Interaktiv ebog til biologi C
|
|
- Tove Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Interaktiv ebog til biologi 2016
2 Figur 1.4 Livets træ - et bud på, hvordan de leven- EUKRYOTER DYR Frøer Hajer Fugle Fisk Pattedyr Snegle Søstjerner Edderkopper Insekter de organismer er beslægtet. Overordnet inddeles alle levende i eukaryoter og prokaryoter. Prokaryoterne kan inddeles i 2 riger: eubakterier og arkæer. Eukaryoterne kan inddeles i 4 riger: protister, planter, svampe og dyr. Dyreriget er uddybet mest på figuren. Det ses fx, at pattedyr (herunder mennesket) er tættere beslægtet med hajer end med søstjerner. Vi er også tættere beslægtet med edderkopper end orme. Slægtskabet afhænger altså af, hvor tæt grenene sid- Orme Koraller Krebsdyr der i træet. PLNTER lger SVMPE Det ses fx, at der findes to typer prokaryoter eubakterier og arkæer. Begge vender vi tilbage Mosser PROTISTER møber til i kapitel 1.2. Eukaryoterne udgøres af så forskellige organismer som svampe, planter og dyr. Blomsterplanter Eukaryoterne vender vi tilbage til i kapitel 1.3. Det ses også på figuren, at mennesket hører ind under Pattedyr (mamalia), og at pattedy- PROKRYOTER EUBKTERIER RKÆER renes nærmeste slægtninge er fugle (aves) og frøer (padder). Menneskets nærmeste slægtning indenfor pattedyrene er chimpansen, hvilket vi URELLE vender tilbage til i kapitel Kapitel 1: Liv, celler og evolution Paderup ymnasium - Licensudløb august
3 Milliliter (ml) Figur 2.5 Illustration af forskellige lungevoluminer med angivelse af deres gennemsnitlige størrelser. Der 6000 er dog store variationer afhængigt af kropshøjden Inspiratorisk reservevolumen 3100 ml Vitalkapacitet 4800 ml Åndingsdybde 500 ml Expiratorisk reservevolumen 1200 ml Residualvolumen 1200 ml Total lungevolumen 6000 ml Total lungevolumen er vitalkapaciteten plus residualvolumen. Åndingsdybden er ca. en halv liter. Inspiratorisk reservevolumen er den mængde luft, man kan indånde efter en normal indånding. Ekspiratorisk reservevolumen er det volumen, man kan udånde efter en normal udånding. Begge repræsenterer altså en slags reserve, man kan tage i anvendelse, når man skal arbejde hårdere. og elasticiteten i lungevæv og muskulatur trækker nu brystkassen tilbage i udgangspositionen igen. Det medfører, at der klemmes på alveolerne, hvorved luften presses ud (udånding). En normal udånding er altså en passiv proces i modsætning til indåndingen. Igen gælder det her, at man naturligvis kan gøre sin udånding aktiv, hvis man presser luften ud fx hvis man skal puste en ballon op, eller hvis man dyrker sport. Det samlede volumen luft, som kan være i lungerne, kaldes for total lungevolumen. Det er svært at måle i praksis, da man ikke kan puste al luft ud af lungerne. Der vil altid stå noget luft tilbage, som kaldes for residualvolumen. Hvis man foretager en maksimal indånding og derefter puster maksimalt ud, får man vitalkapaciteten. Den er altså lig med det totale lungevolumen minus residualvolumen. Åndingsdybden er den mængde luft, som man indånder/udånder pr. åndedrag. På figur 2.5 ses forskellige lungevoluminer illustreret. Der er store variationer mht. lungevoluminer fra person til person. Jo højere man er, desto større lunger vil man typisk have. Meget sportstrænede personer vil desuden have en tendens til at kunne presse mere luft ud af lungerne, og derfor tilsyneladende have større total lungevo- Kapitel 2: Lunger og blod Paderup ymnasium - Licensudløb august
4 at kvinder får fedtdepoter på bryster, baller og lår. Hos mænd dominerer kønshormonet testosteron, der i stedet medfører, at mænd får en øget muskelmasse. Hvis fedtprocenten hos en kvinde bliver for lav, påvirker det kroppens hormonniveau. Det kan faktisk føre til sterilitet. Heldigvis kan normaltilstanden genoprettes, hvis B hun tager nogle kilo på. Det er ikke ligegyldigt, hvordan fedtet er placeret på kroppen. Overvægtige mænd har typisk æbleform, hvor fedtet er placeret i maveregionen omkring de indre organer som det såkaldte Pæreform Æbleform THR = (cm) / B (cm) Figur 3.34 Fedtfordelingen hos mænd og kvinder. Kvinder har typisk den sunde pæreform, mens mænd kan få den usunde æbleform, hvis de ikke passer på. På figuren ses også måling af THR (Talje-hofte-ratio) på to personer. Taljeomkredsen () skal helst være mindre end hofteomkredsen (B). Se yderligere forklaring i teksten. bugfedt. Overvægtige kvinder har derimod typisk pæreform, hvor fedtet er placeret på baller og lår. Pæreformen er klart den sundeste, da fedtlagrene på baller og lår optager frie fedtsyrer fra blodet og samtidig udsender gavnlige signaler i kroppen. En stor bagdel er altså en sundhedsmæssig fordel! Æbleformen er derimod farlig, da bugfedtet udskiller frie fedtsyrer til blodet, og desuden udsendes en lang række uheldige signalstoffer, der har betydning for udvikling af hjertekarsygdomme. På figur 3.34 ses de to kropsformer illustreret. Kapitel 3: Kost, fordøjelse og sundhed Paderup ymnasium - Licensudløb august
5 4.3 Nervesignaler Nervesignal eller nerveimpuls er en ret upræcis fællesbetegnelse for alle de signaler, der løber i nerveceller og mellem nerveceller. I dette delkapitel skal vi specielt fokusere på det elektriske signal, der kaldes aktionspotentialet (P). Det dannes i begyndelsen af neuronets axon, hvis altså neuronet er blevet stimuleret tilstrækkeligt i dendritterne. Na-K-pumpe (protein) Na + K + = K + = Na ktionspotentialet ellekrop xon For at der overhovedet kan dannes et aktionspotentiale, kræves det, at neuronet først har skabt en koncentrationsforskel på hver side af cellemembranen, hvad angår ionerne natrium og Figur 4.5 I hvile sørger Na-K-pumpen for, at der pumpes Na + ud og K + ind i neuronet. Derved skabes en koncentrationsforskel mellem inder- og yderside for de to ioner. Samtidig bliver indersiden negativ i forhold til ydersiden. Na-K-pumpens arbejde koster TP, og uden dens konstante pumpen kunne der ikke dannes et aktionspotentiale. kalium. Det er vist på figur 4.5. I cellemembranen sidder tusindvis af natrium-kalium-pumper, der hele tiden pumper Na + ud af neuronet og K + ind i neuronet. Herved skabes en kunstig koncentrationsforskel, og da der samlet set bliver flest positive ioner på ydersiden, bliver indersiden af membranen negativt ladet i forhold til ydersiden. Det svarer faktisk til et batteri, der bliver ladet op. Natrium vil diffundere ind i neuronet, fordi der er lavere koncentration på indersiden og samtidig negativt, mens kalium vil diffundere den modsatte vej, da der er mindre kalium udenfor. Kapitel 4: Nervesystemet Paderup ymnasium - Licensudløb august
6 Æggelederdragt Æggeleder Klitoris Æggestok Små kønslæber Store kønslæber Livmoder Livmoderhule Livmodermund Urinblære Kønsben Urinrør Klitoris Små kønslæber Store kønslæber Endetarm Ringmuskulatur Skede Bækkenbundsmuskulatur Figur 5.10 Til venstre ses kvindens ydre anatomi set fra neden, og til højre ses den indre anatomi vist ved et tværsnit. selv meget lette berøringer. Klitoris svarer anatomisk til mandens penishoved men klitoris er meget mere følsomt. På figur 5.10 ses et billede af kvindes indre og ydre anatomi. Skedevæggen indeholder glat muskulatur og er meget elastisk. Den indeholder slimhinder, der under samleje udskiller en væske, som dels virker som smøremiddel og dels fremmer væksten af de gavnlige mælkesyrebakterier i kvindens skede. Mælkesyrebakterierne sørger for, at ph-værdien i kvindens skede er lav, hvorved uønskede bakterier ikke kan leve der. Det bety- Kapitel 5: Sexologi Paderup ymnasium - Licensudløb august
7 Nerve nerveimpuls til musklen om at trække sig sammen. Jo mere trænet man er, desto flere muskelfi- Egenskab Kontraktionshastighed Kontraktionskraft Type I (røde) Langsom Lav Type II (hvide) Hurtig Høj bre kan nervesystemet aktivere på samme tid. Mitokondrier Mange Få Utrænet muskel Dermed kan man faktisk blive stærkere, uden at musklerne bliver større. Man får dog også større lykolyseenzymer Kapillærer Myoglobinindhold Få Mange Højt Mange Få Lavt muskler af at træne. Det skyldes, at der i de en- Udholdenhed Høj Lav kelte muskelceller kommer mere muskelprotein TP-forbrug pr. sekund Lavt Højt Træning altså myosin og aktin. Derved bliver de enkelte Figur 6.5 Udvalgte forskelle mellem de to muskel- muskelceller tykkere og dermed også hele musk- fibertyper. Type I er udholdende, men ikke specielt stærke, mens type II er stærke og eksplosive, men Trænet muskel len. Er man meget stærk, har man derfor typisk store muskler, og samtidig er ens nervesystem i ikke specielt udholdende. lle mennesker har begge typer i musklerne, men andelen varierer fra muskel til muskel og fra menneske til menneske. stand til at aktivere en stor procentdel af muskelfibrene på en gang. Der findes flere typer muskelfibre med for- figur 6.5 ses en tabel, der viser de væsentligste Større muskel Bedre nerveforbindelse Figur 6.4 Effekten af styrketræning. Musklen bliver større, fordi de enkelte muskelfibre vokser. Desuden bliver nervesystemet bedre til at aktivere flere fibre på én gang. Begge dele gør musklen stærkere. skellige egenskaber. Traditionelt inddeler man i to overordnede typer. Den første er de røde fibre, som er udholdende og også kaldes for type I-fibre. Den anden type er de hvide fibre, som er eksplosive og også kaldes for type II-fibre. På forskelle mellem de to fibertyper. Man fødes med en bestemt andel af røde og hvide fibre i hver eneste muskel. Det varierer meget fra individ til individ og fra muskel til muskel. Man kan altså godt have flest røde fibre i Kapitel 6: Muskler, træning og doping Paderup ymnasium - Licensudløb august
8 Figur 7.22 Translationen. mrn ankommer til ribosomet, der er den mørkegrønne struktur inde bagved. Ribosomet binder sig til mrn og bevæger sig herefter ned langs mrn, mens trn-molekyler ankommer med aminosyrer. Kodons på mrn bestemmer, hvilke trn-molekyler der kan binde sig og aflevere deres aminosyrer. I takt med, at aminosyrerne afleveres, bindes de sammen med peptidbindinger. Til sidst er ytosin uanin denin Uracil minosyre Met Pro Pro la der dannet et polypeptid svarende til de kodons, som mrn bestod af. I sidste ende svarer de til de kodons, Pro der var på den kodende streng i genet i cellekernen. ly mrn bindes til ribosomet ved startkoden, og nu ankommer den komplementære trn med sin aminosyre og afleverer den. Herefter kommer den næste komplementære trn med sin ami- Ribosomet bevæger sig nosyre og afleverer den. De to aminosyrer kobles sammen med en peptidbinding, og dermed er et dipeptid dannet. Nu bevæger ribosomet sig hen ad mrn, og i takt med, at det bevæger sig mod mrn U U U U U U U 5 3 Start Pro Pro ly Pro la Tyr Leu Pro Pro Stop stopkoden, ankommer flere komplementære Kapitel 7: DN, gener og nedarvning Paderup ymnasium - Licensudløb august
9 8.3.2 Repetitivt DN-metode Vores DN varierer ikke kun med SNP er, men Person 1 også meget i de intergenetiske områder mellem de proteinkodende gener. Her findes repetitivt R R R R R DN, der bl.a. består af de såkaldte mikrosatel- T T T litter (se kapitel 7.4.5). Det er et DN-område, hvor en kort sekvens gentages et vist antal gan- T T T T T T T ge. Det kunne fx være 5 --3, hvor sekvensen gentages fire gange. På figur 8.12 ses igen to personer, der varierer i en mikrosatellit. Hos person 1 gentages sekvensen hhv. 3 og 2 gange, mens den hos person 2 gentages hhv. Person 2 R R R R R R R R R R R T 5 og 6 gange. Med andre ord er der en tydelig forskel, som kan udnyttes til at lave genetiske T T T T T T T T T T T T T fingeraftryk. Man benytter specielle enzymer, der klipper mikrosatellitterne ud af DN et. Det er vigtigt, at man ikke klipper i selve de repeterende sekvenser, da det jo er dem, man skal bruge. Når det er Figur 8.12 Repetitivt DN-metoden. Forskelle i de repetitive sekvenser kan udnyttes til at konstruere genetiske fingeraftryk, der er unikke for hver person. De repeterende områder klippes ud, og efterfølgende laves en elektroforese, hvor forskellene bliver tydelige. Person 1 har to mikrosatellitter med hhv. 3 og 2 gentagelser, mens person 2 ligeledes har to mikrosatellitter med hhv. 5 og 6 gentagelser. På figur 8.13 på næste side kan du se resultatet af elektroforesen. Kapitel 8: Bioteknologi Paderup ymnasium - Licensudløb august
10 Figur 9.21 Vandkalv med luftboble under dækvingerne. Ved hjælp af ilt i luftboblen er billen i stand til at dykke ned i søens vandmasser. I takt med respirationen opbruges ilt, og der udskilles kuldioxid til luftboblen i stedet. Efter lidt tid må billen søge tilbage til overfladen og tanke op igen. FOTO: Maria Hyldal - yubio. O 2 bænkebidere, som også hører til krebsdyrene, antallet af forureningstolerante arter stiger. Det O 2 samt vårfluelarverne ånder via gæller. Vandkalven (bille) har sin helt egen måde at klare iltforsyningen på. Den svømmer op til overfladen og bringer en luftboble med sig ned under vandet i et hulrum under sine dækvinger. Ilt diffunderer nu fra boblen og ind gennem huden. Det svarer lidt til, når et menneske dykker med en gasflaske med atmosfærisk luft på ryggen. Hvis iltindholdet i søen er lavt, dominerer andre dyr, nemlig de såkaldte forureningsindikatorer. Finder man mange af disse arter, betyder det, at vandet er forurenet, og at dyr, der kræver meget ilt, ikke længere kan leve her, da iltkoncentrationen er for lav. Det betyder, at konkurrencen om fx plads og føde bliver mindre, og at kan fx være røde dansemyggelarver eller røde børsteorme, hvis røde farve skyldes tilstedeværelsen af hæmoglobin i deres kropsvæsker. Herved bliver de i stand til bedre at binde den sparsomme ilt i vandet. Rottehaler (en type fluelarver) benytter en anden taktik. De stikker et ånderør op over vandets overflade og gør sig derved uafhængig af vandets iltindhold, ligesom når man dykker med en snorkel. Derved er de helt uafhængige af søens iltindhold. Læs mere om forurening af søer og vandløb i kapitel Udover at være tilpasset iltforholdene i søen er der mange andre interessante tilpasningstræk hos søens dyr. Flere af dyrene er godt kamufleret Kapitel 9: Økosystemer Paderup ymnasium - Licensudløb august
11 stil anvendt tidligere i industrien som drivmiddel i fx spraydåser eller som kølemiddel i køleskabe og frysere. nvendelsen af F-gasser er dog blevet reduceret meget siden 1980 erne, bl.a. pga. deres ozonnedbrydende effekt (se kapitel ). Vinter på nordlig halvkugle Sommer på nordlig halvkugle O 2 -lag Langt den vigtigste drivhusgas udover de ovenfor nævnte er, som det kan ses, kuldioxid (O 2 ). I de følgende delkapitler er det især kuldioxid, vi vil have fokus på. Drivhuseffekt er i øvrigt ikke kun et jordisk fænomen, men findes også på andre planeter med en atmosfære som fx Venus og Mars. På Venus medfører drivhuseffekten en gennemsnitstemperatur på ca. 450 i stedet for ellers ca. 30. tmosfæren på Venus består af 95 % O 2. Figur Mængden af kuldioxid i atmosfæren varierer i løbet af et år svarende til vinter og sommer på den nordlige halvkugle. Det hænger sammen med, at langt størstedelen af Jordens landmasse findes her, og det er derfor her, der er mest fotosyntese og menneskelig aktivitet. Om sommeren (nordlig halvkugle) er der stor fotosyntese og ikke meget afbrænding af fossile brændstoffer. Det sænker kuldioxidindholdet i atmosfæren. Om vinteren er det omvendt. Fotosyntesen er lav, og afbrændingen af fossile brændsler er høj Kuldioxid og opvarmning Kuldioxid udskilles hver eneste gang, man ånder ud. Det dannes ved respirationen i eukaryote cellers mitokondrier - altså også hos mennesker. Også prokaryote organismer, der udfører respiration eller gæring, udskiller kuldioxid. Kuldioxid er således et helt naturligt forekommende molekyle i atmosfæren, og det anvendes igen i planternes fotosyntese (se kapitel for -kredsløbet). Kapitel 10: Forurening Paderup ymnasium - Licensudløb august
Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø.
bran, der er bygget ligesom cellemembranen. å figur 1.17 ses cellemembranens opbygning. et ses, at cellemembranen består af et dobbelt fedtlag indeholdende såkaldte fosfolipider. e består af to tynde haler,
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereInteraktiv ebog til biologi C
Interaktiv ebog til biologi C 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 V 1.1 Der var engang... 10 1.1.1 Den tidlige Jord 10 1.1.2 Livet opstår på Jorden 12 Resume 49 1.5.4 Stamtræer 45 1.5.5 Kreationisme 47
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereCellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereInteraktiv ebog til biologi C
Interaktiv ebog til biologi C 2018 Indholdsfortegnelse til bogen Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Liv, evolution og celler Lunger og blod Kost, fordøjelse og sundhed
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereStruktur og funktion af gener
Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler
1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens
Læs mereREGIONALE MESTERSKABER
FÆRDGHEDSOPGAVER 1. KROPPEN (1 MN. 30 SEK.) Eleven ar viden om det store blodkredsløb. Hjertet er den muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Hvilken type blodårer fører det iltede blod fra jertet og
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe (e-learning) Biologi B Bjarne Sveegaard
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka
Læs mereEksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution
Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSpørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes
Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau htx
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland HF enkeltfag Biologi C
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs mereSpørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater
Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereBiotechnology Explorer. Protein Fingerprinting
Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved
Læs mere1 Fordøjelse, ernæring og livsstilssygdomme
Eksamensspørgsmål 3gbibmh11708 24-timerseksamen biologi C-B 1 Fordøjelse, ernæring og livsstilssygdomme Med udgangspunkt i de vedlagte bilag skal du holde et oplæg om fordøjelse, ernæring og livsstilssygdomme.
Læs mereFP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereStyrketræning for rullere
Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2018 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Dennis Walther
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereSide 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereKrop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2018/2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt
Læs mereDanske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden
Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde
Læs mereHvor meget ved du egentlig?
quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2013/2014 Institution Herning HF og VC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereDykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?
Dykkerrefleksen Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Når marine pattedyr dykker, bliver de under vand i lang tid. For at kunne gøre det er de nødt til at få ilten I kroppen til at vare til hele dykket.
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereHvordan påvirkes din puls af at dykke?
Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mere