KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE"

Transkript

1 KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE FOR RELATIONSPSYKOLOGERNE SEMESTERPROJEKT Kommunikationstilrettelæggelse og processer GRUPPE 26 Frederik Nissen, Nirojan Srikandarajah, Lars Lichon, Stephan Rasmusen, Umachanger Brinthaparan AALBORG UNIVERSITET Informatik 8. semester Vejleder: Allan Grutt Hansen

2

3 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 TITELBLAD TITEL: Kommunikationstilrettelæggelse for Relationspsykologerne UNIVERSITET: Aalborg Universitet TEMA: Kommunikationstilrettelæggelse og processer GRUPPE: 26 CASE: Relationspsykologerne SEMESTER: Informatik 8. semester PROJEKTPERIODE: 22. maj maj 2013 VEJLEDER: Allan Grutt Hansen SYNOPSIS SKRIFTTYPE: SKRIFTSTØRRELSE: 10 LINJEAFSTAND: 1,3 BILAG: NORMALSIDER: Century Gothic Folder Interviewguides Transskriberinger Screenshots 62 á 2400 anslag Dette projekt arbejder med identitetsskabelse for organisationer på internettet. Den tager sit udgangspunkt i psykologipraksisfælleskabet Relationspsykologerne, der står i en situation, som nystartet psykologipraksis, hvor de kæmper for at profilere sig selv på internettet. De har tre målgrupper, alle med egne, særlige behov. Relationspsykologernes hjemmeside var utilfredsstillende og den var ikke akkurat i sin afspejling af Relationspsykologernes værdier og visioner. Der er derfor blevet udviklet en ny hjemmeside, hvor der ved hjælp af agile udviklingsværktøjer, teorier omkring skriftlig og visuel kommunikation, tilpasses informationsstrømme til hver af målgrupperne, så deres behov matches med Relationspsykologernes kompetencer. Dette sker i kraft af en iterativ udviklingsproces, hvilket indbefatter analyse, design og evaluering, så hjemmesiden nu udtrykke det Relationspsykologerne står for. Lars Christian Vagner Lichon Nirojan Srikandarajah Stephan Vinther Smedegaard Rasmussen Frederik Kastrup Nissen Umachanger Brinthaparan I

4

5 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 FORORD Rapporten er skrevet i forbindelse med et universitetsprojekt på informatik 8. semester, der samlæses med Humanistisk Informatik 6. semester. Formålet med projektet består i, at lave en kommunikationstilrettelæggelse af Relationspsykologernes hjemmeside, som har et ønske om at profilere sig anderledes på internettet. Ved hjælp af en analytisk og teoretisk tilgang bearbejdes problemstillingen, hvor resultaterne afspejles i implementationen af en hjemmeside. Vi vil gerne takke Relationspsykologerne for et godt samarbejde igennem projektperioden. Vi har fået en informativ indgangsvinkel til deres livsverden og har igennem forløbet løbende fået konstruktiv feedback i henhold til design, målgrupper, kommunikation og indhold på hjemmesiden. Hjemmesiden kan tilgås ved hjælp af adressen: hvoraf det anbefales at benytte en computer som platform. Den forhenværende hjemme tilgås via Udarbejdelsen af projektet har foregået i perioden 1. februar 2013 d. 23. maj II

6

7 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 LÆSEVEJLEDNING I den indledende del af rapporten vil der blive gjort opmærksom på projektets fokus og problemstilling. Dette fører videre til projektets metodiske tilgang. Herefter redegøres for de anvendte teorier i projektet, som anvendes løbende. Efter de indledende afsnit forefindes en foranalyse, som danner grundlag for en iterative udviklingsproces. Kapitlet anvendes som referencepunkt til udviklingen af hjemmesiden og den videre forståelse. De efterfølgende afsnit dækker over den iterative proces, hvori hver iteration består af en analyse, udvikling og en evaluering der leder videre til den næste iteration. Afslutningsvis kommer en diskussion, konklusion og perspektivering, hvorudfra hele projektet anskues og vurderes i henhold til metoder, teorier, produkt og fremtiden. Når der i rapporten gøres brug af ordet Gruppen, så henvises der til projektgruppen. I rapporten refererer systemet og hjemmesiden over det udviklede kommunikationsprodukt. De fremtidige brugere af kommunikationsproduktet vil fremstå som besøgende i rapporten. Rapporten gør brug af Havard-metoden i forbindelse med håndteringen af kilder. Bilaget kan findes på den vedlagte CD, hvilket dækker over interviewguides, transskriberinger, skærmdumps af hjemmesiden samt lydoptagelser. III

8

9 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 1 2 CASEBESKRIVELSE: RELATIONSPSYKOLOGERNE 2 3 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERINGEN 6 4 METODE VIDENSKABSTEORETISK TILGANG AGIL UDVIKLINGSMETODE SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWGUIDE 9 5 TEORI MODEL TIL ANALYSE AF VISUEL KOMMUNIKATION PÅ WEBSITES AFSENDER MODTAGER PRODUKT KONTEKST MEDIE KODE RETORISKE APPELFORMER DE FIRE DESIGNPRINCIPPER 15 6 ARBEJDSSTRUKTUR 17 7 FORANALYSE AFSENDER(FAKTISKE) MEDIET TERAPIOMRÅDET 20 IV

10

11 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe AFSENDER(IMPLICITTE) MODTAGER (FAKTISK) MODTAGER (IMPLICIT) PRODUKTET KONTEKSTEN KODE SKOLE/UDDANNELSE AFSENDER(IMPLICITTE) MODTAGER (FAKTISK) MODTAGER (IMPLICIT) PRODUKTET KONTEKSTEN KODEN ERHVERV AFSENDER (IMPLICITTE) MODTAGER (FAKTISK) MODTAGER (IMPLICIT) PRODUKTET KONTEKSTEN KODE 27 8 UDVIKLINGSPROCESSEN FØRSTE ITERATION: FORSIDE OG DESIGNSTRUKTUR ANALYSEN FOR FØRSTE ITERATION KRAVSPECIFIKATION DESIGN EVALUERING OPSUMMERING AF FØRSTE ITERATION ANDEN ITERATION: INDHOLD OG FORMIDLING ANALYSEN FOR ANDEN ITERATION KRAVSPECIFIKATION DESIGN EVALUERING OPSUMMERING 55 V

12

13 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 9 DISKUSSION SAMARBEJDET MED RELATIONSPSYKOLOGERNE HVEM ER RELATIONSPSYKOLOGERNE? UDVIKLINGSPROCESSEN ANVENDELSE AF TEORIER FORSTÅELSE AF MÅLGRUPPEN KOMMUNIKATIONSPRODUKTET INSIDE-OUT/OUTSIDE-IN IDENTITETSDANNELSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING FOKUSGRUPPEEVALUERING EFFEKTMÅLING RELATIONSPSYKOLOGERNE FREMADRETTET SOCIALE MEDIER BIBLIOGRAFI 67 VI

14

15 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 1 INDLEDNING Gennem tiderne har vi anvendt forskellige kanaler til at kommunikere med andre og videregive informationer. I den forbindelse er internettet i dag blevet en uundværlig kommunikationskanal og for mange falder det ligeså naturligt at bruge internettet, som at kommunikere via telefon eller brev. Vi bruger internettet til at chatte med familie og venner samt opretholde kommunikationen med vores bekendte. Internettet som kommunikationsmedie og dets kommunikationsmuligheder er ikke alene gavnligt for os som enkelte personer, men også for virksomheder og organisationer, der ønsker at kommunikere sit budskab ud til kunderne og profilere sig. I takt med at kommunikationen på nettet de seneste år har været markant stigende, er det også blevet svære at tilrettelægge kommunikationen til en bestemt målgruppe. Internetforbrugerne bliver stormet med et hav af beskeder og informationer hver eneste dag. Derfor bliver det vigtigere at skille sig ud fra den enorme kommunikationsstrøm, stå frem og vinde brugernes interesse - ved at opbygge en identitet og skabe et godt image. Identitetsskabelse sker overalt på internettet. Når vi opretter en facebook-profil er vi straks i gang med at forme vores online-identitet, og den behøver ikke være lig vores offline-identitet. Afhængig af hvilke oplysninger vi vælger at dele, og hvad vi vælger at signalere, dannes der et billede til omverden om, hvem vi er vores image. På samme måde skal virksomhederne være opmærksomme på hvad de udstråler gennem deres kommunikation, og hvilet image dette danner. Ved at skabe et godt image på internettet og en god kommunikativ udstråling har en virksomhed større chance for at skille sig ud fra andre virksomheder og vinde kunder. Relationspsykologerne er netop en virksomhed i Aalborg, der ønsker at kommunikere via internettet. Dette projekt handler om udvikling af et kommunikationsprodukt for Relationspsykologerne i form af en hjemmeside. Målet med projektet er at formulere, analysere og bearbejde reelle problemstillinger inden for udvikling af et kommunikationsdesign til en virksomhed. Temarammen for projektet specificerer endvidere, at løsningen kan implementeres helt eller delvist i software, hvilket er tilfældet for dette projekt. 68 1

16

17 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 2 CASEBESKRIVELSE: RELATIONSPSYKOLOGERNE Relationspsykologerne er et psykologisk praksisfællesskab placeret i centrum af Aalborg. Virksomheden blev grundlagt i oktober 2011 og består nu af to psykologer; Svend Klingberg og Lene Andersen samt konsulent Ole Kamp. De har dog et ønske om at blive flere i fremtiden. Virksomhedens værdisæt bygger på At sætte mennesker fri til at leve og kæmpe for det gode liv, og dette skabes, ifølge virksomheden, i gode relationer. Filosofien er, at man sammen skal finde de ressourcer, de enkelte har i sig selv og deres relationer (Klingberg, u.d.). Virksomhedens arbejdsområde og derigennem dens tilsigtede målgruppe er delt i tre hovedområder: Det terapeutiske felt (terapi), skole- og uddannelsesområde samt erhvervsområdet. Det terapeutiske felt består af individuelle samtaler, parsamtaler eller hypnose. Individuelle samtaler er kortere eller længevarende samtaleforløb, som kan være virkningsfulde i forbindelse med livskriser eller ved en persons ønsker om at ændre væsentlige forhold i sit liv. Dette kan være: o o o o o o Stress og udbrændthed Eksistentielle krise, traumer og sorg Personlig vækst og udvikling Uro og angststilstande Tristhed depression Usikkerhed og selvværdsproblemer Parsamtaler hvor der gives konstruktiv hjælp til at løse samlivsproblemer med fokus på at hele de sår, der udgør den grundlæggende oprindelse til parrets stridigheder. Parsamtaler kan også sikre en ordentlig og respektfuld afslutning til de par der har besluttet om at blive skilt. Skole- og uddannelsesområdet indbefatter følgende ydelser: Hjælp til frafaldstruende elever hvor målet er at forbedre gennemførselsprocenten på en institutions uddannelser, der opnås gennem individuelle samtaler, gruppesamtaleforløb og psykoedukation (undervisning). Fagpersonlig udvikling er hjælp til undervisere og medarbejdere i forhold til kvalificering af en forebyggende indsats og et tværfagligt samarbejde omkring sårbare unge. 2 68

18 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Supervision til ledere, medarbejdere og supervisionsgrupper, hvor der blandt andet arbejdes med mødet med relationen, teamsamarbejde, dialog og kommunikation. Erhvervsområdet henvender Relationspsykologerne sig til med nedenstående ydelser: Kompetenceafklaring eller outplacement, som handler om at finde motivationen og genopdage handlekraften. HR psykologisk bistand, hvor der ydes hjælp til fx fyrringsrunder og nedskæringer, arbejdspladsvurdering, ansættelsessamtaler samt konflikthåndtering i virksomheder. Krisehjælp til ledere og virksomheder. Dette kan være hjælp til at overkomme stress, overfald, ulykker og dets lignende. Supervision og coaching handler om at hjælpe klienterne til at blive afklarede omkring deres værdier og ressourcer, samt lade klienterne finde deres egne svar fremfor at påtvinge dem en overbevisning, hvorfor løsningen bliver klientens egen. Alle informationerne vedrørende Relationspsykologernes virke forefindes på den originale hjemmeside samt trykte materiale (Klingberg, u.d.). 68 3

19 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 3 PROBLEMFELT Et brand er et vigtigt strategiske værktøj for en organisation. Det kan bruges til differentiering og til at skabe et tilhørsforhold til forbrugeren (Hatch & Schultz, 2008, p. 22). Brands er symboler, der afspejler de betydninger som er investeret i det. Betydninger kommer både fra stakeholders og fra organisationen selv. Et brand associeres derfor med en række følelser, opfattelser, erfaringer, billeder og attituder, hvilket tilsammen danner en personlighed, en identitet. Den sociologiske psykolog, George Herbert Mead, fremsagde teorien omkring effekten af den sociale kontekst, i forhold til menneskers identitetsdannelse. Ifølge ham, skal identiteten ses som en social proces med to faser: Me og I. Forståelsen for Me får Individet gennem feedback fra andre. Det er dermed andre menneskers holdninger, der når de internaliseres, udgør Me. Selvforståelsen er dermed baseret på det andre siger om individet, hvorved individet får en forståelse af, at visse karakteristikker og handlinger kan betegnes som værende egne. En erkendelse af dette ejerskab fordrer, at individet tage ansvar for, hvad andre synes om dem. Gennem ejerskabet opstår dét Mead betegner som I. I bliver derfor et individets respons på andres holdninger (Hatch & Schultz, 2002, pp ). Som Mead udtrykker det, så er Me og I i en evig dialog. Det er gennem denne dialog, at identiteten udspring, opretholdes eller ændres. Identiteten opstår derfor ud fra menneskers kapacitet til at kunne se sig selv som både et subjekt og som et objekt. Med afsæt i Meads teori, opsætter Mary Jo Hatch og Majken Schultz en model for identitetsskabelsen for organisationer. Identity expresses Identity mirros the images of others Me Culture I Identity Image Reflecting embeds identity in culture Expressed identity leaves impressions on others Figur

20 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Modellen viser I og Me med spændingsfeltet mellem dem, hvor identiteten opstår. Der er her fire processer i spil: Expression, impression, mirroring samt reflecting. Deres samspil fungerer på følgende måde: Kulturelle forståelser udtrykkes af identiteten og et image skabes på baggrund af de indtryk som det skaber. Denne identitet afspejler endvidere andres image, hvilket absorberes og inkorporeres i organisationens kultur. Identiteten opstår derfor ikke kun ud fra de indtryk stakeholders associerer med organisationen (image), men også ud fra dens kunstige, symbolsk ladede natur (kulturen). Systemet består dermed af interne forhold og eksterne påvirkninger, hvorfra der kan drages paralleller til inside-out/outside-in tankegangen. Inside-out handler om at finde ind til kernen af en organisations kompetencer og derefter forsøge at gøres disse attraktive for kunderne. Outside-in handler om at kigge på kunders behov og derefter tilpasse kompetencer til dem. Dermed to forskellige strategiske tilgange med hver deres tilgangsvinkel, der begge biddrager til en organisations identitetsskabelse. Projektet vil undersøge de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med identitetsskabelsen på internettet. Med udgangspunkt i Relationspsykologernes case, undersøges de forhold, der ligger til grund for deres online image. Som yderligere afgrænsning tages der afsæt i projektforslaget fra Relationspsykologerne. Her beskrives Relationspsykologernes behov for en tidssvarende hjemmeside, skabt på baggrund af deres værdier og visioner. Her impliceres, at de ikke, på en tilfredsstillende måde, kommer til udtryk på den nuværende hjemmeside, hvilket medfører, at der opstår en uoverensstemmelse i forhold til deres online image. Set i forhold til modellen, kan mål og visioner henføres til Relationspsykologernes kultur, der således beskriver, hvem Relationspsykologerne er. Projektet vil derfor forsøge at opnå indsigt i, hvem Relationspsykologerne er, hvorudfra deres mål og visioner kortlægges, så disse kan udtrykkes på hjemmesiden. Herigennem opnås yderligere en forståelse for processen; expression. Håbet er her, at vi akkurat kan udtrykke, hvem Relationspsykologerne er, via hjemmesiden. På den måde kommer deres image i overensstemmelse med Relationspsykologernes ønsker. 68 5

21 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe PROBLEMFORMULERINGEN Problemformulereingen opbygges så den afspejler overstående problemstillingen. Herudfra opstilles følgende hovedproblemstilling: Hvordan kan vi skabe Relationspsykologernes image på en hjemmeside? Ifølge modellen på figur 1, sker en ændring, skabelse eller opretholdelse af et image på baggrund af en organisations identitet. Da denne identitet udtrykkes af kulturen, hvem de er, bliver det nødvendigt at undersøge Relationspsykologerne, for at finde ud af, hvordan de skal udtrykke sig selv. For at kunne løse denne overordnede problemstilling, er det nødvendigt at opstille denne underproblemstilling: Hvordan udtrykker Relationspsykologerne sig selv, over for de tre målgrupper, så udtrykket matcher med Relationspsykologernes værdier og visioner? For at løse underproblemstillingen, og dermed svare på hovedproblemstilling, vil vi undersøge de afsender/modtager forhold, der gør sig gældende for Relationspsykologerne og deres målgrupper. Denne viden opnås gennem et tæt udviklingssamarbejde med Relationspsykologerne, hvilket suppleres med interviews, der efterfølgende analysers ud fra analysemodellen for visuel kommunikation på hjemmesider. For at sikre synlighed og fremme forståelsen for dette udtryk, benyttes også retoriske appelformer og designprincipper. Ved at arbejde med processen expression, i modellen på figur 1, behandler vi Relationspsykologernes udtryksform på internettet, så der kommer overensstemmelse mellem hvem de er og hvad de viser. Dette danner dermed grundlaget for skabelsen af et image. 6 68

22

23 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 4 METODE I dette afsnit redegøres for den såvel metodiske som videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Her beskrives den fænomenologiske og hermeneutiske indgangsvinkel, hvorudfra projektet anskues. Den hermeneutiske tilgang opnås gennem benyttelsen af en agil udviklingsmetode, hvor der inkrementielt arbejdes frem mod en endelig forståelse af problemstillingen via iterationer. Den fænomenologiske forståelse kommer til udtryk gennem brugen af en semistruktureret interviewguide, hvor fænomenet afdækkes. 4.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG I dette projekt arbejdes der med undersøgelse af fænomenet om, hvordan Relationspsykologernes værdisæt kommunikeres ud til deres målgrupper og samtidig imødekommer deres værdier. Phenomenlogy is a method of description; it aims to show how things are and not merely to define what they are. (Schubach, 2006) Fænomenologien vil fremtræde arbejdsmåden, hvilket gælder indsamling af empiri, analysering og refleksion over resultater. Fænomenologien benyttes til at forstå, hvorledes målgrupperne ser og oplever Relationspsykologernes medierede kommunikation i henhold til deres eget værdisæt. Ved indsamlingen af empirien, gennem interviews af Relationspsykologerne, forsøges det at lade fænomenet gå til sagen selv, hvilket opstår ved ikke af have et forudbestemt fokus eller inddrage teorier. Fremtrædelsen af fænomenet afhænger af dét subjekt, som erkender, og den sammenhæng fænomenet optræder i. Fænomenet bliver derfor det bestemmende for metode- og teorivalg. Dette skyldes, at vi ikke ønsker en situation hvor der afviges fra fænomenet, hvilket kan opstå, hvis ikke man lader fænomenet være det bestemmende for relevansen af metoder og teorier. Igennem projektet vil der blive taget højde for førstepersonsperspektivet, og at det ikke er muligt frigøre sig fra egen bevidsthed. Dette gøres ved at diskutere og reflektere over forståelser og fordomme før påbegyndelse af indsamlingen af empirien. Ved hjælp af dette reduceres den naturlige indstilling og fordomme suspenderes (Birkler, 2010). Vi får, via empiriindsamlingen, et indblik i besøgendes livsverden, og hvorledes de opfatter denne. Når møder og evaluering sammendrages, opnås et indblik i den fælles kontekst, de udspilles i. Det er i denne livsverden, hvori fænomenet fremtræder. Der er derfor nødvendigt, at forstå brugerens livsverden eller fragmenter af denne for at kunne forstå fænomenet. 68 7

24 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Hermeneutikken fremkommer i bearbejdelsen og forarbejdelsen af empirien, hvor besøgendes opfattelse af fænomenet findes. Således sættes fordomme på spil, for på den vis at indgå i en horisontal sammensmeltning med besøgendes og egen horisont. Forståelsesprocessen kan forklares ved hjælp af den hermeneutiske cirkel (Riis, 2006). Indsamling af empiri Hypotese/ forståelse Opsummering Figur 2 Før indsamlingen af empiren, forefindes en række fordomme omkring fænomenet. Disse bliver be eller afkræftet gennem empirien via processen. Herefter vil der opstå nye fordomme med empirien, hvilket der ikke nødvendigvis er bevidsthed omkring. Hver gang ny viden tilegnes, vil der være nye fordomme forbundet. Denne proces, som bliver illustreret på figur 2, vil blive gentaget gennem projektets iterationer, hvorved forståelse af fænomenet vil udfolde sig. Ved hver iteration vil der fremkomme en opsummering af fænomenet før en ny indsamling af materialer påbegyndes. Der vil løbende blive tolket og analyseret på fænomenet og dets underliggende spørgsmål, hvorved en dybere forståelse opnås. De enkelte dele, som ses i form af teori, metoder og analyse vil blive forstået ud fra hele projektet og projektet vil blive forstået ud fra delene (Højberg, 2009). Ved hjælp af hermeneutikken og fænomenologien bliver der stilet efter at være så videnskabelige og objektive som mulige, hvilket sker gennem læringsprocessen, hvor vi er aktivt erkendende og forsøger at forholde os selvkritisk. Gennem en hermeneutisk arbejdsproces opnås en indsigt og forståelse for fænomenet og dets underliggende spørgsmål, hvilket er grundlaget for besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere vil fænomenet komme mere til syne ved hjælp af den iterative proces, hvor nye informationer og indsigter skaber forståelsen. Hermeutikkens genstandsfelt er forståelse, hvori det er fænomenets opgave at se på fænomenet, der forstås. 8 68

25 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe AGIL UDVIKLINGSMETODE Projektet udføres efter en agil arbejdsmetode inspireret af Scrum (Cohn, et al., 2007). Der vil i den sammenhæng blive brugt begreber fra Scrum til beskrivelse af de forskellige roller og værktøjer, der vil blive brugt i forbindelse med projektet. Formålet med at bruge en agil arbejdsmetode er, at den tager højde for ændringer til produktet undervejs i processen. Da det kan være svært for Relationspsykologerne at udarbejde en endelig kravspecifikation for deres hjemmeside i starten af projektet, grundet holdningsændringer og fokusskift, vil det være gunstigt med en iterativ tilgang til problemstillingen. Behovene for hjemmesiden stilles af Relationspsykologerne og i samarbejde med projektgruppen opnås en fælles forståelse for det samlede kommunikationsprodukt. Under projektforløbet vil der være løbende kontakt til Relationspsykologerne gennem interviews og udvekslinger, hvor der arbejdes frem mod en fællesforståelse for problemstillingen, hvilket udmunder i kravspecifikationer for hver iteration. Kravspecifikationerne udvikles i samarbejde med og til gavn for både Relationspsykologerne og projektgruppe. Dette gøres, da det kan være svært at definere krav til produktet uden det fulde kendskab til de tekniske muligheder. Derudover kan fællesskabet omkring kravspecifikationerne hjælpe til udformning af den bedste løsning, idet de ikke altid selv er klar over hvad de egentlig ønsker (Larman, 2003, pp ). Udviklingen foregår i iterationer, hvor der arbejdes med en delmængde af problemstillingen. Efter hver iteration afholdes et evalueringsmøde med Relationspsykologerne, hvor resultaterne for den foregående iteration fremvises og evalueres. Dette sikrer, at gruppens forståelse for problemstillingen harmonerer med Relationspsykologernes. I dette projekt bruges Relationspsykologerne som reference i henhold til kendskab til målgruppen, hvilket danner grundlag for kommunikationsdesignet og hermed deres udtryksform på internettet. Slutbrugeren for hjemmesiden er ikke involveret, da psykologhjælp er et ømtåleligt emne, hvilket også er omfattet af tavshedspligten jævnfør forvaltningsloven. Læseren henvises til dikussionen for en uddybning af dette forhold. 4.3 SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWGUIDE For at opnå en forståelse for målgruppen, gennem Relationspsykologerne, er det blevet valgt at afholde kvalitative interviews, hvor i en semistruktureret tilgang vil blive anvendt. I denne metode er rækkefølgen på spørgsmålene fastsat på forhånd og inddelt efter emner, hvori formulering ikke er fastlåst (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). 68 9

26 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet For at gøre møderne semistrukturerede vil der blive benyttet åbne spørgsmål, som karakteriseres ved ikke at lægge faste rammer for svarene. Respondenten har derved i højere grad mulighed for, at udtrykke egne holdninger og meninger. Det er ligeledes muligt for respondenten at komme ind på nye relevante emner, hvorved interviewerne kan spørge ind til dette til at opnå nye indsigter og lade fænomenet gå til sagen selv. Interviewguiden benyttes således til, at sikre en struktur for emnerne der ønskes dækket, hvori interviewet har mulighed for at udvikle sig i andre retninger. Der findes ingen skabelon for, hvorledes semistrukturerede interviews skal se ud, men vi har ud fra Steiner Kvales teori udviklet en model over, hvordan dette gribes an i dette projekt. Semi-struktureret Emne opdeling Overskuelighed for repondenterne Ikke-akademisk Holde det på et forståeligt niveau Tryghed Forklarede meningen med interviewet, havde pejlemærker, neutrale omgivelser/offentligt sted. Én interviede og den anden supplerede. Figur 3 Figur 3 hvorledes interviewguiden udvikles. Metode lægger vægt på at have respondenten i fokus, hvori der gennemgås en række stadier for at opnå en semistruktureret tilgang. På det første stadie er det vigtigt, at skabe en tryghed hos respondenten, hvor man imødekommer dem ved eksempeltvist at være i deres daglige omgivelser. Derefter er det vigtigt, at man ikke benytter et akademisk sprog, da det er vigtigt at holde sig på et forståeligt niveau. Dertil er det vigtigt at opdele spørgsmålene i emner for på den vis at skabe struktur og overskuelighed i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Måden hvorpå data fra de semistrukturerede interviews analyseres sker ved hjælp af coding metoden. Møderne bliver derfor transskriberede, således at det er lettilgængeligt at lave highlights i teksten. Highlights benyttes til at fremhæve vigtige citater, hvilket kan gøres efter emner, hvor hvert emne får tildelt sin egen farve. Dette er medvirkende til, at disse data hurtigt kan findes frem, når der er et behov for dette

27 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 5 TEORI I følgende afsnit redegøres for de teorier der anvendes til besvarelsen af problemformuleringen. For at kunne få en forståelse af hvem Relationspsykologerne er, er vi nødt til at forstå den kontekst de er i. For at forstå denne kontekst er vi nødt til at få en indsigt i deres kommunikationssituation hvilket opnås igennem kommunikationsmodellen. Desforuden indeholder afsnittet teorier vedrørende retoriske appelformer samt de fire designprincipper, der benyttes til at formgive den henholdsvis sproglige og visuelle kommunikation på det kommunikationsprodukt der udvikles. 5.1 MODEL TIL ANALYSE AF VISUEL KOMMUNIKATION PÅ WEBSITES Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel (Thorlacius, 2004) (figur4) kan anvendes til planlægning og analyse af den visuelle kommunikation på hjemmesider. Den indeholder en række definitioner på de væsentligste aspekter ved kommunikationssituationen og opstiller ligeledes en struktur til analyse af disse. Modellen bruges til at opnå indsigt i Relationspsykologerne selv og deres målgrupper, sådan kommunikationen på hjemmesiden kan målrettes disse modtagere. Modellen skal ydermere bruges til at undersøge navigative og strukturelle muligheder på hjemmesiden, så informationerne på siden kan fremstilles på en logisk og overskuelig måde. KONTEKST Referentiel funktion Intertekstuel funktion AFSENDER (Faktiske) Intention Emotiv funktion AFSENDER (Implicitte) Ekspressiv funktion PRODUKT Formal æstetisk funktion MEDIE Fatisk funktion Navigativ funktion MODTAGER (Implicitte) Konativ funktion Interaktiv funktion MODTAGER (Faktiske) Kognitiv reception Konativ reception Emotionel reception Emotiv funktion KODE Metakommunikativ funktion Intersemiotisk funktion Figur 4 Gennem en kombination af æstetik og funktion, søger modellen at opsætte retningslinjer for skabelse af en god hjemmeside, ved at benytte den rette kommunikation. Strukturen bygger på en videreudvikling af Roman Jakobsons kommunikationsmodel, som er funderet i lingvistikken og 68 11

28 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet udviklet med henblik på sproglig kommunikation, hvilket er blevet suppleret med en række fagtraditioner, der indbefatter semiotik, kunsthistorie, kommunikationsteori, grafisk design og itdesign. I følgende passage behandles de forskellige kommunikationsfunktioner i modellen, hvor også hvert af modellens elementer beskrives AFSENDER Afsenderen er den, som er ansvarlig for at en kommunikativ handling i produktet finder sted, hvorved det er vigtigt at skelne mellem den implicitte og faktiske afsender. Den implicitte afsender kan findes ud fra produktet, da det er muligt at finde eksempler på dennes følelser og holdninger, der eksempeltvist kommer til udtryk via sprogbrug og farvevalg. Den faktiske afsender er den egentlige afsender, som via mediet kommunikerer til modtageren. For at få viden om denne afsender, foretages en række undersøgelser, hvilket blandt andet kan ske via interviews. Kommunikationsfunktionen, der er knyttet afsenderen, er inddelt i betegnelserne: den ekspressive og de emotive funktioner. Den ekspressive funktion er et udtryk for afsenders følelser og holdninger. Den omhandler afsenderens synlighed i produktet i form af bevidste eller ubevidste valg af æstetiske virkemidler, såsom farver og deres sammensætning, lys og stemningsskabende udtryk, illustrationer og typografiske valg. Den ekspressive funktion gælder i denne model kun for afsender, hvorimod de emotive funktioner er at finde hos både modtager og afsender. Ifølge Lisbeth Thorlacius kan der være tale om tre former for emotive funktioner: Den første er et udtryk for følelser, holdninger som afsender besiddelser og som modtageren fremkalder. Dette komme til udtryk når afsender udvikler en målrettet visuel kommunikation i en kontekst, hvori deres egen smag fremstilles og samtidig er med til at påvirke målgruppens smag og opfattelse af, hvad der eksempeltvist er æstetisk tiltalende. Den anden emotive funktion ses, når afsender ønsker at fremkalde følelser og holdninger hos modtageren, hvor det ikke er sikkert, at afsender er i besiddelse af disse. Dette er relevant, når afsender skal henvende sig til et andet segment, som afsenderen ikke selv er en del af, hvorved vedkommende skal være i stand til at sætte sig ud over egne holdninger og skabe et design, der appellerer til modtageren. Den tredje emotive funktion er et udtryk for de følelser og holdninger der kan fremkaldes ved hjælp af produktet, hvor afsenderen ikke havde intentionen om at skabe disse. På modellen ses det også, at afsenderen har yderligere en faktor i form af intention, hvor man fokuserer på deres hensigt MODTAGER Kommunikationsmodellen indeholder en tilsigtet modtager, som afsenderen ønsker at påvirke. Når der arbejdes med modtager, så er det vigtigt, at der skelnes mellem modtagere og målgrupper. De kan godt være den samme, hvilket afhænger af hvorledes kommunikationsindsatsen er blevet tilrettelagt. I andre tilfælde er modtager og målgruppe ikke den samme. I modellen skal modtageren anses for at omfatte både modtagere, brugere og målgrupper, hvor der skelnes mellem den 12 68

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Med udgangspunkt i Lego's website vil vi analysere graden af brugerinvolvering og communitydannelse, som Lego.com lægger op til. Herunder

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8. 1.2 Problemstilling...9. 2.0 Metode...6. 2.1 Opbygning af projektet...

1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8. 1.2 Problemstilling...9. 2.0 Metode...6. 2.1 Opbygning af projektet... 1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8 1.2 Problemstilling...9 2.0 Metode...6 2.1 Opbygning af projektet...11 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser...12 2.2.1 Projektets videnskabsteoretiske

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 3 Indledning 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 9 METODOLOGI Indhold 10 Videnskabsteoretisk ståsted 11 Den abduktive slutningsform 11 Forforståelse 11 Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

PROJEKTOPGAVE -Et brugervenligt website af: Michéla, Mathilde, Christian & Andreas

PROJEKTOPGAVE -Et brugervenligt website af: Michéla, Mathilde, Christian & Andreas PROJEKTOPGAVE -Et brugervenligt website af: Michéla, Mathilde, Christian & Andreas INDHOLD GRUPPEMEDLEMMER...3 DESIGNBRIEF...4 KOMMUNIKATIONSANALYSE...4-5 KOMMUNIKATIONSMODEL...5 ARGUMENTATION FOR DESIGNPRINCIPPER...6

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Sådan får du booket. flere møder!

Sådan får du booket. flere møder! Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole 1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere