Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet /66

Transkript

1 Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet /66

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume og anbefalinger 9 3 Afrapportering på de enkelte temaer Politik og strategi Tidlig indsats Underretninger Børnefaglige undersøgelser Handleplan Efterværn Personrettet tilsyn Afslutning af sager Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring 38 4 Nøgletalsanalyse 41 5 Resultat af sagsgennemgang Ankestyrelsens samlede vurdering 55 7 Resumé af interview med 4 børn, der modtager en foranstaltning i Ringsted Kommune 65 2/66

3 1 Indledning Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling, med henblik på at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning. Dette materiale indgår som en del af det koncept, som Task Forcen anvender, når den gennemfører et længerevarende analyse- og udviklingsforløb i en kommune. 1.1 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring fem kapitler: 1. Præsentation af Task Forcen, analysens formål og datagrundlag. 2. Resume af analysens samlede konklusioner og anbefalinger. 3. Præsentation af delanalyserne med tilhørende anbefalinger for ti centrale temaer: Politik og strategi Tidlig opsporing og indsats Underretninger Børnefaglig undersøgelse Handleplan Efterværn Det personrettede tilsyn Afslutning Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring Hver delanalyse indeholder en kort introduktion til det pågældende tema og Task Forcens analyse med styrker, udfordringer og anbefalinger. Anbefalingerne har til formål at pege på forhold, som kommunen kan fokusere på i forhold til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og danner afsættet for Ringsted Kommunes muligheder for at udarbejde en udviklingsplan for området. 3/66

4 1.2 Præsentation af Task Forcen Det overordnede formål med Task Forcen er at understøtte udviklingen af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet gennem rådgivning af og dialog med kommunale ledere og sagsbehandlere på børneområdet. Task Forcen har således til formål at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Task Forcen kan støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling og dermed i højere grad opnå et forbedret grundlag til at træffe korrekte afgørelser med udgangspunkt i børnenes behov. Task Forcen og dens ydelser er et tilbud, som alle kommuner kan benytte sig af. Det er frivilligt om og i hvilket omfang, kommunerne vil benytte sig af Task Forcen. Det er entydigt kommunernes ansvar at overholde lovgivningen på området. Det er også kommunernes ansvar at udarbejde og gennemføre en eventuel udviklingsplan på baggrund af Task Forcens analyser. Task Forcens ydelser kan bestå af enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema. De kan også bestå af et længerevarende forløb, hvor Task Forcen på baggrund af et analysearbejde kan rådgive og gå i dialog med ledelse og sagsbehandlere i kommunerne, med henblik på at understøtte udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Et længerevarende og sammenhængende udviklingsforløb vil samle relevante rådgivningstilbud på tværs af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds institutioner i en skræddersyet pakke til den enkelte kommune. Task Forcen består af et konsulentkorps sammensat af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Task Forcens ydelser adskiller sig fra de øvrige opgaver, der i dag bliver løst af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i forhold til enkeltsager, rådgivning af borgere eller projekter vedrørende forebyggelse af vold og overgreb mv. De allerede eksisterende tilbud i Ankestyrelsen og Socialstyrelsen vil blive tænkt ind som delelementer i et samlet udviklingsforløb efter behov og relevans. Task Forcen vil dog ikke kunne involveres i rådgivning af borgere. Denne rapport er resultatet af Task Forcens analyse af Ringsted Kommunes praksis på området udsatte børn og unge. Formålet har været at bidrage til læring og udvikling i Ringsted Kommune ved at pege på forhold, der fremstår velfungerende og som styrker kommunen, samt hvilke der er udfordrende for kommunen. Rapporten ser på muligheden for udvikling eller forbedring af den daglige praksis eller de retningslinjer, der er lagt. Der vil blive taget udgangspunkt i aktuel viden om nærværende og tidligere praksis i Ringsted Kommune set i et fremadrettet perspektiv. På baggrund af analysen og med udgangspunkt i de identificerede udfordringer giver Task Forcen en række anbefalinger, som efterfølgende kan adresseres i Ringsted Kommunes udviklingsplan. De analyser og vurderinger der foretages i analysen, koncentrerer sig om de tidligere nævnte ti centrale temaer, jf. afsnit 1.4, og foretages på baggrund af følgende fem dimensioner: Lovgivning: I analysen vurderes det, om der er identificeret forhold i kommunen, som ikke fremstår i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. 4/66

5 Kommunal divergens: Analysen fremhæver forhold, hvor der er fremkommet divergerende oplysninger fra kommunen. Det kan være divergenser imellem forskellige grupper af interviewede eller resultater af forskellige dataindsamlingsmetoder. Som eksempelvis eksistens og kendskab til retningslinjer eller kommunens praksis på et område. Selvrapportering: Både i selvevalueringen og interviews foretager repræsentanter for kommunen selv vurderinger af den kommunale praksis indenfor en række områder, som anvendes i analysen. Socialfaglig vurdering: På baggrund af den aktuelt bedste viden foretager Task Forcen, på relevante områder, en socialfaglig vurdering af kommunens praksis. Der analyseres og konkluderes alene på forhold, som understøttes af aktuelt bedste viden. Deskription: I mindre udstrækning opnås igennem analysen en viden, hvor der ikke kan analyseres eller drages konklusioner ud fra de ovennævnte dimensioner. Disse forhold gengives deskriptivt i analysen. Formålet er at beskrive forhold i analysen, som kommunen selv kan tillægge vægt og eventuelt vurdere relevante for det videre arbejde med en udviklingsplan. 1.3 Analysens temaer Task Forcens analyse er bygget op om ti centrale temaer. Temaerne er centrale i forhold til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og i indsatsen overfor børnene og deres familier. Derudover er det i et læringsperspektiv muligt for Task Forcen at bidrage med både socialfaglige og juridiske analyser og vurderinger af kommunens indsatser og initiativer indenfor disse temaer. Temaerne er ikke nødvendigvis dækkende for alle områder, hvor der kan være et udviklingsbehov. Temaerne kan beskrives således: Politik og strategi - politisk ejerskab og styring på området. I vurderingerne indgår blandt andet, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter, omfanget af politisk involvering, om styringsdokumenterne skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge samt om disse er aktuelle. Tidlig indsats - skriftlig strategi i kommunen for arbejdet med den tidlige indsats. Det vurderes blandt andet, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge. Underretninger - kommunens håndtering af underretninger, om der er retningslinjer for håndteringen af underretninger og om disse anvendes i praksis. Endelig vurderes det, om der følges op på, om retningslinjerne overholdes, og om der reageres tilstrækkeligt hurtigt på underretninger. Børnefaglig undersøgelse - retningslinjer og fælles redskaber i kommunen for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, samt til inddragelse af barn, familie og netværk. I det omfang det er muligt, fokuseres endvidere på, hvorvidt børnefaglige undersøgelser og børnesamtaler er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. 5/66

6 Handleplaner - retningslinjer for og fælles redskaber i kommunen til udarbejdelse af handleplaner, om handleplanerne bruges som et aktivt redskab, og om barnet og familien inddrages i handleplansarbejdet. I det omfang det er muligt, vurderes det, hvorvidt handleplaner er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis. Efterværn - retningslinjer i kommunen for anvendelse af efterværn og for samarbejdet vedrørende efterværn, og hvorvidt retningslinjerne anvendes. I det omfang det er muligt, vurderes det, om der ved den unges 16. år er udarbejdet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedr. efterværn ved 17 ½ år, samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Det personrettede tilsyn - retningslinjer i kommunen for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og i hvilket omfang de anvendes. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Afslutning af sager - retningslinjer i kommunen for, hvordan og hvornår man afslutter en sag, samt om retningslinjerne er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. Faglig ledelse og sparring retningslinjer for, hvordan faglig ledelse og sparring understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Herudover vurderes det, om ledelsesstruktur og løbende opfølgning bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling. Ledelsesinformation og styring løbende afrapportering på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal, og om disse informationer løbende anvendes til kvalitetssikring og fremadrettet styring. 1.4 Det videre forløb Med afsæt i Task Forcens analyse og anbefalinger beslutter Ringsted Kommune, om den vil udarbejde en udviklingsplan, som skal sætte rammen for et udviklingsforløb i kommunen. Formålet med udviklingsplanen er at formulere en klar målsætning med klare succeskriterier for udviklingsforløbet. Desuden skal der mellem kommunen og Task Forcen være en fælles forståelse af opgaven, og de forpligtelser begge parter har i forløbet. Task Forcens bidrag til konkrete ydelser, der kan tilbydes i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold (MBLIS), vil blive udarbejdet i dialog med Ringsted Kommune. Task Forcen udarbejder på baggrund af udviklingsplanen en samarbejdsaftale om det udviklingsforløb, der skal sikre gennemførelse af udviklingsplanen. Samarbejdsaftalen specificerer blandt andet, hvilke ressourcer kommunen skal afsætte for, at Task Forcens ydelser kan gennemføres efter intentionerne samt eventuelle ydelser fra andre leverandører og aktører i udviklingsforløbet. 6/66

7 Således kan de aftalte aktiviteter igangsættes. I samarbejdsaftalen indgår desuden milepæle, der skal give mulighed for at stoppe eller justere udviklingsforløbet, hvis det vurderes, at de forventede resultater ikke kan nås. 1.5 Analysens grundlag Analysen baseres på forskelligt datamateriale, som overordnet kan kategoriseres i: En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Ringsted Kommune. Sagerne er vurderet efter principperne i Ankestyrelsens praksisundersøgelser og enkeltkommuneundersøgelser og bruges til at kunne afdække, dokumentere og kvalificere praksis i sagsbehandlingen til brug for Task Forcens analyse og anbefalinger. Endelig bruges sagsgennemgangen som grundlag for en vurdering af forbedringer i sagsbehandlingen efter Task Forcens og kommunens egen indsats, hvis Ringsted Kommune vælger at indgå i et udviklingsforløb i samarbejde med Task Forcen. Skriftligt materiale fremsendt af Ringsted Kommune. Oversigt over det fremsendte materiale fremgår af vedlagte bilag 1. Materialesamlingen indeholder nøgledokumenter i forhold til arbejdsgange og organisering af familiesagsbehandlingen i Ringsted Kommune. En selvevaluering udfyldt af Ringsted Kommune. Selvevalueringen indeholder en række temaer, som Task Forcen har vurderet kan have betydning for kommunens praksis på børneog ungeområdet. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i organisationen, herunder sagsbehandlere, faglige og administrative ledere, distriktsledere, kvalitetschefer, juridisk konsulent, administrativ konsulent, pædagogisk konsulent og administrative konsulenter. Nøgletal med fokus på: Budget og regnskab Befolkningsgrundlag, aldersopdelt, socioøkonomiske faktorer mv. Antal verserende sager om udsatte børn og unge, hvor antallet af sager vedrørende handicappede børn opgøres særskilt. Antal underretningssager Antal påbegyndte og afsluttede børnefaglige undersøgelser Forebyggende foranstaltninger, i alt Forebyggende foranstaltninger, fordelt på foranstaltningstype 7/66

8 Antal anbragte børn og unge fordelt på alder Afgørelser om anbringelser fordelt på alder, tvangsmæssige afgørelser Anbringelser Anbragte indenfor egen/udenfor egen kommune Misbrugsbehandling Efterværn En række semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med forskellige medarbejdere i Ringsted Kommune: 7 repræsentanter fra ledergruppen og faglige konsulenter 7 repræsentanter fra kommunens samarbejdspartnere i form af medarbejdere og ledere fra skoler, sundhedsplejen og PPR 6 medarbejdere fra leverandørleddet 5 administrative medarbejdere og økonomiske konsulenter 11 myndighedssagsbehandlere fra henholdsvis børne- og familierådgivningen og ungeenheden De interviewede kan, uanset deres organisatoriske placering, alene udtale sig om udfordringerne i sagsarbejdet set ud fra deres eget perspektiv. Det følger heraf, at de fremhævede problemstillinger ikke nødvendigvis fremstår lige tydeligt eller betydelige i alle dele af organisationen, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. Semistrukturerede kvalitative interviews med fire børn, der modtager en foranstaltning i Ringsted Kommune. Interviewene har alene haft fokus på om børnene har oplevet at være inddraget i deres sagsforløb. De interviewede børn kan naturligvis kun udtale sig om inddragelse i sagsforløbet set ud fra deres eget perspektiv. De fremhævede problemstillinger fremstår ikke nødvendigvis lige tydeligt eller betydelige i alle interviews, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. 8/66

9 2 Resume og anbefalinger Dette kapitel indeholder et resume af hovedpointerne fra analysen og de anbefalinger, som Task Forcen vurderer, er de mest centrale for Ringsted Kommune at have fokus på i forhold til en styrkelse af sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. 2.1 Resume Task Forcens analyse af Ringsted Kommune viser, at der i kommunen er gode muligheder for at sikre faglig ledelse og sparring, og at der er fokus på at styrke en række centrale områder af sagsbehandlingen, herunder håndteringen af underretninger og arbejdet med handleplaner. Task Forcens analyse viser samlet set, at sagsbehandlingen ikke fungerer optimalt, og at der er behov for at fokusere på, hvordan arbejdet kan tilrettelægges hensigtsmæssigt i forhold til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Analysen viser også, at Ringsted Kommune med fordel kan øge sit fokus på, hvordan de rammer, der er til stede for arbejdet med faglig ledelse og kvalitetssikring, kan udfyldes hensigtsmæssigt med fokus på, at opgaverne i forbindelse med sagsbehandlingen løses på den bedst mulige måde. Task Forcens analyse viser, at Ringsted Kommune kun på få områder har formuleret eller udarbejdet konkrete retningslinjer eller sagsgangsbeskrivelser. Analysen viser, at de manglende retningslinjer og sagsgangsbeskrivelser medfører usikkerhed blandt medarbejdere om, hvordan sagsbehandlingen bedst gennemføres, og hvad kvalitetsstandarderne for arbejdet er i kommunen. Ringsted Kommune har valgt at implementere ICS som den fælles socialfaglige metode og DUBU, som understøttende IT system. Task Forcen vurderer, at det er positivt i forhold til at sikre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen. Analysen viser dog, at ICS og DUBU endnu ikke er tilstrækkeligt implementeret. Task Forcen er opmærksom på, at Ringsted Kommune først indførte ICS og DUBU i henholdsvis efteråret 2013 og foråret Dette underbygges i Task Forcens sagsgennemgang, der viser, at der i en stor andel af de gennemgåede sager er både sagsbehandlingsmæssige mangler i forhold til arbejdet med underretninger samt supplement til eksisterende undersøgelser, handleplaner og faglige vurderinger i sagerne. Derudover ses det i en række sager, at der er passivitet i sagsbehandlingen. Det er Task Forcens vurdering, at disse mangler kan have ført til utilstrækkelige indsatser overfor børn, unge og deres familier. 2.2 Anbefalinger På baggrund af analysen giver Task Forcen en række konkrete anbefalinger til, hvordan Ringsted Kommune med fordel kan udvikle området og imødekomme de udfordringer, som fremlægges i analysen. Uddybninger af anbefalingerne fremgår under hvert tema i selve analysen. 9/66

10 Task Forcen anbefaler Ringsted Kommune at: Opstille konkrete mål for arbejdet med udsatte børn og unge i forlængelse af børne- og ungepolitikken Udarbejde retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhæng mellem sagsproces, kvalitet i sagsbehandlingen og de overordnede målsætninger Udarbejde en samlet strategi for kommunens arbejde med den tidlige og forebyggende indsats Udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge Målrette det tværfaglige samarbejde Prioritere den fortsatte implementering af ICS, som en fælles faglig metode i sagsbehandlingen og DUBU, som understøttende IT system Udarbejde faglige standarder for god sagsbehandling, som grundlag for den faglige ledelse Prioritere kontinuerlige faglige ledelsestilsyn, som sikrer både kvalitet og lovmedholdighed i sagsbehandlingen Rette op på de sagsbehandlingsmangler, som konstateres i sagsmålingen Sikre, at alle verserende børne- og ungesager i kommunen er lovmedholdige. 3 Afrapportering på de enkelte temaer Kapitlet præsenterer de ti delanalyser. Hver delanalyse indeholder indledningsvis en kort introduktion til det pågældende tema, en præsentation af kommunen i forhold til temaet samt styrker og udfordringer i forhold til kommunens praksis. Herefter følger Task Forcens samlede analyse af temaet og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke temaet gennem fokusområder og initiativer, der kan danne grundlag for kommunens udarbejdelse af en udviklingsplan for området. Temaerne i analysen er politik og strategi, tidlig indsats, underretninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, efterværn, det personrettede tilsyn, afslutning af sager, faglig ledelse og sparring og til sidst ledelsesinformation og styring. 10/66

11 3.1 Politik og strategi Politik og strategi har fokus på kommunens politik og strategi på området. Vurderingerne bygger på, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, og om politikerne har været involveret i udarbejdelsen af politikken. Det afdækkes også, om politikken skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge, og om den er opdateret i forhold til gældende lovgivning. Derudover vurderes på, om politikken er formidlet, kendt og anvendt på området af de relevante fagpersoner, samt om den er udmøntet i konkrete retningslinjer for sagsbehandlingen. Afslutningsvis bygger vurderingen på, om der i politikken er opsat mål for kommunens arbejde på området, og om der følges op på disse mål. Præsentation af Ringsted Kommunes politik og strategi Ringsted Kommunes byråd vedtog i 2013 kommunens børne- og ungepolitik. Politikken er udarbejdet med bidrag fra en række interessenter, og der har været gennemført en række aktiviteter med det formål at kvalificere politikken. Disse aktiviteter har blandt andet været såkaldte tema-bestyrelsesmøder, drøftelser på personale- og ledermøder samt to formelle høringsprocesser. Som beskrevet i børne- og ungepolitikken er det Ringsted Kommunes overordnede målsætninger at sikre dannelse og uddannelse for alle børn og unge i kommunen, at sikre inkluderende fællesskaber, at arbejde vidensbaseret, at sikre, at børn og unge og deres familier er i centrum og endelig, at medarbejderne i kommunen samarbejder på tværs - til børn, unge og familiers bedste. Før vedtagelsen af den børne- og ungepolitikken udarbejdede byrådet en vision for Ringsted Kommune. Det er på baggrund af denne vision, at målsætningerne i børne- og ungepolitikken er udformet. Derudover har Ringsted Kommune vedtaget en række andre strategier til implementering af Børne- og ungepolitikken på konkrete områder, f.eks. en Sprog- og læsestrategi 0-16 år, en Digitaliseringsstrategi for skoler og dagtilbud og en strategi for gode overgange fra dagtilbud til skole. Af administrative styringsdokumenter er der udarbejdet et ledelsesgrundlag, som beskriver forventningerne til lederne på tværs af kommunen. Af ledelsesgrundlaget fremgår det, at det er ledelsens ansvar at formidle Ringsted Kommunes mål og visioner for medarbejderne. Der er ligeledes udarbejdet et administrationsgrundlag, der er beskrevet som et generelt styringsdokument, der er gældende for alle afdelinger og institutioner i kommunen. Endelig er der på baggrund af børne- og ungepolitikken udarbejdet en handleplan for nedbringelse af kriminalitet blandt børn og unge. Af denne fremgår det, at der i oktober 2012 blev fastlagt en 11/66

12 række mål for ungeområdet i forhold til at nedbringe antallet af unge, der sigtes for lovovertrædelser, mindskelse af frafald fra ungdomsuddannelser, og at alle unge skal i gang med en ungdomsuddannelse eller et uddannelsesparathedsforløb efter grundskolen. Det fremgår af selvevalueringen, at der er planer om at udarbejde en politisk vedtaget beredskabsplan i forhold til kravene i Overgrebspakken. Task Forcens analyse af politik og strategi I selvevalueringen fremgår det, at Ringsted Kommune i nogen grad oplever, at der er et hensigtsmæssigt politisk styringsgrundlag på børne- og ungeområdet. Det fremgår af selvevalueringen, at Børne- og ungepolitikken i høj grad er rammesættende for både decentrale og centrale tiltag og angiver en normativ tilgang til arbejdet. Samtidig beskrives det, at det er tydeligt, at der er behov for en oversættelse af Børne- og ungepolitikken til den konkrete hverdagspraksis. Det er Task Forcens vurdering, at de overordnede målsætninger, der er beskrevet i politikken, er relevante for arbejdet med børn og unge generelt og specifikt udsatte børn og unge. Det er dog samtidig Task Forcens vurdering, at målene ikke er specifikke, hvorfor det kan være vanskeligt at følge op på, om målene nås. Derudover opstilles der ikke i politikken konkrete retningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det er Task Forcens vurdering, at handleplanen for nedbringelse af kriminalitet blandt børn og unge er konkret og retningsanvisende. I interviewene med ledelse og medarbejdere fra leverandørleddet bekræftes det, at de overordnede mål ikke er omsat til standarder for praksis, men at det er politikken, der er styrende for arbejdet på området. Det fremgår, at formidlingen af målene i politikken dels er sket ved, at der er sendt en folder ud til samtlige medarbejdere og på informationsmøder. Derudover beskriver ledelsen, at politikkens målsætninger og værdier implementeres ved de konkrete aktiviteter og projekter, der iværksættes og skal iværksættes i kommunen. Det fremgår dog samtidig af interviewene, at ledelsen vurderer, at politikken ikke er fuldt ud implementeret i den forstand, at medarbejderne har et konkret kendskab til den og at den er omsat til konkrete arbejdsgange og standarder for medarbejderne. Samtidigt fremgår det, at opfølgningen på, om de politiske mål nås, ofte kommer til at handle om, hvorvidt de økonomiske målsætninger på området nås. I interviewene med medarbejdere fra almenområdet og myndighedssagsbehandlere fremgår det, at der er kendskab til, at politikken findes, men der er ikke viden om, hvad de egentlige mål på området er, og hvordan de skal være styrende for det daglige arbejde. Der er ikke udarbejdet en egentlig strategi for implementeringen af politikken, men det er en 12/66

13 målsætning, at der fortsat skal arbejdes med dette. I interview med ledelsen fremgår det, at der konkret er planlagt to udviklingsprocesser for at understøtte implementeringen 1) udvikling af et værktøj til systemisk og systematisk analyse af egen praksis og 2) udvikling af en fælles model for tidlig indsats. Det fremgår samtidig af interviewet, at det at udarbejde strategier og retningslinjer er et spørgsmål om prioritering af ressourcer, og at fokus i højere grad har været på at sikre den daglige drift. Der er et politisk ønske i Ringsted Kommune om en årlig tilbagemelding på, om politikken er implementeret, og det politiske udvalg blev første gang orienteret om implementeringsarbejdet i foråret Det er Task Forcens vurdering, at Ringsted Kommune med fordel kan arbejde med at få konkretiseret målene, både i børne- og ungepolitikken og i underliggende styringsdokumenter for området. Ved at gøre dette vil det være muligt at følge op på, om den politiske vision indfries, og om målene om at sikre sammenhæng på tværs til fordel for børn, unge og deres familier nås. Derudover er det Task Forcens vurdering, at en konkretisering af målsætningerne kan bidrage til en mere effektiv implementeringsproces. Endelig er det Task Forcens vurdering, at Ringsted Kommune med fordel kan udarbejde styringsdokumenter og kvalitetsstandarder for arbejdet med udsatte børn og unge, så de langsigtede og overordnede mål, der beskrives i børne- og ungepolitikken, tydeliggøres overfor både ledere og medarbejdere på området, og bidrager til at sikre sammenhæng mellem proces, kvalitet og de overordnede målsætninger. Styrker - Politikere og interessenter har været involveret i udformningen af børne- og ungepolitikken - Der er sammenhæng mellem kommunens overordnede vision og børne- og ungepolitikken - Der er politisk fokus på, om politikken implementeres - De overordnede målsætninger, der er beskrevet i politikken, er relevante for arbejdet med børn og unge - Handleplanen for nedbringelse af kriminalitet blandt børn og unge er konkret og retningsanvisende. Udfordringer - Der er ikke udarbejdet konkrete mål i børne- og ungepolitikken - Politikkens overordnede målsætninger er ikke kendt af alle medarbejdergrupper - Der er ikke igangsat en implementeringsproces for implementeringen af politikken - Politikken er kun i begrænset omfang udmøntet i konkrete retningslinjer og styringsdokumenter 13/66

14 - Der følges ikke systematisk op på, om de overordnede målsætninger i politikken nås. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Udarbejder implementeringsplan for børne- og ungepolitikken - Sikrer, at børne- og ungepolitikken omsættes til konkret praksis - Opstiller konkrete mål for arbejdet med udsatte børn og unge i forlængelse af politikken - Udarbejder retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem kvalitet i sagsbehandlingen og de overordnede målsætninger - Systematisk følger op på, om målene nås. 3.2 Tidlig indsats Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med den tidlige indsats. Vurderingerne bygger på, om strategien indgår i den sammenhængende børnepolitik eller findes på anden vis, og om kommunens organisering understøtter en tidlig opsporing og indsats. Herudover vurderes det, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge, om der er beskrevne indsatser for en tidlig indsats, om strategi, metoder og indsats er kendt i almenområdet og anvendes i praksis, samt om kommunen følger op på sit arbejde med tidlig indsats. Præsentation af Tidlig indsats Det fremgår af Ringsted Kommunes børne- og ungepolitik, at der skal være fokus på den forebyggende og tidlige indsats for udsatte børn og unge. Kommunen har ikke udarbejdet en selvstændig strategi for arbejdet med opsporing og tidlig indsats, men har iværksat en række forskellige initiativer, som er målrettet den tidlige indsats for udsatte børn og unge. Der er udarbejdet retningslinjer for såkaldte koordineringskonferencer i de enkelte daginstitutioner og på de enkelte skoler. Koordineringskonferencerne har til formål at sikre en tværfaglig drøftelse og koordinering af generelle problemstillinger og indsatser for børn og unge, der måtte have behov herfor. Det er endvidere udbredt praksis, at skoler og institutioner inviterer til såkaldte netværksmøder, når der er behov for at samle det professionelle netværk omkring barnet eller den unge. Der er ikke udarbejdet yderligere retningslinjer for arbejdet med den tidlige indsats, hverken for medarbejdere og ledere i almenområdet eller i Børne- og familierådgivningen og Ungeenheden. I myndighedsafsnittet er hver rådgiver tilknyttet en skole eller daginstitution. Rådgiveren skal 14/66

15 således fungere som kontaktperson for den respektive skole eller institution, og deltage i mødeaktiviteter, herunder koordineringskonferencer, når der vurderes behov herfor. Inspireret af Viborg Kommune planlægger Ringsted Kommune at implementere Model for tidlig opsporing, TOPI, med opstart januar Det indebærer blandt andet, at der skal udarbejdes trivselsundersøgelser for alle børn i kommunen tre gange årligt. For unge-målgruppen (over 16 år) har kommunen etableret en tværfaglig organisering af indsatsen på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og socialområdet med henblik på at understøtte den unges overgang til voksenlivet og tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. På det kriminalitetsforebyggende arbejde er der udarbejdet en handleplan, og der samarbejdes med SSP, hvor en repræsentant fra Børne- og familierådgivningen og en repræsentant fra Ungeenheden sidder med. Som et konkret tværfagligt opsporingsprojekt har kommunen etableret Ung mor netværket. Netværket har kørt som projekt i samarbejde mellem børne-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet og er et tilbud til alle gravide kvinder under 29 år, der har behov for støtte i deres forældrerolle og i forhold til tilknytningen til uddannelse og arbejde. Til forebyggende foranstaltninger anvender kommunen i nogen grad servicelovens 11. Af 11- tilbud anvendes primært psykologisk rådgivning. I forhold til Børne- og familierådgivningen kan alle myndighedsrådgivere iværksætte støtte efter 11 uden først at fortage en forudgående børnefaglig undersøgelse. I Ungeenheden er det den sagsbehandler, som modtager underretningen, der kan iværksætte støtte efter 11. Kommunen har som pendant til den børnefaglige undersøgelse udviklet en såkaldt 11-undersøgelse, som skal foretages, inden, der iværksættes støtte efter 11. Task Forcens analyse af tidlig indsats Ringsted Kommune vurderer i selvevalueringen, at kommunen i mindre grad lykkes med arbejdet med opsporing og den tidlige indsats. Der foreligger ikke en skriftlig strategi for Ringsted kommunes arbejde med opsporing og tidlig indsats, der synliggør sammenhæng og prioritering af kommunens initiativer på området. Samtidig viser interviewene på tværs af både almenområdet og blandt myndighedssagsbehandlere, at der er en vis usikkerhed om kommunens mål og retning for det tidlige og forebyggende arbejde. Det er Task Forcens vurdering, at kommunen har initieret en række målrettede initiativer og projekter vedrørende den tidlige indsats for udsatte børn og unge, men at der mangler en gennemgående og sammenhængende retning for arbejdet. Derudover vurderer Task Forcen, at det er problematisk, at der ikke er udarbejdet et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge, jf. servicelovens 19, stk /66

16 Af interviewene fremgår det, at koordineringskonferencer afholdes med faste intervaller på kommunens skoler og daginstitutioner, og at konferencerne opleves at bidrage med brugbar tværfaglig koordination mellem lærere, pædagoger og sundhedspleje. Derudover fremgår det af Task Forcens interviews med repræsentanter for almenområdet, at der i almenområdet er fokus på det opsporende arbejde. Det er dog ikke helt klart blandt medarbejderne, hvad der forventes løst i almenområdet før der sendes en underretning. Det fremgår af interviewene, at koordineringskonferencerne kun i begrænset omfang omfatter myndighedssagsbehandlere. Almenområdet fortæller således, at der er stor variation i sagsbehandlernes deltagelse på konferencerne, og at sagsbehandlerne ofte melder afbud. Karakteristikken understøttes af interview med myndighedssagsbehandlere, hvor det fremgår, at kontaktpersonordningen, som skal sikre myndighedssagsbehandlernes deltagelse på møderne samt rådgivning af de enkelte skoler/institutioner, praktiseres forskelligt blandt sagsbehandlerne. Derfor vurderer Task Forcen, at initiativet om koordineringskonferencer er taget i brug, men ikke til fulde fungerer i praksis og derigennem bidrager til målsætningen om en koordineret og tidlig indsats. Interviewene peger i denne sammenhæng på, at barriererne for myndighedssagsbehandlernes deltagelse i koordineringskonferencerne blandt andet ligger i planlægningen af møderne, hvor det opleves, at korte tidsfrister for mødeaktiviteterne er svære at forene med myndighedssagsbehandlernes planlagte hverdag. En anden barriere der italesættes i interviewene er, at mødeinvitationerne fra almenområdet ofte først sker, når man i almenområdet ikke vurderer at kunne løfte opgaven, og at der derfor er behov for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse og eventuelt en foranstaltning. Det er Task Forcens vurdering, at den manglende koordination mellem myndighedsafsnit og almensektor er en problemstilling, der ikke kun angår mødeaktiviteter, men også det daglige samarbejde. Af interviewene fremgår det således, at der ikke er praksis for en koordineret indsats på tværs af myndighedsafsnittet og det almene område. Task Forcen vurderer, at Ringsted Kommune med fordel kan have fokus på at styrke dette samarbejde med henblik på at sikre, at de professionelle, der er omkring barnet, kan levere en sammenhængende indsats. Konkret på ungeområdet vurderer Task Forcen, at den tværfaglige organisering bidrager til fokus på forebyggelse af de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige problemstillinger, der for udsatte børn og unge ofte kommer i voksenlivet. Af interviewmaterialet fremgår det, at der med den tværfaglige organisering på ungeområdet kan etableres mål og følges op på tværs af fagområderne. På tværs af ledere og medarbejdere opleves sammensætningen af kompetencer ligeledes som virksom for en helhedsorienteret indsats over for målgruppen. Samtidig opleves handleplanen for kriminalitetsindsatsen som en rettesnor i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det fremgår dog også af interviewene, at organiseringen i overgangen fra barn til ung indebærer 16/66

17 en række udfordringer i forhold til at sætte tidligt ind. Interviewene peger på, at overdragelsen af sager mellem Børne- og familierådgivningen og Ungeenheden i praksis fungerer ufleksibelt i forhold til at kunne opdage problemstillinger og agere tidligt og sammenhængende over for den enkelte ung. Således fremgår det af interview med rådgivere, at det 16. år, som er skellet mellem afdelingerne, tages meget bogstaveligt blandt myndighedssagsbehandlerne. Af interviewene fremgår det, at det kan have den betydning, at sager, der påbegyndes umiddelbart inden, den unge fylder 16 år, ikke starter direkte op i ungeenheden, men starter op i børnefamilieafdelingen for efter ganske kort tid at flytte afdeling. Det fremgår af interviewene, at dette kan medføre en række uhensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til at kunne agere hurtigt i sagerne. Kommunen anvender 11 til forebyggende foranstaltninger og har hertil udviklet 11 undersøgelser. Ifølge interviewmaterialet har kommunens etablering af 11-undersøgelser til hensigt at sikre, at 11 ikke anvendes i sager, hvor der i virkeligheden er behov for mere indgribende foranstaltninger. Task Forcen anerkender, at det er et væsentligt opmærksomhedspunkt i sagsbehandlingen. Det er dog Task Forcens vurdering, at 11 undersøgelsen omvendt kan indebære en risiko for, at muligheden for at agere hurtigt og forebyggende, som er intentionen med 11, mindskes. Det er derfor Task Forcens vurdering, at Ringsted Kommune med fordel kan have fokus på, hvorvidt 11 undersøgelserne fører til de ønskede resultater. Samtidig har kommunen en forholdsvis begrænset tilbudsvifte, hvad angår 11-tilbud, hvilket mindsker muligheden for at etablere en individuel tilpasset indsats i det forebyggende arbejde. Det fremgår af interviewene, at Ungeenheden kun i begrænset omfang benytter 11, da problemstillingerne oftest vurderes for tunge. Derfor vurderer Task Forcen, at der på tværs af de to enheder er potentiale for en styrket brug af 11 med henblik på tidlige og forebyggende indsatser. Styrker - Der er iværksat relevante initiativer og projekter målrettet arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats - På ungeområdet er der fokus på at forebygge uddannelses- og beskæftigelsesmæssige problemstillinger - På ungeområdet benyttes handleplanen for kriminalitetsindsatsen som en rettesnor i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Udfordringer 17/66

18 - Der er ikke udarbejdet en samlet strategi for den tidlige og forebyggende indsats - Koordineringskonferencerne fungerer ikke som tiltænkt - Der er ikke oparbejdet en praksis for en koordineret indsats på tværs af myndighedsafsnittet og det almene område - Der er ikke udarbejdet et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge - Snitfladen mellem Børne- og familierådgivningen og Ungeenheden kan give udfordringer i forhold til hurtigt sagsbehandling. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Udarbejder en samlet strategi for kommunens arbejde med den tidlige og forebyggende indsats - Udarbejder et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge - På baggrund af strategien udarbejder konkrete arbejdsgangsbeskrivelser for den tidlige indsats - Sikrer at medarbejdere på tværs af områderne har mulighed for at sikre en koordineret indsats - Har fokus på at sikre en smidig overgang af sager mellem Børne- og familierådgivningen og Ungeenheden. 3.3 Underretninger Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med underretninger, herunder hvordan der følges op på underretninger. Vurderingerne bygger på, om kommunen har retningslinjer for underretninger, og om retningslinjerne er formidlet og kendt blandt de relevante fagpersoner i organisationen. Det vurderes også, om kommunen har redskaber eller blanketter til at håndtere underretninger, og om disse anvendes i praksis. Præsentation af underretninger Ringsted Kommune har siden 2012 oplevet en markant stigning i antallet af underretninger. I forbindelse hermed, og i forhold til at implementere Overgrebspakken, har der været gjort et arbejde for at koordinere modtagelsen og håndteringen af underretninger. Der er udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse og kriterier for vurderingen af underretninger, der skal sikre, at de håndteres ensartet. Der er endvidere oprettet en underretningspostkasse, og på kommunens hjemmeside er der udarbejdet en beskrivelse til medarbejdere i kommunen og til borgerne, der informerer om, hvordan man kommer i kontakt med kommunen, hvis man er bekymret for et barn. Derudover er 18/66

19 det beskrevet, hvad der kan give anledning til bekymring. Der er ikke udarbejdet konkrete skriftlige retningslinjer til medarbejderne i almenområdet om, hvornår der underrettes, men der har været gennemført en række undervisningsdage for denne medarbejdergruppe. Det er Børne- og familierådgivningen, der har stået for undervisningen. Hvis der er tale om underretninger, der er indkommet i telefonen, og hvor det ikke er muligt at få underretningen sendt på skrift fra underretter, er det sagsbehandleren, der skriver underretningen ned og sender den videre til underretningspostkassen. Der er etableret en vagtordning for underretningspostkassen, der skal sikre, at underretninger modtages og vurderes inden for 24 timer. Der er dertil etableret en fælles overgrebsvagt (på tværs af afdelingerne), der sikrer, at underretningspostkassen tømmes uden for kommunens åbningstid. I Børne- og familierådgivningen er der oprettet en visitationsenhed, der betjener begge enheder. Indkomne sager, der hører til i Ungeenheden, går dog direkte fra Visitationen til Ungeenheden, hvor de vurderes, og hvor der træffes afgørelse om videre behandling af sagen. For underretninger, der hører til i Børne- og familierådgivningen, er det visitationen, som vurderer alle underretninger. Det er i disse tilfælde visitationen, der træffer afgørelse om igangsættelsen af en børnefaglig undersøgelse. Underretningerne vurderes af henholdsvis Visitationen eller Ungeenheden ud fra en fastlagt kategorisering af rød/akut, rød, gul, grøn og hvid. Vurderes underretningerne at være rød/akut, skal der handles med det samme. Rød/akut sager skal endvidere altid drøftes med faglig konsulent eller ledelse. Ved underretninger i eksisterende sager i Børne- og familierådgivningen, er det Visitationen, der indhenter second opinion. Ved underretninger, der hører til i Ungeenheden, er det rådgiveren i afdelingen, der indhenter den, og det er den faglige konsulent, der giver second opinion på sager. Kommunen har beskrevet en række kriterier, der har til formål at understøtte vurderingen af underretninger. Kriterierne relaterer sig til kategorierne. Task Forcens analyse af underretninger Ringsted Kommune vurderer i selvevalueringen samlet set, at kommunen i nogen grad lykkes i arbejdet med underretninger. Det er i Ringsted Kommunes skriftlige materiale vedrørende modtagelsen af underretninger specificeret, hvem der gør hvad i modtagelsen af underretninger. Derudover indeholder materialet en beskrivelse af eksempler på typer af problemstillinger, som falder ind under de forskellige kriterier og kategoriseringer. 19/66

20 Interviewmaterialet viser, at arbejdsgangene er kendte blandt myndighedssagsbehandlerne. Interviewmaterialet viser dog også, at der ikke er en fælles forståelse af, hvor meget viden, der skal indhentes før man kan foretage en vurdering af en underretning. De interviewede medarbejdere og ledere fra almenområdet giver udtryk for, at håndteringen af underretninger er styrket i myndighedsafsnittet. Der gives dog udtryk for, at det ikke er altid, at der bliver handlet hurtigt på underretninger fra almenområdet, og man ikke altid er klar over, om der bliver handlet. Derudover har man i almenområdet ikke kendskab til indholdet i de kategoriseringer, der arbejdes med i Visitationen og Ungeenheden. Det er Task Forcens vurdering, at kommunen har klare arbejdsgange for modtagelsen af underretninger, og det er Task Forcens vurdering, at de beskrevne arbejdsgange understøtter, at alle underretninger modtages og behandles. Men sagsgennemgangen indikerer, at underretningerne, efter de er modtaget, ikke altid behandles tilstrækkelig hurtigt. Således fremgår det, at der i 9 sager er udvist passivitet i behandlingen af underretninger. Det ses, at der i disse sager går lang tid, fra Ringsted Kommune bliver opmærksomme på problemer, til der sker noget i sagen, herunder at en børnefaglig undersøgelse påbegyndes. Der er endvidere enkelte eksempler på, at der er gået flere måneder uden journalføring på trods af alvorlige underretninger i sagen. Der er også eksempler på, at der er afholdt flere samtaler med forældrene, uden at det fører til konkrete handlinger. Interviewmaterialet bekræfter billedet af lang sagsbehandlingstid ved indkomne underretninger, der ikke vurderes at være akutte. Således fremkommer der i interviews med myndighedssagsbehandlere eksempler på underretninger, der har ligget i op til et halvt år, før der igangsættes en børnefaglig undersøgelse. Derudover fremgår det i interviewene, at der ikke fra Visitationen eller ledelsens side følges systematisk op på, om og hvordan der bliver handlet på underretninger. Af interviewene fremgår det, at en del af årsagen til den lange sagsbehandling kan ligge i snitfladerne mellem visitationen og den myndighedssagsbehandler, der skal overtage sagen i Børne- og familierådgivningen. I interviewene fremgår det, at underretningerne ikke tilstrækkeligt effektivt videreformidles fra Visitation til den enkelte rådgiver. Det fremgår samtidigt, at det er meget forskelligt, hvor meget og hvordan sagerne er udredt, når de videreformidles. Det er Task Forcens vurdering, at der ikke i tilstrækkelig grad er beskrevet, hvor mange informationer man skal forsøge at indhente i Visitationen, i de sager, der ikke vurderes akutte, før der foretages den endelige vurdering og sagen visiteres videre. Det kan have betydning for planlægningen af arbejdet med de børnefaglige undersøgelser, hvis den medarbejder, der modtager underretningen fra Visitationen, skal starte med at undersøge, hvad underretningen handler om. Det er derudover Task Forcens vurdering, at Ringsted Kommune med fordel kan arbejde på en fælles faglig metode til at vurdere underretninger, så der sikres ensartethed i vurderingerne ud fra 20/66

21 de kriterier, som Ringsted Kommune har opstillet. Samtidigt er det Task Forcens vurdering, at de eksisterende arbejdsgange ikke i tilstrækkelig grad sikrer den efterfølgende behandling af indkomne underretninger. Særligt er det på baggrund af interviewene og sagsgennemgangen Task Forcens vurdering, at der primært er fokus på at håndtere de akutte underretninger, hvorimod underretninger, der ikke kategoriseres som akutte risikerer at blive behandlet i Børne- og familierådgivningen lang tid efter, at de er sendt til kommunen. Styrker Der er etableret underretningspostkasse og vagtordning til modtagelse af underretninger, der tager højde for de krav, der stilles i lovgivningen Der er beskrevet arbejdsgange vedrørende modtagelsen af underretninger, og disse er kendte blandt medarbejderne Der er udarbejdet kriterier for kategoriseringen af underretninger. Udfordringer Det er ikke beskrevet, hvordan man konkret vurderer indholdet af underretningerne, og hvor meget viden, der skal indhentes før man træffer beslutning om det videre forløb i sager, der ikke vurderes at være akutte Der kan ligge underretninger i lang tid i visitationen, før de sendes videre i systemet Der følges ikke systematisk op på, om og hvordan der handles på underretninger. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: Udarbejder klare retningslinjer for, hvordan man vurderer indholdet af en underretning Opstiller rammer for, hvor længe sager kan ligge i visitationsenheden før de sendes videre Sikrer viden på tværs af områderne om, hvordan man håndterer og vurderer underretninger i myndighedsafsnittet Løbende følger op på, hvordan underretninger er håndteret. 3.4 Børnefaglige undersøgelser Temaets fokus er på, hvorvidt der er retningslinjer og fælles redskaber for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, børnesamtalen og til inddragelse af barn, familie og netværk. Der fokuseres endvidere på, hvorvidt den børnefaglige undersøgelse er i overensstemmelse med regler og praksis, samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. Endelig er der fokus på, om den børnefaglige undersøgelse gennemføres, når der er 21/66

22 taget beslutning herom. Præsentation af børnefaglige undersøgelser Ringsted Kommune har som målsætning at anvende ICS som fælles socialfaglig metode, når der udarbejdes børnefaglige undersøgelser. Ringsted Kommune indførte ICS i efteråret 2013 og DUBU i foråret Alle medarbejdere har i forbindelse med implementeringen været på et tre dages kursus i ICS. For at understøtte arbejdet med metoden, anvendes en fast skabelon og en undersøgelsesplan i alle børnefaglige undersøgelser. Der er ikke udarbejdet fælles faglige retningslinjer for arbejdet med børnefaglige undersøgelser derudover. Proceduren for påbegyndelse af den børnefaglige undersøgelse er forskellig alt efter om det foregår i Børne- og Familierådgivningen eller Ungeenheden. I Børne- og Familierådgivningen træffer Visitationen afgørelse, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Herefter overleveres sagen til de enkelte teams, der fordeler sagerne imellem sig. I Ungeenheden træffer den faglige konsulent afgørelse om, at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, og konsulenten fordeler derefter sagerne til de enkelte sagsbehandlere, der herefter udarbejder undersøgelserne. I forhold til at sikre kvaliteten af den børnefaglige undersøgelse, opfordres myndighedssagsbehandlerne til at medbringe sagerne til faglig sparring. Herudover anvendes der kollegial sparring via sparringsmøder og individuelt. På sparringsmøder anvendes de forskellige principper fra ICS metoden, og medarbejderne tilbydes sparring og vejledning ud fra ICS trekanten. Det er beskrevet i selvevalueringen, at inddragelse af familie og netværk kan ske ved, at myndighedssagsbehandlerne i Børne- og Familierådgivningen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse inviterer til Familiemøder. Disse møder inddrager barnet og familien og det private netværk, og der kan indkaldes til et nyt Familiemøde en gang om året i forbindelse med opfølgning på foranstaltningen. I Ungeenheden er det beskrevet, at sagsbehandlerne har en forpligtelse til at inddrage alle relevante parter i sagen. Der følges op på arbejdet med de børnefaglige undersøgelser enten på de fælles sparringsmøder eller i forbindelse med, at en sag forelægges på bevillingsforum. I Ungeenheden bliver alle sager ligeledes gennemgået og kommenteret på bevillingsmødet. Idet der ikke foreligger sagsgangsbeskrivelser og lignende, bygger Task Forcens analyse af Ringsted Kommunes arbejde med de børnefaglige undersøgelser alene på sagsgennemgangen af 20 sager samt interviews med medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere. Task Forcens analyse af børnefaglige undersøgelser 22/66

23 I selvevalueringen vurderer kommunen samlet set, at der i nogen grad er en hensigtsmæssig arbejdsgang i forhold til gennemførelsen af børnefaglige undersøgelser. I selvevalueringen angiver kommunen, at man siden efteråret 2013 har arbejdet på at implementere ICS metoden i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse. Dette bekræfter medarbejderinterviewene. ICS metoden anvendes i forbindelse med den faglige sparring på teammøder, og den understøttes via skemaerne i DUBU. Det fremgår imidlertid også af interviews med medarbejderne, at ICS stadig ikke er fuldt implementeret, og der findes således ingen nedskrevne retningslinjer for brugen af ICS ved børnefaglige undersøgelser. ICS metoden anvendes til faglig sparring på teammøder, men i interviewene med sagsbehandlerne udtrykkes der tvivl om, hvordan metoden skal anvendes. Det er derfor Task Forcens vurdering, at selv om ICS metoden til tider anvendes i sagsbehandlingen, er den endnu ikke fuldt implementeret, og der mangler klare retningslinjer for dens anvendelse. Sagsgennemgangen viser, at kommunen i langt hovedparten af sagerne har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Således findes der en børnefaglig undersøgelse i 13 ud af de 14 målte sager. I alle sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse, vurderedes undersøgelsen endvidere at være indholdsmæssigt tilfredsstillende. 3 ud af de 7 foreliggende børnefaglige undersøgelser blev vurderet til at opfylde de indholdsmæssige krav i høj grad, mens 4 opfyldte kravene i nogen grad. Sagsgennemgangen viser dog også, at de børnefaglige undersøgelser ikke opdateres, når der sættes nye foranstaltninger i værk. Der mangler således et supplement til den børnefaglige undersøgelse i 6 sager ud af de 13 sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse. Da den børnefaglige undersøgelse skal danne grundlag for arbejdet med handleplanen, vil en ikkeopdateret børnefaglig undersøgelse forøge risikoen for, at målene i handleplanen ikke er målrettet barnets og den unges behov. Det er Task Forcens vurdering, at der ikke arbejdes systematisk med opdatering af de børnefaglige undersøgelser, og at dette har indvirkning på det videre arbejde med handleplaner. Det fremgår også af sagsgennemgangen, at Ringsted Kommune har en udfordring i forhold til at sikre, at fire måneders fristen, jf. 50, overholdes i alle sager. I 5 ud af de 7 sager, hvor der foreligger en opdateret børnefaglig undersøgelse, er tidsfristen ikke overholdt. Der er endvidere tale om betydelige overskridelser. Medarbejderinterviewene bekræfter dette billede, hvor det oplyses, at sagerne kan ligge længe i Visitationen, hvor underretningen behandles. Der er endvidere tvivl blandt medarbejderne om, fra hvilket tidspunkt fristen løber. Medarbejderinterviewene viser, at en årsag til passiviteten i undersøgelsesarbejdet er, at metoden 23/66

24 og arbejdet med de børnefaglige undersøgelser træder i baggrunden til fordel for prioritering af akutte sager. Dette resulterer ifølge medarbejderne i manglende overholdelse af tidsfrister for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Det er Task Forcens vurdering, at dette reaktive arbejdsmønster risikerer at hæmme systematikken i sagsbehandlingen, da myndighedssagsbehandlerne derved kan have vanskeligt ved at tilrettelægge sit arbejde på tilfredsstillende vis. Ifølge medarbejderinterviewene anvender medarbejderne Undersøgelsesplanen i deres arbejde. Deres erfaring er dog, at Undersøgelsesplanen ikke er tilstrækkelig til at sikre ensartethed i sagsbehandlingen, og at udformningen af børnefaglige undersøgelser varierer meget fra sagsbehandler til sagsbehandler. Task Forcen vurderer, at Undersøgelsesplanen er et godt arbejdsredskab, der kan medvirke til at sikre systematikken i sagsbehandlingen, men den er ikke tilstrækkelig. Det er Task Forcens vurdering, at klare retningslinjer for arbejdet med den børnefaglige undersøgelse vil sikre en større ensartethed og kvalitet i de børnefaglige undersøgelser. Sagsgennemgangen viser endvidere, at kommunen ikke lever op til kravene i forhold til børnesamtaler. I flere sager fremgår det ikke, om der er talt med barnet, mens der i andre sager tales med barnet, men ikke om den påtænkte foranstaltning. Sagsgennemgangen viser derfor en manglende systematik i arbejdet med børnesamtalerne. Dette bekræftes af medarbejderne, der fortæller, at der ikke findes retningslinjer for gennemførelse af den gode børnesamtale, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre samtalen. Medarbejderne opfatter børnesamtalen som svær, og emnet diskuteres ofte til faglig sparring. Det fremgår af børneinterviewene, at børnene oplever en forskelligartet inddragelse. Alle børn føler sig inddraget i sagsbehandlingen, men det er sket på forskellige tidspunkter og i forskellige former. Der ses således ikke en stringent praksis for børneinddragelsen. Det er Task Forcens vurdering, at der mangler systematik i arbejdet med børnesamtalen, hvordan den bedst gennemføres, så barnets behov og situation bedst belyses og bruges i arbejdet med de børnefaglige undersøgelser. Det fremgår af selvevalueringen, at kommunen anvender Familiemøder som redskab til inddragelse af barnets forældre og øvrige netværk i forbindelse med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Interviews med medarbejderne peger dog på, at der hersker uklarhed om retningslinjerne for familiemøderne. Interviewene viser endvidere, at der kun sjældent afholdes familiemøder. Der bliver peget på, at familiemøderne møder stor modstand hos forældrene, og at der ikke er ressourcer blandt sagsbehandlerne til at overtale forældrene til at afholde møderne. En anden grund der nævnes af medarbejderne er, at der kun er mulighed for at afholde familiemøder en gang om ugen. Det bliver dog også sagt, at familiemøderne er et rigtig godt arbejdsredskab, når det lykkes at afholde dem. Det er Task Forcens vurdering, at familiemøderne er et relevant redskab i forhold til inddragelse af 24/66

25 børn og familier, men at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at implementere dem. Styrker - Der er truffet beslutning om at arbejde med ICS som fælles metode - Der er fokus på at give sparring på børnefaglige undersøgelser på teammøderne, og i sparringen skal der tages udgangspunkt i ICS - Der kan indkaldes til familiemøder, når der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse - Der er udviklet en undersøgelsesplan. Udfordringer - Der er usikkerhed blandt medarbejdere, om hvorvidt den børnefaglige undersøgelse udarbejdes ud fra ICS - Sparringsmøderne bidrager ikke i tilstrækkelig grad med den ønskede kvalitetssikring ud fra ICS metoden - Der er ikke udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser og standarder for arbejdet med børnefaglige undersøgelser, og det er ikke tydeligt for medarbejderne, hvad kvalitetskravene til den børnefaglige undersøgelse er - Tidsfristen for børnefaglige undersøgelser overholdes ikke i alle sager - Der mangler retningslinjer for, hvornår og hvordan Familiemøder gennemføres, og der følges ikke løbende op på om de bliver gennemført - Der er ikke systematik i arbejdet med børnesamtalerne, og medarbejderne oplever arbejdet med børnesamtaler som vanskeligt - Der udarbejdes ikke supplement til den børnefaglige undersøgelse. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Fortsat har fokus på implementeringen af ICS - Gennemfører børnefaglige undersøgelser og supplementer til undersøgelserne i de sager, der mangler - Udarbejder klare retningslinjer for arbejdet med børnefaglige undersøgelser - Sikrer en systematisk overlevering af sager fra visitationen til sagsbehandlerne - Sikrer, at Familiemøder anvendes systematisk i sagsbehandlingen - Har fokus på, at der gennemføres børnesamtaler i alle sager, og at medarbejderne er klædt på til opgaven - Udarbejder kvalitetsstandarder for de børnefaglige undersøgelser. 25/66

26 3.5 Handleplan Temaet fokuserer på, om der er fælles redskaber til udarbejdelse af handleplaner, samt om handleplanerne bruges som et aktivt redskab. Endvidere er der fokus på, om der følges op på handleplanerne, og om det er klart beskrevet, hvad formål og mål med indsatsen er. Derudover baseres vurderingen på, om der laves handleplaner i relevante sager, om barnet og familien inddrages og endelig, om der er udarbejdet retningslinjer vedrørende udlevering af handleplan til børnene og deres familier samt til de sociale tilbud. Præsentation af Ringsted Kommunes arbejde med handleplaner Kommunen anvender ICS som grundlag for arbejdet med handleplaner. Kommunen har arbejdet med ICS siden efteråret 2013, hvor metoden blev introduceret i forbindelse med implementeringen af DUBU. Der gøres således brug af en fast skabelon, som bygger på de grundlæggende principper i ICS metoden. Ringsted kommune har ikke udarbejdet retningslinjer for arbejdet med handleplaner. I stedet betragtes fokuspunkterne i SEL 46 som overordnede mål, så de foranstaltninger, der sættes i værk, og den støtte, der ydes, lever op til kravene i denne bestemmelse. Myndighedssagsbehandlerne opfordres til at medbringe handleplanerne til faglig sparring, med henblik på at understøtte udformningen af målbare mål. Task Forcens analyse af handleplaner I selvevalueringen vurderer kommunen, at der i nogen grad er høj kvalitet i arbejdet med handleplaner. Det fremgår af selvevalueringen, at Ringsted Kommune anvender ICS metoden som grundlag for sit arbejde med handleplaner. Det fremgår endvidere af medarbejderinterviewene, at Ringsted Kommune igennem længere tid har haft fokus på arbejdet med handleplaner med henblik på at gøre handleplanens mål konkrete og målbare. Billedet bekræftes af interviewene med medarbejdere fra leverandørleddet. Her fremgår det, at leverandørleddet oplever, at man i myndighedsafsnittet har haft fokus på handleplanerne, og at kvaliteten er blevet forbedret. Leverandørleddet beretter dog også om eksempler på handleplaner, der ikke er blevet opdateret, og hvor målene ikke er blevet opdateret i takt med udviklingen fra barn til ung. Leverandørerne giver dog generelt udtryk for, at samarbejdet om handleplaner mellem leverandør og myndighed fungerer godt. Sagsgennemgangen viser, at Ringsted Kommune har udarbejdet handleplaner i de fleste af de fremsendte sager. Således er der udarbejdet handleplan i 11 sager ud af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I 3 sager er der altså ikke udarbejdet en handleplan, selv om 26/66

27 det burde være sket. I 2 af de sager, der er vurderet til ikke at indeholde en handleplan, foreligger der en forældet handleplan. Handleplanen er i disse sager således ikke blevet opdateret. I forhold til indholdet af handleplanen bekræftes det af interviewene med myndighedssagsbehandlerne, at Ringsted Kommune igennem længere tid har haft fokus på dette område. Det gælder især i forhold til fastsættelse af konkrete og målbare mål. Af interviewene fremgår det endvidere, at Ringsted Kommunes fokus på handleplaner manifesterer sig på de faglige sparringsmøder, hvor handleplaner og målfastsættelse ofte diskuteres. Det fremgår dog også af interviewene, at der kun er afsat kort tid til hver sag på møderne, og gennemgangen risikerer at blive overfladisk. Sagsgennemgangen viser, at indholdet af alle de udarbejdede handleplaner er indholdsmæssigt tilfredsstillende i forhold til de krav, der er i Servicelovens 140. Således opfylder 4 ud af 11 handleplaner alle kravene i 140 mens 7 ud af 11 handleplaner opfylder de fleste af kravene. Den socialfaglige del af sagsgennemgangen viser dog, at handleplanerne er af svingende indhold og kvalitet. Således fremstår nogle med meget overordnede mål uden angivelse af en tidsramme for foranstaltningen, mens der i andre sager er udarbejdet konkrete målbare mål til brug for en tæt opfølgning. Der ses således ikke en klar indholdsmæssig systematik i de handleplaner, der er blevet målt. Dette billede understøttes af interviewene, hvoraf det fremgår, at leverandørerne vurderer, at handleplanerne sjældent kan stå alene i forhold til at foretage match mellem barn og tilbud, fordi målene ofte er for overordnede og diffuse til, at man kan følge op. Det fremgår af interviewene med myndighedssagsbehandlerne, at det er den viden, der indsamles i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, der danner grundlag for handleplanens indhold. Arbejdet med fastsættelse af mål og indsatsens varighed er således afhængig af indholdet af den børnefaglige undersøgelse. Er den børnefaglige undersøgelse ikke udarbejdet eller delvist udarbejdet, besværliggøres udformningen af handleplanen. I medarbejderinterviewene giver flere myndighedssagsbehandlere umiddelbart udtryk for tilfredshed med ICS i forhold til arbejdet med handleplanerne. Man opfatter handleplanerne som et godt redskab, der har betydning for arbejdet med barnet og den unge, men man finder arbejdet med målfastsættelsen svært. Det følger af medarbejderinterviewene, at der ikke findes nogle konkrete skriftlige retningslinjer for handleplansarbejdet, og myndighedssagsbehandlerne fortæller, at mange i stedet udvikler egne systemer for arbejdet. Medarbejderinterviewene viser, at Bevillingsforum fungerer som endelig kontrolinstans i forhold til handleplanerne. Således er det meldt ud i organisationen, at sager uden handleplaner ikke bliver godkendt på Bevillingsforum. Er målene i en handleplan ikke tilstrækkeligt konkrete og målbare, vil sagen også blive afvist. Medarbejderinterviewene viser dog også, at der hersker en vis usikkerhed om den faglige linje i Bevillingsforum. Således går nogle sager igennem Bevillingsforum, 27/66

28 mens andre ikke gør på trods af, at myndighedssagsbehandlerne ikke kan se en tydelig forskel på de mål, der er opstillet. Der er ingen tilbagemeldinger fra Bevillingsforum om sagerne. Det er derfor ikke gennemsigtigt for myndighedssagsbehandlerne, hvorfor en sag går igennem, og hvorfor en sag ikke gør. Det er Task Forcens vurdering, at Ringsted Kommune har fokus på arbejdet med handleplaner. De fleste udarbejdede handleplaner opfylder lovens indholdsmæssige krav, men der ses dog ikke nogen klar systematik i arbejdet med fastsættelse af mål. Der er endvidere stadig enkelte handleplaner, som ikke opdateres, hvilket svækker planens evne som styringsredskab. Det er derudover Task Forcens vurdering, at manglerne i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse har betydning for fastsættelsen af konkrete mål for barnet og den unge. Endvidere er det Task Forcens vurdering, at Ringsted har fokus på arbejdet med handleplaner i sin faglige ledelse. Der er fokus på arbejdet med ICS og fastsættelse af konkrete og målbare mål, og der er fokus på kvalitetssikring af handleplanerne på Bevillingsforum. Imidlertid er der ikke nogen klar faglig linje i arbejdet, og manglende retningslinjer og tilbagemeldinger kan hindre en ensartet og systematisk sagsbehandling. Styrker - ICS anvendes som den fælles faglige metode - I Bevillingsforum er der fokus på, om handleplanerne indeholder specifikke og målbare mål - Der er fokus på handleplaner på sparringsmøder og i teams - Der er generelt et godt samarbejde mellem leverandørled og myndighed i arbejdet med handleplaner - Der er handleplaner i de fleste af sagerne, og de vurderes indholdsmæssigt tilfredsstillende i de fleste tilfælde. Udfordringer - Der er ikke retningslinjer for arbejdet med handleplaner, og det er ikke tydeligt for sagsbehandlerne, hvad kravene er til indholdet i handleplanen - Leverandører oplever, at målene i handleplanen ofte er upræcise - Mange handleplaner opdateres ikke - Der er ikke en systematisk tilbagemelding fra Bevillingsforum om krav til indhold i handleplanen. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Fortsat har fokus på fastsættelse af konkrete og målbare mål - Sikrer systematisk tilbagemelding fra Bevillingsforum om kvaliteten i handleplanerne 28/66

29 - Udarbejder retningslinjer for arbejdet med handleplaner - I højere grad bruger sparringsmøderne til at give faglig sparring på arbejdet med handleplaner. 3.6 Efterværn Task Forcen vurderer under dette tema, om der er retningslinjer for anvendelse af efterværn og for samarbejdet mellem de forskellige aktører i forbindelse med efterværn. Desuden vurderes, om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Endelig vurderes det, om der ved den unges 16. år er lavet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedrørende efterværn ved 17 ½ år samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Præsentation af Ringsted Kommunes arbejde med efterværn I forhold til efterværn anvender Ringsted Kommune servicelovens 76 samt vejledningen til servicelovens definition af målgruppen, som ramme for arbejdet. Ifølge selvevalueringen tilbyder kommunen de efterværnsydelser, som loven foreskriver. Der foreligger ikke yderligere beskrivelser af efterværnsydelser. I Ringsted Kommune varetages sagsbehandlingen for unge over 16 år af Ungeenheden, og det er alene Ungeenheden, der arbejder med efterværn. Praksis for tildeling af efterværn er, at alle sager kommer på bevillingsmøde, når den unge er blevet 17½ år gammel. På bevillingsmødet bliver der truffet afgørelse om efterværn i samtlige sager. Ringsted Kommune har en skriftlig beskrivelse af procedurer for overgang til voksenområdet i forbindelse med efterværn, og der er udarbejdet et sagsforklæde til brug for overdragelsen mellem Ungeteamet og Voksenafdelingen. Sagen overdrages først til voksenmyndighed, når efterværnsindsatsen ophører. Derudover har Ungeenheden en medarbejder i det lokale SSP-samarbejdsorgan, hvor der afholdes møder med vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og politi, SSP medarbejdere og Skole og familiehuset om de 17½ årige, for at sikre den bedst mulige overgang omkring det 18. år. Task Forcens analyse af Ringsted Kommunes arbejde med efterværn Ringsted Kommune vurderer i selvevalueringen, at kommunen i høj grad vurderer, at mulighederne for efterværn anvendes hensigtsmæssigt. 29/66

30 Ringsted Kommune oplyser i selvevalueringen, at de benytter de efterværnstilbud som loven giver mulighed for. Kommunens nøgletal viser dog, at kommunen næsten udelukkende anvender tilbud om kontaktperson og opretholdelse af døgnophold på anbringelsessted. Det følger af medarbejderinterviewene, at sagsbehandlerne i Ungeenheden oplever, at efterværnsarbejdet fungerer godt. Der er fokus på at anvende efterværnsbestemmelsen optimalt, så der gives efterværn til de unge, der har behov herfor, og at indsatsen matcher den unges behov. Ungeenheden er fysisk placeret sammen med voksenmyndighedssagsbehandlerne, og myndighedssagsbehandlerne i Ungeenheden oplever det som positivt for efterværnsarbejdet, at de har mulighed for tæt sparring med voksenafdelingen. Leverandørerne vurderer i interviewet, at Ringsted Kommunes arbejde med efterværn i høj grad er tilfredsstillende. I interviewet gav leverandørleddet således udtryk for, at arbejdet med efterværn fungerer godt, og at kommunen har et højt serviceniveau i forholdt til at tildele efterværn. Leverandørerne oplever til gengæld ikke, at der er noget samarbejde mellem Ungeenheden og Voksenafdelingen ved overdragelse af sager. Leverandørerne kender ikke til overdragelsesmøder og er ikke bekendt med den skriftlige retningslinje om, at der skal vedlægges sagsforklæde ved overdragelse af sagen. Af interviewene fremgår det, at der ikke er en ensartet opfattelse i kommunen om, hvem der har kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt den unge er i målgruppen for efterværn eller ej. Der er således tvivl om, hvorvidt kompetencen ligger hos den enkelte sagsbehandler, teamet eller bevillingsmødet. På den baggrund er det Task Forcens vurdering, at Ringsted Kommune har fokus på efterværn, og gerne tager det i brug. Task Forcen vurderer det positivt, at kommunen drager fordel af den tætte adgang til og sparring med Voksenafdelingen om at finde den rette løsning for den unge. Det er dog også Task Forcens vurdering, at uklarheder om beslutningskompetencer kan føre til uensartet praksis i anvendelsen af efterværn. Endelig vurderes det, at kommunikationen til leverandørleddet ikke fungerer hensigtsmæssigt, da der ikke er kendskab til hverken samarbejde med voksenafdelingen eller sagsforklæde ved overdragelse. Det fremgår af interview med ledelsen, at der er fleksibilitet i forhold til overgangen fra Børne- og Familierådgivningen til Ungeenheden. Ifølge medarbejderinterviewene oplever sagsbehandlerne dog ikke denne fleksibilitet. Der er således en skarp grænse for overtagelsen ved det 16. år, og der er krav om, at der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse på tidspunktet for overdragelsen. Gør der ikke det, afvises sagen af Ungeenheden. Det fremgår af interviewene, at det kan have den konsekvens, at en sag kan ligge længe i Børne- og familierådgivningen efter den unge er fyldt 16 år, uden at der sker noget. Endvidere fremgår det af interviewene, at familieplejekonsulenterne, som har været den gennemgående figur i sager, hvor den unge har været anbragt i en plejefamilie, ikke spiller en rolle i forbindelse med efterværnsforanstaltningen. 30/66

31 Det er Task Forcens vurdering, at en skarp opdeling af sagerne kan have processuelle fordele, men kan være problematisk i forhold til kontinuiteten i arbejdet med den unge, herunder i forberedelsen af den unges overgang til voksenlivet og i vurderingen af, om den unge skal tildeles efterværn. Det gør sig eksempelvis gældende i tilfælde, hvor en sag ligger stille på grund af en manglende børnefaglig undersøgelse. Styrker - Har et højt serviceniveau for efterværn - Fastlagt proces for overgang fra Ungeenheden til Voksenafdelingen. Udfordringer - Sagsbehandlere i Børne- og familierådgivningen oplever ingen fleksibilitet ved overgang fra Børne- og familierådgivningen til Ungeenheden - De primære foranstaltninger er kontaktperson og opretholdelse af døgnophold på anbringelsessted - Familieplejekonsulenten, der ofte er den gennemgående figur i de unges liv, forsvinder ved det 18. år - Børne- og familierådgivningen er sjældent inddraget i vurderingen af om der skal bevilliges efterværn. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Udarbejder tydelige retningslinjer for arbejdet med efterværn - Overvejer muligheden for at bruge familieplejekonsulenterne også efter den unge er fyldt 18 år. - Styrker kommunikationen til leverandørleddet om processer i forhold til overgange og etablering af efterværn - Fokuserer på at få samarbejdet om overgange til at fungere hensigtsmæssigt, herunder at sikre en større grad af samarbejde ved overdragelse til Ungeenheden. 3.7 Personrettet tilsyn I forhold til det personrettede tilsyn vurderer Task Forcen, om der er retningslinjer for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Endelig vurderes det, om der følges op på målene i handleplanen i forbindelse med tilsynet, og herunder om konklusionerne på tilsynet fremgår klart af sagsakterne. 31/66

32 Præsentation af Ringsted Kommunes personrettede tilsyn Det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge varetages af myndighedssagsbehandlere og familieplejekonsulenterne i Ringsted Kommune. Der er i 2008 udarbejdet en håndbog til aflastnings- og plejefamilier, der beskriver samarbejdet mellem Ringsted Kommune og plejefamilierne. Håndbogen er revideret i I håndbogen beskrives blandt andet, hvordan plejefamilier godkendes, procedurer for matchning af børn og unge og anbringelsessted og hvordan der føres personrettet tilsyn. Af håndbogen fremgår det, at myndighedssagsbehandleren og familieplejekonsulenten sammen skal føre det personrettede tilsyn med barnet. Det er myndighedssagsbehandlerens rolle at gennemføre børnesamtalen jf. serviceloven og være koordinator i forhold til anbringelsen herunder at følge op på, om målene i handleplanen nås, mens det er familieplejekonsulentens rolle at sikre, at det er det rigtige match, der foretages, at gennemføre samtaler med barnet, planlægge statusmøder og at sikre, at plejefamilierne får den støtte, de kan have brug for. Derudover er der udarbejdet et notat, der beskriver familieplejekonsulentens arbejdsopgaver, herunder tilsynsbesøg i plejefamilierne efter servicelovens 148. Endelig er der udarbejdet et selvstændigt notat, der beskriver arbejdsfordelingen mellem familieplejekonsulent og myndighedssagsbehandler. For så vidt angår det personrettede tilsyn, beskriver disse to notater endvidere hyppighed for tilsynsbesøg. Der er ikke retningslinjer for, hvad tilsynsbesøget skal indeholde, eller hvordan børnesamtalen jf. serviceloven, skal gennemføres. Forud for afholdelse af statusmøder og til brug for opfølgning på handleplanen, skal familieplejekonsulenten sende statusrapporter til myndighedssagsbehandlerne. Statusmøderne afholdes to gange om året. Det fremgår ikke af retningslinjerne, hvordan myndighedssagsbehandleren skal bruge disse afrapporteringer i det videre sagsarbejde. Det skal bemærkes, at Ringsted Kommune sammen med Socialstyrelsen og 12 øvrige kommuner har gennemført et udviklingsprojekt i perioden I projektforløbet har kommunen arbejdet med at identificere og rekruttere relevante familier samt styrke godkendelsesprocessen, matchningen, kompetenceudviklingen af medarbejdere og plejefamilier og samarbejdet mellem parterne i en plejefamilieanbringelse, herunder arbejdet med opfølgning og det personrettede tilsyn med børn og unge anbragt i specialiserede plejefamilier. De eksisterende retningslinjer for familieplejekonsulenternes arbejde er udarbejdet i forbindelse med og forlængelse af kommunens deltagelse i projektet. Hvis barnet eller den unge skal anbringes på en døgninstitution, er det myndighedssagsbehandleren, der har ansvaret for tilsynsbesøgene. Der er ikke beskrevet nogle retningslinjer for, hvordan tilsynet i den forbindelse skal gennemføres. 32/66

33 Task Forcens analyse af det personrettede tilsyn Ringsted Kommune vurderer i selvevalueringen, at den eksisterende tilsynspraksis i nogen grad fungerer og sikrer kvalitet i indsatsen. Det fremgår af interviewene, at de procedurer herunder retningslinjerne for opgavefordelingen der skal følges i forhold til det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier, er kendte blandt myndighedssagsbehandlerne og familieplejekonsulenterne. Det fremgår endvidere af selvevalueringen, at der afholdes to heldagsmøder årligt med deltagelse af ledelsen, hvor de retningslinjer, der er for familieplejekonsulenternes arbejde, drøftes og om nødvendigt revideres. Det er fast praksis, at håndbogen til pleje- og aflastningsfamilier revideres én gang om året. Af interviewene fremgår det dog, at det kan være meget forskelligt, hvordan arbejdet med tilsyn, herunder samarbejdet mellem myndighedssagsbehandlerne og familieplejekonsulenterne, fungerer i praksis. Derudover fremgår det af interviewene, at det er meget forskelligt, hvor meget information myndighedssagsbehandleren modtager efter familieplejekonsulentens besøg i plejefamilierne, herunder efter der er gennemført samtaler med barnet. Hvis barnet eller den unge skal anbringes på en døgninstitution, er det myndighedssagsbehandleren, der har ansvaret for tilsynsbesøgene. Der er ikke nedskrevne faglige retningslinjer for disse tilsynsbesøg. Udover procedurerne for tilsyn med børn og unge anbragt i plejefamilier, er der ikke andre beskrivelser af og retningslinjer for myndighedssagsbehandlernes rolle i forhold til det personrettede tilsyn og hvordan det sikres, at tilsynsbesøgene bidrager til at revidere indsatsen over for barnet eller den unge. Det bekræftes af interviewene med myndighedssagsbehandlerne, at der ikke er faste procedurer for dette, og at det er op til den enkelte myndighedssagsbehandler at følge op på det personrettede tilsyn, hvorfor der kan være forskel på både hyppighed og indhold i tilsynet. Det er Task Forcens vurdering, at retningslinjerne for familieplejekonsulenternes arbejde er velbeskrevne og velbegrundede, og det er endvidere Task Forcens vurdering, at familieplejekonsulenternes arbejde i Ringsted Kommune er udtryk for et højt serviceniveau over for specialiserede plejefamilier og de børn, der er anbragt i en sådan plejefamilie. Samtidig er det Task Forcens vurdering, at familieplejekonsulenterne har et indgående kendskab til børnene. Det er Task Forcens vurdering, at den uens praksis for at sikre videndeling mellem familieplejekonsulenten og myndighedssagsbehandleren kan bevirke, at myndighedssagsbehandleren ikke har den relevante og tilstrækkelige viden i forhold til at sikre, at anbringelsen fører til de ønskede resultater, som beskrevet i handleplanen. Det er samtidigt Task Forcens vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er udarbejdet retningslinjer for gennemførelsen af tilsyn med børn anbragt andre steder end plejefamilier og på 33/66

34 opholdssteder. Styrker - Der foreligger en arbejdsgangsbeskrivelse for familieplejekonsulenternes tilsyn - Der er udarbejdet et notat om ansvar og kompetencefordeling mellem myndighedssagsbehandlere og familieplejekonsulenter - Der er et højt serviceniveau for familieplejekonsulenternes arbejde. Udfordringer - Der er ikke udarbejdet retningslinjer for tilsyn med børn anbragt andre steder end i plejefamilier og på opholdssteder - Der er ikke udarbejdet særskilte retningslinjer for myndighedssagsbehandlernes arbejde med det personrettede tilsyn - Der er ikke udarbejdet retningslinjer for gennemførelsen af børnesamtaler i forbindelse med det personrettede tilsyn. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Udarbejder retningslinjer for det personrettede tilsyn, der omfatter alle former for anbringelser, herunder retningslinjer for myndighedssagsbehandlernes arbejde med det personrettede tilsyn - Udarbejder retningslinjer for, hvordan der skal gennemføres børnesamtaler i forbindelse med tilsynet - Løbende følger op på, om der arbejdes ud fra retningslinjerne, herunder om der sker en systematisk overdragelse af viden fra familieplejekonsulenterne til myndighedssagsbehandlerne. 3.8 Afslutning af sager I temaet afslutning af sager vurderer Task Forcen, om der er retningslinjer for, hvordan og hvornår man lukker en sag, og om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Herudover vurderes det, om retningslinjerne anvendes i praksis, om der følges op på overholdelse af dem samt om de er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. Præsentation af Ringsted Kommunes afslutning af sager I Ringsted Kommune foreligger der ikke nedskrevne eller mundtlige retningslinjer for, hvornår en 34/66

35 sag afsluttes og lukkes. Task Forcens analyse af Ringsted Kommunes afslutning af sager I selvevalueringen vurderer Ringsted Kommune, at de i mindre grad har et hensigtsmæssigt fokus på afslutning af sager. Af interviewene og af selvevalueringen fremgår det, at sagerne ved den halvårlige sagsgennemgang bliver drøftet med den faglige konsulent, med henblik på at vurdere, om en sag skal lukkes. Det fremgår endvidere af selvevalueringen, at den enkelte sagsbehandler kan beslutte at afslutte en sag uden inddragelse af ledelse eller faglig konsulent. Der er ikke fastlagt kriterier for, hvordan man vurderer, om en sag skal lukkes og hvad der skal være oplyst i sagen, før det besluttes at lukke sagen. Herunder hvordan leverandørleddet inddrages i beslutningen. Der er ikke ledelsesmæssig opfølgning på de sager, som sagsbehandlerne selv vælger at lukke. Af interviewene fremgår det endvidere, at der ikke er en praksis for inddragelse af familie og barn i forbindelse med en eventuel afslutning af sagen, ligesom der ikke er en fælles praksis for, hvornår familien og barnet bliver informeret om, at sagen er afsluttet. Det er Task Forcens vurdering, at de manglende fælles retningslinjer og procedurer kan være ensbetydende med en uens praksis i sagsbehandlingen, og at lukning af sager ikke altid sker på baggrund af fælles kriterier for, hvordan det vurderes, om formålet med indsatsen er nået. Styrker - Der er fokus på, om sager skal lukkes ved den halvårlige sagsgennemgang. Udfordringer - Der er ikke udarbejdet retningslinjer for, hvornår sager afsluttes - Der er ikke ledelsestilsyn med, hvorfor det besluttes at afslutte sager - Der er ikke en fælles praksis for, hvordan familie og barn inddrages i beslutningen om at afslutte sagen - Der er ikke en fælles praksis for, hvordan familie og barn informeres om beslutningen om at afslutte sagen. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Etablerer retningslinjer og en fælles praksis for, hvornår sager skal afsluttes - Sikrer at det er fast praksis, at forældremyndighedsindehavere, barn, netværk og samarbejdsparter inddrages når en sag lukkes. 35/66

36 3.9 Faglig ledelse og sparring Under temaet er der fokus på, hvordan faglig ledelse og sparring bidrager til at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. Vurderingerne bygger på, om kommunen har retningslinjer for faglig ledelse og sparring, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Det afdækkes også, hvorvidt der er en ledelsesstruktur med en klar og gennemsigtig placering af opgaver og ansvar. Derudover vurderes det, hvordan den faglige ledelse og sparring bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling baseret på et fælles fagligt grundlag. Afslutningsvis bygger vurderingen på, hvordan der løbende følges op på kvaliteten i sagsbehandlingen. Præsentation af Ringsted Kommunes arbejde med faglig ledelse og sparring Børne- og familierådgivningen er organisatorisk forankret i Børnecentret. Ungeenheden er forankret i Arbejdsmarkedscentret. Ringsted Kommune har valgt at implementere ICS, som den fælles faglige metode. ICS skal være med til at understøtte en fælles faglig praksis i sagsbehandlernes undersøgelses- og handleplansarbejde. Derudover har Ringsted Kommune valgt at implementere DUBU, så der er sammenhæng mellem den socialfaglige metode, der er valgt, og det IT system, der skal understøtte sagsbehandlingen. Det fremgår af materialer og interviews, at den faglige ledelse og sparring foregår via sparringsmøderne, bevillingsmøderne, ad hoc i konkrete sager og ved sagsgennemgang, men Ringsted Kommune har ikke udarbejdet skriftlige retningslinjer for faglig ledelse og sparring i hverken Børne- og familierådgivningen eller Ungeenheden. Ringsted Kommune har praksis for at gennemføre en sagsgennemgang af den enkelte myndighedssagsbehandlers sagsstamme to gange årligt. Der er ikke retningslinjer for, hvordan sagsgennemgangen skal gennemføres, og hvad der skal ses efter i sagerne. Task Forcens analyse af Ringsted Kommunes arbejde med faglig ledelse og sparring I selvevalueringen vurderer Ringsted Kommune, at de i nogen grad har en hensigtsmæssig faglig ledelse og faglig sparring på børne- og ungeområdet. Af selvevalueringen fremgår det, at der både i Børne- og familierådgivningen og Ungeenheden afholdes sparringsmøder hver 14. dag. I begge enheder er møderne af to timers varighed, og mødet afholdes ud fra en fast dagsorden. På møderne i Ungeenheden drøftes både specifikke sager, generelle emner og tematikker, ny lovgivning og orientering om nye princip- eller nævnsafgørelser. Udover sparringsmøderne har Ungeenheden såkaldte bevillingsmøder hver uge, hvor medarbejderne har mulighed for at få 36/66

37 sparring og bevilliget en konkret indstilling på baggrund af børnefaglige undersøgelser og handleplaner m.m. fra den faglige konsulent og leder. I Børne- og familierådgivningen afholdes møderne i såkaldte sparringsteams, hvor der drøftes konkrete sager. Derudover afholdes der én gang om måneden fællesteammøder i Børne- og familierådgivningen, hvor der bliver orienteret om ny lovgivning, principafgørelser mv. Udover sparringsmøderne har Børne- og familierådgivningen såkaldte bevillingsteammøder. På disse møder deltager ledelsen som udgangspunkt ikke. Bevillingsteammøder er det forum, hvor myndigheds-sagsbehandlerne kan sparre med hinanden, og der er ligeledes lagt konkrete bevillings-kompetencer ud til sagsbehandlerne på disse møder. Endelig er der et Bevillingsforum i Børne- og familierådgivningen, hvor ledelsen er repræsenteret. På disse møder fremlægges udarbejdede undersøgelser og handleplaner, og der træffes beslutning om en eventuel foranstaltning. Af selvevalueringen fremgår det, at der på disse møder er mulighed for at drøfte kvaliteten i sagsbehandlingen. En afledt effekt af dette beskrives at være muligheden for at drøfte behovet for kompetenceudvikling, både på tværs af afdelingen og for den enkelte. Derudover fremgår det af interviewene med ledelsen, at der er mulighed for at snakke med en leder eller faglig konsulent, hvis man som medarbejder har brug for sparring i en konkret sag. Og det fremgår endvidere, at der ikke er praksis for at indhente sparring på tværs af Børnecentret. Det er Task Forcens vurdering, at der med disse mødefora er en god mulighed for at sikre faglig sparring og kvalitet i sagsbehandlingen. Det er dog samtidig Task Forcens vurdering, at måden de forskellige fora bruges i praksis, ikke fuldstændigt lever op til intentionerne. Af interviewene med medarbejderne fremgår det, at det er uklart, hvilken type sparring man kan forvente på de forskellige møder, og det kan være forskelligt, om der gås i dybden med konkrete sager, eller om møderne holder sig mere overordnet til forskellige problemstillinger. Derudover fremgår det af interviewene, at de manglende retningslinjer for en række sagsgange betyder, at der er usikkerhed om, hvad god kvalitet i sagsbehandlingen er og de forventninger, der stilles til sagsbehandlingen. Det fremgår af interviewene, at myndighedssagsbehandlerne skal bruge ICS som udgangspunkt for de faglige drøftelser, men det opleves som vanskeligt, hvordan man konkret giver denne sparring, og man er usikker på, om man gør det rigtigt. Derudover fremgår det, at det kan være meget forskelligt, hvad man modtager af råd og vejledning alt efter, hvilken kollega, leder eller konsulent, man henvender sig til. På baggrund af interviewene er det Task Forcens vurdering, at der er risiko for, at de manglende fælles retningslinjer og standarder for kvalitet kan betyde, at den faglige ledelse og sparring ikke udføres ensartet og konsekvent. Samtidig er det Task Forcens vurdering, at ICS ikke er 37/66

38 implementeret som et fælles fagligt grundlag og forståelse på tværs af teams, hvilket kan vanskeliggøre muligheden for at give sparring ud fra en fælles faglig forståelse. Styrker - Der er en række fora, hvor der er mulighed for sparring - Der er truffet beslutning om at implementere ICS som fælles faglig metode - Der er fokus på at følge op på udfordringer med kompetenceudvikling både for den enkelte og på tværs medarbejdergruppen. Udfordringer - De etablerede mødefora fungerer ikke efter hensigten - ICS er ikke implementeret som fælles faglig metode - Det er ikke tydeligt for medarbejdere, hvad forventningerne til sagsbehandlingen er - Der er ikke udarbejdet retningslinjer, der kan ligge til grund for den faglige sparring - Der er ikke retningslinjer for, hvordan sagsgennemgangen skal gennemføres, og hvad der skal ses efter i sagerne - Der er ikke udarbejdet retningslinjer for den faglige ledelse. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Udarbejder retningslinjer for faglig ledelse og sparring - Udarbejder retningslinjer for sagsbehandlingen, så det bliver tydeligt på hvilket grundlag, der kan gives sparring - Udarbejder retningslinjer for, hvordan sagsgennemgangen skal gennemføres, og hvad der skal ses efter i sagerne - Prioriterer implementeringen af ICS som ramme for sagsbehandlingen, herunder bruger den socialfaglige metode som grundlag for faglig sparring Ledelsesinformation og styring Under temaet ledelsesinformation og styring er der fokus på, hvordan der løbende afrapporteres på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på, om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal om aktiviteter, budget og målgrupper mv. Derudover vurderes det, hvordan kommunen bruger nøgletallene til løbende at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen og i indsatserne. Endelig bygger vurderingen på, hvordan kommunen benytter nøgletallene strategisk til fremadrettet at sikre økonomisk og faglig styring og udvikling. 38/66

39 Præsentation af Ringsted Kommunes arbejde med ledelsesinformation Der er ikke udarbejdet konkrete retningslinjer for, hvordan der skal indhentes ledelsesinformation i Ringsted Kommune, udover det der er beskrevet i administrationsgrundlaget, der er gældende for alle afdelinger og institutioner i kommunen. Af administrationsgrundlaget fremgår det, at der, (udover ledelsestilsyn med personaleforhold, IT mv.), skal føres ledelsestilsyn med følgende aktiviteter: - Institutionens mål - Budget - Budgetopfølgning - Bogføringsprocessen - Økonomisk sagsbehandling - Indtægter - Forskudskasser eller tilsvarende - Aktiver tilhørende institutionen - Værdier tilhørende andre. Der foretages budgetopfølgning hver tredje måned, der afrapporteres til det politiske niveau. Der kan derudover løbende afrapporteres til det politiske niveau om opmærksomhedspunkter i forhold til budgettet. Af selvevalueringen fremgår det, at der løbende i både Børne- og familierådgivningen og i Ungeenheden er fokus på opfølgning på budgetter på både de enkelte sager og på aggregeret niveau. I forhold til ledelsesinformation om kvalitet i sagsbehandlingen, fremgår det af selvevalueringen, at der via sagsgennemgang to gange om året samt løbende på bevillings- og sparringsmøder, indhentes oplysninger om eksempelvis overholdelse af tidsfrister, målbare mål i handleplaner mv. Task Forcens analyse ledelsesinformation og styring Af selvevalueringen fremgår det, at Ringsted Kommune i mindre grad oplever at have det nødvendige ledelsesinformationssystem til at sikre en løbende faglig og økonomisk styring og udvikling på børne- og ungeområdet. Det fremgår samtidig af selvevalueringen, at der er en forventning om, at man med indførelsen af DUBU får mulighed for at trække data, der kan bruges til den faglige styring. Det fremgår af selvevalueringen og interviewene, at der hvert kvartal udleveres en liste over den økonomi, der er på den enkelte medarbejder i Børne- og familierådgivningens sagsstamme, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem bevillinger og økonomien. Derudover har ledelsen og 39/66

40 centerchefen månedlige møder med en økonomikonsulent for at følge op på budgettet. I Ungeenheden gennemgås enhedens økonomi kvartalsvist af lederen og en økonomikonsulent. Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at der er fokus på den økonomiske styring af området, og at der via den hyppige opfølgning på budgettet bliver mulighed for at justere indsatsen på området. Det fremgår af interviewene, at der ikke systematisk trækkes ledelsesinformation omhandlende kvalitet i sagsbehandlingen, men at der i stedet trækkes data, når der på baggrund af bevillingsmøder, sparringsmøder og sagsgennemgangen udfolder sig tendenser, som ledelsen vurderer, er relevante at følge op på. Det er Task Forcens vurdering, at den i interviewene og selvevalueringen beskrevne praksis ikke sikrer en systematisk opsamling af viden om kvaliteten i sagsbehandlingen. Som beskrevet i kapitlet om faglig ledelse er der forskel på, hvordan de forskellige mødefora bruges og derved giver mulighed for at indsamle information om tendenser. Det er derfor Task Forcens vurdering, at den nuværende praksis giver mulighed for en reaktiv tilgang, men mindre mulighed for en fremadrettet og udviklingsorienteret tilgang. Derudover er det Task Forcens vurdering, at Ringsted Kommune med fordel kunne have fokus på at sikre, at der er en rød tråd mellem de politiske målsætninger for området, de økonomiske målsætninger og konkrete mål for sagsbehandlingen, som derefter kan følges op på via ledelsestilsynet. Styrker - Fokus på den økonomiske styring af området og indhentning af økonomiske nøgletal - Fokus på at implementere DUBU og benytte de muligheder, der ligger heri i forhold til at trække relevant data på sagsniveau - Der gennemføres sagsgennemgang to gange om året. Udfordringer - Det er ikke tydeligt, hvordan der kan trækkes relevant ledelsesinformation om kvaliteten i sagsbehandlingen - Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem de data, der indsamles og den faglige ledelse af området generelt og kvaliteten i sagsbehandlingen specifikt. Task Forcen anbefaler, at Ringsted Kommune: - Udarbejder retningslinjer for ledelsestilsynet, hvor fokus er på at sikre sammenhæng mellem de data, der indsamles, og styringen og den faglige ledelse af området. 40/66

41 - Har fokus på implementeringen og brugen af DUBU. 4 Nøgletalsanalyse 4.1 Introduktion I den indledende analysefase har Task Forcen indhentet en række nøgletal hos Ringsted Kommune og har suppleret disse med nøgletal fra nationale registre. Formålet med nøgletalsanalysen er at tegne et billede af status på kommunens arbejde på børne- og ungeområdet og rammesætte kommunen i forhold til landets øvrige kommuner. Dette sker ved at sammenholde nøgletallene på tre dimensioner: 1) studere udsving og afvigelser i kommunens nøgletal over tid, 2) sammenholde nøgletallene med kommunens egne målsætninger på området og 3) sammenligne niveauer og udviklinger med tilsvarende i de øvrige kommuner herunder en gruppe af udvalgte sammenlignelige kommuner. Task Forcen sammenligner nøgletallene fra Ringsted Kommune med landsgennemsnittet for disse nøgletal, men sammenligninger med landsgennemsnittet er ikke altid hensigtsmæssige, da kommuner kan have meget forskellige forudsætninger i forhold til størrelse, befolkningstal og andre demografiske og socioøkonomiske faktorer. Derfor har Task Forcen identificeret 4 sammenlignelige kommuner for Ringsted Kommune: Skive Kommune Thisted Kommune Nyborg Kommune Faxe Kommune De sammenlignelige kommuner er udvalgt efter Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks, befolkningstal, areal og andel af befolkningen i bymæssig bebyggelse. Disse kommuners nøgletal er sammen med Ringsted Kommunes nøgletal blevet opsummeret til en såkaldt referencegruppe, som på lige fod med landsgennemsnittet, vil blive brugt som sammenligningsgrundlag i nøgletalsanalysen. Danmarks Statistiks nøgletal vedrørende forebyggende foranstaltninger var ved tidspunktet for indsamlingen af data ikke opgjort for 2012, og der indgår af samme årsag ikke nøgletal fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for Ringsted Kommune har ikke været i stand til at fremskaffe valide og fyldestgørende nøgletal på områderne: Budget og regnskab for børne- og ungeområdet, opgjort i tusinde kr. i Antal verserende børnesager i alt (0-17 årige) i /66

42 Antal verserende sager i alt årige (efterværn 76) i Antal børnesager pr. sagsbehandler gennemsnit i 2009 Antal nyoprettede børnesager i løbet af året (0-17 år) i : Kommunen oplyser, at disse ikke kan registreres før 2011, idet sagerne overgik til Acadre i elektronisk form ultimo 2010/primo Antal verserende sager (0-17 årige) fordelt på aldersgrupper (ultimo året) i Antal underretninger i løbet af året fordelt på alder i : Kommunen har oplyst en årlig total for Børne- og Familierådgivningen i , som dog skal tages med flere forbehold, da kommunen først fra 2011 har kunnet trække valide tal fra IT-systemet. Tallene for årene forud burde ifølge kommunen sandsynligvis være højere. Derudover gælder tallene siden 2011 kun for de 0-16-årige, da de resterende håndteres af ungeenheden, der ikke har valide tal for nogen af de adspurgte år. Antal underretninger i nye og eksisterende sager i løbet af året i Årligt antal handicapsager i Årligt antal sager efter 11, stk. 3 og stk. 4 ( ) Antal personale og årsværk i 2009 Antal børn og unge i misbrugsbehandling (0-17 år) i Ungeenhedens antal afgørelser om anbringelse fordelt på beliggenhed for anbringelsesstedet Antal generel opfølgning af indsats og handleplan og antal sager forelagt børn og unge-udvalget i anbringelsesperioden i , og for Børn og Familie heller ikke i Ungeenhedens antal afgørelser efter 68, stk. 12 (17½-årsafgørelse om efterværn) i 2011 og Ringsted Kommune har tilsendt særskilte nøgletal for 2013 fra Ungeenheden. Et vigtigt opmærksomhedspunkt for nøgletalsanalysen er, at Ungeenheden i Ringsted Kommune har været under opbygning i den tidsperiode, der analyseres. Grundet mangler i tidligere fagsystemer har afsnitsleder i Ungeenheden vurderet, at det ikke er muligt at fremskaffe valide nøgletal vedrørende underretninger og sagsbehandling fra før Socioøkonomiske nøgletal Kilde: Nøgletal.dk Ringsted Kommune havde i indbyggere. Det gør kommunen betydeligt mindre end gennemsnittet for alle landets kommuner, der var i 2013, og en smule mindre end referencegruppens gennemsnit på indbyggere. Kommunen breder sig over 295,15 km 2, hvilket også er mindre end både landsgennemsnittet og referencegruppen. 42/66

43 Siden 2007 er andelen af 0-17-årige i Ringsted Kommune faldet fra 24 % til 22,8 % procent. I referencegruppen og på landsplan er der sket et tilsvarende fald. I 2013 var der ca børn og unge under 18 år i Ringsted Kommune. På det socioøkonomiske indeks scorede Ringsted Kommune i ,98, hvilket betyder at kommunen har et udgiftsbehov, der er lidt lavere end landsgennemsnittet. Ringsted Kommunes udgiftsbehov er ifølge det socioøkonomiske index steget væsentligt siden Ringsted Kommune har en større andel statsborgere fra ikke-vestlige lande end både landsgennemsnittet og i særlig grad referencegruppen. Ringsted Kommune har flere bruttodriftsudgifter til anden social service pr indbygger end landsgennemsnittet, og har oplevet en 8 % stigning i udgifterne fra Ringsted Kommune har 11 % flere børn af enlige forsørgere pr årige end landsgennemsnittet. Ringsted Kommune har mellem 2011 og 2013 nedbragt antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere med 30 %, og har nu et antal, der ligger under både landsgennemsnittet og referencegruppen. Bruttoudgifter til anden social service pr. indbygger ligger noget højere i Ringsted Kommune end både referencegruppen og landsgennemsnittet. Nøgletallene viser, at disse udgifter generelt har været stigende i resten af landet, med undtagelse af i Dog var Ringsted Kommune, med kr. pr. indbygger i 2013, 846 kr. højere end referencegruppen og højere end landsgennemsnittet. 4.3 Sagsbehandling Siden 2010 har Ringsted Kommune oplevet ca. 100 % stigning i antal underretninger, dog med et lille fald fra 2012 til Den overordnede udvikling ligner landsgennemsnittet, dog med det forbehold, at Ringsted Kommunes stigning synes at være indtruffet et år tidligere end landsgennemsnittet. Ringsted Kommunes underretningstal skal dog læses med det forbehold, at underretninger modtaget i Ungeenheden (ca år) ikke indgår, men er oplyst til Task Forcen særskilt udelukkende for perioden 1. oktober 2013 til 31. maj I denne periode har Ungeenheden registreret 36 underretninger om børn under 18. år. De fordelte sig med 75 % på eksisterende sager. Kilde: Ringsted Kommune og Ankestyrelsen 43/66

44 Antallet af verserende børnesager (0 16 år) i Børne- og Familierådgivningen er mellem 2010 og 2013 steget med 22 %, og i samme periode er det gennemsnitlige antal sager pr. sagsbehandler steget med 13 %, hvilket giver 51 sager pr. sagsbehandler i Der skal dog tages forbehold for at sagerne i 2010 blev opgjort i familiesager, og først fra 2011 er opgjort som børnesager. Den almindelige normering i Børne- og Familierådgivningen er 15 stillinger svarende til ca. 14,7 årsværk. Kilde: Ringsted Kommune Ifølge Ringsted Kommunes selvevaluering er det på direktørniveau i 2010 bestemt, at normen for antal sager pr. sagsbehandler på udsatte børn og unge-området skal være 33 % højere end det laveste sagstal på området udmeldt af Dansk Socialrådgiverforening. Det vil ifølge kommunen sige, at børnesager i Ringsted vil blive til 40 børnesager på en fuldtidsstilling. Ifølge selvevalueringen sker der i praksis ingen justering hverken op eller ned i antallet af rådgivere, på baggrund af ændringer i sagsantal. I august 2010 blev der i Ringsted Kommune oprettet en specialiseret Ungeenhed. Her blev alle sager og myndighedsopgaver vedr. unge fra år til 25 år samlet. Ringsted Kommune har ikke kunnet fremskaffe valide data for tiden før 2013 fra Ungeenheden. I 2013 havde Ungeenheden 147 verserende sager for årige og 47 for årige. I 2013 var der 3 sagsbehandlere og en faglig leder i ungeenheden. Den faglige leder er startet den 01/ Det giver en gennemsnitlige sagsmængde på 57,6 sager per medarbejder i Ungeenheden i Kilde: Ankestyrelsen 44/66

45 Nøgletal fra Ankestyrelsen viser, at Ringsted Kommune har oplevet en tydelig stigning i både klagesager og underretningssager til Ankestyrelsen i , derimod har antallet af omgjorte sager i de Sociale Nævn været mere svingende i perioden. 4.4 Efter- og videreuddannelse Ringsted Kommune har siden 2007 anvendt Børnekatalogets kurser i lidt mindre grad end landets øvrige kommuner og væsentligt mindre end referencegruppen målt pr årige. I 2013 gav kommunen ICSkurser til 34 medarbejdere, hvilket øgede dette års samlede kursusdeltagelse markant. Mellem 2007 og sommer 2014 har kommunen haft medarbejdere på 12 forskellige af Børnekatalogets i alt 29 kurser i perioden. Udover ICS har kommunen haft stort fokus på kurser om børn og unge med andet etnisk baggrund, klar til barn-kurser for unge vordende forældre, implementeringskurser om Barnets Reform samt det introducerende kursus en børnesag for almenområdet og leverandører. Ringsted Kommune har kun haft 1 medarbejder på diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet. Medarbejderen gennemførte uddannelsen mellem 2008 og Kilde: Socialstyrelsen 4.5 Forebyggende foranstaltninger Det fremgår af selvevalueringen, at der ikke har været et strategisk fokus på den tidlige indsats, men at der nu er et ønske om en styrket tidlig indsats, der dog ikke endnu er udmøntet i handling. Af Ringsted Kommunes nøgletal ses det, antallet af sager med forebyggende foranstaltninger er steget konstant siden 2009 til et niveau, der må forventes, at være højere end både landsgennemsnit og referencegruppen. Stigningen skyldes primært en markant øget anvendelse af Fast Kontaktperson, mens 45/66

46 antallet af aflastningsophold har holdt et nogenlunde stabilt niveau, der i alle årene var lavere end landsgennemsnittet og referencegruppen. Kilde: Danmarks Statistik og Ringsted Kommune Ringsted Kommune har ifølge egne tal ikke anvendt praktikophold som forebyggende foranstaltning siden Dette kan ikke siges om hverken referencegruppen eller resten af landet, som fx i 2010 anvendte Praktikophold efter 52.3 nr. 9 i samme omfang som Personlig Rådgiver. Kilde: Danmarks Statistik og Ringsted Kommune Aldersgennemsnittet for forebyggende foranstaltninger i Ringsted Kommune er faldet fra 13 år i 2008 til 11,8 år i Landsgennemsnittet og referencegruppen oplevede til sammenligning en stigning fra ca. 12 år i 2008 til 12,5 år i Der findes ikke registerdata for 2012 og Anbringelse Antallet af anbragte i Ringsted Kommune er ifølge kommunens egne tal steget 28 % mellem 2009 og 2013, og målt pr årige bragte denne stigning Ringsted Kommune over landsgennemsnittet og på niveau med referencegruppen i I samme periode er der sket en tilsvarende stigning på 29 % i de samlede udgifter til anbringelsesområdet i kommunen, der målt pr årige lå helt på niveau med både landsgennemsnit og referencegruppe i Se grafisk præsentation i afsnit 4.9 om økonomi. 46/66

47 Kilde: Ankestyrelsen og Ringsted Kommune Ifølge selvevalueringen har Børne- og Familierådgivningen gennem de seneste 4 år (pr. juni 2014) arbejdet på at ændre anbringelsesmønstret i Ringsted Kommune. Ønsket er, at børn blev anbragt i så familielignende tilbud som muligt det vil sige en forskydning fra døgninstitutioner til opholdssteder, fra opholdssteder til plejefamilier, og gerne en forskydning fra plejefamilier til netværksfamilier. Mellem 2009 og 2013 tegner der sig en tydelig stigende tendens i Ringsted Kommunes anvendelse af plejefamilieanbringelser udgjorde et lavpunkt for både antal og andel (36 %) anbragte i plejefamilie i Ringsted Kommune et niveau langt under både landsgennemsnittet og referencegruppen. Siden 2009 er antallet steget 81 % i Ringsted Kommune målt ift. antal 0-17-årige, hvilket bringer kommunen tæt på det landsdækkende niveau. I 2013 udgjorde andelen af anbragte i almindelige eller kommunale plejefamilier 49 % i Ringsted Kommune. Kilde: Ankestyrelsen og Ringsted Kommune Andelen af anbragte i døgninstitution er ifølge Ringsted Kommunes egne tal faldet fra 25 % i 2007 til 15 % i 2013, og lå i 2012 på cirka på linje med landsgennemsnittet og referencegruppen. Andelen af anbragte på opholdssted i Ringsted Kommune har derimod i hele perioden været højere end landsgennemsnittet og referencegruppen på trods af et fald fra 32 % i 2010 til 23 % i Andelen af anbragte i netværkspleje har ifølge Ringsted Kommunes egne tal været betydeligt lavere end landsgennemsnit og referencegruppen i perioden , hvorefter andelen steg til 12 % i 2012 og igen faldt til 6 % i Referencegruppen og landsgennemsnittet har begge oplevet en jævn stigning i andelen af anbragte i netværkspleje fra 4,5 % i 2007 til 7 % i Opsamlede synes kommunes ønske om at anvende døgninstitutioner i mindre grad og plejefamilier i højere grad at være indfriet, dog med mulighed for stadig udvikling jf. referencegruppens hhv. højere og lavere niveau. Sammenholdes nøgletallene med Ringsted Kommunes ønskede ændring af anbringelsesmønsteret i forhold til opholdssteder og netværkspleje ses en mindre tydelig målopnåelse trods hhv. faldende og stigende tendens i anvendelsen af disse foranstaltningstyper. 47/66

48 Nedenfor ses Ringsted Kommunes anbringelser fordelt på type i henholdsvis ved anvendelse af nøgletal fra Anbringelsesstatistikken og Ringsted Kommunes egne tal. Kilde: Ankestyrelsen og Ringsted Kommune Ringsted Kommune anvender ifølge egne tal slet ikke Netværkspleje uden for slægten, og stort set ikke praktikophold som anbringelsesforanstaltning. Kilde: Ankestyrelsen og Ringsted Kommune Ringsted Kommune har haft en stor stigning i afgørelser om anbringelse mellem 2009 og 2012, hvilket bragte kommunen langt over landsgennemsnit og referencegruppen, som begge oplevede modsatrettede tendenser. I Ringsted Kommune ses der dog et fald i afgørelser mellem 2012 og Ringsted Kommune træffer ifølge egne tal væsentligt flere afgørelser om anbringelse uden samtykke fra forældrene end hvad den gennemsnitlige praksis er i landet og sammenlignelige kommuner. I 2011 udgjorde 48/66

49 afgørelserne uden samtykke 33 % af det samlede antal afgørelser om anbringelse, hvilket var en væsentligt højere andel end de 10 %, som var landsgennemsnittets højeste niveau i perioden I 2013 var andelen 26 % i Ringsted Kommune. Der skal dog tages forbehold for, at der i disse nøgletal er en markant afvigelse mellem kommunens egne tal og Ankestyrelsens tal. Dette kan måske skyldes forskellig opgørelsesmetode. Ringsted Kommune har oplyst, at antal afgørelser er opgjort pr. barn og indeholder nye afgørelser såvel som genbehandlinger. Størstedelen af Ringsted Kommunes anbringelser foranstaltes uden for kommunegrænsen. I 2013 førte kun 10 % af kommunens afgørelser om anbringelser til en foranstaltning på et anbringelsessted indenfor kommunen. 4.7 Aldersfordeling for anbringelser I Ringsted Kommune havde nedenstående aldersprofil på sine foranstaltninger i 2012 og Det ses, at den ældste aldersgruppe er overrepræsenteret i både anbringelser og forebyggende foranstaltninger uanset om der opgøres som iværksatte i løbet af året eller igangværende ultimo året. Kilde: Danmarks Statistik og Ringsted Kommune Det ses desuden, at den yngste aldersgruppe udgør en stabil lav andel af de igangværende foranstaltninger og en bemærkelsesværdig lige stor andel iværksatte forebyggende foranstaltninger som iværksatte anbringelser begge år. I 2013 udgjorde de 6-11-årige kun 4 % af de iværksatte anbringelser i Ringsted Kommune et markant fald fra 21 % det forudgående år. 49/66

50 Kilde: Ankestyrelsen og Ringsted Kommune I 2012 var der en større andel af årige blandt de anbragte i Ringsted Kommune end i resten af landet. Dette betyder dog ikke, at de anbragte i Ringsted Kommune i gennemsnit var væsentligt ældre end i resten af landet i 2012, men at der i Ringsted Kommune var markant færre anbragte i alderen 6-11 år end referencegruppen og landsgennemsnittet målt pr årige. 4.8 Efterværn Ledelsen i Ringsted Kommune udtrykker i interviews, at der er et stort fokus på overgangen fra ung til voksen og fokus på uddannelse og arbejdsmarked. Ifølge kommunens selvevaluering skal alle sager på bevillingsmøde, når den unge er 17½ år, hvor der i samtlige sager træffes afgørelse om efterværn. Kilde: Ankestyrelsen og Ringsted Kommune Både Ringsted Kommunes og Ankestyrelsens tal over antal 17½-årsafgørelser om efterværn, viser at Ringsted Kommune i de fleste af årene har været på niveau med referencegruppen målt både ift. antal indbyggere og antal anbragte i aldersgruppen år. Dog har kommunen i 2011 og 2012 (samt i 2013 jf. kommunens egne tal) oplevet en stigning i antallet af 17½-årsafgørelser, som ikke ses tilsvarende i referencegruppen og landsgennemsnittet. Ringsted Kommune har dog i hele perioden haft et lavere antal 17½-årsafgørelser pr. anbragt /66

51 årig end landsgennemsnittet. Dette skyldes på den ene side, at Ringsted Kommune (og referencegruppen) i alle årene har haft et markant større antal anbragte årige end resten af landet målt pr årige, samt på den anden side, at Task Forcen ikke har modtaget valide nøgletal fra Ringsted Kommune vedr. antallet af 17½-årsafgørelser i Ungeenheden i 2011 og Kilde: Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og Ringsted Kommune I årene har Ringsted Kommune ikke skilt sig væsentligt ud fra referencegruppen og landsgennemsnittet i anvendelsen af servicelovens foranstaltninger til unge over 18 år. Det kan dog bemærkes, at Ringsted Kommune i henhold til egne nøgletal har tildelt et forholdsvist højt antal efterværnsforanstaltninger efter 76 allerede siden Ringsted Kommunes ungeenhed blev etableret i august 2010, hvilket stemmer godt overens med, at der fra 2010 til 2013 ses en stigning i samtlige nøgletal vedr. efterværn og forebyggende foranstaltninger til unge over 18 år. 4.9 Økonomi Udvikling og niveau af det samlede forbrug på området ligger helt i tråd med landsgennemsnittet. Der budgetteres dog med højere udgifter end både landsgennemsnit og referencegruppe. Kilde: Danmarks Statistik og Ringsted Kommune Udgifterne per anbragt er i Ringsted kommune steget fra kr. til kr. Ringsteds niveau i 2012 er 23 % højere end referencegruppens og 6 % højere end landsgennemsnittet. Ringsted kommune har altså både højere udgifter per anbragte, samt højere udgifter i alt i forhold til antallet af 0-17-årige i kommunen. 51/66

52 Kilde: Danmarks Statistik og Ringsted Kommune Ringsted Kommune har et forholdsvist højt forbrug på forebyggende foranstaltninger, der målt pr årige ligger lige over landsgennemsnit og sammenlignelige kommuner både målt pr årige og som andel af det samlede forbrug. Forbruget på forebyggende foranstaltninger er dog faldet markant siden 2009 i Ringsted Kommune, selvom antallet af sager med forebyggende foranstaltninger er steget konstant i denne periode. Forebyggende foranstaltninger udgjorde i % af kommunens samlede forbrug på udsatte børn og ungeområdet. Denne andel var i 2013 nedbragt til 32 % - hvilket er samme niveau som landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og Ringsted Kommune Ringsted Kommunes forbrug på anbringelser i plejefamilier og opholdssteder er steget 52 % siden 2007, og var i 2013 hhv. 20 % og 26 % højere end referencegruppen og landsgennemsnittet målt pr årige. Stigningen hænger sammen med en tilsvarende jævn stigning på 27 % i den gennemsnitlige pladspris samt en stigning på 28 % i antallet af anbragte i disse foranstaltningstyper. Ringsted Kommune har holdt udgifter til døgninstitutionsanbringelser nede på et forholdsvist lavt niveau, mens sammenlignelige kommuner og til dels også landsgennemsnit har oplevet stigende tendenser. Særligt har Ringsted Kommune gennem alle årene haft et markant lavere forbrug på døgninstitutioner end landsgennemsnittet, men har trods dette overskredet budgettet på dette område med over 10 % i alle årene fra /66

53 Kilde: Ringsted Kommune Kilde: Danmarks Statistik Opsamlende ses, at Ringsted Kommune samlet har oplevet en større udgiftsvækst - men til gengæld i gennemsnit mindre budgetoverskridelser - på udsatte børn og unge-området end referencegruppen og hele landet. Kommunen har siden 2007 flyttet en større andel af de samlede udgifterne over på plejefamilier og opholdssteder, mens udgifterne til forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner trods enkelte udsving er beholdt på det oprindelige niveau. 5 Resultat af sagsgennemgang. Konklusioner fra Ankestyrelsens indledende sagsmåling og vurdering af 20 konkrete sager om børn og unge med behov for særlig støtte i Ringsted Kommune. 5.1 Baggrund og konklusioner Som led i Task Forcens indledning af samarbejdet med Ringsted Kommune om et længere udviklingsforløb har Ankestyrelsen gennemført en måling af det skriftlige materiale i 20 verserende sager om børn og unge med særlig behov for støtte. Målingen giver en pejling af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet og bidrager til at kvalificere Task Forcens analyser og anbefalinger på området. Målingen udgør samtidig en base line for den sagsgennemgang, der gennemføres ved udviklingsforløbets afslutning. 53/66