Pressen og indvandrerdebatten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pressen og indvandrerdebatten"

Transkript

1 Pressen og indvandrerdebatten Af Fadel Juanmiry 2012 Studienummer: Roskilde Universitet Vejleder Linea Nielsen 3. semester projekt 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning / Motivation.3 2. Problemfelt Problemformulering Dimensioner Teori og metode Kritisk diskursanalyse Tekst Diskursiv Praksis Sociokulturel praksis Socialkonstruktivisme Analyse Konklusion 19 Litteraturliste 20 Oversigt over bilag Abstract

3 1 Indledning / Motivation I den seneste mange år har indvandrerdebatten fyldt meget i det danske folkevalgte politikers, i kulturpersonligheders, i samfundsforskeres dagsorden og sidst men ikke mindst i sagsbehandlernes arbejde i kommunerne rundt omkring landet. Det har desuden domineret pressens dagsorden og har præget avisernes forside. Yderligere har indvandrerdebatten og problematikken medvirket til at bestemme både folketingsvalgets dagsorden i 2001 og Det konstateres, at ofte bliver indvandrerbilledet fremstillet negativt i den offentlige debat samt at deres kulturer, religioner, traditioner bliver underkendt hos pressen og endda som elementer, der er skadelige for de normer, præmisser og værdier, der har grundlagt det danske demokrati. I disse år har medierne fået en magtfuld position i samfundet. Det bliver kaldt for den 4 stats magt. I dag er medierne demokratiets vagthund eller rette sagt dagsordensættere og dermed førstehåndskilde til danskernes viden om de fremmede, flygtninge og indvandrere og deres religioner, traditioner og kulturer i Danmark og rund omkring verden. Sagt med andre ord, får en stor del af den danske befolkning virkelighedsopfattelse om indvandrere og deres måde at leve på igennem mediernes fremstilling af indvandrere billedet i den offentlige debat. Det er min fornemmelse, at mediernes sprog og deres valg af stof om indvandrere er ofte kritisk og fremmedfjendsk. Det sætter kun fokus på kriminalitet blandt unge nydanskere og deres mangel af lyst og vilje til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, på uddannelsessystemet og i de politiske og frivillige foreninger rundt omkring landet. Det er min konstatering, at det også omtaler indvandrere og indvandring som et problem for danskernes tryghed og sikkerhed og ikke mindst for landets fremtid. Derfor er det i min øjne videnskabeligt og fagligt yderst interessant at kaste lys over denne problematik for at belyse, om de ovenstående oplysninger og påstande holder stik med virkeligheden. Min motivation for at skrive om dette tema er af to grunde. Først og fremmest skriver jeg dette projekt af den faglige grund, altså mediernes magtfuld position i samfundet. Desuden har jeg hovedsagligt valgt temaet af det faglige og videnskabelige interesse og dernæst af min personlige 3

4 interesse for den omfattende debat og snak omkring indvandrernes tilværelse i Danmark og pressens fremstilling af dem. Det er min fornemmelse, at medierne ofte bliver beskyldt for at levere ren kommercielle eller negative del af historier til deres læsere, lyttere, seere og brugere, eller sagt med andre ord, at medierne bliver ramt af anklaget for at skabe et urigtigt og skævt billede af virkeligheden. Denne anklage gør sig i almindelighed også gældende, når det angår den måde, indvandrere bliver fremstillet på i den offentlige debat. Folketingsvalget i 2001 og i 2005 er et oplagt eksempel på, hvor meget medierne sat gang i diskussionen om de problemer og skadelige konsekvenser for Danmark, indvandrere frembærer med sig til Danmark. Det sat så omfattende negative fokus på indvandrere, at en stor del af vælgerne sat deres kryds ved de politiske partier, der arbejdede imod indvandring og for indvandrerstop. Et andet klart eksempel er Mohammed-tegninger, som blev offentliggjort af Jyllandsposten i slutningen af september Dette medførte, at Danmark blev betragtet som et anti-muslimsk land hos en stor del af de muslimske lande i verden og skabte et had og voldelig reaktion hos muslimerne rundt omkring verden, der blandt andet betød afbrænding det danske flag. Et helt tredje eksempel, der er afgørende relevant i dette projekt og som videnskabeligt er relevant at kaste lys over, er, om medierne generaliserer, om generalisering af indvandrere skaber utryghed og usikkerhed hos den øvrige del af den danske befolkning. Sidst men ikke mindst, er problemstillingen omkring integrationen og inklusionen af indvandrere ret aktuelt og ofte bliver medierne i denne forbindelse dømt for at bære den uhyggelige del af den mislykkede integration af indvandrere og deres efterkommere. Derfor synes jeg personligt, at det er ret relevant og interessant at belyse de mekanismer og fakturer, der ligger til grundlag for denne problemstilling. 2 Problemfelt Medierne er i dag danskernes førstehåndskilde til indvandrere i Danmark og rundt omkring verden. Det er igennem mediernes øjne, befolkningen får virkelighedsopfattelse om indvandrere 4

5 og deres kulturer. Desuden er medierne alene ikke befolkningens førstehåndskilde, men fungerer yderligere som mellemled mellem den enkelte politiker og det enkelte individ. Yderligere er medierne, der forhindre magthaverne eller politikerne i at misbruge deres magt eller befolkningens tillid. Af denne grund er det videnskabeligt og fagligt interessant at undersøge, hvorfor bliver medierne i dag kaldt for den fjerde statsmagt. I de seneste mange år har indvandrerdebatten præget meget politikernes og mediernes dagsorden. Medierne har tydeligvis vægtet dette tema rimelig meget i den offentlige debat. Det er min konstatering, at der er blevet skrevet utallige artikler, kronikker, pressemeddelelser og læserbreve om blandt andet indvandrernes manglende kendskab om den danske kultur samt kriminalitet blandt deres unge og efterkommere med anden etnisk herkomst end dansk. Der har i perioder været krig mellem de forskellige presser om, hvem der først kommer med nye historier. Meget taler for, at mediernes hovedtanker i forbindelse med indvandrerdebatten i de seneste mange år har omhandlet islam, radikalisme, moskeer, burka, tvangsægteskab, kriminalitet, manglende deltagelse på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er min fornemmelse, at det ofte har sat fokus på negative historier blandt indvandrere og deres efterkommere. Det er min forståelse, medierne har fremstillet alle muslimer som repræsentanter for et samfund, der ikke har spor til fælles med de værdier, normer og præmisser, det danske samfund er bygget på. Derfor er det i sig selv videnskabeligt interessant og relevant at undersøge, om disse antagelse er i overensstemmelse med den virkelige verden. Af de ovennævnte grunde finder jeg det interessant at undersøgelse, om mediernes brug af kritisk sprog og deres stigende og vedvarende generaliseringer i forbindelse med indvandrerdebatten, har skabt et skævt billede af indvandrerne og deres efterkommere her i Danmark samt om dette skævt billede påvirker mediernes forbrugere og læsere. For at belyse denne problemstilling/undren benytter jer mig som udgangspunkt af to udvalgte artikler, der er skrevet af Ekstra Bladet og Informationen i perioden under folketingsvalget i Jeg har afgrænset emnet, sådan at, det er kun perioden under valget 2005, jeg undersøger. Dette gør jeg, fordi, det er en mini projekt og fordi, det er et meget bredt tema. Jeg vil analysere disse to artikler ved at tage kritisk diskursanalyse og en teori om socialkonstruktivisme i brug. 5

6 Dette gør jeg for at undersøge og analysere de to udvalgte mediers sprogbrug og stofvalg i forbindelse med i talesættelse af indvandrerdebat i den offentlige debat. 3 Problemformulering Hvordan i talesættes indvandrerdebatten i de to udvalgte danske medier, Ekstra Bladet og Information? 4 Dimensioner Mit projekt dækker dimensioner i tekst og tegn samt sub og lære. Tekst og tegn har valgt, fordi videnskabeligt har jeg en interesse i at undersøge betydning af kommunikation og sprog på skrift. Subjektivitet og læring har jeg brugt for undersøge, hvordan medierne fortolker begreber og tekster. Begge dimensionerne har været til stor hjælp og endda essentiel i besvarelse af min problemformulering. 5 Teori / metode Mit projekt handler om medierne og den måde, de i talesætter indvandrerdebatten på i de to udvalgte artikler, der er skrevet af Ekstra Bladet og Informationen. Grunden til, jeg har valgt medierne og ikke partiernes politik på integrationsområdet eller politikernes taler, er udelukkende og overvejende, fordi jeg har af videnskabeligt og fagligt grund en interesse i at undersøge mediernes magtfulde position i samfundet. Tidsmæssigt er artiklerne fra under folketingsvalget Jeg har valgt at læse en mængede af artikler og udvælge to af dem. For at undersøge og belyse denne problemstilling, har jeg valgt at tage diskursanalyse i brug for at klarlægge mediernes sprogbrug og stofvalg i forbindelse med indvandrerdebatten. Yderligere har jeg valgt at benytte mig at socialkonstruktivisme for at undersøge både sprogets og kommunikationens betydning for menneskets meningsdannelse af nogen bestemte etniske grupper. Desuden har jeg valgt socialkonstruktivismen for at kast lys over, hvor meget en magtfuld 6

7 position som medierne, der er både dagsordensætter og førstehåndskilde til den danske befolkning er bestemmende i at i talesætte en bestemt gruppe på en bestemt måde. 5.1 Kritisk diskursanalyse: I Norman Faircloughs øjne er Diskurs et fænomen, der tages i brug både i samfundsvidenskab (for eksempel Foucault 1972 of Fraser 1989) og af Lingvister (for eksempel Stubbs 1983 og Van Dijek 1985). Fairclough påpeger, at han anvender diskurs til at referere til talt eller skrevet sprog, men understreger, at det også kan udvides til at inddrage andre typer af Semiotisk aktivitet, såsom billeder, fotos, film, video, diagrammer samt nonverbal kommunikation for eksempel Gestik (Norman Fairclough 2008:120). Yderligere pointerer Fairclough, at man skal være opmærksom på, at når Sprogbrug anses som en social praksis, betyder det hovedsageligt, at det er en form for handling. I Faircloghs perspektiv indebærer sprogbrug også, at sprog er en social og situeret form for handling, der står i et dialektisk forhold til andre facetter af det sociale (Norman Fairclough 2008:121). Han har udviklet en model bestået af tre dimensioner, der alle tre er vigtige at anvende i forbindelse med en tekst analyse. Fairclough kalder disse tre facetter for Tekst, Diskursiv praksis og sociokulturel praksis. 5.2 Tekst I Faircloughs øjne, kan man analysere en tekst ved at inddrage fire forskellige elementer. Disse elementer består af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik, hvilket han kalder dem for fonologiske system og skriftsystem. Han tilføjer, at man også kan inkludere analyse af tekstuel organisering, altså tekstens kohærens, og turtagnings-organiseringen i interview samt overordnede struktur i en avisartikel (Norman Fairclough 2008:124). Fairclough kalder alt dette for lingvistisk analyse. 7

8 Yderligere peger Fairclough på analyse af tekstens hovedfunktion, som er deres betydning og form. har fokus på. Med det, mener han, at betydningen realiseres i form, og forskelle i betydningen afhænger af forskelle i form. Fairclough pointerer yderligere, at enhver tekst endda en enkelt ledsætning og helsætning i en tekst har tre hovedfunktioner, hvor hver af dem definerer sine egne valgmuligheder. Sådan beskriver Fairclough følgende tre aspekter: Bestemte repræsentationer og rekonteksttualiseringer af social praksis (ideational funktion) som med mere eller mindre sandsynlighed støtter nogle bestemte ideologier. Bestemte af konstruktioner af afsender og modtageridentiteter (for eksempel når det handler om, hvad tekstens budskab er). En bestemt konstruktion af relationen mellem afsender og modtager (som for eksempel formel vs. Uformel, tæt eller fjern). (Norman Fairclough 2008:125). 5.3 Diskursiv Praksis: Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Han mener, at når noget sættes i tale eller på skrift, er det med til at skabe et udtryk for diskursiv praksis ved at give udtryk for, hvorledes dette er i overensstemmelse med virkeligheden. Fairclough fremhæver endvidere, at man skal være opmærksom på, at diskursiv praksis inddrager mange forskellige former af tekstproduktions og tekstkonsumptions-processerne. I forlængelse af dette, mener Fairclough, at det er vigtigt at være opmærksom på, at diskursiv praksis både har institutionel karakter og diskursivprocesser i en mindre betydning. (Fairclough 2008:126). I forbindelse med de institutionelle processer peger Fairclough på, at det er de redaktionelle procedurer, der i centrum, når det angår lavning eller skafning af medietekster. I denne forbindelse tilføjer han, at når man producerer tv, skal man være opmærksom på at få det til at passe ind eller er i en overensstemmelse med hjemmets rutiner. (Fairclough 2008:126). En anden helt afgørende dimension i forbindelse med diskursiv praksis er, at være opmærksom på tekstens produktion og konsumption. Fairclough påpeger, at tekstens produktion og konsumption og deres fortolkninger afhænger dybt af den bestemte sociale kontekst. Derfor mener han, at det 8

9 er afgørende vigtigt, at man er opmærksom på forholdene og procedurerne for både produktion og fortolkning af enhver tekst, da en tekst kan være underkastet en del regler og rutiner. Yderligere fremlægger Fairclough sandsynligheden for, at man dels kan opdager, hvem tekstens producent er, og deles hvad baggrunden er, når man producerer en tekst på en bestemt måde. Sidst men ikke mindst, mener Fairclough, at distributionen af en tekst kan også have en indflydelse på formen og det indhold, der formidles. Det er derfor vigtigt, at undersøge hvordan teksten gennem distributionen bliver reformuleret og transformeret. (Fairclough 2008:127). 5.4 Sociokulturel praksis Ifølge Norman Fairclough kan social praksis af en kommunikativ begivenhed forekomme på mange forskellige niveauer, alt efter den enkelte situation. Det kan ifølge Fairclough inddrage, den situationelle kontekst, den bredere kontekst af institutionelle praksisser samt den endnu bredere samfundsmæssige og kulturelle ramme, som alt sammen er af vitale betydning for at analysere og forstå den enkelte begivenhed eller en teksts indhold. Yderligere tilføjer Fairclough, at der involveres mange elementer af sociokulturelle praksisser i en kritisk diskursanalyse, men det er overordnet vigtigt, at man sondrer mellem disse tre vigtige aspekter. 1: Økonomisk. 2: Politisk. Både økonomiske og politiske har med spørgsmål om magt og ideologi at gøre. 3: Kulturelle som udelukkende har med spørgsmål om værdier og identitet at gøre. Fairclough pointerer, at den ovenstående model er mere eller mindre forenelig med mange fokuspunkter. Det som Fairclough har fokus på, er, at den diskursive praksis er forbundet med den sociale struktur og praksis, hvilket har afgørende betydning for, hvordan vi anskuer verden og den virkelighedsopfattelse af andre på. (Fairclough 2008: 130). Den sociale praksis kan man vælge at fokusere på enten ved at se på tekstproduktionsprocesser eller på tekstkonsumptionsprocesser, skriver Fairclough og understreger, at det bedste er, at man vægter lingvistisk analyse af tekster, intertekstuel analyse af tekster og selektiv sociokulturel analyse. 9

10 5.5 Socialkonstruktivisme Finn Collin er professor på institut for medier, erkendelse og formidling. Indledningsvis pointerer Finn Collin, at den socialkonstruktivistiske tese er hverken en konsekvens af en videnskabelig, empirisk eller en historisk undersøgelse. I Finn Collins perspektiv, er socialkonstruktivismen blot et forslag til, hvad den virkelige verden er samt hvem, hvordan og hvorledes den skabes. (Finn Collin 1998: 43). Jeg har valgt at benytte mig af socialkonstruktivismen, idet jeg mener, at vores sprog, kommunikation, socialiserings præmisser er alt sammen nogle elementer, der har afgørende betydning for, hvordan den virkelige opfattelse af andre skabes og opfattes. Derfor er det indlysende naturligt at inddrage socialkonstruktivismen som teori, da den har fokus på, at intet er på forhånd determineret og at sproget og kommunikationen er definerende for et samfund. Socialkonstruktivismen har mange ontologiske og fysiske varianter, derfor vil jeg blot forholde mig til, hvad den går ud på, og hvordan jeg kan tage den i brug i besvarelse af min problemformulering. Ifølge professor Finn Collin kan en verden ikke eksistere uden mennesket. Han man, at alt, hvad der findes i denne verden er konstrueret af mennesket. Collin tilføjer, at menneskers konceptualisering af virkeligheden og beskrivelse af den skaber virkelighedens genstand på mange måde som man frembringer kager ved at trække en kageskærer henover en udrullet kagedej (Collin 1998: 43). Med det ovennævnte eksempel, mener Collin, at en kage ikke kan eksistere på forhånd, før kagejernet rulles henover dejen. Dette eksempel resulterer i den præmis, socialkonstruktivismen er bygget på. Altså, at virkelighedens objekt ikke findes, før den menneskelige tankegang, sprog, måden at være på og kommunikationen fremkommer den. I forlængelse med socialkonstruktivismen fremlægger Collin en særdeles vigtig point om den virkelighed, vores sprog, kommunikation har enormt indflydelse på dens eksistens. Han pointerer, at det er et øjensynligt faktum, at tingene, begreber og genstande ikke på forhånd eller i sig selv opdelt i typer og klasser. Opdeling af begreber og genstande er i høj grad menneskeskabt. Det er ikke naturen, der skelner mellem buske og træer, mellem bjerge og bakke, mellem planeter og asteroider, mellem tempereret og subtropisk zone. Denne opdeling resulterer altid til gavn for 10

11 nogen og dermed til skade for nogen andre konkluderer Collin, at framning af begreber og ord har betydning for, hvordan vi skaber eller danner vores opfattelse af den virkelighed, vi alle er en del af (Collin 1998: 45). 6 Analyse I dette afsnit ønsker jeg at analysere de to udvalgte artikler fra Ekstra Bladet og Informationen. Jeg har valgt at finde to artikler, der begge er skrevet ved folketingsvalget Dette har jeg gjort af flere grunde. Dels fordi, man har en antagelse om, at indvandrerdebatten præget i særlig høj grad mediernes dagsorden og fordi, man mener, at indvandrerdebatten var med til at bestemme folketingsvalgets tema. Sidst men bestemt ikke mindst, fordi, det er videnskabeligt interessant at undersøge, hvordan medierne i talesætter indvandrerdebatten midt i et folketingsvalg i Danmark. Først og fremmest vil jeg præsentere artiklerne hver for sig og dernæst analyserer jeg dem ved anvendelse af de valgte teorier. Teorierne er Norman Fairclough og hans tre facetter, som er, Tekst, Diskursiv praksis og sociokulturel praksis. Endvidere har jeg valgt at benytte mig af teorien socialkonstruktivismen, som efter min bedste opfattelse er ret relevant i besvarelse af problemformuleringen. Præsentation af artikel: Voldsorgie på dansebar af Ekstra Bladet, Artiklen er fra Ekstra Bladet og skrevet af Rune Øgendahl i d Artiklens indledende udsagn er: Stak tre ned: Indvandrerbande amok med knive og køller. Dernæst fremstiller artiklen de voldsmænd for at være en gruppe andengenerationsindvandrere, der alle var bevæbnet med baseballkøler og kniv. Yderligere præciserer forfatteren gruppen for at være en bande, der går til angreb på en mand. 11

12 Forfatteren til artiklen nævner desuden, at bandemedlemmerne ødelagde værtshuset og kastede teglsten og en parasolfod ind gennem vinduet inden de tog af sted. Endvidere siger forfatteren, at ejeren af værtshuset er stukket ned af bandemedlemmerne. Forfatteren til artiklen nævner desuden, at et af bandemedlemmerne har natten til lørdag har opført sig voldeligt og givet en pige en på hovedet på restaurationen samt at, senere den samme nat har han yderligere været indblandet en konflikt udenfor værtshuset. Forfatteren fortsætter med at påstå, at flere af de gæster, der har været på værtshuset, måtte tage på skadestuen. Sidst men ikke mindst, afslutter forfatteren artiklen med et interview med kriminalinspektør ved Tårnby politi John Amdisen, der antager, at episoden har med hævnaktion at gøre, og at, der foregår narkohandel på værtshuset. Det springende punkt ved denne artikel er, at unge andengenerationsindvandrere har en stigende tendens til at opføre sig voldeligt. Derudover gør forfatteren sig enormt umage for at fremstille de 5 unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk som bandemedlemmer og som har forvandlet nattelivet til et utrygt sted for alle de andre danskere. Det er bemærkelsesværdigt, at forfatteren nærmest ikke nævner, hvem den anden mand er, der er angrebet og hvor han kommer fra, eller hvad hans baggrund er. Ifølge Fairclough er hver form for sprogbrug eller enhver tekst med til at konstituerer sociale identiteter og sociale relationer. Det kan også medvirke til at forme sociale identiteter og relationer af et samfund. (Fairclough 2008:121). I Fairclough øjne, kan man analysere en tekst ved at inddrage fire forskellige elementer. Disse elementer består af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik. (Fairclough 2008:124). At sprogbrug kommer med sit eget bidrag til at forme sociale identiteter er i mine øjne ret relevant at inddrage i analyse af denne artikel, der er skrevet af Ekstra Bladet. 12

13 At en tekstanalyse kan bestå af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik er efter min opfattelse også nyttigt at tage i anvendelse i sådan en type analyse. Derfor forsøger jeg nu som udgangspunkt at analysere den ovennævnte artikel ud fra Faircloughs ovennævnte diskursanalyse. Allerede fra starten af artiklen, bliver vi læsere introduceret for nogle generaliserende ord eller en stigmatiserende sætning som indvandrerbande amok med knive og køller. Forfatteren med sit sprogbrug identificerer gruppen til at være både andengenerationsindvandrere og dernæst relaterer dem til at være indvandrerbande. Det er, hvad Fairclough har fokus på i sin diskursanalyse. Han fremlægger det sådan, at sprogbrug er medvirkende til at danne en gruppers eller et samfunds sociale identitet og sociale relationer. Det er hvad vi som læsere bliver introduceret på i denne artikel. Altså, at gruppen, der har angrebet manden, er andengenerationsindvandrere og dernæst også indvandrerbande. Med negative sprogbrug samt med vedvarende brug af betegnelsen de er forfatteren først of fremmest med til at sætte indvandrergruppen i fokus og dernæst identificerer dem til at være voldelige mænd. Dette kan man som læsere fra indledningen til slutningen af artiklen følge med. Og det kommer i særdeleshed til udtryk, nå når man ikke hører særligt meget om den anden gruppes baggrund eller medvirken til slagsmålet. Bandemedlemmerne raserede stedet i cirka fem minutter, før de stak af. Inden de forsvandt, kastede de teglsten og en parasolfod ind gennem vinduet. I lyset af denne sætning kan man vist roligt konstatere, at journalisten prøver at skabe et skel mellem de eksisterende gæster på Værtshuset. Skelet kan forstås og fortolkes som lignende. Indvandrerbanden som De der har forvandlet natten til knivstikkeri og vold og de øvrige gæster, der har været ude for at nyde natten i fællesskab med hinanden. 13

14 Dette kommer atter i udtryk i den ovennævnte sætning, der forfatteren til artiklen gentagende gange beskriver indvandrergruppen som de. I Faircloughs perspektiv kan man også analysere en tekst eller en avisartikel ved at se på artiklens ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik. Her er det ifølge Fairclough vigtigt at være opmærksom på, at ordvalg i denne kontekst menes, synonymer, betydninger og metaforer. Ambulancerne måtte køre tre mænd på hospitalet til behandling for knivlæsioner, efter en gruppe andengenerationsindvandrere tidligt søndag gik amok på dansestedet Check-In på Amager Landevej i Tårnby ved København. Forfatteren med stigende brug af ordvalget, indvandrerbande og andengenerationsindvandrere er med til at stemple denne gruppe unge dansker med anden etnisk herkomst end dansk som konfliktskabende og ballademager, der med deres voldelige adfærd har sat tre menneskers liv på spil. Desuden gør forfatteren med sit sprogbrug og gentagende ordvalg som indvandrerbande og andengenerationsindvandrere denne gruppe unge skyldige og ansvarlige for episoden. Yderligere kan man konstatere, at forfatterens brug af synonymer, betydninger og metaforer om denne gruppe unge dansker med anden etnisk herkomst end dansk viser, at han har en interesse i at fremstille dem negative og adskille dem fra de øvrige gæster fra værtshuset. Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Han mener, at når noget sættes i tale eller på skrift, er det med til at skabe et udtryk for diskursiv praksis ved at give udtryk for, hvorledes dette er i overensstemmelse med virkeligheden. Artiklen er skrevet af Ekstra Bladet der er kendt for at være anti-indvandrere. Artiklens forfatter er Rune Øgendahl. Det er ikke muligt at konkludere, om det er hans egen holdninger, han bringer frem i denne artikel. Det er heller ikke muligt at vurdere, om han er 14

15 anti-indvandrer. Det behøves nødvendigvis ikke være hans egen holdninger eller om han selv er anti-indvandrere, da Fairclough mener, at produktion af tekst i en artikel kan være underkastet en del regler og rutiner. Men det er til gengæld muligt, at Ekstra Bladet har en interesse i at producere tekster om indvandrere så grænseoverskridende, at det tiltrækker sine egne læsers interesse i at læse Ekstra Bladets avis. Det er da i hvert fald øjensynligt i denne artikel, da forfatteren fremstiller og i talesætter denne gruppe unge som ballademager, konfliktorienterede, uansvarlige og skyldige i nattens episode. Derfor er det på denne baggrund muligt at drage følgende konklusion om den ovennævnte artikel og om dens producent. Producenten af artiklen er Ekstra Bladet. Ekstra Blad er formentlig landets største avis. Hver dag læser mere eller mindre en halv million danskere Ekstra Bladet. Ekstra Bladet er kendt for at køre hadekampagne mod indvandring og indvandrere i Danmark. Det har ofte fokus på negative begivenheder og historier, når det angår indvandrere i Danmark. Det har med deres sprogbrug, stofvalg, ordvalg, synonymer, metaforer skabt et skel mellem indvandrere og danskere. Det er i deres fortolkninger om episoder, begivenheder og problemer, hvor indvandrere er indblandet meget kritisk og fremmedfjendsk. Fairclough påpeger, at en diskurs er sproget anvendt til at præsentere en given social praksis fra et bestemt synspunkt.(fairclough 2008:122). Og den social praksis tildeles politisk forskellig betydning i henholdsvis liberale, socialistisk og marxistiske diskurser. Af denne grund kan man konstatere, at Ekstra Bladet er en højreorienterede avis og har ofte fokus på at sætte temaet indvandring og indvandrere i dårligt lys. Præsentation af artikel: Integration: Halvt så mange dobbelt så godt af Informationen

16 Artiklen er fra Informationen og er skrevet af Charlotte Aagaard d Artiklen omhandler integrationspolitikken er Danmark. Indledningsvis bliver vi som læsere introduceret for Bertel Haarders første udmelding om hans strategi og håb for en bedre og vellykket integration af indvandrere og deres efterkommere i Danmark. Hans udmelding er: Halvt så mange Dobbelt så godt. Han skynder sig og tilføjer, at meget taler for, at flere af de strategier regeringen har taget i anvendelse i forbindelse med en vellykket integration, har virket hensigtsmæssigt. Han understreger samtidigt, at strategien om, halvt så mange dobbelt så godt er ikke noget nyt under Fogh regerings mantra. Yderligere pointerer forfatteren, at VKO regeringen har siden 2001 brugt et hav af initiativer for flygtninge, indvandrere og integration, men det væsentligste og vigtigste fokus har altid været at reducere offentlige ydelser til nyankomne indvandrere og styrke den kommunale indsats med at gøre disse borgere klare til at varetage et lønnet arbejde. Dernæst frembringer forfatteren regeringens vision om, at det ikke længere skal være en mulighed for nyankomne flygtninge og indvandrere at være fuldt berettiget til de velfærds rettigheder, som danskere, har bidraget til at bygge dette velfærdssamfund. Endvidere nævner forfatteren i artiklen, at den forhenværende Nyrup regerings strategi med lavere introduktionsydelse til flygtninge og indvandrere er blevet mødt med massiv kritik fra FN, hvilket har medført til ophævelse af denne ide. Forfatteren anfører desuden, at, nu er VK regeringen mere påpasselig og fornuftig i genindførelse af den nye reduceret introduktionsydelse ved at have formuleret lovet så klart og tydeligt, at den omfatter alle, der har boet mere end et år i udlandet inden for de sidste år, både danskere og udlændinge. Forfatteren klarlægger, at nuværende VK - regerings starthjælp omfatter også danskere, hvorimod, den forhenværende Nyrup regerings introduktionsydelse gjaldt kun indvandrere, flygtninge og udlændinge Det springende eller rette sagt bemærkelsesværdige punkt ved denne artikel er, at der bliver skabt en stor kløft mellem danskere og indvandrere. Sproget har omfattende fokus på at stille den ene 16

17 part bedre over for den anden. Allerede i begyndelsen, bliver læsere introduceret om folk, der har en anden baggrund, et andet tilhørsforhold, en anden religion og nogle helt andre præmisser at leve på end danskere. Forfatteren eller journalisten til artiklen formår, at skabe dette skel mellem danskere og indvandrere ved at gentagende gange sammenligner dem sammen i forbindelse med den nye regerings tiltag inden for integrations politik. Journalisten i talesætter danskere, som de borgere, der er født og opvokset i Danmark og som har leveret et bidrag til samfundets opbygning samt bevarelse af samfundets goder, hvorimod, hun fremstiller indvandrere, flygtninge og udlændinge som folk, der kommer fra mellemøsten og har en anden religion og livsstil end danskere, og som ikke har bidraget noget til samfundet. Alt i alt kan man som læsere være vidne til et skel mellem to grupper. Altså danskere og indvandrere med anden etnisk herkomst end dansk. Det er med andre ord journalistens og artiklens højdepunkt. Ifølge Fairclough er ordvalg et bærende redskab i en diskursanalyse. Journalistens ordvalg er måske bevidst for i denne kontekst. Hun forsøger at formidle VK regerings introduktionsydelse positivt, da hun samtidigt sætter den forhenværende regerings introduktionsydelse til flygtninge, indvandrere og udlændige under negative og dårlig lys. Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Produktionen af teksten i denne artikel er en journalist fra Informationen. Produktionen af teksten er ikke særlig neutral, da den stiller VK regerings ny introduktionsydelse bedre overfor Nyrups tidligere introduktionsydelse samt at formulere teksten sådan, at det er indvandrere, der er problemet og det er dem, der omfatter. Fairclough pointerer yderligere, at enhver tekst endda en enkelt ledsætning eller helsætning i en tekst har tre hovedfunktioner, hvor hver af dem definerer sine egne valgmuligheder. Disse valgmuligheder kan muligvis være følgende. 17

18 Bestemte repræsentationer og rekonteksttualiseringer af social praksis (ideational funktion) som med mere eller mindre sandsynlighed støtter nogle bestemte ideologier. Bestemte af konstruktioner af afsender og modtageridentiteter (for eksempel når det handler om, hvad tekstens budskab er). En bestemt konstruktion af relationen mellem afsender og modtager (som for eksempel formel vs. Uformel, tæt eller fjern). (Norman Fairclough 2008:125). Ifølge Faircloughs ovennævnte model for tekst analyse, kan man konstatere, at artiklen muligvis repræsenterer VK regerings interesse, at den forsøger at fremstille den forhenværende regerings integrationspolitik uansvarligt og mindre ambitiøs. Selv om det er VK - regerings budskab, artiklen frembringer, er det antageligt at vurdere artiklen tekst for ikke at være neutral. Fairclough mener, at tekst produktion kan være underkastet nogle regler og rutiner. På denne baggrund, kan man godt antage, at enten det er journalistens egen holdninger, der præger artiklen, eller om hun er blevet ordret at skrive lignende artikel med lignende tekst. Det kan muligvis også være, at han har et budskab med denne artikel og budskabet i denne sammenhæng kan være, at indvandring og indvandrere skader landets økonomi ved at bruge statens økonomi. Finn Collin i bogen Bidrag til en kritisk diskussion opererer med teorien socialkonstruktivismen. Den handler kort sagt om, at intet er på forhånd determineret, eller sagt med andre ord, intet er skabt i sig selv. Alt er menneskeskabt tilføjer han og understreger, at sprog, kommunikation er af vitale betydning for, hvordan vi skaber eller danner en opfattelse af noget eller af nogen. På baggrund af socialkonstruktivismen, kan man antage, at journalistens valg af sprog er med til at skabe dette skel mellem danskere og indvandrere. De i talesætter i de to udvalgte artikler folk med anden etnisk herkomst end dansk for andengenerationsindvandrere, indvandrerbande, udlændinge os flygtninge. Disse formuleringer eller navneord medvirker i sig selv til at stemple eller stille danskere med anden etnisk herkomst end dansk dårligere i den offentlige debat for læsere af de to udvalgte artikler. 18

19 Intet er ifølge socialkonstruktivismen skabt i sig selv. Alt er menneskeskabt. Derfor er de ovenstående navneord for folk med en anden baggrund end dansk et øjensynligt eksempel at referere til i journalisternes ordvalg og sprogbrug. 7 Konklusion Faircloughs diskursanalyse har fokus på, at ordvalg, sprogbrug, og fremstillinger af verden og den andre er udgangspunktet for, hvordan vi forstår og fortolkninger den virkelighedsopfattelse af de andre og verden. Finn Collins teori om Socialkonstruktivismen supplerer diskursanalysen og tilføjer, at vores sprog og kommunikation har vitale betydning for vores samfund og måden at skabe den virkelighedsopfattelse af de andre. Ifølge disse to teorier er de to udvalgte medier i mine øjne ikke særlige venlige i fremstillingen af indvandrerbilledet i de to udvalgte artikler. Begge artiklerne sætter indvandrere i dårligt lys. Det kan ses igennem begge artiklen, hvor negativt indvandrerbilledet bliver beskrevet. Gentagende vendinger som andengenerationsindvandrere, indvandrerbande, udlændinge og flygtninge har præget artiklernes dagsorden. Journalisterne fremstiller dem dels som folk med tendens til at have upassende og voldelige adfærd i det natteliv og dels som folk, der med manglende danskkundskab, manglende motivation ligger det danske samfund til last. Yderligere er det min konstatering, at journalisterne i de to udvalgte artikler skaber en klart skel mellem danskere og indvandrere samt at de skaber en klar kløft mellem danskere, der bidrager til samfundets økonomi, og fremmede, der skader samfundets økonomi. Men det skal siges, at Ekstra Bladet er mere generaliserende i deres sprogbrug og kommunikation i artiklen, i det de generaliserer indvandrere ved at beskylde denne gruppe unge for at være indvandrerbande, hvorimod, Information er lidt mere blødt i deres sprogbrug. Så alt i alt kan man konkludere, at de to udvalgte medier i talesætter ikke den virkelige opfattelse af indvandrere i den offentlige debat, men at de fremstiller indvandrere negative for læsere af disse to artikler. 19

20 Litteraturliste - Socialkonstruktivisme, Margaretha Järvinen og Margareta Bertilsson, Kritisk diskursanalyse, Norman Fairclough, 2008 Oversigt over bilag - Ekstrabladet, 17. jan 2005, s. 13 bib.sdu.dk:2048/ms3e/search2.aspx - Information, 21. jan 2005, s. 24 eller Abstract This study describes the Danish press and the way they approach the public debate on immigration. This study is based on two selected news papers; Information and Ekstra Bladet. This study has a focus on the tone of language that the press use and the communication strategy when approaching the topic immigration. This study includes two theories. Both used to show how the media act on immigrants and immigration as a national problem. This study concludes that these two newspapers are not very positive in their description of immigrants and immigration in the public debate. This conclusion is drawn from the articles and the selected methods. 20

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid

Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid FÆLLES: FREMTID Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid Målgruppe 7. - 9. klasse Tema: Dem og os FÆLLES: FREMTID 1. RETORIKKEN OMKRING DEM OG OS Når vi skaber en fælles identitet spejler vi os ofte i de andre.

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af Os og dem - en kritisk diskursanalyse af indvandrerdebatten i udvalgte danske medier i nyere tid - Kandidatafhandling - Af: Ana Ilinca Mihai Cand. ling. merc. - Translatør & Tolk Vejleder: Jon Milner Institut

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere