H Økologisk og biodynamisk dyrkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H Økologisk og biodynamisk dyrkning"

Transkript

1 Økologisk og biodynamisk dyrkning H Økologisk og biodynamisk dyrkning At Anders Borgen og Maren Korsgaard I 1993 er der gennemfml 17 forwg med ukol(lgisl.. d~ rk ning. I)et cr en nedgang l forhold lillw2. men 'varer til antallet i DCI lave,mia l for"øg hctydcr dcwærn.:."1i rc~ili':l1cr og konklusioner på forsøg.ene må læses med "'ore forbe hold for luk'lle \'anationer. Sortsfur..~)g er det primærc for!>og!>omnidc. Rc:-ullater ne viser igen i ik at sortwillgcts bclydning for udbyttet ofle bliv'er overdøvet af effektcn af andre d}rkningsm~<"gc fakturer "Om golhkning. forfrugt og vanding. Dcn tørre forsommer har medf"n mindre angreb af svampesygdomme. men ogs~ lavere udb) Iler. Økologi ske afgrødcr gjkjes kun med nrgani<;k kvæl...tof. og da kvlclslofmineraliscring i jord hæmmes af tørke. har især vårsæden haft en dårlig kvælstofforsyning i For årslørken har også givet prohlemer mell etablering af udlæg. Det faglige arhcjdc indenfor okologi<;k og hlodynamisk jordbrug er organiseret under "Specialulll,-alget for Økolugi '. ct nydannet fligligt udvalg. under Landbru gets Rådglvningsccnter i Skejby. SpeCilllud\'alget for Økologi erstatter Fællesud"alget for Øknlogi... k ug Bindynami"k Jordbrug. Spccialudvalget for økologi har 5 regionale konsulenter og en landskonsulent speciali:-crct i ~1kol(lgi..k jordhrug. Spørg"m, l vcdrørcnde "hltlemulighcdcr udgør en sti gende dcl af arbejdsopg:wcrnc øgså indenfor økologisk rådgi\'nil\~. I 1l}9~ har lcdsagcforan"ialtningcrnc til EF-reformen udmøntel 'lig i en sløhcordning til miljø\ocnligt landbrug. herunder 0kolo!!i~k jordbru~. Alle l)kologiske jordbrug \ II i perioden Il)l)-t. 199R kunnc ml,<itagc en årlig drift<;<;hute. Delle er en ændring I forhold til den hidlidige "lotlcordnin!!. Jer kuli har omialtet omlæg ningsshjtte Spedalud\algcl har 1'1 fotl~a' godl "amarhcjdc med Cil. 2(1U koll"ulelllcr i det t\ærfalllig.e n\dai\l\i"g...projek\: ØKOTRAJ). I 1993 er ~afl1drhcjdel uuvijt.:t ornknng '} udvalgh: hcdnftcr. Di...c g,\rde har mdg:'tci i el radgivningsfor',,'g. [ et samarhejde med LI K er Jet fon,gt at tilpa~e modellen for Ll.lng.. igtt'l Bedriflrad!;l...nmg til ØkCllof!l~kc garde. Plallh:a.. lskon~ulenterne og de økologiske konsulenter har udfor! for~~gcnc. der er afrapporteret i denne hc retning. Specialudvalgct vil hermed lakke forsøgsvær Ier. rlanleavl"knn~ljlenicr og l.and'lkorllore\ for Planteavl for det gode samarbejde. dcr har gjort disse forsøg mulig.e. Vinterhvede Der er udfprl fire "Orl'lforsøg i...interhvede. Ingen <,Orter har givet sigmfikanl højere udbytte end sonsblandingen. men Hc:rLOg. og Kun!>ul har \i~t tcndt'n~ til det højeste udbytte. se tabel l. -råbe! 1 Villrer!Jvedesorrrr, Forsøgsplall (198) Vi.nlerbvede Hkg kerne pr. ha Blanding.) ,6 48, ,9 Pcpital R Kon...ul : ( Obelisk... J.6 -D llere\\ard Armlie... -lu {I.B -O.B -3,1 Herzog ,3 -J (la Urhan LSI!.. ' 3.Q 6,2 6.0 J.6 'l PeplTal - Obdl'k - 1I<I\I:n - Ib_nr_'llbnr_: Ilb.nr_-llb_nr_: ICns. ~ Ifo~ "IO\a PepIlal. <;()m de 'Iid~IC to år har givel del højcste ud b) lic. hin i år klaret sig mindre godt. Herzog har en slor udbredelse i l)kolor.i"l.. jordbrug og er fmtlooat el godl!"lud pil en okologl..k \lilterh\'cdesorl. Sonen hører samlldlg til de bed~t(' bagch\-cdcsoner. SortelI Konsul. som er med for h~r!'ote g.ang i de ul..ulogl ~"'c..ort..fnn1g. kan anvende'" til hade bagning. foder og helsæd. Sorten er kortstrået og har ~odc resisten~gen~kaljero\-erfor...yg.domme. T:Jhcl 2 på side 2lN Vl~er store forskelle i sorterne!> rapflltc:inindhold. Raproteinindholtlet er il1tcn.~"!'oant af hcn"yn til foderværdien. men har endnu Slorre betyd ning tor bageegenskaberne. De "'tore forskelle i nipro- 208

2 Økologisk og biod) mimisk dr.. knin~ "abel 2. Vi"'ahi'ed~sorter, r'or:wg:.pltlll Vinle:rh'ede Blanding.).. Pepnal.. Konsul. Ohclj~" Hereward. Apo!>llc Hcrzog. Urban Ib_nr.: , IU.O Y Pet. råpro(eln , ,9 Gos 3 forsøg U , , leinindhold mellem de forskellige forsøg skyldes antageligt tilførsel af for;"c1lige mængder nydende husdyrgødnmg om furfiret. ret\ fon;øg viser en negativ sammcnhæng mellem r~prolcinindhold ug udbyttc. Delle kan formcntligt bed!>1 forklares p. den mftde. al den sene tildeling af flydende husdyrg,k1ning har oget kvælstofindholdct l kernen. men tilførslen er sket for scnt til af kunne hæve udbyttct. eller. at kvil.:i~lof ikke har v:eret den udbyllehegrænscmle faktor. Vinterrug og triticaie Ocr er kun udført et cnkelt sonsforsog i vimerrug. I forsøget er ogs:: medtaget Dagro. der er en triticaieson. Resultaterne frcmg. r af tabel 3. "abei3. \/i",errllgsorter og /ri/leale. Vinlerrug og triticaie Petku!> II (alm. rug) 'larder (hybrid rug) Donunator (alm. rug) Dagro (triticaic). LSD. VdbYllcog merudbyllt hkg kerne pr ha ,0 Da der "un er udfon Cl cn"elt forsog ( ). skal resultalel tages med forbehold. Trilicalcn har glvel ~ignifikant højere udbytte end rugen. l dc forcg~cnde år har ltiticalcn ikke skilt sig afgørende ud fra rugen. Udenlandske erfaringer vi!>er. at tritiealc er mere torkeresislcnl. og det kan være den egenskah. der har slåel igennem i år. Udhyttct i forsøgel cr pænt og h~,jerc end i forsøgene i 1991 og Fors~,gel er har harl lucerne som forfrugl uden tildeling af husdyrg,kjning. Vårbyg Der er gcnnemfotl tre forsog med \"årb;.g~rter. Del meget lom: forår og forsommer har!!:i\"ct srore udhyttdo!"'>kellc all efter jordens vandholdende ('\ne. Det Tubel -l Vdrbyg Varbygwrter. Forsogspltm 0200.J93lJ3 {/(j(}j. IIkg l.eme pr. ha lb.nr.; Gns folwg IlIanding j a3.5 Segu , Digger Lilla lu -2.4 Elna ("ullie Alcxi,. -t LSD.lA 3.3 4,0 pæne udbytte. for"",g I (efter okologi...kc forhold) er s lede'i opm'tel på en lerjord med højr humu\lndhold I årels forsøg er Segu den ene\te SOrt. der har gi,ct :o;l"rre udbytte end s()rt~blandingen. Forskellen er dng lille og ikke statistisk sikker. Segu lå og~å ~id\tc år over hlandingen i udby"e. Segu er en meget konsidet \ort. der belegnes som ret modlagelig for b)'gru~1. Angrebene af denne sygdom har begge år \æret sm. og denne uheldige egcnskab er derfor ikke kommet lil udlryk. Alexis har ikke klaret sig så godt i årcts fors,'g. mens den sid!>te år klarede <.,ig megel fini. Alexis har MI-Q resistcns mod meldug. hvilket stadig beteg.nes sem den \lkreste resi"tcnskilde. Lina. der i nere år har "Irret megel udbredt i økologisk jordbrug. ligger...tadlg pænl I udbytte. Sorten er langstr;\et. Tahel5_ VlJrbygsorter. Forsøgspia" 02()() Vlrbyg Pa. riprocein lb.nr.: Gos ro~i I:llandin~.) IlA Scgu lu, Digger Lina Etna Collie. 10, Ale:<i, Gns I I. I , Segu + IJlgger + AleXI~ + Collie Fon.kt:lIcne p. sorternes proteinindhuld er generclt \må og vi"er ikke nogen entydig tcndens. Se tabel 5. ljyrkningsforholdelll: har ovcrsk} ggt.:! forskellent.: i :loort'icgetl!>kaber. 2(19

3 Økologisk og biodynamisk dyrkning Tabel 6. Vdrbygsorter, Forsogsplan Vlrbyg Gns. 3 forsog Blanding.). 1.0 Segu Digger. 6.0 Lina 3,0 Elna... J1,0 Collie J1.0 Alexis.. 0,3 *) Segu I Digger + AkxlS )( Collie. Pet. S~gdomsaDgreb Mddu, ISkoldpkl1 Bladplel I B~ grust $ygdomsangrebenc nar værel på el lavt niveau (~C tabel 6). og der nar ikke været angreb af bladlus i forsøgene. Delle nænger bl.a. sammen med de torre forhold i den første del af vækstsæsonen. Etna. Collie og til dcls ogs. Digger har været angrebet af meldug. Elna og Collie er resistente overfor havrenematodrace J og 2 og er kun relevante, hvis nematoder er et problem i sædskiftel. Vårhvede Ocr cr i år gennemført 2 forsøg med sorter af vårh"ede. Udbytter og merudbytter er gengivet i label 7. Tabel 7 Vdr!lvedesorter. r'onøgsplflfl (200) Vårhved. Dragon..... Munk.... Jondolar. Ilanno. LSD. 25, ZSI Hkg kerne pr. hil lb.nr.: 003 j lb.nr.: , ,1 Der er ikke nogen enlydig tendens med hensyn lil udbyttcrne af vårhvedesortcrnc. I de sidste års fonij,& klarede Dragon sig bedre end de øvrige sorter og må betegnes som hovcdsotlen. Dragon har igen i år haft del højeste proteinindhold. El højt protcinindhold er ønskcligl af hensyn til bagcegenskabcrne. TabelS Vårhvedesorrer. Forsøg:-.plall Vårh\'ooe Dragon. Munk. Jondolar. Hanno. Pet. råprot..:in Fallltal Sedimentation1 værdi lb,nr.: llb.nr.; lb.nr.: Ilb.nr.: Ib~~.: Ilb~.: ] Ønskelig 'ærdl for brødh\-edc; Rliprocein O\'er U pet Faldlal O\'er 220. Sedimenl:Ulons' ænlf mellem JO-J5 ml Som det fremgår af tabel 8. er dyrkningsforholdene dog af størrc betydning for proteinindhold og andrc bageegenskaber end sortens egcnskaber. På baggrund af disse forsøg cr dcr ikkc umiddelbart grund til at ændre sotlsvalget. Der er ikkc konstateret angreb af Septoria eller rustsygdonuue i forsøgene. hvilkel utvivlsomt hænger sammen med det megct tørrc forår og forsommer. Der er regislrcrct ct mindre angreb af meldug i alle forsøgene. og her har sorten Munk hafl det mindste angreb og Jondolar det størstc. Dcr er kun registreret ubetydelige angrcb af bladlus og uden lendens til sortsforskclle. Ukrudtstrykket har generelt værel slort i fors~'gene med op til 55 procent dækning af jorden ved host i forsøg l. Der er en tenden.; lil. at Munk og Jondolar i det ene forsøg har klarcl sig bedre mod ukrudtet end Dra gon og Hanno. Del er den modsatte tcndcns af sidste års resuhater. Det cr' Icdes ikke muligt på baggrund af di~ fo~g al konkludere noget om sorternes konkur rcneeevne overfor ukrudtet. Havre Ocr har kun været udfort to forsøg med havresorter. Sorten Ri~ har klaret sig godt i årets forsøg og bedre end Adamo. dcr sidsle år gav det højeste udbytte. Se tabel 9. Tabel 9. Hnvresorler, For:-"øgsplall Havre Hkg kerne pr. ha lb.nr.; j lb.nr. l Gn~ l fol"tøg Rise Sanna. -Q.S Adamo Alf <i, Kett) <i,6 Rhianon (nøgen havre) Selma LSD ,7 3,8 Sorten Rhiannon er en nogen havrc. Nøgen havre er karakleriseret ved. at avnernc ikkc sidder så fast p kernen og derfor normalt ikke høstes med. Afskalningen. som er nødvendig ved fremstilling af havregryn. bliver derfor lettcre. Dyrkningsmæssigt betegnes nøgen havre normalt som spildsom og med et højt halmudbyue. I de gcnnemførte forsøg har nøgen havre ikke vist legn på spildsomhed. Derer ikke målt halmudbytic i forsøgene. men en evcntuel større \'cgcl<ltiv vækst har ikke givet sig udslag i bedre konkurrence over for ukrudt. Fodrings- og ernæringsmæssigt adskiller nøgen havre sig på nere punkter rra almindelig havre. En lavere skalandel betydcr en højere fordojelighed af foderet. Skaludbyttct i almindelig havrc liggcr ofte omkring 25 procent, 210

4 Økologisk 014 biod) liamisk d~ rknilll4 og denne andel har meget hegra:n..el fodring'imæssig værdi. Samtidig er protcilllndholdcl I m~gcn havrc normalt meget hoj!. nemlig omknng 15 proccnl. og fetltindholdet er U\'cr dohhclt 'tå hojt som lillmindelig ha' re, ca, Il procent. Dcn mlgne havre.. kai alt~å ikke kun 't<llllnlenligne.. kilo lil I-.ilo med andrc kornarter. mcn kan I huj grad ogs:! bcgr.en..e forhrugel ilf andre fedl- ug proleinkilder i foderet. <;(,m i..kt ofte er "'''cn al ~kaffc l 'lkologi<;k kvalitct. SOrlen Rhiannon er en ældre \Ort af nogen havre. og n)cre 'iortcr h.lr bedre udh~ltc'lllæ<;<;ige og balit.uivc cgen.. kaber. Sct pa dennc haggrund ~~r l'n udh)lidurringclsc på J~ proccnl. 'iom delle for"",!! har vi<;{ for nugen havre i forhold lil den h~)je.. l)'dcnde :-on, ikke fjerne intere~!>en for m'gen havre::. da udhyllelabct i vi...e :-,itu<llioner må formodes al blive opvejel af den bedre kvalilet. I et <;alg'tafgrodc ~cd.. kifle betyder det I:l\crc udhytlc i den npgne ha\re dog. al der..kai opnå.. en væsentlig rncrpri.. for. al 'iorten Rhiannon er konkurrencedygtig overfor dc "vri~c soner. Re~ultalerne vi..er. al våf\æden har h3fl ""ærl \ed al oplage l..'æl~loffra de tungt omsætteligc godnlng."lyper. I d)bslroclscn og i den komjx),tercdc d)h"lmclsc er nærings~lofferne pnmært på orgam...k furm. og de...k31 fmst frigive,> \'cd nedbrydning i jorden. f\)r pl3nternc k3n udn) tic kvæl"loffcl. I det megcl ICrre form og fof',(lmmer. "nn har karakteri...eret har umsælningen af d~ l'k1fck:i-.cn haft dårlige h~tingel\cr. G~){]... kning mcd d)b..trocl...c har derfor kun gi\c1 moderatc mcrudb)'ltl.'r. men, god.. k ning med svincg)'lic. hvor cn.. lorn: del af kv:c1.. loffct cr i vandopl'l'tdig form. har gi"'cl \ig ud\la,!! I pæne merudb} Her. Angrehene af ~ygd()mme og 'ikilded)r har I tlcgge for!>øg værci ubel~delige og uden tc~nden.. III for~kellc mellem behandlingerne. DCI kan på baggrund af forsøget konkluderc,. 11 tildeling af...c1v begræn<;cde mængder O)uendc husclyrgødning giver ~ig uirekte ud'ilag i mærl..h:lre merudb)'lter. men...dv Slorc mængder d}h..tn>clsc kun har en bcgræn')cl effckl p.l afgrøder mcd sa korl v,ck'>tsæson. Der er Ikke konstalerel "'H!,uomme af hcl)dning i arcb fonoog med ha,re. Sorten Sanna er re~i~lenl overfor nematodcr, men uet la\t.~rc udb}tte I)dcr på. al wrlen kun er al-.wcl i de tilfælde. hmr nernruoder er et problem. Oybstrøelse til økologisk vårsæd Der cr gennemforl IO for"",!! med d)bsthlche til v. r s..'cd. hvor dybslrøcl...cn er tilført fri... k dier kompo~teret og sammenlignet med g) Ile eller "upplercl med gylle. Resultaterne 'C, i label IO. Tabel IO. Oyb_\/roelse fill'llfm:d. Forsøgrplllll 02mN39J (201 J. O<J' nisk m.g k~~ pr_ ha Vir- VAr- Gn~. Vårsæd... hvede b)g 2 lb.nr.: lb.nr.: for ",q nmg i DEt) Ingcn gudning t i fri,k d~ bstrøcl...c. 1.8 ~ IlID N i frisk dyru.tføelsc N i svine g)'lic. 0,6 IO. I 4.9 7,5 60 N i ""ine gylle. O.b :-J i komro~terct d}bstroelse.. ;\-1.5.) LSD.., 1.3 /.7.) Dl:. "" Jvrcenhcdcr. U) Anslået værdi Jusleret efter kllmposlcring\ijh. Form. let med dellc for...",!! er al bely-.e. hvordan forskellige gødnlllg'tt~per \'irker pa en afgrodc med kort vækslsæ<>on. Forsøg 1er et forsog I v. rlwcdc. mcn~ for ""g 2 er i v:\rhyg. Gødningen er i 31le tilfælde udbmgt umiddelbart for sanmg. Komposterel dyb.hroelst" er let lit sprelje ell:ilir(t't. men l (Jrel.\' for.\ojf cm' dell il..ke /IIenulhvtle i I'lJrsæd I forhold Iii frisl.. d\'b!>troc'ls(. El af pnncipperne i okolugisk gødning\h. ndtcrillg er al...kabe optimale bclingcl"er for jorden.. mil-.roliv og apn. en ~tor levcnde pulje af organi!>k material~ i jorden. Planternes nærings"lofforsyning..ikres dermed vcd frigi\-else fra jorden og Ikke direkle fra gødningen. Reglerne for økologl,k jordbrug "liljer ingen særlige krav til gødningen!> h~ndlering. men mange okologi.. ke landmænd har Vi.t'r~1 Skcpli~ke overfor al anvende gyllc. Gylle har el 'ilort indhold af let tilgængelige kvæjslofforbindel!.cr saml organisk maleriale. der er oms.al udcn lilgang af ih. og de mener. al danne gødnmg\sloffer kan have en mindre PO'III' \ jrkning på Jorden.. mikroli\, Del er ikke muligl ved el enkelt ;\~ forsøg al vi!>e 13nglidseffeklen på jorden, frugtbarhed...ed brug af god nmger med fol'\kellig kvælstoftilgængehghed og henholdsvis aerob eller anaerob omsætnlog. Rcsultatet af di,,!.c forsag kali,åledes Ikke alene afgme den optimale håndtering ;lf hu...dyrgødningen i økologisk jordhrug. 211

5 Økologisk og hiod)'namisk d)'rkning Tabe/II Virkning af Amafgero/ og Biodynamisk b/andmgspræparar j Selta wirbyg med forfrugr havre. Udb)'1le og tm:rudb\'ue kg pr. ha På. aflgrb af Kornblad :l I I Bladlus Meldug 8ygruM billen lane a. Ubehandlet... b. 200 g hlandingspræparal 2 gange. c. 2 l Am..lgeroL 3 gange d. 21 Amalgcrol. 5 gange c. 2 lamalgerol. 3 gange. LSD. Led b: Behandlel; stadie 13 og 31. Led c: Behandlet ved dning og I ~Iadie 13 og 41. Led d: Behandlel \'ed såning og i stadie U og 59 Led e: Behandlet i stadie og.<;l}. Plantebeskyttelse i vårbyg Der er gennemført et forsøg med økologisk plantebeskyltelse i \ årbyg. primært for at afpr~~ve produktet Amalgerol. Amalgerol er en olieemulsion af bl.a. rap~olie. der hævdes at have gunstige effekter på jord og planter sam\ forbedre virkningen af andre sprøjtemidler. Amalgerol gav i 1992 ingen signifikant virkning på udbyttet i fo~,g i vinterhvede. Rc!>ultatet af forsøget i 1993 ses i tabel IL ~ O O O O II O I O O O O sandjord. Der blev tildelt r kalium i to doseringer. henholdsvis 2.5 Tlha (215 kg K) og 5 T/ha (430 kg K) til fremspirede gulerødder i juni måned. Sammcnlignende parceller var henholdsvis ugødct og gødet med patentkali. På billedet kan man se. hvorfor forsøget ikke blev h~) stet. Planterne gødet med råkalium visnede simpelthen, sandsynligvis på grund af sallskade. Behandlingerne har heller ikke medført signifikant virkning på udbyttet i Ar. Amalgerol-behandling i vækststadie 59 (fuldt gennemskredet) har reduceret meldugangrebel Behandling med blandingspræparat eller Amalgerol har reduceret angrebet af kornbladbillens larve. Der er en tendens til lavere råproteinprocent i forsøgsled d og c, hvilket måske kan være en forklaring p det lavere meldugangreb. Forsøgets relativt høje udbytte er opnået uden gf~skning. men byggen har i sædskiftet været placeret 2. årcr efter 2 årig lucerne. Konklusionen på to års forsøg med Amalgerol er. at produktet har en vis reducerende effekt på ang.rebene af svampe og kornbladbil1e1arver. men ikke tiblnekkelig stor effekt til også at påvirke udbyncl. De to forsøgsår h"r begge haft tørre forsomre og dermed lavt smiuetryk. Amalgerol vil måske kunne påvirke udbyttet i et fugtigt år med højt smittetryk. Det biodynamiske blandingspræparat har i begge forsøgsårene vist tendens til merudbytter og et højere totaludbytte af protein. dog ikke stort nok til at opnå økonomisk merudbytte. Gødskning med råkali i gulerod Et forsøg er anlagt med mineralsk kaliumgødning til gulerødder. Formålet har været at afprøve en mineralsk kaliumgødning. der er tilladt i økologisk dyrkning, den såkaldte råk"li eller magnesiakainit med 8.6 proccnt kalium. Kaliummangcl opstår især i grønsagssædskiftcr på sandjord. og forsøget blev derfor anlagt i gulenxldcr på R&ka/ium til gulerod gav stor effekt p& afgrøden: den visnede p& grund afsa/tskade! Foto: Mare" Korsgaard 212

6 OkolOJ.:i~k OJ.: biod~ namisk d~ rl.niuji; Patentkali har "jensynligl ikke.. I..adel gulerødderne sa megcl. men der forekom "pire...kade i alle fo~"g!>pareeller. angiveligl på grund af ovcr'itæbning mellem parcellerne under radretl'.lling. Derfur har man ikl..e I..unnel he"lemme evcntuel "'plrc<;k:tdcr I palcntkali- pilrcellen. Saltskaden er egcntlig iue ovcrraskcndc. Idct der er ca. 56 procent NaCl i denne ral.....li. og dermed er der udbragl henholds\is 1400 I..g og 2XOO kg NaCl/ha i de Io doscringcr af r[lkali. MCII furm~gct har :,Ittet fast. al r~kali ikke kan :lilvendc l dosennger. der upfylder gu- Jcroddcrs kaliumbcho ptt kaliumfatllg jord. seh om gulemdder normall regne...om rel...alttoleranle. Råkali syncs efter delle forsøg merc velegnct som ukrudt,nuddel end :<.om g~x111il1g. men) deriigere forsøg kan rn:l.ske afdækl.c cn mere velegnet mel ode liludnyltcl\c afr:u,a li. og"'"...om g~x1l1ing.. Plantebeskyttelse i gulerødder Oer Cl' udfør! et fof'>ug med hcjthning af gulerolbfro mcd ct biologlsi.. bcjdscmiddel: f\l)eo'lop. f\1)co,top he~lår af wampen!.trcptol11j'ecl> ~pp.. der udskiller antibiolika og dcrmcd hæmmer mange planlcpatugcne!.vampc. blandt andct Ahcrnaria, M)'coqoP er godkendt 111 am'cndcl,c i ttkulogi"k plantea... L I forsngct Cl' dcn anbefaledc do...' P:I 2 g \1)l'o...tup pr. kg fm...lmmcnligncl med ubehandlcl. Resultatcl...c'i I lahel 12. Myco,wpbejd"Cl fm har.,pirct,ignifikant bedre cnd ubehandlet. S\'arnpcangrcb pj gulerod'iloppcn er regi- Tabel r.j. Ilejdstllllg med MyCfJl'tOphl'Jd.H':- _ Gulerod 1 P...:d_.-,,-_ " frtmsprin~ UbcjdscI. 2 g Mym topbcjd c pr. k~ fro. UD SS 71...trcn~t I -.eptemhcr og ol..tober. men der er ikke fundet nogen for'ikcl. UdbyttcI er ikke mali. Idet en frclll"pi flng. ~Hlrrc end beregnet. "'an givc ct ringere hoslresultal. da guleroddemc S;l hh\er for.,må. En bedre fremspiring he\'ifker. at froudgiften kan reducerc... \1cd det opnaedc rc~ultat "'unne man ha...c sparet 23 procenl fro...arendc III ca fru. Der kunne dcrmed \ære sparet ca. J.\)U() kr. pr. ha. Oct anvcndle fmparti af \,{)r!en I\'ur var kun let inficeret med frobamc s"'<lmpe: Ca. IO procent Altcmaria...pp. og ti procent Septoria...pp. Det "il \'ære imcrcs&1nt at -.c. om MycoslOp har en god virkning og.,å på ~tærkt lilfieeret fru og cventuelt i jord med høj jordsmitte. I positi\t fald \'11 del uge..ikkerhcden for en en~artet frcm~pirlllg. som er del vigligstc grundlag for cn god gulerod'i3\1. Plantebeskyttelse i hestebønner Ocr blev p. beg) ndt et fof"."g med bekæmpelse af bladlus i he..tcbønncr. Ocr var planlagt hehandling med henholdwi... vand. sæbevand. naturligt pyrcthrum saml karrc. DC'5værrc for fof'>oget udehkv IU~lIe fra forsøgsmarken. ug forsøgct er derfor ikkc fuldhm. Na~tc ;\r lykke... dcl forhåbentlig al få afprøvcl nogle alternalive sprøjtemidler mod lu!. i hesteoonner. h\-'or dc normalt gul' relatl\ slor skadc. ~ 213

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet Økologisk udsæd med fokus på udsædsbårne sygdomme Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet DanSeed Symposium Kobæk Strand 8 marts 2010 Økologisk udsæd Større udviklings- og forskningsindsats i forbindelse

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

"""'" hkg km1] G Plantebeskyttelse. Sygdomme. Af Hans Kristensen og H. Elbek-Pedersen. Stængel- og bladpletsvampe. Knækkefodsyge

' hkg km1] G Plantebeskyttelse. Sygdomme. Af Hans Kristensen og H. Elbek-Pedersen. Stængel- og bladpletsvampe. Knækkefodsyge G Plantebeskyttelse Af Hans Kristensen og H. Elbek-Pedersen Forsøgsarbejdet I 1988 har hovedsagelig været en videreforeise af foregående Ars forseg med såvel mar kedsforte som ikke markedsførte produkter.

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen.

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen. DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007 Globalisering påvirker os alle Lederen. Acanto Prima Designet til bekæmpelse af svampe i vinter- og vårbyg. Beskytter planten, mens byggen

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Vårbyg O 2715 112 11.<; 3. /-i'! I Udl'ikfingell af d;lujegørere i I'dr/H'R ; JW7 i "ltmrt'(ll 1!iÅ(ln.w!t'nf(' rjle,~ rekis frenfil(,i nl.'f.

Vårbyg O 2715 112 11.<; 3. /-i'! I Udl'ikfingell af d;lujegørere i I'dr/H'R ; JW7 i ltmrt'(ll 1!iÅ(ln.w!t'nf(' rjle,~ rekis frenfil(,i nl.'f. c Vårsæd Vårsæd Af Jon Birger Pedersen Ghita Cordsen Nielsen og Hans Kristensen Årct.. (uø!! med v:tlæd har \æret præget af de meget varme og torre \xkslforhold Iluhct ufjuli. :'J kornel vaf modent allerede

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere