Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget. Billedkunst klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget. Billedkunst. 1. 10. klassetrin"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget Billedkunst klassetrin

2 Indhold 1. Afsnit 1.1 Formål for faget side De centrale kundskabs- og færdighedsområder side Faglige kompetencer side Integration af IT i faget side Sprog og læsning i faget billedkunst side 8 2. Afsnit 2.1 Den kreative proces side Det faglige udgangspunkt i grundskolen og fællesskolen side Forløbet i indskolingsfasen (1. og 2. klasse) side Forløbet i 3. og 4. klasse side Forløbet i 5. og 6. klasse side Forløbet i 7. og 8. årgang side Forløbet i 9. og 10. årgang side Skema til årsplanlægningen side Afsnit 3.1 Differentieringsmuligheder side Evaluering og bedømmelse side Afsnit 4.1 Billedanalyse side 21 Faglitteratur side 23 Links side 23 2

3 1. Afsnit 1.1 Formål for faget Formålet med undervisningen i faget billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere visuelle fremstillinger i kunst og kultur bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk. 3. Som deltagere og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i mindretallenes, i lokale og globale kulturer. Stk. 4. Eleverne skal igennem den praktiske og den teoretiske tilgang til fagets indhold kunne forholde sig til egne og andres billedkunstneriske produktioner og bruge sproget til at kommunikere derom. 1.2 De centrale kundskabs- og færdighedsområder Billedfremstilling at skabe og at udvikle Billedarbejdet har mange forskellige tilgange. Når eleverne sanser og bruger deres opmærksomhed målrettet, kommer de i kontakt med vidt forskellige måder at opleve på. Det har betydning for billedernes indhold og form. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne udtrykke sig i et plant, rumligt og elektronisk billedarbejde. Eleverne skal lære at anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejdet. Desuden skal der eksperimenteres med billeder og der skal arbejdes sammen med andre. Udviklingen af værktøjer, materialer og teknikker har været en medvirkende faktor til, at billeder og visuelle udtryk har ændret udseende gennem tiderne. I billedkunst vælges dette i relation til emne og udtryk. Nogle materialer og værktøjer har været kendt og brugt i århundreder, f.eks. tusch, kul, kridt, penne og jordfarver. Andre er nyere, f.eks. akrylfarver, video og computere, internetbilleder og tegneprogrammer. I det billedskabende arbejde skelnes mellem tre billedkategorier hhv. hovedkategorier for billedkunstneriske teknikker: 3

4 Rumlige billeder: Plane billeder: Digitale billeder: modellering (plastik) udhugning (skulptur) installation arkitektur iscenesættelse / scenografi landart spil / leg / performance design mm. tegning trykgrafik maleri collage/sampling skrift mm. fotografi video computergrafik/dtp design layout scanning mm. Ovenstående liste er ikke fyldestgørende og kan suppleres med talrige andre teknikker, som kan omsættes i forskellige underviningssammenhænge. Billedkundskab viden om samspillet mellem teknikker og billedteori Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om billeder og iagttage, beskrive, fortolke og vurdere dem. Forskellige stilarter og udtryksformer inden for billedkunsten præsenteres og belyses i samtaler om elevernes egne og andres billeder/produktioner. Eleverne skal kunne genkende forskellige billedkategorier og genrer og arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i. Kunst-, objekt og billedbetragtning er et grundlæggende undervisningsindhold. Egnet er især kunstværker og objekter, der har en tilknytning til elevernes egen verden. Hertil hører også abstrakte værker, der igennem form og farve motiverer børn og unge til at bruge deres fantasi. Hvor der er mulighed for, at eleverne kan møde kunst, bør denne inddrages som naturligt led i undervisningen. Det kunne f.eks. være via besøg på museer, kunstudstillinger, gallerier, betragtning af skulpturer og arkitektur. 4

5 Visuel kommunikation idéer formidles via billedudtryk I et samfund, hvor en stadig større del af kommunikationen foregår i billeder, er kompetence i at kommunikere visuelt af væsentlig betydning. Den kommunikative produktion bør finde sted inden for et bredt repertoire af materielle og digitale visuelle medier og udtryks- og kommunikationsformer, såsom video, computer, billedmobiltelefon, blade, plakater, aviser, performances, shows, internettet og udstillinger. Kommunikation består af elementerne information, meddelelse og forståelse. Eleverne arbejder med produktion af visuel information. Den kommunikative situation overvejes og medtænkes, og eleven får dermed redskaber til at undersøge og reflektere over, hvilke informationer, der skal gives med hvilken meddelelsesform, og hvem der skal være modtagere af informationen. Der eksperimenteres med forskellige visuelle koder og udsagn, der kan afprøves i forskellige kommunikative sammenhænge. Visuel kommunikation kan finde sted gennem forskellige medier, f.eks. tv, video, computer, billedmobiltelefon, blade, plakater, aviser, performances, shows og udstillinger. I arbejdet med visuel formidling arbejdes med design og layout inden for de forskellige medier, f.eks. plakatdesign, hjemmesidedesign, præsentationsdesign og udstillingsdesign. Elevernes digitale produktioner bør også ud over udstillinger i og udenfor skolen udlægges på skolens hjemmeside, hvor de indgår i den generelle kommunikative udveksling. skabe udvikle billedfremstilling analysere kommunikere visuel kommunikation opleve anvende billedkundskab I fagdidaktisk perspektiv oversættes delområdernes gensidige indvirkning til tre aspekter: syntaktisk aspekt iagttagelse og beskrivelse semantisk aspekt fornemmelse og fortolkning pragmatisk aspekt bedømmelse og anvendelse. Eleverne skal gennem forløbet fra 1. til 10. klassetrin - opleve at billedkunst muliggør kommunikation om sammenhænge, som ellers ikke kan italesættes - udvikle abstrakt tænkning - bearbejde og begribe sig selv og deres omverden - udvikle identitet - udvikle læringslyst - udvikle kreativitet og empati - udvikle æstetisk kompetence. 5

6 I faget billedkunst skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en enhed gennem fagets forskellige forløb (se kapitlerne 2.4 og 2.5). Billedkunst kan med alle sine arbejds-, udtryks- og kommunikationsformer tilføje en visuel kulturel og kunstnerisk dimension i tværfagligt samarbejde og i forbindelse med projektarbejdsformen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen, indholdene og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at producere et æstetisk udsagn med forskellige billedskabende materialer og teknikker arbejde med billedsproget som en del af deres personlige udvikling opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde anvende kunst og visuelle udtryksmåder i forskellige sammenhænge udvikle færdigheder i at udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk, som bærer af personlig, social og kulturel identitet udvikle billedsproglige forudsætninger for at være medskaber og deltager i egne og andre billedkulturer. 6

7 1.3 Faglige kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at billedfremstilling - udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde - anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og digitalt billedarbejde - anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde - vælge form, metode og materialer i forhold til indholdet - udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk - arbejde med aspekter af kunst, arkitektur og design - eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder - inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde - deltage i billedarbejdet med andre billedkundskab - samtale om billeder - iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder - genkende forskellige billedkategorier og billedgenrer - arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i - se forskel på forskellige kulturers billedformer - forstå billeders funktion inden for forskellige fagområder visuel kommunikation - kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk - vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen - præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger - bidrage med visuelle udtryk i kulturelle projekter i eller uden for skolen - udvikle visuelle kompetencer og kommunikation af iagttagelser, vurderinger og holdninger i samarbejde med andre - kommunikere og dokumentere iagttagelser, vurderinger og holdninger af billedkunstnerisk handlen i samarbejde med andre Undervisningen i faget billedkunst skal på hvert klassetrin tilgodese, at alle tre delområder vægtes i samme grad. For at planlægge og gennemføre en undervisning, som opfylder kravene, tages udgangspunkt i hvert delområde som kombineres på en hensigtsmæssig måde med faglige indhold fra de andre delområder. Arbejdsmaterialer, værktøjer, teknikker, samarbejdsformer, samtaleemner, billedmaterialer og andre undervisningsindhold vælges af underviseren i forhold til intentionen og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske og teoretiske arbejde opnår solide erfaringer med billedkunstens muligheder. 7

8 1.4 Integration af IT i faget Informationsteknologien har skabt øget fokus på den billedlige fremstillingsform, og teknologien er tilgængelig via computeren. I billedkunst kan computeren inddrages i forbindelse med mange sider af faget, og den tilbyder nye muligheder og perspektiver. Arbejdet med computeren kan såvel handle om billedskabende som billedbehandlende processer samt om billedkomposition. Eleverne kan tegne eller male direkte i computeren enten ved brug af vektorelementer (linjer, buer, former osv.) eller i frihånd (prik for prik). Der er også mulighed for at overføre elevernes håndlavede billeder gennem scanning hhv. digital fotografi for således at arbejde videre på dem på computeren. Omvendt kan digitalt materiale danne grundlag for en manuel bearbejdning, hvilket bl.a. giver nye muligheder for at eksperimentere. Billedbehandling af tegninger, malerier, digitale fotografier m. v. kan foretages digitalt ved hjælp af filtre og effekter. Det digitale billedmateriale kan deles op, sættes sammen, kopieres og redigeres uden kvalitetstab, hvilket giver muligheder for at eksperimentere med billedkomposition i en cirkulær proces, hvor man kan gå tilbage til en tidligere løsning eller ændre og bearbejde delelementer. I forhold til billedkundskab betyder internettet en øget, hurtig tilgang til billedmateriale, som er egnet til brug i undervisningssammenhæng samt ophavsretsligt frigivet dertil. De eksperimentelle muligheder for billedbehandling om manipulation muliggør nye tilgange på dette område. Computeranimation af plane billeder er en almindelig del af de visuelle tilbud i digitalt sammenhæng og har nået en udbredelse som en almindelig tilgængelig teknik, der også er egnet for billedkunstundervisningen. Animation kan foretages ved flyttemetoden eller som automatiseret bevægelse. Der kan tegnes direkte i programmerne eller benyttes importerede billeder. Færdige animationer kan præsenteres på nettet, indgå i multimedie-præsentationer sammen med tekst og lyd og videreudvikles til interaktiv brug. Digitale billeder er velegnede til multimediepræsentationer i en tværfaglig sammenhæng, hvor tekst, billede og lyd kombineres som helhed af alsidige, kvalificerede udtryksformer. 1.5 Sprog og læsning i faget billedkunst Fagundervisning er samtidig sprogundervisning. Sproget er indgangen til fagligheden, som udvikles afhængigt af tilegnelsen af det faglige sprog og den sproglige kompetence. Parallelt indlærer eleverne det førfaglige ord, dvs. almindelige ord og vendinger som muliggør kommunikation på dansk. Denne proces er i sig selv en kognitiv og psykomotorisk udfordring for den enkelte elev. Denne faktor skal tilgodeses, når undervisningen planlægges og gennemføres. Hvert fag har sit specifikke sproglige register, som afhænger af genstandsområdet og fagets funktion, arbejds- og socialformer i klassen/på holdet, mundtlige og skriftlige formuleringer samt fagtekster og det fagspecifikke ordforråd. De centrale kundskabs- og færdighedsområder billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation tematiserer sprog og verbal kommunikation. I delområdet billedkundskab tematiseres brugen og forståelsen af billedsproget vha. billedkunstens terminologi. Visuel kommunikation handler bl.a. om kommunikation af idéer og betydninger i visuelle udtryk og hvordan forskellige billedformer gavner formidlingen. Uden sproglig tilgang kan der i billedfremstillingen ikke formidles viden om teknikker, metoder og materialer for at arbejde hensigtsmæssigt, videndeling omkring praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer. Sproget har desuden et vigtigt socialt aspekt, idet videndeling og transfer foregår i samspil med andre elever. Idet fokus ligger på samtalen om visuelle udtryk, skal eleverne sættes i stand til at omsætte det sanselige til sprog fra indtryk til udtryk og omvendt. 8

9 Gennem hele forløbet udbygges og nuanceres kategorisering af billedkunstneriske teknikker, kunstneriske virkemidler og billedsproglige elementer og analyse og evaluering af kodningsprocesser (billedfremstilling) og afkodningsprocesser. For den sproglige kompetence er det gavnligt, når eleverne arbejder med bl.a. - ord- og billedkort (f. eks. redskab og betegnelser) - oplæsning og efterfølgende omsætning af det hørte i billedform (f. eks. billeddiktat) - billedbeskrivelse som gætteleg, - situationer på billeder efterlignes med rekvisitter for at fokusere på billedelementers indbyrdes forhold til hinanden (f. eks. billedteater), - indbyrdes aftaler med henblik på fremgangsmåden - produktion af tekstmaterialer i sammenhæng med udstillinger af egne og andres værker (f. eks. titel, tolkning, anmeldelser, invitation til fernisering), - beskrivelser af arbejdsprocesser i forbindelse med (multimedie-)dokumentation af projekter (f. eks. logbog, webside med fotos, udkast og brainstorming), - diskussion af kulturelle vaner (f. eks. nonverbal kommunikation). Der henvises til Skoleforeningens materiale om Sprog og Læsning samt inspirationsmaterialer i det dertil hørende forum på FC-IDA/lærerværelse. 9

10 2. afsnit 2.1 Den kreative proces Vores samfund er visuelt. Billeder er en væsentlig del af vores kulturarv. Visuelle indtryk er en allestedsnærværende del af hverdagen, lokalkulturen og det samfund, som eleverne vokser op i. Billeder og andre kunstneriske produktioner formidler indhold og tager samtidig indflydelse på vores forestilling. Undervisningen tematiserer billedreceptionen, dvs. aflæsning og tilskrivning af betydningsindhold. Eleverne dygtiggøres derudover i at udvikle, formulere og differentiere egne billedskabende forestillinger. Æstetisk praksis og kreative processer kan organiseres på forskellig vis, dog kan der tales om strukturelementer, som typisk indgår i et pædagogisk forløb i billedkunstundervisningen. Grundmodellen 1 1. Impuls Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne for at udtrykke sig. 2. Optakt Her skabes en fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces. 3. Eksperiment I denne fase øves der og laves skitser og foreløbige formudtryk. 4. Udveksling Midtvejs fremlægges skitserne til gensidig inspiration. 5. Fordybelse Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret proces, hvorved et udsagn bliver udtrykt gennem et medie. 6. Præsentation Produkterne præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum. 7. Evaluering Deltagerne udtrykker sig æstetisk og/eller diskursivt om proces og produkt Empirisk læring Æstetisk læring Diskursiv læring 2.2 Det faglige udgangspunkt i grundskolen og i fællesskolen Hvert forløb starter med en oversigt over de specifikke kompetencer, som efterfølgende konkretiseres i nogle undervisningsforslag Forløbet i indskolingsfasen (1. og 2. klasse) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger tegne og male med vægt på fortælling anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage anvende enkle farveblandinger udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner 1 Austring, B. D. og Sørensen, M.: Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, København,

11 udforske materialekvaliteter (forskellige slags papir og karton) anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger hente inspiration i hverdagens billeder male med fingrene, spartel, pensel, hånden, stof m.m. Tilordne farver kriterier som yndlingsfarver, lyse, mørke, grundfarver, jordfarver. arbejde med ler, plastilin, sand, sne, papmache m.m. Modellere mennesker, dyr, objekter og former forandre overfladen ved at stemple, ridse, skrabe, skære o.l. arbejde med naturmaterialer og genbrug af emballager farveblanding Enkelte trykteknikker: kartoffeltryk, mosgummi, fingre, hænder, flaskepropper mm. Billedkundskab beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder billedbøger, tegneserier og plakater kende til enkelte arkitektur- og designudtryk anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel billedbetragtning af egne produkter og af andre værker/kunstnere, i forhold til de emner der aktuelt arbejdes med opleve besøg på museer, i aktuelle kunstudstillinger, ude i naturen hente inspiration hos kunstnere, der er oplagt til billedbetragtning og konkret arbejde: Hundertwasser, Paul Klee, Joan Mirò, Keith Haring, Vincent Van Gogh, Picasso, Albrecht Dürer, Niki de Sant Phalle, Andy Warhol m.fl. Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel anvende visuelle udtryk i individuelle og i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder billedbøger, tegneserier, computergrafik og plakater arbejde med enkle kombinationer af billeder og tekster præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger Konkretisering eksperimentere med forskellige værktøjer og materialer indenfor grafik hhv. maleri; resultaterne indgår i en billedskabende proces tegne omridsene af forskellige former tegne grafiske strukturer vha. punkt, linje og fladen udformning (mønstre, ornamenter, struktur) anvende farvernes dynamik og harmoni: farver sorteres og bruges m.h.p. bestemte kriterier anvende målrettet farveblanding: én farve af to forskellige farver nuancere farver (valører/farvekroppen) eksperimentere med farvernes virkning: kolde og varme farver modellere med ler, plastilin, ostevoks o. l. 11

12 inddrage naturmaterialer (grene, sten o. l.) i fremstillingen af objekter og skulpturer skabe enkle boligformer af bl.a. naturmaterialer anvende trykgrafiske grundformer: tryk med hænder og fødder samt forskellige stempler (skumgummi, kork o. l.) inddrage skrift og bogstaver som billedskabende elementer fremstille og spille teater med pindedukker, fingerdukker mm. hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 3. og 4. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger tegne og male med vægt på fortælling anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage anvende enkle farveblandinger og forstå kontrastvirkningen (kolde/varme farver) udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner udforske materialekvaliteter (forskellige slags papir og karton) anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger hente inspiration i hverdagens billeder deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt Billedkundskab beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder billedbøger, fagbøger, tegneserier og plakater kende til enkelte arkitektur- og designudtryk og benævne dem anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel anvende visuelle udtryk i individuelle og i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder billedbøger, tegneserier, computergrafik og plakater arbejde med enkle kombinationer af billeder og tekster præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger hente inspiration hos kunstnere, der er oplagt til billedbetragtning og konkret arbejde: Hundertwasser, Paul Klee, Joan Mirò, Keith Haring, Vincent Van Gogh, Picasso, Albrecht Dürer, Niki de Sant Phalle, Andy Warhol m.m. 12

