Faglærersamling, Kangerlussuaq august Isak inviterede til et fortsat godt samarbejde. Ændringer i programmet og logistik blev uddybet.

Transkript

1 Referat Fredag d. 27. august Fagkommissionsdag Ref. for ISN: Peter Madsen Velkomst v./afdelingschef Isak Nielsen Kleist Isak bød velkommen, særligt til de nye ansigter, og afholdt en tale på vegne af Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen. Isak inviterede til et fortsat godt samarbejde Præsentationsrunde v./anne Vagner og Mia Rosing Nilsson Ændringer i programmet og logistik blev uddybet. Deltagerne på samlingen præsenterede hinanden i par Fagkommissionens diskussioner v./ib Goldbach Fagkommissionsmedlemmerne havde i dagene op til faglærersamlingen færdiggjort arbejdet med fagkommissionerne. Repræsentanterne fra brancheskolerne var dog rejste dagen før. Ib goldbach pointerede at det er vigtigt at AEU-lærerne forstår sig selv som erhvervsuddannelseundervisere. Ikke folkeskolelærere. Det betyder at der ikke er tale om almindelig dannelse, men derimod at fokus er erhvervspædagogik. Vigtige ændringer: Undervisere og opdragere. Dette er en forskel til den noget teknokratiske opfattelse i den gamle studieordning hvor det kun var det at være undervisere som var det eneste vigtige. Ikke kun kvalifikationer men også kompetencer. (Kvalifikationer er erhvervet gennem uddannelse. Kompetencer er opnået gennem det hele, dvs. erfaringer, opdragelse, normer, øvelse etc.) Fagkommissionerne har indlagt kompetencemål i læringsmålene for AEU. På en brancheskole kigger man ikke kun på karakterer, men derimod på hvordan de forskellige elever er som mennesker. Dvs. det er kompetencerne der er det vigtige. Karaktererne skal være opfyldt men det er kompetencerne der er det vigtigste. Formålet med AEU er dermed to-delt. Omkring prøveform: 1

2 Hvorfor har man skriftlige eksamener? To gode ting: Man kan lave den samme prøve for alle. Den er billig at administrere. Men en skriftlig eksamen smitter af på den undervisning der ligger forud. Det betyder at det skriftlige bliver trænet mere end det mundtlige. Det står ikke i god sammenhæng med hvad der kræves på en erhvervsuddannelse. Dér tales der mere end der skrives. Oplægget går derfor på, at der indføres mundtlige prøver i alle 4 fag. Det foreslås endvidere, at der kun laves en prøve efter Del 2 og ikke også efter Del 1 som det er i dag. Det er lærernes skøn der afgør, hvor en elev skal indplaceres (Del 1 eller 2). Dermed får Brancheskolerne kun en afsluttende karakter, og hvis Pia. vælger at lave interne prøver er det fint nok. Ib slut. Anne: Det er vigtigt at understrege at fagkommissionens arbejde er forslag, som senere skal vurderes og på den baggrund kan der træffes beslutninger om hvordan det bliver fremover. Det er derfor vigtigt at understrege at alt er åbent endnu. Der var en række spørgsmål: Hvis det besluttes at der skal bruges mere tid, hvem beslutter det? Svar Ib: Høringsrunderne er med denne samling skudt i gang. Men der følger en lang række høringer af relevante parter. Vi forventer at ordningen kan starte 1. august Men erhvervsuddannelserne foretager da skriftlige prøver?! Er det ikke i modstrid med formålet at udfase de skriftlige prøver. Og hvad med ensartetheden i prøverne? Svar Ib: Ensartetheden er et stort problem. Men for at sikre ensartetheden skal der nedsættes et censorkorps. Men skriftlige prøver kan kun måle kvalifikationer og ikke kompetencer, og derfor er det vigtigt at prøverne bliver mundtlige. Karaktererne betyder jo at man kan komme ind på en uddannelse. Men ville det ikke være en ide at man ringer rundt fra Brancheskolerne når de skal optage elever. Svar Ib: Det er ikke muligt. 'Den gode skole' er ved at blive gennemført. Er der en sammenhæng til dette? Svar Ib: Inden for erhvervsuddannelser (internationalt) bliver der målt i kompetencer. Derfor er der ikke sammenhæng til den gode skole. Det er ikke interessant at du har kørekort, men om du kan køre en bil! Hvor mange prøver fremover? Risikerer man ikke, at man mister muligheden 2

3 for, at folk kan aflægge prøver på fleksible tidspunkter, hvis man kun aflægger en prøve om året? Svar Ib: Fleksibiliteten i den prøveform der er i dag skal bibeholdes. Optaget til GU foregår som det gør fremover. Men til erhvervsuddannelserne er det AEU. Men kan man indarbejde fysik etc. i AEU så den kan være kvalificerende til andet end erhvervsuddannelser? Svar Ib: Det er der ikke blevet arbejdet med denne gang. Isak: Folkeskolen bliver evalueret til efteråret. Inerisaavik afholder en konference herom. AEU er ikke en del af det. Evalueringen af folkeskolen kommer til at pågå over en længere periode. Stort skift fra kvalifikation til kompetence. Men hvordan kan man lave skiftet fra skriftlig til mundtlig når der er kommunikationsproblemer, da mange undervisere ikke er grønlandsk-sprogede? Der skal være faste retningslinjer for hvornår en elev skal tages ud pga. fravær. Svar Ib: Korrekt men det skal ikke stå i selve studieordningen. Det skal stå i en vejledning Kaffe Fagkommissionens præsentationer v./ib Goldbach og fagkommissionsmedlemmer De fire fagkommissioners resultater/anbefalinger blev gennemgået. Rækkefølgen af gennemgangen var: Grønlandsk (Anso/Qeqertarsuaq), dansk (Hanne/Tasiilaq), engelsk (René/Ilulissat), matematik (Johanne/Sisimiut). Herefter fik kursisterne muligheden for at gennemlæse fagkommissionenernes udkast med henblik på diskussion efter frokost Frokost Fagkommissionens arbejde spørgerunde i plenum Fagkommissionsmedlemmer Der blev nu mulighed for at diskutere fagkommissionernes arbejde på baggrund af præsentationerne samt det udleverede materiale. Ib præciserer, at en Studieordning er grundlæggende for at sikre elevens retssikkerhed. Man startede med grønlandsk: Der var gennemgående ros til det store arbejde der er gjort. Strukturen med 4 moduler fordelt udover et år bibeholdes. Antallet af lektioner bliver også det samme. Reglerne omkring fravær m.v. er stadig de samme. 3

4 Der bliver senere fulgt op på udvikling af undervisningsmaterialer. Det blev foreslået at eleverne også skal kunne lave en problemformulering, hvorved eleverne kan fortælle hvad der gik galt i en konflikt. Skal de helt ordinære/elementære ting som eksempelvis at eleverne skal være udhvilede m.m. indgå i en studieordning? Er det ikke noget der kunne indgå i forbindelse med noget personlig udvikling eller i husregler? Er det ikke noget der altid indgår i al undervisning og derfor skal det ikke nævnes i en faglig studieordning? Eller skal det? (Der var delte holdninger til dette og en del drøftelse på den baggrund.) Anne præciserede at det er vigtigt at det er det mest generelle, der skrives i en studieordning. Man kan sagtens have tilføjelser/præciseringer/uddybninger lokalt. Studieordningen skal fungere som redskab for alle Piareersarfik uanset hvor henne i landet de befinder sig. Hvordan kan eleverne støttes i forhold til at opnå forståelse hos den enkelte? Da grønlandsk blev gennemgået først, blev der også her svaret på nogle generelle forhold gældende for alle fire fag. Dansk: Der vil stadig blive foretaget gruppearbejde, men bedømmelsen er individuel så på modul 3 og 4 vil fokus blive mere individuelt. Hvordan sikrer man at alle 4 fag bliver tilbudt i alle Piareersarfiit? Svar Anne: Dette er idealet og det er derfor det der skal nævnes i studieordningen. Men der vil være steder, hvor man ikke kan tilbyde alle fag. Der er traditionelt problemer med understøttelse af grammatik i dansk. Hvordan vil man forbedre dette? Det blev fremhævet at dansk (og andre sprogfag) mange steder bliver undervist som modersmål, men det burde fremhæves, at der er tale om sprog som fremmedsprog. Også her gjorde det sig gældende at flere spørgsmål var generelle for flere fag. Engelsk: Det skal fremhæves fra starten, at der skal vises respekt for og tillid til undervisere og medstuderende. (Dette står på side 5 i udkastet og det ønskes frem i udkastet.) Dette blev medgivet og det vil blive flyttet frem til modul 1 i udkastet. En god ide med et idékatalog til mulige materialer. Formålet er, at eleverne skal føle sig trygge nok til at udtrykke sig, selvom deres ordforråd ikke er så stort. Trygheden skal være platformen for, at eleverne udbygger deres ordforråd fordi de så netop tør udtrykke sig, og derved lærer flere og flere ord. Der blev udtrykt synspunkt om, at det vil være vigtigt at opbygge et stort ordforråd. Dette blev imødekommet, ved at der selvfølgelig skal læres noget grundlæggende før man kan bygge ovenpå. (Kravle før at gå). Der skal læres et funktionelt sprog, som er kort og koncist. Ikke et ma- 4

5 lerisk sprog. Der er behov for et brugssprog. Det blev fremhævet, at også her er der traditionelt problemer med grammatik-forståelsen hos eleverne, hvorfor der er behov for et fokus på dette. Men hvad med elever der ikke har grønlandsk som modersmål? Elever som kun taler dansk? Disse bør man også huske. Begrebsdannelse som redskab er vigtigt. Matematik: Der ændres fra 240 timer (3 moduler) til 360 (4 moduler). Således er faget er identisk med de tre øvrige fag. Det betyder at modul 1 og 2 kører videre som hidtil, men at modul 3 udvides og der tilføjes et modul 4. Generelt: Hvorfor er der ikke noget om personlig udvikling i arbejdet? Det blev svaret, at man hovedsageligt henholdt sig til kommissoriet i arbejdet, hvilket gik på en specifik-faglig opgave. Det blev til dette sagt, at man er ekstra udsat i yderdistrikter på personalefronten. Derfor har man behov for så meget støtte som overhovedet muligt, også det der rækker udover det fag-specifikke Kaffe Fagkommissioner - Case-prøver v./ib Goldbach og fagkommissionsmedlemmer Man har fra starten været utilfreds med prøveformen. Piareersarfik og Brancheskolerne har fra starten af kommissionsarbejdet været enige om, at man ønskede en anden prøveform. Case-prøven er det som man fra begge parter helst vil have. Case-prøven kan både være fagopdelt, men kan også laves som en kombineret prøve, hvor man stiller spørgsmål som dækker alle fag. (Eleverne har typisk en holistisk tilgang for deres læring.) Herefter gruppearbejde om case-prøven. Grupperne fremlagde: Hvis man laver en gruppe-case-prøve, hvilke kriterier skal man da bedømme de enkelte på? Der er både gode og mindre gode forhold ved en case-prøve. En god ting ved den er, at eleverne bliver trænet i at arbejde sammen og dette kan smitte af på lærerne, der også kan lære at lave fagligt samarbejde. Man skal starte med en lukket prøveform og arbejde sig frem mod en mere åben prøveform. Fra det mest lukkede på modul 1. til det mest åbne på modul 4. Man skal huske at AEU også kan tages som enkeltfag. Hvordan skal de 5

6 indgå i en case-prøve, hvori alle fire fag bliver afprøvet? Altså, hvis det skal være en tvær-faglig prøveform, hvordan skal man da afholde den for enkeltfagselever? Hvordan får man den enkelte elevs kompetencer frem ved en gruppeprøve/tvær-faglig afprøvning? Skal prøverne tilrettelægges lokalt eller centralt? Mindstekrav? En mulighed er, at man benytter sig af case-formen i løbet af AEU, men at selve prøveaflæggelsen har et førud-defineret tidsrum den enkelte elev skal fremlægge. Enten i en gruppeprøve eller individuelt. Ib: Gruppeeksamener er urealistiske. De bliver først slået ihjel af Centerlederne på deres møde i oktober og derefter af Forstanderne. (Sagt med et smil.) Der skal være individuelle eksamener. Grunden til at man vil benytte sig af case-eksamen er, at det er den eneste eksamensform der kan vise kompetencer og ikke kun kvalifikationer Afslutning på dagen v./anne Vagner Anne: Mange tak til Ib og Fagkommissionerne. Også tak til alle deltagere for den gode dialog, som er med til at gøre resultatet endnu bedre. Lørdag d. 28. august - Gruppearbejdsdagen Ref. for ISN: Peter Madsen 9.00 Gennemgang af dagens program. v./anne Vagner og Mia Rosing Nilsson Anne præsenterede dagen. Dagen kommer til at byde på en del gruppearbejde. Mia præsenterede sig selv. Er opvokset i Nuuk. Uddannet tandtekniker og fra Grønlands handelsskole i It. Har bl.a. arbejdet i Grønland for Kimik-It og i Danmark for Cyber City Gruppearbejde Hvad laver vi egentlig som faglærere? v./mia Rosing Nilsson Mia understregede, at det er faglærerne som er eksperterne. Men en samling som denne er en god mulighed for, at faglærerne kan lære hinanden bedre at kende. Blandt andet kan man forestille sig, at man hvis man kender hinanden godt, så bruger man også hinanden. Dette kunne eksempelvis være til at hjælpe hinanden til at udvikle materialer eller at dele andre gode ideer. Kursisterne noterede herefter deres kompetencer på plancher som var ophængt i lokalet. Plancherne beskrev uddannelse, fagkendskab, kurser, it-kundskaber og personlige kompetencer. Herefter lavede kursisterne i grupper en SWOT-analyse af dét at være faglærer. 6

7 (SWOT = Strenghts/styrker, Weaknesses/svagheder, Opportunities/muligheder, Threats/trusler) Kaffepause Realkompetencevurderingsprojekt v./peter Sørensen Peter præsenterede sig selv. Er blandt meget andet tidligere forstander på en erhvervsskole i Danmark. Nu er han projektleder i realkompetencevurderingsprojektet, som løber frem mod maj Projektet er et pilotprojekt, der testes i Kommune Kujalleq. Der skal laves en grønlandsk model af realkompetencevurdering og ikke blot overføres en dansk model. Peter gennemgik sit oplæg. Der blev efterfølgende stillet en række spørgsmål: Hvem er deltagere i projektgruppen? Svar, forskellige relevante enheder i Kommune Kujalleq. Hvem tager sig af, at tage personer videre som ikke har andre muligheder end revalidering og måske førtidspension? Svar, Arbejdsmarkedskontoret. Men disse personer vil typisk være i målgruppen for en realkompetencevurdering. Dette er en mulig fremtidig og meget vigtig opgave for vejledere i Piareersarfik. En generel betragtning er, at der kan være en udfordring i, at få vejledere og faglærere til at arbejde sammen. Eller at få ansatte i Piareersarfik og på arbejdsmarkedskontorerne til at arbejde sammen. (Udfordringen er meget forskelligartet alt efter hvor henne man befinder sig i landet. Den lokale organisation er forskellig, dels fra kommune til kommune men også i visse kommuner internt fra by til by. Det betyder at der er et tættere eller et mindre tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper.) En kommentar var, at det minder om voksenuddannelser. Hvilken aldersgruppe drejer det sig om? Svar, fra 18 år og op. Kommer den grønlandske model til at køre for hele landet? Svar, ja. Man forsøger i Kommune Kujalleq først, derefter folder man den ud til resten af landet. Forskellene mellem byerne bliver annulleret ved, at det er et rejsehold af faglærere, der tager rundt til de forskellige byer. De foretager en vurdering lokalt. Hvad med socialkontoret? Personen skal jo ses som en helhed eftersom det er personers hele kompetencer det drejer sig om. Der kan også være personer som ikke står som arbejdssøgende som man ikke får med, hvis man ikke har socialkontorerne med. Svar, dette er ikke vurderet endnu. Men man er bevidst om, at det kan være et forhold man skal have tænkt ind. Særligt samarbejdsfladerne mellem Piareersarfik og socialkontoret skal undersøges. Det blev yderligere bemærket at der i It-reg i sydkom- 7

8 munen allerede er en tilgang til programmet af Piareersarfik/arbejdsmarkedskontoret/socialkontoret. (Anne bemærkede, at man skal være forsigtig med hvilke oplysninger man udveksler mellem forskellige forvaltninger dette rent lovgivningsmæssigt. Når det er sagt, så medgives det, at det er et godt scenarie, hvis lovgivningen er overholdt.) Der er et forhold omkring generelle ventelister til næsten alt uddannelse i Grønland som man bør have med i betragtning. Dette gælder også vedr. opkvalificering i Piareersarfik, særligt i de større byer, hvor ventelisterne er lange til AEU og FA. Hvad med inddragelse af faglærere i visitationsgrupper (som består af socialforvaltning, arbejdsmarkedskontoret, folkeskolen, Piareersarfik og evt. fra sundhedsmyndighederne)? Dermed vil faglærerne få flere administrative byrder. Svar, dette skal undersøges videre. Det dukker formodentlig op i pilotprojektet. 12:00 Frokost Skab-let Programmet og udviklede opgaver v./mia Rosing Nilsson og faglærere Mia præsenterede Skab-let og e-læring generelt. Rene fortalte om sine oplevelser på faglærerkursus i Haderslev: 7. juni tog 12 faglærere til Haderslev til intro i Skab-let. Kurset foregik på VUC- Sønderland med to gode lærere. (Også en ekskursion til Dan-universe, som er et innovativt center.) Skab-let er et godt redskab til materialeudvikling inde for alle fag. (Sommeren i Danmark var som den plejer med regn.) Desværre var VUC i gang med eksamen så man kunne ikke bruge deres udstyr. Men i stedet blev noget udstyr rykket over på hotellet og man kunne arbejde derfra. Det var et godt kursus og det var dejligt at møde de andre faglærere og lære dem at kende. Karoline fremviste materialer til matematik i Skab-let som hun har lavet på kurset i Haderslev. Det er et godt redskab til alle fag. Det er let at benytte. Karoline viste to eksempler på materialer hun har lavet. Der er en sproglig udfordring i udformningen af opgaverne: Skal der anvendes rigsgrønlandsk eller dialekt. Rigsgrønlandsk anbefales. Karoline udtrykte, at hvis Skab-let skal kunne bruges ordentligt, skal man have det rette udstyr. Det udstyr man har i dag er forældet. Pavia supplerede med at sige, at programmet benytter sig af en masse matematiske tegn, som kan tilføjes ved hjælp af et lille program som Robert (VUC) har givet kursisterne. Anne fortalte, at der er købt licenser til de fire kommuner således at alle i Piareersarfik kan bruge programmet. Det forventes at der bliver kørt en kursusrække 8

9 for alle/nye i løbet af efteråret og Magloire fortalte, at deres udstyr i Qeqertarsuaq og internetforbindelse ikke er godt nok. Det er for dyrt at benytte internettet pga. brugerbetaling på forbrug. Karoline fortalte at de opgaver man laver, kan man gemme på eksempelvis cdrom. Inunnguaq fortalte om og fremviste opgaver i engelsk. Der er lavet undervisningsmateriale til hele modul 1. Karla fremviste opgaver for grønlandsk. Man har prøvet sig meget frem, og fået overblik. Man kan også hente opgaver fra internettet og lægge ind. Billeder, tekst, symboler og lyd. Hanne fremviste materiale for dansk. Gode diskussioner omkring udarbejdelse af materialet. Skab-let er et godt redskab til identifikation, udtale og grammatik. Det gode er også at opgaverne kan føles som leg. Lone spurgte: Nu har vi lavet masser af materialer og fortsætter med det, men hvordan kan vi inspirere hinanden fremadrettet? Der skal materialedeles. Rene: Det er et program med mange muligheder, det er alsidigt, men det kan være lidt svært at komme ind i. Det gode er, at materialerne kan bruges igen og igen når de er udarbejdet. Karla efterspurgte at det bliver udbredt til alle. Anne supplerede med at sige, at man vil forsøge at afholde kurser for alle, der har behov for det. Men hun appellerede også til, at man Piareersarfiit imellem sørger for at sparre og hjælpe hinanden, således at der til sidst er udviklet et helt bibliotek med materialer til Piareersarfik. Rene: Skab-let kan også bruges til at lave evalueringer af de enkelte moduler i AEU. Johanne efterlyser at det tidligt på året meldes ud, hvornår der er kurser i Skablet, således at man lokalt kan planlægge derefter. Således kan ressourcepersoner deltage. Herefter gruppearbejde, hvor kursisterne er opdelt efter fag. Opgaven er at lave den absolut bedste undervisningstime. Gruppearbejdet fortsætter til :30 Kaffepause Skab-let Programmet og udviklede opgaver v./mia Rosing Nilsson og faglærere Grupperne fremlagde deres arbejde og fremviste den bedst mulige undervisningstime for alle fire fag Afslutning på dagen 9

10 Søndag d. 29. august Ref. for ISN: Peter Madsen Gennemgang af dagens program v./anne Vagner Anne gennemgik herefter dagens program Gruppearbejde Hvordan arbejder vi med AEU-eleverne? v./anne Vagner og Mia Rosing Nilsson Mia fortalte om dagens første gruppearbejde: Den gode historie. Herefter samledes kursisterne i grupper delt op efter fag. Der blev sunget en sang og så fremlagde grupperne: Først grønlandsk: Sidste år blev en særskilt undervisning introduceret i Qeqertarsuaq. Undervisningen var for dem som er defineret som ordblinde. Således kalder vi dem dog ikke. Der har været en før-skoleunderviser til undervisningen. Det positive er, at de er kommet til at magte at skrive og læse. Problemet har for dem været i folkeskolen, at de har været lidt uvorne og det har gjort, at de ikke har kunnet lære det man skulle i folkeskolen. I år er der 9 der har sluttet sig til. Hvis det er tilfældet i Qeqertarsuaq at der er så mange, hvor mange er der så ikke i resten af Grønland som ikke kan læse og skrive? Der er mange som er kategoriseret som ordblinde uden at være det. De har blot ikke fået den rigtige opmærksomhed i folkeskolen. Dansk: En historie fra Narsaq. En gift kvinde med 3 børn som kom i AEU. Hun startede med at være meget usikker. Hun havde fået at vide i folkeskolen, at hun ikke duede i en masse fag. Men hun gennemførte AEU og blev optaget som socialhjælperelev. Hun gennemførte sin uddannelse og er i dag kontaktperson på kollegiet for bygdeelever. Desuden talte dansk-gruppen en del om jalousi mellem unge. I Narsaq holder man kontakten med tidligere elever, således at de også når de er færdige med Piareersarfik kan bruge Piareersarfik som base og støtte. Engelsk: En succeshistorie er at få pillet folkeskolen af eleverne. Man starter med at ville se hvem eleverne er. Man beder dem om at trække huen op, tage musikken ud af ørerne, og være tilstede og vise respekt for omgivelserne. En historie fra Sisimiut: En mor kommer i Piareersarfik, tager AEU, starter derefter på FA, men går på højskole for at finde sig selv. Det er en succeshistorie! Når man får gennemtrumfet, at eleverne møder til tiden og opfører sig som voksne, er det en succeshistorie. Matematik: Alle der kommer videre fra Piareersarfik er i sig selv en succeshistorie, fordi de er kommet videre og har fået papir med sig. En historie fra Upernavik: En klassekammerat fra folkeskolen, som var dygtig men havde problemer pga. at moderen var alkoholiker. Barnet var da den der værnede om hjemmet og passede moderen. Derfor agerer hun som barn som en voksen og har påtaget sig forældrerollen overfor moderen. Selvom hun var dygtig i skolen kunne hun ikke fokusere på det 10

11 fordi hun skulle passe sin mor. Hun fik derfor ikke afsluttet folkeskolen. Hun flyttede efterfølgende til en af bygderne og fik børn. At få børn var for hende det eneste mål i livet. Men efterhånden ville hun ændre sin livsstil. Hun søgte Piareersarfik. Til at starte med var problemet for hende, at der ikke var et værelse i Upernavik til hende. Men hun insisterede over for kommune og sociale instanser, således at hun til sidst fik et værelse/hus. Hun startede på Piareersarfik. I løbet af et år, var der forskellige konfrontationer, da hun og de ansatte havde forskellige holdninger, men hun fik afsluttet det. Derefter et forberedelseskursus til GU og nu har hun gennemført GU og har fået sin hue. Hun takkede for forløbet i Piareersarfik, da det var det der fik hende videre. Nu går hun på seminariet. Det er en succeshistorie! Så blev der sunget igen. Herefter fortalte Mia om den næste gruppeopgave som er en samarbejdsopgave: The Pirates of Kangerlussuaq. Opgaven går ud på, at kopiere en allerede bygget model. Modellen er lavet af legoklodser. Grupperne får hver deres pose tilsvarende (næsten) legoklodser og et rum de kan bygge i. Grupperne får mulighed for at se figuren en af gangen. Figuren står i et andet rum end dem grupperne sidder i. De får enkeltvis 1. minut efter tur i rummet, hvorefter de kan gå tilbage til deres grupperum og forsøge at kopiere det de har set. Indlagt i opgaven var, at der i de klodser som grupperne fik udleveret, var nogle afvigelser i forhold til dem som originalen er bygget af. Det betød at grupperne havde dubletter af en slags som andre grupper manglede og selv manglede klodser som andre havde dubletter af. Dette afstedkom en forhandlingssituation, hvor hver gruppe sendte forhandlere ud, for at bytte klodser. Nogle fandt desuden meget hurtigt på, at benytte sig af kamera, og efterfølgende computer for at få billedet til at komme op i en ordentlig størrelse Kaffepause Præsentation og opsamling af gruppernes arbejde v./mia Rosing Nilsson Der var en stor begejstring mellem kursisterne for opgaven. Den var sjov og pegede på nogle gode ting omkring samarbejde og forhandling. Matematikholdet var først færdigt, men var også dem der var sværest at handle med, var konklusionen fra de øvrige hold. Mia fortalte, at opgaven jo ikke helt var løst for det var en øvelse i samarbejde. Dvs. mellem ALLE faglærerne. I stedet skete der en rivalisering mellem de fire grupper, hvor grupperne så hinanden som konkurrenter i stedet for som elementer i en fælles sammenhæng, hvor det gik ud på at bygge fire skibe og ikke bare det skib som hver enkelt gruppe skulle bygge. Der var refleksion over de forskellige måder at løse opgaven på. Dette gik 11

12 blandt andet på formidling, at bruge alle sanser, at have tillid både til hinanden, men også til opgavestilleren (som skal stille klare opgaver således at eleverne ved hvad de skal gøre). Der var desuden en pointe i, at en kursist kom for sent til arbejdet, og derfor var uden for (dels selvvalgt og dels foranlediget af de andres indstilling). Det blev nævnt, at selvom man med fordel kan inddrage teknik og e-ressourser (kamera, computer), så er det som teknikken viser ikke selvforklarende, hvorfor der er behov for formidler-ledet, nemlig faglærerne, til dette. Lav fejl med et smil! var en formulering, der kom frem Frokost It-registreringssystemet v./mia Rosing Nilsson Mia gennemgik sit oplæg Piareersarfiit's nye hjemmeside v./mia Rosing Nilsson og Peter Madsen Peter gennemgik sit oplæg og der var efterfølgende gruppearbejde, hvor kursisterne fik muligheden for at teste den nye side Kaffepause Opfølgning på gruppearbejde via Skab-let eller hjemmeside Grupperne fremlagde deres SWOT-analyser fra om lørdagen. Muligheder: Nye prøveformer. At fase Attat ud. Faglige kurser. Faglæreruddanelse (altså en videreudvikling af faglærerkurserne til en decideret uddannelse). Central database af undervisningsmaterialer. Udveksling af erfaringer om hvordan man nedsætter frafald. Der blev desuden peget på, at rådgivningslærere fra folkeskolerne og vejledere fra Piareersarfiit skal arbejde sammen om, at gøre det bedst mulige for den enkelte elev. Det blev også nævnt, at sammen med kapacitetsproblemer er kollegiemangel det største problem for Piareersarfik. Det blev hævdet, at man har en anden profil i Piareersarfik i dag, end da man startede i Hvis man for Piareersarfik tog udgangspunkt i arbejdspladsvurderinger, ville man kunne imødekomme flere problemstillinger. Bl.a. for små lokaler m.m. Dvs. arbejdsmiljøet skal være i orden. Johanne vil gerne lave interviews med de forskellige faglærere. Dette skal danne 12

13 empiri i en undersøgelse hun laver. Undersøgelsen skal munde ud i noget teori/nogle konklusioner om faglærernes forhold i Piareersarfik Evaluering v./anne Vagner og Mia Rosing Nilsson Anne uddelte skemaer til evaluering. Hæfter om psykisk-førstehjælp blev delt ud. Hæfterne er udarbejdet af Røde Kors Afslutning på faglærersamlingen Bilagsoversigt Samlingen afsluttedes traditionen tro med den store afslutningsmiddag. 1 Program 2 Deltagerliste 3a Velkomsttale (kal) 3b Velkomsttale (dk) 4 Præsentation af Fagkommissionerne 5 Grønlandsk 6 Dansk 7 Engelsk 8 Matematik 9 Bilag til case-prøve 10 SWOT analyse 11a Realkompetencevurderingsprojektet (kal) 11b Realkompetencevurderingsprojektet (dk) 12 Skab-let, e-læring 13 Grønlandsk - Gruppearbejde om bedste undervisningstime 14 Dansk - Gruppearbejde om bedste undervisningstime 15 Matematik - Gruppearbejde om bedste undervisningstime 16 Engelsk - Gruppearbejde om bedste undervisningstime 17 Alice i eventyrland: Bare jeg kommer et eller andet sted hen! 18 Hvordan arbejder vi som faglærere - gruppearbejde 19 It-reg 20 Piareersarfik hjemmeside 21 Opsamling på SWOT-analyser 13