Strategi for evaluering

Transkript

1 1.1. Uddannelsens videngrundlag Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg SBSYS: U Strategi for evaluering Side 1 af 41

2 Indholdsfortegnelse Organisering af evaluering... 3 Pædagogik og evaluering... 3 Evalueringskriterier... 4 Etik... 4 Evaluering af indsatsområder i sygeplejerskeuddannelsens pædagogiske praksis... 6 Evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse - studerende... 8 Flow diagram for evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse - studerende... 9 Evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse - undervisere Flow diagram for evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse undervisere Evaluering af undervisning i klinisk uddannelse Flow diagram for evaluering af undervisning i klinisk uddannelse De studerendes læreprocesser Flowdiagram for de studerendes læreprocesser Evaluering af de studerendes undervisningsmiljø på uddannelsesinstitutionen Flowdiagram for evaluering af de studerendes undervisningsmiljø på uddannelsesinstitutionen Dimittend inddragelse Flowdiagram for dimittendevaluering Aftager inddragelse Flowdiagram for aftagerinddragelse Analyse af frafald Evaluering af undervisernes faglige og personlige kvalifikationer Referencer Bilagsoversigt Side 2 af 41

3 Organisering af evaluering Den interne evaluering indbefatter VIA UC s kvalitetsafdeling Selvevaluering af kerne- og støtteprocesser ved VIA UC s proceskonsulenter og gældende processtandarder Sundhedsfaglig Højskole styret af strategien for SFH Uddannelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelsen - anbefalinger VIA Sygeplejerskeuddannelsen Ledernetværks anbefalinger VIA Sygeplejerskeuddannelsen Via Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Den eksterne evaluering indbefatter Evalueringsinstituttet Censorformandsskabet Kliniske samarbejdspartner Dimittender Aftagere Frafald Pædagogik og evaluering Der skal foreligge en skriftlig procedure for evaluering af undervisning. Proceduren kan være fælles for en højskole, fælles for en uddannelse eller specifik for det enkelte udbudssted. Selvom proceduren er fælles for højskolen eller uddannelsen skal evaluering af undervisning være forankret hos det enkelte udbudssted.. At evaluere indebærer at reflektere, selvrefleksion er grundlaget for udvikling af såvel enkeltstående elementer i en uddannelses enhed som deres indbyrdes relation. I didaktisk sammenhæng handler det om, at der udvikles en indre relation mellem professionsgrundlaget, tilrettelæggelse af undervisnings- og arbejdsformer og gennemførelse af den planlagte undervisning (Dale, Erling Lars 2008). Evaluering er både et administrativt og politisk styringsinstrument som eks. er der sket en bevægelse fra akkreditering af et udbudssted til institutionsakkreditering, der for professionshøjskolen VIA skal finde sted i Der er bevågenhed på at gøre uddannelsesforløbe gennemsigtige senest med indførelse af studieaktivitetsmodellen jævnfør Anbefalinger fra uddannelsespolitisk udvalg vedr. implementering af studieaktivitetsmodellen (Professionshøjskolerne 2012). Alt i alt udspillerevaluering som et kritisk metaperspektiv på tilrettelæggelse af uddannelse i stigende grad i spændingsfeltet mellem læring, kontrol og politik. Evaluering indgår som en del af den offentlig (e organisationsstruktur (Dahler-Larsen Peter 2003; Dahler-Larsen Peter & Krogstrup Hanne Kathrine 2000; Dahler-Larsen 2001). Evaluering er en systematisk, tilbageskuende vurdering af processer, præsentationer og effekter i offentlig politik (Vedung 1998). Evaluering har til opgave at synliggøre det, der gøres, og med hvilken kvalitet det gøres. Evaluering har både dokumentation og udvikling som hensigt (Krogstrup Hanne Kathrine & Dahler Larsen Peter 2003; Krogstrup & Dahler-Larsen 2003). Evaluering betyder eftersyn. Dahler-Larsen definerer evaluering som En systematisk, retrospektiv vurdering af indsats, præsentationer og udfald ved offentlig virksomhed, som tilsigtes at spille en rolle for praktiske handlingssituationer. Systematisk henviser til en vis orden på ontologiske, epistemologiske og eller metodiske niveauer. Der må være system i begreber og metoder. Evaluering indebærer, at Side 3 af 41

4 evaluanden vurderes ud fra kriterier og standarder, som hviler på et værdimæssigt grundlag (Dahler-Larsen 2001). Set i et pædagogisk, professionsfagligt og organisatorisk perspektiv er det væsentligt at klargøre, hvilke overvejelser der ligger bag valg af værdimæssige grundlag for evalueringspraksis. Med organisation forstår vi et socialt system med formaliseret medlemskab. Grundelementet i en organisation er aktiviteter, som er funktionsbestemte og udført af medlemmer. Betingelsen for rationel fornyelse ligger i organisationens egen evne til selvtematisering og til at begrunde egne aktiviteter. Pædagogisk professionalitet opstår i en kombination af grundelementerne uddannelse, afgrænse kompetence, motivation, samfundsmæssig godkendelse, fagetik og metakritik (Dale 1989). Set i et evalueringsperspektiv er opgaven, at forventninger til evalueringspraksis formaliseres, det vil sige er bevidste, erkendte og diskuterbare. Gennem kvantitative og kvalitative evalueringsformer i pædagogisk praksis udvikles bevidst selvanerkendelse blandt medlemmerne. Det værdimæssige grundlag influerer på valg af model for evaluering. Valg af én gennemgående model finder vir ikke hensigtsmæssig, når evaluering skal dække over mange forskelligartede områder. Det har for os været vigtigt at lægge vægt på såvel formativ som summativ evaluering, hvor både processen og produktet evalueres, og hvor evalueringsområdet definerer, hvilken del der skal vægtes for at give et brugbart billede af, hvad der foregår på institutionen (Krogstrup Hanne Kathrine & Dahler-Larsen Peter 2003; Krogstrup & Dahler-Larsen 2003; Pedersen og Draborg 1997). Klassisk effektevaluering, hvor værdier og kriterier fastlægges forud for evaluering, vil være hensigtsmæssig, hvor der er brug for dokumentation med anvendelse af kvantitative data samt mulighed for kvalitativ uddybelse. Hvor det kan være vanskeligt at operationalisere evalueringskriterier, vil det være hensigtsmæssigt at lægge vægt på for eksempel den realistiske evalueringsmodel. I denne model defineres kriterier under evalueringsprocessen, hvor både kvalitative og kvantitative data med fordel kan anvendes (evaluering af udmøntningen af studieordningen, herunder anvendelsen af PBL) (Dansk Evalueringsselskab 2003; Krogstrup Hanne Kathrine & Dahler- Larsen Peter 2003; Krogstrup & Dahler-Larsen 2003; Pedersen og Draborg 1997) Evaluering er en fortløbende proces og samtidig en udviklingsproces, hvor tilgrundliggende værdier kan komme til at stå sin prøve i selve evalueringsprocessen og i konfrontation med og bearbejdelse af resultaterne. (Dahler-Larsen 2013) Evalueringskriterier Evalueringskriterierne for den undervisningsrelaterede evaluering har overvejende fokus på, om de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer svarende til læringsudbyttet i modulerne. Viden, færdigheder og kompetencer angiver spændvidden i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet (Bologna Følgegruppen 2003) Etik Offentliggørelse af evalueringsresultater sker på baggrund af etiske overvejelser, hvor der tages højde for følsomme data, der kan have betydning for enkeltpersoner. Data behandles i henhold til følgende regelgrundlag, Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. LBK nr 880 af 19/09/2005 og Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010. Evalueringen omfatter i perioden følgende områder Evaluering af indsatsområder i sygeplejerskeuddannelsens pædagogiske praksis Side 4 af 41

5 Evaluering af undervisning i af teoretisk uddannelse Evaluering af undervisning i klinisk uddannelse De studerendes læreprocesser Evaluering af de studerendes undervisningsmiljø Aftagerinvolvering Dimittendinvolvering Frafald Undervisernes pædagogisk og faglige kompetencer Side 5 af 41

6 Evaluering af indsatsområder i sygeplejerskeuddannelsens pædagogiske praksis Antagelse Der er sammenhæng mellem de didaktiske intentioner inden for uddannelsestilrettelæggelse, undervisnings- og arbejdsformer og resultatet af det professionsdidaktiske arbejde. Kvaliteten i uddannelsen styrkes gennem professionsbasering, udviklingsbasering og forskningssamarbejde, der modsvarer samfundets krav til professionen. Der er sammenhæng mellem læringsudbyttet for det eller de faglige forløb, der indgår i det enkelte modul og de overordnede mål for læringsudbyttet for en professionsbachelor i sygepleje. Formål At belyse sammenhænge mellem intentioner og resultatet af det professionsdidaktiske arbejde At identificere eventuelle problemområder At bearbejde problemområder med henblik på nytænkning og kontinuerlig udvikling af pædagogisk praksis At belyse sammenhæng mellem læringsudbyttet for det eller de faglige forløb der indgår i de enkelte moduler og det overordnede mål for læringsudbyttet for en professionsbachelor i sygepleje At indhente relevant viden fra dimittender og aftagere Fokusområder for Selvevaluering af modul 7 Styrke professions- og udviklingsbasering gennem teori-praksislæring, herunder de studerendes deltagelse i udviklingsaktiviteter At de studerende har mulighed for indflydelse på eget undervisnings- og uddannelsesforløb Evaluering af e-portfolio Studieaktivitetsmodellen Læseplanernes indhold og form sammenhæng med elektronisk skema Dokumentation af litteratur anvendt i uddannelsen Implementering af RefWorks i uddannelsen Dimittendundersøgelse og dimittendtræf Udvikling af studiekompetence Udvikling af informationskompetence Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse Studentervæksthus Innovative metoder i uddannelsen og prøver Det tværprofessionelle forløb Talentudvikling WET Nye prøveformer Forsknings- og udviklingsaktiviteter o Center for planlagt kirurgi o Indtastning i PURE UC Viden Side 6 af 41

7 Evalueringskriterier Evalueringskriterierne defineres af fokus områderne og har sammenhæng til processtandarterne for VIA samt Strategi for SFH. Evalueringsmetoder Evalueringsmetoder er kombinerede kvalitative og kvantitative undersøgelser afhængig af hvordan de bedste data indhentes og resultater genereres. Strategi og opfølgning Analyserne foregår på lærermøder, i lærergrupper, Uddannelses- og Udviklingsudvalg, Pædagogisk klinisk forum samt Vejlederfora. Ansvar og opfølgning sker i Uddannelses og Udviklingsudvalget. Side 7 af 41

8 Evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse - studerende Antagelse Der undervises kun i eksemplariske områder inden for modulernes temaer. Undervisningen giver forudsætninger for at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og samarbejde tværprofessionelt inden for sygeplejerskens virksomhed. Undervisningen skal opleves meningsfuld for den studerende og give en oplevelse af sammenhæng i forhold til sygeplejefaget. At læring fordrer en aktiv indsats. 7 teser om læring Læring involverer en helhed af fornuft og følelse Læring er meningsfuld Læring er relationel Læring er aktiv Læring er refleksiv Læring er kontekstuel Læring er motiveret (Kompetencemiljøer, 2000) Formål At give indsigt i, om undervisningen skaber den mening, som er hensigten i forhold til at opnå undervisningens læringsudbytte. At få belyst, hvorfor det eventuelt ikke opfyldes. At de studerendes evalueringer bidrager til underviserens refleksion over pædagogisk praksis med henblik på, hvad der fremmer meningsfuld undervisning og hvorfor. Evalueringskriterier Motivation for deltagelse i modulets undervisning Forberedelse til undervisning Studieaktivitet Forventningsafstemning ved modulstart jf. studieaktivitetsmodellen Meningsfuld undervisning for det kommende arbejde i sygeplejen, herunder specielle undervisningsformer Sammenhæng i modulet som helhed Sammenhæng mellem sygepleje og andre fag Sammenhæng mellem indhold og studieaktiviteter Sammenhæng mellem indhold og prøve Vejledning til opfyldelse af studieaktivitet og prøve Evalueringsmetoder Elektronisk spørgeskema Løbende evaluerer underviserne og studerende fag og fagområder med selvvalgte metoder Fokusgruppeinterview hvis resultaterne kræver en dybere forståelse Strategi og opfølgning Side 8 af 41

9 Resultaterne tilgår den evalueringsansvarlige sekretær og tilgår efter behandling uddannelsesleder, evalueringsteam og modulets undervisere. På teoretiske evalueringer er grænsen for at reagere, hvis 5 studerende ud af et hold på 45 studerende scorer 1 og 2 (på en skala med 5 som mest pos og 1 som mest neg) eller en tilsvarende % af studerende. Derudover reagerer vi på kvalitative udsagn. Både kvalitative og kvantitative data drøftes med studerende ved feedback på evaluering på holdet, hvorefter en handleplan udarbejdes. Ved eventuelle forhold der kræver opfølgning indkalder uddannelseslederen eller studiekoordinator relevante parter til drøftelse af resultaterne. Resultaterne drøftes med de studerende på klassen på det efterfølgende modul, og hvis det er ønskes på De Studerendes Råds (DSR) møder. Ansvar og opfølgning af generelle uddannelsesspørgsmål sker i Uddannelses og Udviklingsudvalget. Elektronisk arkivering i 5 år. Etiske overvejelser Databehandling i henhold til databehandling af følsomme data I offentliggørelse tages hensyn personfølsomme data Der henvises desuden til Procedure for evaluering af den teoretiske undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Flow diagram for evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse - studerende Elektronisk spørgeskema til holdet Generelle sprøgsmål tages op i U&U-udvalg eller DSR U&U-udvalg og studiekoordinator er ansvarlig for implementering af ændringer og evaluering af disse Databehandling hos evalueringsansvalig sekretær Tilbagemelding til holdet på efterfølgende modul fra evalueringteamet Tilgår evalueringsteam, modulets undervisere og uddannelsesleder Evt. problemer drøfter studiekoordinator eller uddannelsesleder med undervisere Side 9 af 41

10 Evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse - undervisere Antagelse Der undervises kun i eksemplariske områder inden for modulernes temaer. Undervisningen giver forudsætninger for at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og samarbejde tværprofessionelt inden for sygeplejerskens virksomhed. Undervisningen skal opleves meningsfuld for den studerende og give en oplevelse af sammenhæng i forhold til sygeplejefaget. At læring fordrer en aktiv indsats. 7 teser om læring Læring involverer en helhed af fornuft og følelse Læring er meningsfuld Læring er relationel Læring er aktiv Læring er refleksiv Læring er kontekstuel Læring er motiveret (Kompetencemiljøer, 2000) Formål At give indsigt i, om undervisningen skaber den mening, som er hensigten i forhold til at opnå undervisningens læringsudbytte. At få belyst, hvorfor det eventuelt ikke opfyldes. At underviserne reflekterer over pædagogisk praksis med henblik på, hvad der fremmer meningsfuld undervisning og hvorfor. Evalueringskriterier Sammenhæng i modulet som helhed Sammenhæng mellem sygepleje og andre fag Sammenhæng mellem læringsudbytte og studieaktiviteter Sammenhæng mellem læringsudbytte og prøve Undervisernes oplevelse af studerendes deltagelse og involvering i modulets undervisning Evalueringsmetoder Undervisere bringer aktuelle problemstillinger fra undervisningen til drøftelse på møder i lærergrupperne. Studiekoordinator afvikler evalueringer med underviserne på modulet, hvor evalueringskriterierne fungerer som dagsorden. Generelle problemstillinger drøftes i uddannelses- og udviklingsudvalget og lærermøder Selvevaluering med proceskonsulent fra Kvalitetsafdelingen i VIA Strategi og opfølgning Studiekoordinator er ansvarlig for at problemstillinger fra gruppemøder bringes videre til uddannelses- og udviklingsudvalget og derefter på lærermøde. Ansvar og opfølgning af generelle uddannelsesspørgsmål sker i Uddannelses og Udviklingsudvalget. Side 10 af 41

11 Ændringer på baggrund af evalueringerne videreformidles til studerende på klassen på det efterfølgende modul eller via Studienet. Ændringer af principiel karakter drøftes på de Studerendes Råds (DSR) møder. Selvevalueringsrapporten går til deltagerne, studiekoordinator og uddannelsesleder. Selvevalueringsrapporten definerer indsatsområder og ansvarlige for disse. Uddannelses- og Udviklingsudvalget har den endelige ansvar for opfyldning på selvevaluering. Uddannelsesleder og studiekoordinator er ansvarlige for afrapportering af processen. Etiske overvejelser Offentliggørelse, herunder databehandling af følsomme data.. Følsomme oplysninger fjernes før spredning og behandles mellem uddannelsesleder og de involverede. Flow diagram for evaluering af undervisning i teoretisk uddannelse undervisere Problemstillinger drøftet på møder i lærergrupper Generelle problemstillinger bringer studiekoordinator til U&U-udvalg eller lærermøde Hold orienteres om evt. ændringer. Principielle ændringer drøftes i DSR Evaluering af moduler med studiekoordinator Generelle problemstillinger bringer studiekoordinator til U&U-udvalg eller lærermøde Hold orienteres om evt. ændringer. Principielle ændringer drøftes i DSR Generelle problemstillinger drøftet i U&Uudvalget eller på lærermøder - Hold orienteres om evt. ændringer. Principielle ændringer drøftes i DSR Selvaluering med proceskonsulent Selvevalueirngsrapporten beskriver insatsområder og ansvarlige for disse U&U-udvalget koordinere opfølgning Side 11 af 41

12 Evaluering af undervisning i klinisk uddannelse Antagelse Der undervises kun i eksemplariske områder inden for modulernes temaer med henblik på at de studerende tilegner sig modulets læringsudbytte. Undervisning og vejledning giver forudsætninger for at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og samarbejde tværprofessionelt inden for sygeplejerskens virksomhed. Undervisning og vejledning skal opleves meningsfuld for den studerende og give en oplevelse af sammenhæng i forhold til sygeplejerskens virksomhed. Studerendes evalueringer bidrager til kliniske vejlederes refleksioner over klinisk undervisning med henblik på, hvad der fremmer meningsfuld undervisning og hvorfor. At læring fordrer en aktiv indsats 7 teser om læring Læring involverer en helhed af fornuft og følelse Læring er meningsfuld Læring er relationel Læring er aktiv Læring er refleksiv Læring er kontekstuel Læring er motiveret (Kompetencemiljøer, 2000) Formål At indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, som sygeplejestuderende modtager på de kliniske undervisningssteder med henblik på udvikling af kvaliteten af den kliniske undervisning. Evalueringens kriterier Elektronisk spørgeskema Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Vurdering af det kliniske læringsmiljø Den studerendes vurdering af vejlednings- og evalueringstilbud Den studerendes overordnede vurdering af det samlede kliniske undervisningsforløb Kvalitativ dataindsamling Der er fokus på de studerendes subjektive oplevelser og teori-praksis sammenhænge. På modul 11 og 12 gennemgås systematisk, hvad der har været hæmmende og fremmende for de studerendes læringsudbytte. Evalueringsmetoder Elektronisk spørgeskema Kvalitativ dataindsamling på modul 1, skift fra modul 6 og 8 og skiftedag mellem 11 og 12. Alle studerende får mulighed for at udtrykke sig. Fokusgruppeinterview hvor der ses behov Side 12 af 41

13 Strategi og opfølgning Den studerende medtager den elektroniske evaluering til drøftelse med uddannelsesstedets kliniske vejleder. Klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig indsamler og behandler data fra det aktuelle uddannelsessted, og resultaterne kan drøftes med tilknyttet sygeplejelærer. På kliniske evalueringer giver det ikke mening at sætte en grænseværdi, da indsatsen for evaluering ikke er homogen. De studerende er på forskellige praktiksteder. Der reageres på alle lave scor i samarbejde med den uddannelsessvarlige på det pågældende afsnit. Ved forhold, der kræver opfølgning, inddrages klinisk koordinator med henblik på drøftelse og opfølgning af resultaterne. Der er løbende tæt kontakt mellem uddannelsesansvarlig og klinisk koordinator til overvågning og udvikling af klinisk uddannelse. Evalueringsresultaterne tilgår desuden klinisk koordinator, evalueringsteam og uddannelsesleder. Principielle emner diskuteres med repræsentanter for Sygeplejerskeuddannelsen på møder i Vejleder fora, på møder i Klinisk pædagogisk forum samt i Uddannelses- og udviklingsudvalget. Ved forhold, der kræver opfølgning, indkalder klinisk koordinator de relevante parter til drøftelse af resultaterne. Ansvar og opfølgning af generelle uddannelsesspørgsmål sker i Uddannelses og Udviklingsudvalget. Det samlede evalueringsresultat præsenteres og drøftes med studerende på deres efterfølgende modul. Spørgsmål af principiel karakter drøftes i De studerendes Råd (DSR). Resultater af generel principiel karakter drøftes i Det Overordnede Samarbejdsorgan vedr. klinisk undervisning (OSKU) i VIA University College. Hvert andet år forelægges generelle evalueringsresultater for Det Overordnede Samarbejdsorgan vedr. klinisk undervisning i VIAUC. Etiske overvejelser Offentliggørelse, herunder databehandling af følsomme data. Følsomme oplysninger fjernes før spredning og behandles mellem uddannelsesleder og de involverede. Side 13 af 41

14 Flow diagram for evaluering af undervisning i klinisk uddannelse Elektronisk spørgeskema sendes til de studerende Principielle emner drøftes i formaliserede mødefora i et samarbdejde mellem repræsentanter, fra region, kommuner og uddannelsen Evalueringsresultater formidles til de studerende Studerende udfylder og afsende spørgeskema Klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig drøfter ved behov evalueringen med tilknyttet underviser fra uddannelsen Evlaueringsresultater kan præsenteres på udbudsstedernes hjemmeside ad hoc Den studerende drøfter evalueringen med klinisk vejleder Centralisering og formidling af data fra Survey Exact - Etik - Distribution af data Hvert andet år præsenteres de samlede evalueringsresulteter for de kliniske undervisningsforløb for OSKU for region og kommuner Side 14 af 41

15 De studerendes læreprocesser Antagelse I løbet af uddannelsen udvikler den studerende viden, færdigheder og kompetencer. I løbet af uddannelsen tilegner den studerende sig forudsætninger for at tage ansvar for egen læring. 7 teser om læring Læring involverer en helhed af fornuft og følelse Læring er meningsfuld Læring er relationel Læring er aktiv Læring er refleksiv Læring er kontekstuel Læring er motiveret (Kompetencemiljøer, 2000) Formål At øge den enkelte studerendes indsigt i egen læreproces og studiekompetence. At få indsigt i hvorvidt uddannelsens studeredskaber anvendes og giver mening for den studerende Uddannelsens studieredskaber Introduktionsforløb ved modul start Fortløbende undervisning i relevante emner til udvikling af studiekompetence Informationskompetence med fokus på systematisk informationssøgning Tilbud om brug af referenceprogram E-portfolio som refleksions- og dokumentationsredskab for egen læring Klassens time Kontaktpersonordning Studievejledning af studievejleder og studenterstudievejleder Evalueringskriterier Studieaktivitet Udbyttet af brug af informationskompetence Evalueringsmetoder Kvantitativ analyse indgår i modulernes elektroniske evaluering Dialog i forbindelse med undervisning i studiekompetence Fokusgruppeinterview hvis resultaterne af anden evaluering kræver en dybere forståelse Strategi og opfølgning Introduktionsforløb evalueres løbende ved undervisere, hold og De Studerendes Råd (DSR). E-portfolio evalueres af VIA Sygeplejerskeuddannelsen i 2014 Tilbud om læsefærdigheder evalueres løbende af studievejledere og studerende. Den studerendes læreproces og studiekompetence drøftes løbende med den studerende i forbindelse med kliniske studier og i kontaktlærerordningen. Side 15 af 41

16 Studiekompetence evalueres i modulevalueringer, drøftes med holdet ved behov samt i De studerendes Råd. Informationskompetence evalueres i modulevaluering modul 9 og 14 Udnyttelse og implementering af referenceprogram evalueres løbende minimum årligt i samarbejde med bibliotekar. Kontaktlærerordning er evalueret i efteråret Kvantitative evalueringer Resultaterne tilgår den evalueringsansvarlige sekretær og tilgår efter behandling uddannelsesleder, evalueringsteam og modulets undervisere. Ved eventuelle forhold der kræver opfølgning indkalder uddannelseslederen eller studiekoordinator relevante parter til drøftelse af resultaterne. Resultaterne drøftes med de studerende på klassen på det efterfølgende modul, og hvis det er ønskes på de Studerendes Råds møder. Dialog og fokusgruppeinterview Resultater af principiel art fra dialoger og eventuelle fokusgruppeinterview med studerende tages op i Uddannelses- og Udviklingsudvalget, hvor det behandles og eventuelt går videre til drøftelse på lærermøde. Der orienteres om eventuelle ændringer på klassen, via Studienet eller på De Studerendes Råds møder. Etiske overvejelser Databehandling i henhold til databehandling af følsomme data. Flowdiagram for de studerendes læreprocesser Udvalgt studieredskab Studerende orienteres om ændringer enten på efterfølgende modul, på Studienet eller gennem DSR U&U-udvalg og studiekoordinator er ansvarlig for implementering af ændringer Valg af evalueringsmetode Resultater drøftes med relevante parter og i U&Uudvalget Valg af relevante respondenter/informanter Databehandling ved evalueringsteamet eller andre relevante parter Side 16 af 41

17 Evaluering af de studerendes undervisningsmiljø på uddannelsesinstitutionen Antagelse Den studerende har medansvar for at opleve tilfredshed. Den studerende har ansvar for at sætte ord på utilfredshed og formidle den til relevante andre. Det er væsentligt for udvikling af institutionen, at den studerende sætter ord på forhold, der kræver opfølgning med henblik på behandling i relevante fora. Tilfredshed giver bedre studiemiljø og læringsbetingelser. Formål At få indsigt i, hvor institutionen ikke lever op til de studerendes krav og forventninger At skabe mulighed for nytænkning og udvikling i forhold til studiemiljøet og de studerendes læringsbetingelser Evalueringskriterier Organisering af uddannelsen Undervisningen Udstyr og materialer Fysisk miljø Socialt miljø Uddannelsens relevans og brugbarhed Praktik Eksaminer og prøver Oplevelse af læringsbetingelser, herunder dialog og kontinuitet Overholdelse af aftaler Evalueringsmetoder Elektronisk kvantitativ evaluering udarbejdet af Kvalitetsafdelingen i VIA Dialog Fokusgruppeinterview Strategi og opfølgning Evalueringsresultaterne behandles af Kvalitetsafdelingen i VIA og Uddannelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelsen. Resultaterne behandles i Uddannelses og Udviklingsudvalget, LSU eller i De Studerendes Råd afhængig af evalueringskriterium. Dialog og fokusgruppeinterview kan komme på tale ved forhold, der omhandler oplevelse af læringsbetingelser, herunder dialog og kontinuitet samt overholdelse af aftaler. Dialog og fokusgruppeinterview foretages af evalueringsgruppen. Resultater af principiel art fra dialoger og eventuelle fokusgruppeinterview med studerende tages op i Uddannelses- og Udviklingsudvalget, hvor det behandles og eventuelt går videre til drøftelse på lærermøde. Der orienteres om eventuelle ændringer på klassen, via Studienet eller på De Studerendes Råds møder. Etiske overvejelser Databehandling i henhold til databehandling af følsomme data Side 17 af 41

18 I offentliggørelse tages hensyn personfølsomme data Flowdiagram for evaluering af de studerendes undervisningsmiljø på uddannelsesinstitutionen Elektronisk evaluering udsendt af kvalitetsafdelingen i VIA Databehandling ved evalueringsteamet Resultater behandles i U&U-udvalget Databehandling af kvalitetsafdelingen Evt viderebehandling Gennemføre dialog eller fokusgruppeinterview Studerende orienteres om ændringer enten på efterfølgende modul, på Studienet eller gennem DSR Resultaterne behandles i U&U-udvalget, LSU eller DSR U&U-udvalget beslutter om evt. videre undersøgelse af relevante områder U&U-udvalg og studiekoordinator er ansvarlig for implementering af ændringer Side 18 af 41

19 Dimittend inddragelse Antagelse Indhentet viden fra virksomhedsfeltet fra dimittender har betydning for uddannelsestilrettelæggelsen og understøtter uddannelsens professions- og udviklingsbasering. Systematisk at indhente viden om centrale tendenser i professionen er medvirkende til at sikre kvalitet i uddannelsen. Hvordan dimittender oplever deres forudsætninger fra uddannelsen har slået til kan bidrage positivt til uddannelsesplanlægning Formål At sikre sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning At sikre sammenhæng mellem uddannelsen og virksomhedsfeltet At sikre gensidig information om centrale tendenser i profession og initiere tiltage i relation til disse tendenser Evalueringskriterier Baggrundsoplysninger Dimittenders vurdering af den samlede uddannelse, herunder uddannelsens overordnede læringsmål, indhold og tilrettelæggelse, Dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Evalueringsmetoder Elektronisk kvantitativ evaluering udarbejdet af Kvalitetsafdelingen i VIA Fokusgruppeinterview med dimittender ved dimittendtræf Strategi og opfølgning Kvantitativ dimittendundersøgelse planlægges af VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Fokusgruppeinterview foretages på det årlige dimittendtræf i november måned. Evalueringsresultaterne udsendes og behandles af evalueringsansvarlig sekretær. Resultaterne behandles i Uddannelses- og Udviklingsudvalget. Fokusgruppeinterview behandles i evalueringsgruppen eller af andre relevante parter og formidles til lærergruppen. Resultater af principiel art tages op i Uddannelses- og Udviklingsudvalget, som har ansvar for opfølgning. Etiske overvejelser Databehandling i henhold til databehandling af følsomme data I offentliggørelse tages hensyn personfølsomme data Se i øvrigt Procedurebeskrivelse for dimittendinddragelse af dimittender på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg BILAG 2 Side 19 af 41

20 Flowdiagram for dimittendevaluering Elektronisk evaluering fra kvalitetsafdelingen i VIA udsendes af evalueringsansvalig sekretær Databehandling ved evalueringsteamet eller andre relevante parter Resultater af principiel art behandles i U&Uudvalget Databehandling hos evalueringsansvalig sekretær Fokusgruppeinterview med dimittenter sant Evt viderebehandling af indsatsområder besluttet på U&U Gennemfører dialog møde F U&U-udvalg og studiekoordinator er ansvarlig for implementering af ændringer Resultaterne behandles i U&Uudvalget U&U-udvalget beslutter om evt. videre undersøgelse af relevante områder Side 20 af 41

21 Aftager inddragelse Antagelse Indhentet viden fra virksomhedsfeltet fra aftagere har betydning for uddannelsestilrettelæggelsen og understøtter uddannelsens professions- og udviklingsbasering. Systematisk at indhente viden om centrale tendenser i professionen er medvirkende til at sikre kvalitet i uddannelsen. Formål At sikre sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning At sikre sammenhæng mellem uddannelsen og virksomhedsfeltet At sikre gensidig information om centrale tendenser i profession og initiere tiltage i relation til disse tendenser Evalueringskriterier Aftagernes kompetencebehov sammenholdt med uddannelsens indhold, Aftagernes vurdering af dimittenders faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer, Aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere. Evalueringsmetoder Elektronisk kvantitativ evaluering udarbejdet af Kvalitetsafdelingen i VIA Strategi og opfølgning Kvantitativ dimittend undersøgelse planlægges af VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringsresultaterne udsendes og behandles af evalueringsansvarlig sekretær. Resultaterne behandles i Uddannelses- og Udviklingsudvalget. Etiske overvejelser Databehandling i henhold til databehandling af følsomme data I offentliggørelse tages hensyn personfølsomme data Se i øvrigt Procedurebeskrivelse for inddragelse af aftagere på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg BILAG 3 Side 21 af 41

22 Flowdiagram for aftagerinddragelse Elektronisk evaluering fra kvalitetsafdelingen i VIA udsendes af evalueringsansvalig sekretær Databehandling ved evalueringsteamet eller andre relevante parter Resultater af principiel art behandles i U&Uudvalget Databehandling hos evalueringsansvalig sekretær Evt viderebehandling Gennemfører dialog eller fokusgruppeinterview U&U-udvalg og studiekoordinator er ansvarlig for implementering af ændringer Resultaterne behandles i U&Uudvalget U&U-udvalget beslutter om evt. videre undersøgelse af relevante områder Side 22 af 41

23 Analyse af frafald Se i øvrigt Procedure for frafald på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg BILAG 4 Side 23 af 41

24 Evaluering af undervisernes faglige og personlige kvalifikationer Antagelse Kontinuerlig planlægning af adjunktperioder og kompetenceudvikling for lektorer jævnfør Notatet om ansvarsområde, funktionsområde og kompetenceniveauer for adjunkter og lektorer VIA University College sygeplejerskeuddannelsen Underviserne er videnproducerende og deltager aktivt og involverer sig i videncenteraktiviteter og/eller praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde Undervisere er aktive i efter- og videreuddannelsesregi (EVU) Undervisere indgår i professionsfaglige netværk og samarbejder med andre om videnudveksling Undervisere videndeler Formål At skabe udviklingsmuligheder for den enkelte underviser Fokusområder Udviklingsarbejde foregår i egen enhed og i samarbejde med Sundhedsfaglig Højskole og Kompetenceudvikling af adjunkter og lektorer Evalueringskriterier Vilkår og rammer samt medarbejderaktivitet inden for Videncenteraktiviteter EVU aktiviteter Selvvalgt praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde Internationalt orienteret forsøgs- og udviklingsarbejde Artikelskrivning Videreuddannelse Deltagelse i og dokumentation af supervision Medarbejderaktiviteterne er prioriteret i forhold til indsatsområder. Evalueringsmetoder Afrapportering i UCViden Registrering af udviklingsaktiviteter Medarbejdersamtaler herunder rammer og vilkår for udviklingsaktiviteter. Kursusevaluering for undervisere Referater fra temadage, lærermøder, pædagogiske dage o.l. Struktur og opfølgning Årligt opsamles på igangværende udviklingsaktiviteter og nye indsatsområder defineres i samarbejde med undervisere på temadage og i institutionens Udviklings- og forskningsudvalg med afsæt i strategi for henholdsvis enhed og Sundhedsfaglig Højskole. Etiske overvejelser Offentliggørelse af forsknings- og udviklingsarbejde overholder retningslinjer for publicering Side 24 af 41

25 Referencer Bologna følgegruppen 2003, Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser. Dahler-Larsen P & HK, K. 2000, "Evaluering og institutionelle standarder: Nyinstitutionelle betragtninger af evaluering som vor tids ritual. -", Politica, vol. 32, no. 3, pp. 283, ,355. Dahler-Larsen, P. 2001, Den rituelle refleksion: om evaluering i organisationer, Odense Universitetsforlag, Odense. Dahler-Larsen P. 2013, Evalueringskultur : et begreb bliver til, Nota, København Dale, E. 1989, Pedagogisk professionalitet, Gyldendal Norsk Forlag, Olso. Evalueringsselskab, D. 2003, Fremtidens evalueringer - mellem kontrol, læring og politik, Sekretariatet - Dansk EvalueringsSelskab, K benhavn. Krogstrup Hanne Kathrine & Dahler-Larsen Peter 2003, Nye veje i evaluering : håndbog i tre evalueringsmodeller, Systime, Århus. Krogstrup, H.K. & Dahler-Larsen, P. 2003, Evalueringsmodeller : evaluering på det sociale område, Systime, Århus. Pedersen, K.M. & Draborg, E.U. 1997, En generel model til effektevaluering, Odense Universitet, Odense. Professionshøjskolerne 2012, Anbefalinger fra uddannelsespolitisk udvalg vedr. implementering af studieaktivitetsmodellen Undervisningsministeriet 2008, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Undervisningsministeriet 2001b, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. Vedung, E. 1998, Utvdering i politik og förvaltning, Studentlitteratur, Lund. Evalueringsstrategien evalueres årligt Side 25 af 41

26 Bilagsoversigt Procedure for evaluering af teoretisk undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Procedure for inddragelse af dimittender på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Procedure for inddragelse af aftagere på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Procedure for analyse af frafald på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Side 26 af 41

27 BILAG 1 Procedure for evaluering af teoretisk undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg I Sundhedsfaglig Højskole er der udarbejdet en fælles evalueringsprocedure for undervisningen. Denne evalueringspraksis tager afsæt i Processtandard nr.3 for evaluering af undervisning, der er udviklet centralt i VIAUC. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning Formålet med evaluering af undervisning er systematisk at indhente viden, som belyser, hvorvidt undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål. Evalueringerne skal sikre et videnbaseret grundlag til anvendelse ved udvikling af indhold og form i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen. Fokus i evaluering af undervisningen evalueringens genstand Undervisningsevalueringen skal belyse: Hvordan undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen. Hvordan tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse understøtter opnåelse af læringsmålene; herunder evaluering af anvendte aktivitetstyper, undervisnings- og arbejdsformer som angivet i studieaktivitetsmodellen. Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg er struktureret som en modulopbygget uddannelse rettet mod viden, færdigheder og kompetencer. Derfor retter evalueringen af undervisningen sig i højere grad mod modulernes gennemførelse, sammenhængskraft, de centrale fagområder samt undervisnings- og arbejdsformer som angivet i studieaktivitetsmodellen. Metoder til evaluering af undervisningen, herunder hvilke metoder der anvendes, og hvordan metoderne supplerer hinanden På Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg benyttes primært tre former for evaluering: Elektroniske evalueringer Evalueringer på klassen, mundtligt, elektronisk eller skriftligt Fokusgruppeinterview Elektronisk evaluering Indholdet i de elektroniske evalueringer varierer fra modul til modul. Variationen relaterer sig til indholdet i læringsudbyttet og progressionen i uddannelsesforløbet. Der er ved flere spørgsmål mulighed for, at respondenten kan uddybe med egne kommentarer. Det elektroniske spørgeskema håndteres i SurveyExact. Skemaerne, der sendes ud til de studerende på de teoretiske uddannelsesforløb, indeholder alle nedenstående fokusområder: Motivation for deltagelse i modulets undervisning Studieaktivitet Forventningsafstemning ved modulstart jf studieaktivitetsmodellen Meningsfuld undervisning for det kommende arbejde i sygeplejen, herunder specielle undervisningsformer Sammenhæng i modulet som helhed Sammenhæng mellem sygepleje og andre fag Vejledning til opfyldelse af studieaktivitet og prøve Tilrettelæggelsen/organiseringen af undervisningen/læringsbetingelser for hhv. modul og fag. Herunder om der er harmoni mellem elementerne: målene for undervisningen, studerendes forudsætninger, rammerne for Samarbejdet mellem studerende og undervisere, herunder studerendes mulighed for at få indflydelse på eget studie og egen læring jf. studieaktivitetsmodellen, der anvendes som en beskrivelse på, hvad uddannelsesforløbet på modulet omfatter af forskellige studie- og læringsaktiviteter. Behandling af elektroniske evalueringer De elektroniske evalueringer gennemføres efter modulet er afviklet. Side 27 af 41

28 I Flowdiagrammet nedenfor illustreres håndteringen af evalueringen: Model for teoretisk undervisning Elektronisk spørgeskema til holdet Generelle spørgsmål tages op i U&U-udvalg eller DSR U&U-udvalget og studekoordinator er ansvarlige for implementering af ændringer og evalueirng af disse Databehandling hos evalueringsansvarlig sekretær Tilbagemelding på holdet på efterfølgende modul fra evalueirngsteamet Tilgår evalueringsteam, modulets undervisere og uddannelsesleder Evt. problemer drøfter studiekoordinator eller uddannelsesleder med undervisere Strategi og opfølgning Resultaterne tilgår den evalueringsansvarlige sekretær og tilgår efter behandling uddannelsesleder, evalueringsteam 1 og modulets undervisere. Ved eventuelle forhold der kræver opfølgning indkalder uddannelseslederen eller studiekoordinator relevante parter til drøftelse af resultaterne. Resultaterne drøftes med de studerende på klassen på det efterfølgende modul, og hvis det er ønskes på De Studerendes Råds (DSR) møder. Mundtlige evalueringer på klassen Ved modulstart gennemgår modulansvarlig studieaktivitetsmodellen, og afstemmer forventninger i sammenspil med de studerende. Her gennemgår underviser modulets læringsudbytte. Derudover kan der være forventninger fra studerende, som kan ligge udenfor det formaliserede læringsudbytte på modulet. Forventningsafklaringen har betydning for, at der ved modulstart er mulighed for at afstemme forventninger, så vilkårene for studiets undervisnings- og arbejdsformer er kendte. Modulet afsluttes i henhold til studieordningens rammer og eksamenskrav. Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview anvendes, hvis resultaterne kræver en dybere forståelse Fokusgruppeinterview gennemføres i et samarbejde mellem studerende, undervisere og evalueringsteam. Cyklus for evaluering af undervisning, herunder hvilke moduler, uddannelseselementer og fag der evalueres hvornår Jf. processtandarden skal modulopdelte uddannelser følge nedenstående evalueringsfrekvens: Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt Uddannelseselementer i modulet skal evalueres mindst 1 gang over en 3-årig periode - mindre uddannelseselementer kan evalueres mundtligt Ved tegn på problemer i evalueringerne skal uddannelseslederen vurdere om der er brug for uddybende evaluering På Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg følges nedenstående evalueringsflow Kommissorium for Uddannelses- og udviklingsudvalg Side 28 af 41

29 Modul Tidspunkt Fokus og indhold Metode Aktører 1 Introduktion til modulet Fokus: Studiestart Indhold: Introduktion til studiet og studiestart og anvendelse af studiemetoder. Forventningsafklaring Mundtlig evaluering med holdet. Alle studerende og holdansvarlig Løbende evaluering af teoretisk undervisning Fokus: evaluering af fag eller fagområder Evaluering med alle studerende. Alle studerende og underviser Ved afslutning på modulet Forårshold Fokus: Evaluering af modulet Elektronisk evaluering. Alle studerende 2 Løbende evaluering af teoretisk undervisning Fokus: evaluering af fag eller fagområder Evaluering med alle studerende. Alle studerende og underviser Ved afslutning på modulet Efterårshold Fokus: Evaluering af modulet Elektronisk evaluering. Alle studerende. 3 Løbende evaluering af teoretisk undervisning Fokus: evaluering af fag eller fagområder Evaluering med alle studerende. Alle studerende og underviser Ved afslutning på modulet Forårshold Fokus: Evaluering af modulet Elektronisk evaluering. Alle studerende. 4 Afslutning af den kliniske periode Fokus: Klinisk undervisning Elektronisk evaluering. Studerende, drøftes med klinisk vejleder. 5 Løbende evaluering af teoretisk undervisning Fokus: evaluering af fag eller fagområder Evaluering med alle studerende. Alle studerende og underviser Ved afslutning på modulet Forårshold Fokus: Evaluering af modulet Elektronisk evaluering. Alle studerende. 7 Løbende evaluering af teoretisk undervisning Fokus: evaluering af fag eller fagområder Evaluering med alle studerende. Alle studerende og underviser Ved afslutning på modulet Efterårshold Fokus: Evaluering af modulet Elektronisk evaluering. Alle studerende. 6 Afslutning af den kliniske periode Fokus: Klinisk undervisning Elektronisk evaluering. Studerende, drøftes med klinisk vejleder. 8 Afslutning af den kliniske periode Fokus: Klinisk undervisning Elektronisk evaluering. Studerende, drøftes med klinisk vejleder. Side 29 af 41

30 9 Løbende evaluering af teoretisk undervisning Fokus: evaluering af fag eller fagområder Evaluering med alle studerende. Alle studerende og underviser Ved afslutning på modulet Efterårshold Fokus: Evaluering af modulet Elektronisk evaluering. Alle studerende. 10 Løbende evaluering af teoretisk undervisning Fokus: evaluering af fag eller fagområder Evaluering med alle studerende. Alle studerende og underviser Ved afslutning på modulet Efterårshold Fokus: Evaluering af modulet Elektronisk evaluering. Alle studerende. 11 Afslutning af den kliniske periode Fokus: Klinisk undervisning Elektronisk evaluering. Studerende, drøftes med klinisk vejleder. 12 Afslutning af den kliniske periode Fokus: Klinisk undervisning Elektronisk evaluering. Studerende, drøftes med klinisk vejleder. 14 Efter bacheloreksamen Fokus: Modulet og uddannelsen som helhed Elektronisk evaluering. Studerende Opfølgning på iværksatte tiltag For at sikre, at der følges op på nye tiltag, skal der i de efterfølgende evalueringer fastholdes et særligt fokus på området. Evalueringsteam er ansvarlig for dette. For at fastholde fokus, skal nye initiativer og opfølgningen på disse fremgå af de halvårlige evalueringsrapporter. Plan for opfølgning af evalueringsresultater Behandling af evalueringsresultat mundtlige og skriftelige evalueringer Studiekoordinator og underviserne på modulet diskuterer og bearbejder evalueringer. På baggrund af diskussionen og bearbejdning af data udarbejdes konklusion og handleplan i evalueringsteamet. Konklusionen skal omhandle principielle og generelle områder, som data og analyse peger på. Studiekoordinator og klinisk koordinator diskuterer holdenes evalueringsresultater på klassen og evt. nye data viderebringes til evalueringsteamet. De studerendes Råd orienteres om evalueringsresultatet og handleplan diskuteres med dem. Den færdige evaluering og handleplan lægges tilgængelig på fælles drev for uddannelsens undervisere med link i nyhedsbrev. Fora til behandling af evalueringsresultat mundtlige og skriftelige evalueringer Fora Deltagere Frekvens Bemærkninger Uddannelses- og udviklingsudvalg 2 1 gang årligt og efter behov. Med afsæt i moduludvikling diskuteres Lærermøder 3 Alle ansatte på Sygeplejerskeuddannelsen, samt Uddannelsesleder 1 gang årligt og efter behov. evalueringsresultater Relevante emner, der er affødt af evaluering, vendes på et læremøde Kommissorium for Uddannelses- og udviklingsudvalg Kommissorium for administrativt udvalg for sygeplejerskeiddannelsen Side 30 af 41

31 Klinisk Pædagogisk Forum 4 De Studerendes Råd 5 Uddannelseslederforum for VIA sygeplejerskeuddannelsen Uddannelsesudvalg i SFH 6 Klinisk koordinator, Uddannelsesansvarlige fra klinikken samt Uddannelsesleder Studerende, Studievejledere samt Uddannelsesleder Uddannelsesledere fra udbudsstederne og uddannelseschef fra SFH Uddannelsesledere fra VIA SFH 1 gange pr. halvår De kliniske evalueringer drøftes 2 gang pr. halvår Resultatet af evalueringer 1 gang årligt og efter behov. fremlægges og drøftes Resultatet af evalueringer fremlægges 1 gange pr. halvår Resultatet af evalueringer fremlægges Etiske overvejelser om intern håndtering af personfølsomme data Administrativ medarbejder og studiekoordinator er ansvarlig for at sikre at de evalueringer, som offentliggøres, ikke indeholder personfølsomme. De data bliver bekendt med, skal behandles med fortrolighed. Evalueringer med personfølsomme data sendes til uddannelseslederen, som på baggrund heraf iværksætter handlinger og samtidig orienterer den enkelte underviser om de personfølsomme kommentarer. Hvordan sikres der en høj svarprocent og valide data I forbindelse med udformningen af en ny evalueringsstrategi på uddannelsen, tages der højde for, at de studerende ikke bliver overbelastede i forhold til skriftelige evalueringer. Hvordan og hvor ofte proceduren for undervisning evalueres Proceduren evalueres som minimum hvert 3. år i forbindelse med evaluering af den overordnede processtandard Kommissorium for klinisk pædagogisk forum Kommissorium for De Studerendes Råd 6 Kommissorium uddannelsesudvalg SFH Side 31 af 41

32 BILAG 2 Procedure for inddragelse af dimittender på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Nærværende procedurebeskrivelse er udarbejdet i henhold til Processtandard nr. 2 Inddragelse af dimittender. Dimittender defineres som studerende, der har afsluttet uddannelsen indenfor det seneste akademiske år. Formål med dimittendinddragelse Formålet med dimittendinddragelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg er løbende at monitorere dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked med henblik på at kunne iværksætte særskilte initiativer i det omfang det er nødvendigt. Dimittendinddragelse skal sikre uddannelsesinstitutionen viden om dimittenders ansættelse, ansættelsesforhold og deres brug af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem uddannelsen. Det er i uddannelsens interesse at afdække de studerendes erhvervede kompetencer set i lyset af de studerendes aktuelle jobsituation, herunder dimittendernes vurdering af den samlede uddannelse. Gennem dimittendundersøgelse indsamler uddannelsen et datagrundlag med henblik på at vurdere sammenhæng mellem uddannelsens indhold, uddannelsens struktur og uddannelsens samfundsmæssige relevans. Fokus for dimittendinddragelse I processtandarden anvendes begrebet dimittendinddragelse, som skal ske løbende og systematisk, og som dækker over al kontakt med uddannelsens dimittender. Der er i processtandarden fastsat krav om gennemførelse af en kvantitativ dimittendundersøgelse minimum hvert 3. år, som en del af dimittendinddragelsen. Fokus i dimittendinddragelse generelt er jf. processtandarden at indhente viden om: Dimittenders vurdering af den samlede uddannelse, herunder uddannelsens overordnede læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse Dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til arbejdsmarkedets behov Dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til mulighed for videreuddannelse Fokus i dimittendundersøgelsen er det læringsudbytte, der er defineret for en professionsbachelor i jf. den nationale studieordning og gældende uddannelsesbekendtgørelse. Undersøgelsen skal således give uddannelsen viden om, hvordan dimittenderne vurderer den viden, de færdigheder og de kompetencer, dimittenderne har erhvervet efter endt uddannelse, i forhold til de krav de møder i deres ansættelse. Metoder til indhentning af viden fra dimittender i de mellemliggende år, hvor der ikke gennemføres kvantitative dimittendundersøgelser Indhentning af viden fra dimittender foregår på forskellig vis i såvel formelle som uformelle fora Via dialog i formelle fora se pkt. 5 Gennem fokusinterview på dimittendtræf Cyklus for kontakt med dimittender Der gennemføres en kvantitativ dimittendundersøgelse minimum hvert 3. år. Der gennemføres en kvalitativ dimittendundersøgelse hvert år, hvor de sidste to hold nyuddannede dimittender inviteres ind på uddannelsen. Den næstkommende dimittendundersøgelse gennemføres i oktober/ november Hvilke fora, der vurderer og drøfter viden fra dimittender På uddannelsesenheden drøftes viden i nedenstående fora: Fora Deltagere Frekvens Bemærkninger Lærermøder 7 Alle ansatte på 1 gang årligt i Data fra Kommissorium for administrativt udvalg for sygeplejerskeiddannelsen Side 32 af 41