13 Konkretisering fremstille enkelte objekter f.eks. fugleskræmsler, mit drømmehus, robot, dyr, fantasibiler deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt arbejde med emner, der er relevante for elevernes hverdag, f. eks. årstiderne, mig selv, min familie, naturen, dyr, mit yndlingsdyr, jeg er en dreng/pige, da jeg var dværg/kæmpe arbejde med ler, plastilin, sand, sne, papmache mm. modellere mennesker, dyr, basale figurer f. eks. en kugle, et æg bygge et hus eller tegne en lejlighed, et drømmehus i (f. eks.) året 2222 eksperimenterende arbejde som f. eks. fremstilling af farver med farvepigmenter arbejde med kontraster: lys/mørk og komplementærkontrasten. fotoreportager/fotostories (tværfaglig): skolefest, vores by, lejrskole, venskab mm. fremstille vægaviser, collager og arbejde med forskellige fonte/skriftformer til aktuelle emner fremstille plakater til f.eks. skolearrangementer, informationsmaterialer til udstillinger mm. hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 5. og 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af idéer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder kende til forskellige tegnemetoder og redskaber anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billede anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering anvende skulpturmetoder som udhugning og plastiske metoder som modellering og sammenføjning arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser, som realiseres i enkle modeller (bygninger og brugsgenstande) udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video anvende male og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til arbejdet med bruge klippe- og kopieringsværktøjer samt manipulering af størrelse og farve; i forbindelse med skrift arbejdes med grundlæggende layout anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation arbejde med multimediale udtryksformer, som f. eks. vægter sammenspillet af billede, tekst og lyd eksperimentere med teknikker, materialer og værktøj hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst som den forefindes i (fag-) litteraturen, museer og udstillinger samt resurser på nettet og medierne fremstille værker i et samarbejde med andre 13

14 Billedkundskab anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkelte stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder natur og teknik og sprogfagene undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling udtrykke billedvirkning, associationer og følelser beskrive egne og udvalgte billeder under hensyntagen til format, komposition, billedelementer, farvekontrast anvende strukturerings-muligheder (synsvinkel, optisk centrum, iøjnefaldende elementer, for-/mellem- og baggrund) tolke indtryk, tanker og følelser fremkaldt af billedskabende midler og forstå dem i historisk og kulturelt kontekst Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel kommunikere i forskellige billedformer, herunder tegning/grafik, maleri og multimedie anvende tegning / computergrafik i forbindelse med layout på basalt niveau, bl.a. i foldere og tekster anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i det offentlige rum, herunder udsmykningsopgaver og (multi)medieproduktioner Konkretisering billedskabende midler (punkt, linje og deres forbindelse) og redskaber (blyant, kul, kridt, blæk, tusch, pensel, pen), afbildning og udtryksbetonet skildring af genstande og levevis samt frie formskabende øvelser (mønster, ornament, strukturer ol.) opgaver som tematiserer samspillet mellem farver, forskellige billedgrunde og redskaber farvedifferentiering og kontrast grundlæggende kundskaber indenfor forskellige farvelære-modeller givne materialer (papir som er forskellig m.h.p. kvalitet, struktur, tekstur, farve mm.) kombineres eksperimenterende og manipulerende rumlighed/plasticitet, overflade og materiale iagttages, beskrives og føles ekspressiv og subjektiv udformning af billedidéer i træ, ler og andre egnede materialer med hænderne og enkle redskaber forskellige plastiske grundformer (åben lukket, kantet rund, hvælvet udhulet) afprøves eksperimenter med forskellige opstillinger af rumlige billeder og samtale om associationer og virkning hos betragteren dagligdagens enkle brugsgenstande kopieres under hensyntagen til deres funktion i ler, træ og andre egnede materialer planlægning og opførelse af en lejlighed/et hus under hensyntagen af funktionelle krav, beboernes behov og bæredygtighed beboelsesformer og deres kulturelt betingede udformninger undersøges m.h.p. forskelle og ligheder bearbejde og forandre fotos af sig selv og klassekammerater en fotostory i et tværfagligt forløb korte animationsfilm i stop-motion-teknik 14

15 grundlæggende færdigheder i brugen af digitalkameraet, overførsel af materialet til computeren og arkivering af billedfiler billedbehandlingsprogrammernes basale funktioner præsentationsprogrammer og printere som led i den visuelle kommunikation hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 7. og 8. årgang Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af idéer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder kende til forskellige tegnemetoder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering anvende skulpturmetoder som udhugning og plastiske metoder som modellering og sammenføjning arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser, som realiseres i enkle modeller (bygninger og brugsgenstande) udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video anvende male og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til arbejdet med klippe- og kopieringsværktøjer samt manipulering af størrelse og farve; i forbindelse med skrift arbejdes med grundlæggende layout anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation arbejde med multimediale udtryksformer, som f. eks. vægter sammenspillet af billede, tekst og lyd eksperimentere med teknikker, materialer og værktøj hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst som den forefindes i (fag- )litteraturen, museer og udstillinger samt resurser på nettet og medierne fremstille værker i et samarbejde med andre Billedkundskab anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkelte stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde få kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder naturvidenskaber og sprogfagene undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling farvekodering og sprog i reklamer kompositionslære (cirkel, firkant og trekant som grundfigurer samt form- og farvekontrast) billedopbygning og kompositionsskitser 15

16 valg af forskellige fonte (skrifter) og deres understøttende hhv. forstyrrende betydning for billedudsagnet Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel kommunikere i forskellige billedformer, herunder tegning/grafik, maleri og multimedie anvende tegning / computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, flyers, plakater, tekster og opgaver anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i det offentlige rum, herunder udsmykningsopgaver og (multi)medieproduktioner Konkretisering design af beklædningseffekter optisk og pigmentær farveblanding landskabsbilleder i ekspressive farver symbolfarver actionpainting skrift frottage linoleums-tryk (højtryk), rhenalon-tryk (lavtryk), eksperimenterende tryk med usædvanlige materialer boliger og byggestil i andre kulturer og epoker skoæske-objekter keramik-masker skulpturer af affald (genbrugsobjekter) digitale billeder: et eget logo: icons, piktogrammer og skrift bliv dit eget brand overmalede digitale billeder og prints hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 9. og 10. årgang Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder herunder især perspektivtegning eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces undersøge, eksperimentere med og anvende forskellige kulturers visuelle udtryk i billedarbejde undersøge og arbejde med relationen mellem form og funktion indenfor arkitektur og design 16

17 Billedkundskab iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder analysere og reflektere over forskellige fagområders brug af visuelle fremstillingsmåder analysere og reflektere over mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold (f. eks. kønsroller, racisme, demokrati) undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet undersøge og reflektere over arkitekturens og designs betydning for bæredygtig udvikling selvportrætter: ansigtsproportioner, virkemidler og billedsprog rumskabende virkemidler og principper for perspektivisk afbildning (central- og topunktsperspektiv) farvelære fordybes teknikker og materialer: akvarelmaleri (vådt på tørt samt vådt på vådt) massemedier: analyse af roller, klichéer og fortælleteknik massemedier: pop-art, f. eks. Andy Warhol, kompositionslære monokromt maleri og kvantitetskontrast (forskelle mellem farver og det udfyldte areal) filmiske virkemidler: billedudsnit, perspektiv, kamerabevægelse, klipperytme og lyd animationsfilm: genrer (flipbog, trickfilm, stop-motion mm.) Visuel kommunikation kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen af billedudsagn herunder tegning/grafik, maleri, modellering, bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område planlægning af en egen udstilling udstillingskoncepter (netkunst mm.) opstilling som del af iscenesættelsen Konkretisering maleri: selvportrætter (f. eks. Rembrandts værker) maleri: pop art grafik: koldnålsradering/dybtryk (renalonplader) tegning: rumlige virkemidler lys/mørke samt kontrast tegning: perspektivtegning tegning/arkitektur: f. eks. M. C. Escher tryk: stencils/pochoir (skabelon-tryk) kollage/maleri/digitale billeder: pop-art (fotokopier hhv. digitale billeder overmales overmales og bearbejdes med elementer fra trykmedier og/eller nettet) hverdagsgenstande i en ny/absurd funktion: f. eks. Chindogus kinetisk kunst: bevægelse og uroer (f. eks. Alexander Calder) den menneskelige krop og dens udtryksmuligheder og proportioner fotoromaner: hverdagen dokumenteres; unges billedkosmos video som iscenesættelse hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid. 17

18 2.3 Skema til årsplanlægningen uge emne billedfremstilling billedkundskab visuel kommunikation materialer skole skoleår klasse/hold dato underviserens underskrift 18

19 3. Afsnit 3.1 Differentieringsmuligheder Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller i et valgfagshold, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den styrker og udvikler den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser og tillige rummer fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der giver eleverne mulighed for at samarbejde om at løse opgaver. Billedkunstfaget giver en særlig mulighed for at undervisningsdifferentiere ved at anvende forskellige metodiske tilgange i undervisningen afhængig af elevernes motorik, tegneudvikling og temperament. Med udgangspunkt i de fastlagte indhold for de respektive klassetrin kan undervisningen tilrettelægges efter elevernes varierede behov med inspiration fra nedenstående spørgsmål: Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til fælles arbejde i klassen? I den indledende fase (jvf. grundmodellen i kapitlet Den kreative proces) af et forløb kan fælles oplevelser som f. eks. en ekskursion, samtale om emnet, relevante billedsamlinger mv. være egnet som fælles arbejde i klassen / på holdet. Diskussion og planlægning af en formidling i form af en udstilling kan ligeledes være et kollektivt projekt. Hvilke dele er især egnet til individuelt arbejde? I den udførende fase, hvor de individuelle og manuelle færdigheder træder mere frem, er denne arbejdsform særligt egnet. Elevernes forskellighed og behov for eget tempo med mulighed for fordybelse og rum til kreativitet kan imødekommes til en vis grad. Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til pararbejde? Pararbejdet giver i den kreative og eksperimenterende fase muligheder for gensidig inspiration og konstruktiv dialog. Pararbejde overskrider således begrænsningen ved individuelt arbejde, men opretholder alligevel kvaliteter fra denne arbejdsform. Arbejdsformen kan tænkes såvel i billedfremstilling som i billedkundskab. Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til gruppearbejde? Fælles billedskabende projekter, hvor forskellige dele bidrager til et komplekst hele, er oplagt som gruppearbejde. Denne arbejdsform vil kunne danne en central ramme for et fælles projekt med plads til skiftende arbejdsformer og en kobling mellem billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation. Hvilke dele af undervisningsindholdet kan især give anledning til egentlige samtaler med eleverne til støtte for deres forståelse og eget fortsatte arbejde med indholdet? Samtaler under selve billedfremstillingen, billedsamtaler og billedanalyser i klassen samt ved præsentationen af elevernes arbejde. Hvilke dele af et undervisningsforløb giver især mulighed for at fremme elevernes sociale forståelse og adfærd? Eleverne må i det daglige arbejde vise hensyn til hinanden, når de er fælles om praktiske forhold, i dialogen og i forhold til den kreative proces. Dette kræver alsidige samarbejdsformer, som er befordrende for deres sociale forståelse og 19

20 adfærd. Det er centralt, at fagets æstetiske karakter og den kreative arbejdsform bidrager til og bygger på udvikling af konstruktive og gensidigt støttende samarbejdsformer. 3.2 Evaluering og bedømmelse Evalueringen finder løbende sted i den daglige undervisning og tager afsæt i samtaler under arbejdsprocessen samt i forbindelse med udstillinger og præsentationer. Faglige og pædagogiske overvejelser er grundlaget for bedømmelsen af elevernes præstationer, som dokumenterer den enkelte elevs tekniske og håndværksmæssige kompetencer, udtryks- og erkendelsesmæssige fremskridt samt den sociale forståelse og adfærd. Karaktergivningen er en transparent proces, som på forståelig vis skal kunne udredes for elever og forældre. Undervisningsbidrag Grundlag for bedømmelsen af elevens faglige præstationer danner kunstneriske, mundtlige og givetvis skriftlige præstationer (fx et oplæg om en kunstner). Kriterier og procedurer - Kunstneriske præstationer Af central betydning er de kunstneriske præstationer, som genspejler den kreative proces og som markerer i hvor høj grad opgavestillingerne blev omsat. I sammenhæng med den kunstneriske præstation bedømmes den samlede kreative proces med henblik på: den individuelle vej til det aftalte mål, den individuelle omsætning af opgavestillingen fra idéen til produktet under hensyntagen til udkast, tidsinddeling, styring af arbejdsprocesser igennem kommunikation og samarbejde - Mundtlige præstationer Elever tager indflydelse på undervisningen igennem deres mundtlige bidrag og kan derved påvirke andre elevers indlæring. Der bedømmes bidragenes kontinuitet og kvalitet, i forbindelse med oplæg, diskussioner, statusberetninger om par- hhv. gruppearbejdet og elevernes indbyrdes kommunikation i undervisningen. Vigtige - og for karaktergivningen relevante delområder er at kunne opsamle resultater af arbejdsfaser, opdage, konkretisere og overføring af problemstillinger, abstrahere, begrunde, finde på svar og eksempler. Elevens viden, færdigheder og kompetencer karakteriseres desuden i form af dennes konstruktive kritik og saglig argumentation for egne standpunkter. - Skriftlige præstationer Beskrivelser og fortolkninger, protokollater og oplæg, koncepter for egne æstetiske processer og tests fremhæver iagttagelseskompetencer og dømmekraft, kreativitet og faglige færdigheder samt elevernes reflektion over egne og andres produkter. Karakterer Karakteren fastlægges efter faglig og pædagogisk vurdering med udgangspunkt i flere, forskelligartede og differentierede undervisningsbidrag. Kunstneriske bidrag udgør en væsentlig del af bedømmelsen. Sideløbende kan skriftlige opgaver indgå i bedømmelsen. 20

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at BILLEDKUNST Undervisning i faget Billedkunst på Bordings Friskole Der undervises i billedkunst på 1. - 5. klassetrin 2 timer om ugen samt som valgfag fra 6. til 9.klassetrin. Som Grundtvig-Koldsk friskole

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge

Læs mere

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009 l.klasse - S.klasse Formil for faget billedkunst Formilet med undervisningen i billedkunster, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål Fagformål for faget billedkunst Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 8. Billedkunst

Fælles Mål. Faghæfte 8. Billedkunst Fælles Mål Faghæfte 8 Billedkunst Fælles Mål Faghæfte 8 Billedkunst Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 7-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Årsplan for billedkunst 3. klasse

Årsplan for billedkunst 3. klasse Årsplan for billedkunst 3. klasse Formål for faget billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

BILLEDKUNST 2014-15 1. kl.

BILLEDKUNST 2014-15 1. kl. BILLEDKUNST 2014-15 1. kl. Uge 33 - mandag Blindtegning af hånd. Derefter snak om strandtur på torsdag, hvorfor og hvad vi skal bruge tingene til. uge 33 torsdag formiddag Til stranden m/2 sandkassespande

Læs mere

BILLEDKUNST. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

BILLEDKUNST. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål BILLEDKUNST GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er billedkunst dels en del af faget Formning, dels en del af faget Dansk,

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indledning Faget billedkunst er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 5. klasse. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 1 2. kl., 3. 5. klasse. I faget billedkunst

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.-2. klassetrin 4 Billedfremstilling 4 Billedanalyse 6 Billedkommunikation 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin 6 Billedfremstilling

Læs mere

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Uge 33-37: Cow Parade Uge 38-41: Collage (Matisse) Uge 43-45: Farvelære Uge 46-49: De Fynske Malere Uge 50-51: Juleemne Uge 2-5: Uge 6: Decoupage Avisbilleder

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015 Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015 Uge 33-35: Mig selv og min verden Uge 36: Pindsvinet Uge 37-38: Farver, efterår, æbler og Zézanne Uge 39-41: Vilde dyr (Hans Scherfig og Doris Bloom) Uge 43-44:

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Billedkunst på Lilleskolen i Odense Fagbeskrivelse

Billedkunst på Lilleskolen i Odense Fagbeskrivelse Billedkunst på Lilleskolen i Odense Fagbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Formålet og tankerne bag billedkunst 2. Fagets overordnede indhold 2. A Indskoling 2. B Mellemtrin 2. C Overbygning 3. Fagets overordnede

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Penselstrøg fra Dengang Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Målet er at eleverne: Får indsigt i Hans Smidths liv Får indsigt i tiden med paralleller

Læs mere

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Fantasi Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin. Målet er at eleverne: Arbejder med fantasi i billeder og tekst Får et kendskab til Cobrakunst Kan se og undersøge malerier fra

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Billedkunst. Faghæfte 8

Fælles Mål 2009. Billedkunst. Faghæfte 8 Fælles Mål 2009 Billedkunst Faghæfte 8 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 10 2009 Fælles Mål 2009 Billedkunst Faghæfte 8 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 10 2009 Indhold Billedkunst

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag. Skulpturtur Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag. Målet er at eleverne: Arbejder med skulpturer - og historierne bag skulpturerne

Læs mere

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm Projektet henvender sig til de fag og tværfaglige projekter, hvor der arbejdes med elevproducerede fortællinger

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner 4. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 4. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet med engelsk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Ting der starter med det bogstaver som deres navn starter med. Tegne dyr Tage et

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Billede fra havet Tegne dyr Tage et billede med digitalkamera Printe det ud i farver

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles mål Forløbet om familier tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede

Læs mere

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Th. langs skole fraviger folkeskolens vejledning i forhold til de praktisk-musiske fag. Obligatorisk ordning for 3.-, 4.- og 5. klasse Fagene der indgår i ordningen

Læs mere

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

CFK, læseplaner og undervisningsvejledninger for dansk, billedkunst, drama og pædagogisk IT-integration. Praktisk musisk.

CFK, læseplaner og undervisningsvejledninger for dansk, billedkunst, drama og pædagogisk IT-integration. Praktisk musisk. CFK, læseplaner og undervisningsvejledninger for dansk, billedkunst, drama og pædagogisk IT-integration Praktisk musisk Drama IT-integration Pepino: Kommunikativ og semiotisk komtetence Billedkunst Dansk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Billedkunst. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Billedkunst. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Billedkunst Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration Klædeskabet Dette projekt henvender sig til dansk og billedkunst i indskolingen samt håndarbejde på 4. 5. klassetrin. Målet med forløbet er: At eleverne skriver enkle tekster ud fra billeder og her bruge

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Om undervisning på J. F. Willumsens Museum Undervisningen på J. F. Willumsens Museum er dialogbaseret og procesorienteret, og lægger

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering De fire Udstilling i klassen. årstider Billede fra havet Opleve/tegne de fire årstider kende collage som et billedmæssigt

Læs mere

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst c-niveau Helle

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles mål Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede læsning

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Idebank for Engskolen

Idebank for Engskolen Idebank for Engskolen 1 Tegning Iagttagelsesskildring af bygninger, mennesker, ting og dyr. Iagttagelsesskildring af ting i naturen: blomster, blade, træer, bark, frugter, himlen mm. Fantasi-skildringer

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og Eleverne skal selv tage et Fotografierne ramme Tage et billede med digitalkamera billede af hinanden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2009-2011 Institution Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 3.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse Find landskabet Lærervejledning 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Modulernes aktiviteter og formål side 4-12 o Forberedelse side 13 o Trinmål side 14-15 o Praktisk information side 16 2 Forord Undervisningsforløbet

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere