et enzym ikke virker optimalt, så kom og lyt med. Billedet viser DNA polymerase, der er det enzym, som kopierer vores gener, hver gang én celle deler sig til to nye identiske celler. csj 14

15 Randers Regnskov Studietur Lørdag, 1. november 2014, kl Randers Regnskov er en zoo ulig nogen anden i Danmark. Her færdes man i kupler, der med planter og dyr svarer til en regnskov i henholdsvist Afrika, Asien og Sydamerika. I år 2012 flyttede en Kommodovaran ind i Asien-kuplen for første gang i Danmark.Vi kommer til regnskoven ved middagstid, og har her nogle timer til at se os omkring på egen hånd. Kl. 17 lukker regnskoven, men vi bliver, sammen med vores guider, til en guided tur med fortællinger om stedet, dyrene, deres avlsprojekter, og hvad vi ellers finder spændende. Der vil være mulighed for at købe mad på stedet, eller spise medbragt mad i løbet af dagen. Tilmeldingsfrist: 24. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: 100 kr., og kræver personligt medlemskab Mødested: Dannebrogsgade (Bag banegården), Odense C Knogletur Studietur Tirsdag, 4. november 2014, kl Ved lektor Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut - ADBOU, SDU For de fleste er et skelet en samling knogler og et kranium. På Antropologisk Afdeling vil du se, at der er lige så meget forskel på mennesker, når de er døde, som i levende live. Vi begynder med skelettets udvikling fra spædbarn til olding. Du vil få skeletter at se, som har lidt af spedalskhed, tuberkulose, syfilis og af mystiske i dag ukendte sygdomme. Skeletter indgår ikke sjældent i retsmedicinske sammenhænge, så det er vigtigt at kunne sige så meget som muligt ud fra de efterladte knogler. Vi begynder med alder og køn, og så går vi videre med at se på de ting, der gør hvert enkelt skelet unikt og nogle gange bliver et vigtigt bevis i en kriminalsag. Skeletsamlingen i Odense rummer rester af omkring mennesker de fleste af dem fra middelalderen - en tid, hvor man ikke skrev noget ned om almindelige mennesker. Så knoglerne er vores eneste kilde til, hvordan det var at være jeres forfædre for 20 generationer siden. Der vil blive mulighed for selv at undersøge nogle udvalgte skeletter. csj Tilmeldingsfrist: 1. november på odense.unf.dk Egenbetaling: Gratis, men kræver personligt medlemskab Mødested: Lucernemarken 20, 5260 Odense S. 15

16 Atomkraft i det 21. århundrede Torsdag, 6. november 2014, kl aud. U46, SDU Ved ph.d. og repræsentant, Kaspar Hewitt Klenø, Reel Energi Oplysning (REO) Atomkraft er for tiden meget omdiskuteret som et led i kampen mod klimaforandringer, da det ikke udleder CO2. Atomkraft dækker i dag ca. 11 % af verdens elektricitetsforbrug, og foredraget vil belyse, hvorvidt atomkraft kunne være en potentiel løsning på verdens energibehov uden CO2-udledning, og hvad konsekvenserne ville være af dette. Foredraget vil gennemgå den basale fysik bag kernefission, og hvordan et atomkraftværk virker. Derudover vil formeringsreaktorer blive gennemgået, med særlig fokus på thoriumreaktorer, samt sikkerhed ved atomkraftværker og håndtering af radioaktivt affald. phs Kromosomsygdomme hos mennesket Torsdag, 13. november 2014, kl aud. U46, SDU Ved overlæge Christina Fagerberg, OUH og molekylærbiolog Charlotte Brasch-Andersen, SDU Teknologien til diagnostik af genetiske sygdomme har udviklet sig hastigt inden for de sidste 10 år, og man kan nu se ændringer i arvemassen, som man kun kunne drømme om for år tilbage. Genetiske sygdomme omfatter ændringer på forskellige niveauer i arvemassen fra kromosomer til ændring af en enkelt byggesten i et gen. Kromosomsygdomme kan skyldes ændringer i antallet af kromosomer eller strukturen af kromosomer. Nogle kromosomsygdomme skyldes endda, at to kromosomer i et kromosompar stammer fra den samme forælder i stedet for fra hver sin forælder. Selv om vores viden på området øges hele tiden, er der stadig oceaner af ubesvarede spørgsmål omkring sygdomsmekanismer. Der vil blive fortalt om de nyere teknologier til diagnostik af kromosomsygdomme samt givet eksempler på kromosomale syndromer. nkr 16

17 Barsebäck Studietur Lørdag, 15. november 2014, kl Kunne du godt tænke dig at se, hvordan man producerer kernekraft? Kom med UNF over Øresundsbroen til det kendte atomkraftværk Barsebäck - 20 kilometer fra København. Da Barsebäck er under nedlukning, er det en sjælden mulighed for at komme tæt på, og se hvordan de vigtigste dele af atomkraftværket fungerer. Vi skal blandet se reaktorhallen, turbinerne og kondensatoren, som normalt er lukkede områder på et atomkraftværk i aktiv drift. UNF arrangerer bustur til atomkraftværket, hvor der vil være rundvisning på værket og et besøg hos Barsebäcks infocenter. UNF betaler det meste af arrangementet, men der vil dog være et deltagergebyr på 100 kr. Bemærk at UNF holder et foredrag om atomkraftværker torsdag d. 6. november - ugen før udflugten. Man kan med fordel deltage i begge arrangementer, men det er ikke et krav for at tage med på turen. Vigtig info: Af hensyn til værkets sikkerhed, skal alle tilmeldte medbringe gyldigt billed-id som pas eller kørekort samt oplyse deres fulde CPR-nummer, når de melder sig til turen. Deltagere på turen skal være mindst 14 år. Patienter, der modtager behandling med radioaktive stoffer, skal kontakte UNF før tilmelding. Turen kræver normalt helbred og fuld bevægelighed. Er du i tvivl, så kontakt UNF Odense. Det er ikke tilladt at tage billeder under turen. Tilmeldingsfrist: 31. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: 100 kr., og kræver personligt medlemskab Mødested: Parkeringsplads ved svømmehallen, SDU, Odense M. phs 17

18 The International Space Station Off the Earth, For the Earth Onsdag, 19. november 2014, kl , aud. U45, SDU Ved NASA ISS Payload Safety Engineer Ravi N. Margasahayam, NASA Kennedy Space Center In 2015, for the first time, a Danish astronaut is going on a mission to the International Space Station (ISS). The announcement made headlines all over Denmark, mainly because astronauts are a symbol of the nation s desire to explore off the Earth and the ability to drive research, technology, and innovation for the Earth. Space exploration by its very essence implies sounds of roaring rockets, dare-devil astronauts and the mysterious space that lies beyond our planet Earth. With the construction of ISS now complete, NASA and the international partners have focused their attention on scientific research to improve life down on Earth. Meanwhile, NASA is preparing for future missions that will send humans farther into the solar system than ever possible before. The lecture will provide an overview of how ISS was built and supported, how the crew lives and works in space, and highlight research facilities and types of experiments conducted on ISS. Earth right now, is the focus. The presentation will be interspersed with tidbits and anecdotes from real-life experiences of astronauts, during, and after their trip. Ravi Margasahayam, eller Ravi, som alle blot kalder ham, har arbejdet for NASA i 25 år og kommer oprindeligt fra Indien. Under NASAs rumfærgeprogram var han ansvarlig for det sidste, kritiske skridt inden hver affyring, hvor rumfærgen monteret på løfteraketter og brændstoftank blev transporteret ud til affyringsplatformen og klargjort til nedtælling. I dag leder han det panel ved Kennedy Space Center (KSC), som sikkerhedsgodkender alt udstyr, der opsendes til Den Internationale Rumstation. Samtidigt er han NASAs førende ekspert i støj og vibrationer i forbindelse med raketopsendelser. Ravi er en kendt og dygtig formidler. Han har rejst verden rundt i over 25 lande som KSC s uofficielle rum-ambassadør. Det er tredje gang, Ravi gæster Danmark senest i 2009 i forbindelse med UNF Astro Camp. Tilmeldingsfrist: 18. oktober på odense.unf.dk Entré: Gratis for alle Bemærk: Foredrag på engelsk mlk 18

19 Komplekse tal Torsdag, 20. november 2014, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Steen Thorbjørnsen, Institut for Matematiske fag, AU De komplekse tal kan betragtes som det sidste trin i udviklingen De komplekse tal kan af betragtes talsystemerne: som det sidste trin i udviklingen af talsystemerne: de naturlige tal de hele tal de rationale tal de reelle tal de komplekse tal. Udviklingen af talsystemerne er til dels sket som en konsekvens af behovet for at kunne løse mere og mere generelle typer af ligninger. Således kan ligningen x 2 2 = 0 ikke løses inden for de rationale tal, mens den har løsningerne ± 2 inden for de reelle tal. Tilsvarende giver indførelsen af de komplekse tal mulighed for at løse ligningen x = 0, der som bekendt ikke kan løses inden for de reelle tal. Faktisk har ethvert n te grads polynomium præcis n rødder indenfor de komplekse tal (dog kan der være tale om dobbeltrødder, tripelrødder osv.). At kunne løse polynomiumsligninger har stor betydning i mange matematiske sammenhænge, f.eks. ved løsning af differentialligninger og bestemmelse af egenværdier. Differentialligninger Torsdag, 27. november 2014, kl , aud. U46, SDU Ved post.doc. Henrik Skov Midtiby, Mærsk McKinney Møller Instituttet, SDU Hvordan vokser planter og dyrepopulationer i naturen? Hvordan henfalder radioaktivt materiale? Hvordan hænger el-kabler og hængebroer? Og hvordan kan man bruge differentialligninger til at se på hastigheden af kemiske reaktioner? Dette er blot nogle af de spørgsmål, aftenens foredrag vil belyse. Differentialligninger er et uovertruffent værktøj, når man ønsker at forudsige, hvordan ting ændres over tid. Ved at beskrive hvordan et system ændres her og nu og derefter løse den fremkomne differentialligning, kan vi se frem i tiden og finde ud af, hvordan systemet ændres over længere tidsperioder. I foredraget vil vi se på anvendelsesorienterede eksempler af differentialligninger, hvordan de er opstillet, og hvad deres løsninger fortæller om verden omkring os. nfj phs 19

20 Rum, tid og Einstein Torsdag, 4. december 2014, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Thomas Aaby Ryttov, CP3 - Origins, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU Hver gang jeg tænker på Einsteins specielle og generelle relativitetsteori, bliver jeg dybt fascineret, og jeg undres over, hvor meget vores hverdagsbillede af virkeligheden egentlig slår fejl. At tidens gang og længder og afstande ikke er de samme for os alle, tvillingeparadokset, at rum og tid krummer, eksistensen af sorte huller, tyngdekraftsbølger, frame dragging, ormehuller og at universet, rum og tid må have haft en begyndelse er alle konsekvenser af relativitetsteorien. Jeg vil fortælle om hvorfor det nødvendigvis må være sådan, og at vi i vores hverdagsopfattelse af rum og tid bliver snydt ud over alle grænser. phs KVANT Få rabat på KVANT KVANT tilbyder alle medlemmer af UNF abonnement for kun 125 kr (normalpris:180kr). KVANT er et tidsskrift for fysik, geofysik og astronomi, der udkommer 4 gange om året. Artiklerne skrives af forskere og vil ofte kunne læses med udbytte af gymnasieelever og studerende. KVANT indeholder desuden sektioner med nyheder, opgaver og aktuelle bøger, og det er medlemsblad for en række foreninger. Du kan tegne abonnement på Opgiv venligst hvilken halvsæson du er meldt ind i, så du får rabatten. 20