KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER
|
|
- Sten Simonsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 a m e t s t e t i v i t k A KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER
2 2 B Ø R NE H USE T N O R DS T JE R NE N
3 AKTIVITETSTEMA KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet Kultur, æstetik og fællesskaber. I hæftet kan I læse om Kultur, æstetik og fællesskabers betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. På baggrund af forskning er der udpeget fokusområder, som er væsentlige i dagtilbuddenes arbejde med at understøtte børns erfaringer med og forståelse af Kultur, æstetik og fællesskaber. Fokusområderne er præsenteret i hæftet. Når I tilrettelægger jeres indsats, skal I på baggrund af jeres viden om de enkelte børnegruppers kompetenceprofil vælge et eller flere fokusområder inden for kultur, æstetik og fællesskaber, som I vurderer, er relevante for den konkrete børnegruppe. Hæftet udpeger en række pædagogiske principper for arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskaber. Principperne skal være grundlæggende i jeres interaktion med børnene og for de fysiske rammer. Derudover giver hæftet inspiration til forskellige typer af aktiviteter, I kan arbejde med, og et eksempel på, hvordan I kan koble arbejdet med aktivitetstemaet med læringstemaerne Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog og Science. FOTO PÅ FORSIDEN ER FRA BIRKEHUSET 3
4 KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER Kultur er en kunstnerisk og skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur. Læringsmiljøet skal understøtte børn i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk. Læringsmiljøet skal sikre, at alle børn får erfaringer, der kan forankre værdier, og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter forpligtende fællesskaber og sikrer sammenhæng til skole, lokalsamfund og en globaliseret verden. KULTURELT INDTRYK OG UDTRYK Æstetiske oplevelser giver på den ene side barnet mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Det sker i mødet med kunstarter som fx scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur. På den anden side handler æstetiske oplevelser om, at barnet får mulighed for at deltage i en skabende og eksperimenterende praksis, båret af barnets lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse. Nysgerrighed, sansning, leg og fantasi indgår i den æstetiske læreproces og kan skabe nye perspektiver og anskuelser, der kan blive til ny viden og ny læring. Derfor skal barnet understøttes i selv at skabe kulturelle udtryk i et læringsmiljø, der inddrager barnet i processen, værdsætter fordybelse og konstruktion samt barnets egne eksperimenterende udtryk. Læringsmiljøet omfatter både dagtilbuddets rammer og lokale kulturtilbud og kunstneriske arrangementer. KULTUR OG FÆLLESSKAB Barnet skal opleve, at dets måde at forvalte tid og rum, leg, venskaber og konflikter på mødes med nysgerrighed og respekt. Samtidig skal det pædagogiske læringsmiljø være et demokratisk fællesskab, hvor alle børn kan deltage og opleve sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesserne. 4
5 Deltagelse i fællesskaber handler om forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Det pædagogiske læringsmiljø skal bidrage til at udvikle barnets forståelse af egne værdier og respekten for andres. Arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskaber handler altså både om kultur forstået som æstetiske oplevelser, processer og aktiviteter og om kultur forstået som dannelse og relationer mellem mennesker. Det handler om kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Børns kultur skal være omdrejningspunktet for dagtilbuddenes arbejde med Kultur, æstetik og fællesskaber, men de voksne har en vigtig rolle som formidlere og kulturbærere. Børns kultur kan beskrives som en legeog deltagelseskultur. Den rummer det perspektiv på livet og det sæt af kulturelle udtryksformer og værdier, børn selv kommer til dagtilbuddene med, og som den pædagogiske praksis skal bidrage til at udvikle og berige. Forskningen viser, at arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskaber kan understøtte børns kognitive, personlige og sociale udvikling. Børn skal have mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at være skabende i dagtilbuddet. Det giver dem mulighed for kropslige, sanselige og kognitive erfaringer, der understøtter både læring og dannelse. Samtidig skal børn møde andres kulturelle udtryksformer og værdier og lære, at kulturelle baggrunde fx sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Ved at tage udgangspunkt i mangfoldighed som en grundlæggende værdi er dagtilbuddet med til at udvikle børnenes identitet, tolerance og respekt for kulturelle forskelle. Forskningen viser, at dagtilbuddenes arbejde med at udvide børns kulturelle erfaringsramme og dannelse rummer et potentiale med hensyn til at styrke alle børns forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Det gælder i særlig grad for børn, som ikke bliver introduceret til forskellige kulturelle udtryksformer, værdier og genrer hjemmefra. Der fokuseres på tre læringsområder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskaber. KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER ÆSTETISKE OPLEVELSER SKABENDE PRAKSIS TRADITIONER OG VÆRDIER 5
6 ÆSTETISKE OPLEVELSER PEJLEMÆRKE FOR ÆSTETISKE OPLEVELSER: Børnene oplever og får erfaringer med forskellige æstetiske udtryksformer, en bred vifte af genrer og forskellige digitale medier og platforme. Fokusområdet Æstetiske oplevelser handler om, at børn skal opleve forskellige æstetiske udtryksformer fx teaterforestillinger, litteratur, film, musik, billedkunst og byrum. De skal møde en bred vifte af genrer inden for de forskellige udtryksformer. Det kan være nyt/gammelt, populært/ eksperimenterende, dansk/udenlandsk. Børns kultur og interesser er udgangspunktet, men de æstetiske oplevelser skal også være med til at udvide den kulturelle erfaringsramme hos børnene. Børn skal desuden have oplevelser og erfaringer med forskellige digitale medier og medieplatforme. Det giver dem adgang både til varierede kulturelle oplevelser og aktiviteter og til den særlige kombination af oplevelse, selvstændig aktivitet og kommunikation, de digitale medier tilbyder. Ved at præsentere børnene for en bred vifte af kulturelle udtryksformer og genrer understøtter dagtilbuddene, at alle børn opnår en vis kulturel erfaringsramme. Det er med til at styrke forudsætningerne hos alle børn for at klare sig godt i uddannelsessystemet. SKABENDE PRAKSIS PEJLEMÆRKE FOR SKABENDE PRAKSIS: Børnene afprøver forskellige æstetiske udtryksformer og får erfaringer med forskellige genrer, teknikker og redskaber. Fokusområdet Skabende praksis handler om, at børn selv afprøver forskellige former for æstetiske udtryksformer. Det kan være musiske, kropslige fx at danse, at spille teater og materielle fx billedkunst, formgivning, konstruktion osv. Børn skal have mulighed for at få sanselige og kropslige erfaringer med forskellige kunstneriske genrer, teknikker og redskaber. Det er med til at styrke deres nysgerrighed, kreativitet og dannelse. Processen er omdrejningspunktet for den skabende praksis, og den legende tilgang er den bærende. Det skal være sjovt og give mening for børnene at skabe kulturelle udtryk. 6
7 TRADITIONER OG VÆRDIER PEJLEMÆRKE FOR TRADITIONER OG VÆRDIER: Børnene møder kulturel mangfoldighed og får erfaringer med og viden om egne og andres kulturelle værdier og traditioner. Fokusområdet Traditioner og værdier handler om, at børn møder kulturel mangfoldighed. Det kan fx være med hensyn til mad, skikke, musik, sprog, levevis osv. Børnene skal have erfaringer med og viden om deres egne og andres traditioner og værdier. Når børn møder andre kulturelle udtryk, værdier og traditioner, kan de nemmere definere deres eget kulturelle ståsted og genkende egne kulturelle rødder og traditioner. Det er med til at udvikle deres forståelse af egne og andres værdier. PÆDAGOGISKE PRINCIPPER I KOMPAS er der fokus på at skabe et dynamisk samspil mellem barnet/ børnegruppen, det pædagogiske personale og det faglige indhold af jeres aktiviteter. I Den pædagogiske læreplan GULDBORGSUND beskrives de generelle pædagogiske principper for interaktionen mellem børn og voksne i et dynamisk læringsmiljø. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper for interaktion og de fysiske rammer, særligt i forhold til arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier. Det er vigtigt, at I drøfter med hinanden og får et fælles billede af, hvordan principperne skal præge jeres interaktion med børnene i de forskellige situationer i løbet af dagen: i jeres planlagte pædagogiske aktiviteter, i jeres daglige rutiner fx spisning, samling, når I tager overtøjet på for at gå tur, osv. og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. 7
8 PRINCIPPER FOR INTERAKTION Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for interaktionen med børnene i jeres arbejde med Kultur, æstetik og fællesskaber. PRINCIPPERNE HANDLER OM AT: Organisere aktiviteter og processer, der tager udgangspunkt i børnenes individuelle kulturelle udtryksformer og interesser Være engagererede i og bevidste om, at I er kulturbærere, rollemodeller og formidlere af kulturelle udtryksformer og værdier Tage udgangspunkt i og fremhæve kulturel mangfoldighed som noget positivt Anerkende børns leg som æstetiske, kulturelle og skabende processer Have fokus på, at det skal være sjovt og give mening for børnene at opleve og skabe kulturelle udtryk. Processen er omdrejningspunktet og vigtigere, end at børnene laver et smukt eller rigtigt produkt Understøtte en skabende, eksperimenterende og udforskende tilgang til aktiviteter i det daglige fx ved at bruge ting omvendt og tænke ud af boksen. PRINCIPPER FOR FYSISKE RAMMER De fysiske rammer indenfor og udenfor har betydning for jeres arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier. Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for de fysiske rammer i jeres arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier. PRINCIPPERNE HANDLER OM, AT: Der er mulighed for at indrette inspirerende og kreative læringsmiljøer med plads til fordybelse i forskellige aktivitetsrum eller aktivitetsområder, fx en læsekrog, et sted med mulighed for at lytte til musik, et teaterhjørne, kreative værksteder/områder til billedkunst, områder med konstruktionslegetøj, steder med adgang til digitale medier mv. 8
9 Det er nemt for børnene løbende at få adgang til materialer og redskaber. Materialerne er præsenteret, så de er attraktive for børnene, der på eget initiativ kan udtrykke sig kulturelt og være skabende sammen I dokumenterer synligt for børn og forældre, hvordan I arbejder med kulturelle udtryksformer og værdier. I kan fx lave udstillinger af børnenes kreative udfoldelser, tage billeder af børnenes måder at udtrykke sig på i hverdagen og i aktiviteter, arbejde med logbøger eller optage små koncerter. EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Aktivitetsforslagene nedenfor er rettet mod voksenarrangerede aktiviteter i smågrupper. I kan også lade jer inspirere af pejlemærker og principper for Kultur, æstetik og fællesskaber, når I indgår i lege igangsat af børn. Planlagte og målrettede aktiviteter, hvor børnene møder forskellige kunstneriske udtryksformer som musik, litteratur, film, teater, arkitektur osv. Besøg på kulturinstitutioner, fx museer, biblioteker og teatre Besøg i dagtilbuddet af udøvende kunstnere, fx musikere, skuespillere, forfattere eller billedkunstnere Kulturelle aktiviteter, der er integreret i den daglige praksis. Det kan fx være at læse, fortælle historier eller lytte til musik i forbindelse med spisning eller andre daglige rutiner Oplevelser med forskellige kulturformer fx i form af højtider, madkultur, litteratur, sportskultur osv. Aktiviteter med udgangspunkt i mødet med andre kulturers sprog, madkultur, højtider, dans, musik mv. Daglige aktiviteter som børnene selv kan opsøge, baseret på motivation og engagement og muliggjort ved, at materialer, rekvisitter, instrumenter, konstruktionslegetøj eller lignende er tilgængelige Aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at bruge digitale medier som fælles social aktivitet, fx ved at de filmer hinanden med en tablet. 9
10 EKSEMPEL PÅ PÆDAGOGISK FORLØB Når I skal arbejde med Kultur, æstetik og fællesskaber, skal I på baggrund af børnegruppens kompetenceprofil vælge læringsområder og læringsmål for temaerne Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog og Science. I kan i hæftet om læringstemaer læse mere om, hvordan I griber det an. Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Science 10
11 Her følger et eksempel på læringsaktiviteter inden for Kultur, æstetik og fællesskaber, hvor der er valgt læringsområder og læringsmål for de fire læringstemaer og to pejlemærker inden for Kultur, æstetik og fællesskaber, som det pædagogiske personale har vurderet er relevante for den konkrete børnegruppe. Eksemplet giver inspiration til strukturerede aktiviteter, I kan gennemføre i mindre grupper. Vi planlægger under overskriften I musikken et fem-ugers forløb for børnene, hvor vi gennemfører aktiviteter med fokus på æstetiske oplevelser og skabende praksis. Vi har primært fokus på pejlemærkerne: Børnene oplever og får erfaringer med forskellige æstetiske udtryksformer, en bred vifte af genrer og forskellige digitale medier og platforme. Børnene afprøver forskellige æstetiske udtryksformer og får erfaringer med forskellige genrer, teknikker og redskaber. Vi oplever forskellige musikgenrer fx klassisk, hiphop, pop og musik med forskellige instrumenter. Vi formidler de forskellige musikgenrer og introducerer børnene til navne mv. på nogle af de forskellige instrumenter. Med børnene i aldersgruppen 3 år-skolestart taler vi om, hvordan musikken lyder og hvilke stemninger, den vækker i os. Vi udtrykker os kreativt på baggrund af musikkens stemninger, fx ved at danse og bevæge os til den eller ved at skabe billeder eller figurer. Med de 0-2-årige bevæger vi os til forskellig musik, og vi synger og leger sanglege. Vi er i forældresamarbejdet særligt opmærksomme på at orientere forældrene om vores forløb fra start til afslutning. Vi sætter vores plan for forløbet og beskrivelse af de læringsmål, vi arbejder med, op et synligt sted. Vi supplerer løbende med fotos og beskrivelser af vores forskellige aktiviteter, så forældrene kan være med til at understøtte arbejdet med læringsmålene. 11
12 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Fokusområde - Æstetiske oplevelser og skabende praksis LÆRINGSOMRÅDE Barnets kendskab til sig selv som person LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet viser, at det genkender enkle følelser. 3 år-skolestart: Barnet forstår egne følelser og kan benævne dem med ord. AKTIVITETER 0-2 år: Vi lytter til forskellig musik, og de voksne formidler musikkens stemninger ved fx at fortælle, om musikken virker trist, glad, farlig osv. 3 år-skolestart: Vi går til koncerter fx på biblioteket og/eller lytter til musik med forskellige stemninger og lader børnene fortælle om eller på anden måde udtrykke, hvilke stemninger musikken vækker i dem og hvorfor. Aktiviteterne giver børnene oplevelser med forskellige musikalske udtryk og genrer, og de understøtter børnenes genkendelse af og evne til at sætte ord på forskellige følelser. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Være interesserede i at lære hvert enkelt barn at kende som det særlige menneske, det er Være engagerede i og bevidste om, at vi er kulturbærere, rollemodeller og formidlere af kulturelle udtryksformer og værdier. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Der er mulighed for at indrette inspirerende og kreative læringsmiljøer med plads til fordybelse i forskellige aktivitetsrum eller aktivitetsområder. 12
13 SOCIAL UDVIKLING Fokusområde - Æstetiske oplevelser og skabende praksis LÆRINGSOMRÅDE Sociale færdigheder og handlen LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet øver sig i at indgå i sociale fællesskaber. 3 år- skolestart: Barnet kan tage medansvar og har respekt for og accept af forskellighed. AKTIVITETER 0-2 år: Vi introducerer børnene til sanglege, som har fællesskab og opmærksomhed overfor hinanden som et vigtigt element. Vi gentager legene flere gange. 3 år-skolestart: Vi laver simpelt sammenspil med børnene med instrumenter, fx bare med trommer, og leger med, hvordan det lyder, når man spiller sammen eller spiller i forskellig rækkefølge. Vi taler om, hvordan børnene kan samarbejde om at få forskellige lydbilleder eller rytmer frem. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Benævne og italesætte børnenes behov og sociale handlinger. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Rammerne understøtter, at vi kan veksle mellem forløb for både små og store børnefællesskaber. 13
14 KOMMUNIKATION OG SPROG Fokusområde - Æstetiske oplevelser og skabende praksis LÆRINGSOMRÅDE Kommunikation og sprogbrug LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet udforsker dagligdagsbegreber og -ord for genstande og nære personer. 3 år-skolestart: Barnet begynder at anvende og forstå mere abstrakte ord om fx tid, følelser og rum fx bagved, indeni og tankeprocesser fx tænke, forestille sig. AKTIVITETER 0-2 år: Vi synger sange og leger sanglege. Vi inddrager forskellige fysiske genstande eller materialer, der understøtter indholdet af sangene. Det stimulerer bl.a. børnenes forståelse for og brug af forskellige ord og begreber. 3 år-skolestart: Vi synger og lytter til forskellige sange og taler om, hvad sangene handler om. Børnene fortæller om de kreative udtryk, de har lavet til musikken, og hvad de udtrykker. Det understøtter bl.a. børnenes forståelse for og brug af abstrakte ord. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Planlægge og reflektere over det sproglige læringspotentiale i vores aktiviteter Forholde os løbende til, hvor det enkelte barn er i sin sproglige udvikling og både udfordre børnene og lade dem øve det, de kan Have fokus på, at det skal være sjovt og give mening for børnene at opleve og skabe kulturelle udtryk. Processen er omdrejningspunktet og vigtigere, end at børnene laver et smukt eller rigtigt produkt. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Dagtilbuddet er indrettet med små rum i rummene med mulighed for ro, fordybelse og/eller særlige aktiviteter, og hvor der er sprogunderstøttende materialer Vi dokumenterer synligt for børn og forældre, hvordan vi arbejder med kulturelle udtryksformer og værdier. 14
15 SCIENCE Fokusområde - Æstetiske oplevelser og skabende praksis LÆRINGSOMRÅDE Mængder og tal LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet udforsker og leger med brugen af tal. 3 år-skolestart: Barnet eksperimenterer med at tælle objekter og forstår det totale antal. AKTIVITETER 0-2 år: Vi vælger sanglege, som indeholder tal, og hvor vi skal tælle. Det kan fx være En indi.., to indi.., tre indianere..., hvor vi illustrerer antallet ved at tælle på fingrene, indtil vi til sidst viser alle ti fingre. Eller det kan være En elefant kom marcherende, hvor vi tæller, hvor mange af børnene, der er i elefantrækken. 3 år-skolestart: Vi lytter til, synger og digter evt. selv sange med matematiske remser, fx talrækken. Vi udnytter, at musikken kan være med til at støtte hukommelsen, når børn fx lærer talrækken. Vi præsenterer børnene for koblinger af tal og mængder ved at relatere til konkrete erfaringer. Det kan fx være ved at tale om, hvor mange instrumenter vi kan høre i sangene, hvor mange vi er med til at synge, hvor mange trommer vi har fremme, osv. Eller det kan være ved, at børnene skal illustrere de tal, der optræder i sangene, med det samme antal fysiske ting, fingre eller lignende. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Alle børn udfordres og opmuntres ift. deres eget udgangspunkt, så det udfordrer dem, men også så de mestrer udfordringen. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Mængder, tal, former, mønstre og naturfænomener er synlige, så man kan se, de har betydning Der er mulighed for at indrette inspirerende og kreative læringsmiljøer med plads til fordybelse i forskellige aktivitetsrum eller aktivitetsområder. 15
16 ALLE HÆFTER TIL KOMPAS DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN - GULDBORGSUND Aktivitetstemaer KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER KROP, SANSER OG BEVÆGELSE NATUR OG UDELIV Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING KOMMUNIKATION OG SPROG SCIENCE 2014Socialstyrelsen Fra august 2014 til juni 2016 deltog flere af Guldborgsund Kommunes dagtilbud i udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. Socialstyrelsen udarbejdede nogle læreplanshæfter, der understøttede denne indsat. Indholdet i disse pjecer viderefører Center for Børn & Læring i dagtilbuddenes læreplansarbejde, med ønsket om at sikre: KVALITET I DAGTILBUD O MSORG FOR DET ENKELTE BARN M ÅL, REFLEKSION OG EVALUERING P LANLAGTE AKTIVITETER A NERKENDELSE OG RELATIONER S AMSPIL I FÆLLESSKABER 16 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING PARKVEJ NYKØBING FALSTER TLF PTU - FOTO: CASTEN FLINK OG MARIA WITTENDORFF
KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereAKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 6 8 9 15 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på
Læs mereBAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år
BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereNATUR Aktivitetstema OG UDELIV
NATUR OG UDELIV a m e t s t e t i v i t k A 2 K U LT U R B Ø R NE H USE T N O R DS T JE R NE N AKTIVITETSTEMA NATUR OG UDELIV Natur, udeliv og science er et af læreplanstemaerne i lovgivningen om den pædagogiske
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereRamme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.
Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner. Lovgrundlag: Iflg. Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, hvor mål for børnenes
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereKROP, Aktivitetstema SANSER OG BEVÆGELSE
a m e t s t e A ktivit KROP, SANSER OG BEVÆGELSE 2 BIR K E H USE T AKTIVITETSTEMA KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet Krop, sanser og bevægelse. I
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Indhold 3 Indledning 4 Natur i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereDe 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution
De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereDigital handleplan for område Tønder
Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs mereDefinition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereBØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER
EGEDAL KOMMUNE BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER OG ÅRSHJUL 2017-2018 Indholdsfortegnelse Samarbejdspartenere... 3 Alsidige personlige udvikling og Sociale Kompetencer... 4 Sproglige kompetencer...
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mere2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord
2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde
Læs mereLæreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs mereKulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave.
Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave. Sammenhæng: Tidsrum: NOV 16 FEB 17 Institution: Børnehuset Harridslev Stue: Skolevænget Arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier handler både om
Læs mere