H Økologisk og biodynamisk dyrkning

Transkript

1 Økologisk og biodynamisk dyrkning H Økologisk og biodynamisk dyrkning At Anders Borgen og Maren Korsgaard I 1993 er der gennemfml 17 forwg med ukol(lgisl.. d~ rk ning. I)et cr en nedgang l forhold lillw2. men 'varer til antallet i DCI lave,mia l for"øg hctydcr dcwærn.:."1i rc~ili':l1cr og konklusioner på forsøg.ene må læses med "'ore forbe hold for luk'lle \'anationer. Sortsfur..~)g er det primærc for!>og!>omnidc. Rc:-ullater ne viser igen i ik at sortwillgcts bclydning for udbyttet ofle bliv'er overdøvet af effektcn af andre d}rkningsm~<"gc fakturer "Om golhkning. forfrugt og vanding. Dcn tørre forsommer har medf"n mindre angreb af svampesygdomme. men ogs~ lavere udb) Iler. Økologi ske afgrødcr gjkjes kun med nrgani<;k kvæl...tof. og da kvlclslofmineraliscring i jord hæmmes af tørke. har især vårsæden haft en dårlig kvælstofforsyning i For årslørken har også givet prohlemer mell etablering af udlæg. Det faglige arhcjdc indenfor okologi<;k og hlodynamisk jordbrug er organiseret under "Specialulll,-alget for Økolugi '. ct nydannet fligligt udvalg. under Landbru gets Rådglvningsccnter i Skejby. SpeCilllud\'alget for Økologi erstatter Fællesud"alget for Øknlogi... k ug Bindynami"k Jordbrug. Spccialudvalget for økologi har 5 regionale konsulenter og en landskonsulent speciali:-crct i ~1kol(lgi..k jordhrug. Spørg"m, l vcdrørcnde "hltlemulighcdcr udgør en sti gende dcl af arbejdsopg:wcrnc øgså indenfor økologisk rådgi\'nil\~. I 1l}9~ har lcdsagcforan"ialtningcrnc til EF-reformen udmøntel 'lig i en sløhcordning til miljø\ocnligt landbrug. herunder 0kolo!!i~k jordbru~. Alle l)kologiske jordbrug \ II i perioden Il)l)-t. 199R kunnc ml,<itagc en årlig drift<;<;hute. Delle er en ændring I forhold til den hidlidige "lotlcordnin!!. Jer kuli har omialtet omlæg ningsshjtte Spedalud\algcl har 1'1 fotl~a' godl "amarhcjdc med Cil. 2(1U koll"ulelllcr i det t\ærfalllig.e n\dai\l\i"g...projek\: ØKOTRAJ). I 1993 er ~afl1drhcjdel uuvijt.:t ornknng '} udvalgh: hcdnftcr. Di...c g,\rde har mdg:'tci i el radgivningsfor',,'g. [ et samarhejde med LI K er Jet fon,gt at tilpa~e modellen for Ll.lng.. igtt'l Bedriflrad!;l...nmg til ØkCllof!l~kc garde. Plallh:a.. lskon~ulenterne og de økologiske konsulenter har udfor! for~~gcnc. der er afrapporteret i denne hc retning. Specialudvalgct vil hermed lakke forsøgsvær Ier. rlanleavl"knn~ljlenicr og l.and'lkorllore\ for Planteavl for det gode samarbejde. dcr har gjort disse forsøg mulig.e. Vinterhvede Der er udfprl fire "Orl'lforsøg i...interhvede. Ingen <,Orter har givet sigmfikanl højere udbytte end sonsblandingen. men Hc:rLOg. og Kun!>ul har \i~t tcndt'n~ til det højeste udbytte. se tabel l. -råbe! 1 Villrer!Jvedesorrrr, Forsøgsplall (198) Vi.nlerbvede Hkg kerne pr. ha Blanding.) ,6 48, ,9 Pcpital R Kon...ul : ( Obelisk... J.6 -D llere\\ard Armlie... -lu {I.B -O.B -3,1 Herzog ,3 -J (la Urhan LSI!.. ' 3.Q 6,2 6.0 J.6 'l PeplTal - Obdl'k - 1I<I\I:n - Ib_nr_'llbnr_: Ilb.nr_-llb_nr_: ICns. ~ Ifo~ "IO\a PepIlal. <;()m de 'Iid~IC to år har givel del højcste ud b) lic. hin i år klaret sig mindre godt. Herzog har en slor udbredelse i l)kolor.i"l.. jordbrug og er fmtlooat el godl!"lud pil en okologl..k \lilterh\'cdesorl. Sonen hører samlldlg til de bed~t(' bagch\-cdcsoner. SortelI Konsul. som er med for h~r!'ote g.ang i de ul..ulogl ~"'c..ort..fnn1g. kan anvende'" til hade bagning. foder og helsæd. Sorten er kortstrået og har ~odc resisten~gen~kaljero\-erfor...yg.domme. T:Jhcl 2 på side 2lN Vl~er store forskelle i sorterne!> rapflltc:inindhold. Raproteinindholtlet er il1tcn.~"!'oant af hcn"yn til foderværdien. men har endnu Slorre betyd ning tor bageegenskaberne. De "'tore forskelle i nipro- 208

2 Økologisk og biod) mimisk dr.. knin~ "abel 2. Vi"'ahi'ed~sorter, r'or:wg:.pltlll Vinle:rh'ede Blanding.).. Pepnal.. Konsul. Ohclj~" Hereward. Apo!>llc Hcrzog. Urban Ib_nr.: , IU.O Y Pet. råpro(eln , ,9 Gos 3 forsøg U , , leinindhold mellem de forskellige forsøg skyldes antageligt tilførsel af for;"c1lige mængder nydende husdyrgødnmg om furfiret. ret\ fon;øg viser en negativ sammcnhæng mellem r~prolcinindhold ug udbyttc. Delle kan formcntligt bed!>1 forklares p. den mftde. al den sene tildeling af flydende husdyrg,k1ning har oget kvælstofindholdct l kernen. men tilførslen er sket for scnt til af kunne hæve udbyttct. eller. at kvil.:i~lof ikke har v:eret den udbyllehegrænscmle faktor. Vinterrug og triticaie Ocr er kun udført et cnkelt sonsforsog i vimerrug. I forsøget er ogs:: medtaget Dagro. der er en triticaieson. Resultaterne frcmg. r af tabel 3. "abei3. \/i",errllgsorter og /ri/leale. Vinlerrug og triticaie Petku!> II (alm. rug) 'larder (hybrid rug) Donunator (alm. rug) Dagro (triticaic). LSD. VdbYllcog merudbyllt hkg kerne pr ha ,0 Da der "un er udfon Cl cn"elt forsog ( ). skal resultalel tages med forbehold. Trilicalcn har glvel ~ignifikant højere udbytte end rugen. l dc forcg~cnde år har ltiticalcn ikke skilt sig afgørende ud fra rugen. Udenlandske erfaringer vi!>er. at tritiealc er mere torkeresislcnl. og det kan være den egenskah. der har slåel igennem i år. Udhyttct i forsøgel cr pænt og h~,jerc end i forsøgene i 1991 og Fors~,gel er har harl lucerne som forfrugl uden tildeling af husdyrg,kjning. Vårbyg Der er gcnnemfotl tre forsog med \"årb;.g~rter. Del meget lom: forår og forsommer har!!:i\"ct srore udhyttdo!"'>kellc all efter jordens vandholdende ('\ne. Det Tubel -l Vdrbyg Varbygwrter. Forsogspltm 0200.J93lJ3 {/(j(}j. IIkg l.eme pr. ha lb.nr.; Gns folwg IlIanding j a3.5 Segu , Digger Lilla lu -2.4 Elna ("ullie Alcxi,. -t LSD.lA 3.3 4,0 pæne udbytte. for"",g I (efter okologi...kc forhold) er s lede'i opm'tel på en lerjord med højr humu\lndhold I årels forsøg er Segu den ene\te SOrt. der har gi,ct :o;l"rre udbytte end s()rt~blandingen. Forskellen er dng lille og ikke statistisk sikker. Segu lå og~å ~id\tc år over hlandingen i udby"e. Segu er en meget konsidet \ort. der belegnes som ret modlagelig for b)'gru~1. Angrebene af denne sygdom har begge år \æret sm. og denne uheldige egcnskab er derfor ikke kommet lil udlryk. Alexis har ikke klaret sig så godt i årcts fors,'g. mens den sid!>te år klarede <.,ig megel fini. Alexis har MI-Q resistcns mod meldug. hvilket stadig beteg.nes sem den \lkreste resi"tcnskilde. Lina. der i nere år har "Irret megel udbredt i økologisk jordbrug. ligger...tadlg pænl I udbytte. Sorten er langstr;\et. Tahel5_ VlJrbygsorter. Forsøgspia" 02()() Vlrbyg Pa. riprocein lb.nr.: Gos ro~i I:llandin~.) IlA Scgu lu, Digger Lina Etna Collie. 10, Ale:<i, Gns I I. I , Segu + IJlgger + AleXI~ + Collie Fon.kt:lIcne p. sorternes proteinindhuld er generclt \må og vi"er ikke nogen entydig tcndens. Se tabel 5. ljyrkningsforholdelll: har ovcrsk} ggt.:! forskellent.: i :loort'icgetl!>kaber. 2(19

3 Økologisk og biodynamisk dyrkning Tabel 6. Vdrbygsorter, Forsogsplan Vlrbyg Gns. 3 forsog Blanding.). 1.0 Segu Digger. 6.0 Lina 3,0 Elna... J1,0 Collie J1.0 Alexis.. 0,3 *) Segu I Digger + AkxlS )( Collie. Pet. S~gdomsaDgreb Mddu, ISkoldpkl1 Bladplel I B~ grust $ygdomsangrebenc nar værel på el lavt niveau (~C tabel 6). og der nar ikke været angreb af bladlus i forsøgene. Delle nænger bl.a. sammen med de torre forhold i den første del af vækstsæsonen. Etna. Collie og til dcls ogs. Digger har været angrebet af meldug. Elna og Collie er resistente overfor havrenematodrace J og 2 og er kun relevante, hvis nematoder er et problem i sædskiftel. Vårhvede Ocr cr i år gennemført 2 forsøg med sorter af vårh"ede. Udbytter og merudbytter er gengivet i label 7. Tabel 7 Vdr!lvedesorter. r'onøgsplflfl (200) Vårhved. Dragon..... Munk.... Jondolar. Ilanno. LSD. 25, ZSI Hkg kerne pr. hil lb.nr.: 003 j lb.nr.: , ,1 Der er ikke nogen enlydig tendens med hensyn lil udbyttcrne af vårhvedesortcrnc. I de sidste års fonij,& klarede Dragon sig bedre end de øvrige sorter og må betegnes som hovcdsotlen. Dragon har igen i år haft del højeste proteinindhold. El højt protcinindhold er ønskcligl af hensyn til bagcegenskabcrne. TabelS Vårhvedesorrer. Forsøg:-.plall Vårh\'ooe Dragon. Munk. Jondolar. Hanno. Pet. råprot..:in Fallltal Sedimentation1 værdi lb,nr.: llb.nr.; lb.nr.: Ilb.nr.: Ib~~.: Ilb~.: ] Ønskelig 'ærdl for brødh\-edc; Rliprocein O\'er U pet Faldlal O\'er 220. Sedimenl:Ulons' ænlf mellem JO-J5 ml Som det fremgår af tabel 8. er dyrkningsforholdene dog af størrc betydning for proteinindhold og andrc bageegenskaber end sortens egcnskaber. På baggrund af disse forsøg cr dcr ikkc umiddelbart grund til at ændre sotlsvalget. Der er ikkc konstateret angreb af Septoria eller rustsygdonuue i forsøgene. hvilkel utvivlsomt hænger sammen med det megct tørrc forår og forsommer. Der er regislrcrct ct mindre angreb af meldug i alle forsøgene. og her har sorten Munk hafl det mindste angreb og Jondolar det størstc. Dcr er kun registreret ubetydelige angrcb af bladlus og uden lendens til sortsforskclle. Ukrudtstrykket har generelt værel slort i fors~'gene med op til 55 procent dækning af jorden ved host i forsøg l. Der er en tenden.; lil. at Munk og Jondolar i det ene forsøg har klarcl sig bedre mod ukrudtet end Dra gon og Hanno. Del er den modsatte tcndcns af sidste års resuhater. Det cr' Icdes ikke muligt på baggrund af di~ fo~g al konkludere noget om sorternes konkur rcneeevne overfor ukrudtet. Havre Ocr har kun været udfort to forsøg med havresorter. Sorten Ri~ har klaret sig godt i årets forsøg og bedre end Adamo. dcr sidsle år gav det højeste udbytte. Se tabel 9. Tabel 9. Hnvresorler, For:-"øgsplall Havre Hkg kerne pr. ha lb.nr.; j lb.nr. l Gn~ l fol"tøg Rise Sanna. -Q.S Adamo Alf <i, Kett) <i,6 Rhianon (nøgen havre) Selma LSD ,7 3,8 Sorten Rhiannon er en nogen havrc. Nøgen havre er karakleriseret ved. at avnernc ikkc sidder så fast p kernen og derfor normalt ikke høstes med. Afskalningen. som er nødvendig ved fremstilling af havregryn. bliver derfor lettcre. Dyrkningsmæssigt betegnes nøgen havre normalt som spildsom og med et højt halmudbyue. I de gcnnemførte forsøg har nøgen havre ikke vist legn på spildsomhed. Derer ikke målt halmudbytic i forsøgene. men en evcntuel større \'cgcl<ltiv vækst har ikke givet sig udslag i bedre konkurrence over for ukrudt. Fodrings- og ernæringsmæssigt adskiller nøgen havre sig på nere punkter rra almindelig havre. En lavere skalandel betydcr en højere fordojelighed af foderet. Skaludbyttct i almindelig havrc liggcr ofte omkring 25 procent, 210

4 Økologisk 014 biod) liamisk d~ rknilll4 og denne andel har meget hegra:n..el fodring'imæssig værdi. Samtidig er protcilllndholdcl I m~gcn havrc normalt meget hoj!. nemlig omknng 15 proccnl. og fetltindholdet er U\'cr dohhclt 'tå hojt som lillmindelig ha' re, ca, Il procent. Dcn mlgne havre.. kai alt~å ikke kun 't<llllnlenligne.. kilo lil I-.ilo med andrc kornarter. mcn kan I huj grad ogs:! bcgr.en..e forhrugel ilf andre fedl- ug proleinkilder i foderet. <;(,m i..kt ofte er "'''cn al ~kaffc l 'lkologi<;k kvalitct. SOrlen Rhiannon er en ældre \Ort af nogen havre. og n)cre 'iortcr h.lr bedre udh~ltc'lllæ<;<;ige og balit.uivc cgen.. kaber. Sct pa dennc haggrund ~~r l'n udh)lidurringclsc på J~ proccnl. 'iom delle for"",!! har vi<;{ for nugen havre i forhold lil den h~)je.. l)'dcnde :-on, ikke fjerne intere~!>en for m'gen havre::. da udhyllelabct i vi...e :-,itu<llioner må formodes al blive opvejel af den bedre kvalilet. I et <;alg'tafgrodc ~cd.. kifle betyder det I:l\crc udhytlc i den npgne ha\re dog. al der..kai opnå.. en væsentlig rncrpri.. for. al 'iorten Rhiannon er konkurrencedygtig overfor dc "vri~c soner. Re~ultalerne vi..er. al våf\æden har h3fl ""ærl \ed al oplage l..'æl~loffra de tungt omsætteligc godnlng."lyper. I d)bslroclscn og i den komjx),tercdc d)h"lmclsc er nærings~lofferne pnmært på orgam...k furm. og de...k31 fmst frigive,> \'cd nedbrydning i jorden. f\)r pl3nternc k3n udn) tic kvæl"loffcl. I det megcl ICrre form og fof',(lmmer. "nn har karakteri...eret har umsælningen af d~ l'k1fck:i-.cn haft dårlige h~tingel\cr. G~){]... kning mcd d)b..trocl...c har derfor kun gi\c1 moderatc mcrudb)'ltl.'r. men, god.. k ning med svincg)'lic. hvor cn.. lorn: del af kv:c1.. loffct cr i vandopl'l'tdig form. har gi"'cl \ig ud\la,!! I pæne merudb} Her. Angrehene af ~ygd()mme og 'ikilded)r har I tlcgge for!>øg værci ubel~delige og uden tc~nden.. III for~kellc mellem behandlingerne. DCI kan på baggrund af forsøget konkluderc,. 11 tildeling af...c1v begræn<;cde mængder O)uendc husclyrgødning giver ~ig uirekte ud'ilag i mærl..h:lre merudb)'lter. men...dv Slorc mængder d}h..tn>clsc kun har en bcgræn')cl effckl p.l afgrøder mcd sa korl v,ck'>tsæson. Der er Ikke konstalerel "'H!,uomme af hcl)dning i arcb fonoog med ha,re. Sorten Sanna er re~i~lenl overfor nematodcr, men uet la\t.~rc udb}tte I)dcr på. al wrlen kun er al-.wcl i de tilfælde. hmr nernruoder er et problem. Oybstrøelse til økologisk vårsæd Der cr gennemforl IO for"",!! med d)bsthlche til v. r s..'cd. hvor dybslrøcl...cn er tilført fri... k dier kompo~teret og sammenlignet med g) Ile eller "upplercl med gylle. Resultaterne 'C, i label IO. Tabel IO. Oyb_\/roelse fill'llfm:d. Forsøgrplllll 02mN39J (201 J. O<J' nisk m.g k~~ pr_ ha Vir- VAr- Gn~. Vårsæd... hvede b)g 2 lb.nr.: lb.nr.: for ",q nmg i DEt) Ingcn gudning t i fri,k d~ bstrøcl...c. 1.8 ~ IlID N i frisk dyru.tføelsc N i svine g)'lic. 0,6 IO. I 4.9 7,5 60 N i ""ine gylle. O.b :-J i komro~terct d}bstroelse.. ;\-1.5.) LSD.., 1.3 /.7.) Dl:. "" Jvrcenhcdcr. U) Anslået værdi Jusleret efter kllmposlcring\ijh. Form. let med dellc for...",!! er al bely-.e. hvordan forskellige gødnlllg'tt~per \'irker pa en afgrodc med kort vækslsæ<>on. Forsøg 1er et forsog I v. rlwcdc. mcn~ for ""g 2 er i v:\rhyg. Gødningen er i 31le tilfælde udbmgt umiddelbart for sanmg. Komposterel dyb.hroelst" er let lit sprelje ell:ilir(t't. men l (Jrel.\' for.\ojf cm' dell il..ke /IIenulhvtle i I'lJrsæd I forhold Iii frisl.. d\'b!>troc'ls(. El af pnncipperne i okolugisk gødning\h. ndtcrillg er al...kabe optimale bclingcl"er for jorden.. mil-.roliv og apn. en ~tor levcnde pulje af organi!>k material~ i jorden. Planternes nærings"lofforsyning..ikres dermed vcd frigi\-else fra jorden og Ikke direkle fra gødningen. Reglerne for økologl,k jordbrug "liljer ingen særlige krav til gødningen!> h~ndlering. men mange okologi.. ke landmænd har Vi.t'r~1 Skcpli~ke overfor al anvende gyllc. Gylle har el 'ilort indhold af let tilgængelige kvæjslofforbindel!.cr saml organisk maleriale. der er oms.al udcn lilgang af ih. og de mener. al danne gødnmg\sloffer kan have en mindre PO'III' \ jrkning på Jorden.. mikroli\, Del er ikke muligl ved el enkelt ;\~ forsøg al vi!>e 13nglidseffeklen på jorden, frugtbarhed...ed brug af god nmger med fol'\kellig kvælstoftilgængehghed og henholdsvis aerob eller anaerob omsætnlog. Rcsultatet af di,,!.c forsag kali,åledes Ikke alene afgme den optimale håndtering ;lf hu...dyrgødningen i økologisk jordhrug. 211

5 Økologisk og hiod)'namisk d)'rkning Tabe/II Virkning af Amafgero/ og Biodynamisk b/andmgspræparar j Selta wirbyg med forfrugr havre. Udb)'1le og tm:rudb\'ue kg pr. ha På. aflgrb af Kornblad :l I I Bladlus Meldug 8ygruM billen lane a. Ubehandlet... b. 200 g hlandingspræparal 2 gange. c. 2 l Am..lgeroL 3 gange d. 21 Amalgcrol. 5 gange c. 2 lamalgerol. 3 gange. LSD. Led b: Behandlel; stadie 13 og 31. Led c: Behandlet ved dning og I ~Iadie 13 og 41. Led d: Behandlel \'ed såning og i stadie U og 59 Led e: Behandlet i stadie og.<;l}. Plantebeskyttelse i vårbyg Der er gennemført et forsøg med økologisk plantebeskyltelse i \ årbyg. primært for at afpr~~ve produktet Amalgerol. Amalgerol er en olieemulsion af bl.a. rap~olie. der hævdes at have gunstige effekter på jord og planter sam\ forbedre virkningen af andre sprøjtemidler. Amalgerol gav i 1992 ingen signifikant virkning på udbyttet i fo~,g i vinterhvede. Rc!>ultatet af forsøget i 1993 ses i tabel IL ~ O O O O II O I O O O O sandjord. Der blev tildelt r kalium i to doseringer. henholdsvis 2.5 Tlha (215 kg K) og 5 T/ha (430 kg K) til fremspirede gulerødder i juni måned. Sammcnlignende parceller var henholdsvis ugødct og gødet med patentkali. På billedet kan man se. hvorfor forsøget ikke blev h~) stet. Planterne gødet med råkalium visnede simpelthen, sandsynligvis på grund af sallskade. Behandlingerne har heller ikke medført signifikant virkning på udbyttet i Ar. Amalgerol-behandling i vækststadie 59 (fuldt gennemskredet) har reduceret meldugangrebel Behandling med blandingspræparat eller Amalgerol har reduceret angrebet af kornbladbillens larve. Der er en tendens til lavere råproteinprocent i forsøgsled d og c, hvilket måske kan være en forklaring p det lavere meldugangreb. Forsøgets relativt høje udbytte er opnået uden gf~skning. men byggen har i sædskiftet været placeret 2. årcr efter 2 årig lucerne. Konklusionen på to års forsøg med Amalgerol er. at produktet har en vis reducerende effekt på ang.rebene af svampe og kornbladbil1e1arver. men ikke tiblnekkelig stor effekt til også at påvirke udbyncl. De to forsøgsår h"r begge haft tørre forsomre og dermed lavt smiuetryk. Amalgerol vil måske kunne påvirke udbyttet i et fugtigt år med højt smittetryk. Det biodynamiske blandingspræparat har i begge forsøgsårene vist tendens til merudbytter og et højere totaludbytte af protein. dog ikke stort nok til at opnå økonomisk merudbytte. Gødskning med råkali i gulerod Et forsøg er anlagt med mineralsk kaliumgødning til gulerødder. Formålet har været at afprøve en mineralsk kaliumgødning. der er tilladt i økologisk dyrkning, den såkaldte råk"li eller magnesiakainit med 8.6 proccnt kalium. Kaliummangcl opstår især i grønsagssædskiftcr på sandjord. og forsøget blev derfor anlagt i gulenxldcr på R&ka/ium til gulerod gav stor effekt p& afgrøden: den visnede p& grund afsa/tskade! Foto: Mare" Korsgaard 212

6 OkolOJ.:i~k OJ.: biod~ namisk d~ rl.niuji; Patentkali har "jensynligl ikke.. I..adel gulerødderne sa megcl. men der forekom "pire...kade i alle fo~"g!>pareeller. angiveligl på grund af ovcr'itæbning mellem parcellerne under radretl'.lling. Derfur har man ikl..e I..unnel he"lemme evcntuel "'plrc<;k:tdcr I palcntkali- pilrcellen. Saltskaden er egcntlig iue ovcrraskcndc. Idct der er ca. 56 procent NaCl i denne ral.....li. og dermed er der udbragl henholds\is 1400 I..g og 2XOO kg NaCl/ha i de Io doscringcr af r[lkali. MCII furm~gct har :,Ittet fast. al r~kali ikke kan :lilvendc l dosennger. der upfylder gu- Jcroddcrs kaliumbcho ptt kaliumfatllg jord. seh om gulemdder normall regne...om rel...alttoleranle. Råkali syncs efter delle forsøg merc velegnct som ukrudt,nuddel end :<.om g~x111il1g. men) deriigere forsøg kan rn:l.ske afdækl.c cn mere velegnet mel ode liludnyltcl\c afr:u,a li. og"'"...om g~x1l1ing.. Plantebeskyttelse i gulerødder Oer Cl' udfør! et fof'>ug med hcjthning af gulerolbfro mcd ct biologlsi.. bcjdscmiddel: f\l)eo'lop. f\1)co,top he~lår af wampen!.trcptol11j'ecl> ~pp.. der udskiller antibiolika og dcrmcd hæmmer mange planlcpatugcne!.vampc. blandt andct Ahcrnaria, M)'coqoP er godkendt 111 am'cndcl,c i ttkulogi"k plantea... L I forsngct Cl' dcn anbefaledc do...' P:I 2 g \1)l'o...tup pr. kg fm...lmmcnligncl med ubehandlcl. Resultatcl...c'i I lahel 12. Myco,wpbejd"Cl fm har.,pirct,ignifikant bedre cnd ubehandlet. S\'arnpcangrcb pj gulerod'iloppcn er regi- Tabel r.j. Ilejdstllllg med MyCfJl'tOphl'Jd.H':- _ Gulerod 1 P...:d_.-,,-_ " frtmsprin~ UbcjdscI. 2 g Mym topbcjd c pr. k~ fro. UD SS 71...trcn~t I -.eptemhcr og ol..tober. men der er ikke fundet nogen for'ikcl. UdbyttcI er ikke mali. Idet en frclll"pi flng. ~Hlrrc end beregnet. "'an givc ct ringere hoslresultal. da guleroddemc S;l hh\er for.,må. En bedre fremspiring he\'ifker. at froudgiften kan reducerc... \1cd det opnaedc rc~ultat "'unne man ha...c sparet 23 procenl fro...arendc III ca fru. Der kunne dcrmed \ære sparet ca. J.\)U() kr. pr. ha. Oct anvcndle fmparti af \,{)r!en I\'ur var kun let inficeret med frobamc s"'<lmpe: Ca. IO procent Altcmaria...pp. og ti procent Septoria...pp. Det "il \'ære imcrcs&1nt at -.c. om MycoslOp har en god virkning og.,å på ~tærkt lilfieeret fru og cventuelt i jord med høj jordsmitte. I positi\t fald \'11 del uge..ikkerhcden for en en~artet frcm~pirlllg. som er del vigligstc grundlag for cn god gulerod'i3\1. Plantebeskyttelse i hestebønner Ocr blev p. beg) ndt et fof"."g med bekæmpelse af bladlus i he..tcbønncr. Ocr var planlagt hehandling med henholdwi... vand. sæbevand. naturligt pyrcthrum saml karrc. DC'5værrc for fof'>oget udehkv IU~lIe fra forsøgsmarken. ug forsøgct er derfor ikkc fuldhm. Na~tc ;\r lykke... dcl forhåbentlig al få afprøvcl nogle alternalive sprøjtemidler mod lu!. i hesteoonner. h\-'or dc normalt gul' relatl\ slor skadc. ~ 213