Mænd af reserven? nedbrydning af et kønsopdelt arbejdsmarked 2. Danmark indtager en førerposition
|
|
- Albert Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mænd af reserven? Af Karsten Juul-Olsen, Chefkonsulent, Partner, Konsulenthuset Cubion A/S og Ulla Gerner Wohlgemuth, Lektor, ph.d. studerende IFPR/SDU Omsorgssektoren mangler hænder. I nogle områder af landet er manglen så udtalt, at der gribes til regulær `strandhugst hos nabokommunen for at tiltrække og samtidig ikke mindst fastholde uddannet personale. Man satser endvidere i fx rekrutteringsindsatsen på, at mænd kan tiltrækkes, eller rekrutteres, til henholdsvis omsorgsuddannelser og omsorgsfag 1. Samtidig er det fortsat opfattelsen at mænds omsorg er gavnlig, og tilfører omsorgsområdet `noget det mangler. Enkelte rekrutteringsprojekter begrundes i behover for nedbrydning af et kønsopdelt arbejdsmarked 2. Danmark indtager en førerposition med et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Europa. Akkurat kønsopdelingen anses som årsag til løngabet mellem mænd og kvinder. Begrebet kønsopdeling anvendes både på kønfordeling på uddannelser og på arbejdsmarkedets området. Derudover anvendes begrebet om fordelingen af de to køn på forskellige fag. Kvindelige pædagoger og mandlige ingeniører er således eksempel på en horisontal kønsopdeling på fag. En vertikal kønsopdeling vidner om, at køn spiller en rolle i placering på niveauer i en given virksomhed eller organisation. Fx de kvindelige linieledere. Man taler om en glidende kønsopdeling, når mænd og kvinder principielt samme forudsætninger som f.eks. ingeniører, alligevel ender det med betydelige forskelle i aflønning og Omsorgsområdet, er præget af en både horisontal og en vertikal kønsopdeling. Uddannelserne er blandt de primære valg hos kvinder, der derfor dominerer mængdemæssigt. Antallet af mænd som vælger omsorgsuddannelser er stadig, relativt betragtet, yderst begrænset. Men de få mænd som bevæger sig ind på området bliver for en dels vedkommende udset til lederposter og dermed vedbliver omsorgsområdet at være et ultimativt eksempel på et kønsopdelt arbejdsmarked. Rekrutteringsprojekter med det formål at tiltrække det underrepræsenterede køn til et fag eller en uddannelse er ingen ny størrelse. Op gennem 80 erne var det i særlig grad kvinderne, der var genstand for opmærksomhed. Argumentationen for rekruttering af kvinderne til typiske mandefag i 80 erne, var ikke ulig de argumenter, der nu tages i anvendelse for at tiltrække mændene til typiske kvindefag. Dengang, som nu, er det arbejdskraftmangel, der er udslaggivende. Rekrutteringsprojekterne mødte dengang megen kritik; ikke mindst for at cementere en bestemt opfattelse af et fags kønstilhørsforhold. Men også, for at de var præget af et syn på kvinder som en allestedsnærværende arbejdskraftreserve, der kunne hentes frem, når der var smalhals. 1 Eksempler på projekter med dette afsæt er: Når mænd vil være pædagoger Viborg 1995, Integration af mænd og andre minoriteter, 2000 og SOS mx (EQUAL projekt), Mpowermen2men, hierarkisk indplacering. Mænd af reserven side 1
2 Men er mændene i forhold til omsorgsfag, også at betragte som en mulig reserve? Kritikken af rekrutteringsaktiviteter rettet mod mænd adskiller sig fra kritikken af kvinderekruttering. Det har været fremført, at mænd i kvindefag modtages betingelsesløst og at omgivelserne bifalder rekruttering af mænd til kvindejobs. Som en af underviserne på et pædagogseminarium udtrykker det: Det er svært at sige noget dårligt om mænd på uddannelsen og i jobbene 3 Den modtagelse mener fx Borchhorst (hhtp:// kap Borchorst 1999) ikke er blevet kvinder til del, når de er trådt ind på en klassisk mandeuddannelse eller i et typisk mandefag. Kritikken har dog også været forfægtet under en anden vinkel med en henvisning til, at mænd historisk søger at gribe magten. Derfor vil de også gøre det på omsorgsområdet, og besætte ledelsesfunktioner. En helt tredje indfaldsvinkel har været kritik af synet på den rekrutterede mand, som redningsplanken: Søg og find flere mænd og børnehaven kan tilbyde fodbold med drengene og plejehjemmet får hjælp til de tunge opgaver. Endelig peger andre på, at mænd er gode til at forlange højere løn, og at omsorgsarbejdets vurdering og anseelse vil stige proportionalt med antallet af mænd. Mænd er øjensynligt velkomne og støttes i processen, hvorfor rekruttering må forventes kronet med held. Alligevel har det indtil nu vist sig uhyre vanskeligt at ændre billedet af omsorgsfag som en kønnet konstruktion med kvinder som fortegn. Kønsopdelingen synes i de seneste år snarere cementeret end nedbrudt. Man kan også spørge, om mændene virkelig mangler, og hvem det nu er som mener, at de mangler. Initiativer med formålet at tiltrække og fasthold mænd kommer sjældent fra fagene selv. Så vidt vides er der vist ingen, der holder mændene tilbage. Omsorgens uddannelsesinstitutioner er åbne for alle, og en ansvarlig skole vil naturligvis rekruttere de bedst egnede adgangssøgende, der dog åbenbart stadig er kvinder. Kvinder vælger vedblivende omsorgsfag, selv om kvinder i stadig stigende grad også søger ind på klassiske mandefag. Mænd er traditionelt godt spredt på uddannelserne, men er langt mere modvillige, når det kommer til valget af klassiske kvindefag. I spørgsmålet om uddannelsesvalg, er det tilsyneladende sådan, at kvinder mere ubesværet vælger kønsatypiske uddannelser end mænd, der fortsat har vanskeligt ved at se sig selv som fx hjemmehjælper. Det er mod denne modvilje og overfor disse traditionsbundne mandeforestillinger at rekrutteringsinitiativerne forsøger at sætte ind. De er rettet mod mænd med henblik på at få mænd til at vælge omsorg som fag og levevej. Initiativer der slår på de muligheder, som omsorgsuddannelserne giver og som de også fortsat skal give de mange fortrinsvis kvinder i forhold til arbejdsmarked videreuddannelse og karriere. Men er den form for rekruttering svaret på spørgsmålet om mænd og omsorgsuddannelser og mænd og omsorgsarbejde? Ved vi egentlig, hvad der skal til, for at få mænd til at vælge omsorgsfag eller i det mindste få øje på muligheden? Det har været fremført at omsorgsfagene også åbner for arbejdet med teknik og IT. (Se fx Florence Nigthingale på tilbagetog 2004). Er denne traditionelle forståelse af teknologi og mænd relevant for de mænd, der kunne tænkes at være på vej ind i uddannelserne og fagene? Muligvis, men måske er det beskæftigelsesmuligheder, videreuddannelse, lysten til at være noget for andre, eller vekseluddannelsernes mulighed for løn i praktik? Eller også er det helt andre og slet ikke sammenfaldende faktorer. Spørger man på uddannelsesinstitutionerne og i så fald nævnes der 4 vigtige fakturer som betyder noget for mændene: Status, karriere, løn og at kunne gøre en forskel 4. 3 Interview med trænerne i projekt M2M. 4 Resultater fra interview med Øst/Vest mandegrupper i projekt M2M. Mænd af reserven Side 2
3 En del af baggrunden for det nye fokus på mænd i omsorgsuddannelser er de demografiske prognoser, som viser svimlende behov for omsorg parret med en allerede akut efterspørgsel på uddannet personale. Problemet skærpes af, at de nuværende ansatte i omsorgsområdet præges af to tydelige karakteristika: høj gennemsnitsalder og tidlig tilbagetrækningsalder og tidlig tilbagetrækningsalder. Hertil skal lægges at social og sundhedsbranchen er en vækstbranche med et nærmest usvækket potentiale. Det er med andre ord helt tydeligt, at samfundet har brug for en øget strøm af uddannelsessøgende, der vælger omsorg som levevej. I lyset af disse behov og disse beskæftigelsesmuligheder, burde en social- og sundhedsuddannelse, været et valg, som kunne tiltrække mange unge, og ikke kun kvinder. Omsorgsområdet har jo, mænd i uddannelserne og mænd ansat. Med andre ord; der er mænd, som har valg en omsorgsuddannelse også uden særlige rekrutteringsaktiviteter. Men ved vi, hvorfor? Viden om mænds valg af omsorgsfag vil kunne bidrage med viden til at belyse det forhold, at de fleste mænd lader sig filtrere fra, eller filtreres fra, når uddannelses- og levevejen tones af omsorg. Det er derfor vedkommende at finde frem til, hvad der ligger bag mænds tilvalg af uddannelser og fag, der netop udmærker sig ved en stærk tilknytning til omsorg, og generelt anses som atypisk for en mand. Efter vores opfattelse er det herfra, der kan hentes ny viden om at kunne tiltrække endnu flere mænd til omsorg. Hvad har motiveret disse mænd til at vælge omsorg som uddannelses- og levevej? Hvad triggede dem? Hvad var magneten? Hvad er disse mænds ønsker til fremtiden og planer med deres uddannelsesvalg? Hvilke overvejelser gør de sig om faget, omsorgens udfordringer osv.? Hvor ser de nye veje og muligheder? Som vi ser det, er det måske hverken særordninger eller støtteforanstaltninger, der skal til, men mere at man i rekrutteringsforsøg bevæger sig fra det velkendte grundsyn, mændene har valg omsorgsfag fra, ergo skal de tiltrækkes og hen til (nogle) mænd har valgt omsorgsfag til hvad er begrundelsen for det, og kan viden herom komme andre uddannelsessøgende mænd til gavn? Undersøgelser foretaget som henholdsvis fokusgruppeinterview, enkeltinterview (2006 og 2007) og survey ( ) 5 giver nogle interessante vinkler og delvise svar på ovenstående spørgsmål. Det kommer næppe som nogen overraskelse, at det ikke er lønnen, der tiltrækker mændene; oftest peger de mere på lønnen som skræmmefaktor. Hvad har da motiveret mange af de mænd, vi har talt med, til deres uddannelsesvalg? Svaret kan overordnet deles i kortsigtede og langsigtede motiver. Blandt de kortsigtede finder vi jobmulighederne. Vore data viser, at der med jobmuligheder både menes mulighederne for at være sikret arbejde og mulighederne for at være sikret mange og forskellige fremtidsudsigter for arbejdet. Hertil kommer løn i praktik. Et motiv der vel yderligere perspektiveres af nogle kommuners dispositioner og tilbud om voksenløn 6. Jobmuligheder er for så vidt at få et fast, lønnet arbejde med det samme, men også at jobbet i sig selv giver noget. Ikke så få mænd omtaler det at være noget for andre og betydningen af at lære noget om sig selv for herefter at kunne arbejde med omsorg og pleje. Vel og mærke at kunne udføre dette arbejde inden for så forskellige områder som misbrugsbehandling, ældrepleje og hjemme hos er. Blandt de langsigtede motiver indgår også muligheder for at videreuddanne sig i mænds motiver for valg; Men videreuddannelse kan føre flere veje hen, når det drejer sig om mænd og omsorg. Enten at mænd søger væk fra grunduddannelsen og søger andre brancher eller at branchen blot er et springbræt, for at søge videre inden for omsorg og dygtiggøre sig og dermed også muligvis gøre en forskel. Det sidste forhold, at dygtiggøre sig med henblik på Mænd af reserven Side 3
4 gør en forskel er i øvrigt i allerhøjeste grand bland kvinders motiver for at vælge omsorgsfag. Se fx Zeuner og Linde (1997) og EPINION (2007) om unges til og fravalg af 4 uddannelser. I spørgsmålet om videreuddannelse er det interessante derfor, hvad mændene forstiller sig de vil læse, hvis de vel og mærke vil læse, og om det overhovedet kommer på tale? 7. Hovedparten af mænd, der eventuelt planlægger at videreuddanne sig ved, at de kan (formal mulighed), og det ser umiddelbart ud som om, at en overvejende del af disse mænd bliver på omsorgsfeltet. 8 Vore undersøgelser viser, at mange mænd på SOSU uddannelser drømmer om at læse til pædagog, og at mange mandlige pædagogstuderende, især er tiltrukket af psykologi. 9 Motiver som ledelsesfunktion synes ikke umiddelbart at være en bærende kraft. Hvad derimod træder væsentligt tydeligere frem er de mange mænd, der forinden valget af en omsorgsuddannelse har haft ufaglært arbejde på området. Interviews med mænd undervejs i uddannelsen støtter dette og perspektiverer det ufaglærte arbejdes betydning for beslutningen om at påbegynde en omsorgsuddannelse. En nøjere bearbejdning af data vil give en større detaljerigdom og viden om motiverne, det som var magneterne og tak herimod i valget. Det samme gør sig gældende for filtrene, forhold der afholder mænd fra at søge ind i området og som mænd på omsorgsfeltet iagttager, og fremhæver som værende af betydning for det at være mand i omsorgens krydsfelt. Det samme gør sig gældende for filtrene, forhold der afholder mænd fra at søge ind i området og som mænd på omsorgsfeltet i agttager, og fremhæver som værende af betydning for det at være mand i omsorgens krydsfelt. irritationsmomenter og have andre præferencer end mænd der netop ikke valgte omsorg. Ikke desto mindre finder vi det påkrævet at lægge øre til de forhold som flere gør opmærksom på spiller ind og præger mandens oplevelse af uddannelsen, faget og karrieren. Kvindefag og kvindedomineret slår tilsyneladende ikke alle mand af hesten og det synes til tider en kende dogmatisk, når netop disse termer atter og atter hales frem og holdes op som forklarende skjold for de manglende mænd. Men når det er sagt, er det vigtigt at skrælle lag af de to termer: kvindefag og kvindedomineret. Det er nyttigt at finde frem til de egentlige kerner i disse betegnelser og først og fremmest erkende, at der jo faktisk er mange kvinder. At underkende betydningen af de mange kvinders tilstedeværelse og dermed indflydelse på fag og felt vil modsat være at undervurdere de mange kvinders indsats og arbejde. Så mulighvis skræmmes mænd af de mange kvinder på omsorgsområdet men eftersom de mange kvinder er ret synlige kommer dette vel næppe helt bag på mænd? Ja faktisk har nogle af dem som er i gang med uddannelsen dette forhold på positivsiden. Nøjere analyser af de mange kvinders betydning for mænds dispositioner i valg af en omsorgsuddannelse og af betydning for at holde sig tilbage vil derfor være påkrævede. Vores foreløbige resultater viser i øvrigt at nutidens unge mænd (sørgeligt nok), måske mere er optagede af selv at mærke en forskel og ikke så meget at gøre en forskel. Men det påstås også, at mænd ikke blot parerer ordrer, når lederne siger noget og flere mener, at når der kommer flere mænd så stiger prestigen og lønnen i omsorgsfagene. Der er mange flere interessante data på vej i den stort anlagte survey, som er en del af Ulla Gerner Wohlgemuts Phd studier. Det som afskrækker nogle mænd, afskrækker ikke alle mænd, og respondenter i de omtalte undersøgelser kan fremhæve Mænd af reserven Side 4
5 Og husk så i øvrigt, at når nogen siger, at noget er naturligt i forhold til køn så er der grund til at slå alle alarmerne til, og tænke i hvor det naturlige mon stammer fra! 5 Data fra survey 2007 er ikke færdigbearbejdet. 6 Herning Kommune fx, Jyllands Posten Det ville være overordentlig interessant at følge en gruppe mænd fra disse undersøgelser og efter prøve læsemotivet. 8 Der er alene tale om foreløbige iagttagelser og observationer fra 2006 undersøgelserne og enkelte træk fra 2007undersøgelserne. 9 Foreløbige undersøgelser Mænd af reserven Side 5
Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder
MANDEARBEJDE I KVINDEFAG Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag Fredag den 8. juni 2018 Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Ligestilling 7. Marts 2008
TNS Gallup - Public Tema: Ligestilling 7. Marts 2008 Public Metode Feltperiode: 4.-7. Marts 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015
DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige
Læs mereArbejdsgruppe vedr. ligestilling
Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum og Erhvervsudvikling Journal nr.: 11/ Dato: 12. maj 2011 Udarbejdet af: Christian Brincker Nordbek E mail: Christian.Brincker.Nordbek@regionsyddanmark.dk
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN
ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN FIU LIGESTILLING: Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn, 8. marts 2017 Mona Larsen, seniorforsker, SFI DAGENS
Læs mereJuli 2006 - nr. 3. Baggrund:
Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mere1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE
1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE Opgaver til følgende artikler: Mænd og kvinder har forskellige job Kvindelig elektriker: Jeg har det bedst med mænd Mandlig sygeplejerske: Jeg bliver glad af at give omsorg
Læs mereGuide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Læs mereIdékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereLønkommissionens analyse af pædagoger
Lønkommissionens analyse af pædagoger Lønkommissionens analyser bekræfter en lang række tidligere antagelser om pædagogers lønforhold: Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked Kommuner og regioner udgør
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereJA TAK! MERE UDDANNELSE..?
MERE UDDANNELSE..? JA TAK! Er du faglært og overvejer at læse videre? I denne folder er der samlet en masse erfaringer og overvejelser fra andre med en erhvervs uddannelse, som har valgt at tage en videregående
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereMænd i omsorgsfag mentale muskler søges
Mænd i omsorgsfag mentale muskler søges 2 Region Syddanmarks sundhedsvision Du tager ansvar for din sundhed sammen tager vi hånd om din sygdom signalerer, at patienter og medarbejdere skal mødes i øjenhøjde
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv
til Et sprogskoleforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet. Opgaverne er tilrettelagt, så de
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet
Lærervejledning til før-opgaver til - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet.
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mereResultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
Læs mereGlidebanen: Social dumpingtvangsarbejdemenneskehandel. - og køn
Glidebanen: Social dumpingtvangsarbejdemenneskehandel - og køn Om FIU-ligestilling Ligestillingspartnerskab mellem Dansk Metal, 3F og Serviceforbundet. Ligestilling er Køn LGBT Minoriteter (handicap) Kurser,
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereDet kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn og re-segregering
Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn
Læs mereSkønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.
SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med
Læs mereLIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011
LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereFokus på køns betydning for løn
Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Esbjerg Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Odder Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereVelkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet
Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mereLigelønsloven kan ikke skaffe ligeløn
Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har
Læs mereMinisterens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereLangeland Kommunes Ligestillingsudvalg 30. januar 2017
Langeland Kommunes Ligestillingsudvalg 30. januar 2017 Udgangspunkt i Nyborg Ingen politik på området Ingen opmærksomhed fra hverken politikere, ledere eller medarbejdere Modstand Åbenhed Nysgerrighed
Læs mereNY UDDANNELSESPOLITIK
NY UDDANNELSESPOLITIK Samlet rapport for undersøgelser i borgerog virksomhedspanelet 1. kvartal 2017. 29. Marts 2017 OM UNDERSØGELSERNE Undersøgelserne omhandler Odenses borgere og virksomheders syn på
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereNordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival
BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte
Læs mereStereotyper skal udfordres og talenter sættes fri
Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri HVORDAN SER EN SYGEPLEJERSKE UD? Søgeord = sygeplejerske Søgeord = direktør BAG OM STATISTIK- KERNE Køn, Uddannelsesog Karrierevalg I Danmark vælger
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereBliv SOSU og gør en forskel
Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste
Læs mereTotalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015
Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder
Læs mereAnalyse af Etableringskortet. Marts 2019
Analyse af Etableringskortet Marts 2019 Registeranalyse SAMMENFATNING Der gives flere tilladelser under ordningen 1.194 tilladelser er givet under ordningen fra den trådte i kraft i 2015 til den 30. september
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009
Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereNavigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende
Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 1: Komplet spørgeskema med fra studerende au AARHUS
Læs mereSammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.
Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereMyter og svar - Overenskomst 2018
Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter
Læs mereSocial kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer
Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker
Læs mereAD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige
AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats
Læs mereHvad gør studenter i Folkeoplysningen?
06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer
Læs mereLederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013
Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget
Læs mereFar på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen
Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereDen danske mand. .findes vist, ikke? Om mænds deltagelse i folkeoplysningsaktiviteter. Oplæg for Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo forum)
Den danske mand.findes vist, ikke? Om mænds deltagelse i folkeoplysningsaktiviteter Oplæg for Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo forum) Steen Baagøe Nielsen Cand.mag, PhD uddannelses og kønsforskning
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereLIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00
LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00 Del: Lønforskelle i det offentlige skyldes forskelle i uddannelse,
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Fredericia Maskinmesterskole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereGuldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.
Læs mereDet økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner
28. november 2018 Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner Hvis danskerne skal investere i deres bolig, er det oftest enten et nyt køkken eller et nyt badeværelse,
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereEr der stadig behov for brugeruddannelse?
Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereKVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer
2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for
Læs mereNotat 23. august A-dagpengemodtagere i Skanderborg Kommune - august Udviklingen i tal
Notat 23. august 2019 Baggrundsmateriale til sagsfremstilling om 325-praktikpladser A-dagpengemodtagere i Skanderborg Kommune - august 2019 Udviklingen i tal Skanderborg Kommune har de senere år haft relativt
Læs mere2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt.
Lav løn på grund af køn Af Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2008 Jeg vil som formand for landets jordemødre hermed fremsætte en påstand: De offentlige
Læs mereBrugerevalueringer i Aarhus Fortæller og hvordan vi bruger dem. Jeg skal fortælle kort om vores egen undersøgelse, der blev lavet som supplement til
Brugerevalueringer i Aarhus Fortæller og hvordan vi bruger dem. Jeg skal fortælle kort om vores egen undersøgelse, der blev lavet som supplement til Louises. 1 Konceptplan Målgruppen ikke udstillingsprofessionelle!
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering DJM 2009
Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereHvor bevæger HR sig hen?
Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mere