Nul ulykker. andet er ikke godt nok GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. Forkæl dine medarbejdere det betaler sig på bundlinien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nul ulykker. andet er ikke godt nok GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. Forkæl dine medarbejdere det betaler sig på bundlinien"

Transkript

1 GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE SCA Packaging: Nul ulykker andet er ikke godt nok Forkæl dine medarbejdere det betaler sig på bundlinien Findes der en balance mellem arbejdsliv og familieliv, som virker mod stress? Regeringens 2010 plan sikrer at arbejdsmiljøindsatsen holdes til ilden. BAROMETER 6. nummer januar 2007

2 INDHOLD BAR arbejdsmiljø Grafisk BARometer er magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche. Det udgives af Grafisk BAR (Det Grafiske Branchearbejdsmiljøråd). Ordet Barometer kommer af det græske baros som betyder tyngde, vægt. Nogle lægger vægt på arbejdsmiljø, andre føler, det er en byrde. Vi mener, at arbejdsmiljø skal have samme vægt, som andre vigtige forhold i virksomheden. Et barometer er også et instrument, som udmåler trykket i atmosfæren. Overført til arbejdsmiljø giver barometret et billede af, hvordan det står til. Er trykket lavt på barometret, er det tegn på dårlig trivsel på arbejdspladsen og sygefravær. Svinger trykket lidt op på arbejdsmiljøet, så medarbejderne holder op med at brokke sig og Arbejdstilsynet kun kommer med et enkelt eller to påbud, svarer det til, at barometret står på ustadigt og foranderligt. Men det er først, når der gøres en systematisk indsats for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelse, at trykket ryger helt i top og barometret står på smukt. Et bedre arbejdsmiljø Regeringens 2010 plan sætter fokus på fire området indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Prioriteringen betyder, at der i kommende år gøres en ekstra indsats for at fjerne eller nedbringe problemer med arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel-skeletbesvær. I SCA Packaging arbejder man allerede målrettet med at få arbejdsulykker fjernet helt fra virksomhedens statistikker Forkæl medarbejderne det betaler sig Kan det virkelige være til gavn for arbejdsmiljøet at medarbejderne tumler ned ad skiløjperne eller holde fester flere gange om året. Det mener man i Zeuner Grafisk, hvor medarbejderpleje og arbejdsmiljø går hånd i hånd. Vi har talt med nogle af de glade folk om gevinsten og grænserne for, hvornår man går for langt i arbejdsmiljøets tegn. Tid til det hele For nogle er det et evigt dilemma at finde balancen mellem karriere og fritidsliv. Stress er blevet en folkesygdom, som ofte hænger sammen med dette problem. Men det behøver ikke være sådan. Vi må gøre op med os selv, hvad vi prioriterer højst og derudover kræver det en ændring af vores syn på arbejde kontra fritid, mener to forskere. Ansvar for et godt liv Mange folk magter ikke både arbejde og familie. Psykosociale sygdomme som fx stress rammer flere og flere. Det er især kvinder som rammes. Psykolog Lise Ehlers mener, at der burde være en højere fleksibilitet i arbejdslivet, som gav plads til tænkepauser. Men hun anbefaler også kvinderne, at de skruer blusset ned for, hvad de forventer af sig selv og omgivelserne Nedslidt før tid Dele af den grafiske branche døjer stadig med problemer med ensidigt gentaget arbejde. Folk ødelægger sig selv pga. tunge løft, vrid og stød, selvom der kontinuerligt gøres tiltag på området for at forebygge. Både Grafisk Arbejdsgiverforening og HK erkender, at der er en del at gøre på området, især i de mindre virksomheder. 22 Kort fortalt Nu er det slut med at sidde forkert hele dagen, et nyt træningsprogram giver mulighed for at få rørt de stive muskler. Grafisk Bar har fået nyt hjemmeside design, hvor branchens geniale kemileksikon stadig kan hjælpe med svar på alle spørgsmål om farlige væsker og dampe. Debatavis tager hul på diskussionen om sammenhængen mellem et godt arbejdsmiljø og sygdom. BAROMETER 6. nummer januar 2007

3 SYNSPUNKT Indsats mod nedslidning Arbejdsmiljøet har fået en central plads i velfærdsdiskussionen og beskæftigelsespolitikken. Politikerne har fået øje på at behovet for at få flere i arbejde er knyttet til nedslidningen på arbejdspladserne. Nedslidningen giver sygefravær og medfører tidlig afgang fra arbejdsmarkedet i en situation hvor der er øget efterspørgsel på arbejdskraft. Konkret har det givet sig udslag i at der er kanaliseret flere milliarder af kroner over i en indsats mod at forebygge nedslidning på det psykiske område og på smerter i muskler og led. På det grafiske om råde er det især bogbinderområdet der markerer sig ved arbejdsopgaver der slider på medarbejderne. Daglige løft og langvarig håndtering af papir sætter sine spor i nakke, skuldre og arme. Det er vi enige om i Grafisk BAR. Vi har derfor taget konsekvenser og har startet et arbejde som skal forebygge nedslidningen i branchen. Vi ser forebyggelsen som en flerleddet strategi. Primært skal der satses på øget brug af maskiner og andre tekniske hjælpemidler. Dernæst skal der ses på mulighederne for at ændre på hvordan arbejdet er tilrettelagt. Her bliver det nødvendigt også at kigge nærmere på kønsroller. Og som det sidste vil prøve at få lavet en liste med tips og tricks til bedre arbejdsbevægelser. Arbejdet er godt i gang og allerede påbegyndt før millionerne rullede i Velfærdsforliget. Så vi er lidt foran i Grafisk BAR. Mogens Nies HK/Privat Carsten Bøg Grafisk Arbejdsgiverforening Udgiver: Grafisk BAR - Studiestræde 3, 2 sal København K - Telefon: Redaktion: Carsten Bøg (Ansvarshavende) - Redaktør: Jeanette Stenild - Design: Michael Svendsen - Illustrationer: Gitte Skov Fotos: Thomas Busk - Tryk: Svendborg Tryk - Oplag: Udgivelse: Nr. 6, 2007, 2. årgang - Udgives 4 gange årligt ISSN: Papir - ISSN: Online Kontakt til redaktionen: eller tlf.: Magasinet er Svanemærket BAROMETER 6. nummer januar 2007

4 4 BAROMETER 6. nummer januar 2007

5 For et bedre arbejdsmiljø Arbejdsmiljøindsatsen skal prioriteres. Derfor besluttede regeringen i 2005 at sætte fokus på fire områder indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Med den såkaldte 2010 plan skal arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel-skeletbesvær i de kommende år sættes øverst på dagsordenen, når der tages fat på arbejdsmiljøarbejdet. I den grafiske branche er denne satsning også blevet virkelighed. Det er ikke noget nyt, at regeringen fastlægger en prioritering af arbejdsmiljøindsatsen for en bestemt årrække planen er et langt skridt hen ad vejen en videreudvikling og forstærket prioritering af arbejdsmiljøarbejdet i forhold til det myndighederne har gjort hidtil. Alligevel betyder den femårige prioriteringsplan, som blev vedtaget i begyndelsen af 2006, meget for mange. Først og fremmest skulle de fire indsatsområder, arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel- og skeletbesvær gerne få en direkte konsekvens for de mange tusinde arbejdstagere og arbejdsgivere, der hvert år enten påvirkes direkte eller indirekte via skader og sygefravær. Men helt overordnet set har det også en betydning for de aktører, der til dagligt varetager og sikrer at arbejdsmiljølovgivningen overholdes i de danske virksomheder. Blandt disse er Arbejdstilsynet. At der er defineret nogle prioriteter indenfor arbejdsmiljøarbejdet for de kommende år, betyder konkret for os, at tilsynsaktiviteterne fokuserer mere på disse områder. Derudover bliver vores arbejdsmiljøvejvisere revideret i forhold til prioriteringsområderne, siger Jens Jensen, adm. direktør i Arbejdstilsynet. BAROMETER 6. nummer januar 2007

6 Mens ulykker og støj karakteriseres som en klassiker indenfor arbejdsmiljøarbejdet, er det nye og mere udfordrende område indsatsen på det psykiske arbejdsmiljø. Umiddelbart kan det virke svært, når man som udenforstående skal få en fornemmelse af det psykiske arbejdsmiljø. Men vi ved dog, at der er ting som afspejler sig i konkrete problemer i virksomheder. I Arbejdstilsynet har vi nogle redskaber, som kan være til hjælp for de virksomheder, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Der er dog ingen tvivl om, at det er på dette område vi får de største udfordringer, siger Jens Jensen. Pisk eller gulerod Når Arbejdstilsynet rykker ud er det for nogle virksomheder en mindre fornøjelse, fordi der tages fat om de problemer og huller, nogle i det daglige vender det blinde øje til. Det store spørgsmål er, om det er pisken eller guleroden, der skal generere et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladserne. I Arbejdstilsynet er man ikke i tvivl om svaret. Det er vigtigt, at alle kan se en betydning af et godt arbejdsmiljø. At virksomhederne ikke sætter spørgsmålstegn ved væsentligheden. Arbejdstilsynet som institution vil gøre vores for at indfri de ting, som skal prioriteres i forhold til 2010 planen. Regeringen står bag og derfor er det en samfundsmæssig målsætning og holdning, at arbejdsmiljøet skal være i orden. Det vil dog ikke lykkes, hvis den enkelte virksomhed ikke også prioriterer arbejdsmiljøet højt og ser en idé i det, siger Jens Jensen. Om de enkelte virksomheder i den grafiske branche indretter arbejdsmiljøarbejdet i forhold til regeringens 2010 plan kan være svært at sige, men hos interesseorganisationerne er der ingen tvivl om, at det har en betydning for de områder, man i øjeblikket fokuserer på. Vi prøver at gøre en indsats i forhold til de ting som 2010 planen prioriterer. Der er nogle områder, som den grafiske branche allerede er nået meget langt med fx sikkerhed. Man bliver dog nødt til også at være opmærksom på nær ved ulykker, og hvordan man undgår, at disse bliver en realitet. Det handler generelt om, at der skal være en holdning til sikkerhed i hele virksomheden. Ledelsen har selvfølgelig ansvar for en grundholdning, men det skal også spredes til hele organisationen. Det må være et fælles ansvar, hvis det skal lykkes at gøre noget uanset hvilket område indenfor arbejdsmiljøet vi beskæftiger os med, sige Lone Alstrup, miljøansvarlig i Emballageindustrien. Fremtiden er svær at spå om, det erkender man i Emballageindustrien, hvor man ikke vil tør sige, om målsætningerne i 2010 planen nås. Måske er det væsentligste sigte også i første omgang, at alle i branchen arbejder med fælles fodslag for et bedre arbejdsmiljø. Mit indtryk er, at nogle virksomheder kun lige gør det nødvendige på arbejdsmiljøområdet, mens min erfaring fortæller, at dem som gør mere end loven foreskriver også får mangfoldigt igen ved blandt andet nedsat sygefravær og tilfredse medarbejdere. Det kan være et dilemma for mange virksomheder, at komme i gang med en systematisk indsats, fordi tid altid er et problem. Man bliver dog nødt til erkende, at man aldrig føler man har tid, men arbejdsmiljøet er noget, man bliver nødt til at prioritere og igangsætte alligevel. For det kan godt svare sig, siger Lone Alstrup. Går mod et nul At det svarer sig at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet, kan man kun tilslutte sig hos SCA packaging i Grenå. Her har sikkerhed og ulykker været øverst på dagsordenen siden firmaet blev svensk ejet for nogle år siden. Vi arbejder på nul ulykker og det influerer på alt, hvad vi gør. Alt hvad der potentielt kunne udgøre en sikkerhedsrisiko bliver kategoriseret efter risikofaktor. I starten gik der måske lidt konkurrence i at finde sikkerhedsrisikofaktorer, men efterhånden er vi endt på et mere normalt niveau, siger Ninus Seistrup, sikkerhedsleder hos SCA packaging. 6 BAROMETER 6. nummer januar 2007

7 BAROMETER 6. nummer januar 2007

8 2010-planens fire indsatsområder Der har gennem 90 erne været et fald i antallet af arbejdsulykker. Regeringen ønsker dog, at der stadig arbejdes fokuseret på at nedbringe statistikken. Opmærksomheden på det psykiske arbejdsmiljø er øget i de senere år i takt med at flere og flere oplever problemer som stress, mobning, udbrændthed. Det forventes at arbejdsmiljøarbejdet på dette område vil være en af de helt store udfordringer i fremtiden. skader er allerede godt i gang i den grafiske branche, uden at man dog er helt fri for problemer på området. Der har i en årrække været fokuseret på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. Alligevel er det vurderingen, at mange brancher fortsat har brug for en indsats på området, som kan forebygge mod unødigt slid af kroppen i forhold til tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Dette gælder også for udvalgte områder i den grafiske branche. Støj handler ikke kun om høreskader, men også generende støj, som mange oplever ved fx at arbejde i åbne kontormiljøer. Indsatsen omkring forebyggelse af høre- En af måderne man får kommunikeret sikkerhedskulturen rundt i alle hjørner af virksomheden er via det interne nyhedsbrev. Her bliver der skrevet om arbejdet på sikkerhedsområdet, både opgaver som er blevet løst, men også de sager der opstår løbende. Denne praksis skal medvirke til at virksomheden lykkes ikke kun med at bringe ulykkesstatistikken ned på nul, men også helt overordnet med at indfri den strategiske målsætning. Vi ønsker at være Europas mest moderne emballagefabrik. Hvis man vil lykkes, kræver det at alle er med og forståelsen er helt nede på gulvet. Man kan godt lave regler, men hvis folk ikke ser nogen idé i tingene, kan det være lige meget. Det er vigtigt, at man kommer ud til brugerne og får dem til at forstå hensigten. Ellers vil det aldrig kunne gennemføres, siger Ninus Seistrup. Det er sikkerhedsrepræsentant Tommy Piilgaard enig i. Det kan være svært at få folk til at se meningen med sikkerhedsforanstaltninger, fordi det nogle gange gør tingene lidt mere besværlige. Men vi ligger vægt på dialogen, for den giver mulighed for, at vi i fælleskab kommer til en god løsning, siger Tommy Piilgaard. Ved udgangen af 2006 havde virksomheden registreret 3 arbejdsulykker med fravær, og 6 uden fravær. For bare to år siden var statistikken 8 ulykker med fravær og 17 ulykker uden fravær. Og det er ikke bare tilfældigheder som viser sig i tallene, mener Ninus Seistrup. Der er alt for mange hovsa løsninger rundt omkring, som gør folk kommer til skade. Det er dem, man skal undgå. Vi arbejder med rokering ved maskinerne, både af hensyn til ensidigt gentaget arbejde men også fordi det modvirker, at folk bliver trætte og glemmer sikkerheden. Derudover har vi et udrykningshold som griber ind, hvis der sker et uheld. Det gør folk opmærksomme på deres adfærd og giver mulighed for, at vi kan forebygge fremover, siger Ninus Seistrup og lægger ikke skjul på, at han er stolt af den nedadgående tendens i ulykkerne. Jeg havde aldrig troet det skulle gå så godt, men firmaet har sagt, at man ikke accepterer arbejdsulykker. Det betyder med andre ord, at vi arbejder mod et nul. Hver måned rapporteres til hovedkontoret, hvordan det er gået. Og hvis det ikke er gået helt ulykkesfrit, bliver der talt med store bogstaver om, at det ikke er godt nok. Det er en holdning som gennemsyrer hele virksomheden og derfor har vi altid fokus på sikkerhed, siger Ninus Seistrup. Hvis du vil vide mere Lyst til at læse mere om 2010 planen se også eller 8 BAROMETER 6. nummer januar 2007

9 Forkælelse lønner sig Hvad der er sparet, er ikke tjent, når det handler om pleje af medarbejdere. Sociale udflugter og arrangementer, bidrager til bedre arbejdsmiljø og højere firmaindtjening. Det mener man ihvertfald hos Zeuner Grafisk. Der er god økonomi i dyre medarbejdere. Men vel at mærke, hvis udgifterne går til pleje af det sociale arbejdsmiljø. Det har stadig flere ledere fundet ud af. For hvis der skal overskud på bundlinien, kræver det mere end middelmådigt arbejde fra den enkelte. En måde at få medarbejderne til at give sig 100 procent på, er ved at engagere de ansatte i både virksomheden og hinanden, og det kan gøres på et utal af måder. Den tankegang florerer hos Zeuner Grafisk, hvor en årlig skitur er et af eksemplerne på, hvordan et firmaarrangement har en positiv indvirkning på virksomhedskulturen. Dengang Zeuner Grafisk blev etableret var sådan noget helt uhørt. For 10 år siden gennemgik virksomheden dog et generationsskifte. Den tidligere elev og trykker, Claus Astrup blev direktør, og det betød ikke kun et yngre ansigt som driftsansvarlig, men også et nyt og anderledes værdisæt for, hvordan medarbejderne fremover ville omgå hinanden. Også godt i dårlige tider Nu var det ikke kun den årlige julefrokost eller sommerfest, der gav anledning til, at personalet fik talt med hinanden om andet end arbejde. Arrangementer af så forskellig karakter som besøg på casino, weekendtur til Østrigs skiløjper eller gocartløb blev hurtigt en naturlig del af arbejdet på Zeuners Grafisk. Holdningen er, at når man lever i en fortravlet hverdag, og medarbejderstaben samtidig udvides til det dobbelte, er det nødvendigt at mødes i et forum, hvor der tales om andet end arbejde. Det mener både chef og medarbejdere. Tina Larsen, 44, er grafiker og har været ansat i 20 år. Hun har oplevet år, hvor medarbejderne stort set ikke havde andet tilfælles end chefen. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at de senere års sociale arrangementer er til stor gavn for både personale og virksomhed. Da jeg startede for 20 år siden, var vi en lille virksomhed på omkring 15 ansatte, BAROMETER 6. nummer januar

10 10 BAROMETER 6. nummer januar 2007

11 og det betød blandt andet, at det ikke var så svært at følge med i de andres arbejde. I dag er vi over 30 medarbejdere og vi har travlt. Det betyder, at der ofte slet ikke tid til at tale med kollegerne i hverdagen. Derfor er det ekstra vigtigt, at der laves arrangementer som kan medvirke til personalets velbefindende. Vores chef har sørget for, at der er en årlig skitur til enten Norge eller Østrig. Det er også sammen med ham, at vi fik etableret en personaleforening, der laver arrangementer efter behov, fortæller Tina Larsen. Hun tager gerne tørnen, at finde på nye oplevelser at samles om, for gevinsten er til at tage og føle på. Når vi er afsted sammen, får vi mere energi og kan leve højt på det de næste to-tre måneder. Det bringer os ikke kun tættere på folk fra andre afdelinger, som vi ikke taler med til daglig, afstanden til vores chef bliver også kortere, siger den glade grafiker, der har svært ved at se situationer, hvor man burde holde igen med de sociale arrangementer. Vi stod faktisk for et par år siden og havde været igennem en nedskæringsrunde lige inden et sommerarrangement. Der var nogle som mente, vi ikke burde feste. Men det er jo netop i sådan en situation, man bør holde sammen. Så vi valgte at holde festen, for livet går jo videre, forklarer medarbejderforeningens repræsentant. Ikke for pengenes skyld Mens julefrokosten de seneste fire år blev afviklet på en østrigsk alpetop, var årets nyligt afholdte julefrokost flyttet til en kælk i et kunstigt snelandskab ved Silkeborg. De få, der tidligere takkede nej til at bruge en forlænget weekend på ski i udlandet, skulle denne gang også have mulighed for at komme med, lyder det fra den gavmilde chef, der også i denne anledning har haft pungen oppe uden at tøve. Claus Astrup afsætter aldrig noget fast beløb til de sociale aktiviteter, men betaler ufortrødent, når han tror det gavner medarbejdere og virksomhed. Det er selvfølgelig et spørgsmål om kroner og ører. Er det pengene værd, er der mange, der spørger, og det kan jeg kun svare, ja til. Når man har oplevet at vågne op sammen med sine kolleger og set hinanden i underbukser, er man efterfølgende meget mere engageret i hinandens liv og arbejde. Det er selvfølgelig at forkæle ens medarbejdere unødigt, vil nogen sige, men når vi får nye ansatte, siger de altid, at de aldrig har været på en arbejdsplads med så godt et socialt miljø, siger direktør Claus Astrup, der ikke har tænkt sig at afskaffe arrangementerne med mindre, det bliver en økonomisk nødvendighed. De ansatte ville sikkert ikke sige så meget, hvis vi nåede dertil, at forkælelsen forsvandt, men det vil skabe en større skel mellem vores repro-, trykkeri- og kontorafdelingen, og derfor ville det ikke være hensigtsmæssigt. En dyr besparelse I en årrække var Henning Nielsen ansat i en stor dansk grafisk virksomhed, der valgte ikke at gøre noget ud af medarbejdernes sociale fællesskab. I starten var der både en sommerfest og en julefrokost, men sommerfesten blev hurtigt aflyst af økonomiske grunde. Der var blevet afskediget nogle folk op til festen, og derfor mente man ikke, det passede sig at feste. Men det er et helt forkert hensyn at tage. De, der skal blive, trænger jo netop til at feste og få snakket sammen, forklarer Henning Nielsen og synes ikke beslutningen hverken gavnede medarbejdere eller ledelse. Han er overbevist om, at hvis hans daværende arbejdsplads så det værdifulde i, at medarbejderne lavede sociale aktiviteter sammen, havde der været betydelig større forståelse kollegerne imellem. Ledelsen troede, de sparede penge ved at droppe de sociale arrangementer. Det blev ikke sagt direkte, men det var tydeligt. Den smule, der blev lavet, stod medarbejderforeningen for, og det var tydeligt, at hver gang der havde været et arrangement kom personalet tættere på hinanden. Den slags betyder uendeligt meget for hverdagen, og derfor vil jeg også vove den påstand, at det sagtens kan betale sig at slippe en tusse pr. medarbejder og invitere alle på en weekendtur til for eksempel Berlin. Ledelsen kan give turen og medarbejderne investere tiden. Når folk kommer hjem igen vil den form for team-building medføre, at kollegerne er mere engagerede i hinanden og virksomheden. Fra andre steder som har den slags arrangementer ved jeg, at det er en stor succes som lønner sig, siger Henning Nielsen. Han arbejder ikke længere i omtalte virksomhed, hvis identitet er redaktionen bekendt, ligesom vi også kender Henning Nielsens rigtige navn. BAROMETER 6. nummer januar

12 Tid til det hele Arbejdsmiljøindsatsen er i høj grad et levn fra fortiden. Moderne syn på arbejde og fritid kræver ændring af ledelsesstilen på arbejdspladserne. Det mener to eksperter indenfor ledelse og psykologi. På Statens Seruminstitut prøver man at tage udfordringerne til fremtidens arbejdsmiljøarbejde ind i hverdagen. Sigtet er at nedbryde stress og sikre glæde og positivitet. Ønsker man trivsel på arbejdspladsen er det nødvendigt, at den enkelte medarbejder har en meningsfyldt hverdag. At arbejdet giver glæde og man ser en nytte i det man laver. Men arbejde og fritid spiller sammen. Og derfor bør det være naturligt, at man også er opmærksom på, hvordan folk har det udenfor arbejdet, siger Steen Hildebrandt, professor i organisations og ledelsesstrategi. Med disse ord tager han hul på diskussionen om, hvordan arbejdsliv og fritidsliv skal tilrettelægges, så stressen bliver nedbragt. Det er en kompliceret opgave at finde en balance mellem arbejde og fritid. Situationen i dag er helt grotesk, fordi vi alle sammen render rundt med stress, mener Steen Hildebrandt. I starten af november afholdte Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv fem temadage i trivslens tegn. Steen Hildebrandt var med og havde sit bud på, hvordan folk finder en løsning på dilemmaet. Han er overbevist om, at hvis folk skal nedsætte deres stressproblem, kræver det en fornyet tænkning af arbejdsmiljøtankegangen og holdningen til arbejde ude i virksomhederne. Det er vigtigt at arbejdsmiljøtankegangen i virksomhederne tager hensyn til en for- 12 BAROMETER 6. nummer januar 2007

13 nyet arbejdsopfattelse. Mange virksomheders tilrettelæggelse af arbejdsmiljø er et levn fra fortidens produktionstankegang, om maskinen frem for mennesket. Det er et spørgsmål om holdning, hvis virksomhederne skal ændre praksis og fusionere tingene sammen til noget som er relevant for den moderne virksomhed, siger Steen Hildebrandt. Et fælles ansvar Ifølge Steen Hildebrandt kan man ikke placere ansvaret for den gode balance mellem arbejdsliv og fritid hos enten ledere eller medarbejdere. Det er i højere grad noget man i fællesskab skal tage ansvar for. På den ene side er det et ledelsesanliggende at der er et godt arbejdsmiljø, fordi ledelsen har mulighed for indflydelse. På den anden side kan medarbejderne ikke bare forlange, at tingene bliver ordnet. Man må tage vare på eget liv, siger Steen Hildebrandt. Han supplerer, at det til tider kan være svært for medarbejdere at få indflydelse, men den enkelte bør være bevidst og stille krav for egen trivsel, ellers fungerer det ikke. Heldigvis bliver ledere mere og mere klar over medarbejdernes betydning, hvilket gør at interessen for trivsel, stress og lignende stiger. Helt banalt set er det en selvfølge at hvis man vil tiltrække medarbejdere, må arbejdet indrettes, så folk ser det hænger sammen i en helhed, siger Steen Hildebrandt. Lektor i psykologi Einar Baldurson er enig og han mener, at der i høj grad er behov for en revurdering af sondringen mellem arbejde og fritid, hvis man vil den stigende stress til livs. I følge Einar Baldurson bør moderne organisationer i høj grad give folk mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og dets indhold. Det virker motiverende for trivslen og nedbringer stressen. Baldursons erfaring er dog, at den øgede frihed til selv at tilrettelægge arbejdstid og indhold udfordres og møder modstand i praksis i mange virksomheder, hvor skiftet i virkeligheden medfører en stigning i kontrollen af medarbejderne. Vi er midt i et skift fra én opfattelse af arbejde og arbejdstilrettelæggelse til en ny. Det medfører, at vi i øjeblikket ikke kan finde ud af noget som helst. På mange arbejdspladser har lederen ikke længere samme involvering i de enkelte opgaver og det får mange til at føle et øget behov for kontrol. Det er afsindigt, når man kan forbedre produktiviteten ved at lade folk få ansvar. Hver gang en medarbejder BAROMETER 6. nummer januar

14 føler kontrol og mangler ansvar, er det grundlag for stress og en trussel mod arbejdsglæden og arbejdsmiljøet. Og et godt arbejdsmiljø er en produktionsressource, konstaterer Einar Baldursom. Forvare arbejde mod fritiden Et andet problem i diskussionen om trivsel er, at tingene stadig i høj grad er organiseret som i industrisamfundet. Medarbejdernes traditionelle opfattelse af arbejde som et sted, hvor folk bliver brugt, er stadig grundlæggende og får os stadig til se et skel mellem arbejde og fritid. Faktum er, at grænserne mellem fritid og arbejde går i opløsning, mener Einar Baldurson. Troen på, at en god fritid er en forudsætning for et sundt arbejdsliv, er naturlig for Einar Baldurson. Det får ham også til at anbefale, at virksomheder begynder at arbejde med nye idealer for medarbejderne. Hvis virksomheder satsede på, at folk også har et godt fritidsliv, ville det give ressourcer tilbage til arbejdslivet. Vi skal tænke anderledes, fordi moderne arbejde kræver flere ressourcer. Næringen findes ikke i arbejdet, men i ét hele. At folk ser, at livet i sin helhed er meningsfuldt og rigt, siger Einar Baldurson. Faglighed er ikke godt nok På Statens Seruminstitut bruger afdelingschef Helle Bossen Konradsen meget tid på at løse udfordringen, at skabe arbejdsglæde og finde balancen mellem arbejde og fritidsliv for de 200 medarbejdere, hun har ansvar for. Hvis puslespillet skal passe kræver det først og fremmest gode ledere, som giver folk ansvar i deres arbejde, siger Helle Bossen Konradsen. Erfaringsmæssigt oplever hun dog, at der er en tendens til at folk afventer ledelsens holdning, frem for selv at tage initiativ og ansvar. Men det kræver en normændring hos mange medarbejdere. Når det lykkes medfører det større arbejdsglæde. Øget selvjustits og initiativ hos medarbejderne gør det dog ikke alene, har man erkendt på Statens Seruminstitut. Derfor valgte man for tre år siden at omstrukturere ledelsesorganisationen i arbejdsmiljøet tegn. Der er mange som er fagligt dygtige, men dårlige ledere. Mange føler status i kraft af at være leder. Da vi omorganiserede var der nogle som i starten følte, at de var blevet degraderet. I virkeligheden gav vi folk mulighed for at dyrke deres høje faglige kompetence indenfor det, de er bedst til. Ændringerne afspejler selvfølgelig også, at medarbejderne stiller større krav til ledere i dag. De skal evne at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø og derfor er det ikke nok, man bare er fagligt dygtig, siger Helle Bossen Konradsen. 14 BAROMETER 6. nummer januar 2007

15 Den nationale work life balance uge løb af stablen i starten af november i både København og Århus. På programmet var emner som respektfuld ledelse, innovationskultur, selvledelse, arbejdsopfattelse, distancearbejde og mange andre. Det var Center for Balance mellem arbejdsliv og familieliv, der arrangerede de fem intensive dage. Det er planen, at work life balance ugen bliver et fast årligt arrangement. For mere information Et godt arbejdsmiljø er en vigtig faktor for Helle Bossen Konradsens og i hendes øjne er første skridt til en høj trivsel hos medarbejderne, at man snakker om problemerne og tager dem alvorligt. Man kommer langt ved dialogen. Fra ledelsesside sender vi et signal ved at fokusere på bestemte områder og tage fat om tingene. Vi arbejder i øjeblikket med en stresspolitik, fordi det er en stor udfordring alle steder. Vores ønske er, at medarbejderne er glade og positive. En stresspolitik medvirker til at sikre dette, siger Helle Bossen Konradsen. Fleksibilitet nedbringer stressen Helle Bossen Konradsen mener det er vigtigt, at den enkelte medarbejder gør op med sig selv, hvad han vil, for det smitter af på både trivsel og stress. Det er et individuelt ansvar, at man er bevidst og ærlig om, hvad som betyder noget for en. Selvom det meste stress hænger sammen med dårlig ledelse, er der to parter. Medarbejderen skal lære at sige fra og lederen bør overveje om det er nødvendigt, at folk sidder 8 timer på deres arbejde, eller arbejdet kan tilrettelægges mere fleksibelt. Mange jobs kræver ikke, at man er tilstede i virksomheden altid. En del arbejde kan måske udføres hjemmefra, hvilket medfører at folk føler sig mindre stressede, forklarer Helle Bossen Konradsen. Hun erkender, at udfordringen er stor, for der er mange regler og rammer i virksomhederne som skal brydes, inden det lykkes at skabe et optimalscenarie for arbejdsmiljøet. Det er en løbende proces med en masse udfordringer. En af de ting vi har gjort hos os for at understrege alvoren er at udvikle og have en holdning til arbejdsmiljøet. Vi har både ryge-, alkohol-, mobningspolitik- og snart også en stresspolitik. På den måde viser vi, at arbejdsmiljø ikke bare er noget vi snakker om, men også hele tiden arbejder på medfører en høj trivsel og holder stressen for døren, siger Helle Bossen Konradsen. BAROMETER 6. nummer januar

16 Et godt liv kræver ansvarlighed Vi er ikke gode til at passe på os selv. Konsekvensen er, at stadig færre magter både arbejde og familie. Nederlaget resulterer nemt i for tidlig pension, og det er oftest kvinder, der rammes, siger psykolog Lise Ehlers. Det er ikke nemt at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Flere og flere af os går ned med flaget. Og for stadig flere specielt kvinder resulterer det store pres i et alt for tidligt farvel til arbejdsmarkedet. Mere end en million danskere i den arbejdsdygtige alder er i dag på overførselsindkomst. Men sådan behøvede det ikke at være, hvis man spørger tidligere sygeplejerske og psykolog Lise Ehlers. Hun har brugt tre årtier på at undersøge kvinders historiske status på arbejdsmarkedet, og ikke mindst det stadigt stigende antal uforklarligt syge danskere. Ifølge Lise Ehlers er det helt reelt, når ellers sunde og raske mennesker pludselig klager over smerter forskellige steder i kroppen. At kalde det en sygdom frastår hun fra. Nok lider de overbelastede mennesker, men det er samfundet og ikke mennesket, der er sygt, mener Lise Ehlers. Vi har gjort et arbejdsmæssigt problem til et sygdomsproblem. Jeg er ikke i tvivl om, at dem, der henvender sig til lægen på grund af smerter og udbrændthed, virkelig lider. Problemet er bare, at de ikke fejler noget som sådan, men derimod lever et liv, der kræver for meget af dem og dermed giver dem en oplevelse af at være syge. Skal disse mennesker, især kvinder få det godt, kræver det, at de i en afgrænset periode slipper arbejdsmarkedet for at komme til hægterne igen. Men sådan er vores samfund desværre ikke indrettet. Kan man ikke længere overkomme sit job, er den eneste mulighed for at opretholde sin levestandard at få pension i form af invalide- eller førtidspension. Faktisk får dobbelt så mange kvinder som mænd tildelt førtidspension, og det kan da give dem en ro på kort sigt, men efter et par år, kommer der ikke den ønskede livskvalitet ud af det. - Hvad skal der til for at løse problemet? Vi skal tage ansvar for eget liv og selv foretage de nødvendige ændringer i dagligdagen, som ellers er med til at give os følelsen af, at vi er syge. Der er jo ingen tvivl om, at vi er mere pressede i dag. Vi har mange forventninger til vores liv, som vi havde godt af at slække på. Måske var det ikke nødvendigt, at vi dyrkede så mange fritidsinteresser og stræbte mod altid at have det så rent. Og måske kunne vi leve fint uden at være med på den nyeste boligtrend. - Hvis det bare handler om at sætte sig ned og lue ud i vores liv, hvorfor gør vi så ikke det? Vi har fået et ekspertvælde, hvor vi til enhver tid kan finde en ekspert at spørge til råds, hvad enten det gælder rygning, alkohol, livskvalitet eller fedme. Til trods for at de fleste mennesker udmærket ved, hvordan de burde leve deres liv, bliver eksperterne spurgt til råds. På den måde er samfundet blevet en stor livmoder, som vi ikke tør komme ud af. Vi har gjort os selv uansvarlige for vores liv, og prisen er, at vi ender med at blive syge af det. - Du er imod de mange førtidspensioneringer. Hvad ser du som alternativ? Man kunne opfinde et klippekort, som skulle bruges til at komme midlertidigt ud af arbejdsmarkedet, så man i ro og mag kunne få tacklet det, vi ofte går ned på, som for eksempel skilsmisse, stress eller dødsfald i familien. Det kunne redde mange fra helt at forlade et arbejdsmarked. Man kunne også lave en differentieret pensionsalder, hvor man på lige fod med en pensioneret balletdanser får lov til at vikariere lidt rundt 16 BAROMETER 6. nummer januar 2007

17 Seks guldkorn og to diamanter Forskning viser, at et godt psykisk arbejdsmiljø baseret på især seks elementer. Deraf navnet De 6 guldkorn. Hvis medarbejdere oplever at de har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, har en vis forudsigelighed i arbejdet, støtte fra kolleger og ledere, ser en mening med arbejdet, oplever at de bliver belønnet og at kravene ikke er hverken for små eller store, så er der med stor sandsynlighed en høj trivsel på arbejdspladsen. De to diamanter relaterer til det gode og udviklende psykiske arbejdsmiljø. Det er tillid som hænger sammen med troværdighed og at man trives, når der er tillid til hinanden og ens indsats. Det er også retfærdighed som afspejles i forhold til løn, fyringer og anderkendelse osv. Mere om De 6 guldkorn kan læses på www. ami.dk omkring. Det vil være utrolig sundt, idet den pensionerede så ikke skal kvittere med en sygdom for at blive pensioneret og stadig kan have en fod i arbejdsmarkedet. - Hvad kan man gøre på de enkelte arbejdspladser for, at medarbejderne ikke dropper ud arbejdsmarkedet? Generelt er det sådan, at på mindre arbejdspladser, hvor man kender hinanden og kommer hinanden ved, er sygefraværet mindre end andre steder. Sådan et sted føler de ansatte et ansvar for deres arbejdsplads, og har de samtidig en leder med empati. En der forstår at skabe en positiv ånd og sætter pris på medarbejderne. Hvis der er en god atmosfære, melder man sig ikke bare syg. Meget sygefravær handler dog også om manglende prestige i jobbet, og det kan en god leder sjældent bøde for. Lise Ehlers Lise Ehlers er uddannet sygeplejerske og senere psykolog. I mange år arbejdede hun på Aarhus Kommunehospital med patienter, der var uforklarligt syge. Hun er i dag 70 år og netop pensioneret, men stadig en meget aktiv foredragsholder ikke mindst på grund af sine kontroversielle meninger om sammenhængen mellem arbejde, livsstil, pension og sygdom. Lise Ehlers har skrevet bøgerne Ondt i livet kvinder og de ny sygdomme og Store mænd og syge kvinder. Lise Ehlers mener: At føle sig rask handler om at opleve, at det man foretager sig, bliver værdsat uanset hvilket job man bestrider. Bliver man derimod trådt på og overset, vil det netop resultere i uoplagthed, træthed og til sidst smerter i kroppen. - Hvordan mener du? Kvinden har lige siden antikken haft lav social placering i samfundet. Tidligere gik kvinderne hjemme og blev syge af at være en overflødig pyntedukke på samme måde som Matadors Maude. I dag sidder mange kvinder i omsorgsstillinger, som heller ikke giver det mindste prestige, men derimod afstedkommer kritik helt fra ministerhold. Den slags resulterer i manglende selvværd, stress, nedslidthed, overvægt og så videre. Den eneste måde vi kan ændre det her på er, hvis vi alle sammen lader være med at acceptere tingenes tilstand. Vi burde gøre meget mere for at flere jobs blev prestigefyldte. Blandt andet kunne vi give dem nogle uniformer. Da jeg var ung, var det meget prestigefyldt at være sygeplejerske og bære denne her fine uniform. I dag er uniformen reduceret til en tynd kittel, man kan kigge lige igennem. - Hvor er vi henne om ti år? I øjeblikket er vi der, hvor 40 procent af en fødselsårgang får tildelt førtidspension eller fleksjob. Stiger det tal, havner vi hurtigt i samme båd som Norge og Frankrig, hvor problemet er langt større end her. Skal vi undgå det, skal nogle af de veluddannede kvinder tage bladet fra munden, så det kan blive nemmere og rarere for kvinder at være på arbejdsmarkedet. Kvinderne skal ud af Edens Have og få noget kundskab, og den vigtigste opgave bliver, at arbejde på at deres arbejde bliver prestigefyldt. BAROMETER 6. nummer januar

18 Nedslidte i fokus Gennem det seneste år har Grafisk Bar stillet skarpt på bogbinderiarbejdernes nedslidningsproblemer. Arbejdet skal munde ud i en manual, der giver ideer til forebyggelse og forslag til, hvordan man undgår de løft og vrid, der ofte resulterer i en hånd-, nakke- eller skulderskade. Det er ikke kun lønmodtageren i bogbinderiet, der er træt af at slutte dagen af med smerter efter otte timer med utallige vrid af kroppen og løft af mange tons papir. Arbejdsgiverne har også fået nok af de mange dårlige skuldre, hænder og nakker. Derfor er parterne nu gået sammen om at skabe nogle retningslinier for en fremtid med langt færre skadende vrid og løft for bogbinderifolket. Ingen har interesse i, at gode medarbejdere nedslides, sygemeldes og langsomt fryses ud af arbejdsmarkedet. Derfor burde vi i Grafisk Bar også have taget det initiativ for længe siden, siger Carsten Bøg, formand for Grafisk Arbejdsgiverforening. Han har sammen med afdelingsleder Mogens Nies fra HK set bredt på nedslidningsproblematikken, og sammen er de kommet frem til tre veje til et mere smertefrit arbejde i bogbinderiet. For det første handler det om via teknologi at få automatiseret flere processer og altså anvende teknologi i højere grad end det, vi ser i dag. Dernæst handler det om at organisere arbejdet på en sådan måde, så det bliver mere varieret, og der samtidig bliver brudt med den traditionelle kønsfordeling i faget, hvor især kvinder laver det manuelle, mens mændene klarer overvågningen. Og endelig kan man fokusere på noget rent arbejdsteknisk, hvor man forsøger at ændre på de gængse arbejdsgange, forklarer Mogens Nies. Mulighederne er altså mange, når skaderne skal bekæmpes. Men vil man effektivt til værks, er det teknologien, der skal satses på. Det er den, vi når længst med, for uden de mange vrid, stød og løft, som primært bogbinderassistenterne oplever, ville vi ikke have nær så mange arbejdsskader, siger Mogens Nies og henviser til et møde i Bogbindernes Landssammenslutning for et par år siden. Der gik det for alvor op for mig, hvor stort problemet var. Her sad en tredjedel med håndledsbeskyttere på, og næsten alle havde ondt i nakke og skuldre eller 18 BAROMETER 6. nummer januar 2007

19 albue. Og det er bare noget, folk lever med som en naturlig del af jobbet. Det er altså ikke rimeligt, siger Mogens Nies. Heldigvis er teknologien ved at løse en del af de tidligere tiders problemer med vrid, løft og ensidigt gentaget arbejde. Det er en udvikling Carsten Bøg hilser velkommen, men han understreger også, at branchen må have tålmodighed med de store ændringer. Bogbinderindustrien har aldrig været en, man blev fed af, og derfor har det også været svært at lave de investeringer, der skal til, for at det fysisk tunge arbejde forsvinder. Samtidig oplever vi, at udlandet presser branchen økonomisk, og det betyder blandt andet, at det for de små bogbinderier vil bruge længere tid på at eliminere det nedslidende arbejde. De virksomheder skal vi hjælpe til at købe de rigtige maskiner, forudser Bøg, men Nies vælger at se mere lyst på fremtiden. Vi har forhåbninger til, at regeringens forebyggelsesfond kan være med til at finansiere den nødvendige udvikling af de maskiner, de mindre virksomheder har brug for, så vi i højere grad undgår fremtidige skader, siger Mogens Nies. Her går det galt Det fysisk hårde arbejde i bogbinderiet med gentagne vrid, løft og stød resulterer i nedslidning af bevægeapparatet. Ifølge HK kan skaderne kategoriseres i fire grupper, hvoraf de to førstnævnte optræder hyppigst: - Tennisalbue - Kapal tunnel syndrom, som også kendetegnes som sovende hænder - Rotator coff, viser sig som smerter i skuldrene - Svær grad af smerter og infiltrationer i nakke, skuldre og ryg BAROMETER 6. nummer januar

20 Smerter er en naturlig del af jobbet En god bogbinder eller bogbinderassistent ved altid, hvordan arket skal skæres. Men hun ved også, det har sin pris. For skal man samlet set løfte flere tons, før arbejdsdagen går på hæld, kan det ikke undgås, at kroppen protesterer. Præcision, styrke og ikke mindst høj smertetærskel. Det er nøgleordene for det arbejdsliv, bogbinderassistent Yvonne Christensen, 52, og andre bogbindere og assistenter dagligt lever med. Mange af dem har stået ved de store maskiner og vredet, løftet, samlet og presset luft ud af kilometervis af pap og papir, siden de var ganske unge. De kan ikke forestille sig noget andet arbejde. Heller ikke når de om aftenen falder udmattede sammen i sofaen, fordi ryggen, nakken eller armene taler med store bogstaver om, at de nok burde finde sig en anden levevej. Vi kan jo lide vores job og synes, det er spændende, men det er klart, at når man gentagne gange oplever at komme hjem til mange timers smerter, bliver man klar over, at man ikke kan fejre 60 års fødselsdag på jobbet, siger Yvonne Christensen. Som en anden Pippi Langstrømpe udfører hun dagligt et utal af tunge løft og vrid af papir. Hun gør det tillige på fuldtid, men sidste år måtte hun sygemeldes i seks uger på grund af en operation i højre hånd. Året før var det venstre hånd, der måtte under kniven, og selv om Yvonne nu har fået opereret begge hænder, kan hun tydeligt mærke, at kroppen ikke længere har den samme styrke. Min krop er så ødelagt, at jeg ikke engang kan støvsuge derhjemme. Derfor vil det heller ikke være muligt for mig at tage et rengøringsjob, når kroppen ikke kan mere som bogbinderassistent. Det er grunden til, jeg har anmeldt skaden, for hvor skal sådan en som jeg gå hen? Jeg kom i lære som 14-årig og står nu uden noget at falde tilbage på, fortæller Yvonne Christensen, der øjensynligt ikke står alene med disse tanker. I øjeblikket er vi syv-otte stykker i bogbinderiet, der har anmeldt en skade til Arbejdsskadestyrelsen. Det svarer til 20 BAROMETER 6. nummer januar 2007

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

publikationer grafisk bar Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk BranchearBejdsmiljøråd Tema kemi! substitution i grafiske virksomheder

publikationer grafisk bar Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk BranchearBejdsmiljøråd Tema kemi! substitution i grafiske virksomheder 11. nummer september 2008 substitution i grafiske virksomheder bryd va nerne og vær kreativ! klapjagt EllEr gode intentioner ny HanDlingsPlan for MinDrE sygefravær kurser og kompetencemålinger giver tilfredse

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere