De effektive kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De effektive kommuner"

Transkript

1 1 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og 2012

2 2 Indholdsfortegnelse Side 01 Indledning Kommunerne høster store gevinster Velfærdsområderne for alvor i fokus Kommunerne omstiller velfærdssamfundet Effektiviseringsplaner betaler sig Kommunerne bliver digitale Kommunerne køber sig til økonomisk råderum Sygefraværet rasler ned Om undersøgelsen 23

3 3 01 Indledning Resultaterne viser, at kommunerne tager ansvar for den økonomiske genopretning ikke mindst gennem omstilling og effektivisering af den kommunale sektor. Den økonomiske krise og et historisk stort offentligt budgetunderskud har sat sit præg på den kommunale sektor. Kommunernes budgetter og udviklingen i den kommunale beskæftigelse taler for sig selv. Kommunernes budgetter for 2012 ligger 2,6 mia. kr. under den aftalte serviceramme i økonomiaftalen for Det er samtidig knap 6 mia. kr. under niveauet i regnskab En opbremsning af historiske dimensioner, som afspejler sig i den kommunale beskæftigelsesstatistik. Siden efteråret 2009 er der reduceret næsten ordinært ansatte fuldtidmedarbejdere. Og alene i det seneste år har kommunerne nedlagt mere end fuldtidsstillinger. Tallene viser, at kommunalbestyrelserne i den grad tager ansvar for den økonomiske genopretning. De har sat hårdt ind allerede fra starten af 2010 for at finde løsninger, der kan afhjælpe de langsigtede velfærdsudfordringer. Det har betydet mange vanskelige besparelser i den kommunale service. Men det har også tvunget kommunerne til at tænke nyt og rette et skarpt fokus mod at udnytte ressourcerne optimalt. KL har i efteråret 2011 gennemført en undersøgelse blandt kommunerne om status for og perspektiverne i arbejdet med at skabe økonomisk og politisk råderum gennem effektivisering. Resultaterne viser ligesom sidste års undersøgelse, at de realiserede effektiviseringsgevinster i 2011 var større end forventet, og at kommunerne i 2012 igen hæver ambitionen. Undersøgelsen slår fast, at fokus i effektiviseringsindsatsen ikke længere kun er rettet mod den kommunale administration. Dertil er behovet for økonomisk råderum for stort. Kommunerne har også rettet blikket mod de store velfærdsområder for gennem strukturtilpasninger at udnytte stordriftsfordele og skabe en mere smidig service og organisering til fordel for borgerne. Der tegnes et billede af en kommunal sektor i omstilling. Der sammenlægges skoler og daginstitutioner som aldrig før, og der etableres nye og mere omkostningseffektive snitflader mellem administration og institutioner samt mellem kommune og borger med fx indførelse af digitale løsninger og velfærdsteknologi. Endelig ses en bevægelse imod mere tæt forbundne kommuner, der samarbejder om at få mest ud af de begrænsede ressourcer. Der er mange forskellige initiativer i spil. Kommunernes effektiviseringskatalog er stort, og de gode eksempler spredes som aldrig før på tværs af kommunerne. Pjecen bringer kun et lille udpluk herfra.

4 4 02 Kommunerne høster store gevinster Alene i 2011 har kommunerne effektiviseret for 2,6 mia. kr., og med en forventet gevinst på 3,3 mia. kr. i 2012 har kommunerne hævet ambitionerne. Effektivisering er og har i flere år været et centralt tema i kommunerne ikke mindst i årene Figur Mia. kr. 1 Kommunernes (2012-pl) budgetterede og 2,7realiserede effektiviseringsgevinster i ,6 Mia. kr. 2,5 (2012-pl) 2,4 2,7 2,3 2,2 2,6 2,2 2,5 2,1 2,4 2,0 2,3 Budgetterede 2,2 2,2 effektiviseringsgevinster 2,1 2,0 Budgetterede effektiviseringsgevinster efter kommunalreformen. KL s effektiviseringsundersøgelser fra 2009 og 2010 har ikke bare vist, 2,6 2,6 Realiserede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 2 Udvikling i kommunernes effektiviseringsindsats efter kommunalreformen. Mia. kr. (2012-pl) 3,5 3,3 Mia. 3,0 kr. 2,6 (2012-pl) 2,5 3,5 3,3 2,0 3,0 2,6 1,5 1,3 2,5 0,9 1,0 1,0 2,0 0,5 0,5 1,5 1,3 0,0 0,9 1,0 1, Budget ,5 0,5 at kommunerne år for år har øget forventningerne om effektivisering i budgetterne. Undersøgelserne viser også, at forventningerne er blevet indfriet. Endda i en sådan grad, at gevinsterne hvert år har været større end forventet i budgetterne. Også i 2011 har kommunerne høstet flere gevinster end forventet, jf. figur 1. Resultaterne vidner om stor omstillingsparathed, men også at kommunerne har prioriteret at få hjemtaget gevinsterne af de mange effektiviseringstiltag i Den økonomiske krise og nødvendigheden af økonomisk genopretning har øget behovet for omstilling og effektivisering af den offentlige sektor. Alene i budgettet for 2012 er der indlagt nye effektiviseringer for 3,3 mia. kr., jf. figur 2. Det er næsten 25 pct. mere end, hvad der blev realiseret i Og næsten halvdelen af, hvad der blev realiseret i de første fem år efter kommunalreformen. Hvis kommunerne kan realisere de budgetterede effektiviseringsgevinster i 2012, vil kommunerne på seks år have høstet gevinster for knap 10 mia. kr. De mange frigjorte kroner har dog ikke fået kommunekasserne til at bugne. Forud for realiseringen af effektiviseringsgevinsterne har der fx typisk været foretaget væsentlige investeringer i nye it-løsninger, økonomisystemer, velfærdsteknologi, organisationsændringer og nye bygninger, som gradvist skal tjenes hjem. Desuden bliver en del af gevinsterne typisk omprioriteret til løft af kommunernes serviceniveau, fx i form af udvikling af medarbejdernes kompetencer, flere undervisningstimer mv. Effektivisering er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med besparelser. 0, Budget 2012

5 5

6 6 03 Velfærdsområderne for alvor i fokus Administration er fortsat i fokus, men kommunerne henter i stigende grad effektiviseringsgevinsterne på serviceområderne. Administrationen er fortsat det område, som høster den største effektiviseringsgevinst. Sådan har det været i alle årene siden kommunalreformen. Den årlige gevinst har været forholdsvis konstant, men i de seneste år har administrationens andel af de samlede gevinster været faldende. I 2010 og 2011 var administrationens andel af de samlede effektiviseringsgevinster henholdsvis 43 pct. (svarende til 470 mio. kr.) og 27 pct. (svarende til 700 mio. kr.). I 2012 forventer kommunerne at hente 22 pct. (svarende til 680 mio. kr.) af de samlede effektiviseringsgevinster på det administrative område, jf. figur 3. Figuren viser, at effektiviseringsindsatsen i de senere år er øget mærkbart på serviceområderne. Det er en naturlig udvikling i lyset af de demografiske og økonomiske udfordringer, kommunerne står i og overfor i de kommende år. Administrationen tegner sig kun for omkring 15 pct. af de samlede kommunale driftsudgifter, og derfor skal man ud på velfærdsområderne, hvis man for alvor vil skabe økonomisk råderum. Figur 3 Administrationens andel af de samlede effektiviseringsgevinster % 75% 50% 25% 57% 43% 73% 27% 78% 22% I 2011 blev 40 pct. (svarende til knap 1 mia. kr.) af de samlede effektiviseringsgevinster hentet på de tre store serviceområder (dagtilbuds-, skole- og ældreområdet), jf. figur 4. I 2012 er der udsigt til, at de tre områder kommer til at levere en endnu større andel, da undersøgelsen viser, at 45 pct. (svarende til ca. 1,4 mia. kr.) af de budgetterede effektiviseringsgevinster er placeret på disse områder. Stigningen skyldes først og fremmest øgede forventninger til gevinster på skoleområdet gennem blandt andet skolesammenlægninger, øget digitalisering og bedre udnyttelse af lærernes arbejdstidsaftaler. 0% Administration Øvrige områder

7 7 Figur 4 Fordeling af gevinster i 2011 Figur 3 Figur 3 21% Andre områder (0,53 mia. kr.) 14% Skoleområdet (0,37 mia. kr.) 9% Dagtilbudsområdet (0,24 mia. kr.) 27% Administration (0,7 mia. kr.) 6% Det tekniske område (0,15 mia. kr.) 7% Handicapområdet (0,18 mia. kr.) 16% Ældreområdet (0,42 mia. kr.) Fordeling af gevinster i % Andre områder (0,58 mia. kr.) 21% Skoleområdet (0,65 mia. kr.) 22% Administration (0,68 mia. kr.) 6% Det tekniske område (0,2 mia. kr.) 8% Handicapområdet (0,26 mia. kr.) 7% Dagtilbudsområdet (0,23 mia. kr.) 18% Ældreområdet (0,56 mia. kr.)

8 8 04 Kommunerne omstiller velfærdssamfundet Behov for effektivisering har sat skub i omstilling af den kommunale sektor. Kommunerne er for alvor begyndt at realisere stordriftsfordele. Kommunalreformen har blandt andet været båret af forventninger om Figur stordriftsfordele. 5 Men det er først inden for de seneste år, at kommunerne for alvor er begyndt at ændre strukturelt i den måde, servicen er tilrettelagt. Udviklingen har taget fart i den nuværende valgperiode. I 2011 stod strukturtilpasninger således for lidt under halvdelen af effektiviseringsgevinsterne. I 2012 fortsætter udviklingen med endnu større styrke, jf. figur 5. Her forventer kommunerne, at mere end halvdelen af effektiviseringsgevinsterne vil blive hjemtaget gennem sammenlægning af daginstitutioner, skoler og distrikter på ældreområdet samt afdelinger og stabe i administrationen mv. Figur 5 Forventede effektiviseringsgevinster i 2012 fordelt på typer 13% Andet 14% Skolestrukturtilpasninger 5% Lavere sygefravær 4% Dagtilbudsstrukturtilpasninger 11% Mere effektivt indkøb 9% Strukturtilpasninger på ældreområdet 10% Bedre tilrettelæggelse af arbejdet 3% Outsourcing/udlicitering 4% Statslig afbureaukratisering 5% Digitalisering 8% Øvrige strukturtilpasninger 16% Administrative strukturtilpasninger

9 9 Større skoler giver øget faglighed og bedre økonomi Antallet af folkeskoler er på et år faldet med 158, så der fra starten af skoleåret 2011/12 var folkeskoler. Og allerede nu har 22 kommuner planer om at nedlægge yderligere 73 skoler. Hertil kommer en række kommuner, der endnu ikke har truffet beslutningen, men som er på vej til at gøre det. Det betyder, at mere end hver syvende folkeskole siden skoleåret 2010/11 vil være nedlagt ved begyndelsen af skoleåret 2012/13. Nedlæggelsen af skolerne er dog ikke ensbetydende med færre skolebygninger. En hel del skoler bliver omdannet til afdelinger med fællesledelse, således at der stadigt undervises på den gamle skole. Alligevel er der god økonomi i store skoler. Store skoler giver mulighed for at udnytte kapaciteten bedre og fordelene ved stordrift på de administrative støttefunktioner. Dertil kommer, at der ofte er andre gevinster, som fx større faglig bæredygtighed, øget fleksibilitet i timeplanlægningen og bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen inkluderende. Boks 1 Skolesammenlægning for skolens skyld Fredensborg Kommune vedtog i 2010 en helt ny skolestruktur, der indebar, at antallet af kommuneskoler fra 1. januar 2011 blev reduceret fra 11 til 6. Formålet med den nye struktur var at sikre skolernes faglige bæredygtighed og kvaliteten af undervisningen i en situation med stram økonomi og faldende elevtal. Effektiviseringen af kommunens skoledrift er først og fremmest sket gennem et forbedret grundlag for højere klassekvotienter. Ved sammenlægning af to skoler har det, når elevtallet falder, for eksempel være muligt, at nøjes med at oprette tre nye klasser, hvor man på to mindre skoler ville have været tvunget til at oprette to gange to klasser. For lærerne har de større skoler med flere klasser på samme klassetrin desuden givet bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen, skabe et stærkere fagligt miljø og optimere vikardækningen. Hertil kommer, at skolesammenlægninger i kommunens fire bysamfund har reduceret antallet af skoleledere og administrative medarbejdere, og at de større skoler har fået bedre mulighed for at optimere skolernes indkøb og organisering af biblioteker, faglokaler og undervisningssamlinger mv. Når regnestykket er gjort op, har den nye skolestruktur i Fredensborg Kommune betydet en samlet gevinst på knap 16 mio. kr. i perioden 2011 til 2013, og herefter en gevinst på godt 9 mio. kr. årligt. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at en del af gevinsten blandt andet skal bruges på at øge timetallet og på at sikre et uddannelsesmæssigt løft af lærerne.

10 10 Færre ledere i dagtilbud Strukturtilpasningerne gør sig også gældende på dagtilbudsområdet i retning af færre og større daginstitutioner, ligesom mange kommuner etablerer områdeledelse og administrative fællesskaber på tværs af institutionerne. I takt med at børnetallene falder, får kommunerne herigennem bedre mulighed for at udnytte bygningskapaciteten. Samtidig bliver det mere rentabelt for institutionerne at tilknytte kontorpersonale, der ofte vil kunne løse de administrative opgaver mere effektivt. I mange kommuner betyder ændringerne, at der kan spares på ledelsen og at der kan frigøres tid blandt det pædagogiske personale, som før blev brugt på administration. Personaletallene viser således også, at antallet af ledere på dagtilbudsområdet er faldet med ca. 10 pct. de seneste to år. Boks 2 Børneby skaber råderum Med en ny organisering af ledelsen på skole- og dagtilbudsområdet har Norddjurs Kommune udfordret vanetænkningen. Den 1. august 2011 samlede kommunen skoler, børnehaver og dagplejer i otte børnebyer under hver deres fælles ledelse og bestyrelse. Det har skabt en rød tråd for børnene fra vuggestue og dagpleje til folkeskolens sidste klassetrin. Den nye struktur har gjort det muligt at reducere antallet af ledere, og fokus er i en vis grad flyttet over på selvledelse med koordinatorer og faglige ressourcepersoner som inspiration og støtte. Det har givet en foreløbig gevinst på 3,9 mio. kr. Egenomsorg og velfærdsteknologi på ældreområdet Hovedudfordringen på ældreområdet er i stort set alle kommuner en kraftigt stigende ældrebefolkning, hvor der især bliver flere af de gamle ældre. Blandt andet som følge af den demografiske udfordring omstiller mange kommuner indsatsen i ældreplejen i disse år. Der er mere fokus på hverdagsrehabilitering og på at udnytte de ældres kompetencer til egenomsorg. Samtidig tænkes der i nye teknologiske løsninger, der bidrager til at løse opgaverne smartere. Således har næsten 90 pct. af kommunerne indført hverdagsrehabilitering, mens mere end halvdelen af kommunerne er i gang med pilotprojekter med velfærdsteknologi. En femtedel af kommunerne har allerede så gode erfaringer med teknologien, at de udruller projekterne bredt i ældresektoren. Målet har dog ikke kun været at spare penge, men også at frigøre mere tid til arbejdet med børnene og til udøvelse af ledelse i kommunens institutioner. Det økonomiske og tidsmæssige overskud bliver bl.a. brugt til kompetenceudvikling og til at styrke indsatsen for inklusion, så flere børn kan flyttes fra specialområdet til atter at kunne rummes i almenskolen, ligesom der gøres en ekstra indsats for en tidlig opsporing af børn med sociale problemer. Administrativ effektivisering Der findes næppe den kommunalpolitiker, som ikke ønsker at flytte udgifter fra administration til velfærd. I de fleste kommuner er effektivisering af den kommunale administration derfor et særligt fokusområde. Den kommunale administration består dog af en broget buket af opgaver fra myndighedsopgaver, politisk sekretariatsbetjening, indkøbsfunktioner, løn- og personaleadministration, økonomisk styring mv. Kommunernes effektiviseringer strækker sig derfor også over en bred kam. Kommunernes personaletal viser fx, at der i det seneste år er sket en væsentlig reduktion i antallet af kommunale chefer. Det skyldes blandt andet, at kommunerne i stigende grad sammenlægger mindre afdelinger og stabsfunktioner til større enheder. Undersøgelsen viser således, at flere kommuner forventer eller allerede har opnået gevinster ved at samle og centralisere en række af de administrative støttefunktioner i større enheder for derigennem bedre at kunne udnytte stordriftsfordelene. Det gælder blandt andet kommunernes bogholderi-, regnskabs- og lønopgaver, rengøringsfunktioner og ejendomsdrift. Kommunerne gør også en indsats for at udvikle og implementere it-løsninger, som kan understøtte og effektivisere de administrative arbejdsgange, for eksempel gennem indførelse af digital byggesagsbehandling, automatiske selvbetjeningsløsninger, fjernprint, digital post, NemRefusion mv. Mange kommuner peger desuden på bedre udbud og indkøb som væsentlige indsatsområder i effektiviseringen af det administrative område, og at det blandt andet sker gennem fælleskommunalt samarbejde.

11 11 Boks 3 Genoptræning giver millionbesparelser i Esbjerg Op til 6 millioner kroner om året. Det er, hvad Esbjerg Kommune forventer at spare i visiteret tid ved at tilbyde borgerne et ophold på Esbjerg Døgnrehabilitering. Et ophold som gør, at borgeren bliver bedre i stand til at klare sig selv og derfor har brug for mindre hjælp i hjemmet. De borgere, som visiteres til døgnrehabilitering, kan komme fra både sygehus og eget hjem. Oftest er det ældre med fysiske eller psykiske problemer, som ikke er i stand til at klare sig selv. Opholdet varer typisk dage. 75 pct. af de borgere, som visiteres til tilbuddet, gennemfører det, og hos 91 pct. af dem kan der måles en fremgang i funktionsniveauet. Samtidig oplever over 90 pct. af borgerne efter opholdet selv en fremgang i evnen til og tilfredsheden med at udføre vigtige daglige aktiviteter. De gode resultater er opnået gennem en intensiv og koordineret rehabilitering og genoptræning af borgerne. Inden for den første uge testes borgerens aktivitets- og kropsniveau. Derefter holdes en samtale med borgeren og eventuelle pårørende, hvor der bliver sat mål for opholdet og aftalt aktiviteter og træningsindsatser. Træningen foregår døgnet rundt. Borgeren går ikke til træning. Han eller hun er i træning. I slutningen af opholdet testes og evalueres borgerens funktionsniveau og -evne igen, og der tages stilling til det videre forløb. Ved udgangen af august 2011 havde i alt 186 borgere afsluttet et rehabiliteringsforløb på Esbjerg Døgnrehabilitering. Det har givet store gevinster - både økonomisk for kommunen og i form af livskvalitet for den enkelte borger. Det administrative effektiviseringsparadoks Der er i disse år et stort politisk fokus på at få nedbragt udgifterne til den kommunale administration. Opmærksomheden samler sig typisk om kommunernes udgifter på hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan, som blandt andet omfatter kommunernes udgifter til den centrale administration. Mange administrative opgaver bliver dog løst decentralt på institutionsniveauet, hvorfor udgifterne hertil ikke indgår i den centrale administration. I takt med at kommunerne i disse år i stigende grad ansætter kontorpersonale og investerer i it-løsninger, bliver institutionslederne og det faglige personale helt eller delvist frigjort for administrative opgaver, som fx ansættelsesbreve, budgetopfølgning, indberetning af sygdom og barsel, hjemtagelse af refusion mv. Men da udgifterne til kontor- og it-personalet typisk skal placeres på hovedkonto 6, øges kommunernes administrative udgifter. Udviklingen i de administrative udgifter bør derfor ses i sammenhæng med de administrative gevinster, der opnås på velfærdsområderne, men som i dag hverken er mulige at aflæse i kommunernes regnskaber eller personaletal. Tilsvarende problematik gør sig gældende i forhold til de gevinster, kommunerne i de senere år har realiseret på indkøbsområdet, og som blandt andet er muliggjort gennem en oprustning af den centrale indkøbsfunktion. Det har øget de administrative udgifter på hovedkonto 6. Men indkøbsaftalerne har samtidig ført til væsentligt større besparelser på sektorområderne dels på grund af de bedre indkøbsaftaler og dels på grund af de gevinster, som følger af, at institutionerne får bragt varerne til døren og ikke længere skal bruge tid på at håndtere udlæg og fakturer. En stigning på 2 mio. kr. på hovedkonto 6 kan altså sagtens være sund fornuft, hvis det samtidig betyder, at kommunen kan spare 10 mio. kr. i indkøb på serviceområderne.

12 12 05 Effektiviseringsplaner betaler sig Det betaler sig for kommunen at have en effektivise ringsstrategi og en plan for de konkrete indsatsområder. Det er dog ikke effektiviseringsstrategien i sig selv, men snarere det politiske og organisatoriske fokus, der følger med, der gør en forskel på de faktisk realiserede og budgetterede effektiviseringsgevinster. Samtidig er det afgørende, at kommunen har gjort sig grundige overvejelser om, hvordan effektiviseringerne skal rulles ud i praksis, fx i form af business cases, der gør det klart, hvordan og hvornår gevinsten skal hjemtages. Undersøgelsen viser, at godt halvdelen af kommunerne har udarbejdet flerårige, skriftlige effektiviseringsstrategier. Til gengæld tegner kommunerne med en flerårig strategi sig for knap 65 pct. af de samlede effektiviseringsgevinster i Det samme billede gør sig også gældende i Figur 6 viser, at kommuner med en strategi realiserede ca. 130 kr. mere pr indbygger i 2011 end kommuner uden en strategi. Med en forskel på mere end 350 kr. pr. indbygger er forskellen endnu mere tydelig i 2012, jf. figur 6. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire kommuner i efteråret 2011 havde udarbejdet eller var i gang med at udarbejde en konkret plan for, hvordan de forventede gevinster i 2012 og videre frem skal udmøntes og hjemtages, jf. figur 7. Figur 6 Realiserede og forventede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i Figur 10 kommuner med en strategi og i kommuner uden Kr. pr. borger 800 kr. 768 Figur 7 Kommuner, der har udarbejdet en plan med konkrete indsatsområder i effektiviseringsarbejdet for 2012 og frem kr. 558 kr. 421 kr % Kommuner, der ikke har udarbejdet en plan for effektiviseringer i Kommuner med strategi Kommuner uden strategi 23% Kommuner, der er i gang med at udarbejde en plan for effektiviseringer i % Kommuner, der har udarbejdet en plan for effektiviseringer i 2012

13 13

14 14 06 Kommunerne bliver digitale Digitalisering af arbejdsgange og kommunikationen mellem kommunen og borgere giver gevinst. Men det sker ikke af sig selv. Figur 11 Digitalisering indgår ofte som en naturlig del af kommunernes effektiviseringsarbejde, da de digitale løsninger fx kan understøtte bedre arbejdsgange og en bedre kommunikation med kommunens borgere og virksomheder. Selvbetjeningsløsninger, videokonferencer, telemedicin, talegenkendelsesprogrammer, fjernprint og digital post er eksempler på nogle af de mange forskelligartede initiativer, som i disse år indgår i kommunernes effektiviseringsarbejde. Figur 8 Forventer kommunen at opnå gevinster via digitalisering i 2012? 1% Nej, slet ikke 38% Ja, i høj grad Arbejdet med at få sat strøm på de kommunale arbejdsgange mv. foregår i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunegrænserne. Blandt andet i regi af Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som samler kommunerne om en række fælles initiativer, der skal give kommunerne bedre mulighed for at påvirke it-markedet og høste gevinsterne. Digitalisering kommer til at levere væsentlige effektiviseringsbidrag fremover. Undersøgelsen viser, at mange kommuner har store forventninger allerede i pct. af kommunerne forventer i høj grad, at digitaliseringsinitiativerne vil føre til gevinster i 2012, jf. figur 8. Det skal ses i lyset af, at investeringerne typisk skal hentes hjem over flere år, hvorfor gevinsterne først slår igennem på længere sigt. 61% Ja, i nogen grad Figur 9 viser, at de fleste kommuner forventer at realisere gevinsterne i 2012 gennem udbredelse af selvbetjeningsløsninger og digital post. Det er afgørende, at flere borgere bruger løsningerne, hvis kommunerne skal realisere gevinsterne. Det sker ikke automatisk. Der er eksempler på kommuner, der høster gevinsterne forlods for at fremrykke udbredelsen af løsningerne, og i mange kommuner gennemfører lokale kampagner og afholder introduktionskurser for borgere og virksomheder. Desuden er der igangsat mange initiativer, der skal øge medarbejdernes digitale kompetencer. I mange kommuner er åbningstiden på rådhuset også blevet reduceret for at få flere borgere til at bruge andre kanaler, som er mere omkostningseffektive for kommunen.

15 15 Figur 9 Digitale initiativer i 2012, som skal realisere effektiviseringsgevinsterne 87% 89% 71% 67% 54% 53% 8% Digital post Selvbetjeningsløsninger Optimering af hjemmesiden Optimering af kommunens sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Processautomatisering Forbedring af kommunens IT-arkitektur Andet Ny lovgivning skal bane vej I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er det indskrevet, at der frem mod 2015 bliver lovgivet om, at borgerne for flere og flere opgaver skal bruge selvbetjening, når de henvender sig til kommunen, også kendt under betegnelsen Obligatorisk digital service. Allerede i 2012 træder den første lovgivning i kraft. Det skal øge tempoet for udbredelsen af de mere omkostningseffektive kanaler. Også kommunikationen den anden vej, fra kommunen til borgere og virksomheder, bliver med hjælp fra lovgivning digitaliseret i de kommende år. I 2013 skal virksomheder modtage post fra det offentlige i en personlig, digital postkasse, Digital post. I 2014 kommer det samme til at gælde borgerne. Begge dele forventes at medføre væsentlige effektiviseringsgevinster i kommunerne. Et andet initiativ, som mange kommuner angiver som væsentligt for realisering af effektiviseringsgevinsterne i 2012, er udvikling af kommunens hjemmeside. Det handler blandt andet om at gøre det lettere for borgere og virksomheder at finde information, så mængden af traditionelle henvendelser via telefon, personligt fremmøde og ustruktureret mailkommunikation kan nedbringes. Derudover kan kommunerne spare mange ressourcer til at opdatere deres indhold ved at genbruge tekster fra den fællesoffentlige portal

16 16 Boks 4 Fjernprint hitter i Favrskov Kommune Favrskov Kommune har succes med at få medarbejderne til at bruge fjernprint og digital post. Løsninger, der sparer medarbejderne for at skulle gå til printer, finde kuverter og sende breve til frankering. I stedet kan det sendes elektronisk til borgere og virksomheder. Den fælles offentlige ambition om, at 30 pct. af myndighedernes post skal sendes digitalt i 2012, er allerede nået. 44 pct. af brevene fra kommunernes sagsbehandlere blev i november 2011 sendt med digital post. Kommunens mål er nu at nå 50 pct. i maj Kommunens medarbejdere har taget positivt imod de nye arbejdsgange. De fleste kan se, at det letter deres arbejdsprocesser. Men trods de lettere arbejdsgange er der stadig en del udfordringer. Langt fra alle fagsystemer har integration til fjernprintsystemet. Desuden er der underskriftskrav på visse typer af forsendelser, ligesom krav til brevskabeloner, designlinje, logo-placering med mere ikke kan honoreres til fulde af fjernprintsystemet. Det gør det vanskeligt at realisere den fulde gevinst. Favrskov Kommune har i budgettet for 2011 indregnet en forventet besparelse ved brug af fjernprint på kr. Budgettet for 2012 indeholder endnu en reduktion, så den samlede besparelse ved fjernprint vil blive på kr. Af besparelserne udgøres de 75 pct. af sparet tid og de 25 pct. af sparet porto. For at nå rationalerne med fjernprint bliver der hver måned lavet opgørelse over antal breve, der sendes ud manuelt, via fjernprint eller til borgerens digitale postkasse. Opgørelsen bliver gennemgået af ledere og medarbejdere på de enkelte områder, så de kan følge op og tage initiativer til endnu bedre resultater. Nu, hvor sagsbehandlerne har taget fjernprint og digital post til sig, vil kommunen igangsætte en kampagne mod borgerne, så endnu flere tilmelder sig digital post, og så kommunen kan opnå endnu større gevinster.

17 17 Boks 5 Det koster en henvendelse Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen med borgerne over på de mest omkostningseffektive kanaler for kommunen samtidig med, at borgerne får en god service. De fleste omkostninger til kommunernes håndtering af henvendelser ligger i dag i de variable omkostninger, som er medarbejdernes arbejdstid og det tilhørende overhead. Det betyder, at der er et stort potentiale for at flytte flere henvendelser til digitale løsninger, som ikke kræver manuelt arbejde. Den billigste kanal er selvbetjeningsløsningerne. Jf. figur 10. De løsninger, der er integreret med fagsystemerne koster ikke noget i arbejdstid, mens en henvendelse via de løsninger, som kræver efterfølgende manuelt arbejde, koster ca. 19 kr. i arbejdstid. Den dyreste kanal er personligt fremmøde, som i gennemsnit koster ca. 57 kr. pr. henvendelse i arbejdstid. Telefonkanalen er den mest anvendte kanal til kommunen efterfulgt af elektronisk post. I 2010 blev kun ca. 2 pct. af henvendelserne til kommunerne, foretaget gennem selvbetjening. Læs mere om kanalpriserne i KL og Devoteam Consulting (2011): Kanalpriser i danske kommuner Figur 10 De seks kanalers totalomkostninger og henvendelsernes fordeling Kr. pr. henvendelse Kr. 80 Kr. 70 Kr. 60 Kr. 50 Kr. 40 Kr. 30 Kr. 20 Kr. 10 Henvendelse i procent 50% 40% 30% 20% 10% Kr. - Selvbetjening (automatisk) Selvbetjening (manuelt) Telefon Elektronisk post Almindelig post Personligt fremmøde 0% Faste omkostninger (estimat) Variable omkostninger (estimat) Kanalfordeling - indgående henvendelser 2010

18 18 07 Kommunerne køber sig til økonomisk råderum Kommunerne fortsætter med at effektivisere på indkøb. Det sker blandt andet gennem fælleskommunale aftaler. Kommunernes indkøb professionaliseres og effektiviseres i disse år. Bedre indkøb har i gennem flere år bidraget til at skaffe et øget økonomisk råderum i mange kommuner. Det sker bl.a. ved at kommunerne i stadig større grad forpligter sig over for enkeltleverandører, standardiserer varesortimenterne og øger volumen ved at købe ind i fællesskab. Udviklingen foregår således ikke kun i den enkelte kommune, men også i geografiske kommunale indkøbsfællesskaber og på tværs af landet med SKI-aftaler. Sidste års undersøgelse viste en markant stigning i kommunernes forventninger til indkøbsområdet. Det går igen i 2012, hvor næsten fire ud af fem kommuner forventer effektiviseringer via bedre indkøb, jf. figur 11. Boks 6 Nye fælles forpligtende indkøbsaftaler Figur 15 Figur 11 Kommunernes forventninger til indkøbseffektiviseringer i 2012 Der har været stor tilslutning til de to første fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler på kopi og print. I alt 63 kommuner, svarende til 67 pct. af det samlede befolkningsgrundlag, har valgt at forpligte deres indkøb på de fælles aftaler, der forventes at have en samlet volumen på 515 mio. kr. over de næste tre år. Som en del af økonomiaftalen for 2012 har regeringen og KL aftalt, at SKI frem til år 2015 skal være operatør på forpligtende aftaler. Mindst fire af de forpligtende aftaler skal være etableret senest første halvår af Mens 2. bølge af de forpligtende aftaler forventes påbegyndt i andet halvår af % Kommuner, der ikke budgetterer med besparelser på indkøb De nye fællesforpligtende aftaler udbydes af SKI i tæt samarbejde med KL, og udspringer af økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og KL. Målsætningen er at indhente stordriftsfordele og opnå bedre priser gennem stort volumen og forpligtelse. 78% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Økonomiudvalgets effektiviserings/omstillingsforslag Effektiviseringsforslag (1000. kr. ) Nr. 2014 Effektiviserin

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Strategi for borgerkommunikation

Strategi for borgerkommunikation Strategi for Borgerkommunikation, Vallensbæk Kommune Strategi for borgerkommunikation - med fokus på digitale løsninger 2013-2015 Indledning Strategi for borgerkommunikation med fokus på digitale løsninger

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Den digitale vej til velfærd, vækst og god service Digitaliserings- og kanalstrategi 2015-18 - revideres årligt

Den digitale vej til velfærd, vækst og god service Digitaliserings- og kanalstrategi 2015-18 - revideres årligt Den digitale vej til velfærd, vækst og god service Digitaliserings- og kanalstrategi 2015-18 - revideres årligt Side 1 Side 2 Forord Digitalisering står øverst på dagsordenen for både stat, kommuner og

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Vision: Den gode service er digital Visionen for Albertslund Kommunes kanalstrategi er, at den gode service er digital. Det overordnede mål med strategien

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har hvert år reduceret antallet af administrative medarbejdere.

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2014 2 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere