Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland."

Transkript

1 Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre i de kommende årtier. Tabet af havis vil have store konsekvenser for det lokale dyreliv og for de lokalsamfund, der er afhængige af isen og dyrene for at opretholde deres traditionelle levebrød. Klimaforandringerne udgør potentielt en trussel for dyrelivet, i og med at havisen svinder ind og flere levesteder forsvinder. Men også andre aktiviteter, eksempelvis minedrift og olieudvinding, kan udgøre en potentiel trussel mod særligt vigtige arter og unikke økosystemer, der kun findes i Arktis. For at imødekomme denne udvikling har WWF Verdensnaturfonden udarbejdet et studie af menneskers og dyrs brug af det arktiske område, der forudses som Den Sidste Is/Last Ice Area. Fremskrivninger af havisens udbredelse tyder på, at der fortsat vil være sommerhavis i et område rækkende fra Grønlands nordlige kyst til de canadiske øer, når vi når sommeren Dette område kan potentielt blive vigtigt for de dyr, der lever på isen eller ved iskanten. Hvor er Den Sidste Is? Kortet herunder viser den forventede udbredelse af sommerhavis i sensommeren 2040 set fra Nordpolen. Fremskrivningen illustrerer, at det arktiske område vil være isfrit i sensommeren 2040 med undtagelse af et område langs Grønlands nordlige kyst og det nordøstlige Canada. Det er dette område, vi kalder Den Sidste Is/Last Ice Area. Figur 1: Forventet udbredelse af sommerhavis i september WWF s Global Arctic Programme.

2 Projektets formål er at sætte fokus på og skabe dialog om fremtidens forvaltning af det sidste tilbageværende økosystem med sommerhavis i Arktis. WWF skal sætte rammerne for denne dialog, samle beslutningstagere, forskere og brugere af dette område og skabe rammerne for en udveksling af ideer og visioner. Arktis skal kendes ved og forvaltes af de folk og de lande, der ligger i den arktiske region. Forvaltningen skal sigte imod at bevare et sundt og modstandsdygtigt dyreliv og beskytte dyrenes levesteder på landjorden, til havs og på havisen. Den Sidste Is/Last Ice Area skal fortsat understøtte befolkningens kulturelle og åndelige behov og samtidig give dem mulighed for at opretholde en traditionel levevis. Konklusion Denne del af analysen sammenfatter de beskrevne udviklinger for at kunne vurdere såvel positive som negative aspekter af menneskelige aktiviteter i den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area. Fokus er på både nuværende og fremtidige aktiviteter. Blandt ændringerne er øget skibsfart, efterforskningsaktiviteter knyttet til udvinding af råstoffer og øget turisme ændringer der kan have betydning for dyrelivet i området. I konklusionen kortlægges også huller i viden ligesom potentielle elementer i en fremtidig forvaltning af den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area diskuteres. Elementerne er ikke WWF s endelige bud på en fremtidig forvaltning af området, men snarere ideer der skal fremme debatten mellem de relevante parter. Konsekvenser af nuværende og potentielle aktiviteter Samlet set vil de igangværende (og mulige fremtidige) råstofaktiviteter tage til. I takt med den vigende havis vil stadig flere land- og kystområder åbne op og blive tilgængelige for mindedrift og den shipping, der følger med minedriften. I den nordøstlige del af Den Sidste Is/ Last Ice Area (og herunder også i områder inde i Nationalparken) er store landområder allerede blevet afsat til efterforskningsaktiviteter og mulig efterfølgende minedrift. Samlet er størrelsen af disse licensområder i dag mellem og km 2. Tiltagende minedrift kan udgøre en potentiel trussel for kongeedderfulgen og mudderkliren, men også for utallige andre arter så som canadagås og sabinmågen, som benytter områder i Nationalparken som fældningsområde eller rasteplads under deres lange træk, som er afhængige

3 af rastepladser og fældningsområder. Fuglene påvirkes af gentagne forstyrrelser, eksempelvis i form af daglige helikopterflyvninger, og det anbefales at der forskeres mere i at forstå konsekvenserne af støj for dyrelivet. Hvalros, sæl og andre havpattedyr bruger dele af kyststrækningen og de omfattende fjordsystemer i det nordøstlige hjørne af Den Sidste Is/Last Ice Area som hvilesteder. En stigning i skibsfart og anden transport forbundet med efterforskningsaktiviteter kan også påvirke havpattedyrene negativt. Kerneområder for isbjørn er blevet identificeret i den grønlandske del af Den Sidste Is/Last Ice Area, herunder ved Peary Land og Mylius Erichsen Land, hvor isbjørne med unger ofte kan iagttages (Aastrup & Boertmann, 2009). Satellitdata viser dog, at isbjørnene bruger store del af Grønlandshavet. Licensrunden i Grønlandshavet 2012/2013 har understreget behovet for flere undersøgelser og ny data om den østgrønlandske isbjørnebestand samt en forvaltningsplan, der søger at imødegå de negative konsekvenser af ny industri på dyrelivet i området. I området ved Qaanaaq er der kortlagt områder, der indeholder vigtige levesteder for lokale arter som søkonge, kongeedderfugl og polar lomvie. Levestederne skal forvaltes på en måde, der understøtter sunde bestande for en fremtid præget af flere pres. Konkret viser studiet, at langst den nordvestlige kyst er der betydelige overlap mellem nuværende yngelområder og områder udliciteret til råstofefterforskning og udvikling. De risici, der er forbundet med øget offshore olieefterforskning skal også tages i betragtning. En af de forhold, der giver anledning til bekymring er dyrenes afhængighed af åbentvandsområder (polynier) for at søge føde, og de kystnære marine økosystemer i almindelighed. Følgerne af menneskelige aktiviteter her, eksempelvis etablering af boreplatform, forsyningshavn og en øget skibsfart i kystområderne, skal sammenholdes med eksempelvis søkongens og kongeedderfuglens afhængighed af disse levesteder. Foruden de igangværende aktiviteter knyttet til efterforskningen efter mineraler og mulige fremtidige olieefterforskningsaktiviteter kan også en række af andre fakturer have indvirkning på det lokale fugleliv: gradvis mere skibsfart og anden transport, indsamling af æg udover hvad bestanden kan klare og pludselige skift og ændringer i vejr og klima, så som øget nedbør eller ændringer ved åbentvandsområderne.

4 De potentielle følger af fremtidig offshore olieudvinding i området med Den Sidste Is/Last Ice Area kan også true havpattedyr som hvalros, hval og isbjørne, der migrerer, jagter og opfostrer deres unger i og omkring disse farvande. Vi ved stadig meget lidt om, hvad undersøiske forstyrrelser i form af seismiske undersøgelser og boringer har på migrerende grupper af narhval, hvidhval, hvalros og grønlandshval. Skrækscenariet er et stort olieudslip i området, hvilket - baseret på erfaringerne fra Exxon Valdez ulykken i 1989 ville udgøre en væsentlig trussel mod fuglelivet og havpattedyr lokalt. Omkostningerne ved et olieudslip ville også være høje for de mennesker, der bor i området, da en betydelig del af den lokale befolkning fortsat er afhængige af jagten på disse dyr for at kunne opretholde en sund, traditionel levevis. Hvalrossen karakteriseres ofte som et meget støjfølsomt, endda sky havpattedyr, og arten afhænger af et levested med adgang til føde, det vil sige nær kysten hvor vandet er lavt. Der er brug for at se nærmere på studier og videnskabelige forsøg, der kaster lys over virkningerne af eksempelvis undersøisk støj fra motorer og offshore boreudstyr på dyreliv. Sammenhængende forvaltning af hvalros og beskyttelse af hvalrossens levesteder skal tage udgangspunkt i viden om netop konsekvensen af forstyrrelser og støj. Den aktuelle status for bestanden af hvidhval er afgørende, da hvidhvalen allerede er truet på grundet en periodevis ikke-bæredygtig forvaltning (Boertmann, 2006). Forvaltningen af hvidhval har givet anledning til debat historisk på grund af artens samfundsøkonomiske betydning og på grund bekymringer og advarsler udtrykt af myndighederne og det internationale samfund. En stigning i offshore aktiviteter kan have betydning for bestanden af hvidhvaler og vil uden tvivl bidrage til en fornyet debat. Manglende viden om hvalernes vandring og søgning efter føde gør, at spørgsmålene om konsekvensen af nye offshore aktiviteter står ubesvarede. Endnu en konsekvens af ny industri og øgede aktiviteter er risikoen for konflikter, da traditionel brug af hav og land er under pres fra nye anvendelsesmuligheder. Fangere i Qaanaaq fremhæver, at der er behov for en regulering af turismen i dette hjørne af den grønlandske Last Ice Area. Reguleringen kan suppleres med en dialog med turistindustrien og med information, der gøres tilgængelig for turister, sejlere mv. I takt med at der udstedes licenser til forundersøgelser og efterforskningsaktiviteter er der risiko for, at adgangen til fangstområder, fiskepladser eller steder af historisk eller åndelig værdi

5 afskæres. Ved udstedelse af licenser skal spørgsmål om den traditionelle brug af området tages op, befolkningen skal høres om deres brug af området, og konsekvenserne af udstedelsen af en licens skal være tydelig. Der har været konflikter knyttet til retten til land i andre dele af Grønland, eksempelvis ved Aappaluttoq fjeldet nær Qeqertarsuatsiaat, hvor lokalbefolkningen blev forhindret i at samle rubiner, da et licensområde blev givet til True North Gems (Information 2007). Industrien skal være opmærksom på risikoen for at der opstår konflikt om adgang til og brugen af land, og virksomheden skal omhyggeligt kortlægge brugen og søge at afhjælpe konflikter. På den anden side kan efterforskningen efter mineraler og olie i Den Sidste Is/Last Ice Area give flere jobs til den lokale arbejdskraft, som i dag kun har få muligheder for at finde betalt beskæftigelse. Meget af den igangværende debat om fremtiden for de små og fjerntliggende bygder handler om alternativerne til fiskeri og fangst. Udsigten til minedrift og turisme er også en positiv udvikling. Men de samfundsmæssige konsekvenser af den nye industri skal kortlægges både når det gælder den generelle konsekvens af en åbning for udenlandsk arbejdskraft og når det glæder konsekvenserne for mindre samfund, der i dag lever af jollefiskeri (Arctic Human Development Report, Arktisk Råd, 2004). Grønlands grundfjeld og havbund gemmer på et væld af skjulte ressourcer, og der er potentialer for nye industrier på tværs af landet. Mange af disse potentialer udvikles netop i disse år, men den dag i dag er der kun en mine i drift: Nalunaq guldminen i Sydgrønland. Selvom ny industri er under udvikling så er Grønland stadig afhængig af de levende ressourcer i havet. Fangst og fiskeri giver stadig mange familier mad på bordet, sikrer en indkomst for de mange, der arbejder i fiskeindustrien og er den vigtigste eksportvare for landet. Eksporten af fisk og skaldyr udgør stadig op imod 85 procent af Grønlands eksport. En bæredygtig forvaltning af de nuværende fiskerier set i lyset af klimaforandringerne og tabet af havis er i stigende grad vigtig. Men samtidig er det vigtigt at man er forsigtige ved indførelsen af nye fiskerier eller fiskerier i områder, hvor der før var havis, for at undgå overfiskeri og kollaps af bestande. Udvikling af ny industri kan også være en kilde til ny forskning og viden. Den potentielle licitationsrunde og den efterfølgende nationale debat kan give fornyet liv til spørgsmålet vedrørende de mange unikke fuglekolonier, der findes langs kysten, og hvordan man bedst kan bevare deres levesteder i fremtidige generationer. Der er planlagt seismiske undersøgelser i fire

6 regioner i 2013-sæsonen. Som en del af disse undersøgelser udføres der forskning i konsekvenserne af seismiske undersøgelser på havpattedyr, hvilket vil øge vores viden om dyrelivet, dyrelivets brug af området og konsekvenserne af seismiske undersøgelser. Megen forskning i Grønland bliver i dag udført i forbindelse med vurderinger af virkninger på miljøet (EIA) og bliver derfor finansieret af internationale selskaber. Når forskere og organisationer i Grønland deltager i disse projekter, får det grønlandske samfund værdifuld viden og nye kvalifikationer. I forlængelse af denne forskning er debatten om, hvordan vi skal sikre en forvaltning og beskyttelse af naturen. Forskere har kortlagt biologiske hot-spots i Nationalparken (Aastrup & Boertmann, 2009) og senest identificeret økologisk værdifulde og følsomme havområder i forhold til skibsfart (Christensen et.al, 2012). Med disse undersøgelser har forskere sat bevarelse og det stigende behov for en sammenhængende forvaltning på dagsorden. Udvikling af en forvaltning for den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area Set fra et naturbeskyttelsessynspunkt er ideen om at udvikle en sammenhængende forvaltning for Den Sidste Is/ Last Ice Area indeholde mange fordele. Hvis en sammenhængende forvaltning udvikles vil det kunne bidrage til, at bestande af sårbare og udsatte arter af havfugle og havpattedyr (eksempelvis hvidhval og hvalros) bedre vil kunne sikres, til fordel for lokalbefolkningen. Analysen har identificeret et behov for en sammenhængende og fleksibel forvaltning, der tager udgangspunkt i et stadigt stigende antal aktiviteter i den grønlandske del af Den Sidste Is/ Last Ice Area. Elementer i en fremtidig forvaltning af Den Sidste Is/Last Ice Area kunne omfatte: - Fleksibel forvaltning i en fremtid præget af flere usikkerheder som følge af global opvarmning og udviklingen af ny industri. - Forvaltning med udgangspunkt i tilgængelig viden og forskning. Nylige kortlægninger af biologiske hot-spots og marin sårbarhed i forbindelse med skibsfart skal være med til at udvikle fremtidens forvaltning. - Brug af strategiske miljøvurderinger (SMV) som et redskab til at identificere den samlede virkning af foreslåede aktiviteter i regionen. - Inddragelse af lokalbefolkningen i industriudviklingen, eksempelvis for at forbedre vurderinger af virkninger på miljø (VVM), vurdering af den samfundsmæssige

7 bæredygtighed, for at kortlægge områder, der er værdifulde for dem grundet deres økologiske, historiske eller åndelige værdier, og for at sikre en debat om befolkningens visioner for fremtiden. - Forvaltning med afbødende foranstaltninger for at mindske de forstyrrelser, som eksempelvis skibsfart og turisme har på dyrelivet. De afbødende foranstaltninger kan være en kortlægning af sejlruter, der begrænser forstyrrelser, en udpegning af områder uden aktiviteter (no-go zones) eller en regulering af adgang i de perioder, der er særligt vigtige for dyrelivet. - En strategi for udviklingen af ny industri, der tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og bygger på viden og forskning om artsspecifikke kerneområder, biologiske hot-spots og viden om forstyrrelser og deres konsekvenser for dyreliv. - Gennemgang af mulighederne for at udvide rækkevidden af eksisterende naturbeskyttelsesforvaltning i området for Den Sidste Is/Last Ice Area, herunder en udvidelse af Nationalparken, forvaltningen af RAMSAR områder og forvaltningen af de enkelte arter. - Endelig skal muligheden for en international anerkendelse af Den Sidste Is/Last Ice Area gennem FN undersøges. En udnævnelse af området som et Verdensarvsområdet eller et biosfæreområde ville kunne bidrage til at beskytte et område af naturmæssigt og kulturel værdi.

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis

Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis Michel Roggo / WWF-Canon Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis Mette Frost WWF Verdensnaturfonden Iqaluit workshoppen 3. Juni 2013 Kate Holt / WWF-UK Intro 1 Hvem er WWF? 3. Juni 2013 Presentation

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Inoqatigiinneq Vort fælles liv

Inoqatigiinneq Vort fælles liv Inoqatigiinneq Vort fælles liv DAGSORDEN for Inuit Circumpolar Councils 11. Generalforsamling 28. juni 2. juli, 2010 NuukN Lørdag 26. juni 2010 ANKOMST AF DELEGEREDE OG GÆSTER Søndag 27. juni 2010 10:00

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis

SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis Billede 2012 The United States Coast Guard 1 SHELLS SANDE ANSIGT ISEN I ARKTIS FORSVINDER Havisen i Arktis

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina 29. januar, 2012 Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina?Der er en indbygget konflikt i de enorme økonomiske muligheder i Arktis. Enhver ressourceudvinding er kombineret med høj risiko?, siger

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015 Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 30.3.2015 2015/0028(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om International Handel til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde

En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde DAVIS STRÆDET En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 4. august 2016 EM 2016/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens under forårssamlingen 2016,

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Ungdomsparlament 2009

Ungdomsparlament 2009 Ungdomsparlament 2009 Globaliseringens udfordringer for Grønland, et beslutningsforslag En undervisningsvejledning Udarbejdet af Landstingets Bureau 2008 Når eleverne skal til at udarbejde forslag til

Læs mere

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG MEMO Job 2013-forundersøgelse i Baffinbugten Kunde Shell Greenland A/S Memo nr. 1100003404-042-006 3 Dato 01/07/13 Til Fra Cc Shell Ditte Marie Mikkelsen Claus Fischer Jensen Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Den nye Søfartsstyrelse. - hvem hvad - hvorfor

Den nye Søfartsstyrelse. - hvem hvad - hvorfor Den nye Søfartsstyrelse - hvem hvad - hvorfor Kgl. Resolution af 3. oktober 2011 Farvandsvæsenet nedlægges Opgaverne deles mellem 3 ministerier Det Statslige Lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende sagsområder

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere