Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi"

Transkript

1 Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca pr. år i DK, hyppigst hos ældre, undtaget Hodgkin og ALL, der er hyppigst hos børn og unge. Undertyper klassifikation: inddeles i 3 hovedgrupper og en lang række undergrupper. De 3 hovedgrupper er: 1. Hodgkin lymfom 2. B-celle lymfom/leukæmi 3. T-celle lymfom/leukæmi Præsentation/klinik: Kan debutere i mange organsystemer og inddeles ofte i 3 kliniske undergrupper efter lokalisationen på diagnosetidspunktet. 1. lymfocytær leukæmi, infiltrater i blod og knoglemarv 2. nodale maligne lymfomer, infiltrater i lymfeknuder, milt eller andre lymfatiske organer 3. ekstranodale maligne lymfomer, infiltrater udenfor marv og lymfatiske organer, eksempelvis mavetarmkanal, lunger, mamma, thyreoidea, CNS, hud, gonader Symptomer afhænger af lokalisation. Ved infiltrater i marven ses tegn på marvfortrængning (anæmi, leukopeni, trombocytopeni), ved infiltrater i lymfeknuder eller milt ses lymfadenopathi eller splenomegali, ved infiltrater i andre organer kan ses eksempelvis hudtumorer, tumorer i CNS, ulcussymptomer (ved lymfomer i ventriklen) etc. Forløb/prognose: afhænger primært af den histologiske undertype og af sygdomsudbredningen (stadiet) på diagnosetidspunktet. Man skelner ofte mellem 3 undergrupper. 1. indolente med et langvarigt forløb (eks. CLL, follikulært lymfom) 2. aggressive med et hurtigt forløb (eks. diffust storcellet B-celle lymfom) 3. meget aggressive med et hyperakut forløb (eks. ALL, Burkilt lymfom). De vigtigste undertyper af malignt lymfom/lymfocytær leukæmi (efter WHO klassifikationen) Hodgkin lymfom 1. lymfocyte predominance 2. nodulær sclerose 3. mixed cellularity 4. lymphocyte depletion B-celle lymfom/leukæmi 1. Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)/lymfoblastlymfom 2. Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)/småcellet lymfocytært lymfom 3. Follikulært lymfom 4. Diffust storcellet B-celle lymfom 5. Burkitt lymfom 6. Lymfoplasmacytoidt lymfom (mb. Waldenström) 7. Myelomatose T-celle lymfom/leukæmi En lang række undertyper (se lærebøgerne), de fleste er sjældne, aggressive og vanskelige at diagnosticere og klassificere. manan.dk - Side 1 af 5 -

2 Hodgkin lymfom Hodgkin lymfom er defineret ved forekomsten af et blandet infiltrat bestående af neoplastiske Hodgkin- og Reed-Sternberg-celler (HRS) sammen med benigne betændelsesceller i form af små lymfocytter, granulocytter, plasmaceller og makrofager. Sygdommen har navn efter Thomas Hodgkin, der beskrev tilstanden i RScellerne blev beskrevet 70 år senere af Carl Sternberg og Dorothy Reed. 120 tilfælde årligt, bimodal aldersfordeling, overvægt af mænd i forhold til kvinder (1,5:1). Histologisk inddeling Inddeles efter WHO-klassifikationen (2001) i følgende undertyper afhængig af mængden og arten af neoplastiske og reaktive elementer: 1. Lymphocyte predominance (10%) 2. Klassisk Hodgkin a) Nodulær sklerose (60%) b) Mixed cellularity (20%) c) Lymfocyt-rig klassisk Hodgkin (<5%) d) Lymphocyte depletion (<5%) Lymfocyte predominance Ved lymphocyte predominance ses nodulære infiltrater, der er domineret af benigne betændelsesceller i form af små lymfocytter og makrofager. Imellem de benigne celler ses spredte HRS-celler af popkorn-celle typen. Popkorn-celler er mindre end klassiske HRS-celler, og har en anderledes kernestruktur med polyloberede, uregelmæssige cellekerner med mindre, mere diskrete nukleoler end i de klassiske varianter. Nodulær sklerose Ved nodulær sklerose ses fibrose af kapslen og fibrøs opsplitning af parenkymet i større og mindre noduli. Noduli består af en blanding af celletyper med reaktive celler, HRS-celler og HRS-cellevarianter, herunder lakunarceller, der i histologiske snit ligger i små hulrum, som ligner lakuner (heraf navnet). Mixed cellularity Ved mixed cellularity ses diffuse infiltrater bestående af talrige reaktive celler og mange klassiske HRS-celler. Hodgkins lymfom viser sig ved forstørrede lymfeknuder i en eller flere regioner, ofte på hals og i mediastinum, men lymfeknuder i andre gebeter kan også være involveret, fx aksil, inguin, abdomen og retroperitoneum. Der er ofte infiltrater i milten, og i mere fremskredne tilfælde også i andre organer, fx lever, knoglemarv og lunger. Infiltrater i ekstranodale organer er sjældne og optræder kun ved avanceret sygdom. Sygdommen kan ledsages af almensymptomer, såkaldte B-symptomer, i form af træthed, feber, vægttab og svedtendens. B-symptomer ses fortrinsvis ved avanceret sygdom og er et dårligt prognostisk tegn. Prognosen er herudover primært bestemt af sygdomsudbredningen (stadiet) på diagnosetidspunktet. Prognosen er god i de tidlige stadier med en 5-års overlevelse på mere end 80% hos patienter i stadium 1 og 2 uden almensymptomer. Hos patienter med almensymptomer og/eller mere fremskreden sygdom er prognosen ringere. Den histologiske subtype har også en vis prognostisk betydning. Prognosen er god ved lymphocyte predominance, ringe ved lymphocyte depletion og middel ved de øvrige subtyper. B-celle akut lymfoblastær leukæmi (B-ALL) og lymfoblastlymfom (B-LB) B-ALL og B-LB er klonale sygdomme, der udgår fra lymfoide stamceller af B-celletype. De neoplastiske celler er positive for stamcellemarkører (TdT, CD34) og B-celleantigener (CD79). Patienter med B-ALL debuterer med leukæmi med maligne celler i blod og knoglemarv. Ved B-LB ses primært infiltrater i andre organer, fx hud, gonader, knogler, mediastinum og centralnervesystem. Der forekommer ca. 80 nye tilfælde om året i Danmark. Medianalderen er ca. 15 år. B-ALL er den hyppigste manan.dk - Side 2 af 5 -

3 maligne sygdom i barnealderen. De neoplastiske infiltrater domineres af lymfoblaster. Lymfoblaster indeholder karakteristiske cellekerner med åben kromatintegning og en eller flere små nukleoler. Cellekernerne er ofte ensartede, runde, men de kan også være større og mere uregelmæssige. Debutsymptomerne ved ALL er feber, træthed og blødningstendens. Forløbet er hyperakut, og hurtig behandling er essentiel. Hos børn er langtidsoverlevelsen 70% varierende med risikogruppen fra 60 til 100%. Hos voksne bliver kun 30-40% langtidsoverlevere. OBS. ALL og LB kan også udgå fra T-lyrnfoblaster, men sjældnere (ca tilfælde pr. år i DK). Forløb og prognose er som for B-ALL/LB. B-celle kronisk lymfatisk leukæmi (B-CLL) og småcellet lymfocytært lymfom (SLL) B-CLL/SLL er klonale sygdomme domineret af små lymfocytter med sparsomt cytoplasma og regelmæssige cellekerner. Cellerne har en karakteristisk fænotype (CD79a+, CDS+, CD 10-, CD23+). Patienter med B-CLL har pr. definition leukæmi med maligne celler i blod og marv. Aleukæmiske varianter (B-SLL) med isolerede infiltrater i lymfeknuder eller milt forekommer, men er sjældne. Ca. 250 tilfælde pr. år i Danmark, dobbelt så hyppig hos mænd som hos kvinder, gennemsnitsalderen er 65 år. B-CLL-lymfocytter er små med en kromatintæt kerne med små til utydelige nukleoler, og varierende mængde cytoplasma fra sparsomt til mere moderat. Der ses ofte også lidt storre lymfoide celler med nukleoler, de såkaldte prolymfocytter. Knoglemarven kan vise udbredte, diffuse infiltrater, eller infiltraterne kan være mere beskedne, nodulære og/eller interstitielle. Udbredt marvinfiltration er en dårlig prognostisk indikator. B-CLL er indolent, langsomt progredierende. Patienterne har typisk moderat splenomegali, moderat forstørrede lymfeknuder i flere regioner, samt tegn på immunparalyse med hypogammaglobulinæmi. Ved udbredte marvinfiltrater ses tegn på marvfortrængning med anæmi og/eller trombocytopeni. I sjældne tilfælde og som regel efter lang tids sygdom kan CLL transformere til diffust storcellet B-cellelymfom (Richters syndrom). Prognosen er herefter dårlig. De vigtigste differentialdiagnoser er lymfoplasmacytoidt lymfom i leukæmisk fase og 2 sjældne B-celle leukæmier: B-celle prolymfocytleukæmi og hårcelleleukæmi (se lærebøgerne). Follikulært lymfom Follikulært lymfom består af B-lymfocytter, der ligner normale kimcenterceller, dvs. centrocytter og centroblaster. De neoplastiske lymfocytter har en karakteristisk fænotype (CD79+, CD5-, CD10+, CD23-) og i 80% af tilfældene en karakteristisk genetisk abnormitet med translokation mellem immunglobulingenerne på kromosom 14 og onkogenet bcl-2 på kromosom 18. Der er ca. 300 tilfælde om året i Danmark. Sygdommen forekommer overvejende hos ældre og midaldrende. Inf'iltraterne er helt eller delvis follikulære og består af en blanding af små celler med uregelmæssige cellekerner (centrocytter) og store celler med vesikulære cellekerner med en eller flere nukleoler (centroblaster). Man kan skelne mellem forskellige prognostiske grupper afhængig af antallet af centroblaster. Tilfælde med mange centroblaster (grad III) har alt andet lige en ringere prognose end tilfælde med is centroblaster (grad I). manan.dk - Side 3 af 5 -

4 Sygdommen er indolent, men ofte dissemineret med maligne celler i lymfeknuder, knoglemarv, blod og andre organer. Varige remissioner er sjældne, men de fleste tilfælde har et langvarigt forløb med en median overlevelse på 7 år. Transformation til storcellet, diffust B-cellelymfom ses hos 30%. Forløbet er herefter mere rapidt. Differentialdiagnoserne til follikulært lymfom er bl.a. mantlecellelymfom og marginal zone lymfom (se lærebøgerne). Diffust, storcellet B-cellelymfom Ved diffust, storcellet B-cellelymfom ses diffuse infiltrater bestående af en blanding af store lymfocytter med vesikulære cellekerner med nukleoler og mitoser. Cellerne er positive for et eller flere pan-b-celleantigener (CD19, 20, 22, 79), og har i 30% af tilfældene translokation mellem immunglobulingenerne på kromosom 14 og bcl-2-genet på kromosom 18. Sygdommen er hyppig, ca. 300 tilfælde per år i Danmark, kan ses i alle aldersklasser, men er hyppigst hos ældre og midaldrende. Infiltraterne er hyppigst nodale, men ekstranodale tilfælde forekommer også, bl.a. i muskulatur, bløddele og gonader. En speciel variant ses i mediastinum. Forløbet er aggressivt, men varige remissioner ses hos ca. 40% af patienterne. Burkitts lymfom Burkitts lymfom optræder endemisk i Afrika og sporadisk i den vestlige verden. I endemiske områder ses sygdommen især hos børn, ofte i kæben eller andre ansigtsknogler. Sporadiske tilfælde er sjældne, ses i alle aldersklasser og forekommer med øget hyppighed hos patienter med immundefektsyndrom. Sporadiske tilfælde optræder hyppigt abdominalt og/eller i gonaderne. Sygdommen kan sprede sig til bl.a blod, knoglemarv og centralnervesystem. Histologisk er der ingen forskelle mellem endemiske og sporadiske tilfælde. Infiltraterne er diffuse og består af mellemstore celler med rigeligt, basofilt cytoplasma, ofte med vakuolisering. Der er tit et såkaldt starly sky-monster (stjernehimmel) med talrige, reaktive makrofager mellem de neoplastiske celler. Immunfænotypisk ses positive reaktioner for et eller flere pan-b-celleantigener (CD 19, 20, 22, 79). Næsten alle endemiske og knapt halvdelen af de sporadiske tilfælde er positive for Epstein-Barr virus. Et andet næsten konstant fund er forekomsten af translokation mellem c-myc-onkogenet på kromosom 8 og immunoglobulingenerne på kromosom 2, 14 eller 22. Sygdommen har ubehandlet et hyperakut, rapidt forløb. Varige remissioner ses hos ca. 50% af patienterne. Lymfoplasmacytoidt lymfom (mb. Waldenstrøm) Forekommer hos ældre, ofte med dissemineret sygdom med maligne celler i blod, marv og andre organer. De neoplastiske celler er en blanding af små lymfocytter, plasmocytoide lymfocytter og plasmaceller. Cellerne er monoklonale, ofte IgM-positive, og et karakteristisk paraklinisk fund er forekomst af M-kompotent i serum. Hvis M-komponenten er høj, kan man se symptomer på hyperviskositet, fx svimmelhed. Der kan optræde nyrepåvirkning og amyloidose. Prognose er som ved B-CLL. Myelomatose Definition Myelomatose er en monoklonal sygdom med ophobning af atypiske plasmaceller i knoglemarven. Diagnosen beror på en kombineret vurdering af patoanatomiske og kliniske forhold. Per definition skal der være mindst 5% atypiske plasmaceller i knoglemarven kombineret med mindst et af følgende tre ledsagesymptomer: 1. Osteolytiske knoglefoci, 2. M-komponent i serum i høj koncentration (IgG >30g/l, IgA >20g/l, IgM >20g/I) eller 3. Udskillelse af kappa- eller lambda-lette kæder i urinen (Bence-Jones' proteinuri) i højkoncentration (>60g /1). Tilfælde med isolerede infiltrater (plasmocytomer) i knogler eller bløddele forekommer, men er sjældne, og progredierer ofte senere til manifest myelomatose. Der forekommer ca. 300 nye tilfælde pr. år i DK, de fleste efter 40-års alderen. manan.dk - Side 4 af 5 -

5 Makroskopisk ses knogleinfiltrater som rødlige, ofte osteolytiske processer. Histologisk består infiltraterne af atypiske plasmaceller, som er monoklonale, positive for enten kappa eller lambda lette kæder. De tunge kæder er hyppigst IgG eller IgA. Symptomerne er knoglesmerter eller spontan fraktur, samt infektioner og træthed. Knogleforandringerne skyldes formentlig, at de maligne plasmaceller fremkalder osteoklastaktivering, idet de producerer mediatorer som IL-1 og IL-6 samt TGF-beta. Disse giver anledning til osteolytiske foci eller mere diffus osteoporose med forhøjet serumcalcium. I nyrerne kan ses tubulusskade pga. udfældning af lette kæder (Bence Jones' protein), calciumudfældninger, plasmacelleinfiltrater, infektioner eller amyloide aflejringer. Myelomatose kan ikke helbredes, men stråleterapi kan forhindre alvorlige komplikationer fra skelettet som fx tværsnitssyndrom. Kemoterapi kan anvendes palliativt og kan muligvis forsinke progressionen. Median overlevelse er 3 år. Nyere behandling med højdosiskemoterapi efterfulgt af autolog marvtransplantation har bedret prognosen signifikant. Myelomatose kan i sjældne tilfælde transformere til plasmacelleleukæmi defineret ved mere end 2 x 10 9 plasmaceller/l i blodet. manan.dk - Side 5 af 5 -

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Anæmi. Anæmi. Anæmi: nedsat produktio n. Jernmangelanæm i. ved kronisk sygdom. manan.dk

Anæmi. Anæmi. Anæmi: nedsat produktio n. Jernmangelanæm i. ved kronisk sygdom. manan.dk Anæmi Anæmi Definition: Hb < 8 mmol/1 Symptomer Træthed Takykardi Andeno d Angina Erytrocyt morfologi normo/hypo/hyperkrom (hsemoglobinisering ) normo/mikro/makrocytær (MCV) Erytropoisen normo/megaloblastær

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Specialeansøgning for IM: hæmatologi Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen

Læs mere

Lymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017

Lymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017 Michael Boe Møller Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017 Lymfoide neoplasier Mine temaer Baggrund Diagnostik Lymfoid uddifferentiering Applikationer

Læs mere

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1 Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat

Læs mere

En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.

En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter. CASE 4 Side 1 af 8 En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter. SYGEHISTORIE Patienten var rask indtil for ca. tre måneder siden, hvor han bemærkede en begyndende mathed

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

LYFO 1 SKEMA REGISTRERING

LYFO 1 SKEMA REGISTRERING LYFO 1 SKEMA REGISTRERING Patientidentifikation - bopæl og primært behandlende sygehus: CPR-nr. ı ı ı - Navn: Diagnosedato ı ı ı (dd mm åå) Histologi (WHO) Kun for Anaplastisk T-celle lymfomer: ALK +?

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: LYFO Alle patienter som diagnosticeres med malignt lymfom, og som har haft en et forløb på en hæmatologisk afdeling der varetager diagnostik

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Analysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods. Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark

Analysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods. Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark Analysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark Equalis usermeeting march 2012 Outline Analysis in Denmark: Overview

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret:

7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 29.10.09 1. udgave 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG d. 4/1

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk. Årsrapport 2011

Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk. Årsrapport 2011 Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 2011 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 2011 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Jørgensen Lars Munksgaard

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Tunge kæder. Lette kæder

Tunge kæder. Lette kæder 37-årig mand tidligere rask. Gennem 3 mdr. smerter i hø-side af thorax (efter slag?) Tiltsgende smerte i ve-oe OE. Rtg-viser lungeinfiltrater og costae-destruktioner. Osteo- lytiske forandringer i calva-

Læs mere

Diagnosticering. sygeplejerske info om myelomatose

Diagnosticering. sygeplejerske info om myelomatose Diagnosticering I dette kapitel redegøres for symptomerne ved myelomatose. Diagnostiske undersøgelser som blodprøver, urinundersøgelser, knoglemarvs- og radiologiske undersøgelser gennemgås, ligesom differentialdiagnoser

Læs mere

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og Patogenese 4 Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og produktion af immunglobuliner. Desuden forklares detaljeret om genmutationer, onko- og tumor suppressor gener og cytokiner med betydning for

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer akut lymfoblastær leukæmi i akut lymfoblastær leukæmi 3 Årsagen til sygdommen er ikke kendt. Kraftig radioaktiv bestråling (Hiroshima, Tjernobyl) kan fremkalde leukæmi, men ellers er ydre påvirkninger

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3):

MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3): MGUS Generelt: MGUS (monoklonal gammopathi af ukendt betydning) er en godartet tilstand karakteriseret ved forekomst af M-komponent i serum eller urin uden tegn til myelomatose eller anden malign lymfoproliferativ

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

M-komponent 616 H ÆMATOLOGI. Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen

M-komponent 616 H ÆMATOLOGI. Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen 616 H ÆMATOLOGI M-komponent Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen Prævalensen af M-komponent i blodet er 1% hos 50+-årige og 3% hos 70+-årige. I de fleste tilfælde er abnormiteten uden klinisk

Læs mere

HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER

HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, april 2008 Det faglige grundlag

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk

Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 21 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 21 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Meszaros Jørgensen Lars

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere