Nul ulykker. andet er ikke godt nok GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. Forkæl dine medarbejdere det betaler sig på bundlinien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nul ulykker. andet er ikke godt nok GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. Forkæl dine medarbejdere det betaler sig på bundlinien"

Transkript

1 GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE SCA Packaging: Nul ulykker andet er ikke godt nok Forkæl dine medarbejdere det betaler sig på bundlinien Findes der en balance mellem arbejdsliv og familieliv, som virker mod stress? Regeringens 2010 plan sikrer at arbejdsmiljøindsatsen holdes til ilden. BAROMETER 6. nummer januar 2007

2 INDHOLD BAR arbejdsmiljø Grafisk BARometer er magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche. Det udgives af Grafisk BAR (Det Grafiske Branchearbejdsmiljøråd). Ordet Barometer kommer af det græske baros som betyder tyngde, vægt. Nogle lægger vægt på arbejdsmiljø, andre føler, det er en byrde. Vi mener, at arbejdsmiljø skal have samme vægt, som andre vigtige forhold i virksomheden. Et barometer er også et instrument, som udmåler trykket i atmosfæren. Overført til arbejdsmiljø giver barometret et billede af, hvordan det står til. Er trykket lavt på barometret, er det tegn på dårlig trivsel på arbejdspladsen og sygefravær. Svinger trykket lidt op på arbejdsmiljøet, så medarbejderne holder op med at brokke sig og Arbejdstilsynet kun kommer med et enkelt eller to påbud, svarer det til, at barometret står på ustadigt og foranderligt. Men det er først, når der gøres en systematisk indsats for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelse, at trykket ryger helt i top og barometret står på smukt. Et bedre arbejdsmiljø Regeringens 2010 plan sætter fokus på fire området indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Prioriteringen betyder, at der i kommende år gøres en ekstra indsats for at fjerne eller nedbringe problemer med arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel-skeletbesvær. I SCA Packaging arbejder man allerede målrettet med at få arbejdsulykker fjernet helt fra virksomhedens statistikker Forkæl medarbejderne det betaler sig Kan det virkelige være til gavn for arbejdsmiljøet at medarbejderne tumler ned ad skiløjperne eller holde fester flere gange om året. Det mener man i Zeuner Grafisk, hvor medarbejderpleje og arbejdsmiljø går hånd i hånd. Vi har talt med nogle af de glade folk om gevinsten og grænserne for, hvornår man går for langt i arbejdsmiljøets tegn. Tid til det hele For nogle er det et evigt dilemma at finde balancen mellem karriere og fritidsliv. Stress er blevet en folkesygdom, som ofte hænger sammen med dette problem. Men det behøver ikke være sådan. Vi må gøre op med os selv, hvad vi prioriterer højst og derudover kræver det en ændring af vores syn på arbejde kontra fritid, mener to forskere. Ansvar for et godt liv Mange folk magter ikke både arbejde og familie. Psykosociale sygdomme som fx stress rammer flere og flere. Det er især kvinder som rammes. Psykolog Lise Ehlers mener, at der burde være en højere fleksibilitet i arbejdslivet, som gav plads til tænkepauser. Men hun anbefaler også kvinderne, at de skruer blusset ned for, hvad de forventer af sig selv og omgivelserne Nedslidt før tid Dele af den grafiske branche døjer stadig med problemer med ensidigt gentaget arbejde. Folk ødelægger sig selv pga. tunge løft, vrid og stød, selvom der kontinuerligt gøres tiltag på området for at forebygge. Både Grafisk Arbejdsgiverforening og HK erkender, at der er en del at gøre på området, især i de mindre virksomheder. 22 Kort fortalt Nu er det slut med at sidde forkert hele dagen, et nyt træningsprogram giver mulighed for at få rørt de stive muskler. Grafisk Bar har fået nyt hjemmeside design, hvor branchens geniale kemileksikon stadig kan hjælpe med svar på alle spørgsmål om farlige væsker og dampe. Debatavis tager hul på diskussionen om sammenhængen mellem et godt arbejdsmiljø og sygdom. BAROMETER 6. nummer januar 2007

3 SYNSPUNKT Indsats mod nedslidning Arbejdsmiljøet har fået en central plads i velfærdsdiskussionen og beskæftigelsespolitikken. Politikerne har fået øje på at behovet for at få flere i arbejde er knyttet til nedslidningen på arbejdspladserne. Nedslidningen giver sygefravær og medfører tidlig afgang fra arbejdsmarkedet i en situation hvor der er øget efterspørgsel på arbejdskraft. Konkret har det givet sig udslag i at der er kanaliseret flere milliarder af kroner over i en indsats mod at forebygge nedslidning på det psykiske område og på smerter i muskler og led. På det grafiske om råde er det især bogbinderområdet der markerer sig ved arbejdsopgaver der slider på medarbejderne. Daglige løft og langvarig håndtering af papir sætter sine spor i nakke, skuldre og arme. Det er vi enige om i Grafisk BAR. Vi har derfor taget konsekvenser og har startet et arbejde som skal forebygge nedslidningen i branchen. Vi ser forebyggelsen som en flerleddet strategi. Primært skal der satses på øget brug af maskiner og andre tekniske hjælpemidler. Dernæst skal der ses på mulighederne for at ændre på hvordan arbejdet er tilrettelagt. Her bliver det nødvendigt også at kigge nærmere på kønsroller. Og som det sidste vil prøve at få lavet en liste med tips og tricks til bedre arbejdsbevægelser. Arbejdet er godt i gang og allerede påbegyndt før millionerne rullede i Velfærdsforliget. Så vi er lidt foran i Grafisk BAR. Mogens Nies HK/Privat Carsten Bøg Grafisk Arbejdsgiverforening Udgiver: Grafisk BAR - Studiestræde 3, 2 sal København K - Telefon: Redaktion: Carsten Bøg (Ansvarshavende) - Redaktør: Jeanette Stenild - Design: Michael Svendsen - Illustrationer: Gitte Skov Fotos: Thomas Busk - Tryk: Svendborg Tryk - Oplag: Udgivelse: Nr. 6, 2007, 2. årgang - Udgives 4 gange årligt ISSN: Papir - ISSN: Online Kontakt til redaktionen: eller tlf.: Magasinet er Svanemærket BAROMETER 6. nummer januar 2007

4 4 BAROMETER 6. nummer januar 2007

5 For et bedre arbejdsmiljø Arbejdsmiljøindsatsen skal prioriteres. Derfor besluttede regeringen i 2005 at sætte fokus på fire områder indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Med den såkaldte 2010 plan skal arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel-skeletbesvær i de kommende år sættes øverst på dagsordenen, når der tages fat på arbejdsmiljøarbejdet. I den grafiske branche er denne satsning også blevet virkelighed. Det er ikke noget nyt, at regeringen fastlægger en prioritering af arbejdsmiljøindsatsen for en bestemt årrække planen er et langt skridt hen ad vejen en videreudvikling og forstærket prioritering af arbejdsmiljøarbejdet i forhold til det myndighederne har gjort hidtil. Alligevel betyder den femårige prioriteringsplan, som blev vedtaget i begyndelsen af 2006, meget for mange. Først og fremmest skulle de fire indsatsområder, arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel- og skeletbesvær gerne få en direkte konsekvens for de mange tusinde arbejdstagere og arbejdsgivere, der hvert år enten påvirkes direkte eller indirekte via skader og sygefravær. Men helt overordnet set har det også en betydning for de aktører, der til dagligt varetager og sikrer at arbejdsmiljølovgivningen overholdes i de danske virksomheder. Blandt disse er Arbejdstilsynet. At der er defineret nogle prioriteter indenfor arbejdsmiljøarbejdet for de kommende år, betyder konkret for os, at tilsynsaktiviteterne fokuserer mere på disse områder. Derudover bliver vores arbejdsmiljøvejvisere revideret i forhold til prioriteringsområderne, siger Jens Jensen, adm. direktør i Arbejdstilsynet. BAROMETER 6. nummer januar 2007

6 Mens ulykker og støj karakteriseres som en klassiker indenfor arbejdsmiljøarbejdet, er det nye og mere udfordrende område indsatsen på det psykiske arbejdsmiljø. Umiddelbart kan det virke svært, når man som udenforstående skal få en fornemmelse af det psykiske arbejdsmiljø. Men vi ved dog, at der er ting som afspejler sig i konkrete problemer i virksomheder. I Arbejdstilsynet har vi nogle redskaber, som kan være til hjælp for de virksomheder, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Der er dog ingen tvivl om, at det er på dette område vi får de største udfordringer, siger Jens Jensen. Pisk eller gulerod Når Arbejdstilsynet rykker ud er det for nogle virksomheder en mindre fornøjelse, fordi der tages fat om de problemer og huller, nogle i det daglige vender det blinde øje til. Det store spørgsmål er, om det er pisken eller guleroden, der skal generere et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladserne. I Arbejdstilsynet er man ikke i tvivl om svaret. Det er vigtigt, at alle kan se en betydning af et godt arbejdsmiljø. At virksomhederne ikke sætter spørgsmålstegn ved væsentligheden. Arbejdstilsynet som institution vil gøre vores for at indfri de ting, som skal prioriteres i forhold til 2010 planen. Regeringen står bag og derfor er det en samfundsmæssig målsætning og holdning, at arbejdsmiljøet skal være i orden. Det vil dog ikke lykkes, hvis den enkelte virksomhed ikke også prioriterer arbejdsmiljøet højt og ser en idé i det, siger Jens Jensen. Om de enkelte virksomheder i den grafiske branche indretter arbejdsmiljøarbejdet i forhold til regeringens 2010 plan kan være svært at sige, men hos interesseorganisationerne er der ingen tvivl om, at det har en betydning for de områder, man i øjeblikket fokuserer på. Vi prøver at gøre en indsats i forhold til de ting som 2010 planen prioriterer. Der er nogle områder, som den grafiske branche allerede er nået meget langt med fx sikkerhed. Man bliver dog nødt til også at være opmærksom på nær ved ulykker, og hvordan man undgår, at disse bliver en realitet. Det handler generelt om, at der skal være en holdning til sikkerhed i hele virksomheden. Ledelsen har selvfølgelig ansvar for en grundholdning, men det skal også spredes til hele organisationen. Det må være et fælles ansvar, hvis det skal lykkes at gøre noget uanset hvilket område indenfor arbejdsmiljøet vi beskæftiger os med, sige Lone Alstrup, miljøansvarlig i Emballageindustrien. Fremtiden er svær at spå om, det erkender man i Emballageindustrien, hvor man ikke vil tør sige, om målsætningerne i 2010 planen nås. Måske er det væsentligste sigte også i første omgang, at alle i branchen arbejder med fælles fodslag for et bedre arbejdsmiljø. Mit indtryk er, at nogle virksomheder kun lige gør det nødvendige på arbejdsmiljøområdet, mens min erfaring fortæller, at dem som gør mere end loven foreskriver også får mangfoldigt igen ved blandt andet nedsat sygefravær og tilfredse medarbejdere. Det kan være et dilemma for mange virksomheder, at komme i gang med en systematisk indsats, fordi tid altid er et problem. Man bliver dog nødt til erkende, at man aldrig føler man har tid, men arbejdsmiljøet er noget, man bliver nødt til at prioritere og igangsætte alligevel. For det kan godt svare sig, siger Lone Alstrup. Går mod et nul At det svarer sig at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet, kan man kun tilslutte sig hos SCA packaging i Grenå. Her har sikkerhed og ulykker været øverst på dagsordenen siden firmaet blev svensk ejet for nogle år siden. Vi arbejder på nul ulykker og det influerer på alt, hvad vi gør. Alt hvad der potentielt kunne udgøre en sikkerhedsrisiko bliver kategoriseret efter risikofaktor. I starten gik der måske lidt konkurrence i at finde sikkerhedsrisikofaktorer, men efterhånden er vi endt på et mere normalt niveau, siger Ninus Seistrup, sikkerhedsleder hos SCA packaging. 6 BAROMETER 6. nummer januar 2007

7 BAROMETER 6. nummer januar 2007

8 2010-planens fire indsatsområder Der har gennem 90 erne været et fald i antallet af arbejdsulykker. Regeringen ønsker dog, at der stadig arbejdes fokuseret på at nedbringe statistikken. Opmærksomheden på det psykiske arbejdsmiljø er øget i de senere år i takt med at flere og flere oplever problemer som stress, mobning, udbrændthed. Det forventes at arbejdsmiljøarbejdet på dette område vil være en af de helt store udfordringer i fremtiden. skader er allerede godt i gang i den grafiske branche, uden at man dog er helt fri for problemer på området. Der har i en årrække været fokuseret på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. Alligevel er det vurderingen, at mange brancher fortsat har brug for en indsats på området, som kan forebygge mod unødigt slid af kroppen i forhold til tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Dette gælder også for udvalgte områder i den grafiske branche. Støj handler ikke kun om høreskader, men også generende støj, som mange oplever ved fx at arbejde i åbne kontormiljøer. Indsatsen omkring forebyggelse af høre- En af måderne man får kommunikeret sikkerhedskulturen rundt i alle hjørner af virksomheden er via det interne nyhedsbrev. Her bliver der skrevet om arbejdet på sikkerhedsområdet, både opgaver som er blevet løst, men også de sager der opstår løbende. Denne praksis skal medvirke til at virksomheden lykkes ikke kun med at bringe ulykkesstatistikken ned på nul, men også helt overordnet med at indfri den strategiske målsætning. Vi ønsker at være Europas mest moderne emballagefabrik. Hvis man vil lykkes, kræver det at alle er med og forståelsen er helt nede på gulvet. Man kan godt lave regler, men hvis folk ikke ser nogen idé i tingene, kan det være lige meget. Det er vigtigt, at man kommer ud til brugerne og får dem til at forstå hensigten. Ellers vil det aldrig kunne gennemføres, siger Ninus Seistrup. Det er sikkerhedsrepræsentant Tommy Piilgaard enig i. Det kan være svært at få folk til at se meningen med sikkerhedsforanstaltninger, fordi det nogle gange gør tingene lidt mere besværlige. Men vi ligger vægt på dialogen, for den giver mulighed for, at vi i fælleskab kommer til en god løsning, siger Tommy Piilgaard. Ved udgangen af 2006 havde virksomheden registreret 3 arbejdsulykker med fravær, og 6 uden fravær. For bare to år siden var statistikken 8 ulykker med fravær og 17 ulykker uden fravær. Og det er ikke bare tilfældigheder som viser sig i tallene, mener Ninus Seistrup. Der er alt for mange hovsa løsninger rundt omkring, som gør folk kommer til skade. Det er dem, man skal undgå. Vi arbejder med rokering ved maskinerne, både af hensyn til ensidigt gentaget arbejde men også fordi det modvirker, at folk bliver trætte og glemmer sikkerheden. Derudover har vi et udrykningshold som griber ind, hvis der sker et uheld. Det gør folk opmærksomme på deres adfærd og giver mulighed for, at vi kan forebygge fremover, siger Ninus Seistrup og lægger ikke skjul på, at han er stolt af den nedadgående tendens i ulykkerne. Jeg havde aldrig troet det skulle gå så godt, men firmaet har sagt, at man ikke accepterer arbejdsulykker. Det betyder med andre ord, at vi arbejder mod et nul. Hver måned rapporteres til hovedkontoret, hvordan det er gået. Og hvis det ikke er gået helt ulykkesfrit, bliver der talt med store bogstaver om, at det ikke er godt nok. Det er en holdning som gennemsyrer hele virksomheden og derfor har vi altid fokus på sikkerhed, siger Ninus Seistrup. Hvis du vil vide mere Lyst til at læse mere om 2010 planen se også eller 8 BAROMETER 6. nummer januar 2007

9 Forkælelse lønner sig Hvad der er sparet, er ikke tjent, når det handler om pleje af medarbejdere. Sociale udflugter og arrangementer, bidrager til bedre arbejdsmiljø og højere firmaindtjening. Det mener man ihvertfald hos Zeuner Grafisk. Der er god økonomi i dyre medarbejdere. Men vel at mærke, hvis udgifterne går til pleje af det sociale arbejdsmiljø. Det har stadig flere ledere fundet ud af. For hvis der skal overskud på bundlinien, kræver det mere end middelmådigt arbejde fra den enkelte. En måde at få medarbejderne til at give sig 100 procent på, er ved at engagere de ansatte i både virksomheden og hinanden, og det kan gøres på et utal af måder. Den tankegang florerer hos Zeuner Grafisk, hvor en årlig skitur er et af eksemplerne på, hvordan et firmaarrangement har en positiv indvirkning på virksomhedskulturen. Dengang Zeuner Grafisk blev etableret var sådan noget helt uhørt. For 10 år siden gennemgik virksomheden dog et generationsskifte. Den tidligere elev og trykker, Claus Astrup blev direktør, og det betød ikke kun et yngre ansigt som driftsansvarlig, men også et nyt og anderledes værdisæt for, hvordan medarbejderne fremover ville omgå hinanden. Også godt i dårlige tider Nu var det ikke kun den årlige julefrokost eller sommerfest, der gav anledning til, at personalet fik talt med hinanden om andet end arbejde. Arrangementer af så forskellig karakter som besøg på casino, weekendtur til Østrigs skiløjper eller gocartløb blev hurtigt en naturlig del af arbejdet på Zeuners Grafisk. Holdningen er, at når man lever i en fortravlet hverdag, og medarbejderstaben samtidig udvides til det dobbelte, er det nødvendigt at mødes i et forum, hvor der tales om andet end arbejde. Det mener både chef og medarbejdere. Tina Larsen, 44, er grafiker og har været ansat i 20 år. Hun har oplevet år, hvor medarbejderne stort set ikke havde andet tilfælles end chefen. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at de senere års sociale arrangementer er til stor gavn for både personale og virksomhed. Da jeg startede for 20 år siden, var vi en lille virksomhed på omkring 15 ansatte, BAROMETER 6. nummer januar

10 10 BAROMETER 6. nummer januar 2007

11 og det betød blandt andet, at det ikke var så svært at følge med i de andres arbejde. I dag er vi over 30 medarbejdere og vi har travlt. Det betyder, at der ofte slet ikke tid til at tale med kollegerne i hverdagen. Derfor er det ekstra vigtigt, at der laves arrangementer som kan medvirke til personalets velbefindende. Vores chef har sørget for, at der er en årlig skitur til enten Norge eller Østrig. Det er også sammen med ham, at vi fik etableret en personaleforening, der laver arrangementer efter behov, fortæller Tina Larsen. Hun tager gerne tørnen, at finde på nye oplevelser at samles om, for gevinsten er til at tage og føle på. Når vi er afsted sammen, får vi mere energi og kan leve højt på det de næste to-tre måneder. Det bringer os ikke kun tættere på folk fra andre afdelinger, som vi ikke taler med til daglig, afstanden til vores chef bliver også kortere, siger den glade grafiker, der har svært ved at se situationer, hvor man burde holde igen med de sociale arrangementer. Vi stod faktisk for et par år siden og havde været igennem en nedskæringsrunde lige inden et sommerarrangement. Der var nogle som mente, vi ikke burde feste. Men det er jo netop i sådan en situation, man bør holde sammen. Så vi valgte at holde festen, for livet går jo videre, forklarer medarbejderforeningens repræsentant. Ikke for pengenes skyld Mens julefrokosten de seneste fire år blev afviklet på en østrigsk alpetop, var årets nyligt afholdte julefrokost flyttet til en kælk i et kunstigt snelandskab ved Silkeborg. De få, der tidligere takkede nej til at bruge en forlænget weekend på ski i udlandet, skulle denne gang også have mulighed for at komme med, lyder det fra den gavmilde chef, der også i denne anledning har haft pungen oppe uden at tøve. Claus Astrup afsætter aldrig noget fast beløb til de sociale aktiviteter, men betaler ufortrødent, når han tror det gavner medarbejdere og virksomhed. Det er selvfølgelig et spørgsmål om kroner og ører. Er det pengene værd, er der mange, der spørger, og det kan jeg kun svare, ja til. Når man har oplevet at vågne op sammen med sine kolleger og set hinanden i underbukser, er man efterfølgende meget mere engageret i hinandens liv og arbejde. Det er selvfølgelig at forkæle ens medarbejdere unødigt, vil nogen sige, men når vi får nye ansatte, siger de altid, at de aldrig har været på en arbejdsplads med så godt et socialt miljø, siger direktør Claus Astrup, der ikke har tænkt sig at afskaffe arrangementerne med mindre, det bliver en økonomisk nødvendighed. De ansatte ville sikkert ikke sige så meget, hvis vi nåede dertil, at forkælelsen forsvandt, men det vil skabe en større skel mellem vores repro-, trykkeri- og kontorafdelingen, og derfor ville det ikke være hensigtsmæssigt. En dyr besparelse I en årrække var Henning Nielsen ansat i en stor dansk grafisk virksomhed, der valgte ikke at gøre noget ud af medarbejdernes sociale fællesskab. I starten var der både en sommerfest og en julefrokost, men sommerfesten blev hurtigt aflyst af økonomiske grunde. Der var blevet afskediget nogle folk op til festen, og derfor mente man ikke, det passede sig at feste. Men det er et helt forkert hensyn at tage. De, der skal blive, trænger jo netop til at feste og få snakket sammen, forklarer Henning Nielsen og synes ikke beslutningen hverken gavnede medarbejdere eller ledelse. Han er overbevist om, at hvis hans daværende arbejdsplads så det værdifulde i, at medarbejderne lavede sociale aktiviteter sammen, havde der været betydelig større forståelse kollegerne imellem. Ledelsen troede, de sparede penge ved at droppe de sociale arrangementer. Det blev ikke sagt direkte, men det var tydeligt. Den smule, der blev lavet, stod medarbejderforeningen for, og det var tydeligt, at hver gang der havde været et arrangement kom personalet tættere på hinanden. Den slags betyder uendeligt meget for hverdagen, og derfor vil jeg også vove den påstand, at det sagtens kan betale sig at slippe en tusse pr. medarbejder og invitere alle på en weekendtur til for eksempel Berlin. Ledelsen kan give turen og medarbejderne investere tiden. Når folk kommer hjem igen vil den form for team-building medføre, at kollegerne er mere engagerede i hinanden og virksomheden. Fra andre steder som har den slags arrangementer ved jeg, at det er en stor succes som lønner sig, siger Henning Nielsen. Han arbejder ikke længere i omtalte virksomhed, hvis identitet er redaktionen bekendt, ligesom vi også kender Henning Nielsens rigtige navn. BAROMETER 6. nummer januar

12 Tid til det hele Arbejdsmiljøindsatsen er i høj grad et levn fra fortiden. Moderne syn på arbejde og fritid kræver ændring af ledelsesstilen på arbejdspladserne. Det mener to eksperter indenfor ledelse og psykologi. På Statens Seruminstitut prøver man at tage udfordringerne til fremtidens arbejdsmiljøarbejde ind i hverdagen. Sigtet er at nedbryde stress og sikre glæde og positivitet. Ønsker man trivsel på arbejdspladsen er det nødvendigt, at den enkelte medarbejder har en meningsfyldt hverdag. At arbejdet giver glæde og man ser en nytte i det man laver. Men arbejde og fritid spiller sammen. Og derfor bør det være naturligt, at man også er opmærksom på, hvordan folk har det udenfor arbejdet, siger Steen Hildebrandt, professor i organisations og ledelsesstrategi. Med disse ord tager han hul på diskussionen om, hvordan arbejdsliv og fritidsliv skal tilrettelægges, så stressen bliver nedbragt. Det er en kompliceret opgave at finde en balance mellem arbejde og fritid. Situationen i dag er helt grotesk, fordi vi alle sammen render rundt med stress, mener Steen Hildebrandt. I starten af november afholdte Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv fem temadage i trivslens tegn. Steen Hildebrandt var med og havde sit bud på, hvordan folk finder en løsning på dilemmaet. Han er overbevist om, at hvis folk skal nedsætte deres stressproblem, kræver det en fornyet tænkning af arbejdsmiljøtankegangen og holdningen til arbejde ude i virksomhederne. Det er vigtigt at arbejdsmiljøtankegangen i virksomhederne tager hensyn til en for- 12 BAROMETER 6. nummer januar 2007

13 nyet arbejdsopfattelse. Mange virksomheders tilrettelæggelse af arbejdsmiljø er et levn fra fortidens produktionstankegang, om maskinen frem for mennesket. Det er et spørgsmål om holdning, hvis virksomhederne skal ændre praksis og fusionere tingene sammen til noget som er relevant for den moderne virksomhed, siger Steen Hildebrandt. Et fælles ansvar Ifølge Steen Hildebrandt kan man ikke placere ansvaret for den gode balance mellem arbejdsliv og fritid hos enten ledere eller medarbejdere. Det er i højere grad noget man i fællesskab skal tage ansvar for. På den ene side er det et ledelsesanliggende at der er et godt arbejdsmiljø, fordi ledelsen har mulighed for indflydelse. På den anden side kan medarbejderne ikke bare forlange, at tingene bliver ordnet. Man må tage vare på eget liv, siger Steen Hildebrandt. Han supplerer, at det til tider kan være svært for medarbejdere at få indflydelse, men den enkelte bør være bevidst og stille krav for egen trivsel, ellers fungerer det ikke. Heldigvis bliver ledere mere og mere klar over medarbejdernes betydning, hvilket gør at interessen for trivsel, stress og lignende stiger. Helt banalt set er det en selvfølge at hvis man vil tiltrække medarbejdere, må arbejdet indrettes, så folk ser det hænger sammen i en helhed, siger Steen Hildebrandt. Lektor i psykologi Einar Baldurson er enig og han mener, at der i høj grad er behov for en revurdering af sondringen mellem arbejde og fritid, hvis man vil den stigende stress til livs. I følge Einar Baldurson bør moderne organisationer i høj grad give folk mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og dets indhold. Det virker motiverende for trivslen og nedbringer stressen. Baldursons erfaring er dog, at den øgede frihed til selv at tilrettelægge arbejdstid og indhold udfordres og møder modstand i praksis i mange virksomheder, hvor skiftet i virkeligheden medfører en stigning i kontrollen af medarbejderne. Vi er midt i et skift fra én opfattelse af arbejde og arbejdstilrettelæggelse til en ny. Det medfører, at vi i øjeblikket ikke kan finde ud af noget som helst. På mange arbejdspladser har lederen ikke længere samme involvering i de enkelte opgaver og det får mange til at føle et øget behov for kontrol. Det er afsindigt, når man kan forbedre produktiviteten ved at lade folk få ansvar. Hver gang en medarbejder BAROMETER 6. nummer januar

14 føler kontrol og mangler ansvar, er det grundlag for stress og en trussel mod arbejdsglæden og arbejdsmiljøet. Og et godt arbejdsmiljø er en produktionsressource, konstaterer Einar Baldursom. Forvare arbejde mod fritiden Et andet problem i diskussionen om trivsel er, at tingene stadig i høj grad er organiseret som i industrisamfundet. Medarbejdernes traditionelle opfattelse af arbejde som et sted, hvor folk bliver brugt, er stadig grundlæggende og får os stadig til se et skel mellem arbejde og fritid. Faktum er, at grænserne mellem fritid og arbejde går i opløsning, mener Einar Baldurson. Troen på, at en god fritid er en forudsætning for et sundt arbejdsliv, er naturlig for Einar Baldurson. Det får ham også til at anbefale, at virksomheder begynder at arbejde med nye idealer for medarbejderne. Hvis virksomheder satsede på, at folk også har et godt fritidsliv, ville det give ressourcer tilbage til arbejdslivet. Vi skal tænke anderledes, fordi moderne arbejde kræver flere ressourcer. Næringen findes ikke i arbejdet, men i ét hele. At folk ser, at livet i sin helhed er meningsfuldt og rigt, siger Einar Baldurson. Faglighed er ikke godt nok På Statens Seruminstitut bruger afdelingschef Helle Bossen Konradsen meget tid på at løse udfordringen, at skabe arbejdsglæde og finde balancen mellem arbejde og fritidsliv for de 200 medarbejdere, hun har ansvar for. Hvis puslespillet skal passe kræver det først og fremmest gode ledere, som giver folk ansvar i deres arbejde, siger Helle Bossen Konradsen. Erfaringsmæssigt oplever hun dog, at der er en tendens til at folk afventer ledelsens holdning, frem for selv at tage initiativ og ansvar. Men det kræver en normændring hos mange medarbejdere. Når det lykkes medfører det større arbejdsglæde. Øget selvjustits og initiativ hos medarbejderne gør det dog ikke alene, har man erkendt på Statens Seruminstitut. Derfor valgte man for tre år siden at omstrukturere ledelsesorganisationen i arbejdsmiljøet tegn. Der er mange som er fagligt dygtige, men dårlige ledere. Mange føler status i kraft af at være leder. Da vi omorganiserede var der nogle som i starten følte, at de var blevet degraderet. I virkeligheden gav vi folk mulighed for at dyrke deres høje faglige kompetence indenfor det, de er bedst til. Ændringerne afspejler selvfølgelig også, at medarbejderne stiller større krav til ledere i dag. De skal evne at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø og derfor er det ikke nok, man bare er fagligt dygtig, siger Helle Bossen Konradsen. 14 BAROMETER 6. nummer januar 2007

15 Den nationale work life balance uge løb af stablen i starten af november i både København og Århus. På programmet var emner som respektfuld ledelse, innovationskultur, selvledelse, arbejdsopfattelse, distancearbejde og mange andre. Det var Center for Balance mellem arbejdsliv og familieliv, der arrangerede de fem intensive dage. Det er planen, at work life balance ugen bliver et fast årligt arrangement. For mere information Et godt arbejdsmiljø er en vigtig faktor for Helle Bossen Konradsens og i hendes øjne er første skridt til en høj trivsel hos medarbejderne, at man snakker om problemerne og tager dem alvorligt. Man kommer langt ved dialogen. Fra ledelsesside sender vi et signal ved at fokusere på bestemte områder og tage fat om tingene. Vi arbejder i øjeblikket med en stresspolitik, fordi det er en stor udfordring alle steder. Vores ønske er, at medarbejderne er glade og positive. En stresspolitik medvirker til at sikre dette, siger Helle Bossen Konradsen. Fleksibilitet nedbringer stressen Helle Bossen Konradsen mener det er vigtigt, at den enkelte medarbejder gør op med sig selv, hvad han vil, for det smitter af på både trivsel og stress. Det er et individuelt ansvar, at man er bevidst og ærlig om, hvad som betyder noget for en. Selvom det meste stress hænger sammen med dårlig ledelse, er der to parter. Medarbejderen skal lære at sige fra og lederen bør overveje om det er nødvendigt, at folk sidder 8 timer på deres arbejde, eller arbejdet kan tilrettelægges mere fleksibelt. Mange jobs kræver ikke, at man er tilstede i virksomheden altid. En del arbejde kan måske udføres hjemmefra, hvilket medfører at folk føler sig mindre stressede, forklarer Helle Bossen Konradsen. Hun erkender, at udfordringen er stor, for der er mange regler og rammer i virksomhederne som skal brydes, inden det lykkes at skabe et optimalscenarie for arbejdsmiljøet. Det er en løbende proces med en masse udfordringer. En af de ting vi har gjort hos os for at understrege alvoren er at udvikle og have en holdning til arbejdsmiljøet. Vi har både ryge-, alkohol-, mobningspolitik- og snart også en stresspolitik. På den måde viser vi, at arbejdsmiljø ikke bare er noget vi snakker om, men også hele tiden arbejder på medfører en høj trivsel og holder stressen for døren, siger Helle Bossen Konradsen. BAROMETER 6. nummer januar

16 Et godt liv kræver ansvarlighed Vi er ikke gode til at passe på os selv. Konsekvensen er, at stadig færre magter både arbejde og familie. Nederlaget resulterer nemt i for tidlig pension, og det er oftest kvinder, der rammes, siger psykolog Lise Ehlers. Det er ikke nemt at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Flere og flere af os går ned med flaget. Og for stadig flere specielt kvinder resulterer det store pres i et alt for tidligt farvel til arbejdsmarkedet. Mere end en million danskere i den arbejdsdygtige alder er i dag på overførselsindkomst. Men sådan behøvede det ikke at være, hvis man spørger tidligere sygeplejerske og psykolog Lise Ehlers. Hun har brugt tre årtier på at undersøge kvinders historiske status på arbejdsmarkedet, og ikke mindst det stadigt stigende antal uforklarligt syge danskere. Ifølge Lise Ehlers er det helt reelt, når ellers sunde og raske mennesker pludselig klager over smerter forskellige steder i kroppen. At kalde det en sygdom frastår hun fra. Nok lider de overbelastede mennesker, men det er samfundet og ikke mennesket, der er sygt, mener Lise Ehlers. Vi har gjort et arbejdsmæssigt problem til et sygdomsproblem. Jeg er ikke i tvivl om, at dem, der henvender sig til lægen på grund af smerter og udbrændthed, virkelig lider. Problemet er bare, at de ikke fejler noget som sådan, men derimod lever et liv, der kræver for meget af dem og dermed giver dem en oplevelse af at være syge. Skal disse mennesker, især kvinder få det godt, kræver det, at de i en afgrænset periode slipper arbejdsmarkedet for at komme til hægterne igen. Men sådan er vores samfund desværre ikke indrettet. Kan man ikke længere overkomme sit job, er den eneste mulighed for at opretholde sin levestandard at få pension i form af invalide- eller førtidspension. Faktisk får dobbelt så mange kvinder som mænd tildelt førtidspension, og det kan da give dem en ro på kort sigt, men efter et par år, kommer der ikke den ønskede livskvalitet ud af det. - Hvad skal der til for at løse problemet? Vi skal tage ansvar for eget liv og selv foretage de nødvendige ændringer i dagligdagen, som ellers er med til at give os følelsen af, at vi er syge. Der er jo ingen tvivl om, at vi er mere pressede i dag. Vi har mange forventninger til vores liv, som vi havde godt af at slække på. Måske var det ikke nødvendigt, at vi dyrkede så mange fritidsinteresser og stræbte mod altid at have det så rent. Og måske kunne vi leve fint uden at være med på den nyeste boligtrend. - Hvis det bare handler om at sætte sig ned og lue ud i vores liv, hvorfor gør vi så ikke det? Vi har fået et ekspertvælde, hvor vi til enhver tid kan finde en ekspert at spørge til råds, hvad enten det gælder rygning, alkohol, livskvalitet eller fedme. Til trods for at de fleste mennesker udmærket ved, hvordan de burde leve deres liv, bliver eksperterne spurgt til råds. På den måde er samfundet blevet en stor livmoder, som vi ikke tør komme ud af. Vi har gjort os selv uansvarlige for vores liv, og prisen er, at vi ender med at blive syge af det. - Du er imod de mange førtidspensioneringer. Hvad ser du som alternativ? Man kunne opfinde et klippekort, som skulle bruges til at komme midlertidigt ud af arbejdsmarkedet, så man i ro og mag kunne få tacklet det, vi ofte går ned på, som for eksempel skilsmisse, stress eller dødsfald i familien. Det kunne redde mange fra helt at forlade et arbejdsmarked. Man kunne også lave en differentieret pensionsalder, hvor man på lige fod med en pensioneret balletdanser får lov til at vikariere lidt rundt 16 BAROMETER 6. nummer januar 2007

17 Seks guldkorn og to diamanter Forskning viser, at et godt psykisk arbejdsmiljø baseret på især seks elementer. Deraf navnet De 6 guldkorn. Hvis medarbejdere oplever at de har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, har en vis forudsigelighed i arbejdet, støtte fra kolleger og ledere, ser en mening med arbejdet, oplever at de bliver belønnet og at kravene ikke er hverken for små eller store, så er der med stor sandsynlighed en høj trivsel på arbejdspladsen. De to diamanter relaterer til det gode og udviklende psykiske arbejdsmiljø. Det er tillid som hænger sammen med troværdighed og at man trives, når der er tillid til hinanden og ens indsats. Det er også retfærdighed som afspejles i forhold til løn, fyringer og anderkendelse osv. Mere om De 6 guldkorn kan læses på www. ami.dk omkring. Det vil være utrolig sundt, idet den pensionerede så ikke skal kvittere med en sygdom for at blive pensioneret og stadig kan have en fod i arbejdsmarkedet. - Hvad kan man gøre på de enkelte arbejdspladser for, at medarbejderne ikke dropper ud arbejdsmarkedet? Generelt er det sådan, at på mindre arbejdspladser, hvor man kender hinanden og kommer hinanden ved, er sygefraværet mindre end andre steder. Sådan et sted føler de ansatte et ansvar for deres arbejdsplads, og har de samtidig en leder med empati. En der forstår at skabe en positiv ånd og sætter pris på medarbejderne. Hvis der er en god atmosfære, melder man sig ikke bare syg. Meget sygefravær handler dog også om manglende prestige i jobbet, og det kan en god leder sjældent bøde for. Lise Ehlers Lise Ehlers er uddannet sygeplejerske og senere psykolog. I mange år arbejdede hun på Aarhus Kommunehospital med patienter, der var uforklarligt syge. Hun er i dag 70 år og netop pensioneret, men stadig en meget aktiv foredragsholder ikke mindst på grund af sine kontroversielle meninger om sammenhængen mellem arbejde, livsstil, pension og sygdom. Lise Ehlers har skrevet bøgerne Ondt i livet kvinder og de ny sygdomme og Store mænd og syge kvinder. Lise Ehlers mener: At føle sig rask handler om at opleve, at det man foretager sig, bliver værdsat uanset hvilket job man bestrider. Bliver man derimod trådt på og overset, vil det netop resultere i uoplagthed, træthed og til sidst smerter i kroppen. - Hvordan mener du? Kvinden har lige siden antikken haft lav social placering i samfundet. Tidligere gik kvinderne hjemme og blev syge af at være en overflødig pyntedukke på samme måde som Matadors Maude. I dag sidder mange kvinder i omsorgsstillinger, som heller ikke giver det mindste prestige, men derimod afstedkommer kritik helt fra ministerhold. Den slags resulterer i manglende selvværd, stress, nedslidthed, overvægt og så videre. Den eneste måde vi kan ændre det her på er, hvis vi alle sammen lader være med at acceptere tingenes tilstand. Vi burde gøre meget mere for at flere jobs blev prestigefyldte. Blandt andet kunne vi give dem nogle uniformer. Da jeg var ung, var det meget prestigefyldt at være sygeplejerske og bære denne her fine uniform. I dag er uniformen reduceret til en tynd kittel, man kan kigge lige igennem. - Hvor er vi henne om ti år? I øjeblikket er vi der, hvor 40 procent af en fødselsårgang får tildelt førtidspension eller fleksjob. Stiger det tal, havner vi hurtigt i samme båd som Norge og Frankrig, hvor problemet er langt større end her. Skal vi undgå det, skal nogle af de veluddannede kvinder tage bladet fra munden, så det kan blive nemmere og rarere for kvinder at være på arbejdsmarkedet. Kvinderne skal ud af Edens Have og få noget kundskab, og den vigtigste opgave bliver, at arbejde på at deres arbejde bliver prestigefyldt. BAROMETER 6. nummer januar

18 Nedslidte i fokus Gennem det seneste år har Grafisk Bar stillet skarpt på bogbinderiarbejdernes nedslidningsproblemer. Arbejdet skal munde ud i en manual, der giver ideer til forebyggelse og forslag til, hvordan man undgår de løft og vrid, der ofte resulterer i en hånd-, nakke- eller skulderskade. Det er ikke kun lønmodtageren i bogbinderiet, der er træt af at slutte dagen af med smerter efter otte timer med utallige vrid af kroppen og løft af mange tons papir. Arbejdsgiverne har også fået nok af de mange dårlige skuldre, hænder og nakker. Derfor er parterne nu gået sammen om at skabe nogle retningslinier for en fremtid med langt færre skadende vrid og løft for bogbinderifolket. Ingen har interesse i, at gode medarbejdere nedslides, sygemeldes og langsomt fryses ud af arbejdsmarkedet. Derfor burde vi i Grafisk Bar også have taget det initiativ for længe siden, siger Carsten Bøg, formand for Grafisk Arbejdsgiverforening. Han har sammen med afdelingsleder Mogens Nies fra HK set bredt på nedslidningsproblematikken, og sammen er de kommet frem til tre veje til et mere smertefrit arbejde i bogbinderiet. For det første handler det om via teknologi at få automatiseret flere processer og altså anvende teknologi i højere grad end det, vi ser i dag. Dernæst handler det om at organisere arbejdet på en sådan måde, så det bliver mere varieret, og der samtidig bliver brudt med den traditionelle kønsfordeling i faget, hvor især kvinder laver det manuelle, mens mændene klarer overvågningen. Og endelig kan man fokusere på noget rent arbejdsteknisk, hvor man forsøger at ændre på de gængse arbejdsgange, forklarer Mogens Nies. Mulighederne er altså mange, når skaderne skal bekæmpes. Men vil man effektivt til værks, er det teknologien, der skal satses på. Det er den, vi når længst med, for uden de mange vrid, stød og løft, som primært bogbinderassistenterne oplever, ville vi ikke have nær så mange arbejdsskader, siger Mogens Nies og henviser til et møde i Bogbindernes Landssammenslutning for et par år siden. Der gik det for alvor op for mig, hvor stort problemet var. Her sad en tredjedel med håndledsbeskyttere på, og næsten alle havde ondt i nakke og skuldre eller 18 BAROMETER 6. nummer januar 2007

19 albue. Og det er bare noget, folk lever med som en naturlig del af jobbet. Det er altså ikke rimeligt, siger Mogens Nies. Heldigvis er teknologien ved at løse en del af de tidligere tiders problemer med vrid, løft og ensidigt gentaget arbejde. Det er en udvikling Carsten Bøg hilser velkommen, men han understreger også, at branchen må have tålmodighed med de store ændringer. Bogbinderindustrien har aldrig været en, man blev fed af, og derfor har det også været svært at lave de investeringer, der skal til, for at det fysisk tunge arbejde forsvinder. Samtidig oplever vi, at udlandet presser branchen økonomisk, og det betyder blandt andet, at det for de små bogbinderier vil bruge længere tid på at eliminere det nedslidende arbejde. De virksomheder skal vi hjælpe til at købe de rigtige maskiner, forudser Bøg, men Nies vælger at se mere lyst på fremtiden. Vi har forhåbninger til, at regeringens forebyggelsesfond kan være med til at finansiere den nødvendige udvikling af de maskiner, de mindre virksomheder har brug for, så vi i højere grad undgår fremtidige skader, siger Mogens Nies. Her går det galt Det fysisk hårde arbejde i bogbinderiet med gentagne vrid, løft og stød resulterer i nedslidning af bevægeapparatet. Ifølge HK kan skaderne kategoriseres i fire grupper, hvoraf de to førstnævnte optræder hyppigst: - Tennisalbue - Kapal tunnel syndrom, som også kendetegnes som sovende hænder - Rotator coff, viser sig som smerter i skuldrene - Svær grad af smerter og infiltrationer i nakke, skuldre og ryg BAROMETER 6. nummer januar

20 Smerter er en naturlig del af jobbet En god bogbinder eller bogbinderassistent ved altid, hvordan arket skal skæres. Men hun ved også, det har sin pris. For skal man samlet set løfte flere tons, før arbejdsdagen går på hæld, kan det ikke undgås, at kroppen protesterer. Præcision, styrke og ikke mindst høj smertetærskel. Det er nøgleordene for det arbejdsliv, bogbinderassistent Yvonne Christensen, 52, og andre bogbindere og assistenter dagligt lever med. Mange af dem har stået ved de store maskiner og vredet, løftet, samlet og presset luft ud af kilometervis af pap og papir, siden de var ganske unge. De kan ikke forestille sig noget andet arbejde. Heller ikke når de om aftenen falder udmattede sammen i sofaen, fordi ryggen, nakken eller armene taler med store bogstaver om, at de nok burde finde sig en anden levevej. Vi kan jo lide vores job og synes, det er spændende, men det er klart, at når man gentagne gange oplever at komme hjem til mange timers smerter, bliver man klar over, at man ikke kan fejre 60 års fødselsdag på jobbet, siger Yvonne Christensen. Som en anden Pippi Langstrømpe udfører hun dagligt et utal af tunge løft og vrid af papir. Hun gør det tillige på fuldtid, men sidste år måtte hun sygemeldes i seks uger på grund af en operation i højre hånd. Året før var det venstre hånd, der måtte under kniven, og selv om Yvonne nu har fået opereret begge hænder, kan hun tydeligt mærke, at kroppen ikke længere har den samme styrke. Min krop er så ødelagt, at jeg ikke engang kan støvsuge derhjemme. Derfor vil det heller ikke være muligt for mig at tage et rengøringsjob, når kroppen ikke kan mere som bogbinderassistent. Det er grunden til, jeg har anmeldt skaden, for hvor skal sådan en som jeg gå hen? Jeg kom i lære som 14-årig og står nu uden noget at falde tilbage på, fortæller Yvonne Christensen, der øjensynligt ikke står alene med disse tanker. I øjeblikket er vi syv-otte stykker i bogbinderiet, der har anmeldt en skade til Arbejdsskadestyrelsen. Det svarer til 20 BAROMETER 6. nummer januar 2007

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 4-2008

Kampagnemagasin nr. 4-2008 Kampagnemagasin nr. 4-2008 Er din virksomhed cykelvenlig? - Nyt projekt i Dansk Cyklist Forbund Mette Jacobsen siger Ja tak til motionspolitik på arbejdspladsen - Store gevinster at hente for erhvervslivet

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere