Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst"

Transkript

1 Michael HonorØ Specialistadvokat J.nr mih T FORTROLIGT NOTAT TIL DSB 29. april 2011 Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst 1. Opdrag Dette notat indeholder hovedelementerne i vores statsstłtteretlige redegłrelse til DSB vedrłrende fłlgende spłrgsm l: 1. Foreligger der risiko for statsstłtte i forholdet mellem DSB SOV og DSBFirst-koncernen i forbindelse med forrentningen af den lłbende mellemregning (h ndtering af rentespłrgsm let)? 2. Foreligger der risiko for statsstłtte i forbindelse med DSB SOV s generelle kreditgivning til DSBFirst-koncernen via mellemregningskontoen (den lłbende kreditgivning)? 3. Foreligger der risiko for statsstłtte i forholdet mellem DSB SOV/DSB Vedligehold A/S (herefter omtalt som DSB) og DSBFirst-koncernen i forbindelse med overdragelsen af vedligeholdelsesaktiviteterne i Helgoland (overdragelsen af Helgoland)? Vores opdrag er ikke at udarbejde et procesdokument, men at udarbejde en redegłrelse p baggrund af de juridiske og faktiske elementer, som en konkurrencemyndighed efter vores vurdering vil till gge v gt i forbindelse med en gennemgang af sagen. Det pr ciseres endvidere, at vi ikke p nuv rende tidspunkt har foretaget en tilbundsg ende gennemgang af samtlige dokumenter og udsagn i sagen, idet dette vil indg i vores endelige redegłrelse til DSB. Vi vurderer dog, at vi har et tilstr kkeligt indg ende kendskab til sagens aspekter til, at vores overordnede analyse i dette notat kun er beh ftet med en mindre grad af usikkerhed. 2. Forelłbig konklusion P baggrund af vores nuv rende forst else af sagens omst ndigheder er det vores vurdering, at der er hłj risiko for, at h ndteringen af rentespłrgsm let i forbindelse med mellemregningskontoen udgłr statsstłtte, da den anvendte rentesats - som m anses for lavere end den normale markedsrente - er en fłlge af DSB s vedt gter og herved kan tilregnes den danske stat. Bech-Bruun Advokatfirma Langelinie AllØ Kłbenhavn ł T F Kłbenhavn Aarhus

2 -1 =1m I - & Derimod er der efter vores vurdering begr nset risiko for, at DSB s dispositioner i relation til den lłbende kreditgivning og overdragelsen af Helgoland udgłr statsstłtte. Navnlig er det tvivlsomt, om DSB s adf rd kan tilregnes den danske stat, hvilket er en afgłrende foruds tning for, at der foreligger statsstłtte. Der synes ogs at kunne fremfłres v gtige argumenter for, at DSB ikke har ageret i strid med det markedsłkonomiske investorprincip i relation til DSBFirst, n r der ses bort fra rentesatsen. Vores vurdering af de respektive statsstłtte-risici kan opsummeres som fłlger: Konklusion: Sandsynlighed for Sandsynlighed for Sandsynlighed tilregnelse łkonomisk fordel for stłtte Mellemregningskontoen Hłj Hłj Hłj - Rentespłrgsm let Mellemregningskontoen Lav Lav Middel - Hovedstolen Helgoland Lav Lav Lav til Middel 3. Kort introduktion til statsstłttereglerne For at der foreligger statsstłtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107 og Konkurrencelovens i la, skal fłlgende seks betingelser alle v re opfyldt: - 1. Der skal foreligge en łkonomisk fordel 2. Fordelen skal v re finansieret ved hj lp af statsmidler, idet brugen af disse midler skal kunne tilregnes staten 3. Fordelen skal tilfalde en afgr nset gruppe af modtagere 4. Modtageren skal selv udłve łkonomisk virksomhed 5. Der skal foreligge en fordrejning af konkurrencen 6. Samhandelen mellem EUs lande skal v re p virket (g lder kun i relation til EUF traktatens artikel 107) I den foreliggende sag er der ikke tvivl om, at de sidste fire betingelser er opfyldt. Derimod er der betydelig usikkerhed med hensyn til, om der foreligger en łkonomisk fordel (i. betingelse), og om DSB SOV s adf rd i denne sag kan tilregnes den danske stat (2. betingelse). Hver af disse to betingelser behandles nedenfor, betingelsen om tilregnelse fłrst. 2

3 4. Betingelsen om statsmidler, herunder kravet om tilregnelse 4.1 Introduktion til begrebet Der foreligger "statsmidler, n r midler er under de offentlige myndigheders kontrol og dermed st r til r dighed for de kompetente nationale myndigheder. Det fłlger af fast retspraksis, at en offentligt kontrolleret virksomheds midler i alle tilf lde udgłr "statsmidler". Det er i den forbindelse underordnet, hvorfra midlerne stammer, herunder om de hidrłrer fra statslige tilskud eller fra anden indtjening (fx kundebetalinger). 1 For at undg, at en offentlig virksomheds midler altid skal anses for statsmidler, stilles der endvidere krav om, at brugen af midlerne kan tilregnes staten (tilregnelseskriteriet). Af den ledende dom p omr det 2 fremg r, at en konkurrencemyndighed i forbindelse med sin vurdering af, om tilregnelseskriteriet er opfyldt, skal l gge v gt p "sagens omst ndigheder som helhed og den sammenh ng, hvori foranstaltningen er truffet", herunder en r kke direkte og indirekte indikatorer: om den p g ldende virksomhed ikke kunne tr ffe den anf gtede beslutning uden at tage hensyn til kravene fra de offentlige myndigheder om virksomheden er integreret i den offentlige forvaltning karakteren af dens aktiviteter og om disse udłves p markedet under normale konkurrencevilk r med deltagelse fra private erhvervsdrivende virksomhedens juridiske status - det v re sig, om den henhłrer under den of- fentlige ret eller privatrettens regler for selskaber 3 udstr kningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af virksomheden enhver anden omst ndighed, som i det konkrete tilf lde indicerer, at de offentli- ge myndigheder er impliceret deri, eller som tv rtimod sandsynliggłr, at de ikke er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, n r endvidere henses til dennes r kkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser. Bevisbyrden for, at tilregnelseskriteriet er opfyldt, ligger hos konkurrencemyndigheden. For at lette dennes (og en eventuel klagers) bevisfłrelse kan der dog ifłlge EU- Domstolen ikke stilles krav om bevis for, at de offentlige myndigheder konkret ved en anvisning har tilskyndet en offentlig virksomhed til at tr ffe de p g ldende stłttefor - Se bl.a. sag C , Frankrig mod Kommissionen ("Stardust Marine"), pr mis 37, og sag c P, Frankrig mod Ladbroke Racing og Kommissionen, pr mis 50. EU-Domstolens dom af 16. maj 2002 i sag C , Frankrig mod Kommissionen ("Stardust Marine"), pr mis Den omst ndighed alene, at en offentlig virksomhed er oprettet i form af et privatretligt kapitalselskab, kan ikke, selv om denne selskabsform giver det en vis autonomi, udelukke, at en stłtteforanstaltning, der tr f- fes af et s dant selskab, kan tilregnes staten. Den omst ndighed, at en s dan virksomhed er undergivet kontrol, og at der som fłlge heraf i praksis best r en reel mulighed for at udłve en dominerende indflydelse, indeb rer, at det p forh nd ikke er udelukket at tilregne staten en foranstaltning truffet af en s dan virksomhed, og der fłlgelig ikke kan udelukkes at v re en risiko for omg else af traktatens regler om statsstłtte, selv om den offentlige virksomheds juridiske form i sig selv er relevant som et blandt flere indicier for, om staten i et konkret tilf lde er impliceret eller ej. Se Stardust Marine-dommens pr mis

4 anstaltninger. 4 Som n vnt kan der i stedet l gges v gt p sagens omst ndigheder som helhed og den sammenh ng, hvori foranstaltningen er truffet. Samtidig fremg r det af Stardust Marine-dommens pr misser, at der skal anl gges en konkret vurdering af hvert enkelt foranstaltning. I samtlige afgłrelser og domme vedrłrende tilregnelse siden Stardust Marinedommen, afsagt den 16. maj 2002, har Kommissionen og domstolene lagt afgłrende v gt p, om de offentlige myndigheder har v ret konkret involveret i den foranstaltning, der mist nkes for at udgłre stłtte. 5 Et illustrativt eksempel herp er Kommissionens beslutning af 24. april 2007 i InterFerryBoats-sagen 6. I sagen havde den offentligt ejede togoperatłr i Belgien, SNCB, blandt andet givet betalingshenstand til sit delejede datterselskab, InterFerryBoats (IFB). 7 SNCB var en offentlig virksomhed, ejet 100 % af den belgiske stat. SNCB s bestyrelse udn vntes af den belgiske regering, som endvidere repr senteres i bestyrelsen af en regeringskommiss r. 8 SNCB udfłrte offentlig tjenesteydelsesvirksomhed for staten og modtog i denne egenskab vederlag fra staten. Kommissionen tog i sin beslutning stilling til tre forskellige typer af dispositioner til fordel for IFB og fandt efter en konkret vurdering, at to af disse ikke kunne tilregnes staten. Sagen er kort opsummeret i boksen nedenfor. 6 For det fłrste er der nemlig p grund af de t tte forbindelser mellem staten og de offentlige virksomheder en reel risiko for, at der via disse tildeles statsstłtte, som er sv rt gennemskuelige og i strid med traktatens regler om statsstłtte. For det andet er det normalt meget vanskeligt for tredjemand, netop p grund af de privilegerede forbindelser mellem staten og de offentlige virksomheder, at p vise i et konkret tilf lde, at en offentlig virksomhed har truffet stłtteforanstaltninger efter anvisning fra offentlige myndigheder. Se Stardust Marine-dommens pr mis Se bl.a. Kommissionens beslutning af 17. september 2003 om Tysklands statsstłtte til fordel for Space Park Development GmbH (EUT 2004 L 61166), Kommissionens beslutning af 9. november 2005, DVB-T i Berlin-Brandenburg, (EUT 2006 L ); Kommissionens beslutning af 7. december 2005 i sag C 53/03, Belgiens statsstłtte til ABX Logistics (EUT L 383 af , s. 21); Domstolens dom af 15. juli 2004 i sag C , Pearle; Rettens dom af 2. september 2007 i sag T , Salvat płre & fils mfl. mod Kommissionen; Rettens dom af 26. juni 2008 i sag T , SIC mod Kommissionen, pr mis ; Rettens dom af 22. oktober 2008 i forenede sager T , T , T og T , TV 2 mfl. mod Kommissionen, Rettens dom af 5. april 2006 i sag T-351/02, Deutsche Bahn mod Kommissionen. Kommissionens beslutning af 24. april 2007 om Belgiens stłtteordning til fordel for lnterferry- Boats C 46105, EUT 2009 L IFB var ud over SNCB (med 89,03 %) ejet af tre andre virksomheder (CNC Transports hvoraf SNCF ejer 93,8 % 7,41 %), ICF (2,08 %) og EWS (English Welsh and Scottish Railway 1,22 %). Regeringskommiss ren kan anmode de belgiske myndigheder om at oph ve en bestyrelsesbeslutning om et anliggende, som ikke vedrłrer leveringen af offentlige tjenesteydelser, hvis denne beslutning er til skade for leveringen af offentlige tjenesteydelser. Se ogs Kommissionens beslutning af 7. december 2005 i sag C 53103, Belgiens statsstłtte til ABX Logistics (EUT L 383 af , s. 21), punkt 68, hvoraf fremg r, at regeringskommiss ren "holder łje med, at loven, SNCB s vedt gter og ledelseskontrakten overholdes". 4

5 Kommissionens beslutning af 24. april 2007 i InterFerryBoats-sagen Fłlgende tre dispositioner blev undersłgt af Kommissionen i relation til spłrgsm let om tilregnelse Manglende opkr vning afbetaling for serviceydelser i perioden (punkt ) For det fłrste havde SNCB s ledelse ikke kr vet betaling af IFB for en r kke serviceydelser leveret af SNCB til IFB i perioden januar 2003 udgjorde v rdien af IFB s ubetalte fakturaer fra SNCB i alt 63 mio. EUR. Ifłlge Kommissionen forklarede den manglende betaling af disse fakturaer, "hvorfor IFB kunne kłre videre trods alvorlige łkonomiske problemer". Kommissionen fandt det ikke bevist, at denne beslutning kunne tilregnes den belgiske stat, idet Kommissionen bem rkede at SNCB s bestyrelse (og regeringskommiss ren) fłrst blev informeret om denne praksis i juli 2002 at gennemgangen af en lang r kke dokumenter, herunder protokollerne fra kammerets og senatets forhandlinger, ikke havde vist, at den belgiske regering skulle have v ret indblandet i SNCB s beslutninger om IFB s fremtid. Hern st anfłrer Kommissionen "Derved opst r spłrgsm let om, hvorvidt ledelsens langmodighed i en offentlig virksomhed [... } kan tilregnes den belgiske stat, n r der ikke er tegn p, at myndighederne har grebet specifikt ind, da situationen opstod. Ifłlge lov af 1993 om oprettelse af SNCB som offentligretligt aktieselskab styres virksomheden at SNCB s uafh ngige ledelse, dvs, den administrerede direktłr og medlemmerne af direktionen, uden indgreb fra de offentlige myndigheder. Da der ikke foreligger beviser for, at staten har grebet ind i IFB-sagen, m Kommissionen konkludere, at SNCB s ledelses beslutning om at acceptere, at IFB ikke betalte sine fakturer i perioden ultimo juli 2000-juli 2002, ikke kan tilregnes den belgiske stat." 9 Likviditetsstłtte p 2,5 mio. EUR, godkendt af SNCB s bestyrelse (punkt ) For det andet havde SNCB s bestyrelse godkendt et l n p 2,5 mio. EUR til d kning af IFB s driftsudgifter til en favorabel rente. 1 Kommissionen fandt heller ikke, at denne beslutning kunne tilregnes den belgiske stat, selv om den blev godkendt af SNCB s bestyrelse. Kommissionen konstaterer, at SNCB er en selvst ndig offentlig virksomhed med status af offentligretligt aktieselskab, hvorfor direktionen kan lede den helt uafh ngigt af den belgiske stat. Kommissionen fandt det heller ikke bevist, at den belgiske regering skulle have słgt at p virke bestyrelsens beslutning, skłnt regeringskommiss ren var opm rksom p forholdet. Rednings- og omstrukturerincjsforansfa/tningerne til fordel for IFB (punkt ) Derimod fandt Kommissionen, at rednings- og omstruktureringsforanstaitninger til en samlet v rdi af 95,3 mio. EUR kunne tilregnes staten. Kommissionen henviste navnlig til at omstruktureringsplanen blev forelagt den belgiske stat til godkendelse presseartikler, der p viser, at den belgiske regering havde en kraftig indflydelse p SNCB i lłbet af 2003 omfanget og indholdet af samt betingelserne i rammekontrakten af 7. april 2003, herunder s rligt at beslutningen havde en s dan karakter, at den skulle f regeringskommiss ren til at gribe ind eller til i det mindste informere de belgiske myndigheder, s de kunne tr ffe foranstaltninger, enten formelt eller uformelt. 12 Som det fremg r af IFB-sagen, l gger Kommissionen i sin praksis v gt p, om der i en konkret sag foreligger bevis for, at myndighederne har v ret involveret i en given disposition, i hvert fald n r der er tale om et offentligt aktieselskab med en uafh ngig direktion. Se beslutningens pkt Der skulle betales 3,1 i renter af dette forskud, og hele belłbet var tilbagebetalt i juli Kommissionen bem rker hertil, at regeringskommiss ren kun kan gribe ind, hvis en beslutning kunne v re til skade for SNCB s levering af offentlige tjenesteydelser. Dette fandtes ikke at v re tilf ldet i lyset af stłttebelłbets stłrrelse (2,5 mio. EUR) og stłttens form (renteb rende likviditetsforskud). 12 Se beslutningens punkt

6 I - I - Kommissionen finder det heller ikke tilstr kkeligt, at virksomhedens regeringsudpegede bestyrelse i en konkret sag er involveret i en given disposition, eller at staten for at sikre sine interesser som kłber af offentlige tjenesteydelser har en regeringsrepr sentant i virksomhedens bestyrelse. Praksis efter Stardust Marine-dommen har endnu ikke givet klare eksempler p offentlige virksomheder, der har haft s t tte forbindelser til staten, at alle virksomhedens dispositioner som udgangspunkt kan tilregnes staten, uden at det skal bevises, at en 13 konkret adf rd har v ret influeret af de offentlige myndigheder. Det synes dog ikke p nogen m de udelukket, at s danne tilf lde foreligger, for eksempel i forbindelse med virksomheder, som skal indhente statens godkendelse forud for alle dispositioner af en vis betydning, og/eller som er integreret i den statslige for - valtning. 14 At dłmme ud fra lnterferryboats-sagen synes der dog at skulle ganske meget til for, at en statsejet virksomheds dispositioner uden videre tilregnes staten, ogs selv om virksomheden m tte have modtaget public service-vederlag af staten. P baggrund af Stardust Marine-dommens pr misser er det samtidig vores vurdering, at der selv i s danne tilf lde hłjst kan v re tale om en formodning for tilregnelse, idet de offentlige myndigheder (eller en offentlig virksomhed) i det konkrete tilf lde" vil kunne "sandsynliggłre, at de ikke [har v ret] impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning" Anvendelse af tilregnelseskriteriet i den foreliggende sag Mellemregningskontoen rentespłrgsm let I relation til rentespłrgsm let har vi f et oplyst, at DSB har fulgt hvor fłlgende er anfłrt: 5 i sine vedt gter, "Optager selskabet l n til brug for videre udl n til et datterselskab el. lign, jf. DSB- /oven 2, stk. 2, skal den rente, der betales af datterselskaber el. lign, afspejle selskabets faktiske l nerente". DSB har p den baggrund afkr vet DSBFirst den samme rente, som DSB selv optager l n til (NBOR + 0,9 %). DSB s revisorer har bekr ftet, at denne rentesats er en nłdvendig fłlge af DSB s vedt gter I en r kke sager fłr Stardust Marine-dommen synes EU-Domstolen derimod at have accepteret, at det var tilstr kkeligt at opfylde en r kke organiske kriterier (herunder det generelle kontrolniveau iv rksat af staten). Se bl.a. sag T , Air France og de łvrige domme n vnt i note 14. Jf. eksempelvis sag c , Italien mod Kommissionen, sag C , Italien mod Kommissionen, forenede sager 67, 68 og 70185, Van der Kooy mfl. mod Kommissionen, og sag T , Air France, alle af - sagt fłr Stardust Marine. For en gennemgang af tidligere praksis, se General Advokat Jacobs forslag til afgłrelse af 13. december 2001 i Stardust Marine-sagen. Jf. dommens pr mis 56 med henvisning til "enhver anden omst ndighed, som i det konkrete tilf lde indicerer, at de offentlige myndigheder er impliceret deri eller som tv rtimod sandsynliggłr, at de ikke er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, n r endvidere henses til dennes r kkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser" (understregning tilfłjet). [;j

7 Vi bem rker, at Kammeradvokaten i sit notat af 13. april 2011 anfłrer, at bestemmelsen "kan dog muligvis ogs selv om vedt gterne generelt anvender udtrykket "se!- skabet" synonymt med DSB forst s s ledes, at renten skal afspejle den rente, som datterselskabet faktisk kan opn ". Hvis der m tte v re usikkerhed med hensyn til den korrekte fortolkning af vedt gternes 5, indeb rer dette efter vores vurdering, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt den rentesats, som DSB har anvendt i relation til DSBFirst, faktisk kan tilregnes staten, jf. vores analyse i punkt og nedenfor. Det er imidlertid vores opfattelse, at der ikke kan herske rimelig tvivl om, at omtalen af "selskabet" anvendt to gange i 5, stk. 2, henviser til DSB begge gange, hvortil kommer, at datterselskabet i den situation, som 5 beskriver, netop ikke har nogen faktisk (ekstern) l nerente. Efter vores opfattelse p l gger vedt gten derfor DSB at afkr ve sine datterselskaber, herunder DSBFirst, en rente, som afspejler den rente, som DSB selv optager l n til. DSB s vedt gter er fastsat af transportministeren i medfłr af DSB-lovens 5, stk. 2. Der synes herved ikke at v re rimelig tvivl om, at rentesatsen er dikteret af transportministeren og derfor kan tilregnes staten Den lłbende kreditgivning og priss tningen i forbindelse med Helgoland- overdragelsen Der synes p baggrund af s vel Stardust Marine-dommen som senere praksis at v - re meget v sentlig usikkerhed med hensyn til, om tilregnelseskriteriet er opfyldt i relation til DSB s lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen og priss tningen i forbindelse med Helgoland-overdragelsen, jf. afsnit nedenfor Der synes ikke at foreligge konkrete beviser for, at transportministeren har v ret in- volveret i beslutningen For det fłrste synes det p baggrund af de forelłbige oplysninger i sagen klart, at transportministeren hverken har kendt til den lłbende kreditgivning p mellemregningskontoen eller problematikken omkring overdragelsen af Helgoland fłr tidligst i for ret Dette fremg r senest af transportministerens notat til Folketingets Trafikudvalg af 14. april 2011, hvor transportministeren redegłr for samtlige kvartalsmłder afholdt med DSB i rene 2009 og Heraf fremg r, at transportministeren p intet tidspunkt har v ret orienteret om den lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen eller om de n rmere detaljer omkring overdragelsen af Helgoland. Tv rtimod fremg r det af notatet, at transportministeren p kvartalsmłdet den 15. december 2010 "spurgte [... ] ind til DSB Sveriges regnskaber i lyset af den omtale, der i lłbet af efterret havde v ret i offentligheden, navnlig i DR. Endvidere havde Trafikudvalget stillet 7

8 en r kke spłrgsm l om sagen, jf. TRU, alm. del, spłrgsm l nr Endelig havde łkonomisk Ugebrev i november 2010 i en artikel anklaget DSB for at sminke regnskaberne for DSBFirst, bl.a. ved at aktivere vedligeholdelsesomkostninger og afskrive p disse frem for at udgiftsfłre hele omkostningen i indev rende r. P den baggrund udtrykte Transportministeriet p młdet bekymring for DSB Sveriges regnskaber. Bestyrelsen svarede, at det er en sag, som bestyrelsen var meget opm rksom p, og at bestyrelsen havde bedt om en s rlig revision heraf." Der kan ligeledes henvises til transportministerens brev til DSB af 14. april 2011 med en anmodning om redegłrelse fra DSB vedr. DSB s overholdelse af DSB s oplysningsforpligtelse og vilk rene for DSB s deltagelse i udenlandske engagementer. Heraf fremg r, at DSB i efter ret 2010 efter anmodning fra Transportministeriets departement afgav tre redegłrelser i anledning af presseomtale af DSB s engagement i DSBFirst. De tre redegłrelser blev afgivet efter 20, stk. 2, i lov om den selvst ndige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog AIS. Af brevet fremg r, at "Transportministeriet m umiddelbart vurdere, at DSB i forbindelse med redegłrelserne af 4. og 14. oktober samt 24. november 2010 har forholdt ministeriet v sentlige oplysninger, hvilket i givet fald vil stride mod DSB S forpligtelser efter 20, stk. 2 i lov om den selvst ndige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog AIS." I lyset af ovenst ende synes det p ingen m de muligt at h vde, at DSB s h ndtering af hovedstolen eller af priss tningen i forbindelse med overdragelsen af Helgoland skulle have v ret dikteret eller influeret af transportministeren. Der erindres endvidere om, at spłrgsm let om tilregnelse i hvert fald som udgangspunkt skal vurderes i relation til den enkelte foranstaltning, der mist nkes for at indeb re statsstłtte. I relation til Helgoland-overdragelsen vil det s ledes v re i relation til selve priss t- ningen af vedligeholdelseskontrakten, at spłrgsm let om tilregnelse skal analyseres. Det er i den forbindelse af mindre betydning, om staten m tte have haft kendskab til eller endog v re impliceret i de mere overordnede beslutninger vedrłrende Helgoland-overdragelsen (hvilket dog heller ikke synes at v re tilf ldet), s l nge dette ikke har haft nogen betydning for selve priss tningen Det er usikkert, om DSB s adf rd ud fra mere generelle betragtninger kan tilregnes staten Af side 4 i Kammeradvokatens notat af 13. april 2011 fremg r, at Kammeradvokaten s rligt l gger v gt p fłlgende to forhold for at konkludere, at DSB s adf rd m tilregnes staten: "I relation til DSB er det [... ] min vurdering, at staten udłver et tilsyn og en kontrol med virksomheden, der har et s dant omfang, at DSB s adf rd - selv om der er

9 tale om en selvst ndig offentlig virksomhed - m tilregnes staten i statsstłttereglernes forstand "DSB s hovedaktivitet er jernbanepassagertrafik udfłrt som offentlig service efter forhandlet kontrakt mod kompensation for nettoomkostningerne (incl, en rimelig fortjeneste) ved opfyldelsen af forpligtelserne. DSB modtager s ledes lłbende statsmidler i betydeligt omfang, og jeg mener derfor, at statsvirksomhedens eventuelle anvendelse af s danne midler til begunstigelse af konkurrenceudsatte aktiviteter vil udgłre statsstłtte" For det fłrste er det i lyset af Stardust Marine-dommen (omtalt i afsnit 4 ovenfor) tvivlsomt, om Kammeradvokatens generelle betragtninger kan till gges afgłrende v gt i en sag som den foreliggende, hvor det synes muligt for s vel den danske stat som DSB ud fra sagens konkrete omst ndigheder at dokumentere, at de offentlige myndigheder ikke har v ret impliceret i vedtagelsen af foranstaltningerne i den foreliggende sag, jf. afsnit For det andet synes det under alle omst ndigheder tvivlsomt, om DSB er i en situation, der er v sentligt forskellig fra den belgiske jernbaneoperatłr SNCB, hvis adf rd ikke ud fra mere generelle betragtninger kunne tilregnes staten (jf. lnterferryboatssagen omtalt i afsnit 4 ovenfor). Det fremg r af lnterferryboats-sagen, at SNCB blev grundlagt ved den belgiske lov af 23. juli 1926 om oprettelse af SociØtØ Nationale des Chemins de Fer Belges, og at det siden 14. oktober 1992 har v ret en selvst ndig offentlig virksomhed og et offentligretligt aktieselskab. 16 Tilsvarende fremg r det af sagen, at SNCB s bestyrelse er udn vnt af den belgiske regering. Endelig fremg r det af sagen, at den belgiske regering repr senteres i bestyrelsen af en regeringskommiss r, som kan anmode de belgiske myndigheder om at oph ve en bestyrelsesbeslutning om et anliggende, som ikke vedrłrer leveringen af offentlige tjenesteydelser, hvis denne beslutning»er [...] til skade for leveringen af offentlige tjenesteydelser 7 Til sammenligning fremg r det af DSB-loven at DSB "skal drives p forretningsm s- sigt grundlag" ( 2), at "DSB s formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anl gs- og driftsmidler" 18 ( 3, stk. 2), at DSB er underlagt de almindelige regler i aktieselskabsloven om selskabets ledelse, om erstatning og om anmeldelse og registrering mm., med de n- dringer der fłlger af DSB-loven 19 ( 5), og at transportministeren udłver de befłjelser, som tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktion r Som defineret i lov af 21. marts 1991 om reform af visse offentlige łkonomiske virksomheder, Moniteur Beige af 27. marts SNCB-lovens 23, stk. 2. Se omtalen heraf i 1F13-beslutningens punkt Der ses endnu ikke at v re taget hłjde for oph velsen af aktieselskabsloven og indfłrelsen af den nye selskabslov. Jf. ogs DSB s vedt gters 8 og 19.

10 Hvad ang r adgangen til at disponere over anl gs- og driftsmidler (DSB-lovens 3), kan henvises til 6, stk. 4, i lov om Post Danmark fra 1995, der havde en sammenlignelig ordlyd ( Post Danmark disponerer selv over anl gs- og driftsmidler"). 20 Post Danmark blev netop ved denne lov omdannet til selvst ndig offentlig virksomhed. Af forarbejderne til 6, stk. 4, i lov om Post Danmark fremgik udtrykkeligt, at "[f]ormuleringen er medtaget i lovteksten for at understrege, at ministeren ikke har instruktionsbefłjelse over for bestyrelsen, og derved ikke har kompetence til at p l gge.21 bestyrelsen at udfłre eller undlade bestemte handlinger,, Endvidere fremg r det af DSB s vedt gter, at DSB er en "selvst ndig juridisk person og udłver sin virksomhed uden h ftelse for staten" ( 4). Desuden er DSB "undergivet reglerne i rsregnskabsloven, herunder de s rlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, med mindre andet fłlger af DSB-loven" ( 27 i DSB s vedt gter). DSB er endvidere underlagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. DSB er ligeledes omfattet af skattelovgivningens almindelige regler g ldende for aktieselskaber, herunder ejendomsbeskatning samt pligten til at betale registreringsafgift af motorkłretłjer. DSB er heller ikke omfattet af statens selvforsikringsordning, men skal selv etablere den nłdvendige forsikringsd.22 kning Det fremg r endvidere af forarbejderne til DSB-loven, at "[h]ensigten med omdannelsen af DSB fra statsvirksomhed til en selvst ndig offentlig virksomhed er at fremme en forretnings- og kundeorientering af virksomheden, dens ledelse og dens interne beslutningsprocesser. [... ] Hertil kommer, at der med indfłrelse af konkurrence i sektoren błr skabes den klarest mulige adskillelse mellem virksomheden DSB p den ene side og trafikministeren, som indkłber af jernbanetrafik og regulerende myndighed, p den anden. Med overgangen fra statsvirksomhed til selvst ndig offentlig virksomhed pr ciseres befłjelserne for bestyrelsen af DSB p den ene side og trafikministeren som ejer af virksomheden p den anden side, idet reglerne i aktieselskabsloven mv. i v sentlig grad fłles.,,23 For s vidt ang r Transportministeriets tilsyn og kontrol med DSB, fremg r det af DSB-loven, at transportministeren "til enhver tid p et virksomhedsmłde [kan] afs tte de af ministeren valgte medlemmer" ( 4, stk. 1) at "Bestyrelsens formand og n stformand er forpligtet til at orientere trafikmini- steren om sager af v sentlig betydning" ( 4, stk. 3) Lovforslag L , fremsat 24. november FT , till g A, s At de to lovbestemmelser i DSB-loven og 6, stk. 4, i lov om Post Danmark) er udtrykkeligt n vnt i rapporten "Statslige aktieselskaber" fra september 2003, udarbejdet af Finansministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet, Trafikministeriet og łkonomi- og Erhvervsministeriet, side Forslag til lov om DSB, LFF ; Almindelige bem rkninger, Afsnit 2. Forslag til lov om DSB, LFF ; Almindelige bem rkninger, Afsnit 1 (understregning tilfłjet). 10

11 at łkonomiske dispositioner, der overstiger visse belłbsm ssige rammer, skal forel gges Folketingets Finansudvalg til godkendelse ( 12) at transportministeren fłrer tilsyn med, at DSB efterlever bestemmelserne i DSB- loven, ligesom DSB "p beg ring [skal] stille oplysning om sin virksomhed til r - dighed for transportministeren ( 20). En ndring af DSB-loven i 2004 indebar, at transportministeren ikke l ngere udpeger statsansatte til DSB s bestyrelse, idet et bestyrelsesmedlem ellers principielt kunne modtage instrukser fra transportministeren. Dette ville ifłlge bem rkningerne til loven v re uforeneligt med det generelle selskabsretlige princip om, at en bestyrelse ikke i sit bestyrelseshverv kan bindes af bestemte instrukser. 24 Endvidere indebar lov n- dringen i 2004, at et bestyrelsesmedlem fremover alene kunne v lges og afs ttes forbindelse med et virksomhedsmłde, hvorimod udn vnelse og afskedigelse tidligere kunne ske til enhver tid. 25 i Forholdet til transportministeren er n rmere uddybet i DSB s vedt gters 22, hvoraf fremg r, at orienteringen af Transportministeriet "prim rt [sker] ved, at [transportministeren] afholder kvartalsvise młder [... ] med bestyrelsens formand og n stformand, idet disse orienterer om selskabets udvikling, herunder om de v sentligste faktorer, der har indflydelse p selskabets łkonomi. 26 Endvidere har Transportministeriet fastsat et Regnskabsreglement for DSB og Konkurrenceretlige vilk r for DSB. Vi har ikke p nuv rende tidspunkt foretaget en tilbundsg ende komparativ analyse af de regler, der regulerer henholdsvis SNCB s og DSB s virke, men en indledende sammenligning tyder ikke p, at DSB skulle v re underlagt et mere sn vert tilsyn end SNCB, eller at DSB skulle v re t ttere tilknyttet staten end SNCB. Tv rtimod har den danske stat ikke nogen "regeringsrepr sentant" siddende i DSB s bestyrelse, hvilket indeb rer, at de danske myndigheder - i mods tning til de belgiske myndigheder - ikke er sikret en lłbende viden om DSB s tiltag, herunder om de tiltag, der skader leveringen af DSB s offentlige tjenesteydelser. Endvidere bem rkes, at det i IFB-sagen end ikke var tilstr kkeligt, at SNCBs bestyrelse var involveret i en konkret beslutning om at stłtte IFB, idet Kommissionen bem rkede, at SNCB ifłlge loven styres af en uafh ngig ledelse, dvs, den administrerede direktłr og medlemmerne af direktionen, uden indgreb fra de offentlige myndigheder. Endvidere fremh vede Kommissionen, at [d]a SNCB er en selvst ndig of LFF , lovforslag fremsat 18. februar 2004 (lov nr. 265 af 20. april 2004), Almindelige bem rkninger, Afsnit 1. Der henvises i forarbejderne til aktieselskabslovens 65, stk. 1, og rapporten "Staten som aktion r" offentliggjort i januar m ned Se DSB-lovens 4, stk. 1, som affattet ved lov nr. 485 af 1. juli Se vedt gternes 22, 4. og 7. afsnit. 11

12 fentlig virksomhed med status af offentligretligt aktieselskab, kan direktionen lede den,27 helt uafh ngigt af den belgiske stat. Tilsvarende vil det efter vores opfattelse ikke v re tilstr kkeligt til at opfylde tilregnelseskriteriet i den foreliggende sag, at DSB s bestyrelse m tte v re blevet orienteret om h ndteringen af mellemregningsproblematikken i relation til DSBFirst og/eller priss tningen i relation til Helgoland. 28 Hvad ang r DSB s regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilk r, bem rkes, at disse navnlig tjener til at sikre en overholdelse af statsstłttereglerne (og łvrig konkurrencelovgivning), herunder reglerne i Transparensdirektivet. 29 Dette direktiv har netop til form l at sikre gennemskueligheden af de łkonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og virksomheder, der modtager kompensation for byrder p lagt af de offentlige myndigheder. Den danske stat har s ledes pligt til at sikre, at alle virksomheder (s vel private som offentlige), der modtager public service-kompensation af staten skal fłre s rskilte regnskaber og overholde de deraf afledte forpligtelser til blandt andet at "fordele [...J alle omkostninger og indt g- ter korrekt p grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper.30 Hverken regnskabsreglementet eller de konkurrenceretlige vilk r synes s ledes at adskille sig fra andre selskabers interne regnskabsm ssige og konkurrenceretlige retningslinjer indfłrt af ledelsen eller ejerkredsen med henblik p at sikre overholdelse af g ldende lovgivning. Endvidere fremg r det udtrykkeligt af Kammeradvokatens notat af 13. april 2011 (dennes side 3), at "hverken regnskabsreglementet eller de konkurrenceretlige vilk r for DSB omtaler mere generelt den situation, hvor der ydes l n til hel- eller de/ejede datterselskaber, der udłver aktiviteter p konkurrenceudsatte omr der". Kammeradvokaten afviser s ledes, at omtalen af DSB s "hovedforretningsomr der i regnskabsreglementets 5, stk. 6, skulle regulere forholdet mellem DSB og dets datterselskaber, der udłver aktiviteter p konkurrenceudsatte omr der. Denne fortolkning synes ogs at have en afsmitning p fortolkningen af 5, stk. 2, og reglen om, at "udveksling af ydelser mellem hovedforretningsomr derne i DSB skal ske til markedspriser" Se 1F13-beslutningens punkt 210. Vi har ikke det fornłdne grundlag til at tage stilling til, om dette er tilf ldet, og forst r, at dette aspekt er underkastet en s rskilt undersłgelse af Deloitte. Direktiv af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de łkonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (EUT 2006 L ). Af direktivets artikel 4 fremg r, at medlemsstaterne sikrer, at de virksomheder, der skal fłre s rskilte regnskaber: a) holder den interne bogfłring vedrłrende de forskellige aktiviteter adskilt; b) tildeler eller fordeler alle omkostninger og indt gter korrekt p grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper og c) klart har fastlagt, efter hvilke omkostningsregnskabsprincipper de adskilte regnskaber fłres. 12

13 Kammeradvokatens fortolkning af regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige vilk r indeb rer efter vores opfattelse, at staten ikke har reguleret DSB s forhold til datterselskaber, der udłver konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder DSBF1rst. Udtłmmende bem rkes, at selv om der m tte anl gges en anden fortolkning af regnskabsreglementet, vil dette efter vores opfattelse ikke indeb re, at tilregnelseskriteriet er opfyldt i relation til DSB s adf rd, s rligt hvis det i en konkret situation p vises, at DSB faktisk har fraveget reglerne i regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige vilk r (fx ved ikke at udveksle ydelser til markedspriser). Hvad ang r den omst ndighed, at DSB modtager et vederlag fra staten for at udfłre offentlig service efter forhandlet kontrakt mod kompensation for nettoomkostningerne, bem rkes for det fłrste, at DSB heller ikke i denne henseende er i en situation, der er forskellig fra den belgiske jernbaneoperatłr SNCB, der ligeledes udfłrer offentlige tjenesteydelser for den belgiske stat mod public service-vederlag. SNCB er s ledes - ligesom DSB - omfattet af reglerne i Transparensdirektivet og har pligt til at fłre s r - skilte regnskaber mv. 31 Som omtalt tillagde Kommissionen i 1F13-sagen ikke disse for - hold nogen betydning i forbindelse med vurderingen af tilregnelseskriteriet. Der ses heller ikke i den foreliggende afgłrelsespraksis fra Kommissionen og unionsdomstolene at foreligge eksempler p, at tilregnelseskriteriet lettere opfyldes i forbindelse med virksomheder, der modtager statsmidler fra staten.32 P baggrund af DSB-loven og DSB s vedt gter synes det muligt at konkludere, at DSB har frihed til at agere selvst ndigt og tr ffe selvst ndige dispositioner, s l n- ge dette sker inden for de rammer, der er udstukket i loven og vedt gterne. Af vedt gternes 5 fremg r, at disse rammer prim rt er af belłbsm ssig karakter og er ganske vide. S l nge DSB agerer inden for disse rammer, vil DSB ikke skulle indhente transportministerens eller Finansudvalgets forudg ende godkendelse. Endvidere har transportministeren ikke nogen instruktionsbefłjelse i relation til DSB s bestyrelse, der ifłlge DSB-lovens forarbejder er udpeget p en s dan m de, at den Se IFB-beslutningens punkt 100. I sin beslutning af I. oktober 1997 om Frankrigs p st ede stłtte til SFMI-Chronopost (EFT 1998 L 164, s. 37) tog Kommissionen ikke stilling til spłrgsm let om tilregnelse. En forklaring kan dog v re, at afgłrelsen blev vedtaget fłr afsigelsen af dommen i Stardust Marine. Der er kun f eksempler p statsstłttesager afgjort fłr Stardust Marine-sagen, hvor Kommissionen eller EU-Domstolen udtrykkeligt forholdt sig til tilregnelseskriteriet (se fx sag C-44193, Namur-Les-Assurances, hvor generaladvokat Lenz udtrykkeligt forholdt sig til dette aspekt, uden at Domstolen tog stilling hertil). Derimod valgte Retten i dom at 7. juni 2006 i sag T , Ufex II (vedrłrende det samme kompleks som i Chronopost-sagen) udtrykkeligt at forholde sig til tilregnelseskriteriet (se dommens pr mis 166). Se ogs Koen Van de Casteele og Davide Grespan i EU Competition Law (editors Mederer, Pesaresi and Van Hoof,; days & Casteels 2008), Volume IV - State Aid, Chapter 2 - "Granted by a Member State or through State resources in any form whatsoever State resources and imputability, side

14 kan agere uafh ngigt at transportministeren og i den forbindelse p drage sig et selvst ndigt ledelsesansvar. Det kan endvidere konstateres, at Transportministeriets forhold til DSB kun p f punkter adskiller sig fra, hvad der g lder i forholdet mellem et aktieselskab og dettes eneaktion r. I det omfang DSB agerer inden for de belłbsm ssige rammer, som staten har udstukket (jf. vedt gtens 5), kan der navnlig henvises til (1) transportministerens tilsyn med DSB (DSB-lovens 20) og (2) bestyrelsens orienteringspligt over for transportministeren som n rmere beskrevet i DSB-vedt gternes 22. Disse elementer synes dog ikke at give ministeren samme grad af indsigt i DSB s anliggender, som de belgiske myndigheder havde i SNCB s anliggender. Det erindres, at den belgiske regering netop havde en regeringsrepr sentant siddende i SNCB s bestyrelse, og at regeringsrepr sentanten var ansat af regeringen og herved underlagt regeringens instruktioner. Endvidere havde regeringen (qua regeringsrepr sentanten) mulighed for at f en lłbende indsigt i alt, hvad der foregik i SNCB s bestyrelse. I lyset af det ovenfor anfłrte er det efter vores opfattelse yderst tvivlsomt, om de elementer, som Kammeradvokaten har n vnt i sin redegłrelse, er tilstr kkelige til, at DSB s adf rd generelt kan tilregnes den danske stat Helgoland Overdragelsen af Helgoland i 2010 er endvidere en transaktion indg et mellem to datterselskaber til DSB, nemlig DSB Vedligehold NS og DSBFirst. Selv om det kunne l gges til grund, s ledes som det er sket i Kammeradvokatens notat af 13. april 2011 (side 6), at "den samlede transaktion er besluttet og gennemfłrt af DSB", er der ikke l ngere tale om en transaktion mellem DSB SOV og et datterselskab. Herved synes det s meget desto mere vanskeligt at basere sig p Kammeradvokatens generelle betragtninger vedrłrende tilregnelse, jf. omtalen heraf i afsnit ovenfor. 4.3 Konklusion vedrłrende tilregnelse I lyset af ovenst ende er der meget, der taler for, at hverken DSB s lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen eller DSB s priss tning i forbindelse med overdragelsen af Helgoland kan tilregnes den danske stat. Derimod vil det efter vores vurdering v re oplagt, at beslutningen om rentesatsen i mellemv rendet mellem DSB og DSBFirst kan tilregnes staten. 14

15 Der skal foreligge en łkonomisk fordel 5.1 Introduktion til begrebet For at en foranstaltning skal kunne anses for at v re statsstłtte, kr ves, at den direkte eller indirekte favoriserer en eller flere virksomheder ved, at disse opn r en łkonomisk fordel, som de ikke ville have opn et p s dvanlige markedsbetingelser. 33 Fordelsbegrebet er ifłlge fast retspraksis bredere end tilskudsbegrebet og omfatter ikke alene positive ydelser (s som direkte tilskud, rentefrie eller lavtforrentede l n, statsgarantier, kapitalindsprłjtninger mv.), men ligeledes "indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at v re tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger." Hensigten og form let med den p g ldende statslige intervention er uden betydning. Artikel 107, stk. 1, sondrer ikke mellem grundene til eller form let med de statslige interventioner, men definerer dem i kraft af deres virkninger. 35 Det afgłrende er, om den virksomhed, foranstaltningen er rettet mod, opn r en łkonomisk fordel, som den ikke ville have opn et under s dvanlige markedsbetingelser. 36 Vurderingen af, om statens handlem de er łkonomisk rationel, skal foretages p baggrund af de oplysninger, der forel p tidspunktet, hvor den p g ldende disposition blev truffet. Der m s ledes ikke tages hensyn til omst ndighederne, som de har udviklet sig siden hen.37 Ved vurderingen af, om det markedsłkonomiske investorprincip er opfyldt, har det blandt andet betydning, om der forud for den konkrete disposition forel en forretningsplan eller en klar, f rdig i. 38 forretningsstrateg Det er som udgangspunkt konkurrencemyndighederne, der skal lłfte bevisbyrden for, at en transaktion ikke er foreg et p normale markedsvilk r, og at der derfor foreligger statsstłtte Se bl.a. sag C-39194, SFEI mfl., Saml , pr mis 60, og sag C , Spanien mod Kom, Saml , pr mis 41. Se bl.a. sag C , Holland mod Kom, Saml , pr mis 60; sag C , Banco Exterior de Espafia, Saml , pr mis 13; sag C , Frankrig mod Kom, Saml , pr mis 34. Sag C , Spanien mod Kom, Saml , pr mis 42, sag C-241/94, Frankrig mod Kom, Saml , pr mis 20, sag C , Nederlandene mod Kom, Saml , pr mis 61, sag C , Wolfgang Heiser, Saml , pr mis 42. Se sag C-39194, SFEI, Saml , pr mis 60. Se bl.a. sag C-482/99, Frankrig mod Kom (»Stardust Marine«), Saml , pr mis 70 og 71. Se forenede sager T-126/96 og T-127/96, Breda Fucine Meridionali SpA(BFM), pr mis 86, hvoraf fremg r, at i forbindelse med kapitalindskud af en vis stłrrelsesorden i en nłdlidende virksomhed vil en privat investor i hvert fald kr ve en omstruktureringsplan, der kunne głre virksomheden lłnsom. Se ogs bl.a. Kommissionen beslutning af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark, EUT L85/1, punkt 124. Se bl.a. sag T , Scott mod Kom, pr mis 95 og 108. Det faktum, at de franske myndigheder hverken afholdt udbud eller indhentede en uafh ngig vurdering af en grunds v rdi inden salget til Scott, fritager 15

16 Ved vurderingen af, om statens dispositioner indeb rer en fordel for modtagervirksomheden anvendes i mange tilf lde det markedsłkonomiske investorprincip (der ogs findes i varianterne det markedsłkonomiske kreditorprincip" og "det markedsłkonomiske debitorprincip"). Princippet indeb rer en undersłgelse af, om staten agerer som en fornuftig markedsłkonomisk markedsinvestor, der driver virksomhed p normale markedsłkonomiske vilk r og ville have foretaget en tilsvarende disposition. 40 Det skal i den forbindelse vurderes, hvilken forrentning en hypotetisk privat investor, der i videst mulig omfang befinder sig i samme situation som stłtteudbetaler, ville have kr vet for den omtvistede disposition.41 En privat investors adf rd under markedsłkonomiske vilk r er ledet af rentabilitetsudsigter, dvs, łnsket om at maksimere fortjenesten uden dog at lłbe en for stor risiko i forhold til de andre deltagere p markedet. Ved anvendelsen af den gennemsnitlige forrentning skal det s ledes l gges til grund, at en opm rksom privat investor principielt vil kr ve en mindsteforrentning svarende til det gennemsnitlige afkast i den p - g ldende sektor. 42 Offentlige investorers adf rd kan imidlertid ikke altid sammenlignes direkte med private investorers, da sidstn vnte normalt t nker mere kortsigtet. I denne forbindelse har Domstolen anerkendt, at staten som investor i mange tilf lde snarere optr der p samme m de som holdingselskaber eller private virksomhedskoncerner, som forfłlger en mere langsigtet rentabilitetspolitik, hvor der tages hensyn til en global eller sektorbestemt strukturpolitik Krav til kapitalindskud og l ngivning Der er ifłlge praksis tale om statsstłtte, n r der indskydes kapital i et selskab, hvis finansielle situation, is r dets struktur og omfanget af dets g ld er s ledes, at et nor - malt afkast (i form af udbetalinger af udbytte eller v rdistigning) ikke kan ventes inden for en rimelig tidsramme ifłlge Retten ikke Kommissionen fra dens pligt til at fasts tte v rdien. Se ogs Konkurrencer dets afgłrelse af 25. november 2009 i Aalborg Havn-sagen, punkt 140. Retspraksis p omr det er righoldig, se bl.a. sag c , Frankrig mod Kom (»Stardust Marine«), Saml , pr mis 69-70, forenede sager c og C , Italien og SIM 2 Multimedia mod Kom, Saml , pr mis 37-38, forenede sager T og T , Westdeutsche Landesbank Girozentrale mfl. mod Kom, Saml , sag T-36199, Lenzing AG mod Kom, Saml , pr mis 149ff; sag T , Alitalia mod Kom, Saml , pr mis (vedr, metoden til brug for en mindsteforrentning), pr mis (vedr, fastl ggelse af risici og internt afkast). Kriteriet om»den private kreditor var bl.a. anvendt i sag T-68103, Olympiaki Aeroporia Ypiresies, Saml , pr mis 283ff. Jf. pr mis 313 i sagerne T-228/99 og T , Westdeutsche Landesbank Girozentrale mod Kommissionen. Se forenede sager T og T , Westdeutsche Landesbank Girozentrale mfl. mod Kom, Saml , pr mis 255. Jf. navnlig forenede sager c mfl., Spanien mod Kom, Saml , pr mis 13 og 14, og forenede sager T og T-127/96, Breda Fucine Meridionali, Saml , pr mis 79. Se punkt 35 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E F-traktatens artikel 92 og 93 [nu 107 og 108] p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren (EUT 1993 I c30713). Se ogs den tidligere meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 17. september 1984 om offentlige myndigheders erhvervelse af kapitalinteresser i virksomheder (offentliggjort i Bull ). 16

17 Tilfłrsel af den nłdvendige kapital for at sikre overlevelsen af en virksomhed, som midlertidigt er i vanskeligheder, men som igen vil kunne blive rentabel, n r fłrst den er omstruktureret, udgłr ikke nłdvendigvis stłtte, hvis en privat investor ville have udvist.45 samme adf rd I forbindelse med l ngivning tager Kommissionen hensyn til, om en modtagervirksomhed har konkrete muligheder for at fremskaffe tilsvarende finansielle midler p det private kapitalmarked, eventuelt sidelłbende med et statsligt engagement. 46 Hvis der ydes et usikret l n til et selskab, som under normale omst ndigheder ikke ville v re i stand til at fremskaffe kapital (fx fordi dets muligheder for at tilbagebetale l net er ringe), vil l net i sin helhed faktisk svare til et tilskud, og Kommissionen vil betragte det som s dant. 47 Kommissionen har dog ogs i en r kke sager vedrłrende l n ydet til virksomheder med alvorlige łkonomiske vanskeligheder begr nset sig til at finde, at den łkonomiske fordel kunne opgłres til forskellen mellem den rente, der faktisk blev opkr vet, og en rente for kriseramte virksomheder, foreskrevet af Kommissionen Krav til en offentlig kreditor I sin beslutning af 19. februar 2003 om Spaniens foranstaltninger til fordel for Hilados y Tejidos Puigner SA anfłrte Kommissionen bl.a.: (122) [...] En leverandłr kan ikke t le vedvarende misligholdelse af kundens forpligtelser. N r han finder, at risikoen er for stor, holder han op med at ekspedere ordrerne eller tr ffer andre foranstaltninger s som at kr ve forudbetaling eller opfyldelsesgarantier. [...]" Ifłlge punkt 37 i generaladvokat Mischos forslag til afgłrelse i sag C (Spanien mod Kommissionen) vedrłrende stłtte til virksomhederne i Magefesa-koncernen m der stilles krav til, at offentlige kreditorer lłbende vurderer sine debitorers betalingsevne og tr ffer alle nłdvendige foranstaltninger for at begr nse deres tab Se punkt 284 i Kommissionens beslutning af 13. juli 2009 om omstruktureringsstłtte til COMBUS AIS (EUT 2009 L ). Se Sag T , Air France mod Kom, pr mis ; sag T-20103, Kahla/Th ringen Porzellan mod Kom (under anke), pr mis 254). Hvis de private investeringer i samme virksomhed fłrst gennemfłres, efter, at de offentlige midler er stillet til r dighed, kan det ikke udelukkes, at der foreliger stłtte (sag C , Frankrig mod Kom, Saml , pr mis 40; sag T-20103, KahlalTh ringen Porzellan mod Kom, Saml (under anke), pr mis 254). Se punkt 39 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E0E-traktatens artikel 92 og 93 [nu 107 og 1081 p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren, citeret ovenfor. Se ogs Combus-beslutningen, citeret ovenfor, punkt 283. I sin beslutning af 19. februar 2003 om Spaniens foranstaltninger til fordel for Hilados y Tejidos Puigner SA (EUT 2003 L ), punkt , vurderede Kommissionen bl.a., at et l n udgjorde stłtte, idet l net blev ydet til en insolvent virksomhed, uden tilstr kkelig sikkerhed og uden passende risikopr mie. Se bl.a. Kommissionens beslutning af 7. december 2005 om Belgiens statsstłtte til ABX Logistics, citeret ovenfor, punkt

18 "37. Omvendt kan det ikke ti/lades, at de offentlige kreditorer passivt tolererer en akkumulation af g ld over l ngere perioder, uden at de danner sig et overblik over, om der er den mindste udsigt til en forbedring. I en s dan situation ville en privat kredi - tor tr ffe alle nłdvendige foranstaltninger for at begr nse sit tab." S rligt om koncerninterne forhold Det markedsłkonomiske investorprincip skal ogs iagttages i relation til koncerninterne transaktioner i en offentligt ejet koncern, idet der ellers er risiko for krydssubsidiering. Der kan s ledes v re tale om statsstłtte (i form af krydssubsidiering), hvis et moderselskab stiller varer eller tjenesteydelser til r dighed for sit datterselskab p betingelser, der er gunstigere end markedsvilk r. 49 Retspraksis anerkender dog, at der ved anvendelse af det markedsłkonomiske investorprincip kan anl gges en "koncernvurdering i en r kke tilf lde. Domstolen har fastsl et, at "en privat virksomhed rimeligvis kan fremskaffe den nłdvendige kapital for at sikre, at en virksomhed, der er kommet i forbig ende vanskelig - heder, kan overleve og p ny blive rentabel. Det m derfor ogs anerkendes, at et moderselskab i et begr nset tidsrum kan p tage sig at d kke tabene i et af dets datterselskaber, s ledes at datterselskabet kan standse driften p de bedst mulige betingelser. S danne beslutninger kan v re begrundet ikke blot i muligheden for herved at opn en indirekte łkonomisk gevinst, men ogs i andre overvejelser, f. eks. łnsket om,50 at bevare koncernens image eller oml gge dens virksomhed. stedse baseres p langsigtede rentabi- Det kr ves dog, at moderselskabets adf rd til litetsmuligheder. 51 Tilsvarende har Kommissionen i en meddelelse fra anerkendt, at en overskudsgivende del af en koncern kan stłtte en underskudsgivende del af koncernen, "n r enten den omhandlede virksomhed har en strategisk plan med gode muligheder for gevinst p lang sigt eller n r krydssubsidiering betyder en nettofordel for gruppen som helhed Se s rligt dommen i sag C-39/94, SFEI, Saml og Kommissionens beslutning af 7. maj 2002 om Forbundsrepublikken Tysklands p st ede statsstłtte til BahnTrans GmbH, EUT 2002 L 21117, punkt Se ogs forenede sager C P, C og C P, Chronopost SA mfl. mod Kom, Saml , pr mis 31ff. Sag , Italien mod Kom, Saml , pr mis 21. Se ogs sag C-42193, Spanien mod Kom, Saml Se ogs punkt 61 i generaladvokat Jacobs forslag til afgłrelse i sag C-39194, SFEI. Hvad ang r hensynet til koncernens ry, se Kommissionens beslutning af 24. april 2007 (InterFerryBoats), punkt 251. Sag , Italien mod Kom, Saml , pr mis 22. Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E0E-traktatens artikel 92 og 93 p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren (EUT 1993 / C307/3). Se punkt 29. Heraf fremg r ogs, at " Kommissionen vil [.] kun anse krydssubsidiering som stłtte, hvor den finder, at "der ikke er nogen anden rimelig forklaring p overfłrslen af midler, end at de udgłr stłtte. [... ]" 18

19 I sin beslutning af 1. oktober 1997 om Frankrigs p st ede stłtte til SFMI-Chronopost fremh ver Kommissionen, at "[d]et fremg r ingen steder af EF-Domstolens retspraksis, at Kommissionen skal se bort fra strategiske betragtninger og den synergi, der fłlger af det forhold, at det franske postv sen og SFMI-Chronopost tilhłrer samme koncern. Strategiske betragtninger, som f. eks. łnsket om at vinde indpas p et nyt marked, spiller derimod en afgłrende rolle i et holdingselskabs investeringsbeslutninger. [... ]" I beslutningen fremh ver Kommissionen endvidere, at det ikke er en anormal situation, at "de indt gter, som en ny virksomhed tilhłrende en koncern m tte f i opstartsfasen, kun kan d kke de variable omkostninger. N r fłrst virksomheden har stabiliseret sin position p markedet, skal indt gterne v re stłrre end de variable omkostninger, s ledes at den kan bidrage til at d kke koncernens faste,53 omkostninger. Kommissionen har blandt andet anvendt denne argumentation i lnterferryboatsbeslutningen 54 samt i sin beslutning vedr. ABX Logistics, 55 hvor Kommissionen tog hensyn til omkostninger, der blev b ret af resten af koncernens aktiviteter, som var i direkte forretningsforbindelse med det kriseramte datterselskab, og hvor forholdet mellem lukningen af datterselskabet og virkningerne for resten af koncernen var dokumenteret. 56 I lnterferryboats-sagen anerkendtes p ber belsen af koncernhensyn (herunder hensyn til koncernens ry) i tilf lde, hvor modtagervirksomheden, IFB, var et delejet datterselskab til SNCB, idet tre andre selskaber tilsammen ejede Ca. 10 % af aktierne i IFB Beslutning 98/365 af 1. oktober 1997 om Frankrigs p st ede stłtte til SFMI-chronopost (EFT 1998 L 164, s. 37), side 45. Beslutningen er endeligt blevet stadf stet af EU-Domstolen ved dom af I. juli 2008, sag C P, Chronopost og La Poste mod UFEX mfl. Se ogs Kommissionens beslutning af 12. maj 2004 om Spaniens statsstłtte til fordel for en yderligere omstrukturering af den spanske skibsbygningsindustri (EUT 2005 L 58), punkt 93. Kommissionens beslutning af 24. april 2007 (InterFerryBoats), punkt 251, hvoraf fremg r, at "en virksomhed i SNCB s situation kunne v re forpligtet til at afholde omkostninger i sin egenskab af andet end aktion r. I dette tilf lde drejer det sig is r om fłlgende udgifter: (1) Som kreditor taber SNCB sine fordringer p IFB, i det mindste i forhold til sin andel af de af IFB s passiver, der ikke er d kket af aktiverne. Kommissionen kan acceptere, at denne risiko i lyset af SNCB s rolle i likvidationen af IFB kan vurderes til at udgłre op til SNCB s samlede fordringer p IFB svarende til 95 mio. EUR. (2) Kommissionen kunne medgive, at det ville have v ret klogt af SNCB som moderselskab for at redde sit ry at p tage sig ansvaret for en del af den ubetalte g ld til IFB s leverandłrer, som ogs er SNCB s leverandłrer. Kommissionens beslutning af 7. december 2005 i sag C 53103, Belgiens statsstłtte til ABX Logistics (EUT L 383 af , s. 21), punkt samt punkt 183 og 212, hvor Kommissionen anerkender, at en konkurs af en aktivitet ville risikere at p fłre SNCB-koncernen et kundetab p op til 20 % i lłbet af det fłrste r for de v rst ramte aktiviteter, svarende til Ca. 75 mio. EUR. Se ogs Kommissionens beslutning af 13. juli 2009 om omstruktureringsstłtte til COMBUS AIS, punkt 291. Se ogs Competition Policy Newspaper , side 106 og Kommissionens beslutning af 8. maj 2001 om statsstłtte ydet af Frankrig til selskabet Bretagne Angleterre H nde, punkt IFB var ud over SNCB (med 89,03 %) ejet af tre andre virksomheder (CNC Transports hvoraf SNCF ejer 93,8 % - 7,41 %), ICF (2,08 %) og EWS (English Welsh and Scottish Railway 1,22 %). 19

20 5.2 Er der er ydet en łkonomisk fordel i den foreliggende sag? Mellemregningskontoen - rentespłrgsm let Der foreligger en łkonomisk fordel til fordel for DSBFirst, i det omfang DSBFirst har betalt en rente til DSB SOV, der er lavere end markedsrenten (dvs, den rente, som DSBFirst kunne have optaget l n til p det private l nemarked, og som ville afspejle kreditrisikoen ved at yde l n til DSBFirst). Da den kalkulatoriske rente anvendt i forholdet mellem DSB og DSBFirst svarer til den rente, som DSB selv optager l ner til (NBOR + 0,9 %), m det antages, at DSBFirst har betalt en rente, der er lavere end markedsrenten. Henset til statsstłttereglernes forrang frem for DSB s vedt gter (og konkurrenceretlige vilk r), vil det ikke v re noget legitimt forsvar over for Kommissionen, at DSB alene har fulgt sine vedt gter i forbindelse med fastl ggelse af DSBFirst s rentesats. Den łkonomiske fordel (og herved statsstłtten) svarer til forskellen mellem markedsrenten og den faktiske rente anvendt i forholdet mellem DSB og DSBFirst. Det bem rkes, at markedsrenten (og derved den łkonomiske fordel modtaget af DSBFirst) principielt vil kunne have ndret sig i takt med, at DSBFirsts łkonomiske situation - og derved kreditrisikoen ved at yde l n til denne - ndrer sig. Vi har ikke p nuv rende tidspunkt vurderet, om DSB vil kunne p ber be sig s rlige koncernhensyn (jf. afsnit ovenfor) med henblik p at retf rdiggłre den lave rentesats, der som n vnt fłlger af DSB-vedt gternes 5, sidste afsnit. Konsekvensen af, at DSBFirst har modtaget statsstłtte, er, at stłtten skal tilbagebetales til DSB SOV med renters rente fra tidspunktet for udbetalingen af de p g ldende belłb (hvert enkelt rentetllskrivningstidspunkt) indtil tilbagebetalingstidspunktet Mellemregningskontoen - den lłbende kreditgivning Vi har ikke p nuv rende tidspunkt kendskab til de nłjagtige detaljer med hensyn til den lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen, herunder udviklingen af DSBFirsts g ld til DSB siden januar Vi har s ledes ikke foretaget den nłdvendige analyse af sagens samlede omst ndigheder (herunder DSBFirsts łkonomi, forventningerne til udviklingen p markedet, bev gelserne p mellemregningskontoen mv.) til at kunne vurdere, om DSB p et tidspunkt m tte have ydet kredit til DSBFirst uden at have en realistisk udsigt til at f belłbet tilbagebetalt. DSB har dog oplyst, at DSB s ledelse helt frem til 17. marts 2011 var af den opfattelse, at DSBFirst-koncernen var en fuldt b redygtig virksomhed ("going concern"), og at 20

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse LETT POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURTY AND intelligence SERVICE Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K Politiets Efterretningaljenaste KIausdabroeej I DK-2860 Słborg Telefon:

Læs mere

Jeg skal p vegne af Rungsted B delaug fremkomme med bem rkninger til Hłrs- Dir. tlf. 33 34 00 33 holm Kommunes oplysninger i de to breve.

Jeg skal p vegne af Rungsted B delaug fremkomme med bem rkninger til Hłrs- Dir. tlf. 33 34 00 33 holm Kommunes oplysninger i de to breve. - Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Alle 177 Blok D -E 2400 Kłbenhavn NV Lett Advokatfirma R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 Iett@lett.dk www.lett.dk Deres j.nr. 2007-613/3

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Platang rdens błrnehave og Randers Kommune.

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Platang rdens błrnehave og Randers Kommune. Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Platang rdens błrnehave og Randers Kommune. Driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og institutionsbestyrelsen for Platang rden beliggende Platanvej

Læs mere

Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6

Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6 Notat Forvaltning: Dato: 15. august 2011 Dokumentnr.: Borgerr dgiver Randers Kommune 11/004613-1 Afsender: Jesper Cortes Vedrłrende: Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6 m neder Notat

Læs mere

Notat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning.

Notat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning. Notat Forvaltning: Social & Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. august 2010 Udf Vedrłrende: rdiget af: Anne-Mette Harbo Andersen ndring af lov om retssikkerhed og administration p det sociale omr de

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1.2-2 for et omr de til centerform l ved stergade og Młllevej i Assens, Assens Kommunes sags id: 10135670

Forslag til lokalplan nr. 1.2-2 for et omr de til centerform l ved stergade og Młllevej i Assens, Assens Kommunes sags id: 10135670 Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Thomas Stampe Advokat J.nr. 023310-0097 ham! Sendt pr. e-mail (assensassens.dk ) T - -45 7227 33 01 thst@bechbruun.com 12. januar 2011 Forslag til lokalplan

Læs mere

Notat. Rimeligt begrundede enkeltudgifter:

Notat. Rimeligt begrundede enkeltudgifter: - 1 - Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 5. marts 2010 Udf rdiget af: Jesper Cortes Vedrłrende: Hj lp efter aktivlovens kapitel 10 Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget

Læs mere

Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune

Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune 1 Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune Indledning Det er muligt for organisationer, for ldre, virksomheder og andre interesserede,

Læs mere

KONKURRENCEANKEN VNETS KENDELSE AF DEN 3. NOVEMBER 2008 I SAGEN DE SAMVIRKENDE K BM ND MOD KONKURRENCER DET SAGENS BAGGRUND. SAGENS BAGGRUND fortsat

KONKURRENCEANKEN VNETS KENDELSE AF DEN 3. NOVEMBER 2008 I SAGEN DE SAMVIRKENDE K BM ND MOD KONKURRENCER DET SAGENS BAGGRUND. SAGENS BAGGRUND fortsat ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK KONKURRENCEANKEN VNETS KENDELSE AF DEN 3. NOVEMBER 2008 I SAGEN DE SAMVIRKENDE K BM ND MOD KONKURRENCER DET ved advokat Lotte Hummelshłj Konkurrenceretsforeningens

Læs mere

is tz J. MODTG dy 4 SJ LLAND .1 RVA LT NIN GEN Bech-Bruun Advokatfirma Att. Advokat Johan Henrik Weihe Langelinie Alle Kłbenhavn ł

is tz J. MODTG dy 4 SJ LLAND .1 RVA LT NIN GEN Bech-Bruun Advokatfirma Att. Advokat Johan Henrik Weihe Langelinie Alle Kłbenhavn ł Bech-Bruun Advokatfirma Att. Advokat Johan Henrik Weihe Langelinie Alle 35 2100 Kłbenhavn ł MODTG is tz J. S.1 RVA LT NIN GEN SJ LLAND - AP dy 4 1211-2010 TILSYNET Vedr. Vedt gter for Kara/Noveren Statsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. 1 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Omr de Ledsagerordning til personer mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009.

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009. Notat Forvaltning: Byr ds- og direktionssekretariatet Dato: 23. januar 2009 Dokumentnr.: 07/01923-339 Afsender: Słren Fonseca Pedersen Vedrłrende: Status for Public i Randers Kommune januar 2009 Notat

Læs mere

Oplysningerne i n rv rende notat stammer fra forvaltningernes forskellige opgłrelsesmetoder, hvorfor tallene er beh ftet med en vis usikkerhed.

Oplysningerne i n rv rende notat stammer fra forvaltningernes forskellige opgłrelsesmetoder, hvorfor tallene er beh ftet med en vis usikkerhed. Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager Vedrłrende: Ekstern finansiering i Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Direktionen Ekstern

Læs mere

Notat. 1. juni 2011 11/003134

Notat. 1. juni 2011 11/003134 Notat Forvaltning: Politik, Kommunikation og Digital service Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. juni 2011 11/003134 Udf rdiget af: Vedrłrende: Udbudsplan for kłrselsomr det Notatet sendes/sendt

Læs mere

RANDERS KOMMUNE. Retningslinjer for bogfłringsprocessen

RANDERS KOMMUNE. Retningslinjer for bogfłringsprocessen RANDERS KOMMUNE Principper for łkonomistyring Retningslinjer for bogfłringsprocessen Randers Kommunes arbejdsprocesser skal tilrettel gges effektivt og understłttes af IT hvor dette er hensigtsm ssigt.

Læs mere

Orienteringsnotat vedrłrende tiltag p indkłbs- og udbudsomr det

Orienteringsnotat vedrłrende tiltag p indkłbs- og udbudsomr det Notat Forvaltning: konomi Dato: J.nr.: Br.nr.: Februar, 2011 Udf rdiget af: konomiafdelingen Vedrłrende: Orientering om tiltag p indkłbs- og udbudsomr det Notatet sendes/sendt til: Direktionen d. 24. februar

Læs mere

Retningslinjer for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Retningslinjer for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Retningslinjer for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Revideret udgave - marts 2009 1 L sevejledning: Principper og retningslinjer for indkłb og udbud i Randers Kommune er beskrevet i flere niveauer:

Læs mere

A-apoteket afgiver uden at tiltr de KFST s vurdering af sagen, men for at imłdekomme KFST s bet nkeligheder, fłlgende tilsagn:

A-apoteket afgiver uden at tiltr de KFST s vurdering af sagen, men for at imłdekomme KFST s bet nkeligheder, fłlgende tilsagn: Side 2 af 5 A-apoteket afgiver uden at tiltr de KFST s vurdering af sagen, men for at imłdekomme KFST s bet nkeligheder, fłlgende tilsagn: 2.1 A-apoteket tilbyder Uldum Apotek v/danji Bhanderi med Uldum

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007 INDHOLD Nyere lovgivning Noterede selskabers incitamentaflłnning af bestyrelse og direktion Revidering af staftalen Nyere

Læs mere

Sagen og som bilag til dagsordenspunktet om godkendelse af rsregnskaber

Sagen og som bilag til dagsordenspunktet om godkendelse af rsregnskaber Notat Forvaltning: Dato: 6. december 2010 Dokumentnr.: Miljł & Teknik 10/007578-2 Afsender: Mona Andersen Vedrłrende: notat over forhold der indstilles p talt ved at boligorganisationernes rsregnskaber

Læs mere

VEDT GTER. for DSV A/S

VEDT GTER. for DSV A/S PLESNER SVANE GR NBORG ADVOKATFIRMA 30. april 2007 VEDT GTER for DSV A/S ----------------------- Navn og hjemsted 1. Selskabets navn er DSV A/S. Selskabet fłrer binavnet De Sammensluttede Vognm nd af 13-7

Læs mere

Finansrapport pr. 30/06 2011

Finansrapport pr. 30/06 2011 I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve r gives en afrapportering vedrłrende kommunens finansielle forhold p b de aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet status

Læs mere

Hłringssvar fra Betalingskontoret/Opkr

Hłringssvar fra Betalingskontoret/Opkr Hłringssvar fra Betalingskontoret/Opkr vning Organisatorisk placering łkonomi Indledningsvis łnsker Opkr vning at fastsl, at vi fortsat ser en placering i łkonomi som den mest optimale placering. Inddrivelse

Læs mere

Finansrapport pr. 31/12 2011

Finansrapport pr. 31/12 2011 I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve r gives en afrapportering vedrłrende kommunens finansielle forhold p b de aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet status

Læs mere

Tilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune.

Tilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune. Indledning Tilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune. Efter kommunalreformen ligger opgaven med at fłre tilsyn

Læs mere

Borgerr dgiver Randers Kommune

Borgerr dgiver Randers Kommune Borgerr dgiver Randers Kommune Beslutningsopl g udarbejdet af Byr ds- og direktionssekretariatet 31. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for sagen s. 3 2. Terminologi og jura s. 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Der kan v re flere form l med en kontaktperson.

Der kan v re flere form l med en kontaktperson. Kvalitetsstandard for personlig r dgiver og kontaktperson for błrn og unge p handicapomr det Omr de Lovgrundlag: Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig r dgiver

Læs mere

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 6

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 6 REUMERT Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 6 RETTENS SKS S01-25012012: CIMBER AIR MAINTENANCE CENTER A/S UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEB L, 6400

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 INDHOLD Ny lovgivning i folketings ret 2007/2008 ndring af lov om europ iske samarbejdsudvalg (Udvidelse af antallet af

Læs mere

kan være privat medejerskab. 2

kan være privat medejerskab. 2 Vejledende udtalelse om vand- og spildevandforsyningsselskabernes aftaleindgåelse med serviceselskab 11-02-2011 UR 4/0420-0204-0011 /BTP 1. Indledning Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Lov om vandsektorens

Læs mere

Norddjurs Kommune Randers Kommune Syddjurs Kommune. Notat. Vurdering af evt. muligheder for samarbejde p IT-omr det.

Norddjurs Kommune Randers Kommune Syddjurs Kommune. Notat. Vurdering af evt. muligheder for samarbejde p IT-omr det. Norddjurs Kommune Randers Kommune Syddjurs Kommune Notat Vurdering af evt. muligheder for samarbejde p IT-omr det. December 2010 1 1. Indledning Kommunaldirektłrerne i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og

Læs mere

Procedure ved sanktionering af ungeydelsen og ved fritagelse for uddannelsespligten

Procedure ved sanktionering af ungeydelsen og ved fritagelse for uddannelsespligten Procedure ved sanktionering af ungeydelsen og ved fritagelse for uddannelsespligten I det fłlgende redegłres for: 1) Generelle informationer ang ende procedurerne 2) Arbejdsgang ved stop for udbetaling

Læs mere

Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune

Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune Marts 2012 Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur 1. Indledning Ifłlge folkeskolelovens 5 stk. 7 er Randers Kommune forpligtet til at tilbyde undervisning

Læs mere

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. September 2008. OPP-kontrakt

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. September 2008. OPP-kontrakt Langeland Kommune Ny skole som OPP OPP-kontrakt September 2008 Indholdsfortegnelse Bilagsfortegnelse...4 Parterne...5 Kapitel 1 - Aftalens baggrund, form l, vilk r, ydelser og definitioner...5 1. Baggrund

Læs mere

Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs

Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 7 RETTENS SKS S01-25012012: CIMBER AIR MAINTENANCE CENTER AIS UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEB L, 6400 S NDERBORG,

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

1. Aktivt ejerskab vedrłrende de kommunalt ejede aktieselskaber i Odense. bent - 00.01.00A04-2007/25747

1. Aktivt ejerskab vedrłrende de kommunalt ejede aktieselskaber i Odense. bent - 00.01.00A04-2007/25747 Uddrag af beslutningsprotokol for Odense Byr d 25. april 2007 1. Aktivt ejerskab vedrłrende de kommunalt ejede aktieselskaber i Odense. bent - 00.01.00A04-2007/25747 SAGSRESUM Odense Kommune har valgt

Læs mere

Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009. Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte

Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009. Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte Notat Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009 Błrn og skole J.nr.: Br.nr.: 7. december 2009 Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Fastl ggelse af serviceniveau p omr det błrn

Læs mere

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 5

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 5 - Til kreditorerne i Cimber Air Data AIS under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 5 RETTENS SKS S01-25212012: CIMBER AIR DATA A/S UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEB L, 6400 S NDERBORG, CVR-NR. 10085632 -

Læs mere

2. Allerede trufne beslutninger om overflytning af opgaver fra konomi

2. Allerede trufne beslutninger om overflytning af opgaver fra konomi Notat Forvaltning: Kultur og Borgerservice 3. juni 2010 (revideret 9. au- Dato: gust) J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Lone Beltoft Clausen Vedrłrende: Opgaver der kan flyttes til Borgerservice Notatet sendes/sendt

Læs mere

- 1 - Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige

- 1 - Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige - 1 - Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. august 2010 Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige Notatet

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR) AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Indkłbsstrategi Randers Kommune

Indkłbsstrategi Randers Kommune Indkłbsstrategi 2011-2013 Randers Kommune 1. Vision for indkłbsomr det i Randers Kommune 3 2. Indledning 3 3. Udfordringer p indkłbsomr det i dag: 4 4. Strategiens 3 hovedelementer 5 1. Generelle tiltag

Læs mere

Notat. Ustłttede boliger hos Randersegnens Boligforening. Udarbejdet 13.10.2011

Notat. Ustłttede boliger hos Randersegnens Boligforening. Udarbejdet 13.10.2011 Notat Ustłttede boliger hos Randersegnens Boligforening Udarbejdet 13.10.2011 1 Indhold: Side 1. Indledning og indstilling 2 2. Beskrivelse af problemstillingen 3 3. Oversigt i konkrete boligprojekter

Læs mere

1. Projektets titel og j. nr. Netv rk som udviklingsdynamo til virksomhedsdrevet udvikling p landet, j.nr

1. Projektets titel og j. nr. Netv rk som udviklingsdynamo til virksomhedsdrevet udvikling p landet, j.nr EVALUERING AF TILSKUD FRA VELF RDSMINISTERIETS LANDDISTRIKTSPULJE 1. Projektets titel og j. nr. Netv rk som udviklingsdynamo til virksomhedsdrevet udvikling p landet, j.nr. 2008-8338 2. Projektets form

Læs mere

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven

Læs mere

Vedrłrende regnskabs- og bogholderiopgaver har Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner deltaget i arbejdet.

Vedrłrende regnskabs- og bogholderiopgaver har Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner deltaget i arbejdet. Emne: Kommunalt samarbejde om regnskabs- og bogholderiopgaver Sagsbeskrivelse: Kommunaldirektłrerne i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner har i efter ret 2010 besluttet at kigge p mulighederne

Læs mere

Til kreditorerne i Cirrber Air Leasing AIS under konkurs

Til kreditorerne i Cirrber Air Leasing AIS under konkurs Til kreditorerne i Cirrber Air Leasing AIS under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 7 RETTENS SKS S01-25112012 CIMBER AIR-LEASING AIS UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEB L, 6400 S NDERBORG, CVR-NR. 26661086

Læs mere

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn 1 Indledning 1.1 Budgetansvar I punkt 3.4 i Kasse- og regnskabsregulativ er de budgetansvarlige tillagt ansvaret for, at der tilrettelægges et tilstrækkeligt ledelsestilsyn med udmøntningen og administrationen

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Omr de og form l med indsatsen konomisk kompensation til borgere

Læs mere

Kłbsaftale. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers. (*navn) (*adresse) (*postnr.)

Kłbsaftale. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers. (*navn) (*adresse) (*postnr.) 9 Undertegnede Kłbsaftale Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers s lger og endeligt overdrager herved til (*navn) (*adresse) (*postnr.) Et areal p i alt ca. * m2 som vist p vedlagte skitse. Arealet best

Læs mere

Børnehaven Skovly. aftale 2009 2010 11.11.2008

Børnehaven Skovly. aftale 2009 2010 11.11.2008 Børnehaven Skovly aftale 2009 2010 11.11.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. Bilag 5 - Krav til Skolen og Grunden ved Aftalens ordin re udlłb

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. Bilag 5 - Krav til Skolen og Grunden ved Aftalens ordin re udlłb Langeland Kommune Ny skole som OPP Bilag 5 - Krav til Skolen og Grunden ved Aftalens ordin re udlłb September2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Aktivets tilstand ved ophłr...3 3. Lłbende tilstandsvurdering...3

Læs mere

Fonden Udviklingspark Nord

Fonden Udviklingspark Nord Fonden Udviklingspark Nord Adelgade 119B 5400 Bogense 12. regnskabs r rsrapport for 2008 Godkendt p den ordin re generalforsamling den 19/5 2009 Dirigent: Birger Munter - 1 - Indhold P tegninger Ledelsesp

Læs mere

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 5

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 5 REUMERT Til kreditorerne i Cimber Sterling Group AIS under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 5 RETTENS SKS S01-25312012: CIMBER STERLING GROUP AIS UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVE) 2, ULKEB L, 6400 S NDERBORG,

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Randers Kommune har i hłringsperioden for Natura 2000-handleplan for lborg Bugt, Randers og Mariager Fjord) f et 7 hłringssvar.

Randers Kommune har i hłringsperioden for Natura 2000-handleplan for lborg Bugt, Randers og Mariager Fjord) f et 7 hłringssvar. Bilag til dagsordenspunkt den 1-11-2012. Hłringssvar for N 14 lborg Bugt, Randers og Mariager Fjord Randers Kommune har i hłringsperioden for Natura 2000-handleplan for lborg Bugt, Randers og Mariager

Læs mere

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap.

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap. Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap. 1 Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov - Handicap Den samlede kvalitetsstandard

Læs mere

Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.:

Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.: Notat Forvaltning: Dato: Sundhed og ldre J.nr.: 19. oktober 2009 Br.nr.: Udf rdiget af: Vedrłrende: Notatet sendes/sendt til: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel Sundheds og ldreudvalget

Læs mere

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap.

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap. Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap. 1 Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov - Handicap Den samlede kvalitetsstandard

Læs mere

Ved opdelingen opereres der med fłlgende aktłrer ved udgiftsfordelingen:

Ved opdelingen opereres der med fłlgende aktłrer ved udgiftsfordelingen: Notat Forvaltning: Sundhed & ldre, sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: 11. oktober 2011 Udf rdiget af: Per Adelhart Christensen Vedrłrende: Drift af Thors Bakke, herunder parkeringsk lder. Notatet sendes/sendt

Læs mere

Lions Vuggestue. aftale 2009 2010. 23. oktober 2008

Lions Vuggestue. aftale 2009 2010. 23. oktober 2008 Lions Vuggestue aftale 2009 2010 23. oktober 2008 1 2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Nedenst ende beskrives grundlaget samt en tids- og procesplan for etableringen af en internationale

Nedenst ende beskrives grundlaget samt en tids- og procesplan for etableringen af en internationale Notat Forvaltning: Błrn og skole Dato: J.nr.: Br.nr.: 16. februar 2011 Udf rdiget af: Gina Renosto Vedrłrende: Etablering af en international skole i Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Etablering

Læs mere

Udf rdiget af: Torben Rugholm Vedrłrende: Tiltag vedr. hjemlłsestrategien ved flytning af Hjłrnestenen til bosted Tronholm

Udf rdiget af: Torben Rugholm Vedrłrende: Tiltag vedr. hjemlłsestrategien ved flytning af Hjłrnestenen til bosted Tronholm Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 4. januar 2012 Udf rdiget af: Torben Rugholm Vedrłrende: Tiltag vedr. hjemlłsestrategien ved flytning af Hjłrnestenen til bosted Tronholm

Læs mere

DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET Advokat Pernille Słlling R dhuspladsen 4, 4. 1550 Kłbenhavn V J. nr. 268261 UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET afsagt den 10. marts 2014 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Marie S. Mikkelsen,

Læs mere

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23 Procesbevillingsn vnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 Kłbenhavn K Advokat partnerselskab R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 lett@lett.dk www. lett.d k Tredjeinstansbevilling

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr Ref.: SHJ shj@uc-dk.dk +45 33 38 22 00 09. oktober 2014 Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr. 30 98 39 04 VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er "Danske

Læs mere

Genoptr ning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven

Genoptr ning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Genoptr ning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om tr ning i kommuner og regioner. Hvad er form let med At sikre en m lrettet,

Læs mere

Blandt de v sentligste m ls tninger og indsatsomr der i de to strategier kan n vnes:

Blandt de v sentligste m ls tninger og indsatsomr der i de to strategier kan n vnes: Notat Forvaltning: Dato: 21. august 2011 Dokumentnr.: Politik, Kommunikation og Digital service 11/003621-4 Afsender: Rasmus Bak-Młller Vedrłrende: Orientering til łkonomiudvalget vedrłrende digitalisering

Læs mere

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 6

CIRKUL RESKRIVELSE NR. 6 i I Til kreditorerne i Cimber Sterling A/S under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 6 RETTENS SKS S01-24912012 CIMBER STERLING A/S UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEB L, 6400 S NDERBORG, CVR-NR. 33473516

Læs mere

Barnets Reform indeb rer b de lov ndringer og en r kke initiativer, som skal udvikle indsatsen bedre gennem styrket fokus p resultater.

Barnets Reform indeb rer b de lov ndringer og en r kke initiativer, som skal udvikle indsatsen bedre gennem styrket fokus p resultater. Notat Forvaltning: Błrn og skole Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. juli 2010 Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang Vedrłrende: Barnets Reform Notatet sendes/sendt til: Barnets Reform Juni 2010 vedtog Folketinget Lov

Læs mere

rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Budgetprocedure (herunder tids- og aktivitetsplan )

rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Budgetprocedure (herunder tids- og aktivitetsplan ) Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 12. december 2008 Udf rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Budgetprocedure 2010-13 (herunder tids- og aktivitetsplan 2010-13) Notatet sendes/sendt

Læs mere

Rehabilitering af hjertepatienter. Evaluering af tilbud i Rehabiliteringsenheden Randers Sundhedscenter

Rehabilitering af hjertepatienter. Evaluering af tilbud i Rehabiliteringsenheden Randers Sundhedscenter Rehabilitering af hjertepatienter Evaluering af tilbud i 2009 1 Baggrund Mange af de personer, der lever med hjerte-/karsygdom, har alvorlige fysiske, psykiske og sociale fłlger af sygdommen. Risikoen

Læs mere

Notat. Vedr.: Open Source. Til: Direktionen. Den: /BH. Randers Kommune

Notat. Vedr.: Open Source. Til: Direktionen. Den: /BH. Randers Kommune Randers Kommune Notat Vedr.: Open Source Til: Direktionen Den: 6.9.2009/BH 1. Baggrund I forbindelse med drłftelse af forslag til digitaliseringsstrategi har direktionen bedt om en kort redegłrelse vedr.

Læs mere

Ressourcebanken oprettes som en konkret udmłntning af omstillingspolitikken.

Ressourcebanken oprettes som en konkret udmłntning af omstillingspolitikken. Notat Forvaltning: Dato: 23. juli 2010 Dokumentnr.: Personale & HR afdelingen 10/004728-2 Afsender: Jenny Oostwouder Vedrłrende: Forslag til ressourcebank Notat sendes/sendt til: Omstillingspolitikken

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til V rum- rum Kraftvarmev rk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til V rum- rum Kraftvarmev rk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til V rum- rum Kraftvarmev rk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet fłlgende projektforslag om tilslutningspligt til V Kraftvarmev

Læs mere

Statsstøtte. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved partner Michael Honoré

Statsstøtte. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved partner Michael Honoré Statsstøtte Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Michael Honoré I. Introduktion til statsstøttereglerne Statsstøttereglerne Reglerne om statsstøtte findes i både EUF-traktaten (artikel

Læs mere

SPAREFORSLAG ADMINISTRATION 12.02.2010

SPAREFORSLAG ADMINISTRATION 12.02.2010 Generelt administrationen 1 Fortsat trimning af chef- og ledelsesstruktur 300 2.150 2.150 3,0 I perioden forventes gennemfłrt en fortsat trimning af chef- og ledelsestrukturen. Det foruds ttes, at reduktionen

Læs mere

Notat. Februar, konomi. J.nr.: Br.nr.: rdiget af: AlMB Vedrłrende: Forslag til Handlingsplan for regnskab, bogfłring og lłn

Notat. Februar, konomi. J.nr.: Br.nr.: rdiget af: AlMB Vedrłrende: Forslag til Handlingsplan for regnskab, bogfłring og lłn Notat Forvaltning: konomi Dato: J.nr.: Br.nr.: Februar, 2011 Udf rdiget af: AlMB Vedrłrende: Forslag til Handlingsplan for regnskab, bogfłring og lłn Notatet sendes/sendt til: Sekretariatschefgruppen,

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Redegłrelse for arbejde med Screenings-rapport i Błrn og familieafdelingen.

Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Redegłrelse for arbejde med Screenings-rapport i Błrn og familieafdelingen. Notat Forvaltning: Błrn og skole Dato: J.nr.: Br.nr.: 5. oktober Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Redegłrelse for arbejde med Screenings-rapport i Błrn og familieafdelingen. Notatet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 * BADISCHER WINZERKELLER DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 * I sag C-264/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Amtsgericht Breisach (Tyskland)

Læs mere

Effi BETINGET K BSAFTALE. Mellem. KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter "S lger")

Effi BETINGET K BSAFTALE. Mellem. KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter S lger) Advoktpartnerseskab Carsten Lorentzen Advokat J.nr. 292413-MAB BETINGET K BSAFTALE Mellem KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter "S lger") og Boligforeningen 3B,

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT

APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT 14. december 2012 Lett Advokatfirma R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 0000 Fax 33 34 0001 Adv. Karen Dyekj r J.nr. 276053-PAl-I APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT

Læs mere

Vejledning om Lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling

Vejledning om Lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling Fil: vejledning om tilbageholdelse 8. jan 08 Vejledning om Lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling VEJLEDNING nr. af Vejledning om Lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere

Læs mere

Aftale mellem Byr det og Randers Affaldsterminal 2011 og 2012

Aftale mellem Byr det og Randers Affaldsterminal 2011 og 2012 Aftale mellem Byr det og Randers Affaldsterminal 2011 og 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Form l med aftalen... 3 2. Politiske visioner, m l og krav... 3 Lovgrundlag...3 M lgruppe...3 Vision 2017...4 Politiske

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende)

Anbringelsesgrundlag for błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende) Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: September 2011 Udf rdiget af: Annette B rnholdt, Faglig Leder, Błrn-Handicap, Socialafdelingen. Vedrłrende: Anbringelse af błrn og unge med

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

Strategi for kommunikation mellem kommunen og borgere, foreninger eller virksomheder 2011-2015. (udkast)

Strategi for kommunikation mellem kommunen og borgere, foreninger eller virksomheder 2011-2015. (udkast) Randers Kommune Strategi for kommunikation mellem kommunen og borgere, foreninger eller virksomheder (Kanalstrategi for Randers Kommune) 2011-2015 (udkast) 1. Hvad er en strategi for kommunikation mellem

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 157/2009 Danmark Finansiering af planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 157/2009 Danmark Finansiering af planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.7.2009 K(2009) 5513 endelig Vedr.: Statsstøttesag N 157/2009 Danmark Finansiering af planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt Hr. udenrigsminister,

Læs mere

AFTALE OM OVERDRAGELSE AF RANDERS KOMMUNES SPILDEVANDSFORSYNING SOM APPORTINDSKUD VED STIFTELSE AF RANDERS SPILDEVAND A/S

AFTALE OM OVERDRAGELSE AF RANDERS KOMMUNES SPILDEVANDSFORSYNING SOM APPORTINDSKUD VED STIFTELSE AF RANDERS SPILDEVAND A/S UDKAST 27-04-2009 AFTALE OM OVERDRAGELSE AF RANDERS KOMMUNES SPILDEVANDSFORSYNING SOM APPORTINDSKUD VED STIFTELSE AF RANDERS SPILDEVAND A/S Side 2 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1.2. Ekstrakt af byr dets beslutning

Læs mere

Ejerforeningen Birkegården

Ejerforeningen Birkegården Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 20/3 2007 (dirigent) Ejerforeningen Birkegården Regnskab for året 2006 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 1

Læs mere

50 % refusion i perioder med lłntilskud, virksomhedspraktik, ordin r uddannelse eller delvis genoptagelse af arbejde,

50 % refusion i perioder med lłntilskud, virksomhedspraktik, ordin r uddannelse eller delvis genoptagelse af arbejde, Notat Forvaltning: S & A Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. november 2010 Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Konsekvenser for besk ftigelsesomr det af finanslov 2011 Notatet sendes/sendt til: Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk ftigelse) for borgere med udviklingsh mning

Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk ftigelse) for borgere med udviklingsh mning Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk ftigelse) for borgere med udviklingsh mning 1 Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk udviklingsh mning ftigelse) for borgere med Omr de Beskyttet

Læs mere

Udf rdiget af: Ulla Pr stholm Gamtofte Vedrłrende: Beskrivelse af opgaven med sekretariatsbetjening af błrn og unge-udvalget

Udf rdiget af: Ulla Pr stholm Gamtofte Vedrłrende: Beskrivelse af opgaven med sekretariatsbetjening af błrn og unge-udvalget Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: 19. august 2011 Udf rdiget af: Ulla Pr stholm Gamtofte Vedrłrende: Beskrivelse af opgaven med sekretariatsbetjening af błrn

Læs mere

Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Etniske ldre

Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Etniske ldre Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Etniske ldre Sundheds- og ldreudvalget godkendte p sit młde den 22/4 2010 kommissoriet for arbejdsgruppen Etniske ldre. Arbejdsgruppen skulle

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere