Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - 2. kvartal 2007

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - 2. kvartal 2007 November 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnet status på centrale og regionale mål Udviklingen i arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven i jobcentrene Resultaterne af indsatsen under Ny chance til alle Ny chance målene i jobcentrene Udviklingen i ungeledigheden Minimumsindsatsen - rettidigheden af indsatsen Rettidigheden af kontaktforløbet i jobcentrene Aktiveringsgraden Resultater af den etniske indsats Jobcentrenes jobeffekter Udviklingen i sygedagpengeforløb De samlede resultater i jobcentrene /26

3 1. Indledning Fra den 1. januar 2007 varetager de nye jobcentre den beskæftigelsespolitiske indsats. Det er beskæftigelsesregionens opgave at følge op på resultater og effekter af denne indsats. I det følgende gives derfor en status på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i Østdanmark pr. 2. kvartal Hovedvægten ligger på ministerens fokusområder og de regionale mål. Resultaterne af indsatsen skal ses i lyset af en gunstig udvikling på arbejdsmarkedet i Østdanmark, hvor beskæftigelsen fortsætter med at stige og ledigheden falder. Presset på arbejdsmarkedet er stort med mangel- og rekrutteringsproblemer inden for mange sektorer, og der er stor efterspørgsel på både højtuddannede, faglærte og ikke-faglærte. Med andre ord er rammevilkårene for at reducere antallet af ledige og offentligt forsørgede meget gunstige. Resultaterne skal også ses i lyset af, at jobcentrene har haft en opstartsfase efter 1. januar 2007, hvor organisationen, nye IT-systemer og indsatsen skulle på plads. 2. Overordnet status på centrale og regionale mål I tabel 1 (nedenfor) vises en resultatoversigt på områder med centrale og regionale mål. Der kan fremhæves følgende: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven i Østdanmark er faldet med 18,9 pct., og jobcentrene bidrager dermed allerede pr. 2. kvartal 2007 til, at det regionale mål for 2007 (et fald på 15 pct.) er opfyldt. Samtidig er faldet i 2. kvt større end faldet i 1. kvt. 2007, og den positive udvikling er dermed fortsat i 2. kvt Medio 2007 (rullende år) er der ca personer i arbejdskraftreserven i Østdanmark. En forbedring i rettidigheden af de lediges minimumsindsats vil medvirke til et yderligere fremadrettet fald i arbejdskraftreserven. Faldet i Østdanmark er mindre end på landsplan (-23,4 pct.). Ungeledigheden: Antallet af unge ydelsesmodtagere er pr. 2. kvartal 2007 faldet med 26 pct., hvilket ligger over det regionale mål for 2007 (et fald på 15 pct.). Faldet er en smule højere end faldet pr. 1. kvt. 2007, og den positive udvikling er dermed fortsat i 2. kvt Medio 2007 (rullende år) er der ca unge helårspersoner i Østdanmark. Faldet er stort set på niveau med faldet i hele landet. Ny chance: Jobcentrene har i løbet af projektperioden øget job- og uddannelsesandelen samt selvforsørgelsesgraden for målgruppen, og jobcentrene er dermed nogen- 1 Opgørelsesmetoden for kontant- og starthjælpsmodtagere er dog ændret fra og med uge , og man kan derfor ikke helt sammenligne tallene før og efter dette tidspunkt. 3/26

4 lunde på vej til at indfri disse mål for Omvendt er en række jobcentre fortsat et stykke fra det regionale mål om en aktiveringsgrad på 26,0 pct. ved udgangen af 2007 (jf. resultatkrav C i regionens kontrakt). Resultaterne for Østdanmark ligger lidt under de landsdækkende resultater. Det etniske område: Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige mænd og kvinder er steget i 2006 og har nærmet sig det regionale, treårige mål ganske betydeligt 2. Derimod er selvforsørgelsesgraden for de ikke-vestlige personer faldet en anelse i 2. kvartal Tilsvarende gjorde sig gældende for 1. kvt Tabel 1: Oversigt over jobcentrenes resultater pr. 2. kvartal 2007 på områder med centrale og regionale mål Østdanmark (pct.) Region Hovedstaden (pct.) Region Sjælland (pct.) Hele landet (pct.) Arbejdskraftreserven skal nedbringes med 15 pct. i ,9-17,2-22,7-23,4 Arbejdskraftreserven inden for mangelområder skal nedbringes med 23 pct. i , Job- og uddannelsesandelen for målgruppen for "Ny chance til alle" skal efter 2007 være på 16,25 pct. 12,6 11,3 16,7 12,9 Selvforsørgelsesgraden for målgruppen for "Ny chance til alle" skal efter 2007 være på 9,75 pct. 8,2 7,2 11,1 8,4 Aktiveringsgraden for målgruppen for "Ny chance til alle" skal efter 2007 være på 26,00 pct ,3 18,1 Antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år skal nedbringes med 15 pct. i pct. af jobcentrene skal iværksætte initiativer på mindst 3 udpegde flaskehalsområder pct. af aktiverede inden for flaskehalsområder skal være i arbejde 3 mdr. efter endt aktivering Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige mænd og kvinder skal over tre år hæves til hhv. 60 pct. og 50 pct. M: 57,8 K: 45,7 M: 58,5 K: 46,4 M: 54,6 K: 42,5 Andelen af selvforsørgende ledige fra ikke-vestlige lande skal stige med 5 pct. i ,7-2,6 2,1 3,2 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk og egne beregninger. Alt i alt har der på en række områder været en positiv udvikling i resultaterne i Østdanmark. Der er en høj målopfyldelse ift. arbejdskraftreserven, ungeledigheden, beskæftigelsesfrekvensen for personer fra ikke-vestlige lande samt en rimelig målopfyldelse på jobandel/selvforsørgelsesgrad for nychance målgruppen. Hvis jobcentrene skal nå målet vedr. aktiveringsgraden for målgruppen i Ny chance, skal der sættes ind med en meget stor aktiveringsindsats nu. Beskæftigelsesregionen vil gå i dialog med jobcentrene herom. Beskæftigelsesregionen vil som led i opfølgningsindsatsen løbende følge udviklingen i jobcentrenes resultater og vil i den løbende dialog med jobcentrene medvirke til, at jobcentrene fortsat har fokus på de politiske mål. M: 56,3 K: 43,7 2 Beskæftigelsesfrekvensen opgøres med et års forsinkelse, det senest opgjorte tal er for /26

5 Ift. arbejdskraftreserven fortsætter regionen møderækken med en række a-kasser (3F, HK, FOA, Kristelige, FTF, AAK, MA og ASE), hvor hovedformålet med møderne er at drøfte, hvordan a-kasserne kan medvirke til at nedbringe arbejdskraftreserven. Derudover har regionen i efteråret afholdt to konferencer for jobcentrene, hvor indsatsen ift. Ny chance målene er drøftet mere indgående. Endelig har regionen dialog med jobcentre, der har gode resultater på særlige områder mhp. at afdække og efterfølgende udbrede best practise. Regionen har således netop holdt møde med Jobcenter Sorø for at få et indblik i baggrunden for deres særdeles gode resultater på de to første Ny chance mål. På baggrund heraf er udarbejdet et notat, som er offentliggjort på regionens hjemmeside mhp., at andre jobcentre kan tage afsæt heri. 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven Antallet af personer i arbejdskraftreserven i Østdanmark var i perioden 2. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 ca personer, svarende til knap 7 pct. af arbejdsstyrken. Ift. seneste årsperiode har der været et fald i arbejdskraftreserven på lidt over personer i Østdanmark, svarende til et fald på 18,9 pct., jf. tabel 2 (nedenfor) 3. Faldet i arbejdskraftreserven i Østdanmark er lidt mindre end i de øvrige regioner, hvor antallet af personer i arbejdskraftreserven er nedbragt med pct. For både ikke-forsikrede og forsikrede er faldet i arbejdskraftreserven mindre i Østdanmark ift. de øvrige regioner og der har faktisk været en lille stigning blandt ikke-forsikrede i Østdanmark (se dog note 3). Tabel 2: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Østdanmark fra uge (rullende år) til uge (rullende år), fordelt på forsikrede og ikke-forsikrede Ledighedsberørte Arbejdskraftreserven Årlig udvikling Årlig udvikling Årlig udvikling Antal (Personer) (pct.) Antal (Personer) Årlig udvikling (pct.) I alt , ,9 Forsikrede , ,0 Ikke-forsikrede , ,4 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen I Østdanmark er den forsikrede arbejdskraftreserve faldet støt kvartal for kvartal siden medio 2006 (samlet fald på 27 pct.), mens den ikke-forsikrede arbejdskraftreserve er steget med 0,4 pct., jf. figur 1. Den seneste udvikling for de ikkeforsikrede går dog den rigtige vej ikke mindst set i lyset af den relativt store stigning i ledighedsberørte blandt de ikke-forsikrede. 3 Opgørelsesmetoden for kontant- og starthjælpsmodtagere er ændret fra og med uge , og man kan derfor ikke helt sammenligne tallene før og efter dette tidspunkt. 5/26

6 Figur 1: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Østdanmark (rullende år).. Indeks: Uge (rullende år) = Ikke-forsikrede 90 I alt 80 Forsikrede Uge Uge Uge Uge Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger Arbejdskraftreserven i jobcentrene Arbejdskraftreservens størrelse varierer betydeligt mellem jobcentrene fra 2,8 pct. af arbejdsstyrken i Egedal til 11 pct. af arbejdsstyrken på, jf. figur 2. Figur 2: Antallet af personer i arbejdskraftreserven i procent af arbejdsstyrken fordelt på jobcentre, 2. kvartal 2007 (rullende år) 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 4,0 4,0 4,2 4,2 4,3 4,5 4,6 4,7 5,0 5,0 5,1 3,6 2,8 3,0 5,5 5,5 5,6 5,7 5,8 5,9 5,9 5,9 6,0 6,1 6,1 6,3 6,4 6,4 6,7 6,9 6,9 7,0 7,2 7,2 7,4 7,4 7,7 8,2 8,5 7,8 10,7 11,0 9,8 10,0 6,9 2,0 0,0 Egedal Allerød Lejre Hørsholm Frederikssund Rudersdal Hillerød Roskilde Lyngby-Taarbæk Gribskov Ballerup Solrød Gentofte Stevns Furesø Hvidovre Ringsted Faxe Køge Tårnby Fredensborg Sorø Helsingør Fred.-Hundested Gladsaxe Holbæk Rødovre Odsherred Glostrup Kalundborg Næstved Frederiksberg Brøndby Herlev Guldborgsund Vordingborg Høje-Taastrup Vallensbæk Slagelse København Albertslund Østdanmark Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks statistik og egne beregninger. Anm. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. 6/26

7 Der er ikke et entydigt mønster i, om faldet i arbejdskraftreserven er størst hos jobcentre med et lavt udgangspunkt, jf. figur 3, hvor en række jobcentre ligger et pænt stykke fra tendenslinien. Dog har Egedal det laveste udgangspunkt og samtidig det største fald. Figur 3: Udviklingen i jobcentrenes arbejdskraftreserve 2. kvt kvt (rullende år) sammenholdt med arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i jobcentrene 0,0 0,0 2,0 4,0 Furesø 6,0 8,0 10,0 12,0-5,0 Udvikling i arbejdskraftreserven -10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0 Egedal Gentofte Frederiksberg Brøndby Slagelse København -40,0 Arbejdskraftreserven i pct. af arbejdsstyrken Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger I samtlige jobcentre er antallet af forsikrede ledige i arbejdskraftreserven faldet i perioden fra uge (rullende år) til uge (rullende år). Der er dog et vist spænd i det procentvise fald, idet faldet varierer fra -20,7 pct. i Hillerød til -35,5 pct. i Egedal. Derimod har antallet af ikke-forsikrede ledige i arbejdskraftreserven udviklet sig meget forskelligt. I 25 af jobcentrene har der været et fald, mens 19 jobcentre har oplevet en stigning (se jobcentre markeret med kursiv i tabel 3). 7/26

8 Tabel 3: Udviklingen i den samlede arbejdskraftreserve i de enkelte jobcentre fra uge (rullende år) til uge (rullende år). Øverste fjerdedel Næstøverste fjerdedel Næstnederste fjerdedel Nederste fjerdel Egedal (-34,7) Solrød (-25,3) Køge (-21,4) Næstved (-17,4) Brøndby (-32,2) Gladsaxe (-25,2) Hillerød (-20,8) Frederiksværk-Hundested (-16,8) (-29,9) Ringsted (-24,9) Faxe (-20,2) Fredensborg (-16,2) Frederikssund (-29,0) Lyngby-Taarbæk (-24,0) Herlev (-20,2) Vallensbæk (-15,2) Roskilde (-28,8) Guldborgsund (-23,9) Odsherred (-19,9) Holbæk (-15,2) Ballerup (-28,7) Kalundborg (-22,8) Hørsholm (-19,7) Høje-Taastrup (-15,0) Lejre (-28,3) Sorø (-22,6) Rudersdal (-19,3) Tårnby (-14,7) Slagelse (-28,2) Helsingør (-22,3) Vordingborg (-19,0) København (-13,1) Gribskov (-27,8) Stevns (-22,3) (-18,8) Frederiksberg (-12,7) Allerød (-26,7) (-22,2) Glostrup (-18,7) Gentofte (-10,4) Hvidovre (-26,4) Rødovre (-21,6) Albertslund (-17,5) Furesø (-1,9) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger. Anm.: I parentes er angivet det procentvise fald. Med kursiv er markeret jobcentre, som har haft en stigning i den ikke-forsikrede arbejdskraftreserve. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. 17 jobcentre ligger i samme fjerdedel som i 1. kvt. 2007, mens 27 jobcentre har bevæget sig. Brøndby har taget det største spring fremad fra næstnederste fjerdedel i 1. kvt. til øverste fjerdedel i 2. kvt Modsat har Vallensbæk taget det største spring nedad fra bedste fjerdedel i 1. kvt. til nederste fjerdedel i 2. kvt Det er kun arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der indgår i arbejdskraftreserven. Udviklingen i arbejdskraftreserven for denne gruppe kan derfor hænge sammen med andelen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 4 (nedenfor) angiver derfor andel arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte jobcentre i 2. kvt Der er stor forskel på andelen i de enkelte jobcentre, hvor Brøndby har en andel på 13,3 pct., mens Sorø har en andel på 57,7 pct. Samtidig viser figuren, at jobcentre med stigende arbejdskraftreserve blandt kontant- og starthjælpsmodtagere har en forholdsvis høj andel arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (se de stribede søjler). 8/26

9 Figur 4. Andel arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte jobcentre i 2. kvt ,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Brøndby Hvidovre Rødovre Egedal Roskilde Ballerup Ringsted Lyngby-Taarbæk Hillerød Herlev Lejre Frederikssund Guldborgsund Albertslund Slagelse Helsingør København Stevns Rudersdal Kalundborg Høje-Taastrup Faxe Frederiksberg Odsherred Køge Hørsholm Vallensbæk Allerød Gladsaxe Gribskov Holbæk Furesø Vordingborg Fredensborg Glostrup Frederiksværk-Hundested Næstved Gentofte Tårnby Solrød Sorø Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Jobcentre markeret med blåt eller blå/hvid skravering angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. Jobcentre markeret med striber angiver, at der er tale om et jobcenter med stigende arbejdskraftreserve blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne. 4. Resultaterne af indsatsen under Ny chance til alle Indsatsen under Ny chance til alle løber fra 1. juli 2006 til 30. juni 2008 og handler om at gøre en indsats for de passive kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Det drejer sig om at skifte passiviteten ud med job, ordinær uddannelse eller aktiviteter, der kan bane vej til arbejdsmarkedet. Resultaterne pr.2. kvartal 2007 viser, at der både i Østdanmark og på landsplan er fremgang på alle tre mål siden kampagnestart, jf. tabel 4. I Østdanmark er job- og uddannelsesandelen hævet fra 4,1 pct. i 3. kvartal 2006 til 12,6 pct. i 2. kvartal 2007, hvilket stort set svarer til udviklingen i de tre øvrige regioner. Udviklingen i selvforsørgelsesgraden er ligeledes identisk i de fire regioner med stigninger på ca. 5 procentpoint siden kampagnens start. Selvforsørgelsesgraden er i Østdanmark på 8,2 pct. ved udgangen af 2. kvartal /26

10 Aktiveringsgraden er i Østdanmark hævet med 11 procentpoint og udgør 16 pct. i 2. kvartal Det er udtryk for en mindre stigning end i de øvrige tre regioner, hvor aktiveringsgraden er steget med procentpoint. Tabel 4: Resultater af indsatsen under Ny chance til alle i Østdanmark, de øvrige beskæftigelsesregioner og hele landet Hele Østdanmark Syddanmark Midtjylland Nordjylland landet (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) Mål 1: 3. kvt ,1 4,5 5,0 5,0 4,4 4. kvt ,9 7,6 8,8 8,9 8,1 1. kvt ,8 10,1 11,1 10,8 10,1 2. kvt ,6 12,2 13,9 14,1 12,9 Mål 2: 3. kvt ,2 3,3 3,7 3,6 3,3 4. kvt ,1 4,9 5,6 5,3 5,1 1. kvt ,5 6,5 7,3 7,0 6,7 2. kvt ,2 8,3 8,9 8,8 8,4 Mål 3: 3. kvt ,0 6,8 7,8 6,8 6,0 4. kvt ,7 11,6 12,9 11,6 10,2 1. kvt ,7 13,9 17,4 13,7 12,1 2. kvt ,0 19,1 23,5 19,1 18,1 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, nychance.dk Mål 1: Job-og uddannelsesandelen for målgruppen skal hæves til 25 pct. for hele kampagneperioden. Mål 2: Selvforsørgelsesgraden for målgruppen skal hæves til 15 pct. for hele kampagneperioden. Mål 3: Aktiveringsgraden for målgruppen skal hæves til 40 pct. for hele kampagneperioden. Østdanmark ligger tæt på de andre regionerne på de to første mål pr. 2. kvartal 2007, mens regionen ligger en smule under på mål tre ift. aktiveringsgraden. Fremdriften i resultaterne indikerer, at jobcentrene i Østdanmark samlet kan indfri det regionale mål om at nå 65 pct. af de samlede kampagneresultater på de to første mål ved udgangen af 2007, jf. resultatkrav C i regionens kontrakt. Der skal dog fortsat gøres en ekstra indsats for at nå den forudsatte aktiveringsgrad ved udgangen af året (mål 3). 10/26

11 4.1. Ny chance målene i jobcentrene Figur 5 (nedenfor) viser job- og uddannelsesandelen i de enkelte kommuner pr.2. kvartal Spedningen i kommunernes resultater på området er meget markant med en job- og uddannelsesandel fra knap 8 pct. i Rødovre til knap 49 pct. i Sorø. Sorø og Dragør ligger foreløbigt over kampagnens mål på 25 pct. pr. 2. kvartal 2007, og herudover er 29 kommuner mere end halvvejs i mål pr. 2. kvartal Det er en markant fremgang fra 1. kvartal, hvor kun 17 kommuner var mere end halvvejs i mål. Kun 1 kommune (Rødovre) har en job- og uddannelsesandel for målgruppen på mindre end en tredjedel af kampagnemålet. Figur 5: Job- og uddannelsesandelen for målgruppen for Ny chance til alle fordelt på kommuner i Østdanmark, 2. kvartal ,0 50,0 48,8 40,0 Procent 30,0 20,0 10,0 7,9 8,7 9,4 9,8 9,9 10,2 10,3 10,4 10,5 10,7 10,8 11,2 11,3 11,4 12,0 12,7 12,9 13,0 13,8 14,1 14,2 14,2 14,3 14,5 14,6 14,6 15,5 15,7 15,8 16,2 16,3 16,4 16,5 16,5 17,4 19,2 19,3 19,3 19,9 20,4 21,6 21,7 22,0 22,4 30,3 12,6 0,0 Rødovre Hillerød Allerød Høje-Taastrup Glostrup København Frederiksberg Ballerup Køge Herlev Helsingør Lejre Brøndby Gladsaxe Tårnby Gentofte Hvidovre Roskilde Ishøj Holbæk Vallensbæk Fredensborg Slagelse Lyngby- Guldborgsund Odsherred Faxe Gribskov Furesø Albertslund Freder Vordingborg Hørsholm Rudersdal Kalundborg Ringsted Solrød Næstved Frederikssund Egedal Stevns Dragør Sorø Østdanmark Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (nychance.dk) Anm. Jobcentrene markeret med blå angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. Også målt på selvforsørgelsesgraden er spredningen blandt kommunerne stor pr. 2. kvartal 2007, jf. figur 6. Niveauet varierer fra 5 pct. i Rødovre til knap 36 pct. i Sorø. 4 kommuner Sorø, Egedal, Næstved og Gribskov ligger pr. 2. kvartal 2007 over kampagnens mål om en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Herudover er 16 kommuner mindre end 5 procentpoint fra målet. Ingen kommuner har en selvforsørgelsesgrad på mindre end en trediedel af kampagnemålet. Også her er der tale om en markant fremgang fra 1. kvartal /26

12 Figur 6: Selvforsørgelsesgraden for målgruppen for Ny chance til alle fordelt på kommuner i Østdanmark, 2. kvartal 2007 Procent 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 5,0 5,4 6,2 6,2 6,7 6,7 6,8 6,9 6,9 7,0 7,1 7,1 7,4 7,9 8,3 8,4 8,4 8,5 8,5 8,7 9,1 9,2 9,4 9,5 9,5 9,9 10,1 10,4 10,7 10,7 10,9 10,9 11,6 11,8 11,9 12,2 13,1 13,6 13,7 13,8 14,3 14,6 15,5 16,6 18,9 Rødovre Lejre Herlev København Høje-Taastrup Hillerød Glostrup Frederiksberg Køge Brøndby Vallensbæk Helsingør Ballerup Ishøj Holbæk Roskilde Fredensborg Gladsaxe Odsherred Hvidovre Gentofte Allerød Lyngby-Taarbæk Albertslund Tårnby Frederiksværk-Hundested Vordingborg Furesø Guldborgsund Slagelse Kalundborg Faxe Dragør Ringsted Hørsholm Frederikssund Solrød Rudersdal Stevns Gribskov Næstved Egedal Sorø Østdanmark 35,8 8,2 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (nychance.dk) Anm. Jobcentrene markeret med blå angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. Ingen kommuner opfylder målet om en aktiveringsgrad på 40 pct., jf. figur 7 (nedenfor) i 2. kvt Spredningen blandt kommunerne går fra en aktiveringsgrad på 7,5 pct. i Gribskov til 32,5 i Stevns. 3 kommuner er pr. 2. kvartal mindre end 10 procent-point fra kampagnemålet, mens andre 9 kommuner er mere end halvvejs i forhold til kampagnemålet. Endelig har 12 kommuner en aktiveringsgrad på mindre end en trediedel af målet. Der er dog tale om en væsentlig fremgang fra 1. kvartal /26

13 Figur 7: Aktiveringsgraden for målgruppen for Ny chance til alle fordelt på kommuner i Østdanmark, 2. kvartal 2007 Procent 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 7,5 8,9 9,2 10,0 10,2 11,0 11,0 12,0 12,1 12,3 12,6 12,7 13,6 13,6 13,7 14,1 14,7 14,8 15,4 15,4 15,5 15,9 16,2 16,6 16,9 17,1 17,3 17,3 17,6 17,8 17,9 18,1 19,6 19,8 20,0 20,3 20,5 21,2 21,3 22,9 23,6 25,2 25,2 32,1 32,3 32,5 Gribskov Odsherred Furesø Helsingør Hillerød Fredensborg Hvidovre Ishøj Frederiksberg Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Albertslund Sorø Rudersdal Dragør Ballerup Vordingborg Gentofte Tårnby Lejre København Frederiksværk-Hundested Kalundborg Rødovre Brøndby Køge Ringsted Faxe Solrød Vallensbæk Herlev Hørsholm Slagelse Roskilde Gladsaxe Glostrup Holbæk Frederikssund Guldborgsund Næstved Allerød Egedal Stevns Østdanmark 16,0 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (nychance.dk) Anm. Jobcentrene markeret med blå angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. 5. Udviklingen i ungeledigheden Antallet af unge ydelsesmodtagere i Østdanmark er faldet kraftigt i perioden fra uge (rullende år) til uge (rullende år). Samlet er der tale om et fald på 26 pct., hvilket ligger langt over det regionale mål på 15 pct. s fald. Medio 2007 (rullende år) er der ca unge ledige helårspersoner i Østdanmark Samtlige jobcentre har haft et fald i ungeledigheden, jf. tabel 5. Faldet varierer fra 14,3 pct. i Holbæk til 44 pct. i Egedal, og kun Holbæk og Hørsholm ligger under det regionale mål om et fald på 15 pct. Alle jobcentre bortset fra Stevns har en mere positiv udvikling i 2. kvt (rullende år) end 1. kvt (rullende år). 24 jobcentre ligger i samme fjerdel som i 1. kvt. 2007, mens 20 jobcentre har flyttet sig. Flytningerne er primært sket mellem næstøverste og næstnederste fjerdedel, og der er derfor ikke tale om markante ændringer. 13/26

14 Tabel 5: Udviklingen i antallet af unge modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse i jobcentrene fra 2. kvt (rullende år) til 2. kvt (rullende år) Øverste fjerdedel Næstøverste fjerdedel Næstnederste fjerdedel Nederste fjerdedel Egedal (-44,0) Vallensbæk (-28,8) Næstved (-26,6) Gladsaxe (-24,2) Sorø (-41,5) Brøndby (-28,6) København (-26,5%) Faxe (-23,5) Frederikssund (-37,4%) Rudersdal (-28,4) Køge (-26,3) Tårnby (-23,3) Roskilde (-32,9) Gentofte (-28,1) Lyngby-Taarbæk (-26,2) Høje-Taastrup (-22,7) Solrød (-32,8) Hvidovre (-27,8) Hillerød (-26,1) Herlev (-22,2) Frederiksværk-Hundested (-32,7) Albertslund (-27,5) Ballerup (-26,0) (-21,6) Helsingør (-31,8) Furesø (-27,4) Glostrup (-25,6) Lejre (-19,0) Gribskov (-30,2%) Allerød (-27,4) Vordingborg (-25,6) Odsherred (-17,4%) Frederiksberg (-29,2) Kalundborg (-27,2) Guldborgsund (-25,5) (-16,4) (-29,1) Ringsted (-27,0) Slagelse (-25,3) Hørsholm (-14,4) Fredensborg (-29,0) Stevns (-26,7) Rødovre (-24,9) Holbæk (-14,3) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger. Anm.: I parentes er angivet det procentvise fald. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. Uanset det kraftige fald, varierer ledighedsniveauet for unge fortsat meget kraftigt mellem jobcentrene, jf. figur 8 (nedenfor). Således varierer ungeledigheden fra 3,5 pct. af den årige befolkning i Gentofte, Allerød og Rudersdal til 15,1 pct. af den årige befolkning på. Figur 8: Antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i procent af den årige befolkning fordelt på jobcentre, 2. kvt (rullende år) 1) 16,0 15,1 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 8,7 8,8 9,0 9,0 9,1 9,3 9,610,110,110,3 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 4,3 4,6 4,9 5,1 5,3 5,4 5,7 5,8 5,8 5,9 6,0 6,2 6,4 6,5 6,6 6,8 6,8 6,9 7,1 7,3 7,4 7,4 7,5 7,6 7,8 7,8 7,9 8,1 6,6 0,0 Gentofte A lle rø d Rudersdal E gedal Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Solrød Hørsholm Roskilde Frederikssund Gribskov Lejre København H ille rø d Gladsaxe Hvidovre Stevns Tårnby Fredensborg Furesø Sorø Køge Ringsted Helsingør Glostrup Faxe B a lle ru p Næstved Rødovre Vallensbæk Frederiksværk-H undested Holbæk H ø je -T a a stru p Kalundborg Herlev Slagelse Guldborgsund Brøndby Odsherred Albertslund Vordingborg Østdanmark Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger 1) Modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Anm. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. 14/26

15 6. Minimumsindsatsen - rettidigheden af indsatsen Opfyldelse af de lediges minimumsrettidigheder ift. jobsamtaler og aktivering medvirker til, at de ledige kommer i arbejde. Derfor ses der i det følgende på rettidigheden i minimumsindsatsen samt aktiveringsgraden. Status på rettidigheden er for forsikrede ledige opgjort for 2. kvt. 2007, mens status for ikke-forsikrede ledige er opgjort for 1. kvartal Man kan derfor ikke helt sammenligne rettidigheden for de to grupper. Tabel 6: Rettidighed for jobsamtaler, første aktivering samt gentagen aktivering fordelt på forsikrede(2. kvt. 2007) og ikke-forsikrede (1. kvt. 2007) Jobsamtaler Første aktivering Gentagen aktivering Forsikrede Ikke-forsikrede Forsikrede Ikke-forsikrede Forsikrede Ikke-forsikrede Østdanmark 72% 52% 67% 47% 71% - Hovedstaden 67% 53% 59% 44% 67% - Sjælland 82% 50% 87% 52% 80% - Hele landet 75% 58% 73% 49% 73% - Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Data for forsikrede ledige er for 2. kvt. 2007, mens det for ikke-forsikrede er for 1. kvt Der foreligger ikke tal for gentagen aktivering for ikke-forsikrede. Forsikrede ledige Målet om 90% rettighed for forsikrede ledige er ikke opfyldt i 2. kvt hverken i Østdanmark eller i hele landet. Rettigheden for jobsamtaler ligger på 72% i Østdanmark i 2. kvt. 2007, hvilket er en markant stigning fra 1. kvt. 2007, hvor rettidigheden var 53%. Rettigheden er noget højere i Sjællandsregionen end i Region Hovedstaden. Rettidigheden for førstegangsaktivering i Østdanmark ligger på 67% i 2. kvt. 2007, mens den ligger på 71% for gentagen aktivering. Rettidigheden for førstegangsaktivering er faldet fra 1. til 2. kvt., mens den er steget for gentagen aktivering. Også her er rettidigheden markant højere i Sjællandsregionen end i Region Hovedstaden. På alle tre områder ligger Østdanmark en smule under hele landet. Ikke-forsikrede De ikke-forsikrede ledige i Østdanmark har i 1. kvartal 2007 kun fået deres jobsamtale og første tilbud til tiden i henholdsvis 52 pct. og 47 pct. af sagerne 4. På begge områder ligger Østdanmark en smule under hele landet. Der er ikke den samme forskel mellem Region Sjælland og Hovedstadsregionen som for forsikrede ledige. For jobsamtaler ligger Region Hovedstaden en smule over Region Sjælland, mens region Sjælland ligger over region Hovedstaden i forbindelse med førstegangsaktivering. 4 Der er ikke tilgængelige data for rettidigheden af gentagne tilbud til ikke-forsikrede ledige i 1. kvartal /26

16 6.1 Rettidigheden af kontaktforløbet i jobcentrene Som nævnt er 72 pct. af kontaktsamtalerne i 2. kvartal 2007 med de forsikrede og 52 pct. af kontaktsamtalerne i 1. kvartal 2007 med de ikke-forsikrede ledige afholdt til tiden, og der er således et godt stykke vej i forhold til at opfylde de lediges minimumsrettigheder på dette område. Der har dog været en markant stigning for de forsikrede ledige fra 1. til 2. kvartal Blandt de enkelte jobcentre varierer rettidigheden af kontaktforløbet dog meget markant, jf. figur 9, som inddeler jobcentrene i fire grupper (A, B, C og D): Gruppe A er kendetegnet ved at have en rettidighed, der ligger over gennemsnittet for både ikke-forsikrede og forsikrede ledige. Gruppe A omfatter 12 jobcentre: Allerød, Ballerup, Egedal, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Guldborgsund, Holbæk, Hvidovre, Rudersdal, Slagelse og Solrød. Gruppe B indeholder 14 jobcentre, der ligger over gennemsnittet for forsikrede ledige, men under gennemsnittet for ikke-forsikrede ledige. Det drejer sig om:, Faxe, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Kalundborg, Køge, Lejre,, Odsherred, Ringsted, Sorø, Vallensbæk og Vordingborg. Gruppe C er karakteriseret ved en rettidighed, der ligger under gennemsnittet for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. I denne gruppe er 9 jobcentre: Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gribskov, Høje-Taastrup, Roskilde og Tårnby. I Gruppe D findes 9 jobcentre, hvor rettidigheden af kontaktsamtalerne med ikke-forsikrede ledige ligger over gennemsnittet, men hvor rettidigheden for de forsikrede ledige ligger under gennemsnittet. De 9 jobcentre er: Albertslund, Brøndby,, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Rødovre og Stevns. 16/26

17 Figur 9: Rettidighed af kontaktforløbet for statslige (2. kvt. 2007) og kommunale målgrupper(1. kvt. 2007) 100,0% Gnst. Dagpengemodtagere 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% (B) Vallensbæk Furesø Ringsted Gribskov Hillerød (C) Fredensborg Odsherred Faxe Lejre Holbæk Ballerup Allerød Glost rup Hørsholm Kalundborg Solrød Helsingør Hvidovre Slagelse Egedal Vordingborg Gentofte Køge Guldborgsund Rudersdal Gladsaxe Sorø Roskilde Tårnby Herlev Frederikssund Næstved Albertslund Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Høje-Taastrup Fr.værk- St evns Hundested København Rødovre 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0% 100,0% Kontant- og starthjælspmodtagere (D) Brøndby (A) Gnst. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Jobindsats.dk Den ovenstående gruppeinddeling giver en indikation af, at en del jobcentre (gruppe A) er godt på vej ift. opfyldelse af de lediges minimumsrettidigheder for kontaktforløbet, mens enkelte jobcentre (gruppe C) har relativ lang vej. Herudover synes et stort antal jobcentre (gruppe B og D) at have et potentiale i styringsmæssige tiltag og/eller metodeudveksling, idet den ene del af jobcenteret har tilrettelagt en kontaktindsats med relativ høj rettidighed. 6 jobcentre ligger over 90%-kravet hvad angår dagpengemodtagere, mens ingen jobcentre ligger over 90% hvad angår kontant- og starthjælpsmodtagerne (her skal man dog huske, at tallet for kontant- og starthjælpsmodtagere er for 1. kvt. 2007). 6.2 Aktiveringsgraden Udover minimumsindsatsen siger aktiveringsgraden også noget om, hvor godt fat jobcentrene har i de ledige. Figur 10 og 11 (nedenfor) viser aktiveringsgraden for henholdsvis kontant- og starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere i 1. kvt /26

18 Figur 10. Aktiveringsgraden for kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på jobcentre, 1. kvt ,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 4,4 31,6 29,3 29,931,2 26,0 27,328,5 23,9 21,922,022,0 19,2 19,2 19,2 19,3 19,5 19,6 20,121,121,221,8 16,8 16,9 17,5 18,1 9,8 10,9 11,5 11,5 12,5 12,7 12,9 12,9 13,5 14,2 14,2 14,5 14,7 14,8 8,1 36,8 34,9 39,7 20,8 0,0 Gribskov Hillerød Helsingør Tårnby Fredensborg Lyngby-Taarbæk Frederikssund Odsherred Høje-Tåstrup Ballerup Solrød Rudersdal Sorø Gentofte Frederiksberg Furesø Gladsaxe Brøndby Kalundborg Næstved Albertslund Glostrup Lejre Egedal Vallensbæk Rødovre Roskilde Faxe København Ringsted Hvidovre Vordingborg Holbæk Køge Herlev Fr.værk-Hundested Allerød Slagelse Stevns Hørsholm Guldborgsund Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. Der er store variationer i aktiveringsgraden for kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte jobcentre. Gribskov har den laveste aktiveringsgrad på 4,4 pct., mens Guldborgsund har den højeste på 39,7 pct. Figur11. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere fordelt på jobcentre, 1. kvt ,0 23,0 20,0 15,0 10,0 20,0 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0 18,0 18,0 17,0 17,0 17,0 17,0 17,0 17,0 16,016,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 13,0 13,0 13,0 13,0 12,0 12,0 11,0 11,0 11,0 11,0 16,0 5,0 0,0 Gentofte Gribskov Rudersdal Tårnby Allerød Fr.værk- Hillerød Hørsholm Lejre Lyngby- Brøndby Frederiksberg Frederikssund Glostrup København Egedal Fredensborg Furesø Gladsaxe Hvidovre Solrød Stevns Faxe Helsingør Herlev Høje-Tåstrup Rødovre Vordingborg Ballerup Køge Odsherred Roskilde Sorø Vallensbæk Albertslund Kalundborg Næstved Ringsted Slagelse Guldborgsund Holbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. 18/26

19 Også blandt dagpengemodtagere er der variationer i aktiveringsgraden mellem de enkelte jobcentre dog er variationerne ikke helt så store som for kontant- og starthjælpsmodtagere. Gentofte, Gribskov, Rudersdal og Tårnby har den laveste aktiveringsgrad med 11 pct., mens Holbæk har den højeste med 23 pct. Generelt ligger aktiveringsgraden højst for kontant- og starthjælpsmodtagere med en aktiveringsgrad på knap 21 pct. for Østdanmark, mens aktiveringsgraden for dagpengemodtagere ligger på 16 pct. 7. Resultater af den etniske indsats Beskæftigelsesfrekvensen for etniske personer steg i 2006 i Østdanmark og resten af landet, jf. tabel 7 (nedenfor). I Østdanmark steg de ikke-vestlige mænds beskæftigelsesfrekvens med 2,2 pct.-point og de ikke-vestlige kvinders beskæftigelsesfrekvens med 2,7 pct.-point. Regionen har fortsat landets højeste beskæftigelsesfrekvens for både ikke-vestlige mænd og ikke-vestlige kvinder. I 2006 havde mændene en frekvens på 57,8 pct., mens kvinderne nåede op på 45,7 pct. Internt i Østdanmark har Region Hovedstaden fortsat den højeste beskæftigelsesfrekvens, men som følge af udviklingen det seneste år haler Region Sjælland ind på forspringet. Tabel 7. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige mænd og kvinder fra 2005 til 2006 Beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige mænd Beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige kvinder Ikke-vestliges andel af befolkningen 2006 (pct.) Udvikling (pct.-point) 2006 (pct.) Udvikling (pct.-point) i alderen år (pct.) Region Hovedstaden 58,5 1,9 46,4 2,5 10 Region Sjælland 54,6 3,5 42,5 3,6 4,4 Østdanmark 57,8 2,2 45,7 2,7 8,2 Hele landet 56,3 2,8 43,7 2,8 6,1 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Fordelt på jobcentre varierer beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige mænd fra 41,1 pct. på til 68,4 pct. i Vallensbæk, jf. figur 12. Spredningen blandt de ikke-vestlige kvinder går fra 32,0 pct. på til 58,3 pct. i Tårnby. Næsten halvdelen af jobcentrene har allerede i 2006 nået det tre-årige mål for ikke-vestlige mænd, mens 10 jobcentre har nået det tre-årige mål for kvinderne i Hele 9 jobcentre har nået begge mål i /26

20 Figur 12: Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige mænd og kvinder fordelt på jobcentre i Østdanmark, ,0% 70,0% 60,0% Mænd 50,0% Kvinder 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Vordingborg Stevns Odsherred Kalundborg Guldborgsund Slagelse Solrød Sorø Holbæk Lejre Faxe København Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Helsingør Køge Næstved Ringsted Gribskov Gentofte Frederikssund Roskilde Furesø Ballerup Hørsholm Hillerød Fredensborg Fred.-Hundested Rudersdal Gladsaxe Herlev Høje-Taastrup Tårnby Brøndby Albertslund Rødovre Allerød Hvidovre Glostrup Egedal Vallensbæk Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Mænd Kvinder På trods af den positive udvikling i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige personer i 2006, er selvforsørgelsesgraden for ikke-vestlige ledige i Østdanmark faldet en smule fra 2. kvartal 2006 (rullende år) til 2. kvartal 2007 (rullende år). Tabel 8 viser, at selvforsørgelsesgraden i Østdanmark er steget med 3,6 pct. for de forsikrede ledige med ikke-vestlig baggrund, hvilket dog mere end opvejes af et fald for de ikke-forsikrede på 3,6 pct. Faldet for de ikke-forsikrede findes udelukkende i Hovedstadsregionen. Tabel 8: Selvforsørgelsesgraden for ledige fra ikke-vestlige lande, udvikling fra 2. kvartal 2006 (rullende år) til 2. kvartal 2007 (rullende år) Selvforsørgelsesgrad Udvikling (i pct.) Ikke- Ikke- Forsikrede forsikrede I alt Forsikrede forsikrede I alt Region Hovedstaden 74,1 45,2 63,1 3,8-7,8-2,8 Region Sjælland 77,0 36,8 59,4 3,2 8,8 2,2 Østdanmark 74,6 43,4 62,4 3,6-3,6-1,7 Hele landet 75,9 43,3 63,3 4,5 6,4 3,3 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm.: Selvforsørgelsesgraden opgøres som andelen af ledighedsberørte fra ikke-vestlige lande, der er selvforsørgende i mindst fire uger i løbet af et år. 20/26

21 En stor stigning i selvforsørgelsesgraden for de ikke-vestlige personer på landsplan har betydet, at de øvrige regioner har indhentet niveauet i Østdanmark, hvor samlet 62,4 pct. af de ikke-vestlige personer er selvforsørgende i mindst fire uger om året. Fordelt på jobcentre er udviklingen i selvforsørgelsesgraden for de ikke-vestlige personer meget forskellig, jf. figur 13 (nedenfor). I alt 16 jobcentre har haft et samlet fald i selvforsørgelsesgraden, mens 27 jobcentre har haft en stigning (1 jobcenter har en uændret selvforsørgelsesgrad). Udviklingen varierer fra et fald på 15,4 pct. i Vordingborg til en stigning på 29,6 pct. i Faxe. I 2. kvartal 2007 ligger 14 jobcentre over det regionale mål om en stigning i de ikke-vestliges selvforsørgelsesgrad på 5 pct. Figur 13: Selvforsørgelsesgraden for ledige fra ikke-vestlige lande, udviklingen fra 2. kvartal 2006 (rullende år) til 2. kvartal 2007 (rullende år) - fordelt på jobcentre 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% -15,4% -6,2%-6,2%-5,9%-4,1%-3,4%-3,2%-2,9%-2,5%-2,0% -0,9%-0,9%-0,7%-0,6%-0,5% -7,1% 5,4%5,4%7,1%7,9%8,5% 9,5% 10,2%10,6%11,5% 4,3%4,5% 1,5% 1,6%2,9%3,0% 0,0% 0,6%0,7%0,7%0,8%0,9%1,0%1,5% 16,5%16,6 % 17,8% Vordingborg Holbæk København Helsingør Tårnby Kalundborg Gladsaxe Herlev Næstved Gribskov Hørsholm Guldborgsund Glostrup Hillerød Frederiksvær Furesø Brøndby Frederiksberg Allerød Lyngby- Høje-Taastrup Fredensborg Gentofte Ballerup Odsherred Albertslund Vallensbæk Slagelse Roskilde Egedal Køge Hvidovre Ringsted Rødovre Rudersdal Lejre Frederikssund Stevns Solrød Sorø Faxe Østdanmark 23,8% 29,6% -1,7% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger Anm. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. 8. Jobcentrenes jobeffekter Med de udbredte flaskehals- og rekrutteringsproblemer, som aktuelt gør sig gældende i Østdanmark og resten af landet, er det helt centralt at måle jobcentrene på deres evne til at få flere i arbejde. Til brug herfor har Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland udviklet en måling, som kan give en indikation af jobeffekterne af jobcentrenes indsats over for samtlige målgrupper. I figur 14 (nedenfor) vises hvor stor en andel af ydelsesmodtagerne i 2. kvartal 2006, som er selvforsørgende i 2. kvartal Jobeffekten blandt forsikrede ledige i Østdanmark ligger stort set på niveau med landsgennemsnittet og de øvrige 21/26

22 regioner bortset fra Nordjylland som ligger en smule under. I alt er 46,8 pct. af de forsikrede ledige i 2. kvartal 2006 blevet selvforsørgende i 2. kvartal Der har samtidig været en stigning i effekterne fra 1. til 2. kvartal Blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark er 33,7 pct. af de ledige i 2. kvartal 2006 blevet selvforsørgende i 2. kvartal Den tilsvarende andel for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er på 13,0 pct. Ift. de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere ligger Østdanmark under landsgennemsnittet, mens regionen stor set ligger på niveau med landsgennemsnittet for de ikke-arbejdsmarkedsparate. For begge grupper har der været et fald i effekterne fra 1. til 2. kvartal Figur 14: Selvforsørgelsesgrad for forsikrede, arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede og ikke-arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede som var ledige i 2. kvartal 2006, 2. kvartal ,0 46,8 46,7 47,5 46,3 45,0 40,0 35,0 33,7 33,9 40,0 42,3 34,8 37,9 30,0 25,0 20,0 15,0 13,0 12,9 15,5 16,5 13,8 10,0 5,0 0,0 Østdanmark Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Forsikrede Arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede Ikke-arbejdsmarkedsparate ikke-forsirkede Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger Anm.: Selvforsørgelsesgraden er opgjort som andelen af ydelsesmodtagere i 2. kvartal 2006, som er selvforsørgende i 2. kvartal I figur 15 (nedenfor) vises selvforsørgelsesgraden for hhv. forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede i jobcentrene. Overordnet viser figuren, at der er en forholdsvis lille spredning i selvforsørgelsesgraden for de forsikrede ledige og en forholdsvis stor spredning i selvforsørgelsesgraden for arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige. Gruppe A omfatter jobcentre, hvor selvforsørgelsesgraden ligger over gennemsnittet for både forsikrede og (arbejdsmarkedsparate) ikke-forsikrede. Det drejer sig om 16 jobcentre: Allerød, Ballerup, Brøndby, Egedal, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Roskilde, Rudersdal, Sorø og Stevns. 22/26

23 Gruppe B er kendetegnet ved at have en selvforsørgelsesgrad, der ligger over gennemsnittet for forsikrede, men under gennemsnittet for ikke-forsikrede. Det drejer sig om 9 jobcentre: Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Holbæk, Kalundborg og Ringsted. I gruppe C indgår 7 jobcentre, hvor selvforsørgelsesgraden ligger under gennemsnittet for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Gruppen omfatter:, Glostrup, Høje-Taastrup,, Slagelse, Tårnby og Vordingborg. Gruppe D er karakteriseret ved at have en selvforsørgelsesgrad, der ligger over gennemsnittet for ikke-forsikrede, men under gennemsnittet for forsikrede. Denne gruppe omfatter 12 jobcentre: Albertslund, Faxe, Gentofte,, Guldborgsund, Hvidovre, København, Køge, Odsherred, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. Figur 15: Selvforsørgelsesgraden for arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede og forsikrede fordelt på jobcentre, 2. kvartal ,0 Selvforsørgelsesgrad for dagpengemodtagere 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 (B) Lejre Hillerød Allerød Egedal Hørsholm Ballerup Slagelse Glost rup Guldborgsund Høje-Taastrup Solrød Hvidovre Vallensbæk Albertslund 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 50,0 55,0 60,0 Selvforsørgelsesgrad for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (A) (C) (D) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Anm.: Selvforsørgelsesgraden er opgjort som andelen af ydelsesmodtagere i 1. kvartal 2006, som er blevet selvforsørgende i 1. kvartal Opgørelsen indikerer, at der kan være gevinster at hente for gruppe B og D i en fælles virksomhedsrettet strategi og et samarbejde mellem den statslige og den kommunale del af jobcenteret om den jobrettede indsats. Endvidere indikerer opgørelsen, at der er behov for at styrke den jobrettede indsats i gruppe C og herunder at styrke fokus på jobmulighederne inden for og uden for jobcentrets geografiske grænser. 23/26

24 9. Udviklingen i sygedagpengeforløb Som følge af de senere års voldsomme stigning i antallet af sygedagpengeforløb er der en stor arbejdskraftreserve gemt her. Det er afgørende, at der gøres en aktiv indsats for at få de sygemeldte hurtigst muligt tilbage i job. Der skal således iværksættes en tidlig indsats over for nye sygemeldte, og samtidig skal der gøres en indsats for at få reduceret de langvarige sygeforløb. På baggrund heraf ses der også i dette notat nærmere på udviklingen i sygedagpengeforløb i Østdanmark. Udviklingen i antallet i perioden ultimo 1. kvt til ultimo 1. kvt er angivet i tabel 9 (nedenfor). Tabel 9. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb fra ultimo 1. kvt til ultimo 1. kvt Antal aktuelle forløb Udvikling ift. året før Andel forløb over 52 uger Gnst. varighed i uger Hovedstaden ,7% 13,5% 23,5 Sjælland ,1% 9,4% 19,4 Østdanmark ,5% 12,0% 22,0 Hele landet ,0% 12,0% 21,7 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Der har været en stigning i antal sygedagpengeforløb i Østdanmark på 3,5 pct. fra ultimo 1. kvt til ultimo 1. kvt Det er en lidt mindre stigning end på landsplan (4,0%). Hovedstadsregionen har samtidig haft en lidt højere stigning end Region Sjælland. Antal forløb over 52 uger udgør 12 pct. af det samlede antal forløb og det gælder både for Østdanmark og hele landet. Andelen er højere i Hovedstadsregionen end i region Sjælland. Det ses også ved, at den gennemsnitlige varighed er højere i Hovedstadsregionen. Der er store variationer i udviklingen i antal sygedagpengeforløb i de enkelte jobcentre i Østdanmark, jf. nedenstående figur 16. Gribskov har haft et fald på 9,6 pct., mens Glostrup har haft en stigning på 19 pct. I alt har 13 jobcentre haft et fald i antal sygedagpengeforløb, 1 jobcenter har et uændret antal, mens 30 jobcentre har oplevet en stigning. 24/26

25 Figur 16. Udviklingen i sygedagpengeforløb i jobcentrene i Østdanmark i perioden ultimo 1. kvt ultimo 1. kvt ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-9,6-9,5-1,0-0,5-0,4-5,9-5,2-5,1-4,4-3,8-3,4-2,7-2,5 13,413,7 10,3 0,0 0,1 0,7 0,7 0,8 1,5 1,7 2,9 3,7 4,0 4,2 4,4 4,9 4,9 5,0 5,3 5,7 6,4 6,6 6,6 6,7 6,9 7,2 7,3 7,4 7,6 8,4 Gribskov Ringsted Ballerup Solrød Helsingør Tårnby Roskilde Frederikssund Rudersdal Lyngby-Taarbæk Holbæk Albertslund Hørsholm Brøndby Allerød Gentofte Furesø Stevns Guldborgsund Køge Egedal Vallensbæk Rødovre Vordingborg Sorø Hillerød Lejre Gladsaxe Fredensborg Frederiksværk-Hundested Hvidovre Frederiksberg København Slagelse Høje-Taastrup Faxe Næstved Kalundborg Odsherred Herlev Glostrup Østdanmark 19,0 3,5 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. 10. De samlede resultater i jobcentrene Som det fremgår af resultatgennemgangen er der store variationer i resultaterne mellem de enkelte jobcentre. I tabel 10 (nedenfor) er jobcentrene forsøgt inddelt efter deres samlede resultater. Inddelingen er foretaget på grundlag af, hvor jobcentrene ligger på en række målinger 5. For hver måling er det enkelte jobcenter placeret i en af følgende kategorier: Øverste fjerdedel (4 point), næstøverste fjerdedel (3 point), næstnederste fjerdedel (2 point) og nederste fjerdedel (1 point). Herefter er jobcentrenes samlede antal point talt op, hvilket resulterer i nedenstående inddeling. 5 Følgende 12 målinger indgår i vurderingen: Udviklingen i arbejdskraftreserven, de tre Ny chance mål, udviklingen i antal unge ledige, kontaktforløbet for hhv. de statslige og kommunale målgrupper, aktiveringsgraden for hhv. de statslige og kommunale målgrupper, udviklingen i selvforsørgelsen blandt etniske samt selvforsørgelsen for hhv. dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. 25/26

26 Tabel 10. Oversigt over jobcentrenes placering ift. de samlede resultater Øverste fjerdedel Næstøverste fjerdedel Næstnederste fjerdedel Nederste fjerdedel Egedal (2) Guldborgsund (6) Brøndby (5) Herlev (5) Frederikssund (3) Ballerup (3) Køge (4) Vordingborg (6) Sorø (3) Hvidovre (5) Albertslund (5) Odsherred (6) (4) Holbæk (3) Gribskov (3) Lyngby-Taarbæk (2) Ringsted (4) Næstved (4) Helsingør (4) Fredensborg (3) Stevns (3) Faxe (4) Vallensbæk (5) Furesø (2) Solrød (2) Hørsholm (2) Glostrup (5) Frederiksberg (1) Allerød (2) Lejre (2) Gladsaxe (4) Hillerød (3) Slagelse (6) Frederiksværk-Hundested (4) Gentofte (2) København (1) Roskilde (3) Rødovre (5) (6) Tårnby (3) Rudersdal (2) Kalundborg (6) (6) Høje-Taastrup (5) Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anm. Tallet i parentes refererer til den jobcentergruppe, jobcentret er placeret i. Jobcentre markeret med blåt angiver, at der er tale om et pilotjobcenter. Egedal topper listen, mens Høje-Taastrup har de største udfordringer ift. at forbedre resultaterne. I alle fire kategorier kommer jobcentrene fra forskellige jobcentergrupper, og forskelle i resultaterne af indsatsen kan derfor ikke alene tilskrives jobcentrenes udgangspunkt eller rammebetingelser 6. Beskæftigelsesregionen har en intensiv dialog med en række af de jobcentre, der ligger i den nederste fjerdedel, herunder Høje-Taastrup, Hillerød, Herlev, København og Frederiksberg. Endelig viser tabellen, at der ikke er noget entydigt mønster i pilotjobcentrenes placering, da de fordeler sig på alle fire kategorier. 6 Beskæftigelsesregionens 6 jobcentergrupper inddeler jobcentrene i grupper, hvor jobcentrene har nogenlunde ens rammebetingelser for indsatsen. 26/26