Kompetenceudviklingsforløb

Transkript

1 Kompetenceudviklingsforløb Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet og Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og aksiale skelet Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet J.B. Winsløws Vej 19, Odense C Tlf.: uk.sund@health.sdu.dk Radiografuddannelsen i Odense University College Lillebælt Blangstedgaardsvej Odense SØ Tlf.

2 GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1 Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet er et fleksibelt uddannelsestilbud for radiografer, der ønsker opkvalificering som led i fortsat karrieremæssig progression med sigte mod kvalitetsudviklingsopgaver og varetagelse af udvidede funktioner indenfor billeddiagnostiske specialer med særlig vægt på konventionelle røntgenundersøgelser indenfor det perifere skelet. 2 Kompetenceudviklingsforløbet giver ret til at betegne sig Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet. 3 Betegnelsen Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og aksiale skelet opnås ved at bestå dels kompetenceforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet, dels modulerne Det aksiale skelet 1 og Det aksiale skelet 2. 4 Modulerne Det aksiale skelet 1 og Det aksiale skelet 2 kan først bestås, når kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet er bestået. Modulerne Det aksiale skelet 1 og Det aksiale skelet 2 er samlet normeret til 30 ECTS. Undervisningen tilrettelægges dels som teoristudier og dels som klinisk læringsforløb fordelt over ét år. UDDANNELSENS MÅLGRUPPE 5 Kompetenceudviklingsforløbet er rettet imod autoriserede radiografer. FAGLIG PROFIL 6 Formål Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet bygger videre på de uddannelsessøgendes grunduddannelse til radiograf og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at beskrive konventionelle røntgenundersøgelser indenfor det perifere skelet 7 Slutkompetencer Dimittender fra kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet besidder følgende slutkompetencer: Intellektuelle kompetencer Formulere, analysere og vurdere praktiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag Formidle faglige problemstillinger til både specialister inden for området og til 1

3 udenforstående Kunne identificere og vurdere eget behov for forsat kompetenceudvikling og specialisering Strukturere, formulere og præcisere diagnostiske fund såvel skriftligt som mundtlig i de kliniske afdelinger i relation til det perifere skelet Faglige kompetencer Vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse af arbejde indenfor medicinsk billeddiagnostik Analysere og vurdere faglige problemstillinger inden for det billeddiagnostiske område på selvstændig vis Demonstrere et bredere perspektiv på billeddiagnostik indenfor det perifere skelet i forhold til den forudgående grad Demonstrere erhvervelse af ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad Kompetence til at beskrive patologisk radiologi indenfor konventionelle undersøgelser af det perifere skelet Praksiskompetencer Udvikle billeddiagnostisk arbejde indenfor det perifere skelet Selvstændigt at træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger i relation til diagnosticering indenfor konventionelle røntgenundersøgelser af det perifere skelet Perspektivere og udvikle praksis indenfor konventionelle røntgenundersøgelser af det perifere skelet på baggrund af teoretiske og videnskabelige metoder Råde og vejlede klinikere i forhold til almene radiologiske procedurer som omfatter det perifere skelet ADGANGSBETINGELSER 8 Autorisation som radiograf og minimum to års relevant praksiserfaring som radiograf. Med relevant praksiserfaring menes bredt alment kendskab til og erfaring med udførelse af almindeligt forekommende billeddiagnostiske undersøgelser herunder knogleundersøgelser. Adgang til kompetenceudviklingsforløbet er betinget af, at ansøgere har autorisation som radiograf. 9 Universitetet kan give adgang til kompetenceudviklingsforløbet for ansøgere, der ikke opfylder de i 8 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre kompetenceudviklingsforløbet eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en samtale som led i Universitetets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. 2

4 10 Ansøgning om optagelse på kompetenceudviklingsforløbet skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 15. maj i optagelsesåret. UNDERVISNINGSMETODER 11 Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og skriftlige opgaver. Individuel og evt. gruppevis læsning og øvelse uden for skemalagt undervisningen er helt nødvendig. For de fleste studerende vil det dreje sig om et omfang svarende til timer om ugen i studieugerne. Det kliniske læringsforløb består af dels øvelser i udarbejdelse af beskrivelser af konventionelle røntgenundersøgelser i det perifere og det aksiale skelet, dels afholdelse af konferencer med kliniske afdelinger. UDDANNELSENS INDHOLD Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet 12 Moduloversigt for kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet. Semester Aktivitet ECTS Teoretisk undervisning Klinisk undervisning 1. semester Introduktions-weekend Perceptuel medicinsk billedforståelse Teknologisk medicinsk billedforståelse 6 X 6 X Det perifere skelet 1 14 X X Metodemodul 4 X 2. semester Det perifere skelet 2 22 X X Juridiske, etiske og samfundsøkonomiske aspekter ved medicinsk billeddiagnostik 4 X Arbejdsgangs- og kerneårsagsanalyse 4 X 3

5 Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og det aksiale skelet 13 Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og det aksiale skelet forudsætter gennemførelse af kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf i det perifere skelet samt modulerne Det aksiale skelet 1 og Det aksiale skelet Slutkompetencer for modulerne Det aksiale skelet 1 og Det aksiale skelet 2 Intellektuelle kompetencer Strukturere, formulere og præcisere diagnostiske fund såvel skriftligt som mundtlig i de kliniske afdelinger i relation til det aksiale skelet Faglige kompetencer Demonstrere et bredere perspektiv på billeddiagnostik indenfor det aksiale skelet i forhold til den forudgående grad Demonstrere kompetence til at beskrive patologisk radiologi indenfor konventionelle undersøgelser af det aksiale skelet Praksiskompetencer Udvikle billeddiagnostisk arbejde indenfor det aksiale skelet Selvstændigt at træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger i relation til diagnosticering indenfor konventionelle røntgenundersøgelser af det aksiale skelet Perspektivere og udvikle praksis indenfor konventionelle røntgenundersøgelser af det aksiale skelet på baggrund af teoretiske og videnskabelige metoder Råde og vejlede klinikere i forhold til almene radiologiske procedurer som omfatter det aksiale skelet Semester Aktivitet ECTS Teoretisk undervisning Klinisk undervisning 3. semester Det aksiale skelet 1 13 X X 4. semester Det aksiale skelet 2 17 X X 4

6 UDDANNELSENS ELEMENTER Introduktionsweekend Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere Masteruddannelsen i Medicinsk Billeddiagnostik og kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf og skabe kontakt mellem de studerende samt introducere til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Weekenden består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. Metodespor Modulet er overvejende med fokus på grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer. Formålet med metodesporet er at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, herunder at de kan formulere afgrænsede forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater og vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv. Perceptuel medicinsk billedforståelse Modulet er overvejende med fokus på de perceptuelle aspekter ved medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til perceptuelle faktorers indflydelse i relation til medicinsk billeddiagnostik. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte perceptuelle aspekter. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om perceptionens betydning for billedbilleddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Teknologisk medicinsk billedforståelse Modulet er overvejende med fokus på de tekniske aspekter ved medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til aktuelle og mulige fremtidige metoder, anvendt i forbindelse med den tekniske del af medicinsk billedforståelse. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte tekniske aspekter af medicinsk billeddiagnostisk. 5

7 Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin tekniske viden indenfor medicinsk billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Juridiske, etiske og samfundsøkonomiske aspekter ved medicinsk billeddiagnostik Modulet er med fokus på sundhedsloven, bekendtgørelser, patientklagesystemet, autorisationer, MTV, etisk råd og datatilsynet i relation til medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til fortolkning og anvendelse af sundhedsloven og bekendtgørelser i forbindelse medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal desuden have kendskab til patienters og egne juridiske forhold i relation til hertil. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor juridiske aspekter som udgangspunkt for udvikling af medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om MTV, etisk råd og datatilsyn, således at disse kan inddrages ved udvikling i klinisk praksis. Arbejdsgang- og kerneårsagsanalyse Modulet er med fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med sammenhængende patientforløb. Sammenhængende forløb er helt centralt for såvel patienters/klienters/borgeres tilfredshed med som deres oplevelse af servicetilbud i social og sundhedssektoren. Sammenhængende forløb er uanset sektor et vigtigt kendetegn for god kvalitet. Ledelse og styring af udvikling og vedligeholdelse af sammenhængende forløb er modulets hovedformål. Kerneårsagsanalyse ses direkte i sammenhæng med patientforløb, men kan også anskues som en særskilt aktivitet rettet mod andre (kvalitetssvigt) end i patientforløbet. Man kan ikke se på forløb uden samtidig at interessere sig for arbejdstilrettelæggelse, fx fordeling af opgaver mellem personalegrupper og samarbejde omkring den enkelte borger. Derfor er det også et formål at give en ledelsesmæssig indfaldsvinkel til arbejdstilrettelæggelse. De studerende introduceres til såvel kvalitative som kvantitative redskaber og metoder og skal bl.a. kunne analysere flaskehalsproblemer, ventetidsproblemer og koordinering af forløb på tværs af flere afdelinger og sektorer. Modulerne Det perifere skelet 1 og 2 Modulerne har fokus på anatomi, fysiologi og patologi set i relation til radiologi omhandlende det perifere skelet. Formålet er, at de studerende som udgangspunkt for billeddiagnosticering af det perifere skelet, skal opnå en dybere viden om og forståelse for de anatomiske strukturers udseende og placering i det perifere skelet. Desuden skal den studerende opnå en dybere 6

8 forståelse for de fysiologiske processer, som foregår i den menneskelige organisme med relation til sygdomme i det perifere skelet herunder traumatologien. Den studerende skal opnå kompetencer til at råde og vejlede klinikere i forhold til almene radiologiske procedurer ved lidelser, som omfatter det perifere skelet. Modulerne Det aksiale skelet 1 og 2 Modulerne har fokus på anatomi, fysiologi og patologi set i relation til radiologi omhandlende det aksiale skelet. Formålet er, at de studerende som udgangspunkt for billeddiagnosticering af det aksiale skelet, skal opnå en dybere viden om og forståelse for de anatomiske strukturers udseende og placering i det aksiale skelet. Desuden skal den studerende opnå en dybere forståelse for de fysiologiske processer, som foregår i den menneskelige organisme med relation til sygdomme i det aksiale skelet herunder traumatologien. Den studerende skal opnå kompetencer til at råde og vejlede klinikere i forhold til almene radiologiske procedurer ved lidelser, som omfatter det aksiale skelet. PRØVEBESTEMMELSER 15 Udprøvning i moduler ved masteruddannelsen i medicinsk billeddiagnostik følger studieordningen for denne. 16 Følgende prøveformer kan benyttes ved moduler, der ikke indgår som led i masteruddannelsen i medicinsk billeddiagnostik Prøveform 1: Skriftlig Objectively Structured Clinical Examination (OSCE) prøve Skriftlig prøve under tilsyn og med alle hjælpemidler med mindre andet er anført i læseplanen. Prøveform 2: Logbog I tilknytning til den kliniske uddannelse udarbejdes individuelt en logbog indeholdende røntgenbeskrivelser. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 3: Skriftlig fordybelsesopgave med bundet emne og mundtlig prøve. Skriftlig hjemmeopgave, der indleveres på e-learn til en på forhånd fastlagt dato. Omfanget af besvarelsen angives i læseplanen for det enkelte modul og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Udprøvning foregår ved at eksaminator, censor og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af hjemmeopgaven. Som 7

9 introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 30 minutter. Omprøven ved denne prøveform udgør en bearbejdelse af opgaven på ny. Den studerende har mulighed for en times vejledning inden bearbejdelsen. Afleveringstidspunktet for den bearbejdede opgave aftales med vejleder. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde 17 Generelle prøveregler Når en studerende er tilmeldt et modul er den studerende automatisk tilmeldt prøve i pågældende modul. Hvis man ikke ønsker at deltage i en prøve, skal afmelding foretages senest en uge før prøvens afholdelse. Den studerende kan derpå først deltage i prøve i pågældende modul, når dette udbydes næste gang. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikke-bestået prøveforsøg.. Stk. 2. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 3. Prøver aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator kan studerende aflægge prøve på fremmedsprog. Stk For at bestå modulerne til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet kræves, at moduler, der indgår i kompetenceforløbet hertil er beståede. Stk For at bestå modulerne til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og aksiale skelet kræves, at moduler, der indgår i kompetenceforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet og modulerne Det aksiale skelet 1 og Det aksiale skelet 2 alle er beståede. Stk. 5. Prøve- og eksamensresultater Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer, og der beregnes ikke en gennemsnitskarakter for det samlede eksamensresultat. Stk. 6. Prøveresultater offentliggøres senest 6 uger efter prøvens afholdelse. Juli måned undtaget. 18 Generelle regler for skriftlige arbejder Skriftlige opgaver kan bestå af større eller mindre opgaver. Stk. 2. For alle skriftlige arbejder gælder, at en normalside er på 2400 enheder inklusive mellemrum. Noter tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Forside, litteraturliste og bilag indgår ikke i beregningen. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på opgaven. Stk. 3. Ved indlevering af alle former for skriftlige arbejder skal man benytte en standardforside, som findes på e-learn for uddannelsen. 8

10 Stk. 4. Der skal ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. ANDRE PRØVEBESTEMMELSER 19 Der gives, som hovedregel, ikke mulighed for brug af computer ved skriftlige eller mundtlige prøver. Såfremt der kan bruges computer ved prøver, vil det fremgå af læseplanen. 20 Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Orientering herom skal ske til sekretariatet senest en måned før prøvens afholdelse. Den studerende skal selv medbringe det fornødne udstyr, og det er en forudsætning, at lydoptagelsen ikke er til gene under prøven. 21 Prøver kan, hvis den studerende er bosat i udlandet og ikke har mulighed for at deltage i universitetets ordinære prøver, gennemføres som videokonferencer fra udlandet, hvor den studerende, eksaminator samt censor ikke fysisk befinder sig samme sted. Universitet udpeger eller godkender en tilsynsførende, som skal være hos den studerende. Udgifter til afholdelse af prøver i form af videokonferencer kan, helt eller delvist, kræves betalt af den studerende. Ansøgning om afholdelse af prøver i udlandet skal indsendes til sekretariatet seneste to måneder før prøvens afholdelse. 22 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen og som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. SYGE- OG OMPRØVE 23 Ved ikke-rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven, og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Det påhviler den studerende at fremvise lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge. 9

11 Stk. 2. Sygdomme i henhold til 23 stk. 1 berettiger til sygeprøve i samme prøvetermin, såfremt omprøve i øvrigt afholdes. Stk. 3. En ikke-bestået sygeprøve berettiger ikke til omprøve. Omprøve vil finde sted ved næste ordinære prøvegennemførelse. Stk. 4. En studerende kan begære omprøve i højst ét modul pr. semester. Stk. 5. For ovenstående punkt gælder det, at adgang til omprøve forudsætter, at den studerende har været indstillet til eller deltaget i modulets ordinære prøve i samme prøvetermin, og således har anvendt et forsøg i forbindelse med den ordinære prøve. En studerende, der enten ikke har deltaget i den ordinære prøve eller ikke har indleveret en skriftlig opgave ved en afleveringsfrists udløb, vil få bedømmelsen ikke-bestået og har således ikke adgang til deltagelse i omprøve. Stk. 6. Omprøve i tilfælde af en ikke-bestået ordinær prøve eller af et annulleret prøveforsøg som følge af sygdom finder sted i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hhv. senest i februar måned for vintereksamen og august måned for sommereksamen. Stk. 7. Hvis omprøve jf. stk. 5 og 6 ikke bestås, gennemføres omprøve i forbindelse med næste ordinære prøve. ANDRE BESTEMMELSER 24 Den samlede betaling for kompetenceudviklingsforløbet dækker deltagelse i introduktionsweekenden, og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul. 25 Enkeltmodulstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som studerende på enkelte moduler, hvis forudsætningerne i 8 er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Af hensyn til den faglige progression forventes den studerende ved valg af modul at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som studerende, der følger det fulde kompetenceudviklingsforløb. Der udstedes bevis for beståede moduler. 26 Kompetenceudviklingsforløbet kan ikke udbydes på heltid, da der indgår kliniske elementer, som kræver tid til tilstedeværelse og fordybelse i klinisk praksis. 10

12 27 Kompetenceudviklingsforløbet til beskrivende radiograf i såvel det perifere som det aksiale skelet skal være bestået indenfor en periode på 4 år efter indskrivning. 28 Den studerende skal under studiet og eksamenerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksamener som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning. (Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet: se link til disciplinære foranstaltninger: 29 Kompetenceudviklingsforløbet træder i kraft pr. 1. september 2010 og har virkning for studerende, der påbegynder studiet pr den 1. september