Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget. Billedkunst klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget. Billedkunst. 1. 10. klassetrin"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget Billedkunst klassetrin

2 Indhold 1. Afsnit 1.1 Formål for faget side De centrale kundskabs- og færdighedsområder side Faglige kompetencer side Integration af IT i faget side Sprog og læsning i faget billedkunst side 8 2. Afsnit 2.1 Den kreative proces side Det faglige udgangspunkt i grundskolen og fællesskolen side Forløbet i indskolingsfasen (1. og 2. klasse) side Forløbet i 3. og 4. klasse side Forløbet i 5. og 6. klasse side Forløbet i 7. og 8. årgang side Forløbet i 9. og 10. årgang side Skema til årsplanlægningen side Afsnit 3.1 Differentieringsmuligheder side Evaluering og bedømmelse side Afsnit 4.1 Billedanalyse side 21 Faglitteratur side 23 Links side 23 2

3 1. Afsnit 1.1 Formål for faget Formålet med undervisningen i faget billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere visuelle fremstillinger i kunst og kultur bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk. 3. Som deltagere og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i mindretallenes, i lokale og globale kulturer. Stk. 4. Eleverne skal igennem den praktiske og den teoretiske tilgang til fagets indhold kunne forholde sig til egne og andres billedkunstneriske produktioner og bruge sproget til at kommunikere derom. 1.2 De centrale kundskabs- og færdighedsområder Billedfremstilling at skabe og at udvikle Billedarbejdet har mange forskellige tilgange. Når eleverne sanser og bruger deres opmærksomhed målrettet, kommer de i kontakt med vidt forskellige måder at opleve på. Det har betydning for billedernes indhold og form. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne udtrykke sig i et plant, rumligt og elektronisk billedarbejde. Eleverne skal lære at anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejdet. Desuden skal der eksperimenteres med billeder og der skal arbejdes sammen med andre. Udviklingen af værktøjer, materialer og teknikker har været en medvirkende faktor til, at billeder og visuelle udtryk har ændret udseende gennem tiderne. I billedkunst vælges dette i relation til emne og udtryk. Nogle materialer og værktøjer har været kendt og brugt i århundreder, f.eks. tusch, kul, kridt, penne og jordfarver. Andre er nyere, f.eks. akrylfarver, video og computere, internetbilleder og tegneprogrammer. I det billedskabende arbejde skelnes mellem tre billedkategorier hhv. hovedkategorier for billedkunstneriske teknikker: 3

4 Rumlige billeder: Plane billeder: Digitale billeder: modellering (plastik) udhugning (skulptur) installation arkitektur iscenesættelse / scenografi landart spil / leg / performance design mm. tegning trykgrafik maleri collage/sampling skrift mm. fotografi video computergrafik/dtp design layout scanning mm. Ovenstående liste er ikke fyldestgørende og kan suppleres med talrige andre teknikker, som kan omsættes i forskellige underviningssammenhænge. Billedkundskab viden om samspillet mellem teknikker og billedteori Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om billeder og iagttage, beskrive, fortolke og vurdere dem. Forskellige stilarter og udtryksformer inden for billedkunsten præsenteres og belyses i samtaler om elevernes egne og andres billeder/produktioner. Eleverne skal kunne genkende forskellige billedkategorier og genrer og arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i. Kunst-, objekt og billedbetragtning er et grundlæggende undervisningsindhold. Egnet er især kunstværker og objekter, der har en tilknytning til elevernes egen verden. Hertil hører også abstrakte værker, der igennem form og farve motiverer børn og unge til at bruge deres fantasi. Hvor der er mulighed for, at eleverne kan møde kunst, bør denne inddrages som naturligt led i undervisningen. Det kunne f.eks. være via besøg på museer, kunstudstillinger, gallerier, betragtning af skulpturer og arkitektur. 4

5 Visuel kommunikation idéer formidles via billedudtryk I et samfund, hvor en stadig større del af kommunikationen foregår i billeder, er kompetence i at kommunikere visuelt af væsentlig betydning. Den kommunikative produktion bør finde sted inden for et bredt repertoire af materielle og digitale visuelle medier og udtryks- og kommunikationsformer, såsom video, computer, billedmobiltelefon, blade, plakater, aviser, performances, shows, internettet og udstillinger. Kommunikation består af elementerne information, meddelelse og forståelse. Eleverne arbejder med produktion af visuel information. Den kommunikative situation overvejes og medtænkes, og eleven får dermed redskaber til at undersøge og reflektere over, hvilke informationer, der skal gives med hvilken meddelelsesform, og hvem der skal være modtagere af informationen. Der eksperimenteres med forskellige visuelle koder og udsagn, der kan afprøves i forskellige kommunikative sammenhænge. Visuel kommunikation kan finde sted gennem forskellige medier, f.eks. tv, video, computer, billedmobiltelefon, blade, plakater, aviser, performances, shows og udstillinger. I arbejdet med visuel formidling arbejdes med design og layout inden for de forskellige medier, f.eks. plakatdesign, hjemmesidedesign, præsentationsdesign og udstillingsdesign. Elevernes digitale produktioner bør også ud over udstillinger i og udenfor skolen udlægges på skolens hjemmeside, hvor de indgår i den generelle kommunikative udveksling. skabe udvikle billedfremstilling analysere kommunikere visuel kommunikation opleve anvende billedkundskab I fagdidaktisk perspektiv oversættes delområdernes gensidige indvirkning til tre aspekter: syntaktisk aspekt iagttagelse og beskrivelse semantisk aspekt fornemmelse og fortolkning pragmatisk aspekt bedømmelse og anvendelse. Eleverne skal gennem forløbet fra 1. til 10. klassetrin - opleve at billedkunst muliggør kommunikation om sammenhænge, som ellers ikke kan italesættes - udvikle abstrakt tænkning - bearbejde og begribe sig selv og deres omverden - udvikle identitet - udvikle læringslyst - udvikle kreativitet og empati - udvikle æstetisk kompetence. 5

6 I faget billedkunst skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en enhed gennem fagets forskellige forløb (se kapitlerne 2.4 og 2.5). Billedkunst kan med alle sine arbejds-, udtryks- og kommunikationsformer tilføje en visuel kulturel og kunstnerisk dimension i tværfagligt samarbejde og i forbindelse med projektarbejdsformen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen, indholdene og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at producere et æstetisk udsagn med forskellige billedskabende materialer og teknikker arbejde med billedsproget som en del af deres personlige udvikling opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde anvende kunst og visuelle udtryksmåder i forskellige sammenhænge udvikle færdigheder i at udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk, som bærer af personlig, social og kulturel identitet udvikle billedsproglige forudsætninger for at være medskaber og deltager i egne og andre billedkulturer. 6

7 1.3 Faglige kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at billedfremstilling - udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde - anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og digitalt billedarbejde - anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde - vælge form, metode og materialer i forhold til indholdet - udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk - arbejde med aspekter af kunst, arkitektur og design - eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder - inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde - deltage i billedarbejdet med andre billedkundskab - samtale om billeder - iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder - genkende forskellige billedkategorier og billedgenrer - arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i - se forskel på forskellige kulturers billedformer - forstå billeders funktion inden for forskellige fagområder visuel kommunikation - kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk - vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen - præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger - bidrage med visuelle udtryk i kulturelle projekter i eller uden for skolen - udvikle visuelle kompetencer og kommunikation af iagttagelser, vurderinger og holdninger i samarbejde med andre - kommunikere og dokumentere iagttagelser, vurderinger og holdninger af billedkunstnerisk handlen i samarbejde med andre Undervisningen i faget billedkunst skal på hvert klassetrin tilgodese, at alle tre delområder vægtes i samme grad. For at planlægge og gennemføre en undervisning, som opfylder kravene, tages udgangspunkt i hvert delområde som kombineres på en hensigtsmæssig måde med faglige indhold fra de andre delområder. Arbejdsmaterialer, værktøjer, teknikker, samarbejdsformer, samtaleemner, billedmaterialer og andre undervisningsindhold vælges af underviseren i forhold til intentionen og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske og teoretiske arbejde opnår solide erfaringer med billedkunstens muligheder. 7

8 1.4 Integration af IT i faget Informationsteknologien har skabt øget fokus på den billedlige fremstillingsform, og teknologien er tilgængelig via computeren. I billedkunst kan computeren inddrages i forbindelse med mange sider af faget, og den tilbyder nye muligheder og perspektiver. Arbejdet med computeren kan såvel handle om billedskabende som billedbehandlende processer samt om billedkomposition. Eleverne kan tegne eller male direkte i computeren enten ved brug af vektorelementer (linjer, buer, former osv.) eller i frihånd (prik for prik). Der er også mulighed for at overføre elevernes håndlavede billeder gennem scanning hhv. digital fotografi for således at arbejde videre på dem på computeren. Omvendt kan digitalt materiale danne grundlag for en manuel bearbejdning, hvilket bl.a. giver nye muligheder for at eksperimentere. Billedbehandling af tegninger, malerier, digitale fotografier m. v. kan foretages digitalt ved hjælp af filtre og effekter. Det digitale billedmateriale kan deles op, sættes sammen, kopieres og redigeres uden kvalitetstab, hvilket giver muligheder for at eksperimentere med billedkomposition i en cirkulær proces, hvor man kan gå tilbage til en tidligere løsning eller ændre og bearbejde delelementer. I forhold til billedkundskab betyder internettet en øget, hurtig tilgang til billedmateriale, som er egnet til brug i undervisningssammenhæng samt ophavsretsligt frigivet dertil. De eksperimentelle muligheder for billedbehandling om manipulation muliggør nye tilgange på dette område. Computeranimation af plane billeder er en almindelig del af de visuelle tilbud i digitalt sammenhæng og har nået en udbredelse som en almindelig tilgængelig teknik, der også er egnet for billedkunstundervisningen. Animation kan foretages ved flyttemetoden eller som automatiseret bevægelse. Der kan tegnes direkte i programmerne eller benyttes importerede billeder. Færdige animationer kan præsenteres på nettet, indgå i multimedie-præsentationer sammen med tekst og lyd og videreudvikles til interaktiv brug. Digitale billeder er velegnede til multimediepræsentationer i en tværfaglig sammenhæng, hvor tekst, billede og lyd kombineres som helhed af alsidige, kvalificerede udtryksformer. 1.5 Sprog og læsning i faget billedkunst Fagundervisning er samtidig sprogundervisning. Sproget er indgangen til fagligheden, som udvikles afhængigt af tilegnelsen af det faglige sprog og den sproglige kompetence. Parallelt indlærer eleverne det førfaglige ord, dvs. almindelige ord og vendinger som muliggør kommunikation på dansk. Denne proces er i sig selv en kognitiv og psykomotorisk udfordring for den enkelte elev. Denne faktor skal tilgodeses, når undervisningen planlægges og gennemføres. Hvert fag har sit specifikke sproglige register, som afhænger af genstandsområdet og fagets funktion, arbejds- og socialformer i klassen/på holdet, mundtlige og skriftlige formuleringer samt fagtekster og det fagspecifikke ordforråd. De centrale kundskabs- og færdighedsområder billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation tematiserer sprog og verbal kommunikation. I delområdet billedkundskab tematiseres brugen og forståelsen af billedsproget vha. billedkunstens terminologi. Visuel kommunikation handler bl.a. om kommunikation af idéer og betydninger i visuelle udtryk og hvordan forskellige billedformer gavner formidlingen. Uden sproglig tilgang kan der i billedfremstillingen ikke formidles viden om teknikker, metoder og materialer for at arbejde hensigtsmæssigt, videndeling omkring praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer. Sproget har desuden et vigtigt socialt aspekt, idet videndeling og transfer foregår i samspil med andre elever. Idet fokus ligger på samtalen om visuelle udtryk, skal eleverne sættes i stand til at omsætte det sanselige til sprog fra indtryk til udtryk og omvendt. 8

9 Gennem hele forløbet udbygges og nuanceres kategorisering af billedkunstneriske teknikker, kunstneriske virkemidler og billedsproglige elementer og analyse og evaluering af kodningsprocesser (billedfremstilling) og afkodningsprocesser. For den sproglige kompetence er det gavnligt, når eleverne arbejder med bl.a. - ord- og billedkort (f. eks. redskab og betegnelser) - oplæsning og efterfølgende omsætning af det hørte i billedform (f. eks. billeddiktat) - billedbeskrivelse som gætteleg, - situationer på billeder efterlignes med rekvisitter for at fokusere på billedelementers indbyrdes forhold til hinanden (f. eks. billedteater), - indbyrdes aftaler med henblik på fremgangsmåden - produktion af tekstmaterialer i sammenhæng med udstillinger af egne og andres værker (f. eks. titel, tolkning, anmeldelser, invitation til fernisering), - beskrivelser af arbejdsprocesser i forbindelse med (multimedie-)dokumentation af projekter (f. eks. logbog, webside med fotos, udkast og brainstorming), - diskussion af kulturelle vaner (f. eks. nonverbal kommunikation). Der henvises til Skoleforeningens materiale om Sprog og Læsning samt inspirationsmaterialer i det dertil hørende forum på FC-IDA/lærerværelse. 9

10 2. afsnit 2.1 Den kreative proces Vores samfund er visuelt. Billeder er en væsentlig del af vores kulturarv. Visuelle indtryk er en allestedsnærværende del af hverdagen, lokalkulturen og det samfund, som eleverne vokser op i. Billeder og andre kunstneriske produktioner formidler indhold og tager samtidig indflydelse på vores forestilling. Undervisningen tematiserer billedreceptionen, dvs. aflæsning og tilskrivning af betydningsindhold. Eleverne dygtiggøres derudover i at udvikle, formulere og differentiere egne billedskabende forestillinger. Æstetisk praksis og kreative processer kan organiseres på forskellig vis, dog kan der tales om strukturelementer, som typisk indgår i et pædagogisk forløb i billedkunstundervisningen. Grundmodellen 1 1. Impuls Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne for at udtrykke sig. 2. Optakt Her skabes en fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces. 3. Eksperiment I denne fase øves der og laves skitser og foreløbige formudtryk. 4. Udveksling Midtvejs fremlægges skitserne til gensidig inspiration. 5. Fordybelse Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret proces, hvorved et udsagn bliver udtrykt gennem et medie. 6. Præsentation Produkterne præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum. 7. Evaluering Deltagerne udtrykker sig æstetisk og/eller diskursivt om proces og produkt Empirisk læring Æstetisk læring Diskursiv læring 2.2 Det faglige udgangspunkt i grundskolen og i fællesskolen Hvert forløb starter med en oversigt over de specifikke kompetencer, som efterfølgende konkretiseres i nogle undervisningsforslag Forløbet i indskolingsfasen (1. og 2. klasse) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger tegne og male med vægt på fortælling anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage anvende enkle farveblandinger udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner 1 Austring, B. D. og Sørensen, M.: Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, København,

11 udforske materialekvaliteter (forskellige slags papir og karton) anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger hente inspiration i hverdagens billeder male med fingrene, spartel, pensel, hånden, stof m.m. Tilordne farver kriterier som yndlingsfarver, lyse, mørke, grundfarver, jordfarver. arbejde med ler, plastilin, sand, sne, papmache m.m. Modellere mennesker, dyr, objekter og former forandre overfladen ved at stemple, ridse, skrabe, skære o.l. arbejde med naturmaterialer og genbrug af emballager farveblanding Enkelte trykteknikker: kartoffeltryk, mosgummi, fingre, hænder, flaskepropper mm. Billedkundskab beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder billedbøger, tegneserier og plakater kende til enkelte arkitektur- og designudtryk anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel billedbetragtning af egne produkter og af andre værker/kunstnere, i forhold til de emner der aktuelt arbejdes med opleve besøg på museer, i aktuelle kunstudstillinger, ude i naturen hente inspiration hos kunstnere, der er oplagt til billedbetragtning og konkret arbejde: Hundertwasser, Paul Klee, Joan Mirò, Keith Haring, Vincent Van Gogh, Picasso, Albrecht Dürer, Niki de Sant Phalle, Andy Warhol m.fl. Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel anvende visuelle udtryk i individuelle og i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder billedbøger, tegneserier, computergrafik og plakater arbejde med enkle kombinationer af billeder og tekster præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger Konkretisering eksperimentere med forskellige værktøjer og materialer indenfor grafik hhv. maleri; resultaterne indgår i en billedskabende proces tegne omridsene af forskellige former tegne grafiske strukturer vha. punkt, linje og fladen udformning (mønstre, ornamenter, struktur) anvende farvernes dynamik og harmoni: farver sorteres og bruges m.h.p. bestemte kriterier anvende målrettet farveblanding: én farve af to forskellige farver nuancere farver (valører/farvekroppen) eksperimentere med farvernes virkning: kolde og varme farver modellere med ler, plastilin, ostevoks o. l. 11

12 inddrage naturmaterialer (grene, sten o. l.) i fremstillingen af objekter og skulpturer skabe enkle boligformer af bl.a. naturmaterialer anvende trykgrafiske grundformer: tryk med hænder og fødder samt forskellige stempler (skumgummi, kork o. l.) inddrage skrift og bogstaver som billedskabende elementer fremstille og spille teater med pindedukker, fingerdukker mm. hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 3. og 4. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger tegne og male med vægt på fortælling anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage anvende enkle farveblandinger og forstå kontrastvirkningen (kolde/varme farver) udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner udforske materialekvaliteter (forskellige slags papir og karton) anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger hente inspiration i hverdagens billeder deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt Billedkundskab beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder billedbøger, fagbøger, tegneserier og plakater kende til enkelte arkitektur- og designudtryk og benævne dem anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel anvende visuelle udtryk i individuelle og i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder billedbøger, tegneserier, computergrafik og plakater arbejde med enkle kombinationer af billeder og tekster præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger hente inspiration hos kunstnere, der er oplagt til billedbetragtning og konkret arbejde: Hundertwasser, Paul Klee, Joan Mirò, Keith Haring, Vincent Van Gogh, Picasso, Albrecht Dürer, Niki de Sant Phalle, Andy Warhol m.m. 12

13 Konkretisering fremstille enkelte objekter f.eks. fugleskræmsler, mit drømmehus, robot, dyr, fantasibiler deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt arbejde med emner, der er relevante for elevernes hverdag, f. eks. årstiderne, mig selv, min familie, naturen, dyr, mit yndlingsdyr, jeg er en dreng/pige, da jeg var dværg/kæmpe arbejde med ler, plastilin, sand, sne, papmache mm. modellere mennesker, dyr, basale figurer f. eks. en kugle, et æg bygge et hus eller tegne en lejlighed, et drømmehus i (f. eks.) året 2222 eksperimenterende arbejde som f. eks. fremstilling af farver med farvepigmenter arbejde med kontraster: lys/mørk og komplementærkontrasten. fotoreportager/fotostories (tværfaglig): skolefest, vores by, lejrskole, venskab mm. fremstille vægaviser, collager og arbejde med forskellige fonte/skriftformer til aktuelle emner fremstille plakater til f.eks. skolearrangementer, informationsmaterialer til udstillinger mm. hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 5. og 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af idéer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder kende til forskellige tegnemetoder og redskaber anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billede anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering anvende skulpturmetoder som udhugning og plastiske metoder som modellering og sammenføjning arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser, som realiseres i enkle modeller (bygninger og brugsgenstande) udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video anvende male og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til arbejdet med bruge klippe- og kopieringsværktøjer samt manipulering af størrelse og farve; i forbindelse med skrift arbejdes med grundlæggende layout anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation arbejde med multimediale udtryksformer, som f. eks. vægter sammenspillet af billede, tekst og lyd eksperimentere med teknikker, materialer og værktøj hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst som den forefindes i (fag-) litteraturen, museer og udstillinger samt resurser på nettet og medierne fremstille værker i et samarbejde med andre 13

14 Billedkundskab anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkelte stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder natur og teknik og sprogfagene undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling udtrykke billedvirkning, associationer og følelser beskrive egne og udvalgte billeder under hensyntagen til format, komposition, billedelementer, farvekontrast anvende strukturerings-muligheder (synsvinkel, optisk centrum, iøjnefaldende elementer, for-/mellem- og baggrund) tolke indtryk, tanker og følelser fremkaldt af billedskabende midler og forstå dem i historisk og kulturelt kontekst Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel kommunikere i forskellige billedformer, herunder tegning/grafik, maleri og multimedie anvende tegning / computergrafik i forbindelse med layout på basalt niveau, bl.a. i foldere og tekster anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i det offentlige rum, herunder udsmykningsopgaver og (multi)medieproduktioner Konkretisering billedskabende midler (punkt, linje og deres forbindelse) og redskaber (blyant, kul, kridt, blæk, tusch, pensel, pen), afbildning og udtryksbetonet skildring af genstande og levevis samt frie formskabende øvelser (mønster, ornament, strukturer ol.) opgaver som tematiserer samspillet mellem farver, forskellige billedgrunde og redskaber farvedifferentiering og kontrast grundlæggende kundskaber indenfor forskellige farvelære-modeller givne materialer (papir som er forskellig m.h.p. kvalitet, struktur, tekstur, farve mm.) kombineres eksperimenterende og manipulerende rumlighed/plasticitet, overflade og materiale iagttages, beskrives og føles ekspressiv og subjektiv udformning af billedidéer i træ, ler og andre egnede materialer med hænderne og enkle redskaber forskellige plastiske grundformer (åben lukket, kantet rund, hvælvet udhulet) afprøves eksperimenter med forskellige opstillinger af rumlige billeder og samtale om associationer og virkning hos betragteren dagligdagens enkle brugsgenstande kopieres under hensyntagen til deres funktion i ler, træ og andre egnede materialer planlægning og opførelse af en lejlighed/et hus under hensyntagen af funktionelle krav, beboernes behov og bæredygtighed beboelsesformer og deres kulturelt betingede udformninger undersøges m.h.p. forskelle og ligheder bearbejde og forandre fotos af sig selv og klassekammerater en fotostory i et tværfagligt forløb korte animationsfilm i stop-motion-teknik 14

15 grundlæggende færdigheder i brugen af digitalkameraet, overførsel af materialet til computeren og arkivering af billedfiler billedbehandlingsprogrammernes basale funktioner præsentationsprogrammer og printere som led i den visuelle kommunikation hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 7. og 8. årgang Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling fremstille skitser og billeder på baggrund af idéer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder kende til forskellige tegnemetoder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering anvende skulpturmetoder som udhugning og plastiske metoder som modellering og sammenføjning arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser, som realiseres i enkle modeller (bygninger og brugsgenstande) udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video anvende male og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til arbejdet med klippe- og kopieringsværktøjer samt manipulering af størrelse og farve; i forbindelse med skrift arbejdes med grundlæggende layout anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation arbejde med multimediale udtryksformer, som f. eks. vægter sammenspillet af billede, tekst og lyd eksperimentere med teknikker, materialer og værktøj hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst som den forefindes i (fag- )litteraturen, museer og udstillinger samt resurser på nettet og medierne fremstille værker i et samarbejde med andre Billedkundskab anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkelte stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer anvende billederfaringer fra museer og udstillinger i eget billedarbejde få kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder naturvidenskaber og sprogfagene undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling farvekodering og sprog i reklamer kompositionslære (cirkel, firkant og trekant som grundfigurer samt form- og farvekontrast) billedopbygning og kompositionsskitser 15

16 valg af forskellige fonte (skrifter) og deres understøttende hhv. forstyrrende betydning for billedudsagnet Visuel kommunikation anvende billedet som kommunikationsmiddel kommunikere i forskellige billedformer, herunder tegning/grafik, maleri og multimedie anvende tegning / computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, flyers, plakater, tekster og opgaver anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i det offentlige rum, herunder udsmykningsopgaver og (multi)medieproduktioner Konkretisering design af beklædningseffekter optisk og pigmentær farveblanding landskabsbilleder i ekspressive farver symbolfarver actionpainting skrift frottage linoleums-tryk (højtryk), rhenalon-tryk (lavtryk), eksperimenterende tryk med usædvanlige materialer boliger og byggestil i andre kulturer og epoker skoæske-objekter keramik-masker skulpturer af affald (genbrugsobjekter) digitale billeder: et eget logo: icons, piktogrammer og skrift bliv dit eget brand overmalede digitale billeder og prints hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid Forløbet i 9. og 10. årgang Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Billedfremstilling billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder herunder især perspektivtegning eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces undersøge, eksperimentere med og anvende forskellige kulturers visuelle udtryk i billedarbejde undersøge og arbejde med relationen mellem form og funktion indenfor arkitektur og design 16

17 Billedkundskab iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder analysere og reflektere over forskellige fagområders brug af visuelle fremstillingsmåder analysere og reflektere over mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold (f. eks. kønsroller, racisme, demokrati) undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet undersøge og reflektere over arkitekturens og designs betydning for bæredygtig udvikling selvportrætter: ansigtsproportioner, virkemidler og billedsprog rumskabende virkemidler og principper for perspektivisk afbildning (central- og topunktsperspektiv) farvelære fordybes teknikker og materialer: akvarelmaleri (vådt på tørt samt vådt på vådt) massemedier: analyse af roller, klichéer og fortælleteknik massemedier: pop-art, f. eks. Andy Warhol, kompositionslære monokromt maleri og kvantitetskontrast (forskelle mellem farver og det udfyldte areal) filmiske virkemidler: billedudsnit, perspektiv, kamerabevægelse, klipperytme og lyd animationsfilm: genrer (flipbog, trickfilm, stop-motion mm.) Visuel kommunikation kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen af billedudsagn herunder tegning/grafik, maleri, modellering, bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område planlægning af en egen udstilling udstillingskoncepter (netkunst mm.) opstilling som del af iscenesættelsen Konkretisering maleri: selvportrætter (f. eks. Rembrandts værker) maleri: pop art grafik: koldnålsradering/dybtryk (renalonplader) tegning: rumlige virkemidler lys/mørke samt kontrast tegning: perspektivtegning tegning/arkitektur: f. eks. M. C. Escher tryk: stencils/pochoir (skabelon-tryk) kollage/maleri/digitale billeder: pop-art (fotokopier hhv. digitale billeder overmales overmales og bearbejdes med elementer fra trykmedier og/eller nettet) hverdagsgenstande i en ny/absurd funktion: f. eks. Chindogus kinetisk kunst: bevægelse og uroer (f. eks. Alexander Calder) den menneskelige krop og dens udtryksmuligheder og proportioner fotoromaner: hverdagen dokumenteres; unges billedkosmos video som iscenesættelse hente inspiration hos og få kendskab til udvalgte eksempler på visuel kunst repræsenteret ved kunstnere og kunsthåndværkere, som havde hhv. har en tæt tilknytning til landsdelen Sydslesvig i historisk perspektiv og i vores samtid. 17

18 2.3 Skema til årsplanlægningen uge emne billedfremstilling billedkundskab visuel kommunikation materialer skole skoleår klasse/hold dato underviserens underskrift 18

19 3. Afsnit 3.1 Differentieringsmuligheder Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller i et valgfagshold, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den styrker og udvikler den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser og tillige rummer fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der giver eleverne mulighed for at samarbejde om at løse opgaver. Billedkunstfaget giver en særlig mulighed for at undervisningsdifferentiere ved at anvende forskellige metodiske tilgange i undervisningen afhængig af elevernes motorik, tegneudvikling og temperament. Med udgangspunkt i de fastlagte indhold for de respektive klassetrin kan undervisningen tilrettelægges efter elevernes varierede behov med inspiration fra nedenstående spørgsmål: Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til fælles arbejde i klassen? I den indledende fase (jvf. grundmodellen i kapitlet Den kreative proces) af et forløb kan fælles oplevelser som f. eks. en ekskursion, samtale om emnet, relevante billedsamlinger mv. være egnet som fælles arbejde i klassen / på holdet. Diskussion og planlægning af en formidling i form af en udstilling kan ligeledes være et kollektivt projekt. Hvilke dele er især egnet til individuelt arbejde? I den udførende fase, hvor de individuelle og manuelle færdigheder træder mere frem, er denne arbejdsform særligt egnet. Elevernes forskellighed og behov for eget tempo med mulighed for fordybelse og rum til kreativitet kan imødekommes til en vis grad. Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til pararbejde? Pararbejdet giver i den kreative og eksperimenterende fase muligheder for gensidig inspiration og konstruktiv dialog. Pararbejde overskrider således begrænsningen ved individuelt arbejde, men opretholder alligevel kvaliteter fra denne arbejdsform. Arbejdsformen kan tænkes såvel i billedfremstilling som i billedkundskab. Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til gruppearbejde? Fælles billedskabende projekter, hvor forskellige dele bidrager til et komplekst hele, er oplagt som gruppearbejde. Denne arbejdsform vil kunne danne en central ramme for et fælles projekt med plads til skiftende arbejdsformer og en kobling mellem billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation. Hvilke dele af undervisningsindholdet kan især give anledning til egentlige samtaler med eleverne til støtte for deres forståelse og eget fortsatte arbejde med indholdet? Samtaler under selve billedfremstillingen, billedsamtaler og billedanalyser i klassen samt ved præsentationen af elevernes arbejde. Hvilke dele af et undervisningsforløb giver især mulighed for at fremme elevernes sociale forståelse og adfærd? Eleverne må i det daglige arbejde vise hensyn til hinanden, når de er fælles om praktiske forhold, i dialogen og i forhold til den kreative proces. Dette kræver alsidige samarbejdsformer, som er befordrende for deres sociale forståelse og 19

20 adfærd. Det er centralt, at fagets æstetiske karakter og den kreative arbejdsform bidrager til og bygger på udvikling af konstruktive og gensidigt støttende samarbejdsformer. 3.2 Evaluering og bedømmelse Evalueringen finder løbende sted i den daglige undervisning og tager afsæt i samtaler under arbejdsprocessen samt i forbindelse med udstillinger og præsentationer. Faglige og pædagogiske overvejelser er grundlaget for bedømmelsen af elevernes præstationer, som dokumenterer den enkelte elevs tekniske og håndværksmæssige kompetencer, udtryks- og erkendelsesmæssige fremskridt samt den sociale forståelse og adfærd. Karaktergivningen er en transparent proces, som på forståelig vis skal kunne udredes for elever og forældre. Undervisningsbidrag Grundlag for bedømmelsen af elevens faglige præstationer danner kunstneriske, mundtlige og givetvis skriftlige præstationer (fx et oplæg om en kunstner). Kriterier og procedurer - Kunstneriske præstationer Af central betydning er de kunstneriske præstationer, som genspejler den kreative proces og som markerer i hvor høj grad opgavestillingerne blev omsat. I sammenhæng med den kunstneriske præstation bedømmes den samlede kreative proces med henblik på: den individuelle vej til det aftalte mål, den individuelle omsætning af opgavestillingen fra idéen til produktet under hensyntagen til udkast, tidsinddeling, styring af arbejdsprocesser igennem kommunikation og samarbejde - Mundtlige præstationer Elever tager indflydelse på undervisningen igennem deres mundtlige bidrag og kan derved påvirke andre elevers indlæring. Der bedømmes bidragenes kontinuitet og kvalitet, i forbindelse med oplæg, diskussioner, statusberetninger om par- hhv. gruppearbejdet og elevernes indbyrdes kommunikation i undervisningen. Vigtige - og for karaktergivningen relevante delområder er at kunne opsamle resultater af arbejdsfaser, opdage, konkretisere og overføring af problemstillinger, abstrahere, begrunde, finde på svar og eksempler. Elevens viden, færdigheder og kompetencer karakteriseres desuden i form af dennes konstruktive kritik og saglig argumentation for egne standpunkter. - Skriftlige præstationer Beskrivelser og fortolkninger, protokollater og oplæg, koncepter for egne æstetiske processer og tests fremhæver iagttagelseskompetencer og dømmekraft, kreativitet og faglige færdigheder samt elevernes reflektion over egne og andres produkter. Karakterer Karakteren fastlægges efter faglig og pædagogisk vurdering med udgangspunkt i flere, forskelligartede og differentierede undervisningsbidrag. Kunstneriske bidrag udgør en væsentlig del af bedømmelsen. Sideløbende kan skriftlige opgaver indgå i bedømmelsen. 20

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Th. langs skole fraviger folkeskolens vejledning i forhold til de praktisk-musiske fag. Obligatorisk ordning for 3.-, 4.- og 5. klasse Fagene der indgår i ordningen

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

til Augmented Reality i billedkunst

til Augmented Reality i billedkunst Åbn døren! Åbn døren! til Augmented Reality til Augmented i billedkunst Reality i billedkunst til med Aurasma Augmented Reality i billedkunst med Aurasma VIA Center for Projektet er støttet af Undervisningsministeriets

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb for 4. klasse

Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb for 4. klasse LÆRERMATERIALE Beskrivelse af et undervisningsforløb i billedkunst for 4.klasse gennemført af Mini Blume i regi af projekt Food Art Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 08 juni 09 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage?

5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage? 5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage? Inden vi går i gang med den egentlige analyse af de Forenklede Fælles Mål for billedkunst, gengiver vi på side 123-124 den tekst, der er fælles

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale inspiration til FoodArt forløb med 4. klasse Af nehte Plenge og Mini Blume LÆRERMATERIALE Beskrivelse af et undervisningsforløb i billedkunst for 4.klasse gennemført af Mini Blume

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Form og skab i billedkunst

Form og skab i billedkunst Form og skab i billedkunst 40 undervisningsforløb i ler, skulptur, grafik og mosaik Af Britta Aagaard Thorlann Indhold Forord.................................................5 Kapitel 1 Grafik Linoleum............................................9

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Billedkunst, niveau C Jeanette

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) BILLED VÆRKSTEDET Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) Vibeke Krog Sidsel Brix maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2011 BILLED VÆRKSTEDET Billedværkstedet er en lille kunstskole

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere