Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 25 februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 25 februar 2014"

Transkript

1 Sanctus et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke Nr. 25 februar 2014 liberal katolsk kirke i Danmark

2 Maria Magdalene Kirke, Nordsjælland Ansvarshavende præst og menighedsrådsformand: Birgit Adelsteen Ljungdahl Hansensvej 10, 1.tv., 3400 Hillerød Tlf: ; mail: Præst: Kenneth Christensen (se nedenfor) Biskop CW Leadbeaters oratorium, Roskilde Ansvarshavende præst: Kenneth Christensen Egegårdsparken 5, 4000 Roskilde Tlf: ; mail: Helligåndskirken, København Ansvarshavende biskop: Uffe Børjesen Knudsskovvej 73 B, 4760 Vordingborg Tlf: ; mail: Menighedsrådsformand: Susanna Bang Galgebakken Neder 10-7, indg. B, 2620 Albertslund Tlf: ; mail: Kasserer og øvrigt menighedsråd: Simone Andersen Brumleby 103, 2100 København Ø Tlf: ; mail Rita Frim Voldparken 9, 2700 Brønshøj Tlf: Center Skt. Rafael, Midtjylland Ansvarshavende præst: Heinrich Nielsen Roevej 6, 8643 Ans By Tlf: ; mail: Sankt Maria Kirken, Aalborg Ansvarshavende diakon: Karin Joy Wolff Holmevej 6, 9490 Pandrup Tlf: ; mail: 2 Sankt Gabriels Kirke, Aarhus Ansvarshavende præst: Mogens Blichfeldt Randersvej 90, Bendstrup, 8544 Mørke Tlf: ; mail: Menighedsrådsformand: Dorte Abildskov Skjoldborgsvej 3, Selling, 8370 Hadsten Tlf: ; mail: Kasserer: Finn Andersen Skjoldborgsvej 3, Selling, 8370 Hadsten Tlf: ; mail: Center Skt Knud, Sydsjælland Regionalbiskop for Danmark Uffe Børjesen (se ovenfor) Center Skt. Mikael, Fyn Ansvarshavende præst: Natascha Høyer Walkendorffsvej 88, 5700 Svendborg Tlf: ; mail: Foreningen liberal katolsk kirke i Danmark Bestyrelse: Kenneth Christensen, formand (se ovenfor) Simone Andersen, kasserer (se ovenfor) Susanna Bang (se ovenfor) Birgit Adelsteen Ljungdahl (se ovenfor) Sanctus: Sanctus udgives af foreningen liberal katolsk kirke i Danmark. Bladet udkommer tre gange årligt: februar, juni og oktober. Indlæg sendes til ansvarshavende redaktør Simone Andersen, Artiklerne udtrykker forfatternes holdning - ikke altid redaktionens. Kirkens webadresse: Her kan tidligere numre af Sanctus læses.

3 Efter at vores trofaste hjemmesideadministrator igennem mange år, Morten Langlo, trådte tilbage, har bestyrelsen for liberal katolsk kirke i Danmark, arbejdet med at fastlægge retningslinjerne for en ny hjemmeside. Da Morten havde opbygget den gamle hjemmeside fra bunden ud fra sin viden om it, var det for tung en arv at løfte, og det var påkrævet, at en ny hjemmeside skulle designes om fra begyndelsen. Birgit Adelsteen Ljungdahl påtog sig at være primus motor for dette projekt, herunder at forhandle sig frem til et godt resultat med en designer og udbyder af hjemmesider. Dem af jer, som har arbejdet med hjemmesidedesign ved, at det altid tager længere tid, end man regner med fra begyndelsen. Men vi er efterhånden ved at nå til vejs ende, Ny hjemmeside Af Kenneth Christensen og den nye hjemmeside er planlagt til at blive søsat samtidig med at nærværende magasin kommer på gaden. Billeder på hjemmesiden En af de ideerne med den nye hjemmeside er, at den også skal rumme lidt af kirkens historie. Hvis der derfor er nogen, som har nogle fotografier fra hedengangne tider, er man meget velkommen til at sende dem til Birgit. Scannede billeder sendes pr. mail. Fotografier kan sendes med posten - de vil naturligvis blive returneret. Birgits og postadresse kan ses på side to i Sanctus. Det kan være billeder fra gamle dages sommerskoler, eller andre begivenheder, hvor man har billeder fra. Alt har interesse for samog eftertiden. Du indkaldes herved til Generalforsamling i Foreningen liberal katolsk kirke Palmesøndag, den 13. April 2014 kl Lysets Hus, Posthussmøgen 11 C, 8000 Århus C Dagsorden iflg. vedtægterne / Bestyrelsen 3

4 Den sorte jomfru Af Else Marie Post Rocamadour troner Den Sorte I Jomfru eller La Vierge Noir, som hun kaldes. Her har hun resideret i en klippehule i umindelige tider. Ifølge legenden er hun blevet udskåret af en eremit ved navn Amadour, som levede i en klippehule her på stedet. Lokalbefolkningen vidste godt, at han lå begravet et eller andet sted, men ikke hvor. Først i 1166 blev han fundet ved en tilfældighed på dørtærsklen til klippehulen eller kapellet, som det kaldtes; hans krop og hud var hel og fuldkommen uden tegn på forrådnelse. Legenden fortæller, at Sankt Amadour eller Amateur var identisk med Zacchæus fra Biblen, som efter sin omvendelse blev Marias tjener, og på hendes anbefaling tog han til Gallien, og det siges at være ham, der medbragte tilbedelsen af Den Sorte Jomfru. Den Sorte Jomfru sidder i dag majestætisk på sin trone med krone på hovedet og med barnet på skødet. Som det kan ses på billedet sidder hun med lukkede øje i meditation og udstråler dyb indre fred og værdighed. Oprindeligt har hun siddet i en klippehule eller klippekapel, der i to omgange er blevet udvidet efterhånden som pilgrimme strømmede til stedet gennem middelalderen. Efter den sidste udvidel- 4 se i 1400-tallet blev hun anbragt højt over alteret, og her tilbedes hun den dag i dag, nu iført en hvid robe og med guldkrone. Et andet sted i Frankrig i Chartres Katedralen troner en anden Sort Jomfru; her kaldes hun Notre Dame de Sous Terre, dvs. Vor Frue under Jorden. Hun residerer i krypten under selve katedralen, og her har hun boet i umindelige tider. Selve katedralen er ligesom mange andre kirker bygget på et gammelt valfartssted og helligsted. En legende fortæller, at druiderne har haft deres tempel med et alter i en hule her på stedet. Druiderne tilbad deres Mo-

5 der-jord: Belisama, som det kan ses på tegningen, eller Virgini Parituræ. Virgini Parituræ betyder direkte oversat: Til Jomfruen, der bereder sig eller gør sig rede. De fleste oversætter det med: Til Jomfruen, der skal undfange eller Til Jomfruen, der skal føde. Også her i Chartres sidder Den Sorte Jomfru i dyb meditation med lukkede øjne. Gamle historiske kilder angiver, at der på den oprindelige statue har stået: Matri Deum, dvs. Til Guds Moder. Den oprindelige statue blev ødelagt og brændt under revolutionen i 1700-tallet, og en ny blev senere fremstillet ud fra den stenkopi, der findes over katedralens højre portal i vest. Også i dag sidder hun ved siden af den underjordiske brønd i det nord-østlige hjørne i krypten, det sted hvor hovedhjørnestenen placeres ifølge mysterietraditioner, og brønden har ligeledes sin faste plads her. Brønden er lige så dyb, som kirken er høj! De Sorte Jomfruer eller Sorte Madonnaer skulle ifølge historiske optegnelser oprindelig være Isis-statuer. Men da kristendommen efterhånden tog over, blev kirker rejst til Vor Frue på helligsteder, der tidligere var viet til Isis, f.eks. Notre Dame i Paris. Og statuer, der havde været viet til Isis, blev nu viet til Jomfru Maria. Man har fundet fuldstændig enslydende inskriptioner på gamle Isis-statuer og på Sorte Jomfruer, så som: Virgini Parituræ, eller Matri Deum og et sted: Isidi, seu Virgini ex qua filius proditurus est, d.v.s. Til Isis eller Jomfruen, af hvem sønnen skal fødes. Virgini Paritura er ifølge overleveringen Isis før fødslen og en betegnelse for Jorden før dens befrugtning. Det er gudernes moder, som det fremgår af en inskription: Matri Deum Magnæ Ideæ. I følge den hermetiske symbolik betyder De Sorte Jomfruer: den primitive jord. Den primitive jord er den, som kunstneren i alkymien skal vælge som genstand for sit Store Værk. 5

6 Fælles for disse Sorte Jomfruer er, at de oprindeligt har stået gemt væk dybt nede i jorden, i en hule, en grotte eller en krypt. I legender bliver gudesønner født i en grotte, en hule eller som Jesus i en stald eller krybberum. Hulen, grotten, krypten indikerer, at fødslen foregår dybt nede i jorden, i Mater-ia, i mørke, i det skjulte, og her åbner Mater, moderen, sig for Faderen, ånden, og undfanger barnet. Vi er hver især Mater-ia i vores fysiske legeme: en moder, der sidder i Mater-ia og bereder os til at undfange og føde Kristus-barnet i os. Som Den Sorte Jomfru indikerer, skal vi sætte os i vort krybberum, i stilhed, i meditation og her lade os befrugte af Faderen, ånden. Og et andet fællestræk ved De Sorte Jomfruer er, at de er lavet af en mørk træsort, f.eks. valnøddetræ som den i Chartres, eller at de er blevet sværtet sorte med sod eller farve, som Den Sorte Jomfru i Rocamadour. I symbolikkens verden repræsenterer den sorte farve den feminine kraft, den negative, passive, modtagende energi, og stoffet eller Mater-ia. Mens den hvide farve symboliserer den maskuline kraft, den positive, aktive og handlende energi, eller sagt med andre ord: ånden. Det er de to kræfter, der findes i kong Salomons segl, hvor den sorte triangel med spidsen nedad repræsenterer stoffet eller materien, og den hvide med spidsen opad repræsenterer ånden. Den hvide triangel er da Faderen, og den sorte er Moderen, og når de to smelter sammen fødes Kristus-bevidstheden i menneskets indre. Jeg er sort, dog yndig, O Jerusalems døtre mørk som Kedars telte, som Salomons teltforhæng. Se ej på mig, fordi jeg er sort, det er solen, der har gjort mig mørk (Højs. 1,5-6) den engelske katolske bibel står I der hun, som den der taler her. Hele Højsangen er en vidunderlig dialog mellem han og hun, ånd og materie, Faderen og Moderen. Den udtrykker den store længsel efter forening, der findes i menneskets indre; og den udtrykker også den glæde og fylde, som følger, når Hans fred og kærlighed fylder Hende, og Gudsriget åbenbares igennem mater-ia. 6

7 Ligesom planter gror fra et frø i jorden, og bliver til den dejligste blomst i haven, som står i al sin pragt, for derefter at visne og ligge i jorden, til næste forår, hvor den så genopstår igen. Dybt i jorden ligger kimen til alt liv i planteriget. Ligesom frugten modnes skal vi mennesker også udvikle os fra liv til liv. Vi skal modnes til at blive lysvæsner her på jorden, have viljen til det gode i os. Vi skal bruge de gaver vi får med os til at give videre til vores medmennesker. Dybt i os mennesker ligger også sandheden. Kærligheden som skal gentages, erfares igen og igen. Den skal integreres så dybt i os, at det er med hjertet, vi tænker og føler og handler. At genopstå igen Af Torild Nielsen Og så skal vi bevare livsglæden, det at være på denne jord med alt, hvad vi modtager fra vores medmennesker, og hvad livet byder. Takke Gud for alt. Kærligheden vi får, men også de byrder vi skal bære. Alt hvad vi møder på vores vej i livet, sorg, sygdom og glæde og næstekærlighed er erfaring og lærdom for os. Det er essensen af vores erfaringer, vi tager med os fra liv til liv. Det er frugten af vores liv. Når vi er klar til det hellige liv, skal vi dø fra det gamle liv til et nyt liv i Gud. Da vil vi arbejde for at tjene Ham. Vi vil arbejde for lys og fred på jorden. Vi vil arbejde som lystjenere her på jorden. 7

8 Hvor vejene skilles - Indledning Af biskop Frank W. Pigott (overs. v. Susanna Bang) Biskop Pigott (præs. biskop ) har skrevet en meget interessant serie artikler om teologien i liberal katolsk kirke. I disse artikler sætter han læren i liberal katolsk kirke op imod den traditionelle lære i de gamle kirker og beskriver det specielle bidrag, som vores bevægelse bidrager med til den moderne kristne tankegang. Biskop Pigott var tillige dr. theol. Artikelserien er fra 1925, og nedenstående er den første artikel. Teksten indgår i pensum for aspiranter til præstegerningen i liberal katolsk kirke. Liberalisme og katolicisme er mærkelige følgesvende. En idekombination som den, der repræsenteres af de ovennævnte begreber, ville være blevet betragtet som umulig for hundrede år siden, ja selv for 50 år siden. Indtil i dag er de to ideer blevet betragtet som fundamentale modsætninger, som gensidigt udelukkende hinanden og som ude af stand til at kommunikere. Fra tidernes morgen har katolicismen betragtet liberalismen som den ærkefjende, den aldrig ville kunne komme overens med. Som noget så fuldstændigt forkert 8 og ondt, at det måtte bekæmpes med alle midler. Venskaber måtte brydes og de fineste menneskelige relationer lide skade, snarere end at katolicismen skulle have noget at gøre med liberalismen. Denne antagonistiske holdning mod liberalismen er så dybt rodfæstet i de gamle dele af den katolske kirke, at det er tvivlsomt - menneskeligt set - om den på nuværende tidspunkt kan uddrives eller fjernes uden at splitte kirkens uerstattelige struktur i uendeligt mange stykker. Og det er ikke svært at forstå denne følelse af fjendskab, eller ligefrem til en vis grad at sympatisere med den. Det er let at se, at den er rodfæstet i så smukke kvaliteter som ærbødighed over for fortiden, troskab mod en hellig tillid og det smukkeste af alt loyalitet mod det, som traditionelle katolikker ærligt og oprigtigt tror, er Guds vilje, sådan som den afsløres af vor Herre og forklares af Helligånden. Så længe fjendskabet bunder i en nidkærhed til Herren, vil dette vække beundring og sympati hos alle folk af god vilje på grund af nidkærheden. Også selv om disse samme folk ofte kan sætte spørgsmålstegn ved, om ikke en sådan nidkærhed er misforstået, når den viser sig i et sådant fjendskab.

9 Den katolske religion er teologisk forstået en indviklet teori om livet og et komplekst adfærdsmønster. Det er en omfattende, detaljeret og smuk symmetrisk struktur. Den indbyrdes afhængighed de enkelte dele imellem er så tæt, at hvis en hvilken som helst del svækkes eller på nogen måde beskadiges, svækkes alle andre dele også. Medmindre altså teologerne kan lappe den sammen med så stor dygtighed, at revnen ikke opdages. Hvis f.eks. specifikke inspirationsteorier forlades, vil hele strukturen blive afgørende svækket, men ikke ødelagt. Hvis den videnskabelige litteraturkritik drager historiciteten af visse episoder i tvivl, kommer den store grundlæggende doktrin om inkarnationen sådan som teologien udlægger den alvorligt i fare. Det kan f.eks. være episoder, der sættes i forbindelse med vor Herres fødsel eller død. Sådan er det med alle dele af denne omfattende teologiske struktur. Den hænger så perfekt sammen, at den kun kan holdes sammen af den mest nidkære årvågenhed fra de vogtere, der overvåger hver eneste del for at sikre, at et vindstød fra en falsk doktrin ikke beskadiger nogen del af strukturen. Det tog ca. tusind år at bygge strukturen op, og i andre tusind år har den konstant været under reparation. Hvem kan så undre sig over, at den vogtes så nidkært? Eller hvem kan undgå at have medfølelse med de fundamentalister, der vejrer fare mod deres struktur fra modernisternes skrifter og derfor er parate til at bruge næsten alle de forsvarsvåben, som i den grad vanærede kirken under inkvisitionen dog ikke blodsudgydelse og fysisk tortur. D enne struktur, dette teologiske system, er alt for de traditionelle katolikker og for fundamentalisterne inden for de ikke-katolske kirker. Hvis denne struktur forsvinder, forsvinder alt, synes de at mene. Den er, eller de synes at mene, at den er, selve livet for dem. Hvis man bare én gang har hørt det dybe, undertrykte suk eller støn af dyb bekymring for ikke at tale om skræk når der hentydes til en eller anden teori, som ikke er helt i tråd med de ortodokse standarder, hvem kan så betvivle vigtigheden af dette system for mange hellige mennesker, uanset om de tilhører den katolske eller den protestantiske kirke. Hvem, der én gang har hørt det suk eller støn af dyb bekymring, kan ønske at påføre en sådan smerte bevidst? Faren ligger et helt andet sted. At en dyb- 9

10 følt tro vil blive skjult eller ligefrem benægtet af liberale eller modernister for at undgå, at direkte smerte vil blive påført slægt og venner eller følsomme sjæle, der lever et dadelfrit liv i den styrke, som de tror, deres tro på systemet giver dem. Den dybe bekymring, som sådanne sjæle føler, når f.eks. de formodede historiske fakta i evangelierne drages i tvivl, er så tydelig og så intens, at samtale om disse emner normalt undgås for ikke at påføre smerte. Ved at hilse nye åbenbaringer om sandheden velkommen uanset hvor de kommer fra truer liberalismen konstant denne storslåede struktur. Teologerne arbejder igen og igen på at reparere og genoprette strukturen, når liberalismen skader den. Med stor behændighed må de dykke ned til fundamentet og lime det sammen, eller de må reparere enhver revne i strukturen ovenover så godt, de kan. Når strukturen er så dyrebar for vogterne, hvem kan så undre sig over, at de ikke bryder sig om disse konstante trusler mod dens stabilitet? Hvem kan undre sig over, at traditionelle katolikker ikke elsker liberalismen? 10 Det fremgår altså, at ud fra den traditionelle katolicismes synspunkt er liberalismens indstilling til sandheden og åbenbaring af sandheden aldeles farlig og skadelig. Liberalismen anser sandheden som en skat, der skal vindes ved at stræbe. Den er en pris, som vil blive åbenbaret gradvist, efterhånden som mennesker er i stand til at modtage den og bære den. Det er derfor menneskets opgave at sætte sig i stand til at modtage den og til efterhånden at kunne bære mere og mere af den. Jo mere han stræber, jo mere vil blive åbenbaret. Men åbenbaringen vil komme på Guds måde, gennem den kanal og ved hjælp af det virkemiddel, som Gud vælger at bruge. Mennesket kan ikke diktere Gud noget om sandhedens kanaler og åbenbaringens virkemidler. Sandheden kan åbenbares som svar på videnskabelig forskning eller filosofisk undersøgelse, og den kan være et svar på religiøs hengivenhed. Det kan ligefrem ske fra tid til anden, at den lidet tillidsvækkende vox populi (folkets røst) bliver brugt som en åbenbarende kanal. Det er det, liberalismen tror og lærer. Den behøver ingen hellig tekst til at understøtte denne tro. Men denne holdning til åbenbaringen af sandheden er ikke desto mindre i fuld overensstemmelse med det princip, der ligger bag vor Herres ord Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når

11 han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden. 1 På den anden side betragter ortodoksi eller traditionalisme sandheden som en skat, der for længe siden blev pakket ind og betroet til den katolske kirke, så den kunne passe på den. Sandheden eller troen blev i sin helhed engang overdraget til helgenerne, og det har været noget af det, den katolske kirke har pralet mest med fra starten af, at den er den eneste vogter og fortolker af sandheden. Der kan aldrig tilføjes noget til denne viden eller sandhed, der engang blev overdraget til helgenerne. Og den katolske kirke synes at lære, at intet af denne viden nogensinde kan pakkes ud og afleveres til verden som sandhed uden kirkens accept. Ingen videnskabelig opdagelse, ingen filosofisk lære, ingen ændring i et moralkodeks eller nogle ægteskabslove ja, ingen lære af nogen betydning, som ikke er i fuld overensstemmelse med troen som den oprindeligt blev overdraget til den katolske kirke kan undgå kætteriets eller syndens stempel. 1 Johs. 16, Det er rigtigt, at intet nogensinde kan tilføjes til sandheden, for sandheden står for det, der er. På det punkt er liberalisme og traditionalisme helt enige. Men der er en del uenighed, når det kommer til spørgsmålet, om hele sandheden blev leveret til helgenerne, om helgenerne fra en bestemt tidsalder nogensinde kunne forstå hele sandheden, og om den katolske kirke er den eneste organisation som har fået troen betroet, eller er den eneste organisation der har lov til at pakke skatten ud. Der er en fundamental forskel mellem disse to holdninger. Det er en strid, man ikke kan bilægge. Men deraf følger ikke, at der er en fundamental og uforenelig forskel mellem liberalisme og katolicisme. Det er der ikke. Den rigtige antitese er ikke mellem liberalisme og katolicisme, men mellem liberalisme og traditionalisme. Så længe liberalismen findes i verden, så længe er den storartede struktur i fare, som skabtes af traditionel teologi og er almindeligt kendt som den katolske tro. Og jo mere aktiv liberalismen bliver, jo større er faren for denne struktur. Derfor må der gøres modstand mod liberalismen til det sidste. Traditionelle katolikker kan aldrig tro på, at liberalismen kunne blive katolicismens bedste ven. At den kunne blive brugt som et af Guds virkemidler til at fjerne udbygninger og tilføjelser, som aldrig rigtig var en del af den 11

12 Erfaringerne, som den modernistiske bevægelse har gjort inden for de forskellige dele af den kristne kirke, viser, hvor nødvendigt det er med en ny form, en ny kirke, hvor liberalismen kan leve lykkeligt og udtrykke sig selv uden gnidninger. Modernismen søger at fortrænge traoprindelige tro og viden. At liberalismen, hvis de ville tillade det, under deres struktur kunne afsløre en anden struktur, der ikke var lavet af teologer, men af Gud, og derfor ikke kunne ødelægges. En struktur, som er langt smukkere end noget, de hidtil har opfundet. En sådan ide er utænkelig for dem, ligefrem blasfemisk, for i deres sind er den teologiske struktur en ægte kopi efter det forbillede, du fik at se på bjerget, skabt ikke af mennesket men af Gud. Den eneste struktur, som Gud har skabt og formodentlig nogensinde vil skabe. Når de traditionelle katolikker har denne holdning til sandheden, hvordan er det så muligt for liberale at få del i de guddommelige velsignelser, som uden tvivl er blevet betroet den katolske kirke? Det er ikke muligt inden for den historiske kirke. Så længe traditionalisterne har ejerskabet, vil det være helt umuligt for de liberale at eksistere lykkeligt i kristendommens traditionelle katolske kirker. Som lægfolk vil de måske kunne undgå opdagelse, hvis de passer på, og dermed forblive i f.eks. den romerskkatolske eller den anglikanske kirke hele deres liv. Men de vil ikke have det godt. Og inden for den anglikanske kirke kan det lykkes selv præster med et meget liberalt syn at forblive i deres embeder, men deres liv kan ikke altid være så lykkeligt, som katolikkers liv burde være. De må nødvendigvis føle at de er uønskede, og må altid vide at de er mistænkelige. Medlemmerne af liberal katolsk kirke tror, at det i meget høj grad er på grund af denne uforsonlige forskel mellem de liberale og de traditionelle synspunkter angående den altafgørende sag om åbenbaringen, at liberal katolsk kirke blev til under guddommelig vejledning. Hvis det havde været muligt for den liberale ånd at finde et hjem i den romerskkatolske kirke eller i en anden gren af den katolske kirke, ville det ikke have været nødvendigt for liberal katolske kirke at opstå. Men det var ikke muligt. Fortidens døde hånd hviler for tungt over de gamle kirker til at kunne tillade en så omfattende udvidelse. Dannelsen af liberal katolsk kirke markerer klart en adskillelse af vejene. 12

13 ditionalismen fra dens stærke position som eneejer af de gamle kirker. Det er tvivlsomt, om det nogensinde kan lade sig gøre. Det er også et spørgsmål, om det burde gøres, for hvis det kunne, ville det medføre tab af kærlighed. Prisen ville være for høj. Det må være selvsagt for enhver opmærksom betragter, at de kristne nådegaver ikke trives og ikke kan trives i en atmosfære af kontroverser. Hvor jomfrufødslen, den tomme grav eller Herrens Guddommelighed konstant er emner for ivrig diskussion og hed debat, vil det skønne og yndefulde visne og dø. Det er kun, hvor mennesker kan adskille sig selv fra denne strid om ord, at de kan berøre virkeligheden og drikke af kilden, som vælder med vand til evigt liv. Hvis modernismen fortsætter med at stræbe efter en plads i de gamle kirker, hvor traditionalismen er fast etableret, vil kærligheden forsvinde fra disse kirker. Så vil de være værdiløse, selvom de er blevet moderniserede. Modernisme, der på visse måder er synonymt med liberalisme, kan aldrig eksistere side om side med traditionalisme. Den må enten fortrænge traditionalismen fra de historiske kirker, eller den må skabe sine egne, nye kirker. Det sidste er en meget vanskelig sag og et meget alvorligt ansvar at påtage sig, men er ikke desto mindre at foretrække frem for det første. Det er faktisk uundgåeligt. Men en kirke, som kun er liberal eller kun modernistisk, ville ikke kunne eksistere i et år. Liberalisme i sig selv er kun en passiv kvalitet, ikke en vital kraft. Det er en intellektuel atmosfære, i hvilken en varm og religiøs impuls kan rodfæstes og blomstre, men den er ikke selv den impuls. Modernisme er heller ikke en religion i sig selv, og kan aldrig blive det. Den er meget mindre konstruktiv end destruktiv, og meget mere negativ end positiv. Den er i sit inderste væsen nødvendigvis kritisk. Det er dens funktion, og skønt den er et nødvendigt, rensende element i væksten og fremskridtet inden for enhver organisation, er den i sig selv kold og lidet indbydende. Den er i stand til at destruere, men har hidtil aldrig vist sig i stand til at genopbygge. Den foregiver ikke, at den gør det. Den fortæller os, hvad de forskellige trossætninger i trosbekendelsen ikke betyder, men den er ikke i stand til at fortælle os, hvad de betyder. Den er ikke mystisk nok til at være tiltalende, ikke vigtig nok til at være interessant, ikke spirituel nok til at være overbevisende. Det er ikke sandsynligt, at mennesker vil finde noget at leve eller dø for 13

14 i modernismen de vil allerhøjst finde noget, der er intellektuelt interessant. Men mennesket lever ikke af intellektet alene, ikke mere end af brød alene. Hverken en modernistisk eller en liberal kirke alene ville kunne håbe på at tiltrække mere end nogle meget få tilhængere, og de ville næsten udelukkende være af den intellektuelle type. Den ville aldrig kunne håbe på at tilfredsstille den mysticisme, der er så karakteristisk et element i dagens religion, eller på at nære den desiderium amoris kærlighedens længsel som altid søger at sno sig om et sakramente eller en ydre manifestation af guddommen. Og eftersom de ældre kirker ikke var eller kunne være liberale nok til at rumme den blanding af liberalisme og katolicisme, som er kendetegnende for så mange kristne i denne generation og den modernistiske bevægelse ikke katolsk nok til at tilfredsstille den måtte disse kristne altså finde et helt anderledes og udadtil uafhængigt hjem. Et sådant er liberal katolsk kirke. Liberal katolsk kirke er forskellig fra andre dele af den katol- ske kirke men er dog ikke adskilt fra denne kirke. Den er forbundet til den, som en del er forbundet til et hele og som enhver anden del til det hele. Den er derfor ikke så meget en ny kirke som en ny del af den gamle kirke. På samme måde er den kun udadtil uafhængig. Dens ydre organisation og forfatning er fuldstændig uafhængig af enhver anden kirke, uanset om denne er ortodoks, romersk, anglikansk eller frikirkelig. Men indadtil er den, hvad angår dens ordinationer, dens sakramentale nådegaver, dens autoritet og dens charismata 2, afhængig af den samme Guddommelige kilde, som alle sande eller ægte grene af den katolske kirke får deres indre liv og livgivende kraft fra. Den første gruppe liberalkatolikker troede på, at katolicismen er for guddommelig, for smuk og for dyrebar til at være begrænset til dem, der holder sig til det traditionelle åbenbaringssynspunkt. Før liberal katolsk kirke som sådan var blevet frigjort fra den fædrene organisation var man derfor omhyggelig med at knytte sig til en organisation, hvis ordinationer kom gennem den direkte linje, der almindeligvis og 2 Charismata: flertal af charisma. Oversættes i denne sammenhæng ofte spirituelle gaver men skal måske oversættes spirituelle manifestationer eller spirituelle udtryk. Kilde: Charismata: Rethinking the So-Called Spiritual Gifts 1999 James A. Fowler. 14

15 rigtigt beskrives som den apostolske succession. Den blev en ægte del af den verdensomspændende ene, hellige, katolske og apostolske kirke. Denne forening i en separat kirke af tilsyneladende modsætninger som liberalisme og katolicisme markerer det sted, hvor vejene skilles. Liberalismen gør krav på at være katolsk. Den foreslåede antitese afvises. Liberalismen er ikke i sit inderste væsen en modsætning til katolicismen, kun til traditionalismen. Fremover kan både liberale og traditionalister være katolikker, og katolikker kan være liberale. Mennesker må tænke selv, må søge sandheden selv og alligevel være katolikker. Og deres søgen kan være fri og uhindret. Frie undersøgelser er ikke på nogen måde udelukket, når resultatet ikke er forudsat. Det er en ny start i katolicismens historie, en tydelig adskillelse af vejene. Og det er i højeste grad en nødvendig ny start, for der behøves ikke specielle profetiske evner for at forudse, at fremtidens kristne vil blive mere og mere liberale og mindre og mindre traditionelle. Det står nu tilbage at vise, præcis hvilken positiv lære liberal katolsk kirke står for, og hvori præcis dens teologi adskiller sig fra den i kristendommens gamle, historiske kirker. Liberal katolsk kirke er en esoterisk gnostisk kirke, derfor er dens fortolkning af den hellige skrift ofte i disharmoni med den eksoteriske kirketradition, som lægger stor vægt på dogmernes ufejlbarlighed og på en formalistisk udlægning af skriftens ord. Hvor den eksoterisk kristne tradition lægger vægt på vort ødelagte forhold til Gud, lægger den esoteriske tradition vægt på Kristus i det enkelte menneske, sjælen eller bevidsthedens indre lys. LKK fremhæver det faktum, at vi alle er lysets børn, og vores indre lys er ét med kilden til alle lys. Vi lever derfor ikke i fortabthed, adskilt fra Gud, men er udødelige gnister fra Guds ild. 15

16 Prædiken, vor Frues optagelse i himlen, d Mogens Blichfeldt Kære tilhørere. Vi fejrer i dag vor Frues optagelse i himmelen. På det tidspunkt i det gamle Palæstina stod jøderne uden egentlig regent Byen Cæsarea var bygget, og fra den udgik romernes befalinger om både det ene og det andet, ikke altid lige frem til let brug for jøderne. Jøderne så derfor frem til at modtage et tegn og en hjælp fra Jahve, således at åget dels kunne blive lettet, og dels at der kunne findes en hjælpeleder for landområdet, som kunne samarbejde i pagt med Jahve. Der gik frasagn om, at barnet skulle fødes i tiden efter den måned, som senere kom til at hedde august måned, og nærmere angivet i begyndelsen af den påfølgende måned. Jødernes skriftkloge var også af den mening, at navnet ville følge de gamle udsagn. Johannes, Samuel, David ja endog Jesus og/eller Messias. Vordende mødre af Davids slægt vogtedes derfor omhyggeligt, så fødsler søgtes at skulle indtræffe først i den måned, som hedder september (den syvende måned). Og der fødtes faktisk nogle børn på det tidspunkt, men øjensynlig uden forventelige særpræg. En fødsel fandt sted med Maria som mor, og barnet blev kaldt Jesus. Men han blev født i en forårsmåned i år 5 f.kr. (mere præcis 16 = år -4). Til overbevisning af jøderne om barnets ægthed blev der af mennesker med megen visdom sendt 3 købmænd, der samtidigt var vismænd, og som bragte sjældne gaver med til barnet. Disse blev omhyggeligt gemt og viste sig senere som værende af sjælden hjælpsom værdi ved redningen fra korset. V ejen frem for Jesus var dog ikke nem, han var et meget opvakt barn, men lidt uden skrupler, og kunne ved sine påfund godt være en smule vanskelig for sine forældre. Da han var blevet ældre skulle han i skole og blev sat i pleje. Ingen kunne som han helbrede mennesker og dyr for alle mulige og umulige sygdomme og beskadigelser. Rygtet gik derfor hurtigt, og det blev klart, at han måtte forlade det gamle Palæstina. Han blev imidlertid fanget af romerne og holdt i fangenskab. Han blev bundet til et kors og stenet. Han

17 var på det tidspunkt 12 år. Han var blevet forsøgt befriet, men det mislykkedes. Han spillede død og blev begravet. Man vidste, hvor graven var og fik den åbnet, men da var den tom. Han dukkede op i Indien. Man har sporadiske beretninger om, at han dukkede op og hjalp med succes her og der, især på steder, hvor grupper af mennesker led under undertrykkelse fra magthavere. Der er ingen, der ved, hvorfor Jesus valgte den udvej at spille død. Måske ønskede han at undgå repressalier senere hen, eller også stod han for en guddommelig indvielse, der ville løse op for uvisheder? Undertegnede har selv rettet dette spørgsmål opad og fik, fra Jesus Kristus selv, et tydeligt svar på spørgsmålet. Det var af hensyn til moderen. Jesus blev således gemt af forældrene et stykke tid og opholdt sig herefter skjult hos essæerne, hvor han forblev i mange år indtil han som sagt drog til Indien. Vi hører først om ham igen, da han dukker op i det gamle Palæstina, hvor han afleverede missionen til sin 6-7 år ældre broder, som hed Kristus. Det var Kristus, som blev døbt af Johannes Døberen. De 2 brødre lignede hinanden så meget, at de kunne supplere hinanden. De kunne begge helbrede og udføre andre undere, så de 100 % kunne supplere hinanden.. Jesus blev således ikke korsfæstet. Det var den ældre broder, Kristus, som korsfæstedes på Golgata. Men heller ikke ham kunne de slå ihjel, alene naglehullerne forblev som et varigt efter men. Og gaverne, som i sin tid blev bragt af de 3 købmænd, kom her til uvurderlig hjælp til betalinger. D e 2 brødre forblev sammen, og de blev meget gamle, fortæller overleveringerne fra Indien, idet de, sammen med deres mor, Maria Magdalene, disciplen Johannes og 2 andre (deres børn), først flygtede via Cypern til Efesos og siden, efter nogle år, derfra til Indien. Moderen og Maria Magdalene og hendes datter sønnen var død på det tidspunkt (vognulykke) samt Johannes plus nogle flere kom i stedet siden til Marseilles i Frankrig. 17

18 Moderen vandrede siden til omkring Bingen i Tyskland og der fra tilbage til Efesos. Siden drog hun til Indien, hvor hun fandt Kristus og Jesus. Kristi jordiske rester ligger begravet i Shrinagar, et fodaftryk visende naglehuller, antyder ægtheden om stedet. Moderen og Jesus er begravet samme sted. Faderen Josef forblev først nogen tid i det gamle Palæstina og kom siden blandt andet til Cypern. Moderen, hvis optagelse i himlen, som vi fejrer i vor kirke her den 15. august, har ikke historisk nogen tilknytning til denne dag specielt. Men, eftersom vi fejrer mærkedagene, der ellers er forbundet med Marias levned, på udvalgte dage i vor kirke, så er selve det helligt, at Maria i dag er den, som svarer, når vi påkalder hendes hjælp eller har brug for hendes omsorg. Især for os vesterlændinge er Maria den fremmeste hellige repræsentant for det embede, der hedder Vor Frue. Lad os i 1 minuts stilhed nu rette en tak til Vor Frue for hendes hjælp til os mennesker. Amen. T re personer i én Gud tilkomme al ære, magt, værdighed og herredømme, nu og i alle Evigheders Evighed... 18

19 En bøn til Gud På bagsiden af indgangsdøren til en engelsk kirke fandt man i året 1610 følgende bøn til gud: Herre, du ved bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive ældre og snart vil være gammel. Bevar mig fra den skrækkelige vane at tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag og ved enhver lejlighed. Fri mig for trangen til at forsøge at ordne alle andres affærer. Gør mig eftertænksom, men ikke trist, hjælpsom, men ikke nævenyttig. Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes som en skam ikke at bruge den fuldt ud, men du ved, Herre, at jeg helst skulle bevare nogle få venner til det sidste! Fri mig fra altid at ville remse endeløse rækker af detaljer op, og giv mig evnen til hurtigt at komme til sagen. Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter, de bliver flere og flere, og lysten til at beklage sig over dem vokser, som årene går. Jeg vover ikke at bede om nåde nok til at kunne nyde andres beretninger om deres kvaler, men hjælp mig til at udholde dem med tålmod. Jeg tør ikke bede om bedre hukommelse, men om større ydmyghed og mindre selvsikkerhed, når mine erindringer synes at være i modstrid med andres. Lær mig den sunde indstilling, at også jeg kan tage fejl af og til! Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være en helgen nogle af dem er svære at holde ud men et surt og gammelt menneske er ét af djævelens mesterværker. Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet dem hos og giv mig endelig den nåde, at jeg kan sige det til dem! 19

20 Nyheder og program februar maj Helligåndskirken, København c/o Simone Andersen, Brumleby 103, 2100 København Ø Konto: Nyt fra Helligåndskirken Vores ansvarshavende præst, Uffe Børjesen, er tilbage igen, derfor har vi ændret vores tjenesteliste. Tjenesterne holdes hos Simone Andersen. Har du ønske om dåb eller konfirmation bedes du henvende dig til Uffe Børjesen, tlf: Ring gerne i forvejen tlf Tjenesteliste Sønd. d. 16. februar, kl Messe og helbredelsestjeneste, søndag septuagesima. Farve: rød. Motto: visdommens gave. Efter tjenesten er der årsmøde i Helligåndskirkens menighed. Sønd. d. 16. marts, kl Messe og helbredelsestjeneste, 2. søndag i fasten. Farve: violet. Motto: talens kontrol. Sønd. d. 27. april, kl Messe og helbredelsestjeneste, 1. søndag efter påske. Farve: hvid. Sønd. d. 18. maj, kl Messe og helbredelsestjeneste, 4. søndag efter påske. Farve: hvid. 20 Maria Magdalene Kirke, Nordsjælland Hansensvej 10, 1.tv., indgang gennem gården, 3400 Hillerød Tjenesteliste Der er åbent fra kl på alle tjenestedage. Medbring madpakke så spiser vi sammen efter tjenesten. Der serveres the/ kaffe. Konto: Sønd. d. 16. februar, kl Sangmesse, søndag septuagesima. Farve: rød. Motto: visdommens gave. Efter tjenesten er der årsmøde i Maria Magdalenes Kirkes menighed.

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Sanctus. - et magasin, der beskriver liberal katolsk kirke

Sanctus. - et magasin, der beskriver liberal katolsk kirke Sanctus - et magasin, der beskriver liberal katolsk kirke Nr. 20 marts 2012 Sankt Maria Kirken, Aalborg Ansvarshavende: præst Heinrich Nielsen, Roevej 6, 8643 Ans By Tlf: 8684 1848; mail: heinrich@lkkdk.dk

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på. Rosenkransen Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere