Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget. Billedkunst klassetrin

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget Billedkunst klassetrin

2 Indhold 1. Afsnit 1.1 Formål for faget side De centrale kundskabs- og færdighedsområder side Faglige kompetencer side Integration af IT i faget side Sprog og læsning i faget billedkunst side 8 2. Afsnit 2.1 Den kreative proces side Det faglige udgangspunkt i grundskolen og fællesskolen side Forløbet i indskolingsfasen (1. og 2. klasse) side Forløbet i 3. og 4. klasse side Forløbet i 5. og 6. klasse side Forløbet i 7. og 8. årgang side Forløbet i 9. og 10. årgang side Skema til årsplanlægningen side Afsnit 3.1 Differentieringsmuligheder side Evaluering og bedømmelse side Afsnit 4.1 Billedanalyse side 21 Faglitteratur side 23 Links side 23 2

3 1. Afsnit 1.1 Formål for faget Formålet med undervisningen i faget billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere visuelle fremstillinger i kunst og kultur bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk. 3. Som deltagere og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i mindretallenes, i lokale og globale kulturer. Stk. 4. Eleverne skal igennem den praktiske og den teoretiske tilgang til fagets indhold kunne forholde sig til egne og andres billedkunstneriske produktioner og bruge sproget til at kommunikere derom. 1.2 De centrale kundskabs- og færdighedsområder Billedfremstilling at skabe og at udvikle Billedarbejdet har mange forskellige tilgange. Når eleverne sanser og bruger deres opmærksomhed målrettet, kommer de i kontakt med vidt forskellige måder at opleve på. Det har betydning for billedernes indhold og form. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne udtrykke sig i et plant, rumligt og elektronisk billedarbejde. Eleverne skal lære at anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejdet. Desuden skal der eksperimenteres med billeder og der skal arbejdes sammen med andre. Udviklingen af værktøjer, materialer og teknikker har været en medvirkende faktor til, at billeder og visuelle udtryk har ændret udseende gennem tiderne. I billedkunst vælges dette i relation til emne og udtryk. Nogle materialer og værktøjer har været kendt og brugt i århundreder, f.eks. tusch, kul, kridt, penne og jordfarver. Andre er nyere, f.eks. akrylfarver, video og computere, internetbilleder og tegneprogrammer. I det billedskabende arbejde skelnes mellem tre billedkategorier hhv. hovedkategorier for billedkunstneriske teknikker: 3

4 Rumlige billeder: Plane billeder: Digitale billeder: modellering (plastik) udhugning (skulptur) installation arkitektur iscenesættelse / scenografi landart spil / leg / performance design mm. tegning trykgrafik maleri collage/sampling skrift mm. fotografi video computergrafik/dtp design layout scanning mm. Ovenstående liste er ikke fyldestgørende og kan suppleres med talrige andre teknikker, som kan omsættes i forskellige underviningssammenhænge. Billedkundskab viden om samspillet mellem teknikker og billedteori Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om billeder og iagttage, beskrive, fortolke og vurdere dem. Forskellige stilarter og udtryksformer inden for billedkunsten præsenteres og belyses i samtaler om elevernes egne og andres billeder/produktioner. Eleverne skal kunne genkende forskellige billedkategorier og genrer og arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i. Kunst-, objekt og billedbetragtning er et grundlæggende undervisningsindhold. Egnet er især kunstværker og objekter, der har en tilknytning til elevernes egen verden. Hertil hører også abstrakte værker, der igennem form og farve motiverer børn og unge til at bruge deres fantasi. Hvor der er mulighed for, at eleverne kan møde kunst, bør denne inddrages som naturligt led i undervisningen. Det kunne f.eks. være via besøg på museer, kunstudstillinger, gallerier, betragtning af skulpturer og arkitektur. 4

5 Visuel kommunikation idéer formidles via billedudtryk I et samfund, hvor en stadig større del af kommunikationen foregår i billeder, er kompetence i at kommunikere visuelt af væsentlig betydning. Den kommunikative produktion bør finde sted inden for et bredt repertoire af materielle og digitale visuelle medier og udtryks- og kommunikationsformer, såsom video, computer, billedmobiltelefon, blade, plakater, aviser, performances, shows, internettet og udstillinger. Kommunikation består af elementerne information, meddelelse og forståelse. Eleverne arbejder med produktion af visuel information. Den kommunikative situation overvejes og medtænkes, og eleven får dermed redskaber til at undersøge og reflektere over, hvilke informationer, der skal gives med hvilken meddelelsesform, og hvem der skal være modtagere af informationen. Der eksperimenteres med forskellige visuelle koder og udsagn, der kan afprøves i forskellige kommunikative sammenhænge. Visuel kommunikation kan finde sted gennem forskellige medier, f.eks. tv, video, computer, billedmobiltelefon, blade, plakater, aviser, performances, shows og udstillinger. I arbejdet med visuel formidling arbejdes med design og layout inden for de forskellige medier, f.eks. plakatdesign, hjemmesidedesign, præsentationsdesign og udstillingsdesign. Elevernes digitale produktioner bør også ud over udstillinger i og udenfor skolen udlægges på skolens hjemmeside, hvor de indgår i den generelle kommunikative udveksling. skabe udvikle billedfremstilling analysere kommunikere visuel kommunikation opleve anvende billedkundskab I fagdidaktisk perspektiv oversættes delområdernes gensidige indvirkning til tre aspekter: syntaktisk aspekt iagttagelse og beskrivelse semantisk aspekt fornemmelse og fortolkning pragmatisk aspekt bedømmelse og anvendelse. Eleverne skal gennem forløbet fra 1. til 10. klassetrin - opleve at billedkunst muliggør kommunikation om sammenhænge, som ellers ikke kan italesættes - udvikle abstrakt tænkning - bearbejde og begribe sig selv og deres omverden - udvikle identitet - udvikle læringslyst - udvikle kreativitet og empati - udvikle æstetisk kompetence. 5

6 I faget billedkunst skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en enhed gennem fagets forskellige forløb (se kapitlerne 2.4 og 2.5). Billedkunst kan med alle sine arbejds-, udtryks- og kommunikationsformer tilføje en visuel kulturel og kunstnerisk dimension i tværfagligt samarbejde og i forbindelse med projektarbejdsformen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen, indholdene og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at producere et æstetisk udsagn med forskellige billedskabende materialer og teknikker arbejde med billedsproget som en del af deres personlige udvikling opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde anvende kunst og visuelle udtryksmåder i forskellige sammenhænge udvikle færdigheder i at udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk, som bærer af personlig, social og kulturel identitet udvikle billedsproglige forudsætninger for at være medskaber og deltager i egne og andre billedkulturer. 6

7 1.3 Faglige kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at billedfremstilling - udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde - anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og digitalt billedarbejde - anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde - vælge form, metode og materialer i forhold til indholdet - udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk - arbejde med aspekter af kunst, arkitektur og design - eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder - inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde - deltage i billedarbejdet med andre billedkundskab - samtale om billeder - iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder - genkende forskellige billedkategorier og billedgenrer - arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i - se forskel på forskellige kulturers billedformer - forstå billeders funktion inden for forskellige fagområder visuel kommunikation - kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk - vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen - præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger - bidrage med visuelle udtryk i kulturelle projekter i eller uden for skolen - udvikle visuelle kompetencer og kommunikation af iagttagelser, vurderinger og holdninger i samarbejde med andre - kommunikere og dokumentere iagttagelser, vurderinger og holdninger af billedkunstnerisk handlen i samarbejde med andre Undervisningen i faget billedkunst skal på hvert klassetrin tilgodese, at alle tre delområder vægtes i samme grad. For at planlægge og gennemføre en undervisning, som opfylder kravene, tages udgangspunkt i hvert delområde som kombineres på en hensigtsmæssig måde med faglige indhold fra de andre delområder. Arbejdsmaterialer, værktøjer, teknikker, samarbejdsformer, samtaleemner, billedmaterialer og andre undervisningsindhold vælges af underviseren i forhold til intentionen og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske og teoretiske arbejde opnår solide erfaringer med billedkunstens muligheder. 7

8 1.4 Integration af IT i faget Informationsteknologien har skabt øget fokus på den billedlige fremstillingsform, og teknologien er tilgængelig via computeren. I billedkunst kan computeren inddrages i forbindelse med mange sider af faget, og den tilbyder nye muligheder og perspektiver. Arbejdet med computeren kan såvel handle om billedskabende som billedbehandlende processer samt om billedkomposition. Eleverne kan tegne eller male direkte i computeren enten ved brug af vektorelementer (linjer, buer, former osv.) eller i frihånd (prik for prik). Der er også mulighed for at overføre elevernes håndlavede billeder gennem scanning hhv. digital fotografi for således at arbejde videre på dem på computeren. Omvendt kan digitalt materiale danne grundlag for en manuel bearbejdning, hvilket bl.a. giver nye muligheder for at eksperimentere. Billedbehandling af tegninger, malerier, digitale fotografier m. v. kan foretages digitalt ved hjælp af filtre og effekter. Det digitale billedmateriale kan deles op, sættes sammen, kopieres og redigeres uden kvalitetstab, hvilket giver muligheder for at eksperimentere med billedkomposition i en cirkulær proces, hvor man kan gå tilbage til en tidligere løsning eller ændre og bearbejde delelementer. I forhold til billedkundskab betyder internettet en øget, hurtig tilgang til billedmateriale, som er egnet til brug i undervisningssammenhæng samt ophavsretsligt frigivet dertil. De eksperimentelle muligheder for billedbehandling om manipulation muliggør nye tilgange på dette område. Computeranimation af plane billeder er en almindelig del af de visuelle tilbud i digitalt sammenhæng og har nået en udbredelse som en almindelig tilgængelig teknik, der også er egnet for billedkunstundervisningen. Animation kan foretages ved flyttemetoden eller som automatiseret bevægelse. Der kan tegnes direkte i programmerne eller benyttes importerede billeder. Færdige animationer kan præsenteres på nettet, indgå i multimedie-præsentationer sammen med tekst og lyd og videreudvikles til interaktiv brug. Digitale billeder er velegnede til multimediepræsentationer i en tværfaglig sammenhæng, hvor tekst, billede og lyd kombineres som helhed af alsidige, kvalificerede udtryksformer. 1.5 Sprog og læsning i faget billedkunst Fagundervisning er samtidig sprogundervisning. Sproget er indgangen til fagligheden, som udvikles afhængigt af tilegnelsen af det faglige sprog og den sproglige kompetence. Parallelt indlærer eleverne det førfaglige ord, dvs. almindelige ord og vendinger som muliggør kommunikation på dansk. Denne proces er i sig selv en kognitiv og psykomotorisk udfordring for den enkelte elev. Denne faktor skal tilgodeses, når undervisningen planlægges og gennemføres. Hvert fag har sit specifikke sproglige register, som afhænger af genstandsområdet og fagets funktion, arbejds- og socialformer i klassen/på holdet, mundtlige og skriftlige formuleringer samt fagtekster og det fagspecifikke ordforråd. De centrale kundskabs- og færdighedsområder billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation tematiserer sprog og verbal kommunikation. I delområdet billedkundskab tematiseres brugen og forståelsen af billedsproget vha. billedkunstens terminologi. Visuel kommunikation handler bl.a. om kommunikation af idéer og betydninger i visuelle udtryk og hvordan forskellige billedformer gavner formidlingen. Uden sproglig tilgang kan der i billedfremstillingen ikke formidles viden om teknikker, metoder og materialer for at arbejde hensigtsmæssigt, videndeling omkring praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer. Sproget har desuden et vigtigt socialt aspekt, idet videndeling og transfer foregår i samspil med andre elever. Idet fokus ligger på samtalen om visuelle udtryk, skal eleverne sættes i stand til at omsætte det sanselige til sprog fra indtryk til udtryk og omvendt. 8

9 Gennem hele forløbet udbygges og nuanceres kategorisering af billedkunstneriske teknikker, kunstneriske virkemidler og billedsproglige elementer og analyse og evaluering af kodningsprocesser (billedfremstilling) og afkodningsprocesser. For den sproglige kompetence er det gavnligt, når eleverne arbejder med bl.a. - ord- og billedkort (f. eks. redskab og betegnelser) - oplæsning og efterfølgende omsætning af det hørte i billedform (f. eks. billeddiktat) - billedbeskrivelse som gætteleg, - situationer på billeder efterlignes med rekvisitter for at fokusere på billedelementers indbyrdes forhold til hinanden (f. eks. billedteater), - indbyrdes aftaler med henblik på fremgangsmåden - produktion af tekstmaterialer i sammenhæng med udstillinger af egne og andres værker (f. eks. titel, tolkning, anmeldelser, invitation til fernisering), - beskrivelser af arbejdsprocesser i forbindelse med (multimedie-)dokumentation af projekter (f. eks. logbog, webside med fotos, udkast og brainstorming), - diskussion af kulturelle vaner (f. eks. nonverbal kommunikation). Der henvises til Skoleforeningens materiale om Sprog og Læsning samt inspirationsmaterialer i det dertil hørende forum på FC-IDA/lærerværelse. 9

10 2. afsnit 2.1 Den kreative proces Vores samfund er visuelt. Billeder er en væsentlig del af vores kulturarv. Visuelle indtryk er en allestedsnærværende del af hverdagen, lokalkulturen og det samfund, som eleverne vokser op i. Billeder og andre kunstneriske produktioner formidler indhold og tager samtidig indflydelse på vores forestilling. Undervisningen tematiserer billedreceptionen, dvs. aflæsning og tilskrivning af betydningsindhold. Eleverne dygtiggøres derudover i at udvikle, formulere og differentiere egne billedskabende forestillinger. Æstetisk praksis og kreative processer kan organiseres på forskellig vis, dog kan der tales om strukturelementer, som typisk indgår i et pædagogisk forløb i billedkunstundervisningen. Grundmodellen 1 1. Impuls Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne for at udtrykke sig. 2. Optakt Her skabes en fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces. 3. Eksperiment I denne fase øves der og laves skitser og foreløbige formudtryk. 4. Udveksling Midtvejs fremlægges skitserne til gensidig inspiration. 5. Fordybelse Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret proces, hvorved et udsagn bliver udtrykt gennem et medie. 6. Præsentation Produkterne præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum. 7. Evaluering Deltagerne udtrykker sig æstetisk og/eller diskursivt om proces og produkt Empirisk læring Æstetisk læring Diskursiv læring 2.2 Det faglige udgangspunkt i grundskolen og i fællesskolen Hvert forløb starter med en oversigt over de specifikke kompetencer, som efterfølgende konkretiseres i nogle undervisningsforslag Forløbet i indskolingsfasen (1. og 2. klasse) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger tegne og male med vægt på fortælling anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage anvende enkle farveblandinger udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner 1 Austring, B. D. og Sørensen, M.: Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, København,

11 udforske materialekvaliteter (forskellige slags papir og karton) anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger hente inspiration i hverdagens billeder male med fingrene, spartel, pensel, hånden, stof m.m. Tilordne farver kriterier som yndlingsfarver, lyse, mørke, grundfarver, jordfarver. arbejde med ler, plastilin, sand, sne, papmache m.m. Modellere mennesker, dyr, objekter og former forandre overfladen ved at stemple, ridse, skrabe, skære o.l. arbejde med naturmaterialer og genbrug af emballager farveblanding Enkelte trykteknikker: kartoffeltryk, mosgummi, fingre, hænder, flaskepropper mm. Billedkundskab beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder billedbøger, tegneserier og plakater kende til enkelte arkitektur- og designudtryk anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel billedbetragtning af egne produkter og af andre værker/kunstnere, i forhold til de emner der aktuelt arbejdes med opleve besøg på museer, i aktuelle kunstudstillinger, ude i naturen hente inspiration hos kunstnere, der er oplagt til billedbetragtning og konkret arbejde: Hundertwasser, Paul Klee, Joan Mirò, Keith Haring, Vincent Van Gogh, Picasso, Albrecht Dürer, Niki de Sant Phalle, Andy Warhol m.fl. Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel anvende visuelle udtryk i individuelle og i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder billedbøger, tegneserier, computergrafik og plakater arbejde med enkle kombinationer af billeder og tekster præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger Konkretisering eksperimentere med forskellige værktøjer og materialer indenfor grafik hhv. maleri; resultaterne indgår i en billedskabende proces tegne omridsene af forskellige former tegne grafiske strukturer vha. punkt, linje og fladen udformning (mønstre, ornamenter, struktur) anvende farvernes dynamik og harmoni: farver sorteres og bruges m.h.p. bestemte kriterier anvende målrettet farveblanding: én farve af to forskellige farver nuancere farver (valører/farvekroppen) eksperimentere med farvernes virkning: kolde og varme farver modellere med ler, plastilin, ostevoks o. l. 11

12 inddrage naturmaterialer (grene, sten o. l.) i fremstillingen af objekter og skulpturer skabe enkle boligformer af bl.a. naturmaterialer anvende trykgrafiske grundformer: tryk med hænder og fødder samt forskellige stempler (skumgummi, kork o. l.) inddrage skrift og bogstaver som billedskabende elementer fremstille og spille teater med pindedukker, fingerdukker mm. hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 3. og 4. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger tegne og male med vægt på fortælling anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage anvende enkle farveblandinger og forstå kontrastvirkningen (kolde/varme farver) udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner udforske materialekvaliteter (forskellige slags papir og karton) anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger hente inspiration i hverdagens billeder deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt Billedkundskab beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder billedbøger, fagbøger, tegneserier og plakater kende til enkelte arkitektur- og designudtryk og benævne dem anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel anvende visuelle udtryk i individuelle og i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder billedbøger, tegneserier, computergrafik og plakater arbejde med enkle kombinationer af billeder og tekster præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger hente inspiration hos kunstnere, der er oplagt til billedbetragtning og konkret arbejde: Hundertwasser, Paul Klee, Joan Mirò, Keith Haring, Vincent Van Gogh, Picasso, Albrecht Dürer, Niki de Sant Phalle, Andy Warhol m.m. 12

13 Konkretisering fremstille enkelte objekter f.eks. fugleskræmsler, mit drømmehus, robot, dyr, fantasibiler deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt arbejde med emner, der er relevante for elevernes hverdag, f. eks. årstiderne, mig selv, min familie, naturen, dyr, mit yndlingsdyr, jeg er en dreng/pige, da jeg var dværg/kæmpe arbejde med ler, plastilin, sand, sne, papmache mm. modellere mennesker, dyr, basale figurer f. eks. en kugle, et æg bygge et hus eller tegne en lejlighed, et drømmehus i (f. eks.) året 2222 eksperimenterende arbejde som f. eks. fremstilling af farver med farvepigmenter arbejde med kontraster: lys/mørk og komplementærkontrasten. fotoreportager/fotostories (tværfaglig): skolefest, vores by, lejrskole, venskab mm. fremstille vægaviser, collager og arbejde med forskellige fonte/skriftformer til aktuelle emner fremstille plakater til f.eks. skolearrangementer, informationsmaterialer til udstillinger mm. hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 5. og 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af idéer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder kende til forskellige tegnemetoder og redskaber anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billede anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering anvende skulpturmetoder som udhugning og plastiske metoder som modellering og sammenføjning arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser, som realiseres i enkle modeller (bygninger og brugsgenstande) udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video anvende male og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til arbejdet med bruge klippe- og kopieringsværktøjer samt manipulering af størrelse og farve; i forbindelse med skrift arbejdes med grundlæggende layout anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation arbejde med multimediale udtryksformer, som f. eks. vægter sammenspillet af billede, tekst og lyd eksperimentere med teknikker, materialer og værktøj hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst som den forefindes i (fag-) litteraturen, museer og udstillinger samt resurser på nettet og medierne fremstille værker i et samarbejde med andre 13

14 Billedkundskab anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkelte stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder natur og teknik og sprogfagene undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling udtrykke billedvirkning, associationer og følelser beskrive egne og udvalgte billeder under hensyntagen til format, komposition, billedelementer, farvekontrast anvende strukturerings-muligheder (synsvinkel, optisk centrum, iøjnefaldende elementer, for-/mellem- og baggrund) tolke indtryk, tanker og følelser fremkaldt af billedskabende midler og forstå dem i historisk og kulturelt kontekst Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel kommunikere i forskellige billedformer, herunder tegning/grafik, maleri og multimedie anvende tegning / computergrafik i forbindelse med layout på basalt niveau, bl.a. i foldere og tekster anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i det offentlige rum, herunder udsmykningsopgaver og (multi)medieproduktioner Konkretisering billedskabende midler (punkt, linje og deres forbindelse) og redskaber (blyant, kul, kridt, blæk, tusch, pensel, pen), afbildning og udtryksbetonet skildring af genstande og levevis samt frie formskabende øvelser (mønster, ornament, strukturer ol.) opgaver som tematiserer samspillet mellem farver, forskellige billedgrunde og redskaber farvedifferentiering og kontrast grundlæggende kundskaber indenfor forskellige farvelære-modeller givne materialer (papir som er forskellig m.h.p. kvalitet, struktur, tekstur, farve mm.) kombineres eksperimenterende og manipulerende rumlighed/plasticitet, overflade og materiale iagttages, beskrives og føles ekspressiv og subjektiv udformning af billedidéer i træ, ler og andre egnede materialer med hænderne og enkle redskaber forskellige plastiske grundformer (åben lukket, kantet rund, hvælvet udhulet) afprøves eksperimenter med forskellige opstillinger af rumlige billeder og samtale om associationer og virkning hos betragteren dagligdagens enkle brugsgenstande kopieres under hensyntagen til deres funktion i ler, træ og andre egnede materialer planlægning og opførelse af en lejlighed/et hus under hensyntagen af funktionelle krav, beboernes behov og bæredygtighed beboelsesformer og deres kulturelt betingede udformninger undersøges m.h.p. forskelle og ligheder bearbejde og forandre fotos af sig selv og klassekammerater en fotostory i et tværfagligt forløb korte animationsfilm i stop-motion-teknik 14

15 grundlæggende færdigheder i brugen af digitalkameraet, overførsel af materialet til computeren og arkivering af billedfiler billedbehandlingsprogrammernes basale funktioner præsentationsprogrammer og printere som led i den visuelle kommunikation hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 7. og 8. årgang Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af idéer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder kende til forskellige tegnemetoder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering anvende skulpturmetoder som udhugning og plastiske metoder som modellering og sammenføjning arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser, som realiseres i enkle modeller (bygninger og brugsgenstande) udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video anvende male og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til arbejdet med klippe- og kopieringsværktøjer samt manipulering af størrelse og farve; i forbindelse med skrift arbejdes med grundlæggende layout anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation arbejde med multimediale udtryksformer, som f. eks. vægter sammenspillet af billede, tekst og lyd eksperimentere med teknikker, materialer og værktøj hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst som den forefindes i (fag- )litteraturen, museer og udstillinger samt resurser på nettet og medierne fremstille værker i et samarbejde med andre Billedkundskab anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkelte stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde få kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder naturvidenskaber og sprogfagene undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling farvekodering og sprog i reklamer kompositionslære (cirkel, firkant og trekant som grundfigurer samt form- og farvekontrast) billedopbygning og kompositionsskitser 15

16 valg af forskellige fonte (skrifter) og deres understøttende hhv. forstyrrende betydning for billedudsagnet Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel kommunikere i forskellige billedformer, herunder tegning/grafik, maleri og multimedie anvende tegning / computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, flyers, plakater, tekster og opgaver anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i det offentlige rum, herunder udsmykningsopgaver og (multi)medieproduktioner Konkretisering design af beklædningseffekter optisk og pigmentær farveblanding landskabsbilleder i ekspressive farver symbolfarver actionpainting skrift frottage linoleums-tryk (højtryk), rhenalon-tryk (lavtryk), eksperimenterende tryk med usædvanlige materialer boliger og byggestil i andre kulturer og epoker skoæske-objekter keramik-masker skulpturer af affald (genbrugsobjekter) digitale billeder: et eget logo: icons, piktogrammer og skrift bliv dit eget brand overmalede digitale billeder og prints hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 9. og 10. årgang Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder herunder især perspektivtegning eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces undersøge, eksperimentere med og anvende forskellige kulturers visuelle udtryk i billedarbejde undersøge og arbejde med relationen mellem form og funktion indenfor arkitektur og design 16

17 Billedkundskab iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder analysere og reflektere over forskellige fagområders brug af visuelle fremstillingsmåder analysere og reflektere over mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold (f. eks. kønsroller, racisme, demokrati) undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet undersøge og reflektere over arkitekturens og designs betydning for bæredygtig udvikling selvportrætter: ansigtsproportioner, virkemidler og billedsprog rumskabende virkemidler og principper for perspektivisk afbildning (central- og topunktsperspektiv) farvelære fordybes teknikker og materialer: akvarelmaleri (vådt på tørt samt vådt på vådt) massemedier: analyse af roller, klichéer og fortælleteknik massemedier: pop-art, f. eks. Andy Warhol, kompositionslære monokromt maleri og kvantitetskontrast (forskelle mellem farver og det udfyldte areal) filmiske virkemidler: billedudsnit, perspektiv, kamerabevægelse, klipperytme og lyd animationsfilm: genrer (flipbog, trickfilm, stop-motion mm.) Visuel kommunikation kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen af billedudsagn herunder tegning/grafik, maleri, modellering, bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område planlægning af en egen udstilling udstillingskoncepter (netkunst mm.) opstilling som del af iscenesættelsen Konkretisering maleri: selvportrætter (f. eks. Rembrandts værker) maleri: pop art grafik: koldnålsradering/dybtryk (renalonplader) tegning: rumlige virkemidler lys/mørke samt kontrast tegning: perspektivtegning tegning/arkitektur: f. eks. M. C. Escher tryk: stencils/pochoir (skabelon-tryk) kollage/maleri/digitale billeder: pop-art (fotokopier hhv. digitale billeder overmales overmales og bearbejdes med elementer fra trykmedier og/eller nettet) hverdagsgenstande i en ny/absurd funktion: f. eks. Chindogus kinetisk kunst: bevægelse og uroer (f. eks. Alexander Calder) den menneskelige krop og dens udtryksmuligheder og proportioner fotoromaner: hverdagen dokumenteres; unges billedkosmos video som iscenesættelse hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid. 17

18 2.3 Skema til årsplanlægningen uge emne billedfremstilling billedkundskab visuel kommunikation materialer skole skoleår klasse/hold dato underviserens underskrift 18

19 3. Afsnit 3.1 Differentieringsmuligheder Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller i et valgfagshold, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den styrker og udvikler den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser og tillige rummer fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der giver eleverne mulighed for at samarbejde om at løse opgaver. Billedkunstfaget giver en særlig mulighed for at undervisningsdifferentiere ved at anvende forskellige metodiske tilgange i undervisningen afhængig af elevernes motorik, tegneudvikling og temperament. Med udgangspunkt i de fastlagte indhold for de respektive klassetrin kan undervisningen tilrettelægges efter elevernes varierede behov med inspiration fra nedenstående spørgsmål: Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til fælles arbejde i klassen? I den indledende fase (jvf. grundmodellen i kapitlet Den kreative proces) af et forløb kan fælles oplevelser som f. eks. en ekskursion, samtale om emnet, relevante billedsamlinger mv. være egnet som fælles arbejde i klassen / på holdet. Diskussion og planlægning af en formidling i form af en udstilling kan ligeledes være et kollektivt projekt. Hvilke dele er især egnet til individuelt arbejde? I den udførende fase, hvor de individuelle og manuelle færdigheder træder mere frem, er denne arbejdsform særligt egnet. Elevernes forskellighed og behov for eget tempo med mulighed for fordybelse og rum til kreativitet kan imødekommes til en vis grad. Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til pararbejde? Pararbejdet giver i den kreative og eksperimenterende fase muligheder for gensidig inspiration og konstruktiv dialog. Pararbejde overskrider således begrænsningen ved individuelt arbejde, men opretholder alligevel kvaliteter fra denne arbejdsform. Arbejdsformen kan tænkes såvel i billedfremstilling som i billedkundskab. Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til gruppearbejde? Fælles billedskabende projekter, hvor forskellige dele bidrager til et komplekst hele, er oplagt som gruppearbejde. Denne arbejdsform vil kunne danne en central ramme for et fælles projekt med plads til skiftende arbejdsformer og en kobling mellem billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation. Hvilke dele af undervisningsindholdet kan især give anledning til egentlige samtaler med eleverne til støtte for deres forståelse og eget fortsatte arbejde med indholdet? Samtaler under selve billedfremstillingen, billedsamtaler og billedanalyser i klassen samt ved præsentationen af elevernes arbejde. Hvilke dele af et undervisningsforløb giver især mulighed for at fremme elevernes sociale forståelse og adfærd? Eleverne må i det daglige arbejde vise hensyn til hinanden, når de er fælles om praktiske forhold, i dialogen og i forhold til den kreative proces. Dette kræver alsidige samarbejdsformer, som er befordrende for deres sociale forståelse og 19

20 adfærd. Det er centralt, at fagets æstetiske karakter og den kreative arbejdsform bidrager til og bygger på udvikling af konstruktive og gensidigt støttende samarbejdsformer. 3.2 Evaluering og bedømmelse Evalueringen finder løbende sted i den daglige undervisning og tager afsæt i samtaler under arbejdsprocessen samt i forbindelse med udstillinger og præsentationer. Faglige og pædagogiske overvejelser er grundlaget for bedømmelsen af elevernes præstationer, som dokumenterer den enkelte elevs tekniske og håndværksmæssige kompetencer, udtryks- og erkendelsesmæssige fremskridt samt den sociale forståelse og adfærd. Karaktergivningen er en transparent proces, som på forståelig vis skal kunne udredes for elever og forældre. Undervisningsbidrag Grundlag for bedømmelsen af elevens faglige præstationer danner kunstneriske, mundtlige og givetvis skriftlige præstationer (fx et oplæg om en kunstner). Kriterier og procedurer - Kunstneriske præstationer Af central betydning er de kunstneriske præstationer, som genspejler den kreative proces og som markerer i hvor høj grad opgavestillingerne blev omsat. I sammenhæng med den kunstneriske præstation bedømmes den samlede kreative proces med henblik på: den individuelle vej til det aftalte mål, den individuelle omsætning af opgavestillingen fra idéen til produktet under hensyntagen til udkast, tidsinddeling, styring af arbejdsprocesser igennem kommunikation og samarbejde - Mundtlige præstationer Elever tager indflydelse på undervisningen igennem deres mundtlige bidrag og kan derved påvirke andre elevers indlæring. Der bedømmes bidragenes kontinuitet og kvalitet, i forbindelse med oplæg, diskussioner, statusberetninger om par- hhv. gruppearbejdet og elevernes indbyrdes kommunikation i undervisningen. Vigtige - og for karaktergivningen relevante delområder er at kunne opsamle resultater af arbejdsfaser, opdage, konkretisere og overføring af problemstillinger, abstrahere, begrunde, finde på svar og eksempler. Elevens viden, færdigheder og kompetencer karakteriseres desuden i form af dennes konstruktive kritik og saglig argumentation for egne standpunkter. - Skriftlige præstationer Beskrivelser og fortolkninger, protokollater og oplæg, koncepter for egne æstetiske processer og tests fremhæver iagttagelseskompetencer og dømmekraft, kreativitet og faglige færdigheder samt elevernes reflektion over egne og andres produkter. Karakterer Karakteren fastlægges efter faglig og pædagogisk vurdering med udgangspunkt i flere, forskelligartede og differentierede undervisningsbidrag. Kunstneriske bidrag udgør en væsentlig del af bedømmelsen. Sideløbende kan skriftlige opgaver indgå i bedømmelsen. 20