Pressen og indvandrerdebatten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pressen og indvandrerdebatten"

Transkript

1 Pressen og indvandrerdebatten Af Fadel Juanmiry 2012 Studienummer: Roskilde Universitet Vejleder Linea Nielsen 3. semester projekt 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning / Motivation.3 2. Problemfelt Problemformulering Dimensioner Teori og metode Kritisk diskursanalyse Tekst Diskursiv Praksis Sociokulturel praksis Socialkonstruktivisme Analyse Konklusion 19 Litteraturliste 20 Oversigt over bilag Abstract

3 1 Indledning / Motivation I den seneste mange år har indvandrerdebatten fyldt meget i det danske folkevalgte politikers, i kulturpersonligheders, i samfundsforskeres dagsorden og sidst men ikke mindst i sagsbehandlernes arbejde i kommunerne rundt omkring landet. Det har desuden domineret pressens dagsorden og har præget avisernes forside. Yderligere har indvandrerdebatten og problematikken medvirket til at bestemme både folketingsvalgets dagsorden i 2001 og Det konstateres, at ofte bliver indvandrerbilledet fremstillet negativt i den offentlige debat samt at deres kulturer, religioner, traditioner bliver underkendt hos pressen og endda som elementer, der er skadelige for de normer, præmisser og værdier, der har grundlagt det danske demokrati. I disse år har medierne fået en magtfuld position i samfundet. Det bliver kaldt for den 4 stats magt. I dag er medierne demokratiets vagthund eller rette sagt dagsordensættere og dermed førstehåndskilde til danskernes viden om de fremmede, flygtninge og indvandrere og deres religioner, traditioner og kulturer i Danmark og rund omkring verden. Sagt med andre ord, får en stor del af den danske befolkning virkelighedsopfattelse om indvandrere og deres måde at leve på igennem mediernes fremstilling af indvandrere billedet i den offentlige debat. Det er min fornemmelse, at mediernes sprog og deres valg af stof om indvandrere er ofte kritisk og fremmedfjendsk. Det sætter kun fokus på kriminalitet blandt unge nydanskere og deres mangel af lyst og vilje til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, på uddannelsessystemet og i de politiske og frivillige foreninger rundt omkring landet. Det er min konstatering, at det også omtaler indvandrere og indvandring som et problem for danskernes tryghed og sikkerhed og ikke mindst for landets fremtid. Derfor er det i min øjne videnskabeligt og fagligt yderst interessant at kaste lys over denne problematik for at belyse, om de ovenstående oplysninger og påstande holder stik med virkeligheden. Min motivation for at skrive om dette tema er af to grunde. Først og fremmest skriver jeg dette projekt af den faglige grund, altså mediernes magtfuld position i samfundet. Desuden har jeg hovedsagligt valgt temaet af det faglige og videnskabelige interesse og dernæst af min personlige 3

4 interesse for den omfattende debat og snak omkring indvandrernes tilværelse i Danmark og pressens fremstilling af dem. Det er min fornemmelse, at medierne ofte bliver beskyldt for at levere ren kommercielle eller negative del af historier til deres læsere, lyttere, seere og brugere, eller sagt med andre ord, at medierne bliver ramt af anklaget for at skabe et urigtigt og skævt billede af virkeligheden. Denne anklage gør sig i almindelighed også gældende, når det angår den måde, indvandrere bliver fremstillet på i den offentlige debat. Folketingsvalget i 2001 og i 2005 er et oplagt eksempel på, hvor meget medierne sat gang i diskussionen om de problemer og skadelige konsekvenser for Danmark, indvandrere frembærer med sig til Danmark. Det sat så omfattende negative fokus på indvandrere, at en stor del af vælgerne sat deres kryds ved de politiske partier, der arbejdede imod indvandring og for indvandrerstop. Et andet klart eksempel er Mohammed-tegninger, som blev offentliggjort af Jyllandsposten i slutningen af september Dette medførte, at Danmark blev betragtet som et anti-muslimsk land hos en stor del af de muslimske lande i verden og skabte et had og voldelig reaktion hos muslimerne rundt omkring verden, der blandt andet betød afbrænding det danske flag. Et helt tredje eksempel, der er afgørende relevant i dette projekt og som videnskabeligt er relevant at kaste lys over, er, om medierne generaliserer, om generalisering af indvandrere skaber utryghed og usikkerhed hos den øvrige del af den danske befolkning. Sidst men ikke mindst, er problemstillingen omkring integrationen og inklusionen af indvandrere ret aktuelt og ofte bliver medierne i denne forbindelse dømt for at bære den uhyggelige del af den mislykkede integration af indvandrere og deres efterkommere. Derfor synes jeg personligt, at det er ret relevant og interessant at belyse de mekanismer og fakturer, der ligger til grundlag for denne problemstilling. 2 Problemfelt Medierne er i dag danskernes førstehåndskilde til indvandrere i Danmark og rundt omkring verden. Det er igennem mediernes øjne, befolkningen får virkelighedsopfattelse om indvandrere 4

5 og deres kulturer. Desuden er medierne alene ikke befolkningens førstehåndskilde, men fungerer yderligere som mellemled mellem den enkelte politiker og det enkelte individ. Yderligere er medierne, der forhindre magthaverne eller politikerne i at misbruge deres magt eller befolkningens tillid. Af denne grund er det videnskabeligt og fagligt interessant at undersøge, hvorfor bliver medierne i dag kaldt for den fjerde statsmagt. I de seneste mange år har indvandrerdebatten præget meget politikernes og mediernes dagsorden. Medierne har tydeligvis vægtet dette tema rimelig meget i den offentlige debat. Det er min konstatering, at der er blevet skrevet utallige artikler, kronikker, pressemeddelelser og læserbreve om blandt andet indvandrernes manglende kendskab om den danske kultur samt kriminalitet blandt deres unge og efterkommere med anden etnisk herkomst end dansk. Der har i perioder været krig mellem de forskellige presser om, hvem der først kommer med nye historier. Meget taler for, at mediernes hovedtanker i forbindelse med indvandrerdebatten i de seneste mange år har omhandlet islam, radikalisme, moskeer, burka, tvangsægteskab, kriminalitet, manglende deltagelse på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er min fornemmelse, at det ofte har sat fokus på negative historier blandt indvandrere og deres efterkommere. Det er min forståelse, medierne har fremstillet alle muslimer som repræsentanter for et samfund, der ikke har spor til fælles med de værdier, normer og præmisser, det danske samfund er bygget på. Derfor er det i sig selv videnskabeligt interessant og relevant at undersøge, om disse antagelse er i overensstemmelse med den virkelige verden. Af de ovennævnte grunde finder jeg det interessant at undersøgelse, om mediernes brug af kritisk sprog og deres stigende og vedvarende generaliseringer i forbindelse med indvandrerdebatten, har skabt et skævt billede af indvandrerne og deres efterkommere her i Danmark samt om dette skævt billede påvirker mediernes forbrugere og læsere. For at belyse denne problemstilling/undren benytter jer mig som udgangspunkt af to udvalgte artikler, der er skrevet af Ekstra Bladet og Informationen i perioden under folketingsvalget i Jeg har afgrænset emnet, sådan at, det er kun perioden under valget 2005, jeg undersøger. Dette gør jeg, fordi, det er en mini projekt og fordi, det er et meget bredt tema. Jeg vil analysere disse to artikler ved at tage kritisk diskursanalyse og en teori om socialkonstruktivisme i brug. 5

6 Dette gør jeg for at undersøge og analysere de to udvalgte mediers sprogbrug og stofvalg i forbindelse med i talesættelse af indvandrerdebat i den offentlige debat. 3 Problemformulering Hvordan i talesættes indvandrerdebatten i de to udvalgte danske medier, Ekstra Bladet og Information? 4 Dimensioner Mit projekt dækker dimensioner i tekst og tegn samt sub og lære. Tekst og tegn har valgt, fordi videnskabeligt har jeg en interesse i at undersøge betydning af kommunikation og sprog på skrift. Subjektivitet og læring har jeg brugt for undersøge, hvordan medierne fortolker begreber og tekster. Begge dimensionerne har været til stor hjælp og endda essentiel i besvarelse af min problemformulering. 5 Teori / metode Mit projekt handler om medierne og den måde, de i talesætter indvandrerdebatten på i de to udvalgte artikler, der er skrevet af Ekstra Bladet og Informationen. Grunden til, jeg har valgt medierne og ikke partiernes politik på integrationsområdet eller politikernes taler, er udelukkende og overvejende, fordi jeg har af videnskabeligt og fagligt grund en interesse i at undersøge mediernes magtfulde position i samfundet. Tidsmæssigt er artiklerne fra under folketingsvalget Jeg har valgt at læse en mængede af artikler og udvælge to af dem. For at undersøge og belyse denne problemstilling, har jeg valgt at tage diskursanalyse i brug for at klarlægge mediernes sprogbrug og stofvalg i forbindelse med indvandrerdebatten. Yderligere har jeg valgt at benytte mig at socialkonstruktivisme for at undersøge både sprogets og kommunikationens betydning for menneskets meningsdannelse af nogen bestemte etniske grupper. Desuden har jeg valgt socialkonstruktivismen for at kast lys over, hvor meget en magtfuld 6

7 position som medierne, der er både dagsordensætter og førstehåndskilde til den danske befolkning er bestemmende i at i talesætte en bestemt gruppe på en bestemt måde. 5.1 Kritisk diskursanalyse: I Norman Faircloughs øjne er Diskurs et fænomen, der tages i brug både i samfundsvidenskab (for eksempel Foucault 1972 of Fraser 1989) og af Lingvister (for eksempel Stubbs 1983 og Van Dijek 1985). Fairclough påpeger, at han anvender diskurs til at referere til talt eller skrevet sprog, men understreger, at det også kan udvides til at inddrage andre typer af Semiotisk aktivitet, såsom billeder, fotos, film, video, diagrammer samt nonverbal kommunikation for eksempel Gestik (Norman Fairclough 2008:120). Yderligere pointerer Fairclough, at man skal være opmærksom på, at når Sprogbrug anses som en social praksis, betyder det hovedsageligt, at det er en form for handling. I Faircloghs perspektiv indebærer sprogbrug også, at sprog er en social og situeret form for handling, der står i et dialektisk forhold til andre facetter af det sociale (Norman Fairclough 2008:121). Han har udviklet en model bestået af tre dimensioner, der alle tre er vigtige at anvende i forbindelse med en tekst analyse. Fairclough kalder disse tre facetter for Tekst, Diskursiv praksis og sociokulturel praksis. 5.2 Tekst I Faircloughs øjne, kan man analysere en tekst ved at inddrage fire forskellige elementer. Disse elementer består af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik, hvilket han kalder dem for fonologiske system og skriftsystem. Han tilføjer, at man også kan inkludere analyse af tekstuel organisering, altså tekstens kohærens, og turtagnings-organiseringen i interview samt overordnede struktur i en avisartikel (Norman Fairclough 2008:124). Fairclough kalder alt dette for lingvistisk analyse. 7

8 Yderligere peger Fairclough på analyse af tekstens hovedfunktion, som er deres betydning og form. har fokus på. Med det, mener han, at betydningen realiseres i form, og forskelle i betydningen afhænger af forskelle i form. Fairclough pointerer yderligere, at enhver tekst endda en enkelt ledsætning og helsætning i en tekst har tre hovedfunktioner, hvor hver af dem definerer sine egne valgmuligheder. Sådan beskriver Fairclough følgende tre aspekter: Bestemte repræsentationer og rekonteksttualiseringer af social praksis (ideational funktion) som med mere eller mindre sandsynlighed støtter nogle bestemte ideologier. Bestemte af konstruktioner af afsender og modtageridentiteter (for eksempel når det handler om, hvad tekstens budskab er). En bestemt konstruktion af relationen mellem afsender og modtager (som for eksempel formel vs. Uformel, tæt eller fjern). (Norman Fairclough 2008:125). 5.3 Diskursiv Praksis: Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Han mener, at når noget sættes i tale eller på skrift, er det med til at skabe et udtryk for diskursiv praksis ved at give udtryk for, hvorledes dette er i overensstemmelse med virkeligheden. Fairclough fremhæver endvidere, at man skal være opmærksom på, at diskursiv praksis inddrager mange forskellige former af tekstproduktions og tekstkonsumptions-processerne. I forlængelse af dette, mener Fairclough, at det er vigtigt at være opmærksom på, at diskursiv praksis både har institutionel karakter og diskursivprocesser i en mindre betydning. (Fairclough 2008:126). I forbindelse med de institutionelle processer peger Fairclough på, at det er de redaktionelle procedurer, der i centrum, når det angår lavning eller skafning af medietekster. I denne forbindelse tilføjer han, at når man producerer tv, skal man være opmærksom på at få det til at passe ind eller er i en overensstemmelse med hjemmets rutiner. (Fairclough 2008:126). En anden helt afgørende dimension i forbindelse med diskursiv praksis er, at være opmærksom på tekstens produktion og konsumption. Fairclough påpeger, at tekstens produktion og konsumption og deres fortolkninger afhænger dybt af den bestemte sociale kontekst. Derfor mener han, at det 8

9 er afgørende vigtigt, at man er opmærksom på forholdene og procedurerne for både produktion og fortolkning af enhver tekst, da en tekst kan være underkastet en del regler og rutiner. Yderligere fremlægger Fairclough sandsynligheden for, at man dels kan opdager, hvem tekstens producent er, og deles hvad baggrunden er, når man producerer en tekst på en bestemt måde. Sidst men ikke mindst, mener Fairclough, at distributionen af en tekst kan også have en indflydelse på formen og det indhold, der formidles. Det er derfor vigtigt, at undersøge hvordan teksten gennem distributionen bliver reformuleret og transformeret. (Fairclough 2008:127). 5.4 Sociokulturel praksis Ifølge Norman Fairclough kan social praksis af en kommunikativ begivenhed forekomme på mange forskellige niveauer, alt efter den enkelte situation. Det kan ifølge Fairclough inddrage, den situationelle kontekst, den bredere kontekst af institutionelle praksisser samt den endnu bredere samfundsmæssige og kulturelle ramme, som alt sammen er af vitale betydning for at analysere og forstå den enkelte begivenhed eller en teksts indhold. Yderligere tilføjer Fairclough, at der involveres mange elementer af sociokulturelle praksisser i en kritisk diskursanalyse, men det er overordnet vigtigt, at man sondrer mellem disse tre vigtige aspekter. 1: Økonomisk. 2: Politisk. Både økonomiske og politiske har med spørgsmål om magt og ideologi at gøre. 3: Kulturelle som udelukkende har med spørgsmål om værdier og identitet at gøre. Fairclough pointerer, at den ovenstående model er mere eller mindre forenelig med mange fokuspunkter. Det som Fairclough har fokus på, er, at den diskursive praksis er forbundet med den sociale struktur og praksis, hvilket har afgørende betydning for, hvordan vi anskuer verden og den virkelighedsopfattelse af andre på. (Fairclough 2008: 130). Den sociale praksis kan man vælge at fokusere på enten ved at se på tekstproduktionsprocesser eller på tekstkonsumptionsprocesser, skriver Fairclough og understreger, at det bedste er, at man vægter lingvistisk analyse af tekster, intertekstuel analyse af tekster og selektiv sociokulturel analyse. 9

10 5.5 Socialkonstruktivisme Finn Collin er professor på institut for medier, erkendelse og formidling. Indledningsvis pointerer Finn Collin, at den socialkonstruktivistiske tese er hverken en konsekvens af en videnskabelig, empirisk eller en historisk undersøgelse. I Finn Collins perspektiv, er socialkonstruktivismen blot et forslag til, hvad den virkelige verden er samt hvem, hvordan og hvorledes den skabes. (Finn Collin 1998: 43). Jeg har valgt at benytte mig af socialkonstruktivismen, idet jeg mener, at vores sprog, kommunikation, socialiserings præmisser er alt sammen nogle elementer, der har afgørende betydning for, hvordan den virkelige opfattelse af andre skabes og opfattes. Derfor er det indlysende naturligt at inddrage socialkonstruktivismen som teori, da den har fokus på, at intet er på forhånd determineret og at sproget og kommunikationen er definerende for et samfund. Socialkonstruktivismen har mange ontologiske og fysiske varianter, derfor vil jeg blot forholde mig til, hvad den går ud på, og hvordan jeg kan tage den i brug i besvarelse af min problemformulering. Ifølge professor Finn Collin kan en verden ikke eksistere uden mennesket. Han man, at alt, hvad der findes i denne verden er konstrueret af mennesket. Collin tilføjer, at menneskers konceptualisering af virkeligheden og beskrivelse af den skaber virkelighedens genstand på mange måde som man frembringer kager ved at trække en kageskærer henover en udrullet kagedej (Collin 1998: 43). Med det ovennævnte eksempel, mener Collin, at en kage ikke kan eksistere på forhånd, før kagejernet rulles henover dejen. Dette eksempel resulterer i den præmis, socialkonstruktivismen er bygget på. Altså, at virkelighedens objekt ikke findes, før den menneskelige tankegang, sprog, måden at være på og kommunikationen fremkommer den. I forlængelse med socialkonstruktivismen fremlægger Collin en særdeles vigtig point om den virkelighed, vores sprog, kommunikation har enormt indflydelse på dens eksistens. Han pointerer, at det er et øjensynligt faktum, at tingene, begreber og genstande ikke på forhånd eller i sig selv opdelt i typer og klasser. Opdeling af begreber og genstande er i høj grad menneskeskabt. Det er ikke naturen, der skelner mellem buske og træer, mellem bjerge og bakke, mellem planeter og asteroider, mellem tempereret og subtropisk zone. Denne opdeling resulterer altid til gavn for 10

11 nogen og dermed til skade for nogen andre konkluderer Collin, at framning af begreber og ord har betydning for, hvordan vi skaber eller danner vores opfattelse af den virkelighed, vi alle er en del af (Collin 1998: 45). 6 Analyse I dette afsnit ønsker jeg at analysere de to udvalgte artikler fra Ekstra Bladet og Informationen. Jeg har valgt at finde to artikler, der begge er skrevet ved folketingsvalget Dette har jeg gjort af flere grunde. Dels fordi, man har en antagelse om, at indvandrerdebatten præget i særlig høj grad mediernes dagsorden og fordi, man mener, at indvandrerdebatten var med til at bestemme folketingsvalgets tema. Sidst men bestemt ikke mindst, fordi, det er videnskabeligt interessant at undersøge, hvordan medierne i talesætter indvandrerdebatten midt i et folketingsvalg i Danmark. Først og fremmest vil jeg præsentere artiklerne hver for sig og dernæst analyserer jeg dem ved anvendelse af de valgte teorier. Teorierne er Norman Fairclough og hans tre facetter, som er, Tekst, Diskursiv praksis og sociokulturel praksis. Endvidere har jeg valgt at benytte mig af teorien socialkonstruktivismen, som efter min bedste opfattelse er ret relevant i besvarelse af problemformuleringen. Præsentation af artikel: Voldsorgie på dansebar af Ekstra Bladet, Artiklen er fra Ekstra Bladet og skrevet af Rune Øgendahl i d Artiklens indledende udsagn er: Stak tre ned: Indvandrerbande amok med knive og køller. Dernæst fremstiller artiklen de voldsmænd for at være en gruppe andengenerationsindvandrere, der alle var bevæbnet med baseballkøler og kniv. Yderligere præciserer forfatteren gruppen for at være en bande, der går til angreb på en mand. 11

12 Forfatteren til artiklen nævner desuden, at bandemedlemmerne ødelagde værtshuset og kastede teglsten og en parasolfod ind gennem vinduet inden de tog af sted. Endvidere siger forfatteren, at ejeren af værtshuset er stukket ned af bandemedlemmerne. Forfatteren til artiklen nævner desuden, at et af bandemedlemmerne har natten til lørdag har opført sig voldeligt og givet en pige en på hovedet på restaurationen samt at, senere den samme nat har han yderligere været indblandet en konflikt udenfor værtshuset. Forfatteren fortsætter med at påstå, at flere af de gæster, der har været på værtshuset, måtte tage på skadestuen. Sidst men ikke mindst, afslutter forfatteren artiklen med et interview med kriminalinspektør ved Tårnby politi John Amdisen, der antager, at episoden har med hævnaktion at gøre, og at, der foregår narkohandel på værtshuset. Det springende punkt ved denne artikel er, at unge andengenerationsindvandrere har en stigende tendens til at opføre sig voldeligt. Derudover gør forfatteren sig enormt umage for at fremstille de 5 unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk som bandemedlemmer og som har forvandlet nattelivet til et utrygt sted for alle de andre danskere. Det er bemærkelsesværdigt, at forfatteren nærmest ikke nævner, hvem den anden mand er, der er angrebet og hvor han kommer fra, eller hvad hans baggrund er. Ifølge Fairclough er hver form for sprogbrug eller enhver tekst med til at konstituerer sociale identiteter og sociale relationer. Det kan også medvirke til at forme sociale identiteter og relationer af et samfund. (Fairclough 2008:121). I Fairclough øjne, kan man analysere en tekst ved at inddrage fire forskellige elementer. Disse elementer består af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik. (Fairclough 2008:124). At sprogbrug kommer med sit eget bidrag til at forme sociale identiteter er i mine øjne ret relevant at inddrage i analyse af denne artikel, der er skrevet af Ekstra Bladet. 12

13 At en tekstanalyse kan bestå af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik er efter min opfattelse også nyttigt at tage i anvendelse i sådan en type analyse. Derfor forsøger jeg nu som udgangspunkt at analysere den ovennævnte artikel ud fra Faircloughs ovennævnte diskursanalyse. Allerede fra starten af artiklen, bliver vi læsere introduceret for nogle generaliserende ord eller en stigmatiserende sætning som indvandrerbande amok med knive og køller. Forfatteren med sit sprogbrug identificerer gruppen til at være både andengenerationsindvandrere og dernæst relaterer dem til at være indvandrerbande. Det er, hvad Fairclough har fokus på i sin diskursanalyse. Han fremlægger det sådan, at sprogbrug er medvirkende til at danne en gruppers eller et samfunds sociale identitet og sociale relationer. Det er hvad vi som læsere bliver introduceret på i denne artikel. Altså, at gruppen, der har angrebet manden, er andengenerationsindvandrere og dernæst også indvandrerbande. Med negative sprogbrug samt med vedvarende brug af betegnelsen de er forfatteren først of fremmest med til at sætte indvandrergruppen i fokus og dernæst identificerer dem til at være voldelige mænd. Dette kan man som læsere fra indledningen til slutningen af artiklen følge med. Og det kommer i særdeleshed til udtryk, nå når man ikke hører særligt meget om den anden gruppes baggrund eller medvirken til slagsmålet. Bandemedlemmerne raserede stedet i cirka fem minutter, før de stak af. Inden de forsvandt, kastede de teglsten og en parasolfod ind gennem vinduet. I lyset af denne sætning kan man vist roligt konstatere, at journalisten prøver at skabe et skel mellem de eksisterende gæster på Værtshuset. Skelet kan forstås og fortolkes som lignende. Indvandrerbanden som De der har forvandlet natten til knivstikkeri og vold og de øvrige gæster, der har været ude for at nyde natten i fællesskab med hinanden. 13

14 Dette kommer atter i udtryk i den ovennævnte sætning, der forfatteren til artiklen gentagende gange beskriver indvandrergruppen som de. I Faircloughs perspektiv kan man også analysere en tekst eller en avisartikel ved at se på artiklens ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik. Her er det ifølge Fairclough vigtigt at være opmærksom på, at ordvalg i denne kontekst menes, synonymer, betydninger og metaforer. Ambulancerne måtte køre tre mænd på hospitalet til behandling for knivlæsioner, efter en gruppe andengenerationsindvandrere tidligt søndag gik amok på dansestedet Check-In på Amager Landevej i Tårnby ved København. Forfatteren med stigende brug af ordvalget, indvandrerbande og andengenerationsindvandrere er med til at stemple denne gruppe unge dansker med anden etnisk herkomst end dansk som konfliktskabende og ballademager, der med deres voldelige adfærd har sat tre menneskers liv på spil. Desuden gør forfatteren med sit sprogbrug og gentagende ordvalg som indvandrerbande og andengenerationsindvandrere denne gruppe unge skyldige og ansvarlige for episoden. Yderligere kan man konstatere, at forfatterens brug af synonymer, betydninger og metaforer om denne gruppe unge dansker med anden etnisk herkomst end dansk viser, at han har en interesse i at fremstille dem negative og adskille dem fra de øvrige gæster fra værtshuset. Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Han mener, at når noget sættes i tale eller på skrift, er det med til at skabe et udtryk for diskursiv praksis ved at give udtryk for, hvorledes dette er i overensstemmelse med virkeligheden. Artiklen er skrevet af Ekstra Bladet der er kendt for at være anti-indvandrere. Artiklens forfatter er Rune Øgendahl. Det er ikke muligt at konkludere, om det er hans egen holdninger, han bringer frem i denne artikel. Det er heller ikke muligt at vurdere, om han er 14

15 anti-indvandrer. Det behøves nødvendigvis ikke være hans egen holdninger eller om han selv er anti-indvandrere, da Fairclough mener, at produktion af tekst i en artikel kan være underkastet en del regler og rutiner. Men det er til gengæld muligt, at Ekstra Bladet har en interesse i at producere tekster om indvandrere så grænseoverskridende, at det tiltrækker sine egne læsers interesse i at læse Ekstra Bladets avis. Det er da i hvert fald øjensynligt i denne artikel, da forfatteren fremstiller og i talesætter denne gruppe unge som ballademager, konfliktorienterede, uansvarlige og skyldige i nattens episode. Derfor er det på denne baggrund muligt at drage følgende konklusion om den ovennævnte artikel og om dens producent. Producenten af artiklen er Ekstra Bladet. Ekstra Blad er formentlig landets største avis. Hver dag læser mere eller mindre en halv million danskere Ekstra Bladet. Ekstra Bladet er kendt for at køre hadekampagne mod indvandring og indvandrere i Danmark. Det har ofte fokus på negative begivenheder og historier, når det angår indvandrere i Danmark. Det har med deres sprogbrug, stofvalg, ordvalg, synonymer, metaforer skabt et skel mellem indvandrere og danskere. Det er i deres fortolkninger om episoder, begivenheder og problemer, hvor indvandrere er indblandet meget kritisk og fremmedfjendsk. Fairclough påpeger, at en diskurs er sproget anvendt til at præsentere en given social praksis fra et bestemt synspunkt.(fairclough 2008:122). Og den social praksis tildeles politisk forskellig betydning i henholdsvis liberale, socialistisk og marxistiske diskurser. Af denne grund kan man konstatere, at Ekstra Bladet er en højreorienterede avis og har ofte fokus på at sætte temaet indvandring og indvandrere i dårligt lys. Præsentation af artikel: Integration: Halvt så mange dobbelt så godt af Informationen

16 Artiklen er fra Informationen og er skrevet af Charlotte Aagaard d Artiklen omhandler integrationspolitikken er Danmark. Indledningsvis bliver vi som læsere introduceret for Bertel Haarders første udmelding om hans strategi og håb for en bedre og vellykket integration af indvandrere og deres efterkommere i Danmark. Hans udmelding er: Halvt så mange Dobbelt så godt. Han skynder sig og tilføjer, at meget taler for, at flere af de strategier regeringen har taget i anvendelse i forbindelse med en vellykket integration, har virket hensigtsmæssigt. Han understreger samtidigt, at strategien om, halvt så mange dobbelt så godt er ikke noget nyt under Fogh regerings mantra. Yderligere pointerer forfatteren, at VKO regeringen har siden 2001 brugt et hav af initiativer for flygtninge, indvandrere og integration, men det væsentligste og vigtigste fokus har altid været at reducere offentlige ydelser til nyankomne indvandrere og styrke den kommunale indsats med at gøre disse borgere klare til at varetage et lønnet arbejde. Dernæst frembringer forfatteren regeringens vision om, at det ikke længere skal være en mulighed for nyankomne flygtninge og indvandrere at være fuldt berettiget til de velfærds rettigheder, som danskere, har bidraget til at bygge dette velfærdssamfund. Endvidere nævner forfatteren i artiklen, at den forhenværende Nyrup regerings strategi med lavere introduktionsydelse til flygtninge og indvandrere er blevet mødt med massiv kritik fra FN, hvilket har medført til ophævelse af denne ide. Forfatteren anfører desuden, at, nu er VK regeringen mere påpasselig og fornuftig i genindførelse af den nye reduceret introduktionsydelse ved at have formuleret lovet så klart og tydeligt, at den omfatter alle, der har boet mere end et år i udlandet inden for de sidste år, både danskere og udlændinge. Forfatteren klarlægger, at nuværende VK - regerings starthjælp omfatter også danskere, hvorimod, den forhenværende Nyrup regerings introduktionsydelse gjaldt kun indvandrere, flygtninge og udlændinge Det springende eller rette sagt bemærkelsesværdige punkt ved denne artikel er, at der bliver skabt en stor kløft mellem danskere og indvandrere. Sproget har omfattende fokus på at stille den ene 16

17 part bedre over for den anden. Allerede i begyndelsen, bliver læsere introduceret om folk, der har en anden baggrund, et andet tilhørsforhold, en anden religion og nogle helt andre præmisser at leve på end danskere. Forfatteren eller journalisten til artiklen formår, at skabe dette skel mellem danskere og indvandrere ved at gentagende gange sammenligner dem sammen i forbindelse med den nye regerings tiltag inden for integrations politik. Journalisten i talesætter danskere, som de borgere, der er født og opvokset i Danmark og som har leveret et bidrag til samfundets opbygning samt bevarelse af samfundets goder, hvorimod, hun fremstiller indvandrere, flygtninge og udlændinge som folk, der kommer fra mellemøsten og har en anden religion og livsstil end danskere, og som ikke har bidraget noget til samfundet. Alt i alt kan man som læsere være vidne til et skel mellem to grupper. Altså danskere og indvandrere med anden etnisk herkomst end dansk. Det er med andre ord journalistens og artiklens højdepunkt. Ifølge Fairclough er ordvalg et bærende redskab i en diskursanalyse. Journalistens ordvalg er måske bevidst for i denne kontekst. Hun forsøger at formidle VK regerings introduktionsydelse positivt, da hun samtidigt sætter den forhenværende regerings introduktionsydelse til flygtninge, indvandrere og udlændige under negative og dårlig lys. Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Produktionen af teksten i denne artikel er en journalist fra Informationen. Produktionen af teksten er ikke særlig neutral, da den stiller VK regerings ny introduktionsydelse bedre overfor Nyrups tidligere introduktionsydelse samt at formulere teksten sådan, at det er indvandrere, der er problemet og det er dem, der omfatter. Fairclough pointerer yderligere, at enhver tekst endda en enkelt ledsætning eller helsætning i en tekst har tre hovedfunktioner, hvor hver af dem definerer sine egne valgmuligheder. Disse valgmuligheder kan muligvis være følgende. 17

18 Bestemte repræsentationer og rekonteksttualiseringer af social praksis (ideational funktion) som med mere eller mindre sandsynlighed støtter nogle bestemte ideologier. Bestemte af konstruktioner af afsender og modtageridentiteter (for eksempel når det handler om, hvad tekstens budskab er). En bestemt konstruktion af relationen mellem afsender og modtager (som for eksempel formel vs. Uformel, tæt eller fjern). (Norman Fairclough 2008:125). Ifølge Faircloughs ovennævnte model for tekst analyse, kan man konstatere, at artiklen muligvis repræsenterer VK regerings interesse, at den forsøger at fremstille den forhenværende regerings integrationspolitik uansvarligt og mindre ambitiøs. Selv om det er VK - regerings budskab, artiklen frembringer, er det antageligt at vurdere artiklen tekst for ikke at være neutral. Fairclough mener, at tekst produktion kan være underkastet nogle regler og rutiner. På denne baggrund, kan man godt antage, at enten det er journalistens egen holdninger, der præger artiklen, eller om hun er blevet ordret at skrive lignende artikel med lignende tekst. Det kan muligvis også være, at han har et budskab med denne artikel og budskabet i denne sammenhæng kan være, at indvandring og indvandrere skader landets økonomi ved at bruge statens økonomi. Finn Collin i bogen Bidrag til en kritisk diskussion opererer med teorien socialkonstruktivismen. Den handler kort sagt om, at intet er på forhånd determineret, eller sagt med andre ord, intet er skabt i sig selv. Alt er menneskeskabt tilføjer han og understreger, at sprog, kommunikation er af vitale betydning for, hvordan vi skaber eller danner en opfattelse af noget eller af nogen. På baggrund af socialkonstruktivismen, kan man antage, at journalistens valg af sprog er med til at skabe dette skel mellem danskere og indvandrere. De i talesætter i de to udvalgte artikler folk med anden etnisk herkomst end dansk for andengenerationsindvandrere, indvandrerbande, udlændinge os flygtninge. Disse formuleringer eller navneord medvirker i sig selv til at stemple eller stille danskere med anden etnisk herkomst end dansk dårligere i den offentlige debat for læsere af de to udvalgte artikler. 18

19 Intet er ifølge socialkonstruktivismen skabt i sig selv. Alt er menneskeskabt. Derfor er de ovenstående navneord for folk med en anden baggrund end dansk et øjensynligt eksempel at referere til i journalisternes ordvalg og sprogbrug. 7 Konklusion Faircloughs diskursanalyse har fokus på, at ordvalg, sprogbrug, og fremstillinger af verden og den andre er udgangspunktet for, hvordan vi forstår og fortolkninger den virkelighedsopfattelse af de andre og verden. Finn Collins teori om Socialkonstruktivismen supplerer diskursanalysen og tilføjer, at vores sprog og kommunikation har vitale betydning for vores samfund og måden at skabe den virkelighedsopfattelse af de andre. Ifølge disse to teorier er de to udvalgte medier i mine øjne ikke særlige venlige i fremstillingen af indvandrerbilledet i de to udvalgte artikler. Begge artiklerne sætter indvandrere i dårligt lys. Det kan ses igennem begge artiklen, hvor negativt indvandrerbilledet bliver beskrevet. Gentagende vendinger som andengenerationsindvandrere, indvandrerbande, udlændinge og flygtninge har præget artiklernes dagsorden. Journalisterne fremstiller dem dels som folk med tendens til at have upassende og voldelige adfærd i det natteliv og dels som folk, der med manglende danskkundskab, manglende motivation ligger det danske samfund til last. Yderligere er det min konstatering, at journalisterne i de to udvalgte artikler skaber en klart skel mellem danskere og indvandrere samt at de skaber en klar kløft mellem danskere, der bidrager til samfundets økonomi, og fremmede, der skader samfundets økonomi. Men det skal siges, at Ekstra Bladet er mere generaliserende i deres sprogbrug og kommunikation i artiklen, i det de generaliserer indvandrere ved at beskylde denne gruppe unge for at være indvandrerbande, hvorimod, Information er lidt mere blødt i deres sprogbrug. Så alt i alt kan man konkludere, at de to udvalgte medier i talesætter ikke den virkelige opfattelse af indvandrere i den offentlige debat, men at de fremstiller indvandrere negative for læsere af disse to artikler. 19

20 Litteraturliste - Socialkonstruktivisme, Margaretha Järvinen og Margareta Bertilsson, Kritisk diskursanalyse, Norman Fairclough, 2008 Oversigt over bilag - Ekstrabladet, 17. jan 2005, s. 13 bib.sdu.dk:2048/ms3e/search2.aspx - Information, 21. jan 2005, s. 24 eller Abstract This study describes the Danish press and the way they approach the public debate on immigration. This study is based on two selected news papers; Information and Ekstra Bladet. This study has a focus on the tone of language that the press use and the communication strategy when approaching the topic immigration. This study includes two theories. Both used to show how the media act on immigrants and immigration as a national problem. This study concludes that these two newspapers are not very positive in their description of immigrants and immigration in the public debate. This conclusion is drawn from the articles and the selected methods. 20

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 10/11 Handelsskolen Silkeborg HHX Samfundsfag

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere