STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL INDLEDENDE BESTEMMELSER Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 3 KAPITEL MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV Uddannelsens formål Varighed, struktur mv Adgangsbetingelser og forudsætninger Generelle prøvebestemmelser... 6 KAPITEL UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER Uddannelsens tilrettelæggelse Modulet Professionel undren og undersøgelse Modulet Brugerpraksis, brugeranalyse og forundersøgelse Modulet Ikt-baseret datafangst og analyse Modulet Valgfag A Modulet Udvikling og design af ikt Modulet Lærings-, videns- og indholdshåndtering med ikt Modulet Valgfag B Modulet Informationsvidenskab i praksis Modulet Forskningsmetodologi Modulet Kandidatspeciale Oversigt over obligatoriske prøver Oversigt over prøver i valgfag* Omprøve KAPITEL ØVRIGE BESTEMMELSER Dispensation Uddybende information Ikrafttrædelse

3 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i informationsvidenskab ved Aalborg Universitet. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab hører under Studienævnet for Humanistisk Informatik KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er en forskningsbaseret eksperimentel heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Det overordnede mål for kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er at uddanne kandidater, som kan tilpasse og udvikle ikt-løsninger, som er afvejet i forhold til en bred horisont af løsningsmuligheder og variable, herunder tilpasset brugerne og de organisatoriske sammenhænge, de indgår i. Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse. Genstandsfeltet for informationsvidenskab er ikt-systemer, deres teoretiske baggrund og deres integration i menneskelig og organisatorisk praksis. Der lægges særligt vægt på kommunikations-, lærings- og vidensprocesser i forbindelse med ikt. Stk. 3 Den studerende er medskaber af sin faglige profil ved at forfølge egne interesser inden for det informationsvidenskabelige område på flere måder: Gennem valg fra en bred vifte af valgfag på 7. og 8. semester, gennem valg af specifik problemformulering, teori og metode inden for temarammen i projektmodulerne på 7. semester og 8. semester, gennem valg af 3

4 praksisorienteret forløb og fokus for projektrapporten på 9. semester og gennem valg af specialefokus på 10. semester. Stk. 4 Mål Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i informationsvidenskab opnå Viden om: teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende forståelse af menneskelig praksis i tilknytning til anvendelse af ikt teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende udvikling og design af ikt teori og metode vedrørende kategorisering og formalisering i tilknytning til design af ikt teori og metoder samt konkrete ikt-baserede redskaber til ikt-baseret datafangst og analyse teori og metoder samt konkrete ikt-baserede redskaber til håndtering af læring, viden og andre indholdsformer via ikt-systemer fagrelateret videnskabsteori sammenhængen mellem fagrelateret videnskabsteori, videnskabelig metode og teorivalg i videnskabelige undersøgelser inden for det informationsvidenskabelige område og på det grundlag kunne reflektere over fagets viden og identificere videnskabelige problemstillinger kompetencekrav mht. fagområdet i arbejdssammenhæng. Stk. 5 Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i informationsvidenskab opnå Færdigheder i: at vurdere, udvælge og anvende relevante strategier og metoder samt ikt-baserede redskaber til indsamling, bearbejdning og håndtering af data med henblik på afdækning af menneskelig praksis i tilknytning til anvendelse og udvikling af ikt at vurdere, udvælge og anvende relevante strategier og metoder til udvikling af ikt til og med specifikke brugergrupper at anvende formelle modeller mhp udformning og formidling af systemudvikling og systemdesign at udvikle og anvende nye metoder i tilknytning undersøgelse af menneskelig praksis i tilknytning til anvendelse og udvikling af ikt at formidle informationsvidenskabeligt funderede indsigter og løsninger, herunder undersøgelses-, udviklings- og designresultater til fagfæller og lægfolk at indgå i kritisk dialog om undersøgelses-, udviklings- og designresultater til fagfæller og andre med fagfæller og andre at arbejde på et informationsvidenskabeligt grundlag i praksis, herunder kunne afklare undersøgelses- og udviklingsbehov med afsæt i fagets teorier og metoder at tilrettelægge og gennemføre videnskabeligt funderede undersøgelser på et informationsvidenskabeligt grundlag. 4

5 Stk. 6 Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i informationsvidenskab opnå Kompetencer til: at styre arbejds-, undersøgelses- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller inden for det informationsvidenskabelige fagområde i relation til undersøgelse af menneskelig praksis i tilknytning til ikt og udvikling af ikt selvstændigt at igangsætte og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om undersøgelse af menneskelig praksis i tilknytning til ikt og udvikling af ikt med en professionel tilgang at arbejde selvstændigt og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til tilrettelæggelse af informationsvidenskabelige undersøgelser og forskningsprojekter med en professionel tilgang at forholde sig analytisk, reflekterende og kritisk til undersøgelse af menneskelig praksis i tilknytning til ikt og udvikling af ikt at forholde sig analytisk, reflekterende og kritisk til ikt-baserede redskaber til datafangst og analyse samt håndtering af læring, viden og andet indhold at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring med afsæt i problemorienteret læring (PBL) og andre læringsformer i relation til det informationsvidenskabelige fagområde. 5 Varighed, struktur mv. Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre ( semester). Den studerende er medskaber af sin faglige profil ved at forfølge egne interesser inden for det informationsvidenskabelige område på flere måder: Gennem valg fra en bred vifte af valgfag på 7. og 8. semester, gennem valg af specifik problemformulering, teori og metode inden for temarammen i projektmodulerne på 7. semester og 8. semester, gennem valg af praksisorienteret forløb og fokus for projektrapporten på 9. semester og gennem valg af specialefokus på 10. semester. I uddannelsen kan indgå et udlandsophold. Stk. 3 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i informationsvidenskab. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Human Centered Informatics. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en gennemført bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller en anden relevant bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En bacheloruddannelse defineres som relevant, hvis centrale fagområder giver kompetence i et omfang svarende til mindst 45 ECTS-point inden for det informationsvidenskabelige fagområde (kommunikationsteori, videnskabs- og erkendelsesteori, ikt, lærings-, videns- og organisationsteori, programmeringsmetoder, design og menneskemaskine interaktion). 5

6 En bacheloruddannelse i humanistisk informatik giver ret til optag på kandidatuddannelsen i informationsvidenskab. Eksempler på andre bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er: informatik, medialogi samt bachelor i it. Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i informationsvidenskab: Informationsvidenskab samt informationsvidenskab og kulturformidling. Eksempler på professionsbacheloruddannelser som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i informationsvidenskab: Professionsbachelor i web-udvikling samt professionsbachelor i e-konceptudvikling. Stk. 2 Ansøgere som ikke opfylder de i stk. 1 anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. For yderligere oplysninger, se Stk. 3 Uddannelsen udbydes på engelsk. Alle dansk- og engelsktalende ansøgere skal desuden have engelsk på minimum B-niveau eller have bestået en tilsvarende engelsktest, der er godkendt af universitetet. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen 4, stk.2. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. 6

7 For yderligere information vedr. projektprøver henvises til Det Humanistiske Fakultets hjemmeside. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk.9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 7

8 KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er modulopbygget og tilrettelagt som et overvejende problembaseret og projektorganiseret studium bestående af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og et obligatorisk speciale. Hertil kommer 2 valgfagsmoduler. Obligatoriske moduler, med visse valgmuligheder, jf. 8, stk. 2 og 3 Professionel undren og undersøgelse 7. sem. 5 ECTS Brugerpraksis, brugeranalyse og forundersøgelse 7. sem. 15 ECTS (projektmodul) Ikt-baseret datafangst og analyse(studiefagsmodul) 7. sem. 5 ECTS Udvikling og design af ikt (projektmodul) 8. sem. 20 ECTS Lærings-, videns- og indholdshåndtering med 8. sem. 5 ECTS ikt(studiefagsmodul) Informationsvidenskab i praksis (projektmodul) 9. sem. 25 ECTS Forskningsmetodologi (studiefagsmodul) 9. sem. 5 ECTS Kandidatspeciale 10. sem. 30 ECTS Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge to* Valgfag A 7. sem. 5 ECTS Valgfag B 8. sem. 5 ECTS * Den studerende kan vælge valgfag udbudt af studienævnet for Humanistisk Informatik (se bilag Valgfagsmoduler for kandidatuddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik) eller søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et eller begge valgfrie moduler med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen. De angivne valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning. Det betyder at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år. Stk. 2 Uddannelsens 7. semester er forankret i et 5 ECTS-point modul i Professionel undren og undersøgelse, et 15 ECTS-point projektmodul i "Brugerpraksis, brugeranalyse og forundersøgelse", et 5 ECTS-point studiefagsmodul "Ikt-baseret datafangst og analyse" og et 5 ECTS-point valgfagsmodul. Stk. 3 Uddannelsens 8. semester er forankret i et 20 ECTS-point projektmodul i "Udvikling og design af ikt", et 5 ECTS-point studiefagsmodul " Lærings-, videns- og indholdshåndtering med ikt " og et valgfagsmodul på 5 ECTS-point. Stk. 4 Uddannelsens 9. semester er forankret i et 25 ECTS-point projektmodul i Informationsvidenskab i praksis og et 5 ECTS-point studiefagsmodul i "Forskningsmetodologi. 8

9 Stk. 5 Uddannelsens 10. semester indeholder, under vejledning af den studerende, udarbejdelsen af et kandidatspeciale indenfor uddannelsens faglige område. 9 Modulet Professionel undren og undersøgelse Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter udvikling og formulering af en erfaringsbaseret undren med henblik på formulering af informationsvidenskabeligt funderede undersøgelsesspørgsmål og videnskabelige problemer, som kan danne grundlag for problemorienteret projektarbejde og informationsvidenskabelige undersøgelser i bredere forstand. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: Sammenhænge og forskelle mellem erfaringsbaseret undren og informationsvidenskabeligt funderede undersøgelsesspørgsmål. Sammenhængen mellem undersøgelsesspørgsmål og videnskabsteori i tilrettelæggelsen af videnskabelige undersøgelser. Informationsvidenskabelig videnskabsteori. Færdigheder i: At beskrive en erfaringsbaseret undren At omsætte en erfaringsbaseret undren til et videnskabeligt undersøgelsesspørgsmål inden for det informationsvidenskabelige område. At forbinde et videnskabeligt undersøgelsesspørgsmål med et videnskabsteoretisk grundlag for undersøgelsen. Kompetencer til: At tilrettelægge videnskabelige undersøgelser med afsæt i en personlig undren. At reflektere over grundlaget for videnskabelige undersøgelser. At indgå i fagligt samarbejde om formulering af videnskabelige problemstillinger. Modulet afsluttes på 7. semester med Prøve 1 En intern skriftlig prøve i professionel undren og undersøgelse (Professional inquiry). Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den skriftlige besvarelse skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset samt mindst 80% tilstedeværelse. 10 Modulet Brugerpraksis, brugeranalyse og forundersøgelse Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 15 ECTS-point. Den studerende skal gennem modulet erhverve sig viden, kompetencer og færdigheder i relation til feltet brugeranalyse og forundersøgelse med særlig vægt på brugeranalyse og 9

10 forundersøgelse i tilknytning til udvikling af IKT til understøttelse af arbejds-, videns- og læreprocesser. Modulet introducerer brugeranalyse, bruger-system interaktion, og forundersøgelse i tilknytning til ikt-innovation, design og udvikling som kernefagligheder i det informationsvidenskabelige fagfelt. Dette indbefatter tilegnelse og brug af viden om digital praksis, organisationskultur, digital kultur, kognitive, konnative og emotive aspekter til at udføre brugeranalyser og forundersøgelser med henblik på at kvalificere ibrugtagningsprocesser og organisationsforandring. I tilknytning til modulet udbydes undervisning inden for følgende områder: brugerpraksis, brugeranalyser og forundersøgelser videnskabsteori og teori dataindsamling og analysemetoder brugerpraksis, brugeranalyser og forundersøgelser i specifikke domæner. I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: videnskabsteori, teori og metode vedrørende forståelse af menneskelig praksis og mere specifikt brugerpraksis i tilknytning til teknologianvendelse på højeste internationale niveau digital kultur og praksis, kulturelle og sociale fænomener relateret til brugen af ikt kognitive, konnative og emotive aspekter relateret til brugen af ikt tilrettelæggelse af brugeranalyser og forundersøgelser rettet mod forskellige domæner og processer indenfor arbejdslivet, læring og videndeling. Færdigheder i: at vurdere strategier og metoder til brugeranalyser og forundersøgelser med afsæt i undersøgelsesbehov og viden om fagets teorier og metoder at vælge hensigtsmæssige strategier og metoder for brugeranalyser og forundersøgelser rettet mod forskellige domæner at indsamle data om og analysere med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser at formidle brugeranalyser og forundersøgelser til fagfæller og andre. Kompetencer til: at kunne forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til forudsætninger for brugeranalyser og forundersøgelser at kunne forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til brugeranalyser og forundersøgelser at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om brugeranalyser og forundersøgelser med en professionel tilgang at kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til fagområdet brugeranalyse for forundersøgelser. Modulet afsluttes på 7. semester med: 10

11 Prøve 2 En ekstern mundtlig prøve i Brugerpraksis, brugeranalyse og forundersøgelse (User Practice, User Analysis and Pilot Studies). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende) Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Omfang: 15 ECTS-Point Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. 11 Modulet Ikt-baseret datafangst og analyse Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet introducerer den studerende til ikt-baseret datafangst og analyse som tilbyder en række muligheder for relativt let at skaffe sig store mængder af data om brug af fx web-baserede ikt-løsninger. Disse muligheder kalder på mere grundlæggende overvejelse af muligheder og problemer, herunder etiske overvejelser om betydningen af de potentielt meget omfattende kortlægninger af den enkelte brugers adfærd. Den studerende gennemfører undervejs i modulet ikt-baseret datafangst og analyse til støtte af ikt-brugerundersøgelser og forundersøgelsesprojekter. I tilknytning til modulet afholdes kurser og øvelser inden for følgende områder: teori og metode vedrørende ikt-baseret datafangst og analyse redskaber til ikt-baseret datafangst og analyse. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: 11

12 Viden om: teorier og metoder på højeste internationale niveau i relation kvalitativt og kvantitativt orienteret datafangst og analyse med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser ikt-systemer til opsamling og analyse af data med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser principper, herunder etiske principper for håndtering af ikt-systemer til opsamling og analyse af data med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser. Færdigheder i: vurdering og valg af metode til kvalitativt og kvantitativt orienteret ikt-baseret datafangst og analyse med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser valg, opsætning og tilpasning af ikt-systemer til kvalitativt og kvantitativt orienteret iktbaseret datafangst og analyse med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser formidling af metoder til ikt-baseret datafangst og analyse til fagfæller og lægfolk formidling af resultater af ikt-baseret datafangst og analyse til fagfæller og lægfolk. Kompetencer til: at kunne forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til kvalitativt og kvantitativt orienteret ikt-baseret datafangst og analyse med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser at kunne indgå i et tværfagligt samarbejde om ikt-baseret datafangst og analyse med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser at kunne identificere egne læringsbehov og læringsmuligheder i relation til fagfeltet iktbaseret datafangst og analyse med henblik på brugeranalyser og forundersøgelser. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 3 En intern skriftlig prøve i Ikt-baseret datafangst og analyse (ICT based Data Collection and Analysis). Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12 Modulet Valgfag A (Se bilaget Valgfagsmoduler for kandidatuddannelser under studienævnet for Humanistisk Informatik ). 13 Modulet Udvikling og design af ikt Modulets placering: 8. semester. Modulets omfang: 20 ECTS-point. 12

13 Modulet introducerer design af ikt rettet mod organisatorisk praksis eller anden professionel praksis som endnu en kerneaktivitet i det informationsvidenskabelige praksisfelt. Den studerende skal således her i teori og praksis lære at agere tilrettelægger og drivkraft i systemudviklingsprojekter og designopgaver rettet mod organisatorisk eller anden professionel praksis med særligt fokus på udvikling af systemer til støtte for arbejde, viden og læring. Modulet bygger således videre på projektmodulet på 7. semester og inviterer den studerende til at omsætte sin indsigt i brugeranalyser og forundersøgelser til det fortsatte arbejde med designløsninger. I tilknytning til modulet udbydes undervisning inden for følgende områder: Systemdesign med særligt fokus på informationsarkitektur og interaktionsdesign. Bruger-dreven systemudvikling og systemudviklingsmetoder i teori og praksis. Formelle modeller til udformning og kommunikation af designløsninger (fx blue-prints, UML mfl.) Informationsteori og informationsforståelser med henblik på refleksion over designarbejdets videnskabsteoretiske grundlag. I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: systemudviklingens videnskabsteori, teori og metode bruger-drevne teknikker og værktøjer organisationsforandring og organisationskultur i relation til systemudvikling og systemdesign i tilknytning til IKT informationsarkitektur og brugbarhed formalisering og kategorisering med særligt henblik på formelle modeller til udformning, visualisering og kommunikation af designløsninger. Færdigheder i: at vurdere strategier og metoder til systemudvikling og systemdesign med afsæt i bruger og/eller kundebehov og viden om fagets teorier og metoder at vælge optimale strategier og metoder til systemudvikling og systemdesign rettet mod forskellige domæner at indsamle data om og foretage analyse med henblik på systemudvikling og systemdesign at anvende formelle modeller mhp udformning og formidling af systemudvikling og systemdesign at formidle systemudvikling og systemdesign til fagfæller og andre. Kompetencer til: at forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til forudsætninger for systemudvikling og systemdesign at forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til systemudvikling og systemdesign at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om systemudvikling og systemdesign med en professionel tilgang 13

14 at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til fagområdet systemudvikling og systemdesign. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En ekstern mundtlig prøve i Udvikling og design af ikt (Development and Design of ICT) Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende) Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Omfang: 20 ECTS-Point Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. 14 Modulet Lærings-, videns- og indholdshåndtering med ikt Modulets placering: 8. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Den studerende introduceres gennem modulet til håndtering og tilpasning af systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold for at sætte den studerende i stand til selv at kunne tilpasse systemer, implementere prototyper og implementere mere færdige løsninger baseret på tilpasning og sammensætning af komponenter. I tilknytning til modulet afholdes kurser og øvelser inden for følgende områder: systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold brug og tilpasning af systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold. Mål 14

15 Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: teorier og metoder på højeste internationale niveau vedrørende håndtering af læring, viden og andet indhold med ikt-systemer teori og metode vedrørende Ikt-systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold ikt-systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold. Færdigheder i: vurdering, valg og brug af metode til håndtering af læring viden og andet indhold valg, opsætning og tilpasning af ikt-systemer til håndtering af læring viden og andet indhold formidling af metoder og løsninger til ikt håndtering af læring viden og andet indhold til fagfæller og andre. Kompetencer til: at forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til valg, tilpasning og brug af ikt-systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold at indgå i et tværfagligt samarbejde om valg, tilpasning og brug af ikt-systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold at identificere egne læringsbehov og læringsmuligheder i relation til valg, tilpasning og brug af ikt-systemer til håndtering af læring, viden og andet indhold. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 5 En intern skriftlig prøve i Lærings-, videns- og indholdshåndtering med ikt (ICT for Learning, Knowledge and Content Management). Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Bedømmelsesform: Karakter efter 7-trinsskalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. 15 Modulet Valgfag B (Se bilaget Valgfagsmoduler for kandidatuddannelser under studienævnet for Humanistisk Informatik ). 16 Modulet Informationsvidenskab i praksis Modulets placering: 9. semester. Modulets omfang: 25 ECTS-point. Modulet omhandler informationsvidenskabens praktiske virkelighed. Modulets hovedkomponent er et 3-4 måneders praksisorienteret forløb, hvor den studerende i en relevant virksomhed, 15

16 organisation eller institution indgår i et samarbejde om opgaveløsning på et informationsvidenskabeligt grundlag. Hensigten er, at den studerende oparbejder en bevidsthed om og indsigt i den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er rettet mod. Arbejdsforløbet belyses i den studerendes rapport teoretisk og metodisk ud fra kandidatuddannelsens samlede faglighed. Som en del af det praksisorienterede forløb forudsættes det, at den studerende foretager et interview med virksomheden, organisationen eller institutionen hvori forløbet foregår. Interviewet skal belyse virksomhedens, organisationens eller institutionens behov for den studerendes viden, kompetencer og færdigheder. Interviewet er bilag til den studerendes skriftlige arbejde, men indgår i øvrigt heri i en behandlet, kort sammenfattet form. Der kan i særlige tilfælde af studienævnet gives tilladelse til, at det praksisorienterede projektet ikke udarbejdes i en virksomhed eller organisation, men på universitetet i forhold til en konstrueret case rettet mod udfoldelsen af informationsvidenskabelige indsigter i praksis. I tilknytning til modulet udbydes: en midtvejsevaluering midt i forløbet samt en slutevaluering efterperioden for det praksisorienterede forløb et virtuelt læringsforløb gennem det praksisorienterede semester, som omhandler præsentationsteknikker, forhandlingsteknik, virksomhedskommunikation, mm. Der tildeles en fagkyndig vejleder, og undervisningen organiseres som et praksisorienteret forløb i en virksomhed eller organisation. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: informationsvidenskabelige metoder og teorier i praksis med særligt vægt på mødet mellem teorier og metoder på den ene side og anvendelsesområdets kulturelle, organisatoriske og/eller teknologiske kompleksitet på den anden side. den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er rettet mod. informationsvidenskabelige kommunikations- og samarbejdsformer i praksis. kompetencekrav mht. fagområdet i arbejdssammenhæng. Færdigheder i: at arbejde på et informationsvidenskabeligt grundlag i praksis, herunder anvendelse af strategier og metoder til brugeranalyse, forundersøgelse, systemudvikling eller systemdesign. at vurdere informationsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i praksis med afsæt i teorier og metoder til brugeranalyse, forundersøgelse, systemudvikling eller systemdesign. at formidle informationsvidenskabeligt funderede indsigter til fagfæller og lægfolk samt indgå i kritisk dialog om informationsvidenskabeligt funderede indsigter at begå sig i en erhvervskontekst og have øje for/identificere problemstillinger vedrørende færdigheder og kompetencer. 16

17 Kompetencer til: at forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til forudsætninger for brugeranalyse, forundersøgelse, systemudvikling eller systemdesign i praksis at forholde sig analytisk, reflekterede og kritisk til brugeranalyse, forundersøgelse, systemudvikling eller systemdesign i praksis at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om brugeranalyse, forundersøgelse, systemudvikling eller systemdesign i praksis med en professionel tilgang at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til fagområderne brugeranalyse, forundersøgelse, systemudvikling eller systemdesign i praksis. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 6 En intern mundtlig prøve i Informationsvidenskab i praksis (Human Centered Informatics in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende) Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Omfang: 25 ECTS-Point Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. 17 Modulet Forskningsmetodologi Modulets placering: 9. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. I modulet lærer de studerende at planlægge større komplekse undersøgelser selvstændigt og på et informationsvidenskabeligt grundlag. Der lægges vægt på den studerendes selvstændige identifikation og beskrivelse af undersøgelsesobjektet samt på refleksion over forskellige metodiske tilgange, herunder såvel kvalitative som kvantitative, til udmøntning af undersøgelsen. 17

18 I tilknytning til modulet kan udbydes virtuelle forløb, seminarer og vejledning inden for følgende område: Undersøgelsesdesigns. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: fagspecifikke paradigmer og videnskabelige metoder Sammenhængen mellem videnskabsteori, videnskabelig metode og teorivalg i videnskabelige undersøgelser. Færdigheder i: at tilrettelægge fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter, herunder valg af undersøgelsesobjekt, metode og teori at vurdere konsekvenserne af forskellige metodiske og teoretiske tilgange til fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter Kompetencer til: at tilrettelægge fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter i specifikke kontekster i praksis at arbejde selvstændigt og indgå i fagligt samarbejde i relation til tilrettelæggelse af fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter med en professionel tilgang. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i Forskningsmetodologi (Research Methodology). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave hvor den/de studerende på baggrund af modulet redegør til designet af en større fagspecifik undersøgelse inden for uddannelsens fagområde uden dog at gennemføre selve undersøgelsen. Emnet vælges af den/de studerende og afleveringsfristen fastsættes af studienævnet. Den skriftlige opgave må laves i grupper af op til 3 studerende. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en bedømmelse for den skriftlige præstation, dvs. den del af det skriftlige arbejde, som den studerende er ansvarlig for. Den skriftlige besvarelse må højst være på 8 sider ved én studerende, 10 sider ved to studerende og 12 sider ved tre studerende. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af bedømmelsen bestået blive lagt vægt på, at den studerende indløser modulets mål på tilstrækkelig vis. Opgaven bedømmes alene af eksaminator. Ved opgaver eksaminator bedømmer til ikke-bestået bedømmes opgaven tillige af en intern censor. 18

19 De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. 18 Modulet Kandidatspeciale Modulets placering: 10. semester. Modulets omfang: 30 ECTS. Kandidatspecialemodulet er koncentreret om udfærdigelse af et speciale om et emne, som den studerende frit vælger inden for uddannelsens faglige rammer. Kandidatspecialet kan enten være en teoretisk, metodisk eller analytisk orienteret afhandling eller være orienteret mod teoretisk og metodisk funderede praktiske og konstruktive ikt-løsninger. Specialets emne godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en synopsis, som indeholder en kort foreløbig problemformulering, en argumentation for emnets relevans og det teoretiske og metodiske udgangspunkt, en angivelse af specialets tænkte hovedstruktur og disponering, en foreløbig litteraturliste samt en tidsplan, herunder afleveringsfrist. Modulet understøttes af en række specialeseminarer. Desuden stilles der en fagkyndig specialevejleder til rådighed for den studerende/de studerende i tilknytning til det problemorienterede specialearbejde. Mål Den studerende skal gennem kandidatspecialemodulet opnå: Viden om: fagområdets teorier, metoder og teknologier på højeste internationale niveau forskningsarbejdets betingelser og implikationer samt videnskabelig redelighed videnskabsteori af relevans for det valgte specialeemne. Færdigheder i: at anvende metoder, teorier og teknologier i relation til et specifikt emne inden for fagområdet selvstændigt og systematisk at skabe et overblik over relevant eksisterende viden inden for specialets emne selvstændigt at kunne vælge videnskabsteoretiske, teoretiske, metodiske, analytiske, designmæssige og/eller tekniske tilgange i forhold til specialeemnet samt at kunne begrunde disse faglige valg og prioriteringer at anvende, videreudvikle og kritisk reflektere over relevante teorier, metoder og teknologier i relation til specialeemnet. Kompetencer til: kritisk at reflektere over fagområdet ift. det valgte specialeemne selvstændigt og systematisk at søge viden og udvælge og redegøre herfor samt planlægge og gennemføre udforskningen af specialets emne at argumentere for tilvalg og fravalg med hensyn til de anvendte teorier, metoder og teknologiers såvel som det eventuelle empiriske materiales og/eller de designmæssige aspekter at kunne strukturere og formidle den opnåede viden i en hensigtsmæssig indholds- og udtryksmæssig form for en akademisk offentlighed inden for uddannelsens fagområde. Kandidatspecialemodulet afsluttes på 10. semester med følgende prøve: 19

20 Prøve 8 En ekstern mundtlig prøve i Kandidatspeciale (Master s Thesis) Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en specialerapport, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Specialerapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Ved prøven skal den/de studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med de angivne læringsmål for kandidatspecialemodulet. Kandidatspecialet inkl. et 1-2 siders resume på et fremmedsprog (se nedenfor) udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Resume: Der udarbejdes et resume på dansk eller engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Sidetal: Kandidatspecialet skal være på mindst 35 og må højst være på 70 sider pr. studerende, højst 80 sider ved individuelt udarbejdede specialer. Normeret prøvetid ved én studerende 45 minutter, ved to studerende 75 og ved tre studerende 100 minutter. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 30 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. 20

21 19 Oversigt over obligatoriske prøver Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskala 1 Professionel undren og 5 ECTS undersøgelse 2 7. semester projektmodul (brugerpraksis, brugeranalyse og forundersøgelse) 3 7. semester studiefagsmodul (Iktbaseret 5 ECTS datafangst og analyse) 4 8. semester projektmodul (udvikling og design af ikt) 5 8. semester studiefagsmodul 5 ECTS (lærings-, videns- og indholdshåndtering med ikt) 6 9. semester projektmodul 25 ECTS (informationsvidenskab i praksis) 7 9. semester studiefagsmodul 5 ECTS (forskningsmetodologi) Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 15 ECTS 20 ECTS semester (kandidatspeciale) 30 ECTS 20 Oversigt over prøver i valgfag* Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskala Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 7. semester valgfag A 5 ECTS 8. semester valgfag B 5 ECTS * (se bilaget Valgfagsmoduler for kandidatuddannelser under studienævnet for Humanistisk Informatik ). 21 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning, som forefindes på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside. KAPITEL 5 ØVRIGE BESTEMMELSER 22 Dispensation Studienævnet for Humanistisk Informatik kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 23 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 21

22 24 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Humanistisk Informatik og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2014 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Stk. 2 Studerende, der har påbegyndt kandidatstudiet inden den 1. september 2014 forbliver på ældre studieordninger. Det besluttes af Studienævnet for Humanistisk Informatik og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. 22

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3 KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 4 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 4 1

Læs mere

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSERNE I HUMANISTISK INFORMATIK: INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMT BA-TILVALGENE I INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2016 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2017 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere