Pressen og indvandrerdebatten
|
|
- Stefan Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pressen og indvandrerdebatten Af Fadel Juanmiry 2012 Studienummer: Roskilde Universitet Vejleder Linea Nielsen 3. semester projekt 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning / Motivation.3 2. Problemfelt Problemformulering Dimensioner Teori og metode Kritisk diskursanalyse Tekst Diskursiv Praksis Sociokulturel praksis Socialkonstruktivisme Analyse Konklusion 19 Litteraturliste 20 Oversigt over bilag Abstract
3 1 Indledning / Motivation I den seneste mange år har indvandrerdebatten fyldt meget i det danske folkevalgte politikers, i kulturpersonligheders, i samfundsforskeres dagsorden og sidst men ikke mindst i sagsbehandlernes arbejde i kommunerne rundt omkring landet. Det har desuden domineret pressens dagsorden og har præget avisernes forside. Yderligere har indvandrerdebatten og problematikken medvirket til at bestemme både folketingsvalgets dagsorden i 2001 og Det konstateres, at ofte bliver indvandrerbilledet fremstillet negativt i den offentlige debat samt at deres kulturer, religioner, traditioner bliver underkendt hos pressen og endda som elementer, der er skadelige for de normer, præmisser og værdier, der har grundlagt det danske demokrati. I disse år har medierne fået en magtfuld position i samfundet. Det bliver kaldt for den 4 stats magt. I dag er medierne demokratiets vagthund eller rette sagt dagsordensættere og dermed førstehåndskilde til danskernes viden om de fremmede, flygtninge og indvandrere og deres religioner, traditioner og kulturer i Danmark og rund omkring verden. Sagt med andre ord, får en stor del af den danske befolkning virkelighedsopfattelse om indvandrere og deres måde at leve på igennem mediernes fremstilling af indvandrere billedet i den offentlige debat. Det er min fornemmelse, at mediernes sprog og deres valg af stof om indvandrere er ofte kritisk og fremmedfjendsk. Det sætter kun fokus på kriminalitet blandt unge nydanskere og deres mangel af lyst og vilje til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, på uddannelsessystemet og i de politiske og frivillige foreninger rundt omkring landet. Det er min konstatering, at det også omtaler indvandrere og indvandring som et problem for danskernes tryghed og sikkerhed og ikke mindst for landets fremtid. Derfor er det i min øjne videnskabeligt og fagligt yderst interessant at kaste lys over denne problematik for at belyse, om de ovenstående oplysninger og påstande holder stik med virkeligheden. Min motivation for at skrive om dette tema er af to grunde. Først og fremmest skriver jeg dette projekt af den faglige grund, altså mediernes magtfuld position i samfundet. Desuden har jeg hovedsagligt valgt temaet af det faglige og videnskabelige interesse og dernæst af min personlige 3
4 interesse for den omfattende debat og snak omkring indvandrernes tilværelse i Danmark og pressens fremstilling af dem. Det er min fornemmelse, at medierne ofte bliver beskyldt for at levere ren kommercielle eller negative del af historier til deres læsere, lyttere, seere og brugere, eller sagt med andre ord, at medierne bliver ramt af anklaget for at skabe et urigtigt og skævt billede af virkeligheden. Denne anklage gør sig i almindelighed også gældende, når det angår den måde, indvandrere bliver fremstillet på i den offentlige debat. Folketingsvalget i 2001 og i 2005 er et oplagt eksempel på, hvor meget medierne sat gang i diskussionen om de problemer og skadelige konsekvenser for Danmark, indvandrere frembærer med sig til Danmark. Det sat så omfattende negative fokus på indvandrere, at en stor del af vælgerne sat deres kryds ved de politiske partier, der arbejdede imod indvandring og for indvandrerstop. Et andet klart eksempel er Mohammed-tegninger, som blev offentliggjort af Jyllandsposten i slutningen af september Dette medførte, at Danmark blev betragtet som et anti-muslimsk land hos en stor del af de muslimske lande i verden og skabte et had og voldelig reaktion hos muslimerne rundt omkring verden, der blandt andet betød afbrænding det danske flag. Et helt tredje eksempel, der er afgørende relevant i dette projekt og som videnskabeligt er relevant at kaste lys over, er, om medierne generaliserer, om generalisering af indvandrere skaber utryghed og usikkerhed hos den øvrige del af den danske befolkning. Sidst men ikke mindst, er problemstillingen omkring integrationen og inklusionen af indvandrere ret aktuelt og ofte bliver medierne i denne forbindelse dømt for at bære den uhyggelige del af den mislykkede integration af indvandrere og deres efterkommere. Derfor synes jeg personligt, at det er ret relevant og interessant at belyse de mekanismer og fakturer, der ligger til grundlag for denne problemstilling. 2 Problemfelt Medierne er i dag danskernes førstehåndskilde til indvandrere i Danmark og rundt omkring verden. Det er igennem mediernes øjne, befolkningen får virkelighedsopfattelse om indvandrere 4
5 og deres kulturer. Desuden er medierne alene ikke befolkningens førstehåndskilde, men fungerer yderligere som mellemled mellem den enkelte politiker og det enkelte individ. Yderligere er medierne, der forhindre magthaverne eller politikerne i at misbruge deres magt eller befolkningens tillid. Af denne grund er det videnskabeligt og fagligt interessant at undersøge, hvorfor bliver medierne i dag kaldt for den fjerde statsmagt. I de seneste mange år har indvandrerdebatten præget meget politikernes og mediernes dagsorden. Medierne har tydeligvis vægtet dette tema rimelig meget i den offentlige debat. Det er min konstatering, at der er blevet skrevet utallige artikler, kronikker, pressemeddelelser og læserbreve om blandt andet indvandrernes manglende kendskab om den danske kultur samt kriminalitet blandt deres unge og efterkommere med anden etnisk herkomst end dansk. Der har i perioder været krig mellem de forskellige presser om, hvem der først kommer med nye historier. Meget taler for, at mediernes hovedtanker i forbindelse med indvandrerdebatten i de seneste mange år har omhandlet islam, radikalisme, moskeer, burka, tvangsægteskab, kriminalitet, manglende deltagelse på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Det er min fornemmelse, at det ofte har sat fokus på negative historier blandt indvandrere og deres efterkommere. Det er min forståelse, medierne har fremstillet alle muslimer som repræsentanter for et samfund, der ikke har spor til fælles med de værdier, normer og præmisser, det danske samfund er bygget på. Derfor er det i sig selv videnskabeligt interessant og relevant at undersøge, om disse antagelse er i overensstemmelse med den virkelige verden. Af de ovennævnte grunde finder jeg det interessant at undersøgelse, om mediernes brug af kritisk sprog og deres stigende og vedvarende generaliseringer i forbindelse med indvandrerdebatten, har skabt et skævt billede af indvandrerne og deres efterkommere her i Danmark samt om dette skævt billede påvirker mediernes forbrugere og læsere. For at belyse denne problemstilling/undren benytter jer mig som udgangspunkt af to udvalgte artikler, der er skrevet af Ekstra Bladet og Informationen i perioden under folketingsvalget i Jeg har afgrænset emnet, sådan at, det er kun perioden under valget 2005, jeg undersøger. Dette gør jeg, fordi, det er en mini projekt og fordi, det er et meget bredt tema. Jeg vil analysere disse to artikler ved at tage kritisk diskursanalyse og en teori om socialkonstruktivisme i brug. 5
6 Dette gør jeg for at undersøge og analysere de to udvalgte mediers sprogbrug og stofvalg i forbindelse med i talesættelse af indvandrerdebat i den offentlige debat. 3 Problemformulering Hvordan i talesættes indvandrerdebatten i de to udvalgte danske medier, Ekstra Bladet og Information? 4 Dimensioner Mit projekt dækker dimensioner i tekst og tegn samt sub og lære. Tekst og tegn har valgt, fordi videnskabeligt har jeg en interesse i at undersøge betydning af kommunikation og sprog på skrift. Subjektivitet og læring har jeg brugt for undersøge, hvordan medierne fortolker begreber og tekster. Begge dimensionerne har været til stor hjælp og endda essentiel i besvarelse af min problemformulering. 5 Teori / metode Mit projekt handler om medierne og den måde, de i talesætter indvandrerdebatten på i de to udvalgte artikler, der er skrevet af Ekstra Bladet og Informationen. Grunden til, jeg har valgt medierne og ikke partiernes politik på integrationsområdet eller politikernes taler, er udelukkende og overvejende, fordi jeg har af videnskabeligt og fagligt grund en interesse i at undersøge mediernes magtfulde position i samfundet. Tidsmæssigt er artiklerne fra under folketingsvalget Jeg har valgt at læse en mængede af artikler og udvælge to af dem. For at undersøge og belyse denne problemstilling, har jeg valgt at tage diskursanalyse i brug for at klarlægge mediernes sprogbrug og stofvalg i forbindelse med indvandrerdebatten. Yderligere har jeg valgt at benytte mig at socialkonstruktivisme for at undersøge både sprogets og kommunikationens betydning for menneskets meningsdannelse af nogen bestemte etniske grupper. Desuden har jeg valgt socialkonstruktivismen for at kast lys over, hvor meget en magtfuld 6
7 position som medierne, der er både dagsordensætter og førstehåndskilde til den danske befolkning er bestemmende i at i talesætte en bestemt gruppe på en bestemt måde. 5.1 Kritisk diskursanalyse: I Norman Faircloughs øjne er Diskurs et fænomen, der tages i brug både i samfundsvidenskab (for eksempel Foucault 1972 of Fraser 1989) og af Lingvister (for eksempel Stubbs 1983 og Van Dijek 1985). Fairclough påpeger, at han anvender diskurs til at referere til talt eller skrevet sprog, men understreger, at det også kan udvides til at inddrage andre typer af Semiotisk aktivitet, såsom billeder, fotos, film, video, diagrammer samt nonverbal kommunikation for eksempel Gestik (Norman Fairclough 2008:120). Yderligere pointerer Fairclough, at man skal være opmærksom på, at når Sprogbrug anses som en social praksis, betyder det hovedsageligt, at det er en form for handling. I Faircloghs perspektiv indebærer sprogbrug også, at sprog er en social og situeret form for handling, der står i et dialektisk forhold til andre facetter af det sociale (Norman Fairclough 2008:121). Han har udviklet en model bestået af tre dimensioner, der alle tre er vigtige at anvende i forbindelse med en tekst analyse. Fairclough kalder disse tre facetter for Tekst, Diskursiv praksis og sociokulturel praksis. 5.2 Tekst I Faircloughs øjne, kan man analysere en tekst ved at inddrage fire forskellige elementer. Disse elementer består af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik, hvilket han kalder dem for fonologiske system og skriftsystem. Han tilføjer, at man også kan inkludere analyse af tekstuel organisering, altså tekstens kohærens, og turtagnings-organiseringen i interview samt overordnede struktur i en avisartikel (Norman Fairclough 2008:124). Fairclough kalder alt dette for lingvistisk analyse. 7
8 Yderligere peger Fairclough på analyse af tekstens hovedfunktion, som er deres betydning og form. har fokus på. Med det, mener han, at betydningen realiseres i form, og forskelle i betydningen afhænger af forskelle i form. Fairclough pointerer yderligere, at enhver tekst endda en enkelt ledsætning og helsætning i en tekst har tre hovedfunktioner, hvor hver af dem definerer sine egne valgmuligheder. Sådan beskriver Fairclough følgende tre aspekter: Bestemte repræsentationer og rekonteksttualiseringer af social praksis (ideational funktion) som med mere eller mindre sandsynlighed støtter nogle bestemte ideologier. Bestemte af konstruktioner af afsender og modtageridentiteter (for eksempel når det handler om, hvad tekstens budskab er). En bestemt konstruktion af relationen mellem afsender og modtager (som for eksempel formel vs. Uformel, tæt eller fjern). (Norman Fairclough 2008:125). 5.3 Diskursiv Praksis: Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Han mener, at når noget sættes i tale eller på skrift, er det med til at skabe et udtryk for diskursiv praksis ved at give udtryk for, hvorledes dette er i overensstemmelse med virkeligheden. Fairclough fremhæver endvidere, at man skal være opmærksom på, at diskursiv praksis inddrager mange forskellige former af tekstproduktions og tekstkonsumptions-processerne. I forlængelse af dette, mener Fairclough, at det er vigtigt at være opmærksom på, at diskursiv praksis både har institutionel karakter og diskursivprocesser i en mindre betydning. (Fairclough 2008:126). I forbindelse med de institutionelle processer peger Fairclough på, at det er de redaktionelle procedurer, der i centrum, når det angår lavning eller skafning af medietekster. I denne forbindelse tilføjer han, at når man producerer tv, skal man være opmærksom på at få det til at passe ind eller er i en overensstemmelse med hjemmets rutiner. (Fairclough 2008:126). En anden helt afgørende dimension i forbindelse med diskursiv praksis er, at være opmærksom på tekstens produktion og konsumption. Fairclough påpeger, at tekstens produktion og konsumption og deres fortolkninger afhænger dybt af den bestemte sociale kontekst. Derfor mener han, at det 8
9 er afgørende vigtigt, at man er opmærksom på forholdene og procedurerne for både produktion og fortolkning af enhver tekst, da en tekst kan være underkastet en del regler og rutiner. Yderligere fremlægger Fairclough sandsynligheden for, at man dels kan opdager, hvem tekstens producent er, og deles hvad baggrunden er, når man producerer en tekst på en bestemt måde. Sidst men ikke mindst, mener Fairclough, at distributionen af en tekst kan også have en indflydelse på formen og det indhold, der formidles. Det er derfor vigtigt, at undersøge hvordan teksten gennem distributionen bliver reformuleret og transformeret. (Fairclough 2008:127). 5.4 Sociokulturel praksis Ifølge Norman Fairclough kan social praksis af en kommunikativ begivenhed forekomme på mange forskellige niveauer, alt efter den enkelte situation. Det kan ifølge Fairclough inddrage, den situationelle kontekst, den bredere kontekst af institutionelle praksisser samt den endnu bredere samfundsmæssige og kulturelle ramme, som alt sammen er af vitale betydning for at analysere og forstå den enkelte begivenhed eller en teksts indhold. Yderligere tilføjer Fairclough, at der involveres mange elementer af sociokulturelle praksisser i en kritisk diskursanalyse, men det er overordnet vigtigt, at man sondrer mellem disse tre vigtige aspekter. 1: Økonomisk. 2: Politisk. Både økonomiske og politiske har med spørgsmål om magt og ideologi at gøre. 3: Kulturelle som udelukkende har med spørgsmål om værdier og identitet at gøre. Fairclough pointerer, at den ovenstående model er mere eller mindre forenelig med mange fokuspunkter. Det som Fairclough har fokus på, er, at den diskursive praksis er forbundet med den sociale struktur og praksis, hvilket har afgørende betydning for, hvordan vi anskuer verden og den virkelighedsopfattelse af andre på. (Fairclough 2008: 130). Den sociale praksis kan man vælge at fokusere på enten ved at se på tekstproduktionsprocesser eller på tekstkonsumptionsprocesser, skriver Fairclough og understreger, at det bedste er, at man vægter lingvistisk analyse af tekster, intertekstuel analyse af tekster og selektiv sociokulturel analyse. 9
10 5.5 Socialkonstruktivisme Finn Collin er professor på institut for medier, erkendelse og formidling. Indledningsvis pointerer Finn Collin, at den socialkonstruktivistiske tese er hverken en konsekvens af en videnskabelig, empirisk eller en historisk undersøgelse. I Finn Collins perspektiv, er socialkonstruktivismen blot et forslag til, hvad den virkelige verden er samt hvem, hvordan og hvorledes den skabes. (Finn Collin 1998: 43). Jeg har valgt at benytte mig af socialkonstruktivismen, idet jeg mener, at vores sprog, kommunikation, socialiserings præmisser er alt sammen nogle elementer, der har afgørende betydning for, hvordan den virkelige opfattelse af andre skabes og opfattes. Derfor er det indlysende naturligt at inddrage socialkonstruktivismen som teori, da den har fokus på, at intet er på forhånd determineret og at sproget og kommunikationen er definerende for et samfund. Socialkonstruktivismen har mange ontologiske og fysiske varianter, derfor vil jeg blot forholde mig til, hvad den går ud på, og hvordan jeg kan tage den i brug i besvarelse af min problemformulering. Ifølge professor Finn Collin kan en verden ikke eksistere uden mennesket. Han man, at alt, hvad der findes i denne verden er konstrueret af mennesket. Collin tilføjer, at menneskers konceptualisering af virkeligheden og beskrivelse af den skaber virkelighedens genstand på mange måde som man frembringer kager ved at trække en kageskærer henover en udrullet kagedej (Collin 1998: 43). Med det ovennævnte eksempel, mener Collin, at en kage ikke kan eksistere på forhånd, før kagejernet rulles henover dejen. Dette eksempel resulterer i den præmis, socialkonstruktivismen er bygget på. Altså, at virkelighedens objekt ikke findes, før den menneskelige tankegang, sprog, måden at være på og kommunikationen fremkommer den. I forlængelse med socialkonstruktivismen fremlægger Collin en særdeles vigtig point om den virkelighed, vores sprog, kommunikation har enormt indflydelse på dens eksistens. Han pointerer, at det er et øjensynligt faktum, at tingene, begreber og genstande ikke på forhånd eller i sig selv opdelt i typer og klasser. Opdeling af begreber og genstande er i høj grad menneskeskabt. Det er ikke naturen, der skelner mellem buske og træer, mellem bjerge og bakke, mellem planeter og asteroider, mellem tempereret og subtropisk zone. Denne opdeling resulterer altid til gavn for 10
11 nogen og dermed til skade for nogen andre konkluderer Collin, at framning af begreber og ord har betydning for, hvordan vi skaber eller danner vores opfattelse af den virkelighed, vi alle er en del af (Collin 1998: 45). 6 Analyse I dette afsnit ønsker jeg at analysere de to udvalgte artikler fra Ekstra Bladet og Informationen. Jeg har valgt at finde to artikler, der begge er skrevet ved folketingsvalget Dette har jeg gjort af flere grunde. Dels fordi, man har en antagelse om, at indvandrerdebatten præget i særlig høj grad mediernes dagsorden og fordi, man mener, at indvandrerdebatten var med til at bestemme folketingsvalgets tema. Sidst men bestemt ikke mindst, fordi, det er videnskabeligt interessant at undersøge, hvordan medierne i talesætter indvandrerdebatten midt i et folketingsvalg i Danmark. Først og fremmest vil jeg præsentere artiklerne hver for sig og dernæst analyserer jeg dem ved anvendelse af de valgte teorier. Teorierne er Norman Fairclough og hans tre facetter, som er, Tekst, Diskursiv praksis og sociokulturel praksis. Endvidere har jeg valgt at benytte mig af teorien socialkonstruktivismen, som efter min bedste opfattelse er ret relevant i besvarelse af problemformuleringen. Præsentation af artikel: Voldsorgie på dansebar af Ekstra Bladet, Artiklen er fra Ekstra Bladet og skrevet af Rune Øgendahl i d Artiklens indledende udsagn er: Stak tre ned: Indvandrerbande amok med knive og køller. Dernæst fremstiller artiklen de voldsmænd for at være en gruppe andengenerationsindvandrere, der alle var bevæbnet med baseballkøler og kniv. Yderligere præciserer forfatteren gruppen for at være en bande, der går til angreb på en mand. 11
12 Forfatteren til artiklen nævner desuden, at bandemedlemmerne ødelagde værtshuset og kastede teglsten og en parasolfod ind gennem vinduet inden de tog af sted. Endvidere siger forfatteren, at ejeren af værtshuset er stukket ned af bandemedlemmerne. Forfatteren til artiklen nævner desuden, at et af bandemedlemmerne har natten til lørdag har opført sig voldeligt og givet en pige en på hovedet på restaurationen samt at, senere den samme nat har han yderligere været indblandet en konflikt udenfor værtshuset. Forfatteren fortsætter med at påstå, at flere af de gæster, der har været på værtshuset, måtte tage på skadestuen. Sidst men ikke mindst, afslutter forfatteren artiklen med et interview med kriminalinspektør ved Tårnby politi John Amdisen, der antager, at episoden har med hævnaktion at gøre, og at, der foregår narkohandel på værtshuset. Det springende punkt ved denne artikel er, at unge andengenerationsindvandrere har en stigende tendens til at opføre sig voldeligt. Derudover gør forfatteren sig enormt umage for at fremstille de 5 unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk som bandemedlemmer og som har forvandlet nattelivet til et utrygt sted for alle de andre danskere. Det er bemærkelsesværdigt, at forfatteren nærmest ikke nævner, hvem den anden mand er, der er angrebet og hvor han kommer fra, eller hvad hans baggrund er. Ifølge Fairclough er hver form for sprogbrug eller enhver tekst med til at konstituerer sociale identiteter og sociale relationer. Det kan også medvirke til at forme sociale identiteter og relationer af et samfund. (Fairclough 2008:121). I Fairclough øjne, kan man analysere en tekst ved at inddrage fire forskellige elementer. Disse elementer består af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik. (Fairclough 2008:124). At sprogbrug kommer med sit eget bidrag til at forme sociale identiteter er i mine øjne ret relevant at inddrage i analyse af denne artikel, der er skrevet af Ekstra Bladet. 12
13 At en tekstanalyse kan bestå af ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik er efter min opfattelse også nyttigt at tage i anvendelse i sådan en type analyse. Derfor forsøger jeg nu som udgangspunkt at analysere den ovennævnte artikel ud fra Faircloughs ovennævnte diskursanalyse. Allerede fra starten af artiklen, bliver vi læsere introduceret for nogle generaliserende ord eller en stigmatiserende sætning som indvandrerbande amok med knive og køller. Forfatteren med sit sprogbrug identificerer gruppen til at være både andengenerationsindvandrere og dernæst relaterer dem til at være indvandrerbande. Det er, hvad Fairclough har fokus på i sin diskursanalyse. Han fremlægger det sådan, at sprogbrug er medvirkende til at danne en gruppers eller et samfunds sociale identitet og sociale relationer. Det er hvad vi som læsere bliver introduceret på i denne artikel. Altså, at gruppen, der har angrebet manden, er andengenerationsindvandrere og dernæst også indvandrerbande. Med negative sprogbrug samt med vedvarende brug af betegnelsen de er forfatteren først of fremmest med til at sætte indvandrergruppen i fokus og dernæst identificerer dem til at være voldelige mænd. Dette kan man som læsere fra indledningen til slutningen af artiklen følge med. Og det kommer i særdeleshed til udtryk, nå når man ikke hører særligt meget om den anden gruppes baggrund eller medvirken til slagsmålet. Bandemedlemmerne raserede stedet i cirka fem minutter, før de stak af. Inden de forsvandt, kastede de teglsten og en parasolfod ind gennem vinduet. I lyset af denne sætning kan man vist roligt konstatere, at journalisten prøver at skabe et skel mellem de eksisterende gæster på Værtshuset. Skelet kan forstås og fortolkes som lignende. Indvandrerbanden som De der har forvandlet natten til knivstikkeri og vold og de øvrige gæster, der har været ude for at nyde natten i fællesskab med hinanden. 13
14 Dette kommer atter i udtryk i den ovennævnte sætning, der forfatteren til artiklen gentagende gange beskriver indvandrergruppen som de. I Faircloughs perspektiv kan man også analysere en tekst eller en avisartikel ved at se på artiklens ordvalg, semantik, sætnings og syntagmegrammatik. Her er det ifølge Fairclough vigtigt at være opmærksom på, at ordvalg i denne kontekst menes, synonymer, betydninger og metaforer. Ambulancerne måtte køre tre mænd på hospitalet til behandling for knivlæsioner, efter en gruppe andengenerationsindvandrere tidligt søndag gik amok på dansestedet Check-In på Amager Landevej i Tårnby ved København. Forfatteren med stigende brug af ordvalget, indvandrerbande og andengenerationsindvandrere er med til at stemple denne gruppe unge dansker med anden etnisk herkomst end dansk som konfliktskabende og ballademager, der med deres voldelige adfærd har sat tre menneskers liv på spil. Desuden gør forfatteren med sit sprogbrug og gentagende ordvalg som indvandrerbande og andengenerationsindvandrere denne gruppe unge skyldige og ansvarlige for episoden. Yderligere kan man konstatere, at forfatterens brug af synonymer, betydninger og metaforer om denne gruppe unge dansker med anden etnisk herkomst end dansk viser, at han har en interesse i at fremstille dem negative og adskille dem fra de øvrige gæster fra værtshuset. Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Han mener, at når noget sættes i tale eller på skrift, er det med til at skabe et udtryk for diskursiv praksis ved at give udtryk for, hvorledes dette er i overensstemmelse med virkeligheden. Artiklen er skrevet af Ekstra Bladet der er kendt for at være anti-indvandrere. Artiklens forfatter er Rune Øgendahl. Det er ikke muligt at konkludere, om det er hans egen holdninger, han bringer frem i denne artikel. Det er heller ikke muligt at vurdere, om han er 14
15 anti-indvandrer. Det behøves nødvendigvis ikke være hans egen holdninger eller om han selv er anti-indvandrere, da Fairclough mener, at produktion af tekst i en artikel kan være underkastet en del regler og rutiner. Men det er til gengæld muligt, at Ekstra Bladet har en interesse i at producere tekster om indvandrere så grænseoverskridende, at det tiltrækker sine egne læsers interesse i at læse Ekstra Bladets avis. Det er da i hvert fald øjensynligt i denne artikel, da forfatteren fremstiller og i talesætter denne gruppe unge som ballademager, konfliktorienterede, uansvarlige og skyldige i nattens episode. Derfor er det på denne baggrund muligt at drage følgende konklusion om den ovennævnte artikel og om dens producent. Producenten af artiklen er Ekstra Bladet. Ekstra Blad er formentlig landets største avis. Hver dag læser mere eller mindre en halv million danskere Ekstra Bladet. Ekstra Bladet er kendt for at køre hadekampagne mod indvandring og indvandrere i Danmark. Det har ofte fokus på negative begivenheder og historier, når det angår indvandrere i Danmark. Det har med deres sprogbrug, stofvalg, ordvalg, synonymer, metaforer skabt et skel mellem indvandrere og danskere. Det er i deres fortolkninger om episoder, begivenheder og problemer, hvor indvandrere er indblandet meget kritisk og fremmedfjendsk. Fairclough påpeger, at en diskurs er sproget anvendt til at præsentere en given social praksis fra et bestemt synspunkt.(fairclough 2008:122). Og den social praksis tildeles politisk forskellig betydning i henholdsvis liberale, socialistisk og marxistiske diskurser. Af denne grund kan man konstatere, at Ekstra Bladet er en højreorienterede avis og har ofte fokus på at sætte temaet indvandring og indvandrere i dårligt lys. Præsentation af artikel: Integration: Halvt så mange dobbelt så godt af Informationen
16 Artiklen er fra Informationen og er skrevet af Charlotte Aagaard d Artiklen omhandler integrationspolitikken er Danmark. Indledningsvis bliver vi som læsere introduceret for Bertel Haarders første udmelding om hans strategi og håb for en bedre og vellykket integration af indvandrere og deres efterkommere i Danmark. Hans udmelding er: Halvt så mange Dobbelt så godt. Han skynder sig og tilføjer, at meget taler for, at flere af de strategier regeringen har taget i anvendelse i forbindelse med en vellykket integration, har virket hensigtsmæssigt. Han understreger samtidigt, at strategien om, halvt så mange dobbelt så godt er ikke noget nyt under Fogh regerings mantra. Yderligere pointerer forfatteren, at VKO regeringen har siden 2001 brugt et hav af initiativer for flygtninge, indvandrere og integration, men det væsentligste og vigtigste fokus har altid været at reducere offentlige ydelser til nyankomne indvandrere og styrke den kommunale indsats med at gøre disse borgere klare til at varetage et lønnet arbejde. Dernæst frembringer forfatteren regeringens vision om, at det ikke længere skal være en mulighed for nyankomne flygtninge og indvandrere at være fuldt berettiget til de velfærds rettigheder, som danskere, har bidraget til at bygge dette velfærdssamfund. Endvidere nævner forfatteren i artiklen, at den forhenværende Nyrup regerings strategi med lavere introduktionsydelse til flygtninge og indvandrere er blevet mødt med massiv kritik fra FN, hvilket har medført til ophævelse af denne ide. Forfatteren anfører desuden, at, nu er VK regeringen mere påpasselig og fornuftig i genindførelse af den nye reduceret introduktionsydelse ved at have formuleret lovet så klart og tydeligt, at den omfatter alle, der har boet mere end et år i udlandet inden for de sidste år, både danskere og udlændinge. Forfatteren klarlægger, at nuværende VK - regerings starthjælp omfatter også danskere, hvorimod, den forhenværende Nyrup regerings introduktionsydelse gjaldt kun indvandrere, flygtninge og udlændinge Det springende eller rette sagt bemærkelsesværdige punkt ved denne artikel er, at der bliver skabt en stor kløft mellem danskere og indvandrere. Sproget har omfattende fokus på at stille den ene 16
17 part bedre over for den anden. Allerede i begyndelsen, bliver læsere introduceret om folk, der har en anden baggrund, et andet tilhørsforhold, en anden religion og nogle helt andre præmisser at leve på end danskere. Forfatteren eller journalisten til artiklen formår, at skabe dette skel mellem danskere og indvandrere ved at gentagende gange sammenligner dem sammen i forbindelse med den nye regerings tiltag inden for integrations politik. Journalisten i talesætter danskere, som de borgere, der er født og opvokset i Danmark og som har leveret et bidrag til samfundets opbygning samt bevarelse af samfundets goder, hvorimod, hun fremstiller indvandrere, flygtninge og udlændinge som folk, der kommer fra mellemøsten og har en anden religion og livsstil end danskere, og som ikke har bidraget noget til samfundet. Alt i alt kan man som læsere være vidne til et skel mellem to grupper. Altså danskere og indvandrere med anden etnisk herkomst end dansk. Det er med andre ord journalistens og artiklens højdepunkt. Ifølge Fairclough er ordvalg et bærende redskab i en diskursanalyse. Journalistens ordvalg er måske bevidst for i denne kontekst. Hun forsøger at formidle VK regerings introduktionsydelse positivt, da hun samtidigt sætter den forhenværende regerings introduktionsydelse til flygtninge, indvandrere og udlændige under negative og dårlig lys. Ifølge Fairclough handler diskursiv praksis om produktion, distribution og fortolkning af tekst. Produktionen af teksten i denne artikel er en journalist fra Informationen. Produktionen af teksten er ikke særlig neutral, da den stiller VK regerings ny introduktionsydelse bedre overfor Nyrups tidligere introduktionsydelse samt at formulere teksten sådan, at det er indvandrere, der er problemet og det er dem, der omfatter. Fairclough pointerer yderligere, at enhver tekst endda en enkelt ledsætning eller helsætning i en tekst har tre hovedfunktioner, hvor hver af dem definerer sine egne valgmuligheder. Disse valgmuligheder kan muligvis være følgende. 17
18 Bestemte repræsentationer og rekonteksttualiseringer af social praksis (ideational funktion) som med mere eller mindre sandsynlighed støtter nogle bestemte ideologier. Bestemte af konstruktioner af afsender og modtageridentiteter (for eksempel når det handler om, hvad tekstens budskab er). En bestemt konstruktion af relationen mellem afsender og modtager (som for eksempel formel vs. Uformel, tæt eller fjern). (Norman Fairclough 2008:125). Ifølge Faircloughs ovennævnte model for tekst analyse, kan man konstatere, at artiklen muligvis repræsenterer VK regerings interesse, at den forsøger at fremstille den forhenværende regerings integrationspolitik uansvarligt og mindre ambitiøs. Selv om det er VK - regerings budskab, artiklen frembringer, er det antageligt at vurdere artiklen tekst for ikke at være neutral. Fairclough mener, at tekst produktion kan være underkastet nogle regler og rutiner. På denne baggrund, kan man godt antage, at enten det er journalistens egen holdninger, der præger artiklen, eller om hun er blevet ordret at skrive lignende artikel med lignende tekst. Det kan muligvis også være, at han har et budskab med denne artikel og budskabet i denne sammenhæng kan være, at indvandring og indvandrere skader landets økonomi ved at bruge statens økonomi. Finn Collin i bogen Bidrag til en kritisk diskussion opererer med teorien socialkonstruktivismen. Den handler kort sagt om, at intet er på forhånd determineret, eller sagt med andre ord, intet er skabt i sig selv. Alt er menneskeskabt tilføjer han og understreger, at sprog, kommunikation er af vitale betydning for, hvordan vi skaber eller danner en opfattelse af noget eller af nogen. På baggrund af socialkonstruktivismen, kan man antage, at journalistens valg af sprog er med til at skabe dette skel mellem danskere og indvandrere. De i talesætter i de to udvalgte artikler folk med anden etnisk herkomst end dansk for andengenerationsindvandrere, indvandrerbande, udlændinge os flygtninge. Disse formuleringer eller navneord medvirker i sig selv til at stemple eller stille danskere med anden etnisk herkomst end dansk dårligere i den offentlige debat for læsere af de to udvalgte artikler. 18
19 Intet er ifølge socialkonstruktivismen skabt i sig selv. Alt er menneskeskabt. Derfor er de ovenstående navneord for folk med en anden baggrund end dansk et øjensynligt eksempel at referere til i journalisternes ordvalg og sprogbrug. 7 Konklusion Faircloughs diskursanalyse har fokus på, at ordvalg, sprogbrug, og fremstillinger af verden og den andre er udgangspunktet for, hvordan vi forstår og fortolkninger den virkelighedsopfattelse af de andre og verden. Finn Collins teori om Socialkonstruktivismen supplerer diskursanalysen og tilføjer, at vores sprog og kommunikation har vitale betydning for vores samfund og måden at skabe den virkelighedsopfattelse af de andre. Ifølge disse to teorier er de to udvalgte medier i mine øjne ikke særlige venlige i fremstillingen af indvandrerbilledet i de to udvalgte artikler. Begge artiklerne sætter indvandrere i dårligt lys. Det kan ses igennem begge artiklen, hvor negativt indvandrerbilledet bliver beskrevet. Gentagende vendinger som andengenerationsindvandrere, indvandrerbande, udlændinge og flygtninge har præget artiklernes dagsorden. Journalisterne fremstiller dem dels som folk med tendens til at have upassende og voldelige adfærd i det natteliv og dels som folk, der med manglende danskkundskab, manglende motivation ligger det danske samfund til last. Yderligere er det min konstatering, at journalisterne i de to udvalgte artikler skaber en klart skel mellem danskere og indvandrere samt at de skaber en klar kløft mellem danskere, der bidrager til samfundets økonomi, og fremmede, der skader samfundets økonomi. Men det skal siges, at Ekstra Bladet er mere generaliserende i deres sprogbrug og kommunikation i artiklen, i det de generaliserer indvandrere ved at beskylde denne gruppe unge for at være indvandrerbande, hvorimod, Information er lidt mere blødt i deres sprogbrug. Så alt i alt kan man konkludere, at de to udvalgte medier i talesætter ikke den virkelige opfattelse af indvandrere i den offentlige debat, men at de fremstiller indvandrere negative for læsere af disse to artikler. 19
20 Litteraturliste - Socialkonstruktivisme, Margaretha Järvinen og Margareta Bertilsson, Kritisk diskursanalyse, Norman Fairclough, 2008 Oversigt over bilag - Ekstrabladet, 17. jan 2005, s bib.sdu.dk:2048/ms3e/search2.aspx - Information, 21. jan 2005, s. 24 eller Abstract This study describes the Danish press and the way they approach the public debate on immigration. This study is based on two selected news papers; Information and Ekstra Bladet. This study has a focus on the tone of language that the press use and the communication strategy when approaching the topic immigration. This study includes two theories. Both used to show how the media act on immigrants and immigration as a national problem. This study concludes that these two newspapers are not very positive in their description of immigrants and immigration in the public debate. This conclusion is drawn from the articles and the selected methods. 20
Kritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereFilmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven
Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til
Læs mereLÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG
UTOPIA LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Både historisk og i samtiden eksisterer der i forskellige samfundsgrupperinger drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 9. klasse
Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse
Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereWorkshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus
Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereRADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereTale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter
Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereRapport for deltagelse i Input i Sydney
Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereDe spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?
De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mere[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.
Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2019-80-0251 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstranter kastede med æg: Kontroversiel politiker eskorteret væk
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 10/11 Handelsskolen Silkeborg HHX Samfundsfag
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mereBREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.
BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereGRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven
Læs mereOrientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave
Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereArgumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet
Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag
Læs mere