Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i engelsk

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i engelsk Bacheloruddannelsen i engelsk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1 Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. maj 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret følgende problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Nedenstående kriterier vil være genstanden for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: Akkrediteringsrådet 18. september 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr. Side 1/5 Kriterium 1 Akkrediteringsrådet finder, at dialogen med aftagerpanelet ikke er systematisk i forhold til uddannelsen, og at dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, hvad angår monitorering af studieordninger og indsamling af informationer med henblik på styring af uddannelser, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholder relevant information og ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, problemer eller opfølgning på problemerne. Endelig lever studieordningerne kun i nogen grad op til gældende bekendtgørelser, og dermed indgår de ikke i procedurerne for monitorering af studieordningerne, hvad angår legalitet. Akkrediteringsrådet har indskærpet perioden for opfølgning til 1 år, da Rådet ser det som væsentligt, at der hurtigt rettes op på de anførte forhold. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 27. juni 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i engelsk og [andet kombinationsfag] Bachelor of Arts (BA) in English and [andet kombinationsfag på engelsk] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til:

3 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og engelsk Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinations fag på engelsk] and English Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og engelsk Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and English Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og engelsk Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and English ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. den nye 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelorog kandidatuddannelsen sammenlagt. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Engelsk A UI har noteret sig, at uddannelsen udbydes på dansk med væsentlige elementer på engelsk. UI bemærker hertil, at det fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsens 9, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal an- 4 Jf. Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

4 søgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: KOT: Danmarks Statistik: UDD 6102 AUDD 6673 (det humanistiske hovedområde) AUDD 6674 (det samfundsvidenskabelige hovedområde) AUDD 6675 (det naturvidenskabelige hovedområde) AUDD 6676 (det teknisk videnskabelige hovedområde) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 11, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang m.v. ved bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for engelsk Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 30. juni 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

5 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Eller på ui@ui.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Resumé af kriterievurderingerne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for bacheloruddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for kandidatuddannelsen

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for engelsk sprog., litteratur og medier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for engelskfaget Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk består af: Kernefaglig ekspert Marie Källkvist, lektor, Språk- och litteraturcentrum, Lunds Universitet Marie Källkvist er lektor i engelsk sprogvidenskab siden 1997 og institutleder for bachelor- og kandidatuddannelsen siden Marie Källkvists forskning omhandler det engelske sprog med fokus på andetsprogsindlæring, ordindlæring, sprogdidaktik, sociolingvistik og universitetspædagogik. Hun har undervist i engelsk grammatik, engelsk fonetik/fonologi, sociolingvistik inden for engelsk, andetsprogsindlæring og sprogdidaktik. På forskeruddannelsen har hun vejledt og undervist i sprogdidaktisk forskning. Marie Källkvist har en gymnasielærereksamen i engelsk og svensk fra Lunds Universitet, og er Mphil og ph.d. in English and Applied Linguistics fra Cambridge Universitet. Aftagerrepræsentant Henrik Aaes har siden 1999 været rektor, først på Vordingborg Gymnasium & HF og siden Kongsholm Gymnasium & HF. Han har desuden arbejdet som undervisningsinspektør for det daværende Undervisningsministeriet. Henrik Aaes er cand.mag. i engelsk og musik fra Københavns Universitet og har desuden en Master i Public Administration fra Copenhagen Business School. Studerende Tine Høeg, stud.mag. i dansk og filosofi, Københavns Universitet Tine Høeg studerer dansk og filosofi på Københavns Universitet og har et studenterjob på forlaget Lindhardt og Ringhof. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. september Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark om beskrivelse af forskningsmiljøerne

11 15. september Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark Studienævnet for det humanistiske basisstudium 3. oktober Modtaget supplerende dokumentation Orientering til kursusholdere, det humanistiske basisstudium, maj 2011 Forskningsdækning, herunder VIP/DVIP-ratio, på det humanistiske basisstudium Bilag 1.6. til dokumentationsrapporten Eksempel på studieforløb for engelskstuderende 6. oktober Modtaget supplerende dokumentation Uddybning af fagelementernes understøttelse af kompetenceprofilen 10. oktober Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark om beskæftigelsestal 1/copy_of_Bachelor/Humaniora/humaniora-detaljer 1/copy_of_Kandidat/Humaniora/humaniora-detaljer 14. oktober 2011: Modtaget supplerende dokumentation Uddybning af det sproglige niveau i kompetenceprofilen på kandidatuddannelsen og fremsendelse af den korrekte kompetenceprofil 20. oktober 2011: Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Handlingsplan for pædagogisk efteruddannelse af VIP'ere magenta.ruc.dk/pa/uddannelse/paed_efterudd/ Undervisningsmiljøvurdering 2008, magenta.ruc.dk/upload/application/pdf/721dcd8e/undervisningsmiljoevurdering.pdf 24. oktober 2011: Supplerende dokumentation modtaget Opfyldelse af de faglige mindstekrav 2. november 2011: Supplerende dokumentations modtaget: Stud/VIP-ratio for det humanistiske basisstudium 15. november 2011: Supplerende dokumentations modtaget: Uddybning af forskningskvaliteten 1. december 2011: Supplerende dokumentations modtaget: RUC s Kvalitetspolitik 27. april 2012: Supplerende dokumentation modtaget Svar på juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. oktober 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december 2011 Høringssvar modtaget 10. januar

12 Akkrediteringsrapport sendt i anden høring på universitet 31. januar 2012 Andet høringssvar modtaget 14. februar 2012 Sagsbehandling afsluttet 8. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 22. maj

13 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i engelsk på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), dialogen med aftagerpanelet ikke er systematisk i forhold til uddannelsen, og at dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkeligt grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, hvad angår monitorering af studieordninger og indsamling af informationer med henblik på styring af uddannelser, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholder relevant information og ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, problemer eller opfølgning på problemerne. Endelig lever studieordningerne kun i nogen grad op til gældende bekendtgørelser, og dermed indgår de ikke i procedurerne for monitorering af studieordningerne, hvad angår legalitet. 8

14 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i engelsk på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med aftagerpanelet ikke er systematisk i forhold til uddannelsen, og dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Desuden vurderes det, at dimittenderne kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse, da ca. 40 % angiver i kandidatundersøgelsen, at deres første job ikke er på AC-niveau. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkeligt grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, hvad angår monitorering af studieordninger og indsamling af informationer med henblik på styring af uddannelser, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholder relevant information og ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, problemer eller opfølgning på problemerne. Endelig lever studieordningerne kun i nogen grad op til gældende bekendtgørelser, og dermed indgår de ikke i procedurerne for monitorering af studieordningerne, hvad angår legalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer, da uddannelsesledelsen ikke har fulgt op på andelen af kandidater i ikke-ac-job. 9

15 Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for kandidatuddannelsen Det bemærkes, at kravet om 10 ECTS-point valgfag på kandidatuddannelsen i engelsk ikke er opfyldt. Universitetet anfører, at kravet om valgfag svarende til mindst 10 ECTS-point opfyldes gennem synopsisprojektet, hvor der er mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt og mere afgrænset emne. Dette vurderes ikke at imødekomme bestemmelsen i uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 3. Endvidere er det blevet oplyst, at der ikke er valgfag for de studerende, der vælger gymnasielærerlinjen. Det er også oplyst, at studerende der læser på kulturformidlerlinjen har enten 8 ECTS-point valgfag (2 emnekurser) eller 4 ECTS-point valgfag (1 emnekursus). 10

16 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Det humanistiske basisstudiums grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

17 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Alle bachelorer med Engelsk opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Analysere og forstå den engelsksprogede verdens samfund, litteratur og sprog, samt at kunne formidle en grundlæggende faglig viden herom Udtrykke sig frit og utvungent på et mundtligt og skriftligt engelsk, der ikke skæmmes af hyppige fejl Vurdere sin egen og andres sprogfærdighed på baggrund af et grundlæggende kendskab til engelsk sprog, herunder grammatiske strukturer og udtalemæssige forhold Anvende tekstteori og tekstanalyse i forhold til engelsksprogede, fortrinsvis litterære, tekster Anvende sproglige/kommunikative teorier og metoder analytisk i et projektarbejde inden for fagets sproglige/kommunikative genstandsfelt Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Engelsk eller andre beslægtede kandidatuddannelser Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun udfra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når Engelsk indgår i en humanistisk bacheloruddannelse (BA), opnås der gennem studier på Det Humanistiske Basisstudium kompetencer til at kunne: Identificere og behandle problemstillinger på baggrund af en grundlæggende indsigt i humanistiske videnskabers teorier, metoder og begreber Anvende elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med humanistiske problemstillinger Identificere og behandle historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser som former mennesker og menneskelivet, men også hvordan sådanne betingelser formes af mennesker og af menneskelivet Identificere og behandle spørgsmål om, hvordan mennesker erfarer, fortolker, handler og lærer i samspil med deres specifikke kontekster Identificere og behandle brugen af tekster, tegn og tegnsystemer i menneskelige relationer Identificere og behandle spørgsmål af filosofisk karakter Reflektere videnskabsteoretisk over humanistiske problemstillinger og discipliner og anvende refleksionen i videnskabeligt arbejde Identificere og behandle kulturelle-samfundsmæssige problemstillinger i det danske såvel som i andre samfund Anvende humanistisk faglitteratur også på engelsk, tysk og/eller fransk (Studieordningen, bilag 1) 12

18 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 13

19 (Supplerende oplysninger, 14. oktober 2011) 14

20 Bachelor- og kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 2) Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i engelsk består af et toårigt basisstudium og en etårig overbygning, hvoraf det halve år er på engelsk, og det andet halve år er på et andet kombinationsfag. Hovedparten af de studerende på engelsk kommer fra det humanistiske basisstudium, der er bygget op om 4 dimensioner: Subjektivitet og læring Historie og kultur Tekst og tegn Videnskab og filosofi For de studerende, der ønsker at fortsætte på engelskuddannelsen, er grundkurset i Tekst og Tegn/Text and Sign og specialkurset English Text and Writing på 2. år obligatorisk. Det faglige indhold i engelsk på bachelormodulet er sprog og tekst. 15

21 Kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen specialiserer den studerende sig yderligere ved at vælge en mere specifik studieretning. Engelsk har to studieretninger på kandidatniveau: Gymnasielærerlinjen Kulturformidlerlinjen Kandidatmodulet Tekst og Samfund omfatter følgende fagelementer: 1. Kursus i Engelsk grammatik 4 ECTS-point. 2. Kursus i Britiske områdestudier 5 ECTS-point. 3. Kursus i Amerikanske områdestudier 5 ECTS-point. 4. Kursus i Postkoloniale områdestudier 5 ECTS-point. 5. Kursus i Engelsk fonetik og fonologi 4 ECTS-point. 6. Kursus i Kommunikativ oversættelse dansk-engelsk og engelsk-dansk, i alt normeret til 4 ECTSpoint. Dertil kommer et eller flere emnestudier inden for sprog og kommunikation og/eller kultur og litteratur. Hvert emnestudie er normeret til 4 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre et projektarbejde i en af de ovenfornævnte studieaktiviteter nr Projektarbejdet hæver studieaktivitetens normering med 3 ECTS-point. Studerende, som ønsker undervisningskompetence i gymnasiet og hf, skal gennemføre fagelementerne 1-6. Studerende, som ikke ønsker undervisningskompetence i gymnasiet og hf, skal gennemføre to emnestudier og fagelementerne 2-5 eller et emnestudie og fagelementerne 1-5 eller 2-6. (Studieordningen for engelsk s. 9 og 12) Dybdemodulet/kandidatmodulet På det andet kandidatmodul skriver de studerende enten et projekt eller et speciale. Begge dele er på 30 ECTS-point. 16

22 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af bachelordimittenderne fortsætter på kandidatuddannelsen i engelsk, og dialogen med aftagerpanel, aftagere og dimittender omfatter derfor både bachelor- og kandidatuddannelsen. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelserne i engelsk er forankret under Institut for Kultur og Identitet (CUID). Instituttet etablerede i 2008 et aftagerpanel, der dækker fagene dansk, engelsk, filosofi og videnskabsteori, historie, kultur- og sprogmødestudier, tysk og fransk (fransk nedlægges dog fra 2012). Aftagerpanelet har siden etableringen afholdt to faste årlige møder, og det består pt. af Ingrid Stage, formand for DM Stig Andersen, adm. direktør for Gyldendal Claus Niller Nielsen, rektor for Roskilde Katedralskole Tinna Damgaard-Sørensen, museumsdirektør for Vikingeskibsmuseet. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at den tidligere chefredaktør ved Information, Palle Weis, og sustainability manager ved Novozymes, Claus Frier, indtil for nylig også var medlemmer, men de har valgt at trække sig. Instituttet er derfor ved at rekruttere nye medlemmer. På mødet med ledelsen blev det uddybet, at målet er et aftagerpanel med ca. 10 medlemmer, og at ledelsen blandt andet gerne vil rekruttere fra styrelser og ministerier. Ledelsen uddybede desuden, at Roskilde Universitetet udover aftagerpaneler på institutniveau også har et centralt aftagerpanel for hele universitetet, men det er under afvikling, og ledelsen på CUID håber derfor at kunne rekruttere to af medlemmerne, der kommer fra henholdsvis en professionshøjskole og fra Egmontfonden. Akkrediteringspanelet vurderer, at medlemmerne af instituttets aftagerpanel er relevante for uddannelserne, men bemærker, at der på nuværende tidspunkt er meget få medlemmer. Det fremgår af dokumentationsrapporten og bilagsmaterialet, at aftagerpanelet på et møde den 24. maj 2011 blandt andet har drøftet akkrediteringen af engelskuddannelserne. Aftagerpanelet havde en række kommentarer til uddannelserne. Universitetet skriver om dialogen på mødet med aftagerpanelet, at Panelets hovedkommentarer til udkastet af akkrediteringsrapporten var, at engelskstudiet på RUC følger en rimelig traditionel gymnasiefaglige linje. Det førte til en diskussion af fremtidens engelskuddannelser, især i lyset af den tværvidenskabelige udvikling som gymnasieskolerne gennemgår for øjeblikket. Studielederen præsenterede ideer til en udvikling af studiet i retning af ny sproglighed hvor færdighedsdiscipliner kan indlejres i personalets forskningsinteresser på en ny måde. Disse ideer bliver muligvis udviklet under RUCs uddannelsesreform i løbet af 2011/2012. (Dokumentationsrapport, s. 3). Det fremgår desuden af referatet, at rektor for Roskilde Katedralskole ser god mening i at inddrage legende indlæring, og at han ( ) gerne ser RUC går forrest med [det], så der åbnes op for at der udbydes efteruddannelses muligheder for engelsklærer. RUC kan måske endda oprette en helt gymnasielæreuddannelse omkring legende indlæring. ( ) Anne Fabricius [studieleder for engelsk] sluttede op om denne ide, men lagde vægt på at al undervisning på Engelsk skal ses i et 17

23 meget brede erhvervsperspektiv da det er et fåtal af Engelsks kandidater der bliver gymnasielærer. (Bilag 1.2.) Derudover efterlyste to af de øvrige medlemmer af aftagerpanelet mere nytænkning i forhold til uddannelsen, og Anne Fabricius forklarede at det var hendes håb at kunne realisere hendes visioner på længere sigt, men der er en lang tradition på Engelsk der skal ændres, og det er ikke noget man gør fra den ene dag til den næste. (Bilag 1.2.) Akkrediteringspanelet noterer således, at studielederen har et ønske om arbejde videre med nogle ideer til reform af uddannelsen, men det fremgår ikke af dokumentationsrapporten eller mødet med ledelsen, hvordan ledelsen mere konkret vil arbejde videre med disse ideer eller de forslag og kommentarer, aftagerpanelet kom med på mødet. Der er ikke eksempler hverken i dokumentationsrapporten eller på mødet med ledelsen på, at aftagerpanelet tidligere har drøftet forhold vedrørende engelskuddannelsen eller på anvendelse af dialogen med aftagerpanelet. Det er desuden uklart, hvordan basisstudiet inddrages i dialogen med aftagerpanelet. Udover aftagerpanelet henviser universitetet i dokumentationsrapporten til dialog med studielederne for alle engelskuddannelserne i landet, hvor censorformandskabet også inviteret. Ifølge ledelsen deltager minimum en fra formandskabet på disse møder. Det fremgår af dokumentationsrapporten og mødet med ledelsen, at brugen af specialeudtalelser blandt andet har været diskuteret i dette forum. Det fremgår dog ikke af dokumentationsmaterialet, om der har været afholdt møder efter 2009 (Bilag 1.1. Dagsorden til møde med studielederne for engelsk 10. november 2009), eller om eller hvordan dialogen med censorformandskabet har medvirket til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Censorformandskabet har dog haft dokumentationsrapporten til gennemsyn og sendt en udtalelse om, at materialet virker tilstrækkeligt. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel, men at dialogen med aftagerpanelet er usystematisk i forhold til bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk. Panelet vurderede desuden, at institutionen har en sporadisk dialog med andre aftagere i form af censorformandskabet. Akkrediteringspanelet vurderede samlet set på den baggrund, at hverken dialogen med aftagerpanel eller andre aftagere anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Det fremgår af høringssvaret, at faget anerkender, ( ) at dialogen med aftagerpanelet ikke har været brugt tilstrækkeligt systematisk på endnu, men at der er indledt en positiv dialog, som faget forventer sig meget af (Høringssvar, s. 3) Universitetet skriver videre i høringssvaret, at Faget påpeger dog, at der er sket løbende kvalitetsudvikling af faget og peger blandt andet på udviklingen og indføringen af creative writing og communicative translation og fokus på postcolonial studies. Dialog med aftagere om kvalitetssikring og udvikling af faget har i høj grad fundet sted gennem censorkorpset og nære kontakter i undervisningssektoren. Kontakten med censorkorpset udmøntes således, at Ved alle studieordningsændringer høres censorformandskabet og deres bemærkninger tages meget alvorligt Ved alle halvårligt afholdte eksamener aflægges rapport fra alle deltagende censorer, og formanden samler bemærkninger i en rapport. Der følges systematisk op på evt. kritiske bemærkninger, senest om dårlig sprogfærdighed hos gæstestuderende på ØMES-programmet, som nu lukkes. [Det bemærkes, at ØMES er The Øresund Master Programme of European Studies, der ikke er omfattet af akkrediteringen af engelskuddannelserne.] Studielederen er i løbende mail-dialog med censorformandskabet. Censorformandskabet deltager jævnligt i de fælles, ligeledes kvalitetssikrende fagmøder, som afholdes med studielederkollegerne fra Ålborg, Århus, Kolding, Odense og København. 18

24 Faget er desuden aktiv i kontakten til gymnasiesektoren og har gennemført flere lingvistiske og litterære efteruddannelseskurser for gymnasielærere, samt skrevet faglige indlæg i Anglo Files, engelsklærerforenings fagblad. Desuden har repræsentanter for faget deltaget i faglige debatter med fagkonsulenter og deltaget i læreplansudvalget for engelsk i forbindelse med gymnasiereformen. Faget mener derfor at have et omfattende netværk, som sikrer og udvikler kvaliteten af undervisningen. (Høringssvar, s. 3-4) Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret redegør for en løbende kontakt med aftagere i form af censorkorpset og censorformandskabet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at kontakten med de øvrige studieledere kun er en indirekte kontakt med aftagerne, og at kontakten med det almene gymnasium er ikke dækkende for aftagerne, da mange kandidater får generalistjobs eller ikke-akademiske jobs. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at universitetet i høringssvaret ikke har skrevet, om eksemplerne på kvalitetsudvikling (udviklingen og indføring af creative writing og communicative translation og fokus på postcolonial studies) er et resultat af dialog med aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer fortsat, at dialogen med aftagerpanelet er usystematisk i forhold til bachelorog kandidatuddannelsen i engelsk. Akkrediteringspanelet vurderer videre efter høringen, at institutionen har en løbende dialog med andre aftagere i form af censorer og censorformandskabet. Akkrediteringspanelet vurderer fortsat, at hverken dialogen med aftagerpanel eller andre aftagere anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsernes dialog med dimittender finder hovedsageligt sted i form af den kandidatundersøgelse, RUC foretager hvert 5. år. Seneste undersøgelse er fra 2007, og den næste er således planlagt til Kandidatundersøgelsen giver oplysninger om en række forhold for dimittenderne i forhold til deres indtræden på arbejdsmarkedet og deres jobsituation på undersøgelsestidspunktet. Ledelsen oplyste på mødet, at der er planer om fremadrettet at lave mindre undersøgelser på fagniveau indimellem den store fælles kandidatundersøgelse, da arbejdsmarkedssituationen kan ændre sig betydeligt på 5 år. Ifølge ledelsen på mødet indgår resultaterne af den seneste kandidatundersøgelse i arbejdet med en studiereform for hele universitetet. Der er blandt andet planer om opbygning af fag som forretningsforståelse i forbindelse med studiereformen, hvilket efterspørges hos dimittenderne. Akkrediteringspanelet fik på mødet med ledelsen indtryk af, at resultaterne af dimittendundersøgelsen ikke er anvendt i forhold til engelskuddannelserne, idet ledelsen gav udtryk for, at de ikke fandt det relevant at reagere på, at 41,3 % af kandidaterne i deres første job arbejder i et ikke-ac-job, men mente, at det var bedre end arbejdsløshed, og at det kan være et springbræt til akademisk arbejde. Andelen af kandidater i ikke-acarbejde falder til 32,1 % ved det efterfølgende job. Akkrediteringspanelet anerkender, at det kan være en fordel for kandidaterne at arbejde ikke-akademisk frem for ikke at arbejde, men vurderer at 41,3 % henholdsvis 32 % er højt og tager ledelsens reaktion som udtryk for, at resultaterne af kandidatundersøgelsen for engelskfagets vedkommende ikke er anvendt til sikring af kvalitet og relevans af uddannelserne. På mødet med underviserne fremgik det, at der løbende er en uformel dialog med andre dimittender gennem personlige netværk. De enkelte undervisere bruger dialogen i forhold til undervisningen, men det fremgik om eller hvordan eventuelle tilbagemeldinger om uddannelsernes kvalitet og relevans tilgår studieledelsen, så dialogen kan anvendes til sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende dialog med dimittender i form af kandidatundersøgelser og en usystematisk, uformel dialog, men at dialogen ikke anvendes til sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. 19

25 Beskæftigelse Gælder for kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af UBST s hjemmeside, at der ikke opgøres beskæftigelsestal for bachelorer i engelsk fra Roskilde Universitet. Universitetet henviser derfor i dokumentationsrapporten til de generelle tal for universitetet. Tallene for de humanistiske bachelorer fra Roskilde Universitetet viser, at de i perioden i høj grad er fortsat på en kandidatuddannelse, idet der er tale om % på Roskilde Universitetet mod % inden for humaniora på landsplan ( Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at dimittenderne fra bacheloruddannelsen i engelsk finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Gælder for kun for kandidatuddannelsen Hvad angår kandidatuddannelsen, henviser universitetet dels til de generelle tal for universitetet, som opgjort af UBST, dels til kandidatundersøgelsen fra Da der er under 10 kandidater om året i opgørelsesperioden, opgør UBST ikke tal for kandidaterne i engelsk. Men for de humanistiske uddannelser på universitetet som helhed er beskæftigelsen/arbejdsløsheden på niveau eller over landsgennemsnittet for humaniora i perioden ( 1/copy_of_Kandidat/Humaniora/humaniora-detaljer). Kandidatundersøgelsen fra 2007 viser samme tendens, nemlig en beskæftigelse på niveau med landsgennemsnittet for humaniora og for universitetet som helhed. Det bemærkes positivt, at svarprocenten i kandidatundersøgelsen blandt engelskkandidater er på 70,1 % (47 ud af 67 mulige). Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at universitetet har en række initiativer, der skal lette overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Det er blandt andet tilbud om karrierevejledning og ( ) muligheder for løbende kontakt med erhvervslivet gennem RUC innovation (som bl.a. også står for initiativer såsom Karrieremessen, jobforum, praktikforum og projektforum) (Dokumentationsrapport, s. 7). Dertil kommer tilbud om iværksætterkurser. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at dimittenderne fra kandidatuddannelsen i engelsk finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatundersøgelsen viser, at størstedelen af dimittenderne får beskæftigelsen inden for det traditionelle ansættelsesområde, og kun 14 % angiver, at deres job ligger uden for uddannelsens fagområde. Som tidligere nævnt, angiver 41,3 %, at deres første job er ikke-akademisk. Det falder til 32,1 % ved det efterfølgende job. Nedenstående tabel viser spørgsmålene og resultaterne fra kandidatundersøgelsen, for så vidt angår spørgsmålet om akademisk arbejde. 20

26 (Bilag 1.9. Kandidatundersøgelse 2007 for engelsk) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dimittendundersøgelsens resultater, at uddannelsens dimittender kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagerpanelet er usystematisk i forhold til uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, da ledelsen ikke har fulgt op på forslag og påpegede problemer. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagerpanelet er usystematisk i forhold til uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, da ledelsen ikke har fulgt op på forslag og påpegede problemer. Endelig vurderes det, at dimittenderne kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse, da ca. 40 % angiver i kandidatundersøgelsen, at deres første job ikke er på AC-niveau. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-7 Bilag 1.0 Humanistisk basisuddannelsens dokumentationsrapport (a: studielederrapport, b: dokumentationsrapport, c: bilag til dokumentationsrapport) Bilag 1.1. Studieledermøde nationalt Bilag 1.2. CUIDs aftagerpanel Bilag 1.3 Studienævnsreferat, Fremmedsprogsstudienævn September 2010 Bilag 1.4. Program fra det nationale Engelsk studiemøde, Røsnæs, August 2009 Bilag 1.5 Dialog med censorinstitutionen Bilag 1.6. Testimonial fra Camryn Thomas, tidligere RUC studerende. Bilag 1.7. Eksemplarisk afrapportering af intern evalueringsdialog med studerende fra Bilag 1.8. Study Guidelines, februar

27 Bilag 1.9 Kandidatundersøgelse RUC, Engelsk, oktober Modtaget supplerende dokumentation Bilag 1.6. til dokumentationsrapporten 10. oktober Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark om beskæftigelsestal 1/copy_of_Bachelor/Humaniora/humaniora-detaljer 1/copy_of_Kandidat/Humaniora/humaniora-detaljer Høringssvar 22

28 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De forskere, der er tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelserne i engelsk er tilknyttet følgende fire forskningsgrupper. SCALPS: Sociolinguistics, Conversation Analysis, Language Pedagogy, Sociocultural issues The main objective of SCALPS is to investigate the different kinds of linguistic and sociocultural contacts brought about by internationalization and transnational migrations in the contemporary world. The interdisciplinary point of departure is the nature of the connectedness between language form and language use. ( CALPIU CALPIU has been established to prepare the ground for an international Centre for Cultural and Linguistic Practices in the International University ( ) Its focus will be on the function of language in social and cultural practice, especially the significance of language proficiency and language choice within a context marked by the development of power relations and hierarchies of influence, as well as the significance of these power relations and hierarchies of influence vis-à-vis the organisation, didactics, learning processes and academic content of educational programmes in the humanities and social and natural sciences. Thus the Network also works to support the professionalisation of university pedagogy within an international context. ( Medier og Kultur Medier og kultur dækker et tværvidenskabeligt felt, hvor der foregår medierelateret forskning af forskellig art: dels i mediernes egen kultur, herunder deres forskelligartede tematik, udtryksformer og æstetik; dels i mediernes kulturelle funktion i bredeste forstand. Alle medieformer er omfattet af gruppens forskning, trykte såvel som elektroniske, analoge såvel som digitale, og envejs såvel som interaktive. ( ) Forskningsfeltet har fagligt tyngdepunkt i medie- og kommunikationsvidenskab, kultur- og litteraturvidenskab, sprogbrugs- og interaktionsanalyse, historie og kulturmødestudier. Det har desuden teoretiske og tematiske berøringsflader med kulturhistorie, pragmatik, sociologi og antropologi samt det didaktiske og formidlingsmæssige felt. ( Europæisk kultur: brud og erkendelse Forskergruppen Europæisk Kultur: brud og erkendelse hviler på et grundlag, der inddrager instituttets hovedområder: filosofi, historie og nationalfilologierne, dvs. de tre store europæiske litteraturer og den danske. Gruppen ønsker at fungere som et tværfagligt forum for forskningsprojekter med modernitetsrelaterede problemstillinger, idet betegnelsen brud markerer modernitet inden for samtlige fagområder: opbrud i historien, formbrud i litteraturen og i kunsten, gennembrud af erkendelser i tænkningen. Samtidig signalerer termen en rummelighed: modernitetsbegrebet er ikke kronologisk indsnævret til nyere tid, men lader sig forbinde 23

29 med brud i antikken, middelalder, renæssance og klassicisme. På tilsvarende vis skal europæisk kultur forstås processuelt og åbent som medspiller i en global og globaliserende sammenhæng, som f.eks. amerikansk-jødisk emigrantlitteratur og postkolonial kultur. ( Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og undervisernes forskningsområder. Nedenfor gives eksempler, der omfatter de engelskfaglige dele af basisstudiet, bachelormodulet og kandidatmodulerne: (Dokumentationsrapport, s. 11) Nedenstående er to uddybende eksempler på sammenhængen mellem forskningsområderne og de udbudte fagelementer. Bent Preisler, der underviser i lingvistik og grammatik, er leder af CALPIU og forsker overordnet i sprog, sprogbrug og sprogfilosofi, nærmere beskrevet ( ) aspects of the English language, including grammar, pronunciation, discourse analysis, sociolinguistics, language pedagogy, and English as a foreign and interna- 24

30 tional language. ( 47dd484dc9ee%29.html) Et andet eksempel er Camilia Elias, der blandt andet underviser inden for kultur og litteratur i kurset tekst og tegn på basisstudiet og i American Studies bachelormodulet. Camilia Elias er næstformand i forskergruppen Medier og Kultur og forsker inden for ( ) the field of literary theory and criticism - both its history, spanning from Heraclitus, through the German Romantics to postmodern discourses, and its current manifestations in continental philosophy and American post-structuralism. ( Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Da bacheloruddannelsen består af det 2-årige basisstudium og to overbygningsfag, er bacheloruddannelsen i engelsk tilrettelagt af to studienævn og to studieledere: dels studienævnet og studielederen for det humanistiske basisstudium, dels studienævnet for fremmedsprog og studielederen for engelsk. Kandidatuddannelsen i engelsk er kun omfattet af studienævnet for fremmedsprog og studielederen for engelsk. Hvad angår studienævnet for basisstudiet, er alle VIP-medlemmerne undervisere på basisstudiet og udgøres pt. af: Allan Westerling, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Michael Bruun Andersen, Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Niels Møller Nielsen, Institut for Kultur og Identitet Niels Tengberg, studieleder for det humanistiske basisstudium, Institut for Kultur og Identitet ( Tilrettelæggerne for bachelormodulet og kandidatuddannelsen er dels studielederen, dels studienævnet for fremmedsprog, hvis VIP-medlemmer er de tre studieledere for engelsk, fransk og tysk. Derudover tilrettelægges det faglige indhold af de enkelte fagelementer af de ansvarlige lærere. Universitetet har vedlagt CV er for studielederen for det humanistiske basisstudium og studielederen for engelsk. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Af dokumentationsrapporten fremgår nedenstående tabel, der viser allokeringen af VIP og DVIP fra engelsk til basisstudierne og engelskmodulerne. 25

31 (Dokumentationsrapport, s. 10) Allokeringen viser, hvor mange årsværk VIP og DVIP, der samlet undervises på engelskmodulerne og på det humanistiske og det humanistisk-tekniske basisstudium. OB er således overbygningsstudiet, i denne sammenhæng bachelormodulet og de to kandidatmoduler på engelsk. Allokeringen af DVIP fremgår indirekte af tallene, idet DVIP-tallet kun angives i brøken i tabelrækken med Samlet allokering fordelt på vip/dvip. Fordelingen af VIP og DVIP fra engelskfaget opgjort i antal personer fremgår af nedenstående tabel: Forår 08 Efterår 08 Forår 09 Efterår 09 Forår 10 Efterår 10 Forår 11 Antal VIP Antal DVIP (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af oplysninger i dokumentationsrapporten, s. 10) Hvad angår den samlede fordeling af VIP og DVIP på det humanistiske basisstudium, fremgår det af supplerende oplysninger modtaget 3. oktober 2011, at Hum-bas har fem timelærere med tilsammen 2,40 semesterværk. Med en allokering på 40,00 semesterværk dækker de 6% af undervisningen. De resterende 94% er allokeret fra overbygningsfagene. De fem timelærere [DVIP] arbejder som projektvejledere og huskoordinatorer, og alle er lektorbedømte med forskningsbaggrund. Kurserne afholdes af kursusholdere der er fastansatte og forskere. En mindre del af projektvejlederne fra overbygningsfagene er timelærere. Ved opgørelsen i februar i år var HVIP/DVIP-ratioen 31,84/7,58 = 4,2. Disse timelærere er selv aktive forskere og skribenter. HVIP er det samme som VIP. De studerende gav på besøget udtryk for, at de i høj grad bliver undervist af aktive forskere, og de kendte til deres forskningsområder og styrkerne i forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tallene, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for stud/vip-ratioen opgjort i både stå/årsværk og antal studerende/vip. Nedenstående tabel viser de samlede tal for bachelormodulet og kandidatmodulerne: 26

32 (Dokumentationsrapport, s. 11) Det bemærkes, at VIP-undervisningsårsværk i er opgjort á 950 timer (og ikke 1924 timer), men forholdet mellem STÅ og VIP-undervisningsårsværk er under alle omstændigheder lavt og giver indtryk af, at der er tæt kontakt mellem studerende og undervisere. Det fremgår af studielederrapporten for det humanistiske basisstudium fra september 2010, at der er tilknyttet 40 VIP-årsværk til det humanistiske basisstudium. Det fremgår af ligeledes af studielederrapporten, at der i 2010 blev optjent 948 stå på basisstudiet. Det giver en stud/vip-ratio på 23,7 i stå/årsværk. De studerende uddybede desuden på besøget, at de særligt gennem projektvejledningen har tæt kontakt med deres undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har lavet vedlagt CV er for de 9 forskere, der er tilknyttet engelskuddannelse og en samlet oversigt over gruppens forskningsproduktion 27

33 (Bilag 2.11.) Det fremgår af tabellen og bilag 2.12, at underviserne har publiceret følgende i niveau 1 og 2: Videnskabelig artikel niveau Videnskabelig artikel niveau Videnskabelig monografi niveau Videnskabelig artikel i antologi niveau Videnskabelig artikel i antologi niveau Ph.d.-afhandling I alt (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.12) Universitetet uddyber tallene i supplerende oplysninger modtaget 15. november 2011 med, at ( ) flere af fagets forskere (som i øvrigt er i flere forskellige forskergrupper på instituttet og eksternt) er i gang med og har været i gang med store publikationsprojekter. For [Ebbe Klitgårds] vedkommende er en international edited volume udkommet her i 2011 og [han] færdiggør en doktordisputats februar [Hans] kolleger har adskillige vægtige udgivelser i 2011, bl.a. en edited volume ved Anne Fabricius, Bent Preisler og Ida Klitgård. Camelia Elias har ligeledes adskillige publikationer. Alle kan ses via RUC's hjemmeside ( ). Konklusionen er altså, at engelsk har meget aktive og meget publicerende forskere på højt niveau, men at der tilfældigvis har været en midlertidig nedgang pga. meget store, ventende projekter. 28

34 Som eksempler på forskningsmiljøets kvalitet uddybede underviserne med deres roller som redaktører på peer rewiev-tidsskrifter, invitationer til lukkede konferencer og anden interesse fra udlandet efter deres forskningsresultater. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag : Publikationslister for for alle VIP undervisere på Engelskfaget siden 2008 Bilag : Bibliometriske tal for forskningsgruppen Bilag 2.14 Ekstern Lektor, publikations- og aktivitetsliste. Supplerende dokumentation: 5. september Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark om beskrivelse af forskningsmiljøerne september Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark Studienævnet for det humanistiske basisstudium 3. oktober Modtaget supplerende dokumentation Forskningdækning, herunder VIP/DVIP-ratio, på det humanistiske basisstudium 2. november 2011: Supplerende dokumentations modtaget: Stud/VIP-ratio for det humanistiske basisstudium 15. november 2011: Supplerende dokumentations modtaget: Uddybning af forskningskvaliteten 29

35 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsen giver ret til følgende titel, hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for det humanistiske hovedområde: bachelor (BA) i engelsk og [andet kombinationsfag]. Hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for det naturvidenskabelige, tekniske eller samfundsvidenskabelige hovedområde, tildeles titlen bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og engelsk. Titlen fastsættes således efter hvilket hovedområde, der udgør hovedvægten i uddannelsen, samt af de to kombinationsfag, hvoraf det ene er engelsk. Som eksempel på, at bachelorer i engelsk opnår kompetencer inden for engelsk som fag, kan det fremhæves fra kompetenceprofilen, at bachelorerne opnår kompetencer til at Analysere og forstå den engelsksprogede verdens samfund, litteratur og sprog, samt at kunne formidle en grundlæggende faglig viden herom og Udtrykke sig frit og utvungent på et mundtligt og skriftligt engelsk, der ikke skæmmes af hyppige fejl. (Studieordningen, bilag 1) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsen giver ret til følgende titler: Hovedvægt inden for humaniora: Dansk: Cand.mag. i engelsk og [andet kombinationsfag] Engelsk: Master of Arts (MA) in English and [andet kombinationsfag] Hovedvægt inden for samfundsvidenskab: Dansk: Cand.soc. i engelsk og [andet kombinationsfag] Engelsk: Master of Social Sciences in [første kombinationsfag på engelsk] and English Hovedvægten inden for naturvidenskab: Dansk: Cand.scient. i [første kombinationsfag] og engelsk Engelsk: Master of Science (MSc) in [første kombinationsfag på engelsk] and English Hovedvægten inden for kommunikation eller performance design tildeles: Dansk: Cand.comm. i [kommunikation eller performance design] og engelsk Engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies and English Hovedvægten inden for kommunikation med fokus på journalistik tildeles: Dansk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og engelsk 30

36 Engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and English Titlen fastsættes således efter, hvilket hovedområde, der udgør hovedvægten i uddannelsen, samt af de to kombinationsfag, hvoraf det ene er engelsk. Som eksempel på, at kandidater i engelsk opnår kompetencer inden for engelsk som fag, kan det fremhæves fra kompetenceprofilen, at kandidater i engelsk opnår kompetencer til at analysere, fortolke og perspektivere tekster fra den engelsksprogede verden på baggrund af et bedt og solidt kendskab til litteratur, kultur, historie og samfundsforhold inden for et eller flere af de geografiske områder: storbritannien, usa og de engelsktalende postkoloniale samfund (Supplerende oplysninger, 14. oktober 2011) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenstående tabel viser universitetets fremstilling af, hvordan kompetenceprofilen lever op kravene til bacheloruddannelser i kvalifikationsrammen: (Dokumentationsrapport, s ) Ovenstående tager udgangspunkt i den engelskfaglige del af kompetenceprofilen. Det bemærkes, at i forhold til mundtlige sprogfærdigheder, er den korrekte tekst i kompetenceprofilen, at de studerende kan Udtrykke sig frit og utvungent på et mundtligt og skriftligt engelsk, der ikke skæmmes af hyppige fejl Vurdere sin egen og andres sprogfærdighed på baggrund af et grundlæggende kendskab til engelsk sprog, herunder grammatiske strukturer og udtalemæssige forhold (Studieordningen, s. 28, egen understregning) 31

37 Det bemærkes kritisk, at studieordningen både indeholder den ovenfor nævnte kompetenceprofil (bilag 1 til studieordningen) og en målbeskrivelse for uddannelsen i studieordningens 3, og det er uklart, hvilken status og indbyrdes forhold de to målbeskrivelser har. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil som beskrevet i bilag 1 til studieordningen lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenstående tabel viser universitetets fremstilling af, hvordan kompetenceprofilen lever op kravene til kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen: (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer, at målene i kompetencekategorien i højere grad er færdigheder. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at hvad angår kompetenceniveauet i kvalifikationsrammen, genfindes niveauet i den del af kompetenceprofilen, der er fælles for alle RUC-kandidater. Her fremgår det blandt andet, at kandidaterne opnår kompetencer til at analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt 32

38 tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes (Bilag 3.1. Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i engelsk) Det fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende skal opnå kompetence til at Udtrykke sig frit og utvungent på et mundtligt og skriftligt engelsk, der ikke skæmmes af væsentlige fejl, hvilket vurderes at være et passende niveau for kandidatstuderende. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at Study Guidelines uddyber målbeskrivelsen for de mundtlige færdigheder, herunder forskellene på kravene til bachelorstuderende og kandidatstuderende (Bilag 1.8. Study Guidelines, s. 27). Det bemærkes kritisk, at studieordningen både indeholder den ovenfor nævnte kompetenceprofil (bilag 2 til studieordningen) og en beskrivelse af de faglige mål for uddannelsen i studieordningens 12, stk. 1 og 2, hvor stk. 1 beskriver målene for kulturformidlerlinjen og stk. 2 for gymnasielærerlinjen. Det er desuden uklart, hvilken status og indbyrdes forhold de to målbeskrivelser har. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil som beskrevet i bilag 2 til studieordningen lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.8. Study Guidelines Bilag 3.1. Kompetenceprofil for engelskuddannelsen 14. oktober 2011: Modtaget supplerende dokumentation Uddybning af det sproglige niveau i kompetenceprofilen på kandidatuddannelsen og fremsendelse af den korrekte kompetenceprofil 33

39 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Optagelse på bacheloruddannelsen i engelsk sker hovedsageligt gennem det humanistiske basisstudium, hvor adgangskravene er: Dansk A Engelsk B Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten, hvordan der er overensstemmelse mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau: Idet det humanistiske basisstudiums emneområde er humaniora, som samtidig konstitueres af videnskaber med en lang tradition og som dækker store fagområder, er der på det humanistiske basisstudium behov for, at de nye studerende har grundlæggende historisk forståelse og sprogforståelse som nødvendige forudsætninger for at kunne tilegne sig kompetencer gennem basisstudiet. Det sikres af de områdespecifikke adgangskrav. Det er således også krav, der sikrer, at de studerende er modtagelige for progressionen i studiets struktur og indhold, og derved bevirker adgangskravene, at de studerende ikke møder for store niveauspring i tilegnelsen af viden fra starten af studiet. (1.0b Akkrediteringsrapport for det humanistiske basisstudium) Det fremgår af studieordningen, at første år af uddannelsen er tilrettelagt med et grundkursus i hver af de 4 dimensioner, og at formålet med kurserne er indføring i dimensionernes centrale teorier, metoder og begreber. (Studieordningen for det humanistiske basisstudium, 12, stk. 2). Det fremgår desuden af Udfyldende regler til studieordningen af 2006 vedr. progressionstoårsramme, at formålet med projektet på 1. modul er, at lære projektarbejdets teknik at kende med alt hvad det indebærer af projektvalg, gruppedannelse, vejledertildeling, problemformulering, gruppearbejde, vejledningsmøder, informations- og litteratursøgning, skrivning og læsning af arbejdspapirer, afgivelse og modtagelse af kritik, evalueringer, rapportskrivning etc. Projektforløbet beskrives i et særligt afsnit i rapporten. (Bilag 10c) De studerende bekræftede på besøget, at uddannelsen er tilrettelagt, så der sikres sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der både inden for viden og metode er sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og dens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Bacheloruddannelsen i engelsk består af det 2-årige basisstudium og et bachelormodul i engelsk og et bachelormodul i et andet fag. Uddannelsen er tilrettelagt, så basisstudiet giver en bred indføring i humanistisk teori og metode på første år. På andet år begynder de studerende at specialisere sig i retning af den eller de overbygningsfag, de ønsker at fortsætte på. Det fremgår desuden af studieordningen, at formålet med specialkurser er, ( ) at uddybe dimensionerne og give de studerende mulighed for at specialisere sig i retning af deres 34

40 overbygningsfag. (Studieordningen, 12, stk.4) Af dokumentationsrapporten for basisstudiet fremgår det, at Projektarbejdets læringsmål udvides gennem de fire moduler i overensstemmelse med, at den studerende udvikler færdigheder i forhold til projektarbejdet ( ). (1.0b Akkrediteringsrapport for det humanistiske basisstudium). For eksempel fremgår det af studieordningen, hvordan der er progression i kravene til metode og teori i projektarbejdet. På 1. semester skal de studerende kunne: forstå og bruge teorier, metoder og begreber i projekter. give en vurdering af projektets metoder og resultater. På 2. semester skal de studerende kunne: forstå og bruge teorier, metoder og begreber med rutine i projekter. give en kritisk vurdering af projektets metoder og resultater. På 3. semester skal de studerende kunne: forstå og bruge teorier, metoder og begreber med stor rutine i projekter. begrunde projektets metoder og deres muligheder og begrænsninger, også i forhold til andre humanvidenskabelige metoder. - give en kritisk vurdering af projektets metoder og resultater. På 4. semester skal de studerende kunne: beherske brugen af teorier, metoder og begreber i projekter. give en fyldig kritisk vurdering af projektets metoder og resultater. (Bilag 1.0c) Det faglige indhold i engelsk på bachelormodulet er sprog og tekst, hvilket bygger videre på grundkurset i Tekst og Tegn/Text and Sign og specialkurset English Text and Writing på 2. år, som er obligatorisk fra basisstudiet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester, idet det fremgår, at kravene til de studerende er stigende gennem uddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet redegør for, at sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil på det humanistiske basisstudium med, at ( ) studiet udgøres af studieaktiviteter, som skal give de studerende overblik over humaniora og humanistisk videnskabstradition, men også specifikt kendskab til fagområder inden for humaniora. Denne brede orientering inden for humaniora lægges der særlig vægt på i kursusaktiviteterne. Et sådant overblik er nødvendigt for at kunne identificere problemstillinger af humanistisk karakter, såvel som at foretage analyser på baggrund af begreber og teorier fra de humanistiske videnskaber som nævnt i kompetenceprofilen. Strukturen fordrer således, gennem projektarbejdet sideløbende med kurserne, at den brede orientering følges af en specialisering, der bevirker at de studerende samtidig får kompetencer til at kunne: Reflektere videnskabsteoretisk over humanistiske problemstillinger og discipliner og anvende refleksion i videnskabeligt arbejde. Dernæst skal de studerende opnå kendskab til elementer af samfundsvidenskabelige metoder gennem dimensionerne subjektivitet og læring, historie og kultur, tekst og tegn og videnskab og filosofi med henblik på at forstå historiske, sociale og kulturelle betingelser, der præger humanistisk videnskab. (Bilag 1.0.c) Det bemærkes kritisk, at universitetet ikke har redegjort for, hvordan kompetenceprofilen for bachelormodulet i engelsk understøttes af fagelementerne. Akkrediteringspanelet har gennemgået kompetenceprofilen og læringsmålene for de enkelte fagelementer og vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng. For eksempel understøttes kompetencemålet: Vurdere sin egen og andres sprogfærdighed på baggrund af et grundlæggende kendskab til engelsk sprog, herunder grammatiske strukturer og udtalemæssige forhold af kurset i engelsk sproglig analyse, der blandt andet ( ) har til formål at gøre den studerende i stand til at analysere 35

41 grundlæggende syntaktiske strukturer, bl.a. med henblik på tegnsætningens rolle. Herudover gives en kort introduktion til fonologien med særlig vægt på forholdet mellem bogstaver og fonemer på engelsk. (Studieordningen 10, stk. 4) Et andet eksempel er kompetencemålet Analysere og forstå den engelsksprogede verdens samfund, litteratur og sprog, samt at kunne formidle en grundlæggende faglig viden herom, der understøttes af kurset i tekstanalyse og tekstteori og emnekurset i engelsksproget litteratur og kultur. Formålet med kurset i Tekstanalyse og tekstteori er at opøve den studerendes evne til at analysere og fortolke hovedsagelig litterære tekster fra Storbritannien og USA, med inddragelse af relevante metoder og tekstteori, og i en stilistisk hensigtsmæssig form. (Studieordningen, 10, stk. 5) Emnekursus i Engelsksproget litteratur og kultur har til formål at opøve den studerendes evne til praktisk anvendelse af litterær og kulturel metode og teori gennem et eksemplarisk emnestudie inden for det britiske, amerikanske eller postkoloniale område eller på tværs af disse. (Studieordningen, 10, stk. 6) Det fremgår endvidere af studieordningen, at Erhvervelsen af mundtlig og skriftlig sprogfærdighed er en integreret del af bachelorfagmodulet. I modulet arbejdes der med mundtlige fremlæggelser og forskellige typer af skriftlig fremstilling, herunder oversættelser, rapporter, synopser, essays, m.v. Alle prøver, skriftlige såvel som mundtlige, aflægges på engelsk. Projektrapporten og bachelorrapporten skrives på engelsk. (Studieordningen 9) Frafald Frafaldet på 1. år på det humanistiske basisstudium fremgår af nedenstående tabel: Som det fremgår af tabellen er frafaldet under det gennemsnitlige frafald inden for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at frafaldet på 1. år af basisstudiet er under landsgennemsnittet. Prøveformer Hvad angår prøveformerne på det humanistiske basisstudium, skriver universitetet: Kombinationen mellem kursernes essayprøver, og den dialogorienterede projekteksamen sikrer, at de studerende opnår den nødvendige viden inden for områdernes traditioner og selv får mulighed for at anvende og gå i dybden med specifikke emner og områder. Dermed er der overensstemmelse mellem de valgte prøveformer og det centrale i uddannelsens kompetenceprofil. De ønskede faglige kompetencer fordrer netop ( ) at den studerende opnår forudsætninger for sine videre fagstudier hvilket de bredere orienterede kurser og kursusprøver giver og kritisk indblik i, hvordan de humanistiske fag indgår i faglige, erkendelsesmæssige og samfundsmæssige sammenhænge samt at den studerende lærer at arbejde problemorienteret på tværs af de humanistiske fag som projektarbejdet giver. ( Bilag 1.0c) Universitetet har desuden opstillet en tabel med de prøveformer, der anvendes på bachelormodulet i engelsk og kandidatuddannelsen i engelsk, hvilke kompetencer de udprøver, samt i hvilke fagelementer de anvendes. 36

42 (Dokumentationsrapport, s ) 37

43 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at forudsætningerne for optagelse på kandidatuddannelsen er bacheloruddannelsen i engelsk, og at kandidatuddannelsen bygger videre på de engelskfaglige elementer inden for litterære og lingvistiske studier. Ansøgere med en anden engelskfaglig baggrund uden kvalifikationer inden for litteratur og lingvistik (for eksempel inden for business English) skal supplere med bachelormodulet eller tilsvarende inden optagelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen i engelsk består af kandidatmodulet og et dybde- eller specialemodul. Der er to linjer, henholdsvis gymnasielærerlinjen og kulturformidlerlinjen. Kandidatmodulet består af en række kurser, mens dybde/specialemodulet udgøres af et projekt. Universitetet har i dokumentationsrapporten lavet et eksempel på studieforløb for begge linjer og i supplerende oplysninger uddybet med et 3. eksempel. Det fremgår af studieordningen, at Det videregående modul [1. kandidatmodul] har til formål at give et bredt og solidt kendskab til (og evne til at analysere) litteratur, kultur, historie og samfundsforhold inden for 3 geografiske områder: Storbritannien, USA og de engelsktalende postkoloniale lande. Den studerende skal desuden tilegne sig flydende beherskelse af mundtligt og skriftligt engelsk på basis af grundigt kendskab til det engelske sprogs forskellige niveauer. (Studieordningen 20, stk. 1.) Formålet med dybde-/specialemodulet, er ( ) at den studerende skal kunne arbejde videnskabeligt kompetent og i dybden med et selvstændigt defineret teoretisk og/eller empirisk engelskfagligt emne under selvstændig anvendelse af og stillingtagen til de relevante teorier og metoder. (Studieordningen 23, stk. 1.) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i dybde-/specialemodulet anvender deres viden fra kandidatmodulet og den forudgående bacheloruddannelse til at arbejde i dybden med et relevant emne, således der finder en progression sted i både dybden og bredden. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, hvilke fagelementer der understøtter kompetenceprofilen og i supplerende oplysninger uddybet dette med eksempler fra Study Guidelines, der skal vise, hvordan fagelementerne understøtter kompetenceprofilen. For eksempel fremgår det, at kompetencemålet Analysere, fortolke og perspektivere tekster fra den engelsksprogede verden på baggrund af et solidt kendskab til litteratur, kultur, historie og samfundsforhold indenfor et eller flere af de geografiske områder: Storbritannien, USA og de engelsktalende postkoloniale samfund understøttes af kurset British Studies. Det fremgår af Study Guidelines, at Primary texts from several periods and a variety of genres are studied and discussed, partly with the purpose of establishing an overview of British cultural history, partly with a view to going into depth with significant aspects of British society, history and literature. (Supplerende oplysninger, 6. oktober 2011) Det fremgår desuden af studieordningen, at Formålet er, at give den studerende en detaljeret viden om litterære, sociale og kulturelle forhold og deres historiske udvikling i Storbritannien og 38

44 Irland. Formålet er endvidere at give den studerende evne til at placere et udvalg af britiske og irske tekster i en kulturhistorisk kontekst og give den studerende en bred indsigt i teorier om kulturstudier. (Studieordningen, 20, stk. 5a) Den samlede oversigt over hvilke fagelementer, der understøtter hvilke mål i kompetenceprofilen fremgår af nedenstående tabel. (Dokumentationsrapport, s ) Hvad angår tilegnelsen af kompetencen i mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, der understøttes af alle fag, fremgår det af studieordningen, at Erhvervelsen af mundtlig og skriftlig sprogfærdighed er en integreret del af kandidatmodulerne. Gennem studiet arbejdes der med mundtlige fremlæggelser og forskellige typer af skriftlig fremstilling, herunder oversættelser, rapporter, synopser, essays, m.v. Alle prøver, skriftlige såvel som mundtlige (undtagen kommunikativ oversættelse engelsk-dansk) aflægges på engelsk. Projektrapporterne og specialeafhandlingen skrives på engelsk. Den integrerede specialeafhandling kan dog skrives på dansk. (Studieordning 19) Akkrediteringspanelet har gennemgået de faglige mål for de enkelte fagelementer i studieordninger for at vurdere deres understøttelse af kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har opgjort frafaldet på kandidatuddannelsen til følgende: 39