H Økologisk og biodynamisk dyrkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H Økologisk og biodynamisk dyrkning"

Transkript

1 Økologisk og biodynamisk dyrkning H Økologisk og biodynamisk dyrkning At Anders Borgen og Maren Korsgaard I 1993 er der gennemfml 17 forwg med ukol(lgisl.. d~ rk ning. I)et cr en nedgang l forhold lillw2. men 'varer til antallet i DCI lave,mia l for"øg hctydcr dcwærn.:."1i rc~ili':l1cr og konklusioner på forsøg.ene må læses med "'ore forbe hold for luk'lle \'anationer. Sortsfur..~)g er det primærc for!>og!>omnidc. Rc:-ullater ne viser igen i ik at sortwillgcts bclydning for udbyttet ofle bliv'er overdøvet af effektcn af andre d}rkningsm~<"gc fakturer "Om golhkning. forfrugt og vanding. Dcn tørre forsommer har medf"n mindre angreb af svampesygdomme. men ogs~ lavere udb) Iler. Økologi ske afgrødcr gjkjes kun med nrgani<;k kvæl...tof. og da kvlclslofmineraliscring i jord hæmmes af tørke. har især vårsæden haft en dårlig kvælstofforsyning i For årslørken har også givet prohlemer mell etablering af udlæg. Det faglige arhcjdc indenfor okologi<;k og hlodynamisk jordbrug er organiseret under "Specialulll,-alget for Økolugi '. ct nydannet fligligt udvalg. under Landbru gets Rådglvningsccnter i Skejby. SpeCilllud\'alget for Økologi erstatter Fællesud"alget for Øknlogi... k ug Bindynami"k Jordbrug. Spccialudvalget for økologi har 5 regionale konsulenter og en landskonsulent speciali:-crct i ~1kol(lgi..k jordhrug. Spørg"m, l vcdrørcnde "hltlemulighcdcr udgør en sti gende dcl af arbejdsopg:wcrnc øgså indenfor økologisk rådgi\'nil\~. I 1l}9~ har lcdsagcforan"ialtningcrnc til EF-reformen udmøntel 'lig i en sløhcordning til miljø\ocnligt landbrug. herunder 0kolo!!i~k jordbru~. Alle l)kologiske jordbrug \ II i perioden Il)l)-t. 199R kunnc ml,<itagc en årlig drift<;<;hute. Delle er en ændring I forhold til den hidlidige "lotlcordnin!!. Jer kuli har omialtet omlæg ningsshjtte Spedalud\algcl har 1'1 fotl~a' godl "amarhcjdc med Cil. 2(1U koll"ulelllcr i det t\ærfalllig.e n\dai\l\i"g...projek\: ØKOTRAJ). I 1993 er ~afl1drhcjdel uuvijt.:t ornknng '} udvalgh: hcdnftcr. Di...c g,\rde har mdg:'tci i el radgivningsfor',,'g. [ et samarhejde med LI K er Jet fon,gt at tilpa~e modellen for Ll.lng.. igtt'l Bedriflrad!;l...nmg til ØkCllof!l~kc garde. Plallh:a.. lskon~ulenterne og de økologiske konsulenter har udfor! for~~gcnc. der er afrapporteret i denne hc retning. Specialudvalgct vil hermed lakke forsøgsvær Ier. rlanleavl"knn~ljlenicr og l.and'lkorllore\ for Planteavl for det gode samarbejde. dcr har gjort disse forsøg mulig.e. Vinterhvede Der er udfprl fire "Orl'lforsøg i...interhvede. Ingen <,Orter har givet sigmfikanl højere udbytte end sonsblandingen. men Hc:rLOg. og Kun!>ul har \i~t tcndt'n~ til det højeste udbytte. se tabel l. -råbe! 1 Villrer!Jvedesorrrr, Forsøgsplall (198) Vi.nlerbvede Hkg kerne pr. ha Blanding.) ,6 48, ,9 Pcpital R Kon...ul : ( Obelisk... J.6 -D llere\\ard Armlie... -lu {I.B -O.B -3,1 Herzog ,3 -J (la Urhan LSI!.. ' 3.Q 6,2 6.0 J.6 'l PeplTal - Obdl'k - 1I<I\I:n - Ib_nr_'llbnr_: Ilb.nr_-llb_nr_: ICns. ~ Ifo~ "IO\a PepIlal. <;()m de 'Iid~IC to år har givel del højcste ud b) lic. hin i år klaret sig mindre godt. Herzog har en slor udbredelse i l)kolor.i"l.. jordbrug og er fmtlooat el godl!"lud pil en okologl..k \lilterh\'cdesorl. Sonen hører samlldlg til de bed~t(' bagch\-cdcsoner. SortelI Konsul. som er med for h~r!'ote g.ang i de ul..ulogl ~"'c..ort..fnn1g. kan anvende'" til hade bagning. foder og helsæd. Sorten er kortstrået og har ~odc resisten~gen~kaljero\-erfor...yg.domme. T:Jhcl 2 på side 2lN Vl~er store forskelle i sorterne!> rapflltc:inindhold. Raproteinindholtlet er il1tcn.~"!'oant af hcn"yn til foderværdien. men har endnu Slorre betyd ning tor bageegenskaberne. De "'tore forskelle i nipro- 208

2 Økologisk og biod) mimisk dr.. knin~ "abel 2. Vi"'ahi'ed~sorter, r'or:wg:.pltlll Vinle:rh'ede Blanding.).. Pepnal.. Konsul. Ohclj~" Hereward. Apo!>llc Hcrzog. Urban Ib_nr.: , IU.O Y Pet. råpro(eln , ,9 Gos 3 forsøg U , , leinindhold mellem de forskellige forsøg skyldes antageligt tilførsel af for;"c1lige mængder nydende husdyrgødnmg om furfiret. ret\ fon;øg viser en negativ sammcnhæng mellem r~prolcinindhold ug udbyttc. Delle kan formcntligt bed!>1 forklares p. den mftde. al den sene tildeling af flydende husdyrg,k1ning har oget kvælstofindholdct l kernen. men tilførslen er sket for scnt til af kunne hæve udbyttct. eller. at kvil.:i~lof ikke har v:eret den udbyllehegrænscmle faktor. Vinterrug og triticaie Ocr er kun udført et cnkelt sonsforsog i vimerrug. I forsøget er ogs:: medtaget Dagro. der er en triticaieson. Resultaterne frcmg. r af tabel 3. "abei3. \/i",errllgsorter og /ri/leale. Vinlerrug og triticaie Petku!> II (alm. rug) 'larder (hybrid rug) Donunator (alm. rug) Dagro (triticaic). LSD. VdbYllcog merudbyllt hkg kerne pr ha ,0 Da der "un er udfon Cl cn"elt forsog ( ). skal resultalel tages med forbehold. Trilicalcn har glvel ~ignifikant højere udbytte end rugen. l dc forcg~cnde år har ltiticalcn ikke skilt sig afgørende ud fra rugen. Udenlandske erfaringer vi!>er. at tritiealc er mere torkeresislcnl. og det kan være den egenskah. der har slåel igennem i år. Udhyttct i forsøgel cr pænt og h~,jerc end i forsøgene i 1991 og Fors~,gel er har harl lucerne som forfrugl uden tildeling af husdyrg,kjning. Vårbyg Der er gcnnemfotl tre forsog med \"årb;.g~rter. Del meget lom: forår og forsommer har!!:i\"ct srore udhyttdo!"'>kellc all efter jordens vandholdende ('\ne. Det Tubel -l Vdrbyg Varbygwrter. Forsogspltm 0200.J93lJ3 {/(j(}j. IIkg l.eme pr. ha lb.nr.; Gns folwg IlIanding j a3.5 Segu , Digger Lilla lu -2.4 Elna ("ullie Alcxi,. -t LSD.lA 3.3 4,0 pæne udbytte. for"",g I (efter okologi...kc forhold) er s lede'i opm'tel på en lerjord med højr humu\lndhold I årels forsøg er Segu den ene\te SOrt. der har gi,ct :o;l"rre udbytte end s()rt~blandingen. Forskellen er dng lille og ikke statistisk sikker. Segu lå og~å ~id\tc år over hlandingen i udby"e. Segu er en meget konsidet \ort. der belegnes som ret modlagelig for b)'gru~1. Angrebene af denne sygdom har begge år \æret sm. og denne uheldige egcnskab er derfor ikke kommet lil udlryk. Alexis har ikke klaret sig så godt i årcts fors,'g. mens den sid!>te år klarede <.,ig megel fini. Alexis har MI-Q resistcns mod meldug. hvilket stadig beteg.nes sem den \lkreste resi"tcnskilde. Lina. der i nere år har "Irret megel udbredt i økologisk jordbrug. ligger...tadlg pænl I udbytte. Sorten er langstr;\et. Tahel5_ VlJrbygsorter. Forsøgspia" 02()() Vlrbyg Pa. riprocein lb.nr.: Gos ro~i I:llandin~.) IlA Scgu lu, Digger Lina Etna Collie. 10, Ale:<i, Gns I I. I , Segu + IJlgger + AleXI~ + Collie Fon.kt:lIcne p. sorternes proteinindhuld er generclt \må og vi"er ikke nogen entydig tcndens. Se tabel 5. ljyrkningsforholdelll: har ovcrsk} ggt.:! forskellent.: i :loort'icgetl!>kaber. 2(19

3 Økologisk og biodynamisk dyrkning Tabel 6. Vdrbygsorter, Forsogsplan Vlrbyg Gns. 3 forsog Blanding.). 1.0 Segu Digger. 6.0 Lina 3,0 Elna... J1,0 Collie J1.0 Alexis.. 0,3 *) Segu I Digger + AkxlS )( Collie. Pet. S~gdomsaDgreb Mddu, ISkoldpkl1 Bladplel I B~ grust $ygdomsangrebenc nar værel på el lavt niveau (~C tabel 6). og der nar ikke været angreb af bladlus i forsøgene. Delle nænger bl.a. sammen med de torre forhold i den første del af vækstsæsonen. Etna. Collie og til dcls ogs. Digger har været angrebet af meldug. Elna og Collie er resistente overfor havrenematodrace J og 2 og er kun relevante, hvis nematoder er et problem i sædskiftel. Vårhvede Ocr cr i år gennemført 2 forsøg med sorter af vårh"ede. Udbytter og merudbytter er gengivet i label 7. Tabel 7 Vdr!lvedesorter. r'onøgsplflfl (200) Vårhved. Dragon..... Munk.... Jondolar. Ilanno. LSD. 25, ZSI Hkg kerne pr. hil lb.nr.: 003 j lb.nr.: , ,1 Der er ikke nogen enlydig tendens med hensyn lil udbyttcrne af vårhvedesortcrnc. I de sidste års fonij,& klarede Dragon sig bedre end de øvrige sorter og må betegnes som hovcdsotlen. Dragon har igen i år haft del højeste proteinindhold. El højt protcinindhold er ønskcligl af hensyn til bagcegenskabcrne. TabelS Vårhvedesorrer. Forsøg:-.plall Vårh\'ooe Dragon. Munk. Jondolar. Hanno. Pet. råprot..:in Fallltal Sedimentation1 værdi lb,nr.: llb.nr.; lb.nr.: Ilb.nr.: Ib~~.: Ilb~.: ] Ønskelig 'ærdl for brødh\-edc; Rliprocein O\'er U pet Faldlal O\'er 220. Sedimenl:Ulons' ænlf mellem JO-J5 ml Som det fremgår af tabel 8. er dyrkningsforholdene dog af størrc betydning for proteinindhold og andrc bageegenskaber end sortens egcnskaber. På baggrund af disse forsøg cr dcr ikkc umiddelbart grund til at ændre sotlsvalget. Der er ikkc konstateret angreb af Septoria eller rustsygdonuue i forsøgene. hvilkel utvivlsomt hænger sammen med det megct tørrc forår og forsommer. Der er regislrcrct ct mindre angreb af meldug i alle forsøgene. og her har sorten Munk hafl det mindste angreb og Jondolar det størstc. Dcr er kun registreret ubetydelige angrcb af bladlus og uden lendens til sortsforskclle. Ukrudtstrykket har generelt værel slort i fors~'gene med op til 55 procent dækning af jorden ved host i forsøg l. Der er en tenden.; lil. at Munk og Jondolar i det ene forsøg har klarcl sig bedre mod ukrudtet end Dra gon og Hanno. Del er den modsatte tcndcns af sidste års resuhater. Det cr' Icdes ikke muligt på baggrund af di~ fo~g al konkludere noget om sorternes konkur rcneeevne overfor ukrudtet. Havre Ocr har kun været udfort to forsøg med havresorter. Sorten Ri~ har klaret sig godt i årets forsøg og bedre end Adamo. dcr sidsle år gav det højeste udbytte. Se tabel 9. Tabel 9. Hnvresorler, For:-"øgsplall Havre Hkg kerne pr. ha lb.nr.; j lb.nr. l Gn~ l fol"tøg Rise Sanna. -Q.S Adamo Alf <i, Kett) <i,6 Rhianon (nøgen havre) Selma LSD ,7 3,8 Sorten Rhiannon er en nogen havrc. Nøgen havre er karakleriseret ved. at avnernc ikkc sidder så fast p kernen og derfor normalt ikke høstes med. Afskalningen. som er nødvendig ved fremstilling af havregryn. bliver derfor lettcre. Dyrkningsmæssigt betegnes nøgen havre normalt som spildsom og med et højt halmudbyue. I de gcnnemførte forsøg har nøgen havre ikke vist legn på spildsomhed. Derer ikke målt halmudbytic i forsøgene. men en evcntuel større \'cgcl<ltiv vækst har ikke givet sig udslag i bedre konkurrence over for ukrudt. Fodrings- og ernæringsmæssigt adskiller nøgen havre sig på nere punkter rra almindelig havre. En lavere skalandel betydcr en højere fordojelighed af foderet. Skaludbyttct i almindelig havrc liggcr ofte omkring 25 procent, 210

4 Økologisk 014 biod) liamisk d~ rknilll4 og denne andel har meget hegra:n..el fodring'imæssig værdi. Samtidig er protcilllndholdcl I m~gcn havrc normalt meget hoj!. nemlig omknng 15 proccnl. og fetltindholdet er U\'cr dohhclt 'tå hojt som lillmindelig ha' re, ca, Il procent. Dcn mlgne havre.. kai alt~å ikke kun 't<llllnlenligne.. kilo lil I-.ilo med andrc kornarter. mcn kan I huj grad ogs:! bcgr.en..e forhrugel ilf andre fedl- ug proleinkilder i foderet. <;(,m i..kt ofte er "'''cn al ~kaffc l 'lkologi<;k kvalitct. SOrlen Rhiannon er en ældre \Ort af nogen havre. og n)cre 'iortcr h.lr bedre udh~ltc'lllæ<;<;ige og balit.uivc cgen.. kaber. Sct pa dennc haggrund ~~r l'n udh)lidurringclsc på J~ proccnl. 'iom delle for"",!! har vi<;{ for nugen havre i forhold lil den h~)je.. l)'dcnde :-on, ikke fjerne intere~!>en for m'gen havre::. da udhyllelabct i vi...e :-,itu<llioner må formodes al blive opvejel af den bedre kvalilet. I et <;alg'tafgrodc ~cd.. kifle betyder det I:l\crc udhytlc i den npgne ha\re dog. al der..kai opnå.. en væsentlig rncrpri.. for. al 'iorten Rhiannon er konkurrencedygtig overfor dc "vri~c soner. Re~ultalerne vi..er. al våf\æden har h3fl ""ærl \ed al oplage l..'æl~loffra de tungt omsætteligc godnlng."lyper. I d)bslroclscn og i den komjx),tercdc d)h"lmclsc er nærings~lofferne pnmært på orgam...k furm. og de...k31 fmst frigive,> \'cd nedbrydning i jorden. f\)r pl3nternc k3n udn) tic kvæl"loffcl. I det megcl ICrre form og fof',(lmmer. "nn har karakteri...eret har umsælningen af d~ l'k1fck:i-.cn haft dårlige h~tingel\cr. G~){]... kning mcd d)b..trocl...c har derfor kun gi\c1 moderatc mcrudb)'ltl.'r. men, god.. k ning med svincg)'lic. hvor cn.. lorn: del af kv:c1.. loffct cr i vandopl'l'tdig form. har gi"'cl \ig ud\la,!! I pæne merudb} Her. Angrehene af ~ygd()mme og 'ikilded)r har I tlcgge for!>øg værci ubel~delige og uden tc~nden.. III for~kellc mellem behandlingerne. DCI kan på baggrund af forsøget konkluderc,. 11 tildeling af...c1v begræn<;cde mængder O)uendc husclyrgødning giver ~ig uirekte ud'ilag i mærl..h:lre merudb)'lter. men...dv Slorc mængder d}h..tn>clsc kun har en bcgræn')cl effckl p.l afgrøder mcd sa korl v,ck'>tsæson. Der er Ikke konstalerel "'H!,uomme af hcl)dning i arcb fonoog med ha,re. Sorten Sanna er re~i~lenl overfor nematodcr, men uet la\t.~rc udb}tte I)dcr på. al wrlen kun er al-.wcl i de tilfælde. hmr nernruoder er et problem. Oybstrøelse til økologisk vårsæd Der cr gennemforl IO for"",!! med d)bsthlche til v. r s..'cd. hvor dybslrøcl...cn er tilført fri... k dier kompo~teret og sammenlignet med g) Ile eller "upplercl med gylle. Resultaterne 'C, i label IO. Tabel IO. Oyb_\/roelse fill'llfm:d. Forsøgrplllll 02mN39J (201 J. O<J' nisk m.g k~~ pr_ ha Vir- VAr- Gn~. Vårsæd... hvede b)g 2 lb.nr.: lb.nr.: for ",q nmg i DEt) Ingcn gudning t i fri,k d~ bstrøcl...c. 1.8 ~ IlID N i frisk dyru.tføelsc N i svine g)'lic. 0,6 IO. I 4.9 7,5 60 N i ""ine gylle. O.b :-J i komro~terct d}bstroelse.. ;\-1.5.) LSD.., 1.3 /.7.) Dl:. "" Jvrcenhcdcr. U) Anslået værdi Jusleret efter kllmposlcring\ijh. Form. let med dellc for...",!! er al bely-.e. hvordan forskellige gødnlllg'tt~per \'irker pa en afgrodc med kort vækslsæ<>on. Forsøg 1er et forsog I v. rlwcdc. mcn~ for ""g 2 er i v:\rhyg. Gødningen er i 31le tilfælde udbmgt umiddelbart for sanmg. Komposterel dyb.hroelst" er let lit sprelje ell:ilir(t't. men l (Jrel.\' for.\ojf cm' dell il..ke /IIenulhvtle i I'lJrsæd I forhold Iii frisl.. d\'b!>troc'ls(. El af pnncipperne i okolugisk gødning\h. ndtcrillg er al...kabe optimale bclingcl"er for jorden.. mil-.roliv og apn. en ~tor levcnde pulje af organi!>k material~ i jorden. Planternes nærings"lofforsyning..ikres dermed vcd frigi\-else fra jorden og Ikke direkle fra gødningen. Reglerne for økologl,k jordbrug "liljer ingen særlige krav til gødningen!> h~ndlering. men mange okologi.. ke landmænd har Vi.t'r~1 Skcpli~ke overfor al anvende gyllc. Gylle har el 'ilort indhold af let tilgængelige kvæjslofforbindel!.cr saml organisk maleriale. der er oms.al udcn lilgang af ih. og de mener. al danne gødnmg\sloffer kan have en mindre PO'III' \ jrkning på Jorden.. mikroli\, Del er ikke muligl ved el enkelt ;\~ forsøg al vi!>e 13nglidseffeklen på jorden, frugtbarhed...ed brug af god nmger med fol'\kellig kvælstoftilgængehghed og henholdsvis aerob eller anaerob omsætnlog. Rcsultatet af di,,!.c forsag kali,åledes Ikke alene afgme den optimale håndtering ;lf hu...dyrgødningen i økologisk jordhrug. 211

5 Økologisk og hiod)'namisk d)'rkning Tabe/II Virkning af Amafgero/ og Biodynamisk b/andmgspræparar j Selta wirbyg med forfrugr havre. Udb)'1le og tm:rudb\'ue kg pr. ha På. aflgrb af Kornblad :l I I Bladlus Meldug 8ygruM billen lane a. Ubehandlet... b. 200 g hlandingspræparal 2 gange. c. 2 l Am..lgeroL 3 gange d. 21 Amalgcrol. 5 gange c. 2 lamalgerol. 3 gange. LSD. Led b: Behandlel; stadie 13 og 31. Led c: Behandlet ved dning og I ~Iadie 13 og 41. Led d: Behandlel \'ed såning og i stadie U og 59 Led e: Behandlet i stadie og.<;l}. Plantebeskyttelse i vårbyg Der er gennemført et forsøg med økologisk plantebeskyltelse i \ årbyg. primært for at afpr~~ve produktet Amalgerol. Amalgerol er en olieemulsion af bl.a. rap~olie. der hævdes at have gunstige effekter på jord og planter sam\ forbedre virkningen af andre sprøjtemidler. Amalgerol gav i 1992 ingen signifikant virkning på udbyttet i fo~,g i vinterhvede. Rc!>ultatet af forsøget i 1993 ses i tabel IL ~ O O O O II O I O O O O sandjord. Der blev tildelt r kalium i to doseringer. henholdsvis 2.5 Tlha (215 kg K) og 5 T/ha (430 kg K) til fremspirede gulerødder i juni måned. Sammcnlignende parceller var henholdsvis ugødct og gødet med patentkali. På billedet kan man se. hvorfor forsøget ikke blev h~) stet. Planterne gødet med råkalium visnede simpelthen, sandsynligvis på grund af sallskade. Behandlingerne har heller ikke medført signifikant virkning på udbyttet i Ar. Amalgerol-behandling i vækststadie 59 (fuldt gennemskredet) har reduceret meldugangrebel Behandling med blandingspræparat eller Amalgerol har reduceret angrebet af kornbladbillens larve. Der er en tendens til lavere råproteinprocent i forsøgsled d og c, hvilket måske kan være en forklaring p det lavere meldugangreb. Forsøgets relativt høje udbytte er opnået uden gf~skning. men byggen har i sædskiftet været placeret 2. årcr efter 2 årig lucerne. Konklusionen på to års forsøg med Amalgerol er. at produktet har en vis reducerende effekt på ang.rebene af svampe og kornbladbil1e1arver. men ikke tiblnekkelig stor effekt til også at påvirke udbyncl. De to forsøgsår h"r begge haft tørre forsomre og dermed lavt smiuetryk. Amalgerol vil måske kunne påvirke udbyttet i et fugtigt år med højt smittetryk. Det biodynamiske blandingspræparat har i begge forsøgsårene vist tendens til merudbytter og et højere totaludbytte af protein. dog ikke stort nok til at opnå økonomisk merudbytte. Gødskning med råkali i gulerod Et forsøg er anlagt med mineralsk kaliumgødning til gulerødder. Formålet har været at afprøve en mineralsk kaliumgødning. der er tilladt i økologisk dyrkning, den såkaldte råk"li eller magnesiakainit med 8.6 proccnt kalium. Kaliummangcl opstår især i grønsagssædskiftcr på sandjord. og forsøget blev derfor anlagt i gulenxldcr på R&ka/ium til gulerod gav stor effekt p& afgrøden: den visnede p& grund afsa/tskade! Foto: Mare" Korsgaard 212

6 OkolOJ.:i~k OJ.: biod~ namisk d~ rl.niuji; Patentkali har "jensynligl ikke.. I..adel gulerødderne sa megcl. men der forekom "pire...kade i alle fo~"g!>pareeller. angiveligl på grund af ovcr'itæbning mellem parcellerne under radretl'.lling. Derfur har man ikl..e I..unnel he"lemme evcntuel "'plrc<;k:tdcr I palcntkali- pilrcellen. Saltskaden er egcntlig iue ovcrraskcndc. Idct der er ca. 56 procent NaCl i denne ral.....li. og dermed er der udbragl henholds\is 1400 I..g og 2XOO kg NaCl/ha i de Io doscringcr af r[lkali. MCII furm~gct har :,Ittet fast. al r~kali ikke kan :lilvendc l dosennger. der upfylder gu- Jcroddcrs kaliumbcho ptt kaliumfatllg jord. seh om gulemdder normall regne...om rel...alttoleranle. Råkali syncs efter delle forsøg merc velegnct som ukrudt,nuddel end :<.om g~x111il1g. men) deriigere forsøg kan rn:l.ske afdækl.c cn mere velegnet mel ode liludnyltcl\c afr:u,a li. og"'"...om g~x1l1ing.. Plantebeskyttelse i gulerødder Oer Cl' udfør! et fof'>ug med hcjthning af gulerolbfro mcd ct biologlsi.. bcjdscmiddel: f\l)eo'lop. f\1)co,top he~lår af wampen!.trcptol11j'ecl> ~pp.. der udskiller antibiolika og dcrmcd hæmmer mange planlcpatugcne!.vampc. blandt andct Ahcrnaria, M)'coqoP er godkendt 111 am'cndcl,c i ttkulogi"k plantea... L I forsngct Cl' dcn anbefaledc do...' P:I 2 g \1)l'o...tup pr. kg fm...lmmcnligncl med ubehandlcl. Resultatcl...c'i I lahel 12. Myco,wpbejd"Cl fm har.,pirct,ignifikant bedre cnd ubehandlet. S\'arnpcangrcb pj gulerod'iloppcn er regi- Tabel r.j. Ilejdstllllg med MyCfJl'tOphl'Jd.H':- _ Gulerod 1 P...:d_.-,,-_ " frtmsprin~ UbcjdscI. 2 g Mym topbcjd c pr. k~ fro. UD SS 71...trcn~t I -.eptemhcr og ol..tober. men der er ikke fundet nogen for'ikcl. UdbyttcI er ikke mali. Idet en frclll"pi flng. ~Hlrrc end beregnet. "'an givc ct ringere hoslresultal. da guleroddemc S;l hh\er for.,må. En bedre fremspiring he\'ifker. at froudgiften kan reducerc... \1cd det opnaedc rc~ultat "'unne man ha...c sparet 23 procenl fro...arendc III ca fru. Der kunne dcrmed \ære sparet ca. J.\)U() kr. pr. ha. Oct anvcndle fmparti af \,{)r!en I\'ur var kun let inficeret med frobamc s"'<lmpe: Ca. IO procent Altcmaria...pp. og ti procent Septoria...pp. Det "il \'ære imcrcs&1nt at -.c. om MycoslOp har en god virkning og.,å på ~tærkt lilfieeret fru og cventuelt i jord med høj jordsmitte. I positi\t fald \'11 del uge..ikkerhcden for en en~artet frcm~pirlllg. som er del vigligstc grundlag for cn god gulerod'i3\1. Plantebeskyttelse i hestebønner Ocr blev p. beg) ndt et fof"."g med bekæmpelse af bladlus i he..tcbønncr. Ocr var planlagt hehandling med henholdwi... vand. sæbevand. naturligt pyrcthrum saml karrc. DC'5værrc for fof'>oget udehkv IU~lIe fra forsøgsmarken. ug forsøgct er derfor ikkc fuldhm. Na~tc ;\r lykke... dcl forhåbentlig al få afprøvcl nogle alternalive sprøjtemidler mod lu!. i hesteoonner. h\-'or dc normalt gul' relatl\ slor skadc. ~ 213

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER LHN 6.1.2016 Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER AGENDA Hvorfor havre? Lidt om dyrkning Landsforsøg 2015 Afskalning af alm havre Fjerkræfoder Kvægfoder Spørgsmål 2... HAVRE SUVERÆN

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Økologimøde. 24. februar 2015

Økologimøde. 24. februar 2015 Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Konsulenttræf DuPont planteværn

Konsulenttræf DuPont planteværn Konsulenttræf 2017 DuPont planteværn www.dupontagro.dk Søren Severin Telefon: 23814720 DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København Tlf.: 32662000 Agenda Avaunt - effektiv bekæmpelse af skadevoldere

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere