Slesvig-Holsten som foregangsregion i Helstaten1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slesvig-Holsten som foregangsregion i Helstaten1"

Transkript

1 Slesvig-Holsten som foregangsregion i Helstaten1 A f Thomas Riis Under forfatningsdiskussionen i det danske m o narki undrede man sig fra slesvig-holstensk side over, at Hertugdømmerne ydede 40% af statens indtægter. Det fandt man overdrevet meget, men kunne ikke vide - da en officiel statistik endnu ikke fandtes - at bidragets størrelse temmelig nøjagtigt svarede til Slesvig-Holstens andel af monarkiets samlede befolkning. B e fo lk n in g (i tu sin d e indbyggere): D an m ark, N o rge o g S lesvig-h o lsten Ca Ca. 160 Ca /1803 Danmark % 46% 41% 38% Norge % 26% 32% 37% Sl-Holst % 28% 27% 2% Total K ild e: 1600 og 160: Øystein Rian, Danmark-Norge II, Oslo- Kbh. 1997, ss (om trentlige tal); : Ståle Dyrvik: Danmark-Norge III, Oslo- Kbh. 1998, s. 371 (om trentlige tal); 1801: Folketælling for D anm ark og Norge, 1803: Folketælling for Slesvig-Holsten, citeret i Ole Feldbæk: Danmark- Norge IV, O slo-k bh. 1998, s.240. så der er et stykke igen, inden Danmark når så vidt! Alligevel er det betænkeligt, at en fjerdedel af danskerne bor i hovedstaden, i Storbritannien og Frankrig er det kun 12-1%. Efter København var de største byer Altona med , Bergen med og Flensborg med indbyggere.2 Monarkiets befolkningsstruktur betød også, at kulturcentrerne var hoffet, hovedstaden og herregårdene; de færreste byer, ja egentlig kun Altona, synes at have haft et kulturliv af nogen betydning. Den merkantilistiske økonomiske politik havde bevidst koncentreret oversøisk handel og manufakturer i hovedstaden - et træk, vi også finder i Berlin; men i 17 blev Vestindienfarten og sukkerfremstillingen frigivet for nordmænd, danske og slesvigere. Holsten blev holdt udenfor, formentlig for at undgå udenlandsk dominans ved hjælp af holstenske stråmænd. Først i 1764 fik Altona, men ikke resten af Holsten, ret til at handle med Dansk Vestindien. Herfra var dog rørsukker undtaget, som provinsbyerne indtil 1786 skulle hente i hovedstaden. Flensborgenserne forsynede sig nu også i Frankrig. København mistede sit monopol på tobaksfremstilling i 1778 og på sukkerforædling otte år senere, hvilket gav provinsbyerne en tiltrængt, økonomisk saltvandsindsprøjtning. Altona var om kring 177 til trods for konkurrencen fra Hamburg monarkiets næstvigtigste industriby efter København; men også Flensborg rangerede højt med sine Regner vi for 1801/1803, for hvilke år vi har folketællinger, Norge fra, får vi som totalbefolkning , der fordelte sig med 61% i Danmark og 39% i Slesvig-Holsten. Med indbyggere var hovedstaden København monarkiets største by, uden at den dominerede på samme måde som i dag, da 2% af Danmarks befolkning bor i Storkøbenhavn. Internationalt er et af kriterierne på et udviklingsland, at mindst 40% af befolkningen lever i den største by, fire sukkerraffinaderier, sine romfirmaer, sine papir- og sæbefabrikker samt Kobbermøllen og teglværkerne lidt uden for byen. Hertil kommer, at Flensborgs store handelsflåde gjorde den til en af de vigtigste søfartsbyer 1 Hertugdømmerne.3 En så livlig handel og søfart kunne uden for København og Flensborg vel kun Altona og Bergen byde på. I dag er vel kun de færreste klar over, at Slesvig- Holsten på flere områder var en forgangsregion, især i landbruget. Vi kender den sortbrogede ko, 26 THOMAS RIIS

2 û e c ø n o m ifd b 9 Í it p rac tt*c t f u it g øtifrptptg fcer gôtròeretett n e f c ft e in e rn von toer Q ln ü a itg írt unb æeife, tvte tie gclíjleine f&nnert øefpeenget unt gcfpaltert tmfcen, a tt cf> nôt^tøen?ttpfmr, ro i t g e t e i l e t von 3 Î t c o I a u ö- > e t, In.föiitøl. ídánífctøen ïd fracabemie SDîitslííl*. äî* # 4 ^S^aîé <«^ - $ r 3 secíegt ö íh í e n 6 b u r ej, ^ofcann CE^ct(Top^ ái'orte. i7<>7* Fig. i. Landboreformernes landskab. Plantning a f levende hegn. Gengivet efter Oeconomisch-practische Anweisung zur Einfriedigung der Ländereien, Flensburg som i D anm ark betragtes som en jysk race, men i dag bygger osteprod uktionen i den arabiske verden virkeligheden er den holstensk. I det egentlige D a n på skørost som grundstof. m ark fan d t afviklingen a f landsbyfæ llesskabet Nederlandene, især H olland, er også 1 dag først og frem m est sted 1 det 18. århundrede; men i kendt for sine oste; det var religionsflygtninge her Slesvig-Holsten begyndte udskiftningen allerede i fra, der i slutningen a f det 16. århundrede slog sig det 16. århundrede. Løjter Land ved Aabenraa hører ned 1 Slesvig og bragte den nye m ejeriteknologi til de tidligst udskiftede områder, ligeledes Øst- m ed sig. D en slog først igennem i D itm arsken og holsten, hvor bønderne selv tog initiativet til refor Ejdersted, begge om råder er udprægede kvægavls men. M arkerne blev afgrænset med gærder eller egne med udstrakte græsgange. G ennem et m ålbe levende hegn og blev dyrket i en 12-års cyklus med vidst avlsarbejde lykkedes det at forbedre oxeracen 6 år afgrøder og 6 år græ sn in g4 (fig. 1). Denne dyrk i Ejdersted således, at den gav mere mælk. D et h o l ningsform betød også, at m an kun ne regne med at landsk påvirkede m ejeribrug fremstillede om krin g kunne holde et bestemt antal køer først og frem m est smør; men efterhånden Naturligvis har man også i middelalderen k u n blev o steproduktionen i Ejdersted så betydelig, at net lave ost; men spørgsm ålet er, om man kendte man exporterede ost til Nordtyskland, Frankrig og til fremstilling a f andre typer end skørost (det er Norge. Et andet vigtigt område for mejeribruget den, der i røget tilstand bliver til rygeost). E ndnu i var Elbmarsken, især egnen o m k rin g Wilster vest SLESVIG-HOLSTEN SOM FOREGANGSREGION I HELSTATEN 27

3 HP* Fig. 2. Rencks tekstilfabrik i Neumünster. Gengivet efter Christian Degn: Schleswig-Holstein, erne Landesgeschichte. Historischer Atlas, Neumünster 1994, s for Itzehoe. Endnu i dag er osten herfra en særlig type, der svarer fuldstændig til det, man i Danmark, før Danbos enevældige tyranni, kaldte hollandsk ost eller Maribo. I det hele taget er det nærliggende at forestille sig, at sydfra kommende reformer nåede Danmark over Slesvig-Holsten, således f.ex. dyrkning af kløver, der i 1740erne optrådte flere steder i Danmark; men som kan påvises en generation tidligere på Fehmarn.6 Landbrugsfaglige problemer og reformforslag diskuteredes indgående i Hertugdømmerne, tilsyneladende nogle år før det var tilfældet i Danmark. På grund af den tosprogede dannede kultur i det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede kunne nye ideer uhæmmet udbredes, og vi må derfor antage en vexelvirkning mellem Hertugdømmerne og det egentlige Danmark. Vi ved alle, at omkring midten af det 19. århundrede kunne Helstatens kornproduktion ikke længere konkurrere med korn fra oversøiske lande som USA eller Canada. Resultatet var en bevidst omstilling til kvægavl med forædling af mælken til smør og ost. Gennem oprettelse af andels- eller fællesmejerier kunne også den lille gård få sin mælk behandlet, medens den endnu var frisk. I Danmark regnes traditionelt oprettelsen af det første andelsmejeri i 1882 som udgangspunkt for denne udvikling; men tilsvarende mejerier kan allerede påvises i Slesvig-Holsten i tiden mellem de slesvigske krige. Produktionsomlægningen synes altså at være begyndt her kort efter 180. Afståelsen af Hertugdømmerne i 1864 betød, at disse fik adgang til det store tyske marked, og her kunne man sælge sit korn. Der var således ingen grund til at drive på med produktionsomlægningen. Det hævnede sig efter 1920, idet det nu danske Nordslesvig hinkede bagefter resten af Danmark, som i mellemtiden var blevet et af verdens førende lande i mejeribrug og svineavl. Også i industrien synes Hertugdømmerne at have været tidligere fremme end de øvrige dele af monarkiet. Manufakturer var ganske vist tidligst blevet anlagt i København; men allerede 1612 blev Kobbermøllen ved Flensborg grundlagt, en generation før man i større stil begyndte at udnytte vandkraften industrielt i Mølleådalen nord for København eller ved Brobyværk på Fyn. Her var der dog tale om industri, som var afhængig af den existerende energi, i dette tilfælde vandkraften. I ældre økonomisk litteratur ser man ofte den betragtning, at dansk industrialisering tog fart efter tabet af Hertugdømmerne i 1864, idet man gik ud fra, at Slesvig-Holsten var langt mere industrialiseret end de rent danske dele af monarkiet. 28 THOMAS RIIS

4 Denne opfattelse holder generelt set ikke stik,7 om end den kan være rigtig for enkelte branchers vedkommende. Selv om jernstøberiet Carlshütte blev grundlagt i 1827 ved Rendsborg og i øvrigt klarede sig godt, synes netop denne branche at have været stærkere i Kongeriget end i Hertugdømmerne.8 Derimod beherskede den holstenske textilindustri en væsentlig del af det danske marked indtil krigen ; dette skyldtes først og fremmest Rencks teknologisk set meget avancerede klædefabrik, som grundlagdes i Neumünster i (fig. 2). Hertugdømmernes sukkerindustri havde en omfattende afsætning i Kongeriget i 1840erne; men i det følgende årti fandt en koncentration og teknologisk forbedring sted. Hovedstadens sukkerfabrikker overtog hovedparten af det danske marked, medens i 1862 raffinaderiet i Itzehoe stadig forsynede Fyn med sukker.10 Helt frem til 1864 dækkede Hertugdømmerne en del af monarkiets tobaksforbrug, og noget tilsvarende gjaldt for oliemøllerne, der i Hertugdømmerne før 1864 generelt stod på et højere teknologisk niveau end Kongerigets. I denne branche havde Hertugdømmerne domineret markedet indtil 1848; i tiden mellem de slesvigske krige lykkedes det den københavnske olieindustri at erobre en del af markedet. Indtil 1864 må vi dog regne med, at Hertugdømmernes oliemøller forsynede dele af det jyske og fynske marked.11 Sukker- og olieindustrien viser klart, at monarkiets økonomiske tyngdepunkter lå i Hertugdømmerne og i København; det er derfor ikke mærkeligt, at forbindelsen mellem hovedstaden og Altona prioriteredes højt i udbygningen af monarkiets infrastruktur. To ruter kom her i betragtning: Vejen over Storebælt og ned gennem Jylland - den vej fulgte den af Christian IV i 1624 indrettede postforbindelse, og denne rute blev for nogle år siden vældigt udbygget på begge sider af grænsen: Elektrificering af jernbanerne Hamburg - Helsingør og Neumünster - Kiel samt bygning af Storebæltsforbindelsen. I princippet skulle man altså kunne køre med højhastighedstog fra Hamburg til København på 3-4 timer; men strømspændingen er forskellig på hver side af grænsen, og ved nogle forbindelser må man stige om i Padborg for bag et rangerlokomotiv at lunte nok så gemytligt over grænsen; endvidere er der kun enkeltspor på det meste af strækningen mellem Padborg og Kolding. Slesvig-Holsten og Danmark har hver især fået forbedret sin egen infrastruktur; men som helhed er forbindelsen Hamburg - København over Storebælt ikke blevet væsentlig bedre. Den anden hovedrute kan betragtes som en variant af Fugleflugtslinien, idet den gik så direkte som muligt mellem hovedstaden og Slesvig-Holsten.12 Omkring 1780 fandtes der allerede en skibslinie med regelmæssige afgange fra København og Kiel; men på grund af vinden kunne man aldrig være helt sikker på ankomsttidspunktet. Det ændrede sig først i 1819, da S/S Caledonia (fig. 3) blev indsat på denne monarkiets første dampskibsrute. Med anløbssteder undervejs på Lolland, Falster og Møen varede hele rejsen 28 timer. Forbindelsen blev en succes, transporterede den passagerer. Da i 180erne jernbanen fra København vestpå nåede Korsør, blev dampskibsruten urentabel; togene nåede hurtigere frem. Senest i 1840erne havde man forudset denne udvikling, idet man åbnede en dampskibsrute mellem Syddanmark og Kiel; i Korsør og i Næstveds havn Karrebæksminde havde skibet forbindelse med diligencen til og fra København.13 Denne linie var en forløber for den senere efterkrigsrute Kiel - Korsør; men de mange anløbssteder i Syddanmark antyder, at andre hensigter gjorde sig gældende end blot at forbedre persontransporten mellem Hertugdømmerne og hovedstaden. Endnu i dag præges Sydsjælland, Lolland og Fyn af det»store hartkorn«, og da kornpriserne på det vigtige kornmarked i Hamburg lå højere end f.ex. i København, kunne det betale sig for en syddansk godsejer at sende sit korn med skib og (efter 1844) med jernbanen til Altona. Med jævne mellemrum blev der i det 17. og 18. Fig. 3. Dampskibet Caledonia. SLESVIG-HOLSTEN SOK FOREGANGSREGION I HELSTATEN 29

5 Fig. 4. Chaussees (stensatte landeveje) i Slesvig- Holsten Gengivet efter W. Asmus, A. Kunz og I. E. Momsen: Atlas zur Verkebrsgeschicbte Schleswig-Holsteins im 79. Jabrbundert, Neumünster 199, pi. 3 b. Fig.. Jernbaner i Slesvig-Holsten Gengivet efter W. Asmus, A. Kunz og I. E. Momsen: Atlas zur Verkebrsgeschicbte Schleswig-Holsteins im 19. Jabrbundert, Neumünster 1993, pi. 19 b. århundrede udstedt vejforordninger, der fastlagde en mindste standard for vejene, som sjældent var brolagt. På grund af de gode transportmuligheder til søs begyndte man sent at anlægge stensatte landeveje, de såkaldte chaussees, i Slesvig-Holsten. Den ældste blev bygget mellem Altona og Kiel i årene , og endnu kan man hist og her i vejkanten se en bevaret milesten med Frederik Vis navnetræk var der altså allerede chausseeforbindelse mellem Kiel og Altona, mellem Lübeck og Altona samt mellem sidstnævnte by og Lauenburg. Ti år senere var der kommet mange flere chaussees: Fra Aabenraa over Flensborg til Husum, Tønning og Garding, fra Slesvig over Kiel til Preetz og fra Slesvig over Rendsborg og Itzehoe til Elmshorn. I 188 kunne man rejse ad chaussee hele vejen fra Altona til Kolding med undtagelse af det korte stykke mellem Elmshorn og Uetersen. Endnu i begyndelsen af 1860erne var det ikke blevet bygget; men ellers løb der en chaussee gennem marsken fra Altona over Itzehoe, Heide, Husum og Bredstedt til Tønder (hg. 4). Bygningen af jernbaner lignede anlægget af chaussees deri, at det var de samme strækninger, der først blev færdige. I 1844 blev»kong Christian VIIIs Østersøbane«mellem Kiel og Altona åbnet som den første 1 det danske monarki; formålet var naturligvis at forbedre rejsemulighederne mellem hovedstaden og monarkiets næststørste by; året efter indviedes marskbanen fra Altona til Glückstadt, der i 187 blev forlænget til Itzehoe. I 184 kunne man også tage banen mellem Rendsburg og Neumünster i brug. Treårskrigen blev for det meste udkæmpet nord for Ejderen, og derfor havde jernbanen ingen videre betydning for krigens udfald. Selv om udbygningen af banenettet var blevet fortsat i tiden mellem de to slesvigske krige synes dette heller ikke i krigen 1864 at have spillet nogen væsentlig rolle. I 184 blev strækningerne Flensborg - Rendsborg og Flensborg - Husum - Tønning taget i brug. Dette var vigtigt, da Tønning var den store havn for eksport til Storbritannien. Det var derfor ikke tilfældigt, at Esbjerg allerede 1868, kun fire år efter afståelsen af Hertugdømmerne, blev anlagt som dansk havn for udførselen til dette land. I Nordslesvig blev jernbanen af praktiske, her 30 THOMAS RIIS

6 under også økonomiske, grunde anlagt på det jyske vandskel. Man havde overvejet en tilsvarende linieføring nord for Fredericia, men opgivet den igen således, at de østjyske havnebyer kunne få tilslutning til jernbanenettet. I krigsåret 1864 var stambanen gennem Nordslesvig næsten færdig, idet kun stykket fra Vojens nordpå manglede. Til gengæld havde ingen af de nordslesvigske havnebyer fået jernbane før 1864; Haderslev og Aabenraa fik det ganske vist indtil 1868, medens Sønderborg måtte vente helt til Vi kan altså konstatere, at hovedstrækningerne i alt væsentligt stod færdige ved den danske tids slutning: På nord-syd-chausseen gennem Slesvig- Holsten manglede kun stykket mellem Elmshorn og Uetersen og marskchausseen forbandt Itzehoe med Tønder. Kiel stod både med chaussee og jernbane i forbindelse med Altona; en bane forbandt Flensborg med den vestlige exporthavn Tønning, og jernbanen nordpå fra Altona var allerede nået til Vojens. Naturligvis måtte både chaussee- og jernbanenettene udbygges videre, men i det store og hele var hovedstrækningerne allerede færdige. På flere punkter var, som vi har set, Slesvig- Holsten en foregangsegn inden for monarkiet; Hertugdømmerne og hovedstaden dannede dettes tyngdepunkter, hvilket trafikpolitikken fuldt ud tog hensyn til. Det er intet tilfælde, at den første dampskibslinie, den første brolagte landevej og den første jernbane alle forbedrede forbindelsen mellem København og Altona. Geografisk og økonomisk gik grænsen ved Elben, hvilket med tiden ikke kom til at svare til grænsen mellem dansk og tysk nationalbevidsthed. Denne modsætning førte som bekendt til Slesvigs deling, med det resultat, at både Nordslesvig og den tyske del af Slesvig- Holsten set fra København og Berlin blev den yderste provins. Da Tyskland er en forbundsstat og Danmark en centralistisk enhedsstat, kan Slesvig- Holstens regering normalt ikke forhandle direkte med den danske regering, kun med Sønderjyllands eller Fyns amtsråd. Med åbningen af Øresundsbroen i sommeren 2000 er København på vej til efter næsten 30 år at generhverve sit naturlige opland i Skåne; men det betyder også, at Sydvestdanmark bliver betragtet som endnu mere provinsielt. Spørgsmålet er, om man ikke skal benytte de muligheder, som EU giver os til at lade grænserne miste deres betydning? Jeg kan 1 alt fald udmærket forestille mig, at der vil danne sig to tyngdepunkter i Danmark og tilstødende landskaber: København med Østsjælland og Skåne samt det historiske Slesvig-Holsten, Sydjylland til Fredericia med Fyn. Begge regioner vil være stærke nok i sig selv til ikke at være periferi i forhold til et centrum, begge har geografien med sig og vil således have gode muligheder for at udfolde sig. Vil vi gribe chancen for samarbejde, eller skal betonhoveder på begge sider af grænsen endnu en gang have lov til at forhindre d e t... jeg håber det i hvert fald ikke! SLESVIG-HOLSTEN SOM FOREGANGSREGION I HELSTATEN 31

7 N o ter 1. D a begrebet Sønderjylland gennem historien ikke om fatter det samme område, benytter jeg bevidst de præcisere betegnelser Nord- og Sydslesvig om de dele a f det historiske hertugdøm m e Slesvig, som i dag ligger nord, henholdsvis syd for den dansk-tyske grænse. For stednavne nord for Ejderen har jeg benyttet den danske form, for navne syd for, den tyske. 2. A. C. Gudm e, Die Bevölkerung der beiden Herzogthümer Schleswig und Holstein in früheren und späteren Zeiten, Altona 1819, Tabelle V III Lars N. Henningsen, Handel und Manufakturen in Schleswig und Holstein, 177, Zeitschnft der Gesellschaft fur Scbleswig-Holsteinische Geschichte (ZSH G) CXVI, 1991, ss (Altona) og (Flensborg); Ole Ventegodt, Tausend Schiffe aus Flensburg, i: Flensburg 700 Jahre Stadt - eine Festschrift I, Flensburg 1984 (Schriften der Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte 36,1), ss Jens Jessen, Die Entstehung und Entw icklung der G utsw irtschaft in Schleswig-Holstein bis zum Beginn der Agrarreform en, ZSH G LI, 1922, s. 19; Arnold Lühning, Koppelw irtschaft und Knicks. Eine neue W irtschaftsweise und ihre Ausw irkung a u f die Landwirtschaft in Schleswig-Holstein seit dem 18. Jahrhundert, Jahrbuch Angeln LII, 1988, ss. 9-69; Susanne Schum acher, Die Entwicklung der Kulturlandschaft im alten Kirchspiel Travemünde von 1433 bis zur Weltwirtscbaftskrise, Phil. Diss. B onn 1987, ss Peter Kr. Iversen, H ollænderier i Sønderjylland i og 1700-årene, Sonderjyske Arbøger, 1992, ss ; C. M. A. M atthiessen, Die Käseproduktion in Eiderstedt im 17. Jabrbundert, Z S H G XX, 1890, ss T horkild Kjærgaard, Den danske revolution En okobistorisk tolkning, K øbenhavn 1991, ss Ove Hornby, Industrialization in D enm ark and the Loss o f the D uchies, Scandinavian Economic History Review XVII, 1969, s. 7; Jürgen Brockstedt, Anfänge der industriellen Entw icklung in Schleswig-Holstein , Statistische Monatsbefte fur Schleswig-Holstein XXXIV, 1982, ss Hornby, op.cit., ss Hornby, op.cit., s. 28; Brockstedt, Anfänge (som note 7), p Hornby, op.cit., ss Hornby, op.cit., s Thom as Riis, Handelswege, Verkehrswege und Verkehrspolitik in Schleswig-Holstein, i: 1000 Jahre Verkehrswege in Schleswig-Holstein, red. T hom as Riis, Kiel 1996, ss Ying Deng, Entstehungsgeschichte der Eisenbahn Altona-Kiel, i: woo Jabre Verkehrswege in Schleswig-Holstein (som note 12), ss R esüm ee Im dänischen Gesamtstaat bildeten die Hauptstadt Kopenhagen und die Herzogtümer Schleswig und Holstein die bevölkerungsmätëigen, kulturellen und wirtschaftlichen Schwerpunkte. In vielen Bereichen war Schleswig-Holstein fortschrittlicher als Danemark, vor allem in der Landwirtschaft. Nördlich der Königsau fand die Aufhebung der Dorfgemeinschaften besonders im 18. Jahrhundert statt, während in einigen Gegenden Schleswig-Holsteins die Verkoppelung schon im 16. Jahrhundert eingeführt wurde. Von niederländischen Glaubensflüchtlingen lernten die Schleswig-Holsteiner ab 1600 die moderne Molkereiwirtschaft kennen, die allmählich im Königreich übernommen wurde. Auch in bezug auf die Verbesserung der Molkereiwirtschaft im 19. Jahrhundert (Genossenschaftsmolkereien) scheinen die Herzogtiimer ein paar Jahrzehnte vor dem Königreich diese Organisationsform übernommen zu haben. Im industriellen Sektor waren die Herzogtümer nicht immer fortschrittlicher als die Hauptstadt, jedoch hatten die schleswig-holsteinischen Zucker-, Tabak- und Textilfabriken sowie Ölmühlen grotèe Teile der dänischen Märkte erobert. So war es nur logisch, dafi im Ausbau der Infrastruktur die Verbindung zwischen den beiden Schwerpunkten, den Herzogtümern und Kopenhagen, vorrängig gefördert wurde. Heute ist sowohl Nordschleswig als das Bundesland Schleswig- Holstein aus der Sicht Kopenhagens bzw. Berlins die äutëerste Provinz geworden. Die Frage ist aber, ob nicht die Etablierung einer gröeeren Region, die Schleswig-Holstein, Nordschleswig und Südjütland bis Fredericia mit Fünen sinnvoll wäre. Sie wäre wirtschaftlich stark genug, um einen Schwerpunkt zu bliden, der ein Gegengewicht zur Øresundregion sein würde. 32 THOMAS RIIS

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Rainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord

Rainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord Rainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet, Landsholdet 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre Med: SdU-landsholdet, FC Angeln 02 (Schleswig-Holstein-Liga) TSB Flensburg - ETSV Weiche Flensburg II - IF Tønning - IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga)

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Peter Harry Carstensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Programm des Festaktes Program for jubileumsfestligheden aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Dänemark. Hans Klüche

Dänemark. Hans Klüche t Hans Klüche Dänemark Entdeckungsreisen im meerumschlungenen Königreich: Von den Dünenstränden der Nordsee zu den Klippen von Bornholm und Møn, vom nördlichen Skagen ins weltstädtische Kopenhagen Skjern

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20.

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20. Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20 Maj 2014 Hærvejskomite vision: Ny parallel motorvej, der skal aflaste Østjyske

Læs mere

SØNDERJYSKE ÅRBØGER HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND UDGIVET AF

SØNDERJYSKE ÅRBØGER HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND UDGIVET AF SØNDERJYSKE ÅRBØGER UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND I 1971 bliver SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT større, men abonnementsprisen bliver ikke større. Der bliver plads til flere artikler, flere billeder

Læs mere

Literaturverzeichnis Seem, Benediktiner-Doppelkloster, St. Maria. Seem. Benediktiner-Doppelkloster. St. Maria

Literaturverzeichnis Seem, Benediktiner-Doppelkloster, St. Maria. Seem. Benediktiner-Doppelkloster. St. Maria Seem Benediktiner-Doppelkloster St. Maria Literaturverzeichnis Inhalt chronologisches Literaturverzeichnis edierte Quellen Titel- und Autorenverzeichnis Inventarbände zu den Bau- und Kunstdenkmälern chronologisches

Læs mere

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Rede des Landesvorsitzenden des SSW Flemming Meyer zum Tagesordnungspunkt 7 a Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Formandens beretning

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

De danske Sønderjyder

De danske Sønderjyder De danske Sønderjyder Uddrag af den officielle tyske Statistik. Af H. P. If an ssen-nø r re m ø 1 le. II. Da jeg skrev Afhandlingen»De danske Sønder jyder«til»sønderjydske Aarbøger«1913 I, var Folketællingsresultaterne

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

- Es gilt das gesprochene Wort. -

- Es gilt das gesprochene Wort. - - Es gilt das gesprochene Wort. - Kære Aase Nyegaard, Kære Jørgen Mads Clausen, Mine kære damer og herrer, tak for invitationen til denne spændende dag i velfærdsteknologiens tegn. Med Danfoss Universe

Læs mere

Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang

Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang Nr Medl Kons Opr. Pris Seddel + diverse 1 39 JAK seddel Thisteds amts andelskasse 10 0 110 andele Si10 2 39 JAK seddel Ringkøbing Andelskasse 10 kr 1+

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet Dansk Kirke i Sydslesvig HVILKEN MENIGHED? Spørg præsten i det område, hvor du bor. Adresse: se adresselisten side 5. HVORDAN

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED DANISH DESK TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED Tyskland er Danmarks største handelspartner. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. (kilde: Udenrigsministeriet

Læs mere

OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND: HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA SAMT NORDFRIESLAND, SCHLESWIG-FLENSBURG OG FLENSBURG

OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND: HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA SAMT NORDFRIESLAND, SCHLESWIG-FLENSBURG OG FLENSBURG Regional Udviklingsplan I SØNDERJYLLAND, MARTS 2013 Trafikken over grænsen set på biltyper Nationalitet af biler, der krydser grænsen OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND: HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA

Læs mere

Sønderjyske Årbøger 2013 o Sønderjyske Årbøger 2013 o Sønderjyske Årbøger 2013 Redaktion: Morten Andersen Hans-Ole Mørk Anne Marie Overgaard Mogens Rostgaard Nissen Hans Schultz Hansen AidLÄ Historisk

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan Grænseområdet prioriterer anerledes Grænseområdets særlige kvaliteter Kontakter på den anden side af grænsen OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

25. August 28. August FLENSBURG Sønderborg AAbenraa

25. August 28. August FLENSBURG Sønderborg AAbenraa K O N G E L I G C L A S S I C 25. August 28. August 2016 FLENSBURG Sønderborg AAbenraa 1855 fand die erste Regatta in der westlichen Ostsee (Flensburg) statt. Seit 2012 findet in Erinnerung an dieses historische

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Der Arbeitsmarkt in der deutschdänishen. Arbejdsmarkedet i den dansk-tyske grænseregion

Der Arbeitsmarkt in der deutschdänishen. Arbejdsmarkedet i den dansk-tyske grænseregion Der Arbeitsmarkt in der deutschdänishen Grenzregion Arbejdsmarkedet i den dansk-tyske grænseregion Medlemmer / Mitglieder 1. Martina Würker, Vorsitzende der Geshäftsführung der Agentur für Arbeit, Flensburg

Læs mere

Projektvorstellung Ausschuss für Umwelt, Agrar und Energiewirtschaft 31.10.2012

Projektvorstellung Ausschuss für Umwelt, Agrar und Energiewirtschaft 31.10.2012 Projektvorstellung Ausschuss für Umwelt Agrar und Energiewirtschaft.. GRENZWASSER - Gemeinsamer Hochwasserschutz im Zeichen des Klimawandels - GRÆNSEVAND - Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Den slesvig-holstenske bevægelse 1815-1848

Den slesvig-holstenske bevægelse 1815-1848 Den slesvig-holstenske bevægelse 1815-1848 A f Hans Schultz Hansen In d led n in g Slesvig-holstenismen som ideologi var indtil 1864 ønsket om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens tættest mulige samhørighed,

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, august 2012 Trafikken præges af tysk feriekørsel Turfrekvens indikerer en sammenhæng mellem Jyllandskorridoren, Hamborg og det nordlige Tyskland Områdeinitiativ

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution ZBC Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk B Thomas Steenbjerg/Kirsten

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

Billede skal udskiftes

Billede skal udskiftes side 2 Ver. 1.0 - September 2012 Billede skal udskiftes Titel: Forfattere: Kunde: Michael E K Hansen Kasper B. Nielsen Helge Bay Region Syddanmark Kontakt: Atkins Danmark Sønderhøj 1, DK-8260 Viby J Tlf.:

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

2 kontrolafgifter på hver 600 kr. for at rejse med bus i København på en DeutscheBahn-togbillet.

2 kontrolafgifter på hver 600 kr. for at rejse med bus i København på en DeutscheBahn-togbillet. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0198 Klageren: XX og YY 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: 2 kontrolafgifter på hver 600 kr. for at rejse med bus i København

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Das Wetter Fag: Tysk Målgruppe: 8.-10. klasse Titel: Das Wetter Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Das Wetter Fag: Tysk Målgruppe: 8.-10. klasse Titel: Das Wetter Vejledning Lærer/elev Das Wetter ZDF, 2010, 5 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Indholdsbeskrivelse: Tysk vintervejrudsigt. Emneord: Das Wetter, die Wettervorhersage, der Wetterbericht Overordnet mål at kunne forstå og videreformidle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

Meine beste Freundin

Meine beste Freundin Kommentar til øvelsen: Der er såmænd ikke noget nyt i denne øvelse, hvor jeg kombinerer grammatik med tekstlæsning. Men jeg har gode erfaringer med, at eleverne skriver sig ind på grammatikken. Det havde

Læs mere