Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland."

Transkript

1 Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre i de kommende årtier. Tabet af havis vil have store konsekvenser for det lokale dyreliv og for de lokalsamfund, der er afhængige af isen og dyrene for at opretholde deres traditionelle levebrød. Klimaforandringerne udgør potentielt en trussel for dyrelivet, i og med at havisen svinder ind og flere levesteder forsvinder. Men også andre aktiviteter, eksempelvis minedrift og olieudvinding, kan udgøre en potentiel trussel mod særligt vigtige arter og unikke økosystemer, der kun findes i Arktis. For at imødekomme denne udvikling har WWF Verdensnaturfonden udarbejdet et studie af menneskers og dyrs brug af det arktiske område, der forudses som Den Sidste Is/Last Ice Area. Fremskrivninger af havisens udbredelse tyder på, at der fortsat vil være sommerhavis i et område rækkende fra Grønlands nordlige kyst til de canadiske øer, når vi når sommeren Dette område kan potentielt blive vigtigt for de dyr, der lever på isen eller ved iskanten. Hvor er Den Sidste Is? Kortet herunder viser den forventede udbredelse af sommerhavis i sensommeren 2040 set fra Nordpolen. Fremskrivningen illustrerer, at det arktiske område vil være isfrit i sensommeren 2040 med undtagelse af et område langs Grønlands nordlige kyst og det nordøstlige Canada. Det er dette område, vi kalder Den Sidste Is/Last Ice Area. Figur 1: Forventet udbredelse af sommerhavis i september WWF s Global Arctic Programme.

2 Projektets formål er at sætte fokus på og skabe dialog om fremtidens forvaltning af det sidste tilbageværende økosystem med sommerhavis i Arktis. WWF skal sætte rammerne for denne dialog, samle beslutningstagere, forskere og brugere af dette område og skabe rammerne for en udveksling af ideer og visioner. Arktis skal kendes ved og forvaltes af de folk og de lande, der ligger i den arktiske region. Forvaltningen skal sigte imod at bevare et sundt og modstandsdygtigt dyreliv og beskytte dyrenes levesteder på landjorden, til havs og på havisen. Den Sidste Is/Last Ice Area skal fortsat understøtte befolkningens kulturelle og åndelige behov og samtidig give dem mulighed for at opretholde en traditionel levevis. Konklusion Denne del af analysen sammenfatter de beskrevne udviklinger for at kunne vurdere såvel positive som negative aspekter af menneskelige aktiviteter i den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area. Fokus er på både nuværende og fremtidige aktiviteter. Blandt ændringerne er øget skibsfart, efterforskningsaktiviteter knyttet til udvinding af råstoffer og øget turisme ændringer der kan have betydning for dyrelivet i området. I konklusionen kortlægges også huller i viden ligesom potentielle elementer i en fremtidig forvaltning af den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area diskuteres. Elementerne er ikke WWF s endelige bud på en fremtidig forvaltning af området, men snarere ideer der skal fremme debatten mellem de relevante parter. Konsekvenser af nuværende og potentielle aktiviteter Samlet set vil de igangværende (og mulige fremtidige) råstofaktiviteter tage til. I takt med den vigende havis vil stadig flere land- og kystområder åbne op og blive tilgængelige for mindedrift og den shipping, der følger med minedriften. I den nordøstlige del af Den Sidste Is/ Last Ice Area (og herunder også i områder inde i Nationalparken) er store landområder allerede blevet afsat til efterforskningsaktiviteter og mulig efterfølgende minedrift. Samlet er størrelsen af disse licensområder i dag mellem og km 2. Tiltagende minedrift kan udgøre en potentiel trussel for kongeedderfulgen og mudderkliren, men også for utallige andre arter så som canadagås og sabinmågen, som benytter områder i Nationalparken som fældningsområde eller rasteplads under deres lange træk, som er afhængige

3 af rastepladser og fældningsområder. Fuglene påvirkes af gentagne forstyrrelser, eksempelvis i form af daglige helikopterflyvninger, og det anbefales at der forskeres mere i at forstå konsekvenserne af støj for dyrelivet. Hvalros, sæl og andre havpattedyr bruger dele af kyststrækningen og de omfattende fjordsystemer i det nordøstlige hjørne af Den Sidste Is/Last Ice Area som hvilesteder. En stigning i skibsfart og anden transport forbundet med efterforskningsaktiviteter kan også påvirke havpattedyrene negativt. Kerneområder for isbjørn er blevet identificeret i den grønlandske del af Den Sidste Is/Last Ice Area, herunder ved Peary Land og Mylius Erichsen Land, hvor isbjørne med unger ofte kan iagttages (Aastrup & Boertmann, 2009). Satellitdata viser dog, at isbjørnene bruger store del af Grønlandshavet. Licensrunden i Grønlandshavet 2012/2013 har understreget behovet for flere undersøgelser og ny data om den østgrønlandske isbjørnebestand samt en forvaltningsplan, der søger at imødegå de negative konsekvenser af ny industri på dyrelivet i området. I området ved Qaanaaq er der kortlagt områder, der indeholder vigtige levesteder for lokale arter som søkonge, kongeedderfugl og polar lomvie. Levestederne skal forvaltes på en måde, der understøtter sunde bestande for en fremtid præget af flere pres. Konkret viser studiet, at langst den nordvestlige kyst er der betydelige overlap mellem nuværende yngelområder og områder udliciteret til råstofefterforskning og udvikling. De risici, der er forbundet med øget offshore olieefterforskning skal også tages i betragtning. En af de forhold, der giver anledning til bekymring er dyrenes afhængighed af åbentvandsområder (polynier) for at søge føde, og de kystnære marine økosystemer i almindelighed. Følgerne af menneskelige aktiviteter her, eksempelvis etablering af boreplatform, forsyningshavn og en øget skibsfart i kystområderne, skal sammenholdes med eksempelvis søkongens og kongeedderfuglens afhængighed af disse levesteder. Foruden de igangværende aktiviteter knyttet til efterforskningen efter mineraler og mulige fremtidige olieefterforskningsaktiviteter kan også en række af andre fakturer have indvirkning på det lokale fugleliv: gradvis mere skibsfart og anden transport, indsamling af æg udover hvad bestanden kan klare og pludselige skift og ændringer i vejr og klima, så som øget nedbør eller ændringer ved åbentvandsområderne.

4 De potentielle følger af fremtidig offshore olieudvinding i området med Den Sidste Is/Last Ice Area kan også true havpattedyr som hvalros, hval og isbjørne, der migrerer, jagter og opfostrer deres unger i og omkring disse farvande. Vi ved stadig meget lidt om, hvad undersøiske forstyrrelser i form af seismiske undersøgelser og boringer har på migrerende grupper af narhval, hvidhval, hvalros og grønlandshval. Skrækscenariet er et stort olieudslip i området, hvilket - baseret på erfaringerne fra Exxon Valdez ulykken i 1989 ville udgøre en væsentlig trussel mod fuglelivet og havpattedyr lokalt. Omkostningerne ved et olieudslip ville også være høje for de mennesker, der bor i området, da en betydelig del af den lokale befolkning fortsat er afhængige af jagten på disse dyr for at kunne opretholde en sund, traditionel levevis. Hvalrossen karakteriseres ofte som et meget støjfølsomt, endda sky havpattedyr, og arten afhænger af et levested med adgang til føde, det vil sige nær kysten hvor vandet er lavt. Der er brug for at se nærmere på studier og videnskabelige forsøg, der kaster lys over virkningerne af eksempelvis undersøisk støj fra motorer og offshore boreudstyr på dyreliv. Sammenhængende forvaltning af hvalros og beskyttelse af hvalrossens levesteder skal tage udgangspunkt i viden om netop konsekvensen af forstyrrelser og støj. Den aktuelle status for bestanden af hvidhval er afgørende, da hvidhvalen allerede er truet på grundet en periodevis ikke-bæredygtig forvaltning (Boertmann, 2006). Forvaltningen af hvidhval har givet anledning til debat historisk på grund af artens samfundsøkonomiske betydning og på grund bekymringer og advarsler udtrykt af myndighederne og det internationale samfund. En stigning i offshore aktiviteter kan have betydning for bestanden af hvidhvaler og vil uden tvivl bidrage til en fornyet debat. Manglende viden om hvalernes vandring og søgning efter føde gør, at spørgsmålene om konsekvensen af nye offshore aktiviteter står ubesvarede. Endnu en konsekvens af ny industri og øgede aktiviteter er risikoen for konflikter, da traditionel brug af hav og land er under pres fra nye anvendelsesmuligheder. Fangere i Qaanaaq fremhæver, at der er behov for en regulering af turismen i dette hjørne af den grønlandske Last Ice Area. Reguleringen kan suppleres med en dialog med turistindustrien og med information, der gøres tilgængelig for turister, sejlere mv. I takt med at der udstedes licenser til forundersøgelser og efterforskningsaktiviteter er der risiko for, at adgangen til fangstområder, fiskepladser eller steder af historisk eller åndelig værdi

5 afskæres. Ved udstedelse af licenser skal spørgsmål om den traditionelle brug af området tages op, befolkningen skal høres om deres brug af området, og konsekvenserne af udstedelsen af en licens skal være tydelig. Der har været konflikter knyttet til retten til land i andre dele af Grønland, eksempelvis ved Aappaluttoq fjeldet nær Qeqertarsuatsiaat, hvor lokalbefolkningen blev forhindret i at samle rubiner, da et licensområde blev givet til True North Gems (Information 2007). Industrien skal være opmærksom på risikoen for at der opstår konflikt om adgang til og brugen af land, og virksomheden skal omhyggeligt kortlægge brugen og søge at afhjælpe konflikter. På den anden side kan efterforskningen efter mineraler og olie i Den Sidste Is/Last Ice Area give flere jobs til den lokale arbejdskraft, som i dag kun har få muligheder for at finde betalt beskæftigelse. Meget af den igangværende debat om fremtiden for de små og fjerntliggende bygder handler om alternativerne til fiskeri og fangst. Udsigten til minedrift og turisme er også en positiv udvikling. Men de samfundsmæssige konsekvenser af den nye industri skal kortlægges både når det gælder den generelle konsekvens af en åbning for udenlandsk arbejdskraft og når det glæder konsekvenserne for mindre samfund, der i dag lever af jollefiskeri (Arctic Human Development Report, Arktisk Råd, 2004). Grønlands grundfjeld og havbund gemmer på et væld af skjulte ressourcer, og der er potentialer for nye industrier på tværs af landet. Mange af disse potentialer udvikles netop i disse år, men den dag i dag er der kun en mine i drift: Nalunaq guldminen i Sydgrønland. Selvom ny industri er under udvikling så er Grønland stadig afhængig af de levende ressourcer i havet. Fangst og fiskeri giver stadig mange familier mad på bordet, sikrer en indkomst for de mange, der arbejder i fiskeindustrien og er den vigtigste eksportvare for landet. Eksporten af fisk og skaldyr udgør stadig op imod 85 procent af Grønlands eksport. En bæredygtig forvaltning af de nuværende fiskerier set i lyset af klimaforandringerne og tabet af havis er i stigende grad vigtig. Men samtidig er det vigtigt at man er forsigtige ved indførelsen af nye fiskerier eller fiskerier i områder, hvor der før var havis, for at undgå overfiskeri og kollaps af bestande. Udvikling af ny industri kan også være en kilde til ny forskning og viden. Den potentielle licitationsrunde og den efterfølgende nationale debat kan give fornyet liv til spørgsmålet vedrørende de mange unikke fuglekolonier, der findes langs kysten, og hvordan man bedst kan bevare deres levesteder i fremtidige generationer. Der er planlagt seismiske undersøgelser i fire

6 regioner i 2013-sæsonen. Som en del af disse undersøgelser udføres der forskning i konsekvenserne af seismiske undersøgelser på havpattedyr, hvilket vil øge vores viden om dyrelivet, dyrelivets brug af området og konsekvenserne af seismiske undersøgelser. Megen forskning i Grønland bliver i dag udført i forbindelse med vurderinger af virkninger på miljøet (EIA) og bliver derfor finansieret af internationale selskaber. Når forskere og organisationer i Grønland deltager i disse projekter, får det grønlandske samfund værdifuld viden og nye kvalifikationer. I forlængelse af denne forskning er debatten om, hvordan vi skal sikre en forvaltning og beskyttelse af naturen. Forskere har kortlagt biologiske hot-spots i Nationalparken (Aastrup & Boertmann, 2009) og senest identificeret økologisk værdifulde og følsomme havområder i forhold til skibsfart (Christensen et.al, 2012). Med disse undersøgelser har forskere sat bevarelse og det stigende behov for en sammenhængende forvaltning på dagsorden. Udvikling af en forvaltning for den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area Set fra et naturbeskyttelsessynspunkt er ideen om at udvikle en sammenhængende forvaltning for Den Sidste Is/ Last Ice Area indeholde mange fordele. Hvis en sammenhængende forvaltning udvikles vil det kunne bidrage til, at bestande af sårbare og udsatte arter af havfugle og havpattedyr (eksempelvis hvidhval og hvalros) bedre vil kunne sikres, til fordel for lokalbefolkningen. Analysen har identificeret et behov for en sammenhængende og fleksibel forvaltning, der tager udgangspunkt i et stadigt stigende antal aktiviteter i den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area. Elementer i en fremtidig forvaltning af Den Sidste Is/Last Ice Area kunne omfatte: - Fleksibel forvaltning i en fremtid præget af flere usikkerheder som følge af global opvarmning og udviklingen af ny industri. - Forvaltning med udgangspunkt i tilgængelig viden og forskning. Nylige kortlægninger af biologiske hot-spots og marin sårbarhed i forbindelse med skibsfart skal være med til at udvikle fremtidens forvaltning. - Brug af strategiske miljøvurderinger (SMV) som et redskab til at identificere den samlede virkning af foreslåede aktiviteter i regionen. - Inddragelse af lokalbefolkningen i industriudviklingen, eksempelvis for at forbedre vurderinger af virkninger på miljø (VVM), vurdering af den samfundsmæssige

7 bæredygtighed, for at kortlægge områder, der er værdifulde for dem grundet deres økologiske, historiske eller åndelige værdier, og for at sikre en debat om befolkningens visioner for fremtiden. - Forvaltning med afbødende foranstaltninger for at mindske de forstyrrelser, som eksempelvis skibsfart og turisme har på dyrelivet. De afbødende foranstaltninger kan være en kortlægning af sejlruter, der begrænser forstyrrelser, en udpegning af områder uden aktiviteter (no-go zones) eller en regulering af adgang i de perioder, der er særligt vigtige for dyrelivet. - En strategi for udviklingen af ny industri, der tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og bygger på viden og forskning om artsspecifikke kerneområder, biologiske hot-spots og viden om forstyrrelser og deres konsekvenser for dyreliv. - Gennemgang af mulighederne for at udvide rækkevidden af eksisterende naturbeskyttelsesforvaltning i området for Den Sidste Is/Last Ice Area, herunder en udvidelse af Nationalparken, forvaltningen af RAMSAR områder og forvaltningen af de enkelte arter. - Endelig skal muligheden for en international anerkendelse af Den Sidste Is/Last Ice Area gennem FN undersøges. En udnævnelse af området som et Verdensarvsområdet eller et biosfæreområde ville kunne bidrage til at beskytte et område af naturmæssigt og kulturel værdi.

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis

SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis Billede 2012 The United States Coast Guard 1 SHELLS SANDE ANSIGT ISEN I ARKTIS FORSVINDER Havisen i Arktis

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) 1.behandling Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

Arktis i forandring. Arktis. Levende Natur MAGASIN OKTOBER TEMA: Årgang 30. Isens konge Isbjørnen går nye tider i møde

Arktis i forandring. Arktis. Levende Natur MAGASIN OKTOBER TEMA: Årgang 30. Isens konge Isbjørnen går nye tider i møde MAGASIN OKTOBER 2012 Levende Natur Årgang 30 Arktis i forandring TEMA: Arktis Spillet om Arktis Klima og industri skaber nye udfordringer Sejlads til siku WWF sætter kurs mod den sidste is Isens konge

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88 98 Indholdsfortegnelse Målsætninger:...

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

olie om den Opgøret arktiske Af: Martin Breum

olie om den Opgøret arktiske Af: Martin Breum Af: Martin Breum olie Opgøret om den arktiske Den arktiske olie er kontroversiel ikke mindst olien i Grønland. Olieboringer i det hvide islandskab udfordrer på grelleste vis vores forestillinger om Arktis

Læs mere

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland

Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland Professor Richard Steiner, University of Alaska (pens.), olieudslipsekspert 20. august 2011 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Svalbard 18. - 26. juni 2015

Svalbard 18. - 26. juni 2015 Svalbard 18. - 26. juni 2015 Politiken Plus med John Frikke www.scanbird.com Kære tur-interesserede Det er med stor fornøjelse, at Politiken Plus og Scanbird kan tilbyde denne drømmerejse til isbjørnens

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard [Skriv tekst] Olien ved Grønland Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth Vejleder: Niels Vestergaard Miljø og ressource management Syddansk Universitet

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Der skal lyde en tak til alle for året der gik, for både de positive og de til tider mindre behagelige oplevelser.

Der skal lyde en tak til alle for året der gik, for både de positive og de til tider mindre behagelige oplevelser. Nytårstale 2012 Formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist Kære alle medborgere Året 2011 er forbi og vi har taget hul på det nye år 2012. Jeg ønsker alle et rigtigt godt nytår. Jeg håber, at alle har

Læs mere

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Ved Rune Langhoff Juli 2013 Delrapport # 2 Råstofaktiviteter i Grønland: Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere