Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 25 februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 25 februar 2014"

Transkript

1 Sanctus et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke Nr. 25 februar 2014 liberal katolsk kirke i Danmark

2 Maria Magdalene Kirke, Nordsjælland Ansvarshavende præst og menighedsrådsformand: Birgit Adelsteen Ljungdahl Hansensvej 10, 1.tv., 3400 Hillerød Tlf: ; mail: Præst: Kenneth Christensen (se nedenfor) Biskop CW Leadbeaters oratorium, Roskilde Ansvarshavende præst: Kenneth Christensen Egegårdsparken 5, 4000 Roskilde Tlf: ; mail: Helligåndskirken, København Ansvarshavende biskop: Uffe Børjesen Knudsskovvej 73 B, 4760 Vordingborg Tlf: ; mail: Menighedsrådsformand: Susanna Bang Galgebakken Neder 10-7, indg. B, 2620 Albertslund Tlf: ; mail: Kasserer og øvrigt menighedsråd: Simone Andersen Brumleby 103, 2100 København Ø Tlf: ; mail Rita Frim Voldparken 9, 2700 Brønshøj Tlf: Center Skt. Rafael, Midtjylland Ansvarshavende præst: Heinrich Nielsen Roevej 6, 8643 Ans By Tlf: ; mail: Sankt Maria Kirken, Aalborg Ansvarshavende diakon: Karin Joy Wolff Holmevej 6, 9490 Pandrup Tlf: ; mail: 2 Sankt Gabriels Kirke, Aarhus Ansvarshavende præst: Mogens Blichfeldt Randersvej 90, Bendstrup, 8544 Mørke Tlf: ; mail: Menighedsrådsformand: Dorte Abildskov Skjoldborgsvej 3, Selling, 8370 Hadsten Tlf: ; mail: Kasserer: Finn Andersen Skjoldborgsvej 3, Selling, 8370 Hadsten Tlf: ; mail: Center Skt Knud, Sydsjælland Regionalbiskop for Danmark Uffe Børjesen (se ovenfor) Center Skt. Mikael, Fyn Ansvarshavende præst: Natascha Høyer Walkendorffsvej 88, 5700 Svendborg Tlf: ; mail: Foreningen liberal katolsk kirke i Danmark Bestyrelse: Kenneth Christensen, formand (se ovenfor) Simone Andersen, kasserer (se ovenfor) Susanna Bang (se ovenfor) Birgit Adelsteen Ljungdahl (se ovenfor) Sanctus: Sanctus udgives af foreningen liberal katolsk kirke i Danmark. Bladet udkommer tre gange årligt: februar, juni og oktober. Indlæg sendes til ansvarshavende redaktør Simone Andersen, Artiklerne udtrykker forfatternes holdning - ikke altid redaktionens. Kirkens webadresse: Her kan tidligere numre af Sanctus læses.

3 Efter at vores trofaste hjemmesideadministrator igennem mange år, Morten Langlo, trådte tilbage, har bestyrelsen for liberal katolsk kirke i Danmark, arbejdet med at fastlægge retningslinjerne for en ny hjemmeside. Da Morten havde opbygget den gamle hjemmeside fra bunden ud fra sin viden om it, var det for tung en arv at løfte, og det var påkrævet, at en ny hjemmeside skulle designes om fra begyndelsen. Birgit Adelsteen Ljungdahl påtog sig at være primus motor for dette projekt, herunder at forhandle sig frem til et godt resultat med en designer og udbyder af hjemmesider. Dem af jer, som har arbejdet med hjemmesidedesign ved, at det altid tager længere tid, end man regner med fra begyndelsen. Men vi er efterhånden ved at nå til vejs ende, Ny hjemmeside Af Kenneth Christensen og den nye hjemmeside er planlagt til at blive søsat samtidig med at nærværende magasin kommer på gaden. Billeder på hjemmesiden En af de ideerne med den nye hjemmeside er, at den også skal rumme lidt af kirkens historie. Hvis der derfor er nogen, som har nogle fotografier fra hedengangne tider, er man meget velkommen til at sende dem til Birgit. Scannede billeder sendes pr. mail. Fotografier kan sendes med posten - de vil naturligvis blive returneret. Birgits og postadresse kan ses på side to i Sanctus. Det kan være billeder fra gamle dages sommerskoler, eller andre begivenheder, hvor man har billeder fra. Alt har interesse for samog eftertiden. Du indkaldes herved til Generalforsamling i Foreningen liberal katolsk kirke Palmesøndag, den 13. April 2014 kl Lysets Hus, Posthussmøgen 11 C, 8000 Århus C Dagsorden iflg. vedtægterne / Bestyrelsen 3

4 Den sorte jomfru Af Else Marie Post Rocamadour troner Den Sorte I Jomfru eller La Vierge Noir, som hun kaldes. Her har hun resideret i en klippehule i umindelige tider. Ifølge legenden er hun blevet udskåret af en eremit ved navn Amadour, som levede i en klippehule her på stedet. Lokalbefolkningen vidste godt, at han lå begravet et eller andet sted, men ikke hvor. Først i 1166 blev han fundet ved en tilfældighed på dørtærsklen til klippehulen eller kapellet, som det kaldtes; hans krop og hud var hel og fuldkommen uden tegn på forrådnelse. Legenden fortæller, at Sankt Amadour eller Amateur var identisk med Zacchæus fra Biblen, som efter sin omvendelse blev Marias tjener, og på hendes anbefaling tog han til Gallien, og det siges at være ham, der medbragte tilbedelsen af Den Sorte Jomfru. Den Sorte Jomfru sidder i dag majestætisk på sin trone med krone på hovedet og med barnet på skødet. Som det kan ses på billedet sidder hun med lukkede øje i meditation og udstråler dyb indre fred og værdighed. Oprindeligt har hun siddet i en klippehule eller klippekapel, der i to omgange er blevet udvidet efterhånden som pilgrimme strømmede til stedet gennem middelalderen. Efter den sidste udvidel- 4 se i 1400-tallet blev hun anbragt højt over alteret, og her tilbedes hun den dag i dag, nu iført en hvid robe og med guldkrone. Et andet sted i Frankrig i Chartres Katedralen troner en anden Sort Jomfru; her kaldes hun Notre Dame de Sous Terre, dvs. Vor Frue under Jorden. Hun residerer i krypten under selve katedralen, og her har hun boet i umindelige tider. Selve katedralen er ligesom mange andre kirker bygget på et gammelt valfartssted og helligsted. En legende fortæller, at druiderne har haft deres tempel med et alter i en hule her på stedet. Druiderne tilbad deres Mo-

5 der-jord: Belisama, som det kan ses på tegningen, eller Virgini Parituræ. Virgini Parituræ betyder direkte oversat: Til Jomfruen, der bereder sig eller gør sig rede. De fleste oversætter det med: Til Jomfruen, der skal undfange eller Til Jomfruen, der skal føde. Også her i Chartres sidder Den Sorte Jomfru i dyb meditation med lukkede øjne. Gamle historiske kilder angiver, at der på den oprindelige statue har stået: Matri Deum, dvs. Til Guds Moder. Den oprindelige statue blev ødelagt og brændt under revolutionen i 1700-tallet, og en ny blev senere fremstillet ud fra den stenkopi, der findes over katedralens højre portal i vest. Også i dag sidder hun ved siden af den underjordiske brønd i det nord-østlige hjørne i krypten, det sted hvor hovedhjørnestenen placeres ifølge mysterietraditioner, og brønden har ligeledes sin faste plads her. Brønden er lige så dyb, som kirken er høj! De Sorte Jomfruer eller Sorte Madonnaer skulle ifølge historiske optegnelser oprindelig være Isis-statuer. Men da kristendommen efterhånden tog over, blev kirker rejst til Vor Frue på helligsteder, der tidligere var viet til Isis, f.eks. Notre Dame i Paris. Og statuer, der havde været viet til Isis, blev nu viet til Jomfru Maria. Man har fundet fuldstændig enslydende inskriptioner på gamle Isis-statuer og på Sorte Jomfruer, så som: Virgini Parituræ, eller Matri Deum og et sted: Isidi, seu Virgini ex qua filius proditurus est, d.v.s. Til Isis eller Jomfruen, af hvem sønnen skal fødes. Virgini Paritura er ifølge overleveringen Isis før fødslen og en betegnelse for Jorden før dens befrugtning. Det er gudernes moder, som det fremgår af en inskription: Matri Deum Magnæ Ideæ. I følge den hermetiske symbolik betyder De Sorte Jomfruer: den primitive jord. Den primitive jord er den, som kunstneren i alkymien skal vælge som genstand for sit Store Værk. 5

6 Fælles for disse Sorte Jomfruer er, at de oprindeligt har stået gemt væk dybt nede i jorden, i en hule, en grotte eller en krypt. I legender bliver gudesønner født i en grotte, en hule eller som Jesus i en stald eller krybberum. Hulen, grotten, krypten indikerer, at fødslen foregår dybt nede i jorden, i Mater-ia, i mørke, i det skjulte, og her åbner Mater, moderen, sig for Faderen, ånden, og undfanger barnet. Vi er hver især Mater-ia i vores fysiske legeme: en moder, der sidder i Mater-ia og bereder os til at undfange og føde Kristus-barnet i os. Som Den Sorte Jomfru indikerer, skal vi sætte os i vort krybberum, i stilhed, i meditation og her lade os befrugte af Faderen, ånden. Og et andet fællestræk ved De Sorte Jomfruer er, at de er lavet af en mørk træsort, f.eks. valnøddetræ som den i Chartres, eller at de er blevet sværtet sorte med sod eller farve, som Den Sorte Jomfru i Rocamadour. I symbolikkens verden repræsenterer den sorte farve den feminine kraft, den negative, passive, modtagende energi, og stoffet eller Mater-ia. Mens den hvide farve symboliserer den maskuline kraft, den positive, aktive og handlende energi, eller sagt med andre ord: ånden. Det er de to kræfter, der findes i kong Salomons segl, hvor den sorte triangel med spidsen nedad repræsenterer stoffet eller materien, og den hvide med spidsen opad repræsenterer ånden. Den hvide triangel er da Faderen, og den sorte er Moderen, og når de to smelter sammen fødes Kristus-bevidstheden i menneskets indre. Jeg er sort, dog yndig, O Jerusalems døtre mørk som Kedars telte, som Salomons teltforhæng. Se ej på mig, fordi jeg er sort, det er solen, der har gjort mig mørk (Højs. 1,5-6) den engelske katolske bibel står I der hun, som den der taler her. Hele Højsangen er en vidunderlig dialog mellem han og hun, ånd og materie, Faderen og Moderen. Den udtrykker den store længsel efter forening, der findes i menneskets indre; og den udtrykker også den glæde og fylde, som følger, når Hans fred og kærlighed fylder Hende, og Gudsriget åbenbares igennem mater-ia. 6

7 Ligesom planter gror fra et frø i jorden, og bliver til den dejligste blomst i haven, som står i al sin pragt, for derefter at visne og ligge i jorden, til næste forår, hvor den så genopstår igen. Dybt i jorden ligger kimen til alt liv i planteriget. Ligesom frugten modnes skal vi mennesker også udvikle os fra liv til liv. Vi skal modnes til at blive lysvæsner her på jorden, have viljen til det gode i os. Vi skal bruge de gaver vi får med os til at give videre til vores medmennesker. Dybt i os mennesker ligger også sandheden. Kærligheden som skal gentages, erfares igen og igen. Den skal integreres så dybt i os, at det er med hjertet, vi tænker og føler og handler. At genopstå igen Af Torild Nielsen Og så skal vi bevare livsglæden, det at være på denne jord med alt, hvad vi modtager fra vores medmennesker, og hvad livet byder. Takke Gud for alt. Kærligheden vi får, men også de byrder vi skal bære. Alt hvad vi møder på vores vej i livet, sorg, sygdom og glæde og næstekærlighed er erfaring og lærdom for os. Det er essensen af vores erfaringer, vi tager med os fra liv til liv. Det er frugten af vores liv. Når vi er klar til det hellige liv, skal vi dø fra det gamle liv til et nyt liv i Gud. Da vil vi arbejde for at tjene Ham. Vi vil arbejde for lys og fred på jorden. Vi vil arbejde som lystjenere her på jorden. 7

8 Hvor vejene skilles - Indledning Af biskop Frank W. Pigott (overs. v. Susanna Bang) Biskop Pigott (præs. biskop ) har skrevet en meget interessant serie artikler om teologien i liberal katolsk kirke. I disse artikler sætter han læren i liberal katolsk kirke op imod den traditionelle lære i de gamle kirker og beskriver det specielle bidrag, som vores bevægelse bidrager med til den moderne kristne tankegang. Biskop Pigott var tillige dr. theol. Artikelserien er fra 1925, og nedenstående er den første artikel. Teksten indgår i pensum for aspiranter til præstegerningen i liberal katolsk kirke. Liberalisme og katolicisme er mærkelige følgesvende. En idekombination som den, der repræsenteres af de ovennævnte begreber, ville være blevet betragtet som umulig for hundrede år siden, ja selv for 50 år siden. Indtil i dag er de to ideer blevet betragtet som fundamentale modsætninger, som gensidigt udelukkende hinanden og som ude af stand til at kommunikere. Fra tidernes morgen har katolicismen betragtet liberalismen som den ærkefjende, den aldrig ville kunne komme overens med. Som noget så fuldstændigt forkert 8 og ondt, at det måtte bekæmpes med alle midler. Venskaber måtte brydes og de fineste menneskelige relationer lide skade, snarere end at katolicismen skulle have noget at gøre med liberalismen. Denne antagonistiske holdning mod liberalismen er så dybt rodfæstet i de gamle dele af den katolske kirke, at det er tvivlsomt - menneskeligt set - om den på nuværende tidspunkt kan uddrives eller fjernes uden at splitte kirkens uerstattelige struktur i uendeligt mange stykker. Og det er ikke svært at forstå denne følelse af fjendskab, eller ligefrem til en vis grad at sympatisere med den. Det er let at se, at den er rodfæstet i så smukke kvaliteter som ærbødighed over for fortiden, troskab mod en hellig tillid og det smukkeste af alt loyalitet mod det, som traditionelle katolikker ærligt og oprigtigt tror, er Guds vilje, sådan som den afsløres af vor Herre og forklares af Helligånden. Så længe fjendskabet bunder i en nidkærhed til Herren, vil dette vække beundring og sympati hos alle folk af god vilje på grund af nidkærheden. Også selv om disse samme folk ofte kan sætte spørgsmålstegn ved, om ikke en sådan nidkærhed er misforstået, når den viser sig i et sådant fjendskab.

9 Den katolske religion er teologisk forstået en indviklet teori om livet og et komplekst adfærdsmønster. Det er en omfattende, detaljeret og smuk symmetrisk struktur. Den indbyrdes afhængighed de enkelte dele imellem er så tæt, at hvis en hvilken som helst del svækkes eller på nogen måde beskadiges, svækkes alle andre dele også. Medmindre altså teologerne kan lappe den sammen med så stor dygtighed, at revnen ikke opdages. Hvis f.eks. specifikke inspirationsteorier forlades, vil hele strukturen blive afgørende svækket, men ikke ødelagt. Hvis den videnskabelige litteraturkritik drager historiciteten af visse episoder i tvivl, kommer den store grundlæggende doktrin om inkarnationen sådan som teologien udlægger den alvorligt i fare. Det kan f.eks. være episoder, der sættes i forbindelse med vor Herres fødsel eller død. Sådan er det med alle dele af denne omfattende teologiske struktur. Den hænger så perfekt sammen, at den kun kan holdes sammen af den mest nidkære årvågenhed fra de vogtere, der overvåger hver eneste del for at sikre, at et vindstød fra en falsk doktrin ikke beskadiger nogen del af strukturen. Det tog ca. tusind år at bygge strukturen op, og i andre tusind år har den konstant været under reparation. Hvem kan så undre sig over, at den vogtes så nidkært? Eller hvem kan undgå at have medfølelse med de fundamentalister, der vejrer fare mod deres struktur fra modernisternes skrifter og derfor er parate til at bruge næsten alle de forsvarsvåben, som i den grad vanærede kirken under inkvisitionen dog ikke blodsudgydelse og fysisk tortur. D enne struktur, dette teologiske system, er alt for de traditionelle katolikker og for fundamentalisterne inden for de ikke-katolske kirker. Hvis denne struktur forsvinder, forsvinder alt, synes de at mene. Den er, eller de synes at mene, at den er, selve livet for dem. Hvis man bare én gang har hørt det dybe, undertrykte suk eller støn af dyb bekymring for ikke at tale om skræk når der hentydes til en eller anden teori, som ikke er helt i tråd med de ortodokse standarder, hvem kan så betvivle vigtigheden af dette system for mange hellige mennesker, uanset om de tilhører den katolske eller den protestantiske kirke. Hvem, der én gang har hørt det suk eller støn af dyb bekymring, kan ønske at påføre en sådan smerte bevidst? Faren ligger et helt andet sted. At en dyb- 9

10 følt tro vil blive skjult eller ligefrem benægtet af liberale eller modernister for at undgå, at direkte smerte vil blive påført slægt og venner eller følsomme sjæle, der lever et dadelfrit liv i den styrke, som de tror, deres tro på systemet giver dem. Den dybe bekymring, som sådanne sjæle føler, når f.eks. de formodede historiske fakta i evangelierne drages i tvivl, er så tydelig og så intens, at samtale om disse emner normalt undgås for ikke at påføre smerte. Ved at hilse nye åbenbaringer om sandheden velkommen uanset hvor de kommer fra truer liberalismen konstant denne storslåede struktur. Teologerne arbejder igen og igen på at reparere og genoprette strukturen, når liberalismen skader den. Med stor behændighed må de dykke ned til fundamentet og lime det sammen, eller de må reparere enhver revne i strukturen ovenover så godt, de kan. Når strukturen er så dyrebar for vogterne, hvem kan så undre sig over, at de ikke bryder sig om disse konstante trusler mod dens stabilitet? Hvem kan undre sig over, at traditionelle katolikker ikke elsker liberalismen? 10 Det fremgår altså, at ud fra den traditionelle katolicismes synspunkt er liberalismens indstilling til sandheden og åbenbaring af sandheden aldeles farlig og skadelig. Liberalismen anser sandheden som en skat, der skal vindes ved at stræbe. Den er en pris, som vil blive åbenbaret gradvist, efterhånden som mennesker er i stand til at modtage den og bære den. Det er derfor menneskets opgave at sætte sig i stand til at modtage den og til efterhånden at kunne bære mere og mere af den. Jo mere han stræber, jo mere vil blive åbenbaret. Men åbenbaringen vil komme på Guds måde, gennem den kanal og ved hjælp af det virkemiddel, som Gud vælger at bruge. Mennesket kan ikke diktere Gud noget om sandhedens kanaler og åbenbaringens virkemidler. Sandheden kan åbenbares som svar på videnskabelig forskning eller filosofisk undersøgelse, og den kan være et svar på religiøs hengivenhed. Det kan ligefrem ske fra tid til anden, at den lidet tillidsvækkende vox populi (folkets røst) bliver brugt som en åbenbarende kanal. Det er det, liberalismen tror og lærer. Den behøver ingen hellig tekst til at understøtte denne tro. Men denne holdning til åbenbaringen af sandheden er ikke desto mindre i fuld overensstemmelse med det princip, der ligger bag vor Herres ord Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når

11 han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden. 1 På den anden side betragter ortodoksi eller traditionalisme sandheden som en skat, der for længe siden blev pakket ind og betroet til den katolske kirke, så den kunne passe på den. Sandheden eller troen blev i sin helhed engang overdraget til helgenerne, og det har været noget af det, den katolske kirke har pralet mest med fra starten af, at den er den eneste vogter og fortolker af sandheden. Der kan aldrig tilføjes noget til denne viden eller sandhed, der engang blev overdraget til helgenerne. Og den katolske kirke synes at lære, at intet af denne viden nogensinde kan pakkes ud og afleveres til verden som sandhed uden kirkens accept. Ingen videnskabelig opdagelse, ingen filosofisk lære, ingen ændring i et moralkodeks eller nogle ægteskabslove ja, ingen lære af nogen betydning, som ikke er i fuld overensstemmelse med troen som den oprindeligt blev overdraget til den katolske kirke kan undgå kætteriets eller syndens stempel. 1 Johs. 16, Det er rigtigt, at intet nogensinde kan tilføjes til sandheden, for sandheden står for det, der er. På det punkt er liberalisme og traditionalisme helt enige. Men der er en del uenighed, når det kommer til spørgsmålet, om hele sandheden blev leveret til helgenerne, om helgenerne fra en bestemt tidsalder nogensinde kunne forstå hele sandheden, og om den katolske kirke er den eneste organisation som har fået troen betroet, eller er den eneste organisation der har lov til at pakke skatten ud. Der er en fundamental forskel mellem disse to holdninger. Det er en strid, man ikke kan bilægge. Men deraf følger ikke, at der er en fundamental og uforenelig forskel mellem liberalisme og katolicisme. Det er der ikke. Den rigtige antitese er ikke mellem liberalisme og katolicisme, men mellem liberalisme og traditionalisme. Så længe liberalismen findes i verden, så længe er den storartede struktur i fare, som skabtes af traditionel teologi og er almindeligt kendt som den katolske tro. Og jo mere aktiv liberalismen bliver, jo større er faren for denne struktur. Derfor må der gøres modstand mod liberalismen til det sidste. Traditionelle katolikker kan aldrig tro på, at liberalismen kunne blive katolicismens bedste ven. At den kunne blive brugt som et af Guds virkemidler til at fjerne udbygninger og tilføjelser, som aldrig rigtig var en del af den 11

12 Erfaringerne, som den modernistiske bevægelse har gjort inden for de forskellige dele af den kristne kirke, viser, hvor nødvendigt det er med en ny form, en ny kirke, hvor liberalismen kan leve lykkeligt og udtrykke sig selv uden gnidninger. Modernismen søger at fortrænge traoprindelige tro og viden. At liberalismen, hvis de ville tillade det, under deres struktur kunne afsløre en anden struktur, der ikke var lavet af teologer, men af Gud, og derfor ikke kunne ødelægges. En struktur, som er langt smukkere end noget, de hidtil har opfundet. En sådan ide er utænkelig for dem, ligefrem blasfemisk, for i deres sind er den teologiske struktur en ægte kopi efter det forbillede, du fik at se på bjerget, skabt ikke af mennesket men af Gud. Den eneste struktur, som Gud har skabt og formodentlig nogensinde vil skabe. Når de traditionelle katolikker har denne holdning til sandheden, hvordan er det så muligt for liberale at få del i de guddommelige velsignelser, som uden tvivl er blevet betroet den katolske kirke? Det er ikke muligt inden for den historiske kirke. Så længe traditionalisterne har ejerskabet, vil det være helt umuligt for de liberale at eksistere lykkeligt i kristendommens traditionelle katolske kirker. Som lægfolk vil de måske kunne undgå opdagelse, hvis de passer på, og dermed forblive i f.eks. den romerskkatolske eller den anglikanske kirke hele deres liv. Men de vil ikke have det godt. Og inden for den anglikanske kirke kan det lykkes selv præster med et meget liberalt syn at forblive i deres embeder, men deres liv kan ikke altid være så lykkeligt, som katolikkers liv burde være. De må nødvendigvis føle at de er uønskede, og må altid vide at de er mistænkelige. Medlemmerne af liberal katolsk kirke tror, at det i meget høj grad er på grund af denne uforsonlige forskel mellem de liberale og de traditionelle synspunkter angående den altafgørende sag om åbenbaringen, at liberal katolsk kirke blev til under guddommelig vejledning. Hvis det havde været muligt for den liberale ånd at finde et hjem i den romerskkatolske kirke eller i en anden gren af den katolske kirke, ville det ikke have været nødvendigt for liberal katolske kirke at opstå. Men det var ikke muligt. Fortidens døde hånd hviler for tungt over de gamle kirker til at kunne tillade en så omfattende udvidelse. Dannelsen af liberal katolsk kirke markerer klart en adskillelse af vejene. 12

13 ditionalismen fra dens stærke position som eneejer af de gamle kirker. Det er tvivlsomt, om det nogensinde kan lade sig gøre. Det er også et spørgsmål, om det burde gøres, for hvis det kunne, ville det medføre tab af kærlighed. Prisen ville være for høj. Det må være selvsagt for enhver opmærksom betragter, at de kristne nådegaver ikke trives og ikke kan trives i en atmosfære af kontroverser. Hvor jomfrufødslen, den tomme grav eller Herrens Guddommelighed konstant er emner for ivrig diskussion og hed debat, vil det skønne og yndefulde visne og dø. Det er kun, hvor mennesker kan adskille sig selv fra denne strid om ord, at de kan berøre virkeligheden og drikke af kilden, som vælder med vand til evigt liv. Hvis modernismen fortsætter med at stræbe efter en plads i de gamle kirker, hvor traditionalismen er fast etableret, vil kærligheden forsvinde fra disse kirker. Så vil de være værdiløse, selvom de er blevet moderniserede. Modernisme, der på visse måder er synonymt med liberalisme, kan aldrig eksistere side om side med traditionalisme. Den må enten fortrænge traditionalismen fra de historiske kirker, eller den må skabe sine egne, nye kirker. Det sidste er en meget vanskelig sag og et meget alvorligt ansvar at påtage sig, men er ikke desto mindre at foretrække frem for det første. Det er faktisk uundgåeligt. Men en kirke, som kun er liberal eller kun modernistisk, ville ikke kunne eksistere i et år. Liberalisme i sig selv er kun en passiv kvalitet, ikke en vital kraft. Det er en intellektuel atmosfære, i hvilken en varm og religiøs impuls kan rodfæstes og blomstre, men den er ikke selv den impuls. Modernisme er heller ikke en religion i sig selv, og kan aldrig blive det. Den er meget mindre konstruktiv end destruktiv, og meget mere negativ end positiv. Den er i sit inderste væsen nødvendigvis kritisk. Det er dens funktion, og skønt den er et nødvendigt, rensende element i væksten og fremskridtet inden for enhver organisation, er den i sig selv kold og lidet indbydende. Den er i stand til at destruere, men har hidtil aldrig vist sig i stand til at genopbygge. Den foregiver ikke, at den gør det. Den fortæller os, hvad de forskellige trossætninger i trosbekendelsen ikke betyder, men den er ikke i stand til at fortælle os, hvad de betyder. Den er ikke mystisk nok til at være tiltalende, ikke vigtig nok til at være interessant, ikke spirituel nok til at være overbevisende. Det er ikke sandsynligt, at mennesker vil finde noget at leve eller dø for 13

14 i modernismen de vil allerhøjst finde noget, der er intellektuelt interessant. Men mennesket lever ikke af intellektet alene, ikke mere end af brød alene. Hverken en modernistisk eller en liberal kirke alene ville kunne håbe på at tiltrække mere end nogle meget få tilhængere, og de ville næsten udelukkende være af den intellektuelle type. Den ville aldrig kunne håbe på at tilfredsstille den mysticisme, der er så karakteristisk et element i dagens religion, eller på at nære den desiderium amoris kærlighedens længsel som altid søger at sno sig om et sakramente eller en ydre manifestation af guddommen. Og eftersom de ældre kirker ikke var eller kunne være liberale nok til at rumme den blanding af liberalisme og katolicisme, som er kendetegnende for så mange kristne i denne generation og den modernistiske bevægelse ikke katolsk nok til at tilfredsstille den måtte disse kristne altså finde et helt anderledes og udadtil uafhængigt hjem. Et sådant er liberal katolsk kirke. Liberal katolsk kirke er forskellig fra andre dele af den katol- ske kirke men er dog ikke adskilt fra denne kirke. Den er forbundet til den, som en del er forbundet til et hele og som enhver anden del til det hele. Den er derfor ikke så meget en ny kirke som en ny del af den gamle kirke. På samme måde er den kun udadtil uafhængig. Dens ydre organisation og forfatning er fuldstændig uafhængig af enhver anden kirke, uanset om denne er ortodoks, romersk, anglikansk eller frikirkelig. Men indadtil er den, hvad angår dens ordinationer, dens sakramentale nådegaver, dens autoritet og dens charismata 2, afhængig af den samme Guddommelige kilde, som alle sande eller ægte grene af den katolske kirke får deres indre liv og livgivende kraft fra. Den første gruppe liberalkatolikker troede på, at katolicismen er for guddommelig, for smuk og for dyrebar til at være begrænset til dem, der holder sig til det traditionelle åbenbaringssynspunkt. Før liberal katolsk kirke som sådan var blevet frigjort fra den fædrene organisation var man derfor omhyggelig med at knytte sig til en organisation, hvis ordinationer kom gennem den direkte linje, der almindeligvis og 2 Charismata: flertal af charisma. Oversættes i denne sammenhæng ofte spirituelle gaver men skal måske oversættes spirituelle manifestationer eller spirituelle udtryk. Kilde: Charismata: Rethinking the So-Called Spiritual Gifts 1999 James A. Fowler. 14

15 rigtigt beskrives som den apostolske succession. Den blev en ægte del af den verdensomspændende ene, hellige, katolske og apostolske kirke. Denne forening i en separat kirke af tilsyneladende modsætninger som liberalisme og katolicisme markerer det sted, hvor vejene skilles. Liberalismen gør krav på at være katolsk. Den foreslåede antitese afvises. Liberalismen er ikke i sit inderste væsen en modsætning til katolicismen, kun til traditionalismen. Fremover kan både liberale og traditionalister være katolikker, og katolikker kan være liberale. Mennesker må tænke selv, må søge sandheden selv og alligevel være katolikker. Og deres søgen kan være fri og uhindret. Frie undersøgelser er ikke på nogen måde udelukket, når resultatet ikke er forudsat. Det er en ny start i katolicismens historie, en tydelig adskillelse af vejene. Og det er i højeste grad en nødvendig ny start, for der behøves ikke specielle profetiske evner for at forudse, at fremtidens kristne vil blive mere og mere liberale og mindre og mindre traditionelle. Det står nu tilbage at vise, præcis hvilken positiv lære liberal katolsk kirke står for, og hvori præcis dens teologi adskiller sig fra den i kristendommens gamle, historiske kirker. Liberal katolsk kirke er en esoterisk gnostisk kirke, derfor er dens fortolkning af den hellige skrift ofte i disharmoni med den eksoteriske kirketradition, som lægger stor vægt på dogmernes ufejlbarlighed og på en formalistisk udlægning af skriftens ord. Hvor den eksoterisk kristne tradition lægger vægt på vort ødelagte forhold til Gud, lægger den esoteriske tradition vægt på Kristus i det enkelte menneske, sjælen eller bevidsthedens indre lys. LKK fremhæver det faktum, at vi alle er lysets børn, og vores indre lys er ét med kilden til alle lys. Vi lever derfor ikke i fortabthed, adskilt fra Gud, men er udødelige gnister fra Guds ild. 15

16 Prædiken, vor Frues optagelse i himlen, d Mogens Blichfeldt Kære tilhørere. Vi fejrer i dag vor Frues optagelse i himmelen. På det tidspunkt i det gamle Palæstina stod jøderne uden egentlig regent Byen Cæsarea var bygget, og fra den udgik romernes befalinger om både det ene og det andet, ikke altid lige frem til let brug for jøderne. Jøderne så derfor frem til at modtage et tegn og en hjælp fra Jahve, således at åget dels kunne blive lettet, og dels at der kunne findes en hjælpeleder for landområdet, som kunne samarbejde i pagt med Jahve. Der gik frasagn om, at barnet skulle fødes i tiden efter den måned, som senere kom til at hedde august måned, og nærmere angivet i begyndelsen af den påfølgende måned. Jødernes skriftkloge var også af den mening, at navnet ville følge de gamle udsagn. Johannes, Samuel, David ja endog Jesus og/eller Messias. Vordende mødre af Davids slægt vogtedes derfor omhyggeligt, så fødsler søgtes at skulle indtræffe først i den måned, som hedder september (den syvende måned). Og der fødtes faktisk nogle børn på det tidspunkt, men øjensynlig uden forventelige særpræg. En fødsel fandt sted med Maria som mor, og barnet blev kaldt Jesus. Men han blev født i en forårsmåned i år 5 f.kr. (mere præcis 16 = år -4). Til overbevisning af jøderne om barnets ægthed blev der af mennesker med megen visdom sendt 3 købmænd, der samtidigt var vismænd, og som bragte sjældne gaver med til barnet. Disse blev omhyggeligt gemt og viste sig senere som værende af sjælden hjælpsom værdi ved redningen fra korset. V ejen frem for Jesus var dog ikke nem, han var et meget opvakt barn, men lidt uden skrupler, og kunne ved sine påfund godt være en smule vanskelig for sine forældre. Da han var blevet ældre skulle han i skole og blev sat i pleje. Ingen kunne som han helbrede mennesker og dyr for alle mulige og umulige sygdomme og beskadigelser. Rygtet gik derfor hurtigt, og det blev klart, at han måtte forlade det gamle Palæstina. Han blev imidlertid fanget af romerne og holdt i fangenskab. Han blev bundet til et kors og stenet. Han

17 var på det tidspunkt 12 år. Han var blevet forsøgt befriet, men det mislykkedes. Han spillede død og blev begravet. Man vidste, hvor graven var og fik den åbnet, men da var den tom. Han dukkede op i Indien. Man har sporadiske beretninger om, at han dukkede op og hjalp med succes her og der, især på steder, hvor grupper af mennesker led under undertrykkelse fra magthavere. Der er ingen, der ved, hvorfor Jesus valgte den udvej at spille død. Måske ønskede han at undgå repressalier senere hen, eller også stod han for en guddommelig indvielse, der ville løse op for uvisheder? Undertegnede har selv rettet dette spørgsmål opad og fik, fra Jesus Kristus selv, et tydeligt svar på spørgsmålet. Det var af hensyn til moderen. Jesus blev således gemt af forældrene et stykke tid og opholdt sig herefter skjult hos essæerne, hvor han forblev i mange år indtil han som sagt drog til Indien. Vi hører først om ham igen, da han dukker op i det gamle Palæstina, hvor han afleverede missionen til sin 6-7 år ældre broder, som hed Kristus. Det var Kristus, som blev døbt af Johannes Døberen. De 2 brødre lignede hinanden så meget, at de kunne supplere hinanden. De kunne begge helbrede og udføre andre undere, så de 100 % kunne supplere hinanden.. Jesus blev således ikke korsfæstet. Det var den ældre broder, Kristus, som korsfæstedes på Golgata. Men heller ikke ham kunne de slå ihjel, alene naglehullerne forblev som et varigt efter men. Og gaverne, som i sin tid blev bragt af de 3 købmænd, kom her til uvurderlig hjælp til betalinger. D e 2 brødre forblev sammen, og de blev meget gamle, fortæller overleveringerne fra Indien, idet de, sammen med deres mor, Maria Magdalene, disciplen Johannes og 2 andre (deres børn), først flygtede via Cypern til Efesos og siden, efter nogle år, derfra til Indien. Moderen og Maria Magdalene og hendes datter sønnen var død på det tidspunkt (vognulykke) samt Johannes plus nogle flere kom i stedet siden til Marseilles i Frankrig. 17

18 Moderen vandrede siden til omkring Bingen i Tyskland og der fra tilbage til Efesos. Siden drog hun til Indien, hvor hun fandt Kristus og Jesus. Kristi jordiske rester ligger begravet i Shrinagar, et fodaftryk visende naglehuller, antyder ægtheden om stedet. Moderen og Jesus er begravet samme sted. Faderen Josef forblev først nogen tid i det gamle Palæstina og kom siden blandt andet til Cypern. Moderen, hvis optagelse i himlen, som vi fejrer i vor kirke her den 15. august, har ikke historisk nogen tilknytning til denne dag specielt. Men, eftersom vi fejrer mærkedagene, der ellers er forbundet med Marias levned, på udvalgte dage i vor kirke, så er selve det helligt, at Maria i dag er den, som svarer, når vi påkalder hendes hjælp eller har brug for hendes omsorg. Især for os vesterlændinge er Maria den fremmeste hellige repræsentant for det embede, der hedder Vor Frue. Lad os i 1 minuts stilhed nu rette en tak til Vor Frue for hendes hjælp til os mennesker. Amen. T re personer i én Gud tilkomme al ære, magt, værdighed og herredømme, nu og i alle Evigheders Evighed... 18

19 En bøn til Gud På bagsiden af indgangsdøren til en engelsk kirke fandt man i året 1610 følgende bøn til gud: Herre, du ved bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive ældre og snart vil være gammel. Bevar mig fra den skrækkelige vane at tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag og ved enhver lejlighed. Fri mig for trangen til at forsøge at ordne alle andres affærer. Gør mig eftertænksom, men ikke trist, hjælpsom, men ikke nævenyttig. Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes som en skam ikke at bruge den fuldt ud, men du ved, Herre, at jeg helst skulle bevare nogle få venner til det sidste! Fri mig fra altid at ville remse endeløse rækker af detaljer op, og giv mig evnen til hurtigt at komme til sagen. Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter, de bliver flere og flere, og lysten til at beklage sig over dem vokser, som årene går. Jeg vover ikke at bede om nåde nok til at kunne nyde andres beretninger om deres kvaler, men hjælp mig til at udholde dem med tålmod. Jeg tør ikke bede om bedre hukommelse, men om større ydmyghed og mindre selvsikkerhed, når mine erindringer synes at være i modstrid med andres. Lær mig den sunde indstilling, at også jeg kan tage fejl af og til! Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være en helgen nogle af dem er svære at holde ud men et surt og gammelt menneske er ét af djævelens mesterværker. Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet dem hos og giv mig endelig den nåde, at jeg kan sige det til dem! 19

20 Nyheder og program februar maj Helligåndskirken, København c/o Simone Andersen, Brumleby 103, 2100 København Ø Konto: Nyt fra Helligåndskirken Vores ansvarshavende præst, Uffe Børjesen, er tilbage igen, derfor har vi ændret vores tjenesteliste. Tjenesterne holdes hos Simone Andersen. Har du ønske om dåb eller konfirmation bedes du henvende dig til Uffe Børjesen, tlf: Ring gerne i forvejen tlf Tjenesteliste Sønd. d. 16. februar, kl Messe og helbredelsestjeneste, søndag septuagesima. Farve: rød. Motto: visdommens gave. Efter tjenesten er der årsmøde i Helligåndskirkens menighed. Sønd. d. 16. marts, kl Messe og helbredelsestjeneste, 2. søndag i fasten. Farve: violet. Motto: talens kontrol. Sønd. d. 27. april, kl Messe og helbredelsestjeneste, 1. søndag efter påske. Farve: hvid. Sønd. d. 18. maj, kl Messe og helbredelsestjeneste, 4. søndag efter påske. Farve: hvid. 20 Maria Magdalene Kirke, Nordsjælland Hansensvej 10, 1.tv., indgang gennem gården, 3400 Hillerød Tjenesteliste Der er åbent fra kl på alle tjenestedage. Medbring madpakke så spiser vi sammen efter tjenesten. Der serveres the/ kaffe. Konto: Sønd. d. 16. februar, kl Sangmesse, søndag septuagesima. Farve: rød. Motto: visdommens gave. Efter tjenesten er der årsmøde i Maria Magdalenes Kirkes menighed.

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Musik. Ord til indledning - Noget om dage:

Musik. Ord til indledning - Noget om dage: Musik Ord til indledning - Noget om dage: Her på årets sidste dag, skal det handle om dage! Om brugte dage, nye dage, festdage og hverdage. Nytåret kan hensætte os i stille eftertænksomhed. Måske gør vi

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 13 november 2009

Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 13 november 2009 Sanctus et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke Nr. 13 november 2009 liberal katolsk kirke i Danmark Sankt Maria Kirken, Aalborg Ansvarshavende præst: Jan Kvistborg Myrdalstræde 102 B.1., 9220

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

liberal katolsk kirke i Danmark

liberal katolsk kirke i Danmark liberal katolsk kirke i Danmark Præsteordination i København Åben invitation til alle om at deltage Det er med glæde og taknemmelighed, at Helligåndskirken hermed kan invitere alle, der er interesseret

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Sanctus Nr. 9 Juli 2008

Sanctus Nr. 9 Juli 2008 Sanctus Nr. 9 Juli 2008 liberal katolsk kirke i Danmark Sankt Maria Kirken, Aalborg Nørresundby gl. byrådssal, 2. sal. Torvet 5 (indgang ved posthuset) 9400 Nørresundby Ansvarshavende præst: Jan Kvistborg

Læs mere

Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 17 marts 2011

Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 17 marts 2011 Sanctus et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke Nr. 17 marts 2011 liberal katolsk kirke i Danmark Sankt Maria Kirken, Aalborg Jan Kvistborg Hasselvej 50, 9260 Gistrup Tlf: 2242 5087; mail: jan@lkk-dk.dk

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette!

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! AF LARS HYLDGÅRD JENSEN 1 2 Indhold 1. Hvis Gud er god Hvorfor er

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere