Slesvig-Holsten som foregangsregion i Helstaten1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slesvig-Holsten som foregangsregion i Helstaten1"

Transkript

1 Slesvig-Holsten som foregangsregion i Helstaten1 A f Thomas Riis Under forfatningsdiskussionen i det danske m o narki undrede man sig fra slesvig-holstensk side over, at Hertugdømmerne ydede 40% af statens indtægter. Det fandt man overdrevet meget, men kunne ikke vide - da en officiel statistik endnu ikke fandtes - at bidragets størrelse temmelig nøjagtigt svarede til Slesvig-Holstens andel af monarkiets samlede befolkning. B e fo lk n in g (i tu sin d e indbyggere): D an m ark, N o rge o g S lesvig-h o lsten Ca Ca. 160 Ca /1803 Danmark % 46% 41% 38% Norge % 26% 32% 37% Sl-Holst % 28% 27% 2% Total K ild e: 1600 og 160: Øystein Rian, Danmark-Norge II, Oslo- Kbh. 1997, ss (om trentlige tal); : Ståle Dyrvik: Danmark-Norge III, Oslo- Kbh. 1998, s. 371 (om trentlige tal); 1801: Folketælling for D anm ark og Norge, 1803: Folketælling for Slesvig-Holsten, citeret i Ole Feldbæk: Danmark- Norge IV, O slo-k bh. 1998, s.240. så der er et stykke igen, inden Danmark når så vidt! Alligevel er det betænkeligt, at en fjerdedel af danskerne bor i hovedstaden, i Storbritannien og Frankrig er det kun 12-1%. Efter København var de største byer Altona med , Bergen med og Flensborg med indbyggere.2 Monarkiets befolkningsstruktur betød også, at kulturcentrerne var hoffet, hovedstaden og herregårdene; de færreste byer, ja egentlig kun Altona, synes at have haft et kulturliv af nogen betydning. Den merkantilistiske økonomiske politik havde bevidst koncentreret oversøisk handel og manufakturer i hovedstaden - et træk, vi også finder i Berlin; men i 17 blev Vestindienfarten og sukkerfremstillingen frigivet for nordmænd, danske og slesvigere. Holsten blev holdt udenfor, formentlig for at undgå udenlandsk dominans ved hjælp af holstenske stråmænd. Først i 1764 fik Altona, men ikke resten af Holsten, ret til at handle med Dansk Vestindien. Herfra var dog rørsukker undtaget, som provinsbyerne indtil 1786 skulle hente i hovedstaden. Flensborgenserne forsynede sig nu også i Frankrig. København mistede sit monopol på tobaksfremstilling i 1778 og på sukkerforædling otte år senere, hvilket gav provinsbyerne en tiltrængt, økonomisk saltvandsindsprøjtning. Altona var om kring 177 til trods for konkurrencen fra Hamburg monarkiets næstvigtigste industriby efter København; men også Flensborg rangerede højt med sine Regner vi for 1801/1803, for hvilke år vi har folketællinger, Norge fra, får vi som totalbefolkning , der fordelte sig med 61% i Danmark og 39% i Slesvig-Holsten. Med indbyggere var hovedstaden København monarkiets største by, uden at den dominerede på samme måde som i dag, da 2% af Danmarks befolkning bor i Storkøbenhavn. Internationalt er et af kriterierne på et udviklingsland, at mindst 40% af befolkningen lever i den største by, fire sukkerraffinaderier, sine romfirmaer, sine papir- og sæbefabrikker samt Kobbermøllen og teglværkerne lidt uden for byen. Hertil kommer, at Flensborgs store handelsflåde gjorde den til en af de vigtigste søfartsbyer 1 Hertugdømmerne.3 En så livlig handel og søfart kunne uden for København og Flensborg vel kun Altona og Bergen byde på. I dag er vel kun de færreste klar over, at Slesvig- Holsten på flere områder var en forgangsregion, især i landbruget. Vi kender den sortbrogede ko, 26 THOMAS RIIS

2 û e c ø n o m ifd b 9 Í it p rac tt*c t f u it g øtifrptptg fcer gôtròeretett n e f c ft e in e rn von toer Q ln ü a itg írt unb æeife, tvte tie gclíjleine f&nnert øefpeenget unt gcfpaltert tmfcen, a tt cf> nôt^tøen?ttpfmr, ro i t g e t e i l e t von 3 Î t c o I a u ö- > e t, In.föiitøl. ídánífctøen ïd fracabemie SDîitslííl*. äî* # 4 ^S^aîé <«^ - $ r 3 secíegt ö íh í e n 6 b u r ej, ^ofcann CE^ct(Top^ ái'orte. i7<>7* Fig. i. Landboreformernes landskab. Plantning a f levende hegn. Gengivet efter Oeconomisch-practische Anweisung zur Einfriedigung der Ländereien, Flensburg som i D anm ark betragtes som en jysk race, men i dag bygger osteprod uktionen i den arabiske verden virkeligheden er den holstensk. I det egentlige D a n på skørost som grundstof. m ark fan d t afviklingen a f landsbyfæ llesskabet Nederlandene, især H olland, er også 1 dag først og frem m est sted 1 det 18. århundrede; men i kendt for sine oste; det var religionsflygtninge her Slesvig-Holsten begyndte udskiftningen allerede i fra, der i slutningen a f det 16. århundrede slog sig det 16. århundrede. Løjter Land ved Aabenraa hører ned 1 Slesvig og bragte den nye m ejeriteknologi til de tidligst udskiftede områder, ligeledes Øst- m ed sig. D en slog først igennem i D itm arsken og holsten, hvor bønderne selv tog initiativet til refor Ejdersted, begge om råder er udprægede kvægavls men. M arkerne blev afgrænset med gærder eller egne med udstrakte græsgange. G ennem et m ålbe levende hegn og blev dyrket i en 12-års cyklus med vidst avlsarbejde lykkedes det at forbedre oxeracen 6 år afgrøder og 6 år græ sn in g4 (fig. 1). Denne dyrk i Ejdersted således, at den gav mere mælk. D et h o l ningsform betød også, at m an kun ne regne med at landsk påvirkede m ejeribrug fremstillede om krin g kunne holde et bestemt antal køer først og frem m est smør; men efterhånden Naturligvis har man også i middelalderen k u n blev o steproduktionen i Ejdersted så betydelig, at net lave ost; men spørgsm ålet er, om man kendte man exporterede ost til Nordtyskland, Frankrig og til fremstilling a f andre typer end skørost (det er Norge. Et andet vigtigt område for mejeribruget den, der i røget tilstand bliver til rygeost). E ndnu i var Elbmarsken, især egnen o m k rin g Wilster vest SLESVIG-HOLSTEN SOM FOREGANGSREGION I HELSTATEN 27

3 HP* Fig. 2. Rencks tekstilfabrik i Neumünster. Gengivet efter Christian Degn: Schleswig-Holstein, erne Landesgeschichte. Historischer Atlas, Neumünster 1994, s for Itzehoe. Endnu i dag er osten herfra en særlig type, der svarer fuldstændig til det, man i Danmark, før Danbos enevældige tyranni, kaldte hollandsk ost eller Maribo. I det hele taget er det nærliggende at forestille sig, at sydfra kommende reformer nåede Danmark over Slesvig-Holsten, således f.ex. dyrkning af kløver, der i 1740erne optrådte flere steder i Danmark; men som kan påvises en generation tidligere på Fehmarn.6 Landbrugsfaglige problemer og reformforslag diskuteredes indgående i Hertugdømmerne, tilsyneladende nogle år før det var tilfældet i Danmark. På grund af den tosprogede dannede kultur i det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede kunne nye ideer uhæmmet udbredes, og vi må derfor antage en vexelvirkning mellem Hertugdømmerne og det egentlige Danmark. Vi ved alle, at omkring midten af det 19. århundrede kunne Helstatens kornproduktion ikke længere konkurrere med korn fra oversøiske lande som USA eller Canada. Resultatet var en bevidst omstilling til kvægavl med forædling af mælken til smør og ost. Gennem oprettelse af andels- eller fællesmejerier kunne også den lille gård få sin mælk behandlet, medens den endnu var frisk. I Danmark regnes traditionelt oprettelsen af det første andelsmejeri i 1882 som udgangspunkt for denne udvikling; men tilsvarende mejerier kan allerede påvises i Slesvig-Holsten i tiden mellem de slesvigske krige. Produktionsomlægningen synes altså at være begyndt her kort efter 180. Afståelsen af Hertugdømmerne i 1864 betød, at disse fik adgang til det store tyske marked, og her kunne man sælge sit korn. Der var således ingen grund til at drive på med produktionsomlægningen. Det hævnede sig efter 1920, idet det nu danske Nordslesvig hinkede bagefter resten af Danmark, som i mellemtiden var blevet et af verdens førende lande i mejeribrug og svineavl. Også i industrien synes Hertugdømmerne at have været tidligere fremme end de øvrige dele af monarkiet. Manufakturer var ganske vist tidligst blevet anlagt i København; men allerede 1612 blev Kobbermøllen ved Flensborg grundlagt, en generation før man i større stil begyndte at udnytte vandkraften industrielt i Mølleådalen nord for København eller ved Brobyværk på Fyn. Her var der dog tale om industri, som var afhængig af den existerende energi, i dette tilfælde vandkraften. I ældre økonomisk litteratur ser man ofte den betragtning, at dansk industrialisering tog fart efter tabet af Hertugdømmerne i 1864, idet man gik ud fra, at Slesvig-Holsten var langt mere industrialiseret end de rent danske dele af monarkiet. 28 THOMAS RIIS

4 Denne opfattelse holder generelt set ikke stik,7 om end den kan være rigtig for enkelte branchers vedkommende. Selv om jernstøberiet Carlshütte blev grundlagt i 1827 ved Rendsborg og i øvrigt klarede sig godt, synes netop denne branche at have været stærkere i Kongeriget end i Hertugdømmerne.8 Derimod beherskede den holstenske textilindustri en væsentlig del af det danske marked indtil krigen ; dette skyldtes først og fremmest Rencks teknologisk set meget avancerede klædefabrik, som grundlagdes i Neumünster i (fig. 2). Hertugdømmernes sukkerindustri havde en omfattende afsætning i Kongeriget i 1840erne; men i det følgende årti fandt en koncentration og teknologisk forbedring sted. Hovedstadens sukkerfabrikker overtog hovedparten af det danske marked, medens i 1862 raffinaderiet i Itzehoe stadig forsynede Fyn med sukker.10 Helt frem til 1864 dækkede Hertugdømmerne en del af monarkiets tobaksforbrug, og noget tilsvarende gjaldt for oliemøllerne, der i Hertugdømmerne før 1864 generelt stod på et højere teknologisk niveau end Kongerigets. I denne branche havde Hertugdømmerne domineret markedet indtil 1848; i tiden mellem de slesvigske krige lykkedes det den københavnske olieindustri at erobre en del af markedet. Indtil 1864 må vi dog regne med, at Hertugdømmernes oliemøller forsynede dele af det jyske og fynske marked.11 Sukker- og olieindustrien viser klart, at monarkiets økonomiske tyngdepunkter lå i Hertugdømmerne og i København; det er derfor ikke mærkeligt, at forbindelsen mellem hovedstaden og Altona prioriteredes højt i udbygningen af monarkiets infrastruktur. To ruter kom her i betragtning: Vejen over Storebælt og ned gennem Jylland - den vej fulgte den af Christian IV i 1624 indrettede postforbindelse, og denne rute blev for nogle år siden vældigt udbygget på begge sider af grænsen: Elektrificering af jernbanerne Hamburg - Helsingør og Neumünster - Kiel samt bygning af Storebæltsforbindelsen. I princippet skulle man altså kunne køre med højhastighedstog fra Hamburg til København på 3-4 timer; men strømspændingen er forskellig på hver side af grænsen, og ved nogle forbindelser må man stige om i Padborg for bag et rangerlokomotiv at lunte nok så gemytligt over grænsen; endvidere er der kun enkeltspor på det meste af strækningen mellem Padborg og Kolding. Slesvig-Holsten og Danmark har hver især fået forbedret sin egen infrastruktur; men som helhed er forbindelsen Hamburg - København over Storebælt ikke blevet væsentlig bedre. Den anden hovedrute kan betragtes som en variant af Fugleflugtslinien, idet den gik så direkte som muligt mellem hovedstaden og Slesvig-Holsten.12 Omkring 1780 fandtes der allerede en skibslinie med regelmæssige afgange fra København og Kiel; men på grund af vinden kunne man aldrig være helt sikker på ankomsttidspunktet. Det ændrede sig først i 1819, da S/S Caledonia (fig. 3) blev indsat på denne monarkiets første dampskibsrute. Med anløbssteder undervejs på Lolland, Falster og Møen varede hele rejsen 28 timer. Forbindelsen blev en succes, transporterede den passagerer. Da i 180erne jernbanen fra København vestpå nåede Korsør, blev dampskibsruten urentabel; togene nåede hurtigere frem. Senest i 1840erne havde man forudset denne udvikling, idet man åbnede en dampskibsrute mellem Syddanmark og Kiel; i Korsør og i Næstveds havn Karrebæksminde havde skibet forbindelse med diligencen til og fra København.13 Denne linie var en forløber for den senere efterkrigsrute Kiel - Korsør; men de mange anløbssteder i Syddanmark antyder, at andre hensigter gjorde sig gældende end blot at forbedre persontransporten mellem Hertugdømmerne og hovedstaden. Endnu i dag præges Sydsjælland, Lolland og Fyn af det»store hartkorn«, og da kornpriserne på det vigtige kornmarked i Hamburg lå højere end f.ex. i København, kunne det betale sig for en syddansk godsejer at sende sit korn med skib og (efter 1844) med jernbanen til Altona. Med jævne mellemrum blev der i det 17. og 18. Fig. 3. Dampskibet Caledonia. SLESVIG-HOLSTEN SOK FOREGANGSREGION I HELSTATEN 29

5 Fig. 4. Chaussees (stensatte landeveje) i Slesvig- Holsten Gengivet efter W. Asmus, A. Kunz og I. E. Momsen: Atlas zur Verkebrsgeschicbte Schleswig-Holsteins im 79. Jabrbundert, Neumünster 199, pi. 3 b. Fig.. Jernbaner i Slesvig-Holsten Gengivet efter W. Asmus, A. Kunz og I. E. Momsen: Atlas zur Verkebrsgeschicbte Schleswig-Holsteins im 19. Jabrbundert, Neumünster 1993, pi. 19 b. århundrede udstedt vejforordninger, der fastlagde en mindste standard for vejene, som sjældent var brolagt. På grund af de gode transportmuligheder til søs begyndte man sent at anlægge stensatte landeveje, de såkaldte chaussees, i Slesvig-Holsten. Den ældste blev bygget mellem Altona og Kiel i årene , og endnu kan man hist og her i vejkanten se en bevaret milesten med Frederik Vis navnetræk var der altså allerede chausseeforbindelse mellem Kiel og Altona, mellem Lübeck og Altona samt mellem sidstnævnte by og Lauenburg. Ti år senere var der kommet mange flere chaussees: Fra Aabenraa over Flensborg til Husum, Tønning og Garding, fra Slesvig over Kiel til Preetz og fra Slesvig over Rendsborg og Itzehoe til Elmshorn. I 188 kunne man rejse ad chaussee hele vejen fra Altona til Kolding med undtagelse af det korte stykke mellem Elmshorn og Uetersen. Endnu i begyndelsen af 1860erne var det ikke blevet bygget; men ellers løb der en chaussee gennem marsken fra Altona over Itzehoe, Heide, Husum og Bredstedt til Tønder (hg. 4). Bygningen af jernbaner lignede anlægget af chaussees deri, at det var de samme strækninger, der først blev færdige. I 1844 blev»kong Christian VIIIs Østersøbane«mellem Kiel og Altona åbnet som den første 1 det danske monarki; formålet var naturligvis at forbedre rejsemulighederne mellem hovedstaden og monarkiets næststørste by; året efter indviedes marskbanen fra Altona til Glückstadt, der i 187 blev forlænget til Itzehoe. I 184 kunne man også tage banen mellem Rendsburg og Neumünster i brug. Treårskrigen blev for det meste udkæmpet nord for Ejderen, og derfor havde jernbanen ingen videre betydning for krigens udfald. Selv om udbygningen af banenettet var blevet fortsat i tiden mellem de to slesvigske krige synes dette heller ikke i krigen 1864 at have spillet nogen væsentlig rolle. I 184 blev strækningerne Flensborg - Rendsborg og Flensborg - Husum - Tønning taget i brug. Dette var vigtigt, da Tønning var den store havn for eksport til Storbritannien. Det var derfor ikke tilfældigt, at Esbjerg allerede 1868, kun fire år efter afståelsen af Hertugdømmerne, blev anlagt som dansk havn for udførselen til dette land. I Nordslesvig blev jernbanen af praktiske, her 30 THOMAS RIIS

6 under også økonomiske, grunde anlagt på det jyske vandskel. Man havde overvejet en tilsvarende linieføring nord for Fredericia, men opgivet den igen således, at de østjyske havnebyer kunne få tilslutning til jernbanenettet. I krigsåret 1864 var stambanen gennem Nordslesvig næsten færdig, idet kun stykket fra Vojens nordpå manglede. Til gengæld havde ingen af de nordslesvigske havnebyer fået jernbane før 1864; Haderslev og Aabenraa fik det ganske vist indtil 1868, medens Sønderborg måtte vente helt til Vi kan altså konstatere, at hovedstrækningerne i alt væsentligt stod færdige ved den danske tids slutning: På nord-syd-chausseen gennem Slesvig- Holsten manglede kun stykket mellem Elmshorn og Uetersen og marskchausseen forbandt Itzehoe med Tønder. Kiel stod både med chaussee og jernbane i forbindelse med Altona; en bane forbandt Flensborg med den vestlige exporthavn Tønning, og jernbanen nordpå fra Altona var allerede nået til Vojens. Naturligvis måtte både chaussee- og jernbanenettene udbygges videre, men i det store og hele var hovedstrækningerne allerede færdige. På flere punkter var, som vi har set, Slesvig- Holsten en foregangsegn inden for monarkiet; Hertugdømmerne og hovedstaden dannede dettes tyngdepunkter, hvilket trafikpolitikken fuldt ud tog hensyn til. Det er intet tilfælde, at den første dampskibslinie, den første brolagte landevej og den første jernbane alle forbedrede forbindelsen mellem København og Altona. Geografisk og økonomisk gik grænsen ved Elben, hvilket med tiden ikke kom til at svare til grænsen mellem dansk og tysk nationalbevidsthed. Denne modsætning førte som bekendt til Slesvigs deling, med det resultat, at både Nordslesvig og den tyske del af Slesvig- Holsten set fra København og Berlin blev den yderste provins. Da Tyskland er en forbundsstat og Danmark en centralistisk enhedsstat, kan Slesvig- Holstens regering normalt ikke forhandle direkte med den danske regering, kun med Sønderjyllands eller Fyns amtsråd. Med åbningen af Øresundsbroen i sommeren 2000 er København på vej til efter næsten 30 år at generhverve sit naturlige opland i Skåne; men det betyder også, at Sydvestdanmark bliver betragtet som endnu mere provinsielt. Spørgsmålet er, om man ikke skal benytte de muligheder, som EU giver os til at lade grænserne miste deres betydning? Jeg kan 1 alt fald udmærket forestille mig, at der vil danne sig to tyngdepunkter i Danmark og tilstødende landskaber: København med Østsjælland og Skåne samt det historiske Slesvig-Holsten, Sydjylland til Fredericia med Fyn. Begge regioner vil være stærke nok i sig selv til ikke at være periferi i forhold til et centrum, begge har geografien med sig og vil således have gode muligheder for at udfolde sig. Vil vi gribe chancen for samarbejde, eller skal betonhoveder på begge sider af grænsen endnu en gang have lov til at forhindre d e t... jeg håber det i hvert fald ikke! SLESVIG-HOLSTEN SOM FOREGANGSREGION I HELSTATEN 31

7 N o ter 1. D a begrebet Sønderjylland gennem historien ikke om fatter det samme område, benytter jeg bevidst de præcisere betegnelser Nord- og Sydslesvig om de dele a f det historiske hertugdøm m e Slesvig, som i dag ligger nord, henholdsvis syd for den dansk-tyske grænse. For stednavne nord for Ejderen har jeg benyttet den danske form, for navne syd for, den tyske. 2. A. C. Gudm e, Die Bevölkerung der beiden Herzogthümer Schleswig und Holstein in früheren und späteren Zeiten, Altona 1819, Tabelle V III Lars N. Henningsen, Handel und Manufakturen in Schleswig und Holstein, 177, Zeitschnft der Gesellschaft fur Scbleswig-Holsteinische Geschichte (ZSH G) CXVI, 1991, ss (Altona) og (Flensborg); Ole Ventegodt, Tausend Schiffe aus Flensburg, i: Flensburg 700 Jahre Stadt - eine Festschrift I, Flensburg 1984 (Schriften der Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte 36,1), ss Jens Jessen, Die Entstehung und Entw icklung der G utsw irtschaft in Schleswig-Holstein bis zum Beginn der Agrarreform en, ZSH G LI, 1922, s. 19; Arnold Lühning, Koppelw irtschaft und Knicks. Eine neue W irtschaftsweise und ihre Ausw irkung a u f die Landwirtschaft in Schleswig-Holstein seit dem 18. Jahrhundert, Jahrbuch Angeln LII, 1988, ss. 9-69; Susanne Schum acher, Die Entwicklung der Kulturlandschaft im alten Kirchspiel Travemünde von 1433 bis zur Weltwirtscbaftskrise, Phil. Diss. B onn 1987, ss Peter Kr. Iversen, H ollænderier i Sønderjylland i og 1700-årene, Sonderjyske Arbøger, 1992, ss ; C. M. A. M atthiessen, Die Käseproduktion in Eiderstedt im 17. Jabrbundert, Z S H G XX, 1890, ss T horkild Kjærgaard, Den danske revolution En okobistorisk tolkning, K øbenhavn 1991, ss Ove Hornby, Industrialization in D enm ark and the Loss o f the D uchies, Scandinavian Economic History Review XVII, 1969, s. 7; Jürgen Brockstedt, Anfänge der industriellen Entw icklung in Schleswig-Holstein , Statistische Monatsbefte fur Schleswig-Holstein XXXIV, 1982, ss Hornby, op.cit., ss Hornby, op.cit., s. 28; Brockstedt, Anfänge (som note 7), p Hornby, op.cit., ss Hornby, op.cit., s Thom as Riis, Handelswege, Verkehrswege und Verkehrspolitik in Schleswig-Holstein, i: 1000 Jahre Verkehrswege in Schleswig-Holstein, red. T hom as Riis, Kiel 1996, ss Ying Deng, Entstehungsgeschichte der Eisenbahn Altona-Kiel, i: woo Jabre Verkehrswege in Schleswig-Holstein (som note 12), ss R esüm ee Im dänischen Gesamtstaat bildeten die Hauptstadt Kopenhagen und die Herzogtümer Schleswig und Holstein die bevölkerungsmätëigen, kulturellen und wirtschaftlichen Schwerpunkte. In vielen Bereichen war Schleswig-Holstein fortschrittlicher als Danemark, vor allem in der Landwirtschaft. Nördlich der Königsau fand die Aufhebung der Dorfgemeinschaften besonders im 18. Jahrhundert statt, während in einigen Gegenden Schleswig-Holsteins die Verkoppelung schon im 16. Jahrhundert eingeführt wurde. Von niederländischen Glaubensflüchtlingen lernten die Schleswig-Holsteiner ab 1600 die moderne Molkereiwirtschaft kennen, die allmählich im Königreich übernommen wurde. Auch in bezug auf die Verbesserung der Molkereiwirtschaft im 19. Jahrhundert (Genossenschaftsmolkereien) scheinen die Herzogtiimer ein paar Jahrzehnte vor dem Königreich diese Organisationsform übernommen zu haben. Im industriellen Sektor waren die Herzogtümer nicht immer fortschrittlicher als die Hauptstadt, jedoch hatten die schleswig-holsteinischen Zucker-, Tabak- und Textilfabriken sowie Ölmühlen grotèe Teile der dänischen Märkte erobert. So war es nur logisch, dafi im Ausbau der Infrastruktur die Verbindung zwischen den beiden Schwerpunkten, den Herzogtümern und Kopenhagen, vorrängig gefördert wurde. Heute ist sowohl Nordschleswig als das Bundesland Schleswig- Holstein aus der Sicht Kopenhagens bzw. Berlins die äutëerste Provinz geworden. Die Frage ist aber, ob nicht die Etablierung einer gröeeren Region, die Schleswig-Holstein, Nordschleswig und Südjütland bis Fredericia mit Fünen sinnvoll wäre. Sie wäre wirtschaftlich stark genug, um einen Schwerpunkt zu bliden, der ein Gegengewicht zur Øresundregion sein würde. 32 THOMAS RIIS

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig DYBBØL REGION S ØNDERJYLLAND - SCHLESWIG 1864-2014 Region Sønderjylland-Schleswig Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel. +45 74 67 05 01 Fax +45 74 67 05

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED DANISH DESK TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED Tyskland er Danmarks største handelspartner. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. (kilde: Udenrigsministeriet

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Fig. i. C. A. Jensen: Portræt a f Chr. D. Fr. Reventlow, 1825. Frederiksborgmuseet, Hillerød. IO CLAUS BJØRN

Fig. i. C. A. Jensen: Portræt a f Chr. D. Fr. Reventlow, 1825. Frederiksborgmuseet, Hillerød. IO CLAUS BJØRN Fig. i. C. A. Jensen: Portræt a f Chr. D. Fr. Reventlow, 1825. Frederiksborgmuseet, Hillerød. IO CLAUS BJØRN Fra skyfrit til tordenvejr - hovedlinier i forholdet m ellem D anm ark og H ertugdøm m erne

Læs mere

Billede skal udskiftes

Billede skal udskiftes side 2 Ver. 1.0 - September 2012 Billede skal udskiftes Titel: Forfattere: Kunde: Michael E K Hansen Kasper B. Nielsen Helge Bay Region Syddanmark Kontakt: Atkins Danmark Sønderhøj 1, DK-8260 Viby J Tlf.:

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

www.atelierbilledhuset.dk

www.atelierbilledhuset.dk Din professionelle fotograf i mere end 25 år i Sønderjylland Storegade 29 6430 Nordborg Sundsmarkvej 20 6400 Sønderborg Østergade 3 6330 Padborg Tlf. 74 45 35 40 Email: billedhuset@gmail.com www.atelierbilledhuset.dk

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen.

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. European Regional Development Fund Investing in your future Unsere Angebote 2012 auf einen

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Nordfrisland - Ejdersted - Ditmarsken - Stormarn

Nordfrisland - Ejdersted - Ditmarsken - Stormarn Nordfrisland - Ejdersted - Ditmarsken - Stormarn En rejse til det vestlige Slesvig- Holsten fra tirsdag d. 14. til fredag d. 17. april 2015 Med to rejseledere, hhv. Anders Errboe og Erik Strange Petersen

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

14. Forholdsord med dativ

14. Forholdsord med dativ ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Aktivitäten in und um Flensburg

Aktivitäten in und um Flensburg Aktivitäten in und um Flensburg Wir, die Schüler und Schülerinnen der Dänischklasse G 9.2/3, haben Information über unsere Stadt und ihre Umgebung herausgesucht und für unsere dänischen Freunde kleine

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration H39 Flensburg : Fleksibilitet Midt i byen - en ny kontorgeneration Mojn - og hjertelig velkommen H39 præsenterer sig I fremtidens forretningscenter H39 finder firmaer fra alle brancher og af enhver størrelse

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarhavende). Foto & lay-out: Helge Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Mindesten fra den tyske flygtningelejr i Oksbøl. Til minde om ofrene fra 1945 1949. Tyske soldater stiger ud af bilen. Tonsvis af mad Vi har undersøgt hvor meget kost

Læs mere

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

b obbermølle Museum og

b obbermølle Museum og Kupfermühle Museum und K Industriemuseum Kupfermühle e.v. 1997 wurde das private Kupfermühle Museum eröffnet, welches sich jetzt im Turmgebäude bei den alten, restaurierten Arbeiterwohnungen befindet.

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK?

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? SMiK-Projekt Ergebnisse aus der SMiK-Fragebogenuntersuchung TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? Resultater fra SMiK-spørgeskemaundersøgelsen Erla Hallsteinsdóttir Hrsg. von Red.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt Velkommen til Berlin Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg 1 1. marts 2015 3 Lidt smil på læben Solskin to år i

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com Hammer Inspiration Indhold / Contents / Inhalt 3 Retro 12 Cosmopolitan 21 Botany 27 Expressions 34 Urban 42 Stripes & Squares 47 Nature 52 Folklore 58 Ornaments 66 Potpourri COLORTEC DESIGNS: Retro, Cosmopolitan,

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Projekt Drivvejen EU-projektet Ideen til NAVE Nortrail blev udviklet i Hordaland

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn -

Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn - CBLog Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn - 1. Think-Tank - Tank 15.09.2009 Technologiezentrum Flensburg Støttet af I. Projektpartnere & personer: Wirtschaftsförderungs und Dr. Klaus Matthiesen

Læs mere

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt.

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt. Newsletter No.2 June 2014 3. Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen Projektes BeltLogistics Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Regnskab for AA Region Syd

Regnskab for AA Region Syd Regnskab for AA Region Syd 2014 Indtægter: Hattepenge... 146.435,60 Indtægter i alt... 146.435,60 Udgifter: Hoved Service Kontoret (HSK)... 98.000,00 Servicekonference... 13.080,00 Møder... 2.281,00 Syder

Læs mere

Idékatalog Ideenkatalog

Idékatalog Ideenkatalog jung zusammen 2015 Idékatalog Ideenkatalog Forslag fra workshopsne i Leck & Aabenraa // Vorschläge des Workshops Landtag Schleswig-Holstein 31-07-2015 På jung zusammen 2015 var der syv workshopgrupper,

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk Danske virksomheder og den globale fremtid Konference 25. september 2014 Erla Hallsteinsdóttir & Katarina Le Müller: Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk 1 Hvem og hvad er SMiK? Dansk/tysk

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere