De effektive kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De effektive kommuner"

Transkript

1 1 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og 2012

2 2 Indholdsfortegnelse Side 01 Indledning Kommunerne høster store gevinster Velfærdsområderne for alvor i fokus Kommunerne omstiller velfærdssamfundet Effektiviseringsplaner betaler sig Kommunerne bliver digitale Kommunerne køber sig til økonomisk råderum Sygefraværet rasler ned Om undersøgelsen 23

3 3 01 Indledning Resultaterne viser, at kommunerne tager ansvar for den økonomiske genopretning ikke mindst gennem omstilling og effektivisering af den kommunale sektor. Den økonomiske krise og et historisk stort offentligt budgetunderskud har sat sit præg på den kommunale sektor. Kommunernes budgetter og udviklingen i den kommunale beskæftigelse taler for sig selv. Kommunernes budgetter for 2012 ligger 2,6 mia. kr. under den aftalte serviceramme i økonomiaftalen for Det er samtidig knap 6 mia. kr. under niveauet i regnskab En opbremsning af historiske dimensioner, som afspejler sig i den kommunale beskæftigelsesstatistik. Siden efteråret 2009 er der reduceret næsten ordinært ansatte fuldtidmedarbejdere. Og alene i det seneste år har kommunerne nedlagt mere end fuldtidsstillinger. Tallene viser, at kommunalbestyrelserne i den grad tager ansvar for den økonomiske genopretning. De har sat hårdt ind allerede fra starten af 2010 for at finde løsninger, der kan afhjælpe de langsigtede velfærdsudfordringer. Det har betydet mange vanskelige besparelser i den kommunale service. Men det har også tvunget kommunerne til at tænke nyt og rette et skarpt fokus mod at udnytte ressourcerne optimalt. KL har i efteråret 2011 gennemført en undersøgelse blandt kommunerne om status for og perspektiverne i arbejdet med at skabe økonomisk og politisk råderum gennem effektivisering. Resultaterne viser ligesom sidste års undersøgelse, at de realiserede effektiviseringsgevinster i 2011 var større end forventet, og at kommunerne i 2012 igen hæver ambitionen. Undersøgelsen slår fast, at fokus i effektiviseringsindsatsen ikke længere kun er rettet mod den kommunale administration. Dertil er behovet for økonomisk råderum for stort. Kommunerne har også rettet blikket mod de store velfærdsområder for gennem strukturtilpasninger at udnytte stordriftsfordele og skabe en mere smidig service og organisering til fordel for borgerne. Der tegnes et billede af en kommunal sektor i omstilling. Der sammenlægges skoler og daginstitutioner som aldrig før, og der etableres nye og mere omkostningseffektive snitflader mellem administration og institutioner samt mellem kommune og borger med fx indførelse af digitale løsninger og velfærdsteknologi. Endelig ses en bevægelse imod mere tæt forbundne kommuner, der samarbejder om at få mest ud af de begrænsede ressourcer. Der er mange forskellige initiativer i spil. Kommunernes effektiviseringskatalog er stort, og de gode eksempler spredes som aldrig før på tværs af kommunerne. Pjecen bringer kun et lille udpluk herfra.

4 4 02 Kommunerne høster store gevinster Alene i 2011 har kommunerne effektiviseret for 2,6 mia. kr., og med en forventet gevinst på 3,3 mia. kr. i 2012 har kommunerne hævet ambitionerne. Effektivisering er og har i flere år været et centralt tema i kommunerne ikke mindst i årene Figur Mia. kr. 1 Kommunernes (2012-pl) budgetterede og 2,7realiserede effektiviseringsgevinster i ,6 Mia. kr. 2,5 (2012-pl) 2,4 2,7 2,3 2,2 2,6 2,2 2,5 2,1 2,4 2,0 2,3 Budgetterede 2,2 2,2 effektiviseringsgevinster 2,1 2,0 Budgetterede effektiviseringsgevinster efter kommunalreformen. KL s effektiviseringsundersøgelser fra 2009 og 2010 har ikke bare vist, 2,6 2,6 Realiserede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 2 Udvikling i kommunernes effektiviseringsindsats efter kommunalreformen. Mia. kr. (2012-pl) 3,5 3,3 Mia. 3,0 kr. 2,6 (2012-pl) 2,5 3,5 3,3 2,0 3,0 2,6 1,5 1,3 2,5 0,9 1,0 1,0 2,0 0,5 0,5 1,5 1,3 0,0 0,9 1,0 1, Budget ,5 0,5 at kommunerne år for år har øget forventningerne om effektivisering i budgetterne. Undersøgelserne viser også, at forventningerne er blevet indfriet. Endda i en sådan grad, at gevinsterne hvert år har været større end forventet i budgetterne. Også i 2011 har kommunerne høstet flere gevinster end forventet, jf. figur 1. Resultaterne vidner om stor omstillingsparathed, men også at kommunerne har prioriteret at få hjemtaget gevinsterne af de mange effektiviseringstiltag i Den økonomiske krise og nødvendigheden af økonomisk genopretning har øget behovet for omstilling og effektivisering af den offentlige sektor. Alene i budgettet for 2012 er der indlagt nye effektiviseringer for 3,3 mia. kr., jf. figur 2. Det er næsten 25 pct. mere end, hvad der blev realiseret i Og næsten halvdelen af, hvad der blev realiseret i de første fem år efter kommunalreformen. Hvis kommunerne kan realisere de budgetterede effektiviseringsgevinster i 2012, vil kommunerne på seks år have høstet gevinster for knap 10 mia. kr. De mange frigjorte kroner har dog ikke fået kommunekasserne til at bugne. Forud for realiseringen af effektiviseringsgevinsterne har der fx typisk været foretaget væsentlige investeringer i nye it-løsninger, økonomisystemer, velfærdsteknologi, organisationsændringer og nye bygninger, som gradvist skal tjenes hjem. Desuden bliver en del af gevinsterne typisk omprioriteret til løft af kommunernes serviceniveau, fx i form af udvikling af medarbejdernes kompetencer, flere undervisningstimer mv. Effektivisering er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med besparelser. 0, Budget 2012

5 5

6 6 03 Velfærdsområderne for alvor i fokus Administration er fortsat i fokus, men kommunerne henter i stigende grad effektiviseringsgevinsterne på serviceområderne. Administrationen er fortsat det område, som høster den største effektiviseringsgevinst. Sådan har det været i alle årene siden kommunalreformen. Den årlige gevinst har været forholdsvis konstant, men i de seneste år har administrationens andel af de samlede gevinster været faldende. I 2010 og 2011 var administrationens andel af de samlede effektiviseringsgevinster henholdsvis 43 pct. (svarende til 470 mio. kr.) og 27 pct. (svarende til 700 mio. kr.). I 2012 forventer kommunerne at hente 22 pct. (svarende til 680 mio. kr.) af de samlede effektiviseringsgevinster på det administrative område, jf. figur 3. Figuren viser, at effektiviseringsindsatsen i de senere år er øget mærkbart på serviceområderne. Det er en naturlig udvikling i lyset af de demografiske og økonomiske udfordringer, kommunerne står i og overfor i de kommende år. Administrationen tegner sig kun for omkring 15 pct. af de samlede kommunale driftsudgifter, og derfor skal man ud på velfærdsområderne, hvis man for alvor vil skabe økonomisk råderum. Figur 3 Administrationens andel af de samlede effektiviseringsgevinster % 75% 50% 25% 57% 43% 73% 27% 78% 22% I 2011 blev 40 pct. (svarende til knap 1 mia. kr.) af de samlede effektiviseringsgevinster hentet på de tre store serviceområder (dagtilbuds-, skole- og ældreområdet), jf. figur 4. I 2012 er der udsigt til, at de tre områder kommer til at levere en endnu større andel, da undersøgelsen viser, at 45 pct. (svarende til ca. 1,4 mia. kr.) af de budgetterede effektiviseringsgevinster er placeret på disse områder. Stigningen skyldes først og fremmest øgede forventninger til gevinster på skoleområdet gennem blandt andet skolesammenlægninger, øget digitalisering og bedre udnyttelse af lærernes arbejdstidsaftaler. 0% Administration Øvrige områder

7 7 Figur 4 Fordeling af gevinster i 2011 Figur 3 Figur 3 21% Andre områder (0,53 mia. kr.) 14% Skoleområdet (0,37 mia. kr.) 9% Dagtilbudsområdet (0,24 mia. kr.) 27% Administration (0,7 mia. kr.) 6% Det tekniske område (0,15 mia. kr.) 7% Handicapområdet (0,18 mia. kr.) 16% Ældreområdet (0,42 mia. kr.) Fordeling af gevinster i % Andre områder (0,58 mia. kr.) 21% Skoleområdet (0,65 mia. kr.) 22% Administration (0,68 mia. kr.) 6% Det tekniske område (0,2 mia. kr.) 8% Handicapområdet (0,26 mia. kr.) 7% Dagtilbudsområdet (0,23 mia. kr.) 18% Ældreområdet (0,56 mia. kr.)

8 8 04 Kommunerne omstiller velfærdssamfundet Behov for effektivisering har sat skub i omstilling af den kommunale sektor. Kommunerne er for alvor begyndt at realisere stordriftsfordele. Kommunalreformen har blandt andet været båret af forventninger om Figur stordriftsfordele. 5 Men det er først inden for de seneste år, at kommunerne for alvor er begyndt at ændre strukturelt i den måde, servicen er tilrettelagt. Udviklingen har taget fart i den nuværende valgperiode. I 2011 stod strukturtilpasninger således for lidt under halvdelen af effektiviseringsgevinsterne. I 2012 fortsætter udviklingen med endnu større styrke, jf. figur 5. Her forventer kommunerne, at mere end halvdelen af effektiviseringsgevinsterne vil blive hjemtaget gennem sammenlægning af daginstitutioner, skoler og distrikter på ældreområdet samt afdelinger og stabe i administrationen mv. Figur 5 Forventede effektiviseringsgevinster i 2012 fordelt på typer 13% Andet 14% Skolestrukturtilpasninger 5% Lavere sygefravær 4% Dagtilbudsstrukturtilpasninger 11% Mere effektivt indkøb 9% Strukturtilpasninger på ældreområdet 10% Bedre tilrettelæggelse af arbejdet 3% Outsourcing/udlicitering 4% Statslig afbureaukratisering 5% Digitalisering 8% Øvrige strukturtilpasninger 16% Administrative strukturtilpasninger

9 9 Større skoler giver øget faglighed og bedre økonomi Antallet af folkeskoler er på et år faldet med 158, så der fra starten af skoleåret 2011/12 var folkeskoler. Og allerede nu har 22 kommuner planer om at nedlægge yderligere 73 skoler. Hertil kommer en række kommuner, der endnu ikke har truffet beslutningen, men som er på vej til at gøre det. Det betyder, at mere end hver syvende folkeskole siden skoleåret 2010/11 vil være nedlagt ved begyndelsen af skoleåret 2012/13. Nedlæggelsen af skolerne er dog ikke ensbetydende med færre skolebygninger. En hel del skoler bliver omdannet til afdelinger med fællesledelse, således at der stadigt undervises på den gamle skole. Alligevel er der god økonomi i store skoler. Store skoler giver mulighed for at udnytte kapaciteten bedre og fordelene ved stordrift på de administrative støttefunktioner. Dertil kommer, at der ofte er andre gevinster, som fx større faglig bæredygtighed, øget fleksibilitet i timeplanlægningen og bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen inkluderende. Boks 1 Skolesammenlægning for skolens skyld Fredensborg Kommune vedtog i 2010 en helt ny skolestruktur, der indebar, at antallet af kommuneskoler fra 1. januar 2011 blev reduceret fra 11 til 6. Formålet med den nye struktur var at sikre skolernes faglige bæredygtighed og kvaliteten af undervisningen i en situation med stram økonomi og faldende elevtal. Effektiviseringen af kommunens skoledrift er først og fremmest sket gennem et forbedret grundlag for højere klassekvotienter. Ved sammenlægning af to skoler har det, når elevtallet falder, for eksempel være muligt, at nøjes med at oprette tre nye klasser, hvor man på to mindre skoler ville have været tvunget til at oprette to gange to klasser. For lærerne har de større skoler med flere klasser på samme klassetrin desuden givet bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen, skabe et stærkere fagligt miljø og optimere vikardækningen. Hertil kommer, at skolesammenlægninger i kommunens fire bysamfund har reduceret antallet af skoleledere og administrative medarbejdere, og at de større skoler har fået bedre mulighed for at optimere skolernes indkøb og organisering af biblioteker, faglokaler og undervisningssamlinger mv. Når regnestykket er gjort op, har den nye skolestruktur i Fredensborg Kommune betydet en samlet gevinst på knap 16 mio. kr. i perioden 2011 til 2013, og herefter en gevinst på godt 9 mio. kr. årligt. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at en del af gevinsten blandt andet skal bruges på at øge timetallet og på at sikre et uddannelsesmæssigt løft af lærerne.

10 10 Færre ledere i dagtilbud Strukturtilpasningerne gør sig også gældende på dagtilbudsområdet i retning af færre og større daginstitutioner, ligesom mange kommuner etablerer områdeledelse og administrative fællesskaber på tværs af institutionerne. I takt med at børnetallene falder, får kommunerne herigennem bedre mulighed for at udnytte bygningskapaciteten. Samtidig bliver det mere rentabelt for institutionerne at tilknytte kontorpersonale, der ofte vil kunne løse de administrative opgaver mere effektivt. I mange kommuner betyder ændringerne, at der kan spares på ledelsen og at der kan frigøres tid blandt det pædagogiske personale, som før blev brugt på administration. Personaletallene viser således også, at antallet af ledere på dagtilbudsområdet er faldet med ca. 10 pct. de seneste to år. Boks 2 Børneby skaber råderum Med en ny organisering af ledelsen på skole- og dagtilbudsområdet har Norddjurs Kommune udfordret vanetænkningen. Den 1. august 2011 samlede kommunen skoler, børnehaver og dagplejer i otte børnebyer under hver deres fælles ledelse og bestyrelse. Det har skabt en rød tråd for børnene fra vuggestue og dagpleje til folkeskolens sidste klassetrin. Den nye struktur har gjort det muligt at reducere antallet af ledere, og fokus er i en vis grad flyttet over på selvledelse med koordinatorer og faglige ressourcepersoner som inspiration og støtte. Det har givet en foreløbig gevinst på 3,9 mio. kr. Egenomsorg og velfærdsteknologi på ældreområdet Hovedudfordringen på ældreområdet er i stort set alle kommuner en kraftigt stigende ældrebefolkning, hvor der især bliver flere af de gamle ældre. Blandt andet som følge af den demografiske udfordring omstiller mange kommuner indsatsen i ældreplejen i disse år. Der er mere fokus på hverdagsrehabilitering og på at udnytte de ældres kompetencer til egenomsorg. Samtidig tænkes der i nye teknologiske løsninger, der bidrager til at løse opgaverne smartere. Således har næsten 90 pct. af kommunerne indført hverdagsrehabilitering, mens mere end halvdelen af kommunerne er i gang med pilotprojekter med velfærdsteknologi. En femtedel af kommunerne har allerede så gode erfaringer med teknologien, at de udruller projekterne bredt i ældresektoren. Målet har dog ikke kun været at spare penge, men også at frigøre mere tid til arbejdet med børnene og til udøvelse af ledelse i kommunens institutioner. Det økonomiske og tidsmæssige overskud bliver bl.a. brugt til kompetenceudvikling og til at styrke indsatsen for inklusion, så flere børn kan flyttes fra specialområdet til atter at kunne rummes i almenskolen, ligesom der gøres en ekstra indsats for en tidlig opsporing af børn med sociale problemer. Administrativ effektivisering Der findes næppe den kommunalpolitiker, som ikke ønsker at flytte udgifter fra administration til velfærd. I de fleste kommuner er effektivisering af den kommunale administration derfor et særligt fokusområde. Den kommunale administration består dog af en broget buket af opgaver fra myndighedsopgaver, politisk sekretariatsbetjening, indkøbsfunktioner, løn- og personaleadministration, økonomisk styring mv. Kommunernes effektiviseringer strækker sig derfor også over en bred kam. Kommunernes personaletal viser fx, at der i det seneste år er sket en væsentlig reduktion i antallet af kommunale chefer. Det skyldes blandt andet, at kommunerne i stigende grad sammenlægger mindre afdelinger og stabsfunktioner til større enheder. Undersøgelsen viser således, at flere kommuner forventer eller allerede har opnået gevinster ved at samle og centralisere en række af de administrative støttefunktioner i større enheder for derigennem bedre at kunne udnytte stordriftsfordelene. Det gælder blandt andet kommunernes bogholderi-, regnskabs- og lønopgaver, rengøringsfunktioner og ejendomsdrift. Kommunerne gør også en indsats for at udvikle og implementere it-løsninger, som kan understøtte og effektivisere de administrative arbejdsgange, for eksempel gennem indførelse af digital byggesagsbehandling, automatiske selvbetjeningsløsninger, fjernprint, digital post, NemRefusion mv. Mange kommuner peger desuden på bedre udbud og indkøb som væsentlige indsatsområder i effektiviseringen af det administrative område, og at det blandt andet sker gennem fælleskommunalt samarbejde.

11 11 Boks 3 Genoptræning giver millionbesparelser i Esbjerg Op til 6 millioner kroner om året. Det er, hvad Esbjerg Kommune forventer at spare i visiteret tid ved at tilbyde borgerne et ophold på Esbjerg Døgnrehabilitering. Et ophold som gør, at borgeren bliver bedre i stand til at klare sig selv og derfor har brug for mindre hjælp i hjemmet. De borgere, som visiteres til døgnrehabilitering, kan komme fra både sygehus og eget hjem. Oftest er det ældre med fysiske eller psykiske problemer, som ikke er i stand til at klare sig selv. Opholdet varer typisk dage. 75 pct. af de borgere, som visiteres til tilbuddet, gennemfører det, og hos 91 pct. af dem kan der måles en fremgang i funktionsniveauet. Samtidig oplever over 90 pct. af borgerne efter opholdet selv en fremgang i evnen til og tilfredsheden med at udføre vigtige daglige aktiviteter. De gode resultater er opnået gennem en intensiv og koordineret rehabilitering og genoptræning af borgerne. Inden for den første uge testes borgerens aktivitets- og kropsniveau. Derefter holdes en samtale med borgeren og eventuelle pårørende, hvor der bliver sat mål for opholdet og aftalt aktiviteter og træningsindsatser. Træningen foregår døgnet rundt. Borgeren går ikke til træning. Han eller hun er i træning. I slutningen af opholdet testes og evalueres borgerens funktionsniveau og -evne igen, og der tages stilling til det videre forløb. Ved udgangen af august 2011 havde i alt 186 borgere afsluttet et rehabiliteringsforløb på Esbjerg Døgnrehabilitering. Det har givet store gevinster - både økonomisk for kommunen og i form af livskvalitet for den enkelte borger. Det administrative effektiviseringsparadoks Der er i disse år et stort politisk fokus på at få nedbragt udgifterne til den kommunale administration. Opmærksomheden samler sig typisk om kommunernes udgifter på hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan, som blandt andet omfatter kommunernes udgifter til den centrale administration. Mange administrative opgaver bliver dog løst decentralt på institutionsniveauet, hvorfor udgifterne hertil ikke indgår i den centrale administration. I takt med at kommunerne i disse år i stigende grad ansætter kontorpersonale og investerer i it-løsninger, bliver institutionslederne og det faglige personale helt eller delvist frigjort for administrative opgaver, som fx ansættelsesbreve, budgetopfølgning, indberetning af sygdom og barsel, hjemtagelse af refusion mv. Men da udgifterne til kontor- og it-personalet typisk skal placeres på hovedkonto 6, øges kommunernes administrative udgifter. Udviklingen i de administrative udgifter bør derfor ses i sammenhæng med de administrative gevinster, der opnås på velfærdsområderne, men som i dag hverken er mulige at aflæse i kommunernes regnskaber eller personaletal. Tilsvarende problematik gør sig gældende i forhold til de gevinster, kommunerne i de senere år har realiseret på indkøbsområdet, og som blandt andet er muliggjort gennem en oprustning af den centrale indkøbsfunktion. Det har øget de administrative udgifter på hovedkonto 6. Men indkøbsaftalerne har samtidig ført til væsentligt større besparelser på sektorområderne dels på grund af de bedre indkøbsaftaler og dels på grund af de gevinster, som følger af, at institutionerne får bragt varerne til døren og ikke længere skal bruge tid på at håndtere udlæg og fakturer. En stigning på 2 mio. kr. på hovedkonto 6 kan altså sagtens være sund fornuft, hvis det samtidig betyder, at kommunen kan spare 10 mio. kr. i indkøb på serviceområderne.

12 12 05 Effektiviseringsplaner betaler sig Det betaler sig for kommunen at have en effektivise ringsstrategi og en plan for de konkrete indsatsområder. Det er dog ikke effektiviseringsstrategien i sig selv, men snarere det politiske og organisatoriske fokus, der følger med, der gør en forskel på de faktisk realiserede og budgetterede effektiviseringsgevinster. Samtidig er det afgørende, at kommunen har gjort sig grundige overvejelser om, hvordan effektiviseringerne skal rulles ud i praksis, fx i form af business cases, der gør det klart, hvordan og hvornår gevinsten skal hjemtages. Undersøgelsen viser, at godt halvdelen af kommunerne har udarbejdet flerårige, skriftlige effektiviseringsstrategier. Til gengæld tegner kommunerne med en flerårig strategi sig for knap 65 pct. af de samlede effektiviseringsgevinster i Det samme billede gør sig også gældende i Figur 6 viser, at kommuner med en strategi realiserede ca. 130 kr. mere pr indbygger i 2011 end kommuner uden en strategi. Med en forskel på mere end 350 kr. pr. indbygger er forskellen endnu mere tydelig i 2012, jf. figur 6. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire kommuner i efteråret 2011 havde udarbejdet eller var i gang med at udarbejde en konkret plan for, hvordan de forventede gevinster i 2012 og videre frem skal udmøntes og hjemtages, jf. figur 7. Figur 6 Realiserede og forventede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i Figur 10 kommuner med en strategi og i kommuner uden Kr. pr. borger 800 kr. 768 Figur 7 Kommuner, der har udarbejdet en plan med konkrete indsatsområder i effektiviseringsarbejdet for 2012 og frem kr. 558 kr. 421 kr % Kommuner, der ikke har udarbejdet en plan for effektiviseringer i Kommuner med strategi Kommuner uden strategi 23% Kommuner, der er i gang med at udarbejde en plan for effektiviseringer i % Kommuner, der har udarbejdet en plan for effektiviseringer i 2012

13 13

14 14 06 Kommunerne bliver digitale Digitalisering af arbejdsgange og kommunikationen mellem kommunen og borgere giver gevinst. Men det sker ikke af sig selv. Figur 11 Digitalisering indgår ofte som en naturlig del af kommunernes effektiviseringsarbejde, da de digitale løsninger fx kan understøtte bedre arbejdsgange og en bedre kommunikation med kommunens borgere og virksomheder. Selvbetjeningsløsninger, videokonferencer, telemedicin, talegenkendelsesprogrammer, fjernprint og digital post er eksempler på nogle af de mange forskelligartede initiativer, som i disse år indgår i kommunernes effektiviseringsarbejde. Figur 8 Forventer kommunen at opnå gevinster via digitalisering i 2012? 1% Nej, slet ikke 38% Ja, i høj grad Arbejdet med at få sat strøm på de kommunale arbejdsgange mv. foregår i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunegrænserne. Blandt andet i regi af Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som samler kommunerne om en række fælles initiativer, der skal give kommunerne bedre mulighed for at påvirke it-markedet og høste gevinsterne. Digitalisering kommer til at levere væsentlige effektiviseringsbidrag fremover. Undersøgelsen viser, at mange kommuner har store forventninger allerede i pct. af kommunerne forventer i høj grad, at digitaliseringsinitiativerne vil føre til gevinster i 2012, jf. figur 8. Det skal ses i lyset af, at investeringerne typisk skal hentes hjem over flere år, hvorfor gevinsterne først slår igennem på længere sigt. 61% Ja, i nogen grad Figur 9 viser, at de fleste kommuner forventer at realisere gevinsterne i 2012 gennem udbredelse af selvbetjeningsløsninger og digital post. Det er afgørende, at flere borgere bruger løsningerne, hvis kommunerne skal realisere gevinsterne. Det sker ikke automatisk. Der er eksempler på kommuner, der høster gevinsterne forlods for at fremrykke udbredelsen af løsningerne, og i mange kommuner gennemfører lokale kampagner og afholder introduktionskurser for borgere og virksomheder. Desuden er der igangsat mange initiativer, der skal øge medarbejdernes digitale kompetencer. I mange kommuner er åbningstiden på rådhuset også blevet reduceret for at få flere borgere til at bruge andre kanaler, som er mere omkostningseffektive for kommunen.

15 15 Figur 9 Digitale initiativer i 2012, som skal realisere effektiviseringsgevinsterne 87% 89% 71% 67% 54% 53% 8% Digital post Selvbetjeningsløsninger Optimering af hjemmesiden Optimering af kommunens sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Processautomatisering Forbedring af kommunens IT-arkitektur Andet Ny lovgivning skal bane vej I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er det indskrevet, at der frem mod 2015 bliver lovgivet om, at borgerne for flere og flere opgaver skal bruge selvbetjening, når de henvender sig til kommunen, også kendt under betegnelsen Obligatorisk digital service. Allerede i 2012 træder den første lovgivning i kraft. Det skal øge tempoet for udbredelsen af de mere omkostningseffektive kanaler. Også kommunikationen den anden vej, fra kommunen til borgere og virksomheder, bliver med hjælp fra lovgivning digitaliseret i de kommende år. I 2013 skal virksomheder modtage post fra det offentlige i en personlig, digital postkasse, Digital post. I 2014 kommer det samme til at gælde borgerne. Begge dele forventes at medføre væsentlige effektiviseringsgevinster i kommunerne. Et andet initiativ, som mange kommuner angiver som væsentligt for realisering af effektiviseringsgevinsterne i 2012, er udvikling af kommunens hjemmeside. Det handler blandt andet om at gøre det lettere for borgere og virksomheder at finde information, så mængden af traditionelle henvendelser via telefon, personligt fremmøde og ustruktureret mailkommunikation kan nedbringes. Derudover kan kommunerne spare mange ressourcer til at opdatere deres indhold ved at genbruge tekster fra den fællesoffentlige portal

16 16 Boks 4 Fjernprint hitter i Favrskov Kommune Favrskov Kommune har succes med at få medarbejderne til at bruge fjernprint og digital post. Løsninger, der sparer medarbejderne for at skulle gå til printer, finde kuverter og sende breve til frankering. I stedet kan det sendes elektronisk til borgere og virksomheder. Den fælles offentlige ambition om, at 30 pct. af myndighedernes post skal sendes digitalt i 2012, er allerede nået. 44 pct. af brevene fra kommunernes sagsbehandlere blev i november 2011 sendt med digital post. Kommunens mål er nu at nå 50 pct. i maj Kommunens medarbejdere har taget positivt imod de nye arbejdsgange. De fleste kan se, at det letter deres arbejdsprocesser. Men trods de lettere arbejdsgange er der stadig en del udfordringer. Langt fra alle fagsystemer har integration til fjernprintsystemet. Desuden er der underskriftskrav på visse typer af forsendelser, ligesom krav til brevskabeloner, designlinje, logo-placering med mere ikke kan honoreres til fulde af fjernprintsystemet. Det gør det vanskeligt at realisere den fulde gevinst. Favrskov Kommune har i budgettet for 2011 indregnet en forventet besparelse ved brug af fjernprint på kr. Budgettet for 2012 indeholder endnu en reduktion, så den samlede besparelse ved fjernprint vil blive på kr. Af besparelserne udgøres de 75 pct. af sparet tid og de 25 pct. af sparet porto. For at nå rationalerne med fjernprint bliver der hver måned lavet opgørelse over antal breve, der sendes ud manuelt, via fjernprint eller til borgerens digitale postkasse. Opgørelsen bliver gennemgået af ledere og medarbejdere på de enkelte områder, så de kan følge op og tage initiativer til endnu bedre resultater. Nu, hvor sagsbehandlerne har taget fjernprint og digital post til sig, vil kommunen igangsætte en kampagne mod borgerne, så endnu flere tilmelder sig digital post, og så kommunen kan opnå endnu større gevinster.

17 17 Boks 5 Det koster en henvendelse Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen med borgerne over på de mest omkostningseffektive kanaler for kommunen samtidig med, at borgerne får en god service. De fleste omkostninger til kommunernes håndtering af henvendelser ligger i dag i de variable omkostninger, som er medarbejdernes arbejdstid og det tilhørende overhead. Det betyder, at der er et stort potentiale for at flytte flere henvendelser til digitale løsninger, som ikke kræver manuelt arbejde. Den billigste kanal er selvbetjeningsløsningerne. Jf. figur 10. De løsninger, der er integreret med fagsystemerne koster ikke noget i arbejdstid, mens en henvendelse via de løsninger, som kræver efterfølgende manuelt arbejde, koster ca. 19 kr. i arbejdstid. Den dyreste kanal er personligt fremmøde, som i gennemsnit koster ca. 57 kr. pr. henvendelse i arbejdstid. Telefonkanalen er den mest anvendte kanal til kommunen efterfulgt af elektronisk post. I 2010 blev kun ca. 2 pct. af henvendelserne til kommunerne, foretaget gennem selvbetjening. Læs mere om kanalpriserne i KL og Devoteam Consulting (2011): Kanalpriser i danske kommuner Figur 10 De seks kanalers totalomkostninger og henvendelsernes fordeling Kr. pr. henvendelse Kr. 80 Kr. 70 Kr. 60 Kr. 50 Kr. 40 Kr. 30 Kr. 20 Kr. 10 Henvendelse i procent 50% 40% 30% 20% 10% Kr. - Selvbetjening (automatisk) Selvbetjening (manuelt) Telefon Elektronisk post Almindelig post Personligt fremmøde 0% Faste omkostninger (estimat) Variable omkostninger (estimat) Kanalfordeling - indgående henvendelser 2010

18 18 07 Kommunerne køber sig til økonomisk råderum Kommunerne fortsætter med at effektivisere på indkøb. Det sker blandt andet gennem fælleskommunale aftaler. Kommunernes indkøb professionaliseres og effektiviseres i disse år. Bedre indkøb har i gennem flere år bidraget til at skaffe et øget økonomisk råderum i mange kommuner. Det sker bl.a. ved at kommunerne i stadig større grad forpligter sig over for enkeltleverandører, standardiserer varesortimenterne og øger volumen ved at købe ind i fællesskab. Udviklingen foregår således ikke kun i den enkelte kommune, men også i geografiske kommunale indkøbsfællesskaber og på tværs af landet med SKI-aftaler. Sidste års undersøgelse viste en markant stigning i kommunernes forventninger til indkøbsområdet. Det går igen i 2012, hvor næsten fire ud af fem kommuner forventer effektiviseringer via bedre indkøb, jf. figur 11. Boks 6 Nye fælles forpligtende indkøbsaftaler Figur 15 Figur 11 Kommunernes forventninger til indkøbseffektiviseringer i 2012 Der har været stor tilslutning til de to første fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler på kopi og print. I alt 63 kommuner, svarende til 67 pct. af det samlede befolkningsgrundlag, har valgt at forpligte deres indkøb på de fælles aftaler, der forventes at have en samlet volumen på 515 mio. kr. over de næste tre år. Som en del af økonomiaftalen for 2012 har regeringen og KL aftalt, at SKI frem til år 2015 skal være operatør på forpligtende aftaler. Mindst fire af de forpligtende aftaler skal være etableret senest første halvår af Mens 2. bølge af de forpligtende aftaler forventes påbegyndt i andet halvår af % Kommuner, der ikke budgetterer med besparelser på indkøb De nye fællesforpligtende aftaler udbydes af SKI i tæt samarbejde med KL, og udspringer af økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og KL. Målsætningen er at indhente stordriftsfordele og opnå bedre priser gennem stort volumen og forpligtelse. 78% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere...

Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere... Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere... Udgivet af: KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2014 3 Indhold 00 Pengene skal række længere Side

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Direktionens årsplan 2013

Direktionens årsplan 2013 SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN Direktionens årsplan 2013 Årsplan for udvikling af organisationen 1. Indledning og formål Direktionen udarbejder årligt en årsplan, hvori der sættes retning for organisationen

Læs mere

Organisatorisk forankring og proces

Organisatorisk forankring og proces Organisatorisk forankring og proces Effektivisering gennem digitalisering E2012-projektet Odense Kommune 4 strategi forretning teknik Vandfaldsmodel udrulning S P O R Parallelspor strategisk spor forretningsspor

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Gevinstrealisering på Sygedagpengesystemet og Kommunernes Ydelsessystem

Gevinstrealisering på Sygedagpengesystemet og Kommunernes Ydelsessystem Gevinstrealisering på Sygedagpengesystemet og Kommunernes Ydelsessystem Kaare Pedersen, projektchef, KL kaa@kl.dk - 3125 3504 06-05-2014 1 Potentiale KSD -40% KY -20% Budget 2015-2018 Mål Personale og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Perspektiver i Innovation- & Medborgerskabsudvalget arbejde

Perspektiver i Innovation- & Medborgerskabsudvalget arbejde Perspektiver i Innovation- & Medborgerskabsudvalget arbejde Indledning Udvalget er oprettet med henblik på at fastholde det politiske fokus på de overordnede strategier Byrådet har vedtaget til at understøtte

Læs mere

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Baggrund Store grupper af borgere ønsker i stadig større grad at anvende digitale medier som indgang til det offentlige. Mens de yngre generationer ligefrem

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Økonomiudvalgets effektiviserings/omstillingsforslag Effektiviseringsforslag (1000. kr. ) Nr. 2014 Effektiviserin

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Digital selvbetjening og Digital Post

Digital selvbetjening og Digital Post Digital selvbetjening og Digital Post Marts 2015 Stephanie Piontek stipp@digst.dk og Kristian Nohr krn@digst.dk, Center for brugervenlighed og implementering december 2015 1 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013 Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål.

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder. Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor på Udbetaling Danmarks områder November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2011/08610 Dato: 11-08-2011 Sag: Sagsbehandler: Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Signe Friis Direktionskonsulent

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Budgetaftale 2015-2018

Budgetaftale 2015-2018 Budgetaftale 2015-2018 Bilag 3 H www.lejre.dk Dato: 3. september 2014 Udmøntning af effektiviserings- og besparelseskrav i budget 2015-2018 Budget 2015-2018 hviler på en forudsætning om, at der realiseres

Læs mere

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015 1 udfordringer og perspektiver 2015 Side 1 2 udfordringer og perspektiver 2015 Udfordringer helt overordnet på samfundsniveau: Økonomi Demografi Urbanisering Centralisering Globalisering Side 2 3 udfordringer

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere