Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst"

Transkript

1 Michael HonorØ Specialistadvokat J.nr mih T FORTROLIGT NOTAT TIL DSB 29. april 2011 Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst 1. Opdrag Dette notat indeholder hovedelementerne i vores statsstłtteretlige redegłrelse til DSB vedrłrende fłlgende spłrgsm l: 1. Foreligger der risiko for statsstłtte i forholdet mellem DSB SOV og DSBFirst-koncernen i forbindelse med forrentningen af den lłbende mellemregning (h ndtering af rentespłrgsm let)? 2. Foreligger der risiko for statsstłtte i forbindelse med DSB SOV s generelle kreditgivning til DSBFirst-koncernen via mellemregningskontoen (den lłbende kreditgivning)? 3. Foreligger der risiko for statsstłtte i forholdet mellem DSB SOV/DSB Vedligehold A/S (herefter omtalt som DSB) og DSBFirst-koncernen i forbindelse med overdragelsen af vedligeholdelsesaktiviteterne i Helgoland (overdragelsen af Helgoland)? Vores opdrag er ikke at udarbejde et procesdokument, men at udarbejde en redegłrelse p baggrund af de juridiske og faktiske elementer, som en konkurrencemyndighed efter vores vurdering vil till gge v gt i forbindelse med en gennemgang af sagen. Det pr ciseres endvidere, at vi ikke p nuv rende tidspunkt har foretaget en tilbundsg ende gennemgang af samtlige dokumenter og udsagn i sagen, idet dette vil indg i vores endelige redegłrelse til DSB. Vi vurderer dog, at vi har et tilstr kkeligt indg ende kendskab til sagens aspekter til, at vores overordnede analyse i dette notat kun er beh ftet med en mindre grad af usikkerhed. 2. Forelłbig konklusion P baggrund af vores nuv rende forst else af sagens omst ndigheder er det vores vurdering, at der er hłj risiko for, at h ndteringen af rentespłrgsm let i forbindelse med mellemregningskontoen udgłr statsstłtte, da den anvendte rentesats - som m anses for lavere end den normale markedsrente - er en fłlge af DSB s vedt gter og herved kan tilregnes den danske stat. Bech-Bruun Advokatfirma Langelinie AllØ Kłbenhavn ł T F Kłbenhavn Aarhus

2 -1 =1m I - & Derimod er der efter vores vurdering begr nset risiko for, at DSB s dispositioner i relation til den lłbende kreditgivning og overdragelsen af Helgoland udgłr statsstłtte. Navnlig er det tvivlsomt, om DSB s adf rd kan tilregnes den danske stat, hvilket er en afgłrende foruds tning for, at der foreligger statsstłtte. Der synes ogs at kunne fremfłres v gtige argumenter for, at DSB ikke har ageret i strid med det markedsłkonomiske investorprincip i relation til DSBFirst, n r der ses bort fra rentesatsen. Vores vurdering af de respektive statsstłtte-risici kan opsummeres som fłlger: Konklusion: Sandsynlighed for Sandsynlighed for Sandsynlighed tilregnelse łkonomisk fordel for stłtte Mellemregningskontoen Hłj Hłj Hłj - Rentespłrgsm let Mellemregningskontoen Lav Lav Middel - Hovedstolen Helgoland Lav Lav Lav til Middel 3. Kort introduktion til statsstłttereglerne For at der foreligger statsstłtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107 og Konkurrencelovens i la, skal fłlgende seks betingelser alle v re opfyldt: - 1. Der skal foreligge en łkonomisk fordel 2. Fordelen skal v re finansieret ved hj lp af statsmidler, idet brugen af disse midler skal kunne tilregnes staten 3. Fordelen skal tilfalde en afgr nset gruppe af modtagere 4. Modtageren skal selv udłve łkonomisk virksomhed 5. Der skal foreligge en fordrejning af konkurrencen 6. Samhandelen mellem EUs lande skal v re p virket (g lder kun i relation til EUF traktatens artikel 107) I den foreliggende sag er der ikke tvivl om, at de sidste fire betingelser er opfyldt. Derimod er der betydelig usikkerhed med hensyn til, om der foreligger en łkonomisk fordel (i. betingelse), og om DSB SOV s adf rd i denne sag kan tilregnes den danske stat (2. betingelse). Hver af disse to betingelser behandles nedenfor, betingelsen om tilregnelse fłrst. 2

3 4. Betingelsen om statsmidler, herunder kravet om tilregnelse 4.1 Introduktion til begrebet Der foreligger "statsmidler, n r midler er under de offentlige myndigheders kontrol og dermed st r til r dighed for de kompetente nationale myndigheder. Det fłlger af fast retspraksis, at en offentligt kontrolleret virksomheds midler i alle tilf lde udgłr "statsmidler". Det er i den forbindelse underordnet, hvorfra midlerne stammer, herunder om de hidrłrer fra statslige tilskud eller fra anden indtjening (fx kundebetalinger). 1 For at undg, at en offentlig virksomheds midler altid skal anses for statsmidler, stilles der endvidere krav om, at brugen af midlerne kan tilregnes staten (tilregnelseskriteriet). Af den ledende dom p omr det 2 fremg r, at en konkurrencemyndighed i forbindelse med sin vurdering af, om tilregnelseskriteriet er opfyldt, skal l gge v gt p "sagens omst ndigheder som helhed og den sammenh ng, hvori foranstaltningen er truffet", herunder en r kke direkte og indirekte indikatorer: om den p g ldende virksomhed ikke kunne tr ffe den anf gtede beslutning uden at tage hensyn til kravene fra de offentlige myndigheder om virksomheden er integreret i den offentlige forvaltning karakteren af dens aktiviteter og om disse udłves p markedet under normale konkurrencevilk r med deltagelse fra private erhvervsdrivende virksomhedens juridiske status - det v re sig, om den henhłrer under den of- fentlige ret eller privatrettens regler for selskaber 3 udstr kningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af virksomheden enhver anden omst ndighed, som i det konkrete tilf lde indicerer, at de offentli- ge myndigheder er impliceret deri, eller som tv rtimod sandsynliggłr, at de ikke er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, n r endvidere henses til dennes r kkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser. Bevisbyrden for, at tilregnelseskriteriet er opfyldt, ligger hos konkurrencemyndigheden. For at lette dennes (og en eventuel klagers) bevisfłrelse kan der dog ifłlge EU- Domstolen ikke stilles krav om bevis for, at de offentlige myndigheder konkret ved en anvisning har tilskyndet en offentlig virksomhed til at tr ffe de p g ldende stłttefor - Se bl.a. sag C , Frankrig mod Kommissionen ("Stardust Marine"), pr mis 37, og sag c P, Frankrig mod Ladbroke Racing og Kommissionen, pr mis 50. EU-Domstolens dom af 16. maj 2002 i sag C , Frankrig mod Kommissionen ("Stardust Marine"), pr mis Den omst ndighed alene, at en offentlig virksomhed er oprettet i form af et privatretligt kapitalselskab, kan ikke, selv om denne selskabsform giver det en vis autonomi, udelukke, at en stłtteforanstaltning, der tr f- fes af et s dant selskab, kan tilregnes staten. Den omst ndighed, at en s dan virksomhed er undergivet kontrol, og at der som fłlge heraf i praksis best r en reel mulighed for at udłve en dominerende indflydelse, indeb rer, at det p forh nd ikke er udelukket at tilregne staten en foranstaltning truffet af en s dan virksomhed, og der fłlgelig ikke kan udelukkes at v re en risiko for omg else af traktatens regler om statsstłtte, selv om den offentlige virksomheds juridiske form i sig selv er relevant som et blandt flere indicier for, om staten i et konkret tilf lde er impliceret eller ej. Se Stardust Marine-dommens pr mis

4 anstaltninger. 4 Som n vnt kan der i stedet l gges v gt p sagens omst ndigheder som helhed og den sammenh ng, hvori foranstaltningen er truffet. Samtidig fremg r det af Stardust Marine-dommens pr misser, at der skal anl gges en konkret vurdering af hvert enkelt foranstaltning. I samtlige afgłrelser og domme vedrłrende tilregnelse siden Stardust Marinedommen, afsagt den 16. maj 2002, har Kommissionen og domstolene lagt afgłrende v gt p, om de offentlige myndigheder har v ret konkret involveret i den foranstaltning, der mist nkes for at udgłre stłtte. 5 Et illustrativt eksempel herp er Kommissionens beslutning af 24. april 2007 i InterFerryBoats-sagen 6. I sagen havde den offentligt ejede togoperatłr i Belgien, SNCB, blandt andet givet betalingshenstand til sit delejede datterselskab, InterFerryBoats (IFB). 7 SNCB var en offentlig virksomhed, ejet 100 % af den belgiske stat. SNCB s bestyrelse udn vntes af den belgiske regering, som endvidere repr senteres i bestyrelsen af en regeringskommiss r. 8 SNCB udfłrte offentlig tjenesteydelsesvirksomhed for staten og modtog i denne egenskab vederlag fra staten. Kommissionen tog i sin beslutning stilling til tre forskellige typer af dispositioner til fordel for IFB og fandt efter en konkret vurdering, at to af disse ikke kunne tilregnes staten. Sagen er kort opsummeret i boksen nedenfor. 6 For det fłrste er der nemlig p grund af de t tte forbindelser mellem staten og de offentlige virksomheder en reel risiko for, at der via disse tildeles statsstłtte, som er sv rt gennemskuelige og i strid med traktatens regler om statsstłtte. For det andet er det normalt meget vanskeligt for tredjemand, netop p grund af de privilegerede forbindelser mellem staten og de offentlige virksomheder, at p vise i et konkret tilf lde, at en offentlig virksomhed har truffet stłtteforanstaltninger efter anvisning fra offentlige myndigheder. Se Stardust Marine-dommens pr mis Se bl.a. Kommissionens beslutning af 17. september 2003 om Tysklands statsstłtte til fordel for Space Park Development GmbH (EUT 2004 L 61166), Kommissionens beslutning af 9. november 2005, DVB-T i Berlin-Brandenburg, (EUT 2006 L ); Kommissionens beslutning af 7. december 2005 i sag C 53/03, Belgiens statsstłtte til ABX Logistics (EUT L 383 af , s. 21); Domstolens dom af 15. juli 2004 i sag C , Pearle; Rettens dom af 2. september 2007 i sag T , Salvat płre & fils mfl. mod Kommissionen; Rettens dom af 26. juni 2008 i sag T , SIC mod Kommissionen, pr mis ; Rettens dom af 22. oktober 2008 i forenede sager T , T , T og T , TV 2 mfl. mod Kommissionen, Rettens dom af 5. april 2006 i sag T-351/02, Deutsche Bahn mod Kommissionen. Kommissionens beslutning af 24. april 2007 om Belgiens stłtteordning til fordel for lnterferry- Boats C 46105, EUT 2009 L IFB var ud over SNCB (med 89,03 %) ejet af tre andre virksomheder (CNC Transports hvoraf SNCF ejer 93,8 % 7,41 %), ICF (2,08 %) og EWS (English Welsh and Scottish Railway 1,22 %). Regeringskommiss ren kan anmode de belgiske myndigheder om at oph ve en bestyrelsesbeslutning om et anliggende, som ikke vedrłrer leveringen af offentlige tjenesteydelser, hvis denne beslutning er til skade for leveringen af offentlige tjenesteydelser. Se ogs Kommissionens beslutning af 7. december 2005 i sag C 53103, Belgiens statsstłtte til ABX Logistics (EUT L 383 af , s. 21), punkt 68, hvoraf fremg r, at regeringskommiss ren "holder łje med, at loven, SNCB s vedt gter og ledelseskontrakten overholdes". 4

5 Kommissionens beslutning af 24. april 2007 i InterFerryBoats-sagen Fłlgende tre dispositioner blev undersłgt af Kommissionen i relation til spłrgsm let om tilregnelse Manglende opkr vning afbetaling for serviceydelser i perioden (punkt ) For det fłrste havde SNCB s ledelse ikke kr vet betaling af IFB for en r kke serviceydelser leveret af SNCB til IFB i perioden januar 2003 udgjorde v rdien af IFB s ubetalte fakturaer fra SNCB i alt 63 mio. EUR. Ifłlge Kommissionen forklarede den manglende betaling af disse fakturaer, "hvorfor IFB kunne kłre videre trods alvorlige łkonomiske problemer". Kommissionen fandt det ikke bevist, at denne beslutning kunne tilregnes den belgiske stat, idet Kommissionen bem rkede at SNCB s bestyrelse (og regeringskommiss ren) fłrst blev informeret om denne praksis i juli 2002 at gennemgangen af en lang r kke dokumenter, herunder protokollerne fra kammerets og senatets forhandlinger, ikke havde vist, at den belgiske regering skulle have v ret indblandet i SNCB s beslutninger om IFB s fremtid. Hern st anfłrer Kommissionen "Derved opst r spłrgsm let om, hvorvidt ledelsens langmodighed i en offentlig virksomhed [... } kan tilregnes den belgiske stat, n r der ikke er tegn p, at myndighederne har grebet specifikt ind, da situationen opstod. Ifłlge lov af 1993 om oprettelse af SNCB som offentligretligt aktieselskab styres virksomheden at SNCB s uafh ngige ledelse, dvs, den administrerede direktłr og medlemmerne af direktionen, uden indgreb fra de offentlige myndigheder. Da der ikke foreligger beviser for, at staten har grebet ind i IFB-sagen, m Kommissionen konkludere, at SNCB s ledelses beslutning om at acceptere, at IFB ikke betalte sine fakturer i perioden ultimo juli 2000-juli 2002, ikke kan tilregnes den belgiske stat." 9 Likviditetsstłtte p 2,5 mio. EUR, godkendt af SNCB s bestyrelse (punkt ) For det andet havde SNCB s bestyrelse godkendt et l n p 2,5 mio. EUR til d kning af IFB s driftsudgifter til en favorabel rente. 1 Kommissionen fandt heller ikke, at denne beslutning kunne tilregnes den belgiske stat, selv om den blev godkendt af SNCB s bestyrelse. Kommissionen konstaterer, at SNCB er en selvst ndig offentlig virksomhed med status af offentligretligt aktieselskab, hvorfor direktionen kan lede den helt uafh ngigt af den belgiske stat. Kommissionen fandt det heller ikke bevist, at den belgiske regering skulle have słgt at p virke bestyrelsens beslutning, skłnt regeringskommiss ren var opm rksom p forholdet. Rednings- og omstrukturerincjsforansfa/tningerne til fordel for IFB (punkt ) Derimod fandt Kommissionen, at rednings- og omstruktureringsforanstaitninger til en samlet v rdi af 95,3 mio. EUR kunne tilregnes staten. Kommissionen henviste navnlig til at omstruktureringsplanen blev forelagt den belgiske stat til godkendelse presseartikler, der p viser, at den belgiske regering havde en kraftig indflydelse p SNCB i lłbet af 2003 omfanget og indholdet af samt betingelserne i rammekontrakten af 7. april 2003, herunder s rligt at beslutningen havde en s dan karakter, at den skulle f regeringskommiss ren til at gribe ind eller til i det mindste informere de belgiske myndigheder, s de kunne tr ffe foranstaltninger, enten formelt eller uformelt. 12 Som det fremg r af IFB-sagen, l gger Kommissionen i sin praksis v gt p, om der i en konkret sag foreligger bevis for, at myndighederne har v ret involveret i en given disposition, i hvert fald n r der er tale om et offentligt aktieselskab med en uafh ngig direktion. Se beslutningens pkt Der skulle betales 3,1 i renter af dette forskud, og hele belłbet var tilbagebetalt i juli Kommissionen bem rker hertil, at regeringskommiss ren kun kan gribe ind, hvis en beslutning kunne v re til skade for SNCB s levering af offentlige tjenesteydelser. Dette fandtes ikke at v re tilf ldet i lyset af stłttebelłbets stłrrelse (2,5 mio. EUR) og stłttens form (renteb rende likviditetsforskud). 12 Se beslutningens punkt

6 I - I - Kommissionen finder det heller ikke tilstr kkeligt, at virksomhedens regeringsudpegede bestyrelse i en konkret sag er involveret i en given disposition, eller at staten for at sikre sine interesser som kłber af offentlige tjenesteydelser har en regeringsrepr sentant i virksomhedens bestyrelse. Praksis efter Stardust Marine-dommen har endnu ikke givet klare eksempler p offentlige virksomheder, der har haft s t tte forbindelser til staten, at alle virksomhedens dispositioner som udgangspunkt kan tilregnes staten, uden at det skal bevises, at en 13 konkret adf rd har v ret influeret af de offentlige myndigheder. Det synes dog ikke p nogen m de udelukket, at s danne tilf lde foreligger, for eksempel i forbindelse med virksomheder, som skal indhente statens godkendelse forud for alle dispositioner af en vis betydning, og/eller som er integreret i den statslige for - valtning. 14 At dłmme ud fra lnterferryboats-sagen synes der dog at skulle ganske meget til for, at en statsejet virksomheds dispositioner uden videre tilregnes staten, ogs selv om virksomheden m tte have modtaget public service-vederlag af staten. P baggrund af Stardust Marine-dommens pr misser er det samtidig vores vurdering, at der selv i s danne tilf lde hłjst kan v re tale om en formodning for tilregnelse, idet de offentlige myndigheder (eller en offentlig virksomhed) i det konkrete tilf lde" vil kunne "sandsynliggłre, at de ikke [har v ret] impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning" Anvendelse af tilregnelseskriteriet i den foreliggende sag Mellemregningskontoen rentespłrgsm let I relation til rentespłrgsm let har vi f et oplyst, at DSB har fulgt hvor fłlgende er anfłrt: 5 i sine vedt gter, "Optager selskabet l n til brug for videre udl n til et datterselskab el. lign, jf. DSB- /oven 2, stk. 2, skal den rente, der betales af datterselskaber el. lign, afspejle selskabets faktiske l nerente". DSB har p den baggrund afkr vet DSBFirst den samme rente, som DSB selv optager l n til (NBOR + 0,9 %). DSB s revisorer har bekr ftet, at denne rentesats er en nłdvendig fłlge af DSB s vedt gter I en r kke sager fłr Stardust Marine-dommen synes EU-Domstolen derimod at have accepteret, at det var tilstr kkeligt at opfylde en r kke organiske kriterier (herunder det generelle kontrolniveau iv rksat af staten). Se bl.a. sag T , Air France og de łvrige domme n vnt i note 14. Jf. eksempelvis sag c , Italien mod Kommissionen, sag C , Italien mod Kommissionen, forenede sager 67, 68 og 70185, Van der Kooy mfl. mod Kommissionen, og sag T , Air France, alle af - sagt fłr Stardust Marine. For en gennemgang af tidligere praksis, se General Advokat Jacobs forslag til afgłrelse af 13. december 2001 i Stardust Marine-sagen. Jf. dommens pr mis 56 med henvisning til "enhver anden omst ndighed, som i det konkrete tilf lde indicerer, at de offentlige myndigheder er impliceret deri eller som tv rtimod sandsynliggłr, at de ikke er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, n r endvidere henses til dennes r kkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser" (understregning tilfłjet). [;j

7 Vi bem rker, at Kammeradvokaten i sit notat af 13. april 2011 anfłrer, at bestemmelsen "kan dog muligvis ogs selv om vedt gterne generelt anvender udtrykket "se!- skabet" synonymt med DSB forst s s ledes, at renten skal afspejle den rente, som datterselskabet faktisk kan opn ". Hvis der m tte v re usikkerhed med hensyn til den korrekte fortolkning af vedt gternes 5, indeb rer dette efter vores vurdering, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt den rentesats, som DSB har anvendt i relation til DSBFirst, faktisk kan tilregnes staten, jf. vores analyse i punkt og nedenfor. Det er imidlertid vores opfattelse, at der ikke kan herske rimelig tvivl om, at omtalen af "selskabet" anvendt to gange i 5, stk. 2, henviser til DSB begge gange, hvortil kommer, at datterselskabet i den situation, som 5 beskriver, netop ikke har nogen faktisk (ekstern) l nerente. Efter vores opfattelse p l gger vedt gten derfor DSB at afkr ve sine datterselskaber, herunder DSBFirst, en rente, som afspejler den rente, som DSB selv optager l n til. DSB s vedt gter er fastsat af transportministeren i medfłr af DSB-lovens 5, stk. 2. Der synes herved ikke at v re rimelig tvivl om, at rentesatsen er dikteret af transportministeren og derfor kan tilregnes staten Den lłbende kreditgivning og priss tningen i forbindelse med Helgoland- overdragelsen Der synes p baggrund af s vel Stardust Marine-dommen som senere praksis at v - re meget v sentlig usikkerhed med hensyn til, om tilregnelseskriteriet er opfyldt i relation til DSB s lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen og priss tningen i forbindelse med Helgoland-overdragelsen, jf. afsnit nedenfor Der synes ikke at foreligge konkrete beviser for, at transportministeren har v ret in- volveret i beslutningen For det fłrste synes det p baggrund af de forelłbige oplysninger i sagen klart, at transportministeren hverken har kendt til den lłbende kreditgivning p mellemregningskontoen eller problematikken omkring overdragelsen af Helgoland fłr tidligst i for ret Dette fremg r senest af transportministerens notat til Folketingets Trafikudvalg af 14. april 2011, hvor transportministeren redegłr for samtlige kvartalsmłder afholdt med DSB i rene 2009 og Heraf fremg r, at transportministeren p intet tidspunkt har v ret orienteret om den lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen eller om de n rmere detaljer omkring overdragelsen af Helgoland. Tv rtimod fremg r det af notatet, at transportministeren p kvartalsmłdet den 15. december 2010 "spurgte [... ] ind til DSB Sveriges regnskaber i lyset af den omtale, der i lłbet af efterret havde v ret i offentligheden, navnlig i DR. Endvidere havde Trafikudvalget stillet 7

8 en r kke spłrgsm l om sagen, jf. TRU, alm. del, spłrgsm l nr Endelig havde łkonomisk Ugebrev i november 2010 i en artikel anklaget DSB for at sminke regnskaberne for DSBFirst, bl.a. ved at aktivere vedligeholdelsesomkostninger og afskrive p disse frem for at udgiftsfłre hele omkostningen i indev rende r. P den baggrund udtrykte Transportministeriet p młdet bekymring for DSB Sveriges regnskaber. Bestyrelsen svarede, at det er en sag, som bestyrelsen var meget opm rksom p, og at bestyrelsen havde bedt om en s rlig revision heraf." Der kan ligeledes henvises til transportministerens brev til DSB af 14. april 2011 med en anmodning om redegłrelse fra DSB vedr. DSB s overholdelse af DSB s oplysningsforpligtelse og vilk rene for DSB s deltagelse i udenlandske engagementer. Heraf fremg r, at DSB i efter ret 2010 efter anmodning fra Transportministeriets departement afgav tre redegłrelser i anledning af presseomtale af DSB s engagement i DSBFirst. De tre redegłrelser blev afgivet efter 20, stk. 2, i lov om den selvst ndige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog AIS. Af brevet fremg r, at "Transportministeriet m umiddelbart vurdere, at DSB i forbindelse med redegłrelserne af 4. og 14. oktober samt 24. november 2010 har forholdt ministeriet v sentlige oplysninger, hvilket i givet fald vil stride mod DSB S forpligtelser efter 20, stk. 2 i lov om den selvst ndige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog AIS." I lyset af ovenst ende synes det p ingen m de muligt at h vde, at DSB s h ndtering af hovedstolen eller af priss tningen i forbindelse med overdragelsen af Helgoland skulle have v ret dikteret eller influeret af transportministeren. Der erindres endvidere om, at spłrgsm let om tilregnelse i hvert fald som udgangspunkt skal vurderes i relation til den enkelte foranstaltning, der mist nkes for at indeb re statsstłtte. I relation til Helgoland-overdragelsen vil det s ledes v re i relation til selve priss t- ningen af vedligeholdelseskontrakten, at spłrgsm let om tilregnelse skal analyseres. Det er i den forbindelse af mindre betydning, om staten m tte have haft kendskab til eller endog v re impliceret i de mere overordnede beslutninger vedrłrende Helgoland-overdragelsen (hvilket dog heller ikke synes at v re tilf ldet), s l nge dette ikke har haft nogen betydning for selve priss tningen Det er usikkert, om DSB s adf rd ud fra mere generelle betragtninger kan tilregnes staten Af side 4 i Kammeradvokatens notat af 13. april 2011 fremg r, at Kammeradvokaten s rligt l gger v gt p fłlgende to forhold for at konkludere, at DSB s adf rd m tilregnes staten: "I relation til DSB er det [... ] min vurdering, at staten udłver et tilsyn og en kontrol med virksomheden, der har et s dant omfang, at DSB s adf rd - selv om der er

9 tale om en selvst ndig offentlig virksomhed - m tilregnes staten i statsstłttereglernes forstand "DSB s hovedaktivitet er jernbanepassagertrafik udfłrt som offentlig service efter forhandlet kontrakt mod kompensation for nettoomkostningerne (incl, en rimelig fortjeneste) ved opfyldelsen af forpligtelserne. DSB modtager s ledes lłbende statsmidler i betydeligt omfang, og jeg mener derfor, at statsvirksomhedens eventuelle anvendelse af s danne midler til begunstigelse af konkurrenceudsatte aktiviteter vil udgłre statsstłtte" For det fłrste er det i lyset af Stardust Marine-dommen (omtalt i afsnit 4 ovenfor) tvivlsomt, om Kammeradvokatens generelle betragtninger kan till gges afgłrende v gt i en sag som den foreliggende, hvor det synes muligt for s vel den danske stat som DSB ud fra sagens konkrete omst ndigheder at dokumentere, at de offentlige myndigheder ikke har v ret impliceret i vedtagelsen af foranstaltningerne i den foreliggende sag, jf. afsnit For det andet synes det under alle omst ndigheder tvivlsomt, om DSB er i en situation, der er v sentligt forskellig fra den belgiske jernbaneoperatłr SNCB, hvis adf rd ikke ud fra mere generelle betragtninger kunne tilregnes staten (jf. lnterferryboatssagen omtalt i afsnit 4 ovenfor). Det fremg r af lnterferryboats-sagen, at SNCB blev grundlagt ved den belgiske lov af 23. juli 1926 om oprettelse af SociØtØ Nationale des Chemins de Fer Belges, og at det siden 14. oktober 1992 har v ret en selvst ndig offentlig virksomhed og et offentligretligt aktieselskab. 16 Tilsvarende fremg r det af sagen, at SNCB s bestyrelse er udn vnt af den belgiske regering. Endelig fremg r det af sagen, at den belgiske regering repr senteres i bestyrelsen af en regeringskommiss r, som kan anmode de belgiske myndigheder om at oph ve en bestyrelsesbeslutning om et anliggende, som ikke vedrłrer leveringen af offentlige tjenesteydelser, hvis denne beslutning»er [...] til skade for leveringen af offentlige tjenesteydelser 7 Til sammenligning fremg r det af DSB-loven at DSB "skal drives p forretningsm s- sigt grundlag" ( 2), at "DSB s formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anl gs- og driftsmidler" 18 ( 3, stk. 2), at DSB er underlagt de almindelige regler i aktieselskabsloven om selskabets ledelse, om erstatning og om anmeldelse og registrering mm., med de n- dringer der fłlger af DSB-loven 19 ( 5), og at transportministeren udłver de befłjelser, som tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktion r Som defineret i lov af 21. marts 1991 om reform af visse offentlige łkonomiske virksomheder, Moniteur Beige af 27. marts SNCB-lovens 23, stk. 2. Se omtalen heraf i 1F13-beslutningens punkt Der ses endnu ikke at v re taget hłjde for oph velsen af aktieselskabsloven og indfłrelsen af den nye selskabslov. Jf. ogs DSB s vedt gters 8 og 19.

10 Hvad ang r adgangen til at disponere over anl gs- og driftsmidler (DSB-lovens 3), kan henvises til 6, stk. 4, i lov om Post Danmark fra 1995, der havde en sammenlignelig ordlyd ( Post Danmark disponerer selv over anl gs- og driftsmidler"). 20 Post Danmark blev netop ved denne lov omdannet til selvst ndig offentlig virksomhed. Af forarbejderne til 6, stk. 4, i lov om Post Danmark fremgik udtrykkeligt, at "[f]ormuleringen er medtaget i lovteksten for at understrege, at ministeren ikke har instruktionsbefłjelse over for bestyrelsen, og derved ikke har kompetence til at p l gge.21 bestyrelsen at udfłre eller undlade bestemte handlinger,, Endvidere fremg r det af DSB s vedt gter, at DSB er en "selvst ndig juridisk person og udłver sin virksomhed uden h ftelse for staten" ( 4). Desuden er DSB "undergivet reglerne i rsregnskabsloven, herunder de s rlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, med mindre andet fłlger af DSB-loven" ( 27 i DSB s vedt gter). DSB er endvidere underlagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. DSB er ligeledes omfattet af skattelovgivningens almindelige regler g ldende for aktieselskaber, herunder ejendomsbeskatning samt pligten til at betale registreringsafgift af motorkłretłjer. DSB er heller ikke omfattet af statens selvforsikringsordning, men skal selv etablere den nłdvendige forsikringsd.22 kning Det fremg r endvidere af forarbejderne til DSB-loven, at "[h]ensigten med omdannelsen af DSB fra statsvirksomhed til en selvst ndig offentlig virksomhed er at fremme en forretnings- og kundeorientering af virksomheden, dens ledelse og dens interne beslutningsprocesser. [... ] Hertil kommer, at der med indfłrelse af konkurrence i sektoren błr skabes den klarest mulige adskillelse mellem virksomheden DSB p den ene side og trafikministeren, som indkłber af jernbanetrafik og regulerende myndighed, p den anden. Med overgangen fra statsvirksomhed til selvst ndig offentlig virksomhed pr ciseres befłjelserne for bestyrelsen af DSB p den ene side og trafikministeren som ejer af virksomheden p den anden side, idet reglerne i aktieselskabsloven mv. i v sentlig grad fłles.,,23 For s vidt ang r Transportministeriets tilsyn og kontrol med DSB, fremg r det af DSB-loven, at transportministeren "til enhver tid p et virksomhedsmłde [kan] afs tte de af ministeren valgte medlemmer" ( 4, stk. 1) at "Bestyrelsens formand og n stformand er forpligtet til at orientere trafikmini- steren om sager af v sentlig betydning" ( 4, stk. 3) Lovforslag L , fremsat 24. november FT , till g A, s At de to lovbestemmelser i DSB-loven og 6, stk. 4, i lov om Post Danmark) er udtrykkeligt n vnt i rapporten "Statslige aktieselskaber" fra september 2003, udarbejdet af Finansministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet, Trafikministeriet og łkonomi- og Erhvervsministeriet, side Forslag til lov om DSB, LFF ; Almindelige bem rkninger, Afsnit 2. Forslag til lov om DSB, LFF ; Almindelige bem rkninger, Afsnit 1 (understregning tilfłjet). 10

11 at łkonomiske dispositioner, der overstiger visse belłbsm ssige rammer, skal forel gges Folketingets Finansudvalg til godkendelse ( 12) at transportministeren fłrer tilsyn med, at DSB efterlever bestemmelserne i DSB- loven, ligesom DSB "p beg ring [skal] stille oplysning om sin virksomhed til r - dighed for transportministeren ( 20). En ndring af DSB-loven i 2004 indebar, at transportministeren ikke l ngere udpeger statsansatte til DSB s bestyrelse, idet et bestyrelsesmedlem ellers principielt kunne modtage instrukser fra transportministeren. Dette ville ifłlge bem rkningerne til loven v re uforeneligt med det generelle selskabsretlige princip om, at en bestyrelse ikke i sit bestyrelseshverv kan bindes af bestemte instrukser. 24 Endvidere indebar lov n- dringen i 2004, at et bestyrelsesmedlem fremover alene kunne v lges og afs ttes forbindelse med et virksomhedsmłde, hvorimod udn vnelse og afskedigelse tidligere kunne ske til enhver tid. 25 i Forholdet til transportministeren er n rmere uddybet i DSB s vedt gters 22, hvoraf fremg r, at orienteringen af Transportministeriet "prim rt [sker] ved, at [transportministeren] afholder kvartalsvise młder [... ] med bestyrelsens formand og n stformand, idet disse orienterer om selskabets udvikling, herunder om de v sentligste faktorer, der har indflydelse p selskabets łkonomi. 26 Endvidere har Transportministeriet fastsat et Regnskabsreglement for DSB og Konkurrenceretlige vilk r for DSB. Vi har ikke p nuv rende tidspunkt foretaget en tilbundsg ende komparativ analyse af de regler, der regulerer henholdsvis SNCB s og DSB s virke, men en indledende sammenligning tyder ikke p, at DSB skulle v re underlagt et mere sn vert tilsyn end SNCB, eller at DSB skulle v re t ttere tilknyttet staten end SNCB. Tv rtimod har den danske stat ikke nogen "regeringsrepr sentant" siddende i DSB s bestyrelse, hvilket indeb rer, at de danske myndigheder - i mods tning til de belgiske myndigheder - ikke er sikret en lłbende viden om DSB s tiltag, herunder om de tiltag, der skader leveringen af DSB s offentlige tjenesteydelser. Endvidere bem rkes, at det i IFB-sagen end ikke var tilstr kkeligt, at SNCBs bestyrelse var involveret i en konkret beslutning om at stłtte IFB, idet Kommissionen bem rkede, at SNCB ifłlge loven styres af en uafh ngig ledelse, dvs, den administrerede direktłr og medlemmerne af direktionen, uden indgreb fra de offentlige myndigheder. Endvidere fremh vede Kommissionen, at [d]a SNCB er en selvst ndig of LFF , lovforslag fremsat 18. februar 2004 (lov nr. 265 af 20. april 2004), Almindelige bem rkninger, Afsnit 1. Der henvises i forarbejderne til aktieselskabslovens 65, stk. 1, og rapporten "Staten som aktion r" offentliggjort i januar m ned Se DSB-lovens 4, stk. 1, som affattet ved lov nr. 485 af 1. juli Se vedt gternes 22, 4. og 7. afsnit. 11

12 fentlig virksomhed med status af offentligretligt aktieselskab, kan direktionen lede den,27 helt uafh ngigt af den belgiske stat. Tilsvarende vil det efter vores opfattelse ikke v re tilstr kkeligt til at opfylde tilregnelseskriteriet i den foreliggende sag, at DSB s bestyrelse m tte v re blevet orienteret om h ndteringen af mellemregningsproblematikken i relation til DSBFirst og/eller priss tningen i relation til Helgoland. 28 Hvad ang r DSB s regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilk r, bem rkes, at disse navnlig tjener til at sikre en overholdelse af statsstłttereglerne (og łvrig konkurrencelovgivning), herunder reglerne i Transparensdirektivet. 29 Dette direktiv har netop til form l at sikre gennemskueligheden af de łkonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og virksomheder, der modtager kompensation for byrder p lagt af de offentlige myndigheder. Den danske stat har s ledes pligt til at sikre, at alle virksomheder (s vel private som offentlige), der modtager public service-kompensation af staten skal fłre s rskilte regnskaber og overholde de deraf afledte forpligtelser til blandt andet at "fordele [...J alle omkostninger og indt g- ter korrekt p grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper.30 Hverken regnskabsreglementet eller de konkurrenceretlige vilk r synes s ledes at adskille sig fra andre selskabers interne regnskabsm ssige og konkurrenceretlige retningslinjer indfłrt af ledelsen eller ejerkredsen med henblik p at sikre overholdelse af g ldende lovgivning. Endvidere fremg r det udtrykkeligt af Kammeradvokatens notat af 13. april 2011 (dennes side 3), at "hverken regnskabsreglementet eller de konkurrenceretlige vilk r for DSB omtaler mere generelt den situation, hvor der ydes l n til hel- eller de/ejede datterselskaber, der udłver aktiviteter p konkurrenceudsatte omr der". Kammeradvokaten afviser s ledes, at omtalen af DSB s "hovedforretningsomr der i regnskabsreglementets 5, stk. 6, skulle regulere forholdet mellem DSB og dets datterselskaber, der udłver aktiviteter p konkurrenceudsatte omr der. Denne fortolkning synes ogs at have en afsmitning p fortolkningen af 5, stk. 2, og reglen om, at "udveksling af ydelser mellem hovedforretningsomr derne i DSB skal ske til markedspriser" Se 1F13-beslutningens punkt 210. Vi har ikke det fornłdne grundlag til at tage stilling til, om dette er tilf ldet, og forst r, at dette aspekt er underkastet en s rskilt undersłgelse af Deloitte. Direktiv af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de łkonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (EUT 2006 L ). Af direktivets artikel 4 fremg r, at medlemsstaterne sikrer, at de virksomheder, der skal fłre s rskilte regnskaber: a) holder den interne bogfłring vedrłrende de forskellige aktiviteter adskilt; b) tildeler eller fordeler alle omkostninger og indt gter korrekt p grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper og c) klart har fastlagt, efter hvilke omkostningsregnskabsprincipper de adskilte regnskaber fłres. 12

13 Kammeradvokatens fortolkning af regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige vilk r indeb rer efter vores opfattelse, at staten ikke har reguleret DSB s forhold til datterselskaber, der udłver konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder DSBF1rst. Udtłmmende bem rkes, at selv om der m tte anl gges en anden fortolkning af regnskabsreglementet, vil dette efter vores opfattelse ikke indeb re, at tilregnelseskriteriet er opfyldt i relation til DSB s adf rd, s rligt hvis det i en konkret situation p vises, at DSB faktisk har fraveget reglerne i regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige vilk r (fx ved ikke at udveksle ydelser til markedspriser). Hvad ang r den omst ndighed, at DSB modtager et vederlag fra staten for at udfłre offentlig service efter forhandlet kontrakt mod kompensation for nettoomkostningerne, bem rkes for det fłrste, at DSB heller ikke i denne henseende er i en situation, der er forskellig fra den belgiske jernbaneoperatłr SNCB, der ligeledes udfłrer offentlige tjenesteydelser for den belgiske stat mod public service-vederlag. SNCB er s ledes - ligesom DSB - omfattet af reglerne i Transparensdirektivet og har pligt til at fłre s r - skilte regnskaber mv. 31 Som omtalt tillagde Kommissionen i 1F13-sagen ikke disse for - hold nogen betydning i forbindelse med vurderingen af tilregnelseskriteriet. Der ses heller ikke i den foreliggende afgłrelsespraksis fra Kommissionen og unionsdomstolene at foreligge eksempler p, at tilregnelseskriteriet lettere opfyldes i forbindelse med virksomheder, der modtager statsmidler fra staten.32 P baggrund af DSB-loven og DSB s vedt gter synes det muligt at konkludere, at DSB har frihed til at agere selvst ndigt og tr ffe selvst ndige dispositioner, s l n- ge dette sker inden for de rammer, der er udstukket i loven og vedt gterne. Af vedt gternes 5 fremg r, at disse rammer prim rt er af belłbsm ssig karakter og er ganske vide. S l nge DSB agerer inden for disse rammer, vil DSB ikke skulle indhente transportministerens eller Finansudvalgets forudg ende godkendelse. Endvidere har transportministeren ikke nogen instruktionsbefłjelse i relation til DSB s bestyrelse, der ifłlge DSB-lovens forarbejder er udpeget p en s dan m de, at den Se IFB-beslutningens punkt 100. I sin beslutning af I. oktober 1997 om Frankrigs p st ede stłtte til SFMI-Chronopost (EFT 1998 L 164, s. 37) tog Kommissionen ikke stilling til spłrgsm let om tilregnelse. En forklaring kan dog v re, at afgłrelsen blev vedtaget fłr afsigelsen af dommen i Stardust Marine. Der er kun f eksempler p statsstłttesager afgjort fłr Stardust Marine-sagen, hvor Kommissionen eller EU-Domstolen udtrykkeligt forholdt sig til tilregnelseskriteriet (se fx sag C-44193, Namur-Les-Assurances, hvor generaladvokat Lenz udtrykkeligt forholdt sig til dette aspekt, uden at Domstolen tog stilling hertil). Derimod valgte Retten i dom at 7. juni 2006 i sag T , Ufex II (vedrłrende det samme kompleks som i Chronopost-sagen) udtrykkeligt at forholde sig til tilregnelseskriteriet (se dommens pr mis 166). Se ogs Koen Van de Casteele og Davide Grespan i EU Competition Law (editors Mederer, Pesaresi and Van Hoof,; days & Casteels 2008), Volume IV - State Aid, Chapter 2 - "Granted by a Member State or through State resources in any form whatsoever State resources and imputability, side

14 kan agere uafh ngigt at transportministeren og i den forbindelse p drage sig et selvst ndigt ledelsesansvar. Det kan endvidere konstateres, at Transportministeriets forhold til DSB kun p f punkter adskiller sig fra, hvad der g lder i forholdet mellem et aktieselskab og dettes eneaktion r. I det omfang DSB agerer inden for de belłbsm ssige rammer, som staten har udstukket (jf. vedt gtens 5), kan der navnlig henvises til (1) transportministerens tilsyn med DSB (DSB-lovens 20) og (2) bestyrelsens orienteringspligt over for transportministeren som n rmere beskrevet i DSB-vedt gternes 22. Disse elementer synes dog ikke at give ministeren samme grad af indsigt i DSB s anliggender, som de belgiske myndigheder havde i SNCB s anliggender. Det erindres, at den belgiske regering netop havde en regeringsrepr sentant siddende i SNCB s bestyrelse, og at regeringsrepr sentanten var ansat af regeringen og herved underlagt regeringens instruktioner. Endvidere havde regeringen (qua regeringsrepr sentanten) mulighed for at f en lłbende indsigt i alt, hvad der foregik i SNCB s bestyrelse. I lyset af det ovenfor anfłrte er det efter vores opfattelse yderst tvivlsomt, om de elementer, som Kammeradvokaten har n vnt i sin redegłrelse, er tilstr kkelige til, at DSB s adf rd generelt kan tilregnes den danske stat Helgoland Overdragelsen af Helgoland i 2010 er endvidere en transaktion indg et mellem to datterselskaber til DSB, nemlig DSB Vedligehold NS og DSBFirst. Selv om det kunne l gges til grund, s ledes som det er sket i Kammeradvokatens notat af 13. april 2011 (side 6), at "den samlede transaktion er besluttet og gennemfłrt af DSB", er der ikke l ngere tale om en transaktion mellem DSB SOV og et datterselskab. Herved synes det s meget desto mere vanskeligt at basere sig p Kammeradvokatens generelle betragtninger vedrłrende tilregnelse, jf. omtalen heraf i afsnit ovenfor. 4.3 Konklusion vedrłrende tilregnelse I lyset af ovenst ende er der meget, der taler for, at hverken DSB s lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen eller DSB s priss tning i forbindelse med overdragelsen af Helgoland kan tilregnes den danske stat. Derimod vil det efter vores vurdering v re oplagt, at beslutningen om rentesatsen i mellemv rendet mellem DSB og DSBFirst kan tilregnes staten. 14

15 Der skal foreligge en łkonomisk fordel 5.1 Introduktion til begrebet For at en foranstaltning skal kunne anses for at v re statsstłtte, kr ves, at den direkte eller indirekte favoriserer en eller flere virksomheder ved, at disse opn r en łkonomisk fordel, som de ikke ville have opn et p s dvanlige markedsbetingelser. 33 Fordelsbegrebet er ifłlge fast retspraksis bredere end tilskudsbegrebet og omfatter ikke alene positive ydelser (s som direkte tilskud, rentefrie eller lavtforrentede l n, statsgarantier, kapitalindsprłjtninger mv.), men ligeledes "indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at v re tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger." Hensigten og form let med den p g ldende statslige intervention er uden betydning. Artikel 107, stk. 1, sondrer ikke mellem grundene til eller form let med de statslige interventioner, men definerer dem i kraft af deres virkninger. 35 Det afgłrende er, om den virksomhed, foranstaltningen er rettet mod, opn r en łkonomisk fordel, som den ikke ville have opn et under s dvanlige markedsbetingelser. 36 Vurderingen af, om statens handlem de er łkonomisk rationel, skal foretages p baggrund af de oplysninger, der forel p tidspunktet, hvor den p g ldende disposition blev truffet. Der m s ledes ikke tages hensyn til omst ndighederne, som de har udviklet sig siden hen.37 Ved vurderingen af, om det markedsłkonomiske investorprincip er opfyldt, har det blandt andet betydning, om der forud for den konkrete disposition forel en forretningsplan eller en klar, f rdig i. 38 forretningsstrateg Det er som udgangspunkt konkurrencemyndighederne, der skal lłfte bevisbyrden for, at en transaktion ikke er foreg et p normale markedsvilk r, og at der derfor foreligger statsstłtte Se bl.a. sag C-39194, SFEI mfl., Saml , pr mis 60, og sag C , Spanien mod Kom, Saml , pr mis 41. Se bl.a. sag C , Holland mod Kom, Saml , pr mis 60; sag C , Banco Exterior de Espafia, Saml , pr mis 13; sag C , Frankrig mod Kom, Saml , pr mis 34. Sag C , Spanien mod Kom, Saml , pr mis 42, sag C-241/94, Frankrig mod Kom, Saml , pr mis 20, sag C , Nederlandene mod Kom, Saml , pr mis 61, sag C , Wolfgang Heiser, Saml , pr mis 42. Se sag C-39194, SFEI, Saml , pr mis 60. Se bl.a. sag C-482/99, Frankrig mod Kom (»Stardust Marine«), Saml , pr mis 70 og 71. Se forenede sager T-126/96 og T-127/96, Breda Fucine Meridionali SpA(BFM), pr mis 86, hvoraf fremg r, at i forbindelse med kapitalindskud af en vis stłrrelsesorden i en nłdlidende virksomhed vil en privat investor i hvert fald kr ve en omstruktureringsplan, der kunne głre virksomheden lłnsom. Se ogs bl.a. Kommissionen beslutning af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark, EUT L85/1, punkt 124. Se bl.a. sag T , Scott mod Kom, pr mis 95 og 108. Det faktum, at de franske myndigheder hverken afholdt udbud eller indhentede en uafh ngig vurdering af en grunds v rdi inden salget til Scott, fritager 15

16 Ved vurderingen af, om statens dispositioner indeb rer en fordel for modtagervirksomheden anvendes i mange tilf lde det markedsłkonomiske investorprincip (der ogs findes i varianterne det markedsłkonomiske kreditorprincip" og "det markedsłkonomiske debitorprincip"). Princippet indeb rer en undersłgelse af, om staten agerer som en fornuftig markedsłkonomisk markedsinvestor, der driver virksomhed p normale markedsłkonomiske vilk r og ville have foretaget en tilsvarende disposition. 40 Det skal i den forbindelse vurderes, hvilken forrentning en hypotetisk privat investor, der i videst mulig omfang befinder sig i samme situation som stłtteudbetaler, ville have kr vet for den omtvistede disposition.41 En privat investors adf rd under markedsłkonomiske vilk r er ledet af rentabilitetsudsigter, dvs, łnsket om at maksimere fortjenesten uden dog at lłbe en for stor risiko i forhold til de andre deltagere p markedet. Ved anvendelsen af den gennemsnitlige forrentning skal det s ledes l gges til grund, at en opm rksom privat investor principielt vil kr ve en mindsteforrentning svarende til det gennemsnitlige afkast i den p - g ldende sektor. 42 Offentlige investorers adf rd kan imidlertid ikke altid sammenlignes direkte med private investorers, da sidstn vnte normalt t nker mere kortsigtet. I denne forbindelse har Domstolen anerkendt, at staten som investor i mange tilf lde snarere optr der p samme m de som holdingselskaber eller private virksomhedskoncerner, som forfłlger en mere langsigtet rentabilitetspolitik, hvor der tages hensyn til en global eller sektorbestemt strukturpolitik Krav til kapitalindskud og l ngivning Der er ifłlge praksis tale om statsstłtte, n r der indskydes kapital i et selskab, hvis finansielle situation, is r dets struktur og omfanget af dets g ld er s ledes, at et nor - malt afkast (i form af udbetalinger af udbytte eller v rdistigning) ikke kan ventes inden for en rimelig tidsramme ifłlge Retten ikke Kommissionen fra dens pligt til at fasts tte v rdien. Se ogs Konkurrencer dets afgłrelse af 25. november 2009 i Aalborg Havn-sagen, punkt 140. Retspraksis p omr det er righoldig, se bl.a. sag c , Frankrig mod Kom (»Stardust Marine«), Saml , pr mis 69-70, forenede sager c og C , Italien og SIM 2 Multimedia mod Kom, Saml , pr mis 37-38, forenede sager T og T , Westdeutsche Landesbank Girozentrale mfl. mod Kom, Saml , sag T-36199, Lenzing AG mod Kom, Saml , pr mis 149ff; sag T , Alitalia mod Kom, Saml , pr mis (vedr, metoden til brug for en mindsteforrentning), pr mis (vedr, fastl ggelse af risici og internt afkast). Kriteriet om»den private kreditor var bl.a. anvendt i sag T-68103, Olympiaki Aeroporia Ypiresies, Saml , pr mis 283ff. Jf. pr mis 313 i sagerne T-228/99 og T , Westdeutsche Landesbank Girozentrale mod Kommissionen. Se forenede sager T og T , Westdeutsche Landesbank Girozentrale mfl. mod Kom, Saml , pr mis 255. Jf. navnlig forenede sager c mfl., Spanien mod Kom, Saml , pr mis 13 og 14, og forenede sager T og T-127/96, Breda Fucine Meridionali, Saml , pr mis 79. Se punkt 35 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E F-traktatens artikel 92 og 93 [nu 107 og 108] p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren (EUT 1993 I c30713). Se ogs den tidligere meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 17. september 1984 om offentlige myndigheders erhvervelse af kapitalinteresser i virksomheder (offentliggjort i Bull ). 16

17 Tilfłrsel af den nłdvendige kapital for at sikre overlevelsen af en virksomhed, som midlertidigt er i vanskeligheder, men som igen vil kunne blive rentabel, n r fłrst den er omstruktureret, udgłr ikke nłdvendigvis stłtte, hvis en privat investor ville have udvist.45 samme adf rd I forbindelse med l ngivning tager Kommissionen hensyn til, om en modtagervirksomhed har konkrete muligheder for at fremskaffe tilsvarende finansielle midler p det private kapitalmarked, eventuelt sidelłbende med et statsligt engagement. 46 Hvis der ydes et usikret l n til et selskab, som under normale omst ndigheder ikke ville v re i stand til at fremskaffe kapital (fx fordi dets muligheder for at tilbagebetale l net er ringe), vil l net i sin helhed faktisk svare til et tilskud, og Kommissionen vil betragte det som s dant. 47 Kommissionen har dog ogs i en r kke sager vedrłrende l n ydet til virksomheder med alvorlige łkonomiske vanskeligheder begr nset sig til at finde, at den łkonomiske fordel kunne opgłres til forskellen mellem den rente, der faktisk blev opkr vet, og en rente for kriseramte virksomheder, foreskrevet af Kommissionen Krav til en offentlig kreditor I sin beslutning af 19. februar 2003 om Spaniens foranstaltninger til fordel for Hilados y Tejidos Puigner SA anfłrte Kommissionen bl.a.: (122) [...] En leverandłr kan ikke t le vedvarende misligholdelse af kundens forpligtelser. N r han finder, at risikoen er for stor, holder han op med at ekspedere ordrerne eller tr ffer andre foranstaltninger s som at kr ve forudbetaling eller opfyldelsesgarantier. [...]" Ifłlge punkt 37 i generaladvokat Mischos forslag til afgłrelse i sag C (Spanien mod Kommissionen) vedrłrende stłtte til virksomhederne i Magefesa-koncernen m der stilles krav til, at offentlige kreditorer lłbende vurderer sine debitorers betalingsevne og tr ffer alle nłdvendige foranstaltninger for at begr nse deres tab Se punkt 284 i Kommissionens beslutning af 13. juli 2009 om omstruktureringsstłtte til COMBUS AIS (EUT 2009 L ). Se Sag T , Air France mod Kom, pr mis ; sag T-20103, Kahla/Th ringen Porzellan mod Kom (under anke), pr mis 254). Hvis de private investeringer i samme virksomhed fłrst gennemfłres, efter, at de offentlige midler er stillet til r dighed, kan det ikke udelukkes, at der foreliger stłtte (sag C , Frankrig mod Kom, Saml , pr mis 40; sag T-20103, KahlalTh ringen Porzellan mod Kom, Saml (under anke), pr mis 254). Se punkt 39 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E0E-traktatens artikel 92 og 93 [nu 107 og 1081 p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren, citeret ovenfor. Se ogs Combus-beslutningen, citeret ovenfor, punkt 283. I sin beslutning af 19. februar 2003 om Spaniens foranstaltninger til fordel for Hilados y Tejidos Puigner SA (EUT 2003 L ), punkt , vurderede Kommissionen bl.a., at et l n udgjorde stłtte, idet l net blev ydet til en insolvent virksomhed, uden tilstr kkelig sikkerhed og uden passende risikopr mie. Se bl.a. Kommissionens beslutning af 7. december 2005 om Belgiens statsstłtte til ABX Logistics, citeret ovenfor, punkt

18 "37. Omvendt kan det ikke ti/lades, at de offentlige kreditorer passivt tolererer en akkumulation af g ld over l ngere perioder, uden at de danner sig et overblik over, om der er den mindste udsigt til en forbedring. I en s dan situation ville en privat kredi - tor tr ffe alle nłdvendige foranstaltninger for at begr nse sit tab." S rligt om koncerninterne forhold Det markedsłkonomiske investorprincip skal ogs iagttages i relation til koncerninterne transaktioner i en offentligt ejet koncern, idet der ellers er risiko for krydssubsidiering. Der kan s ledes v re tale om statsstłtte (i form af krydssubsidiering), hvis et moderselskab stiller varer eller tjenesteydelser til r dighed for sit datterselskab p betingelser, der er gunstigere end markedsvilk r. 49 Retspraksis anerkender dog, at der ved anvendelse af det markedsłkonomiske investorprincip kan anl gges en "koncernvurdering i en r kke tilf lde. Domstolen har fastsl et, at "en privat virksomhed rimeligvis kan fremskaffe den nłdvendige kapital for at sikre, at en virksomhed, der er kommet i forbig ende vanskelig - heder, kan overleve og p ny blive rentabel. Det m derfor ogs anerkendes, at et moderselskab i et begr nset tidsrum kan p tage sig at d kke tabene i et af dets datterselskaber, s ledes at datterselskabet kan standse driften p de bedst mulige betingelser. S danne beslutninger kan v re begrundet ikke blot i muligheden for herved at opn en indirekte łkonomisk gevinst, men ogs i andre overvejelser, f. eks. łnsket om,50 at bevare koncernens image eller oml gge dens virksomhed. stedse baseres p langsigtede rentabi- Det kr ves dog, at moderselskabets adf rd til litetsmuligheder. 51 Tilsvarende har Kommissionen i en meddelelse fra anerkendt, at en overskudsgivende del af en koncern kan stłtte en underskudsgivende del af koncernen, "n r enten den omhandlede virksomhed har en strategisk plan med gode muligheder for gevinst p lang sigt eller n r krydssubsidiering betyder en nettofordel for gruppen som helhed Se s rligt dommen i sag C-39/94, SFEI, Saml og Kommissionens beslutning af 7. maj 2002 om Forbundsrepublikken Tysklands p st ede statsstłtte til BahnTrans GmbH, EUT 2002 L 21117, punkt Se ogs forenede sager C P, C og C P, Chronopost SA mfl. mod Kom, Saml , pr mis 31ff. Sag , Italien mod Kom, Saml , pr mis 21. Se ogs sag C-42193, Spanien mod Kom, Saml Se ogs punkt 61 i generaladvokat Jacobs forslag til afgłrelse i sag C-39194, SFEI. Hvad ang r hensynet til koncernens ry, se Kommissionens beslutning af 24. april 2007 (InterFerryBoats), punkt 251. Sag , Italien mod Kom, Saml , pr mis 22. Kommissionens meddelelse om anvendelsen af E0E-traktatens artikel 92 og 93 p offentlige virksomheder i fremstillingssektoren (EUT 1993 / C307/3). Se punkt 29. Heraf fremg r ogs, at " Kommissionen vil [.] kun anse krydssubsidiering som stłtte, hvor den finder, at "der ikke er nogen anden rimelig forklaring p overfłrslen af midler, end at de udgłr stłtte. [... ]" 18

19 I sin beslutning af 1. oktober 1997 om Frankrigs p st ede stłtte til SFMI-Chronopost fremh ver Kommissionen, at "[d]et fremg r ingen steder af EF-Domstolens retspraksis, at Kommissionen skal se bort fra strategiske betragtninger og den synergi, der fłlger af det forhold, at det franske postv sen og SFMI-Chronopost tilhłrer samme koncern. Strategiske betragtninger, som f. eks. łnsket om at vinde indpas p et nyt marked, spiller derimod en afgłrende rolle i et holdingselskabs investeringsbeslutninger. [... ]" I beslutningen fremh ver Kommissionen endvidere, at det ikke er en anormal situation, at "de indt gter, som en ny virksomhed tilhłrende en koncern m tte f i opstartsfasen, kun kan d kke de variable omkostninger. N r fłrst virksomheden har stabiliseret sin position p markedet, skal indt gterne v re stłrre end de variable omkostninger, s ledes at den kan bidrage til at d kke koncernens faste,53 omkostninger. Kommissionen har blandt andet anvendt denne argumentation i lnterferryboatsbeslutningen 54 samt i sin beslutning vedr. ABX Logistics, 55 hvor Kommissionen tog hensyn til omkostninger, der blev b ret af resten af koncernens aktiviteter, som var i direkte forretningsforbindelse med det kriseramte datterselskab, og hvor forholdet mellem lukningen af datterselskabet og virkningerne for resten af koncernen var dokumenteret. 56 I lnterferryboats-sagen anerkendtes p ber belsen af koncernhensyn (herunder hensyn til koncernens ry) i tilf lde, hvor modtagervirksomheden, IFB, var et delejet datterselskab til SNCB, idet tre andre selskaber tilsammen ejede Ca. 10 % af aktierne i IFB Beslutning 98/365 af 1. oktober 1997 om Frankrigs p st ede stłtte til SFMI-chronopost (EFT 1998 L 164, s. 37), side 45. Beslutningen er endeligt blevet stadf stet af EU-Domstolen ved dom af I. juli 2008, sag C P, Chronopost og La Poste mod UFEX mfl. Se ogs Kommissionens beslutning af 12. maj 2004 om Spaniens statsstłtte til fordel for en yderligere omstrukturering af den spanske skibsbygningsindustri (EUT 2005 L 58), punkt 93. Kommissionens beslutning af 24. april 2007 (InterFerryBoats), punkt 251, hvoraf fremg r, at "en virksomhed i SNCB s situation kunne v re forpligtet til at afholde omkostninger i sin egenskab af andet end aktion r. I dette tilf lde drejer det sig is r om fłlgende udgifter: (1) Som kreditor taber SNCB sine fordringer p IFB, i det mindste i forhold til sin andel af de af IFB s passiver, der ikke er d kket af aktiverne. Kommissionen kan acceptere, at denne risiko i lyset af SNCB s rolle i likvidationen af IFB kan vurderes til at udgłre op til SNCB s samlede fordringer p IFB svarende til 95 mio. EUR. (2) Kommissionen kunne medgive, at det ville have v ret klogt af SNCB som moderselskab for at redde sit ry at p tage sig ansvaret for en del af den ubetalte g ld til IFB s leverandłrer, som ogs er SNCB s leverandłrer. Kommissionens beslutning af 7. december 2005 i sag C 53103, Belgiens statsstłtte til ABX Logistics (EUT L 383 af , s. 21), punkt samt punkt 183 og 212, hvor Kommissionen anerkender, at en konkurs af en aktivitet ville risikere at p fłre SNCB-koncernen et kundetab p op til 20 % i lłbet af det fłrste r for de v rst ramte aktiviteter, svarende til Ca. 75 mio. EUR. Se ogs Kommissionens beslutning af 13. juli 2009 om omstruktureringsstłtte til COMBUS AIS, punkt 291. Se ogs Competition Policy Newspaper , side 106 og Kommissionens beslutning af 8. maj 2001 om statsstłtte ydet af Frankrig til selskabet Bretagne Angleterre H nde, punkt IFB var ud over SNCB (med 89,03 %) ejet af tre andre virksomheder (CNC Transports hvoraf SNCF ejer 93,8 % - 7,41 %), ICF (2,08 %) og EWS (English Welsh and Scottish Railway 1,22 %). 19

20 5.2 Er der er ydet en łkonomisk fordel i den foreliggende sag? Mellemregningskontoen - rentespłrgsm let Der foreligger en łkonomisk fordel til fordel for DSBFirst, i det omfang DSBFirst har betalt en rente til DSB SOV, der er lavere end markedsrenten (dvs, den rente, som DSBFirst kunne have optaget l n til p det private l nemarked, og som ville afspejle kreditrisikoen ved at yde l n til DSBFirst). Da den kalkulatoriske rente anvendt i forholdet mellem DSB og DSBFirst svarer til den rente, som DSB selv optager l ner til (NBOR + 0,9 %), m det antages, at DSBFirst har betalt en rente, der er lavere end markedsrenten. Henset til statsstłttereglernes forrang frem for DSB s vedt gter (og konkurrenceretlige vilk r), vil det ikke v re noget legitimt forsvar over for Kommissionen, at DSB alene har fulgt sine vedt gter i forbindelse med fastl ggelse af DSBFirst s rentesats. Den łkonomiske fordel (og herved statsstłtten) svarer til forskellen mellem markedsrenten og den faktiske rente anvendt i forholdet mellem DSB og DSBFirst. Det bem rkes, at markedsrenten (og derved den łkonomiske fordel modtaget af DSBFirst) principielt vil kunne have ndret sig i takt med, at DSBFirsts łkonomiske situation - og derved kreditrisikoen ved at yde l n til denne - ndrer sig. Vi har ikke p nuv rende tidspunkt vurderet, om DSB vil kunne p ber be sig s rlige koncernhensyn (jf. afsnit ovenfor) med henblik p at retf rdiggłre den lave rentesats, der som n vnt fłlger af DSB-vedt gternes 5, sidste afsnit. Konsekvensen af, at DSBFirst har modtaget statsstłtte, er, at stłtten skal tilbagebetales til DSB SOV med renters rente fra tidspunktet for udbetalingen af de p g ldende belłb (hvert enkelt rentetllskrivningstidspunkt) indtil tilbagebetalingstidspunktet Mellemregningskontoen - den lłbende kreditgivning Vi har ikke p nuv rende tidspunkt kendskab til de nłjagtige detaljer med hensyn til den lłbende kreditgivning via mellemregningskontoen, herunder udviklingen af DSBFirsts g ld til DSB siden januar Vi har s ledes ikke foretaget den nłdvendige analyse af sagens samlede omst ndigheder (herunder DSBFirsts łkonomi, forventningerne til udviklingen p markedet, bev gelserne p mellemregningskontoen mv.) til at kunne vurdere, om DSB p et tidspunkt m tte have ydet kredit til DSBFirst uden at have en realistisk udsigt til at f belłbet tilbagebetalt. DSB har dog oplyst, at DSB s ledelse helt frem til 17. marts 2011 var af den opfattelse, at DSBFirst-koncernen var en fuldt b redygtig virksomhed ("going concern"), og at 20

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 INDHOLD Ny lovgivning i folketings ret 2007/2008 ndring af lov om europ iske samarbejdsudvalg (Udvidelse af antallet af

Læs mere

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. September 2008. OPP-kontrakt

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. September 2008. OPP-kontrakt Langeland Kommune Ny skole som OPP OPP-kontrakt September 2008 Indholdsfortegnelse Bilagsfortegnelse...4 Parterne...5 Kapitel 1 - Aftalens baggrund, form l, vilk r, ydelser og definitioner...5 1. Baggrund

Læs mere

Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs

Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 7 RETTENS SKS S01-25012012: CIMBER AIR MAINTENANCE CENTER AIS UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEB L, 6400 S NDERBORG,

Læs mere

DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET Advokat Pernille Słlling R dhuspladsen 4, 4. 1550 Kłbenhavn V J. nr. 268261 UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET afsagt den 10. marts 2014 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Marie S. Mikkelsen,

Læs mere

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23 Procesbevillingsn vnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 Kłbenhavn K Advokat partnerselskab R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 lett@lett.dk www. lett.d k Tredjeinstansbevilling

Læs mere

Effi BETINGET K BSAFTALE. Mellem. KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter "S lger")

Effi BETINGET K BSAFTALE. Mellem. KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter S lger) Advoktpartnerseskab Carsten Lorentzen Advokat J.nr. 292413-MAB BETINGET K BSAFTALE Mellem KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter "S lger") og Boligforeningen 3B,

Læs mere

APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT

APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT 14. december 2012 Lett Advokatfirma R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 0000 Fax 33 34 0001 Adv. Karen Dyekj r J.nr. 276053-PAl-I APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT

Læs mere

Statsstøtte. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved partner Michael Honoré

Statsstøtte. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved partner Michael Honoré Statsstøtte Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Michael Honoré I. Introduktion til statsstøttereglerne Statsstøttereglerne Reglerne om statsstøtte findes i både EUF-traktaten (artikel

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

skal jeg hermed som advokat for Jłrgen Dragsdahl til Hłjesteret p anke łstre Landsrets dom af 25. oktober 2013 i sagen 17. afdeling nr. B-2018-10.

skal jeg hermed som advokat for Jłrgen Dragsdahl til Hłjesteret p anke łstre Landsrets dom af 25. oktober 2013 i sagen 17. afdeling nr. B-2018-10. 20. februar 2014 Advo katpa rtnerselskab R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 H JESTERETSST VNING Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 I sagen Adv. RenØ Offersen ].nr. 287742-LGR Jłrgen Dragsdahl

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Wibergs ApS under konkurs v/lett Advokatpartnerselskab (Gældsbrev opr. stort kr. 46.522)

Wibergs ApS under konkurs v/lett Advokatpartnerselskab (Gældsbrev opr. stort kr. 46.522) 27. marts 2015 Wibergs ApS under konkurs v/lett Advokatpartnerselskab (Gældsbrev opr. stort kr. 46.522) Eftersyn: Intet eftersyn Budfrist: 9. april 2015 kl. 15.00 Se mere på www.konkurser.dk Hold øje med

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

DSB. Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Att. Kontorchef Lasse Winterberg Frederiksholms Kanal 27 1220 København K

DSB. Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Att. Kontorchef Lasse Winterberg Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Att. Kontorchef Lasse Winterberg Frederiksholms Kanal 27 1220 København K DSB Transportministeriet har i brev af 14. april 2011 bedt DSB om at redegøre

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

Forsikring - Invalidepension - Invaliditet

Forsikring - Invalidepension - Invaliditet UDEN STATUS ),J Forsikring - Invalidepension - Invaliditet stre Landsrets dom af 24. juni 2014 Sag B-3125-13 [person 1] (advokat Nikolaj Nielsen (prłve)) mod [virksomhedi] (advokat Pernille Słlling) Tidligere

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010

Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Genbrugshj lpemidler

Kvalitetsstandarder. Genbrugshj lpemidler Kvalitetsstandarder Genbrugshj lpemidler 2010 1 1. INDLEDNING... 4 2. PERSONLIG PLEJE ISO 09... 6 2.1 K REPOSE OG REGNSLAG... 6 2.2 RYGEFORKL DE... 7 2.3 STR MPEP TAGER... 8 2.4 KNAPPEKROGE... 9 2.5 FLYTBARE

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 K E N D E L S E Økonomi- og Erhvervsministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) mod Farum

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger November 2010 Nyhedsbrev Corporate / M&A Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger Indledning Europa-Parlamentet har den 11. november 2010 vedtaget et direktiv (2009/0064(COD))

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN. Kulturministeriet. København, den 18. november 2003.

K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN. Kulturministeriet. København, den 18. november 2003. K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN 1 48 Kulturministeriet. København, den 18. november 2003. a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til efter ikrafttræden

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin Vedr.: Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde Hr. minister, 1. Sagsforløb (1) Ved brev af 25.6.2001 anmeldte Danmark et forslag

Læs mere

N O T A T. Vedr.: Regulering på området for leverance af elektricitet på basis af forsyningspligt

N O T A T. Vedr.: Regulering på området for leverance af elektricitet på basis af forsyningspligt N O T A T Vedr.: Regulering på området for leverance af elektricitet på basis af forsyningspligt 1. Indledning Energistyrelsen har erkendt, at den nuværende ordning for levering af elektricitet omfattet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012 Sag 356/2010 (1. afdeling) Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) mod Sydbank A/S (advokat Jens Rostock-Jensen)

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 K E N D E L S E Tensid Danmark ApS (advokat Nicolai A. Clausen, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Konvertibelt gældsbrev 2009

Konvertibelt gældsbrev 2009 Jakob Schmidt Partner jsc@holst-law.com T +45 8934 1118 J.nr. 039450-0009 JSC/HJK/JN Konvertibelt gældsbrev 2009 mellem og DanTruck A/S Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, +45 8934 0000

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 Sag 331/2011 (1. afdeling) Traugott Møllers Fond (advokat Bruno Månsson) mod Frede Ingolf Kühl, Povl Thue Kristensen, Hans Henrik Lorents Hjorth, Allan

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere