Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder

Transkript

1 Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, februar 2007

2 Indhold: Hovedrapport: Forord 1 Resume 1 Indledning 4 Metode 5 Dataoparbejdning 7 Statistiske analyser 9 Resultater 9 Delrapporter: Ejendomsfunktionærer 10 Fiskeriindustriarbejdere 16 Fængselsfunktionærer 20 Gummi- & Plastindustriarbejdere 24 Kokke & Køkkenmedhjælpere 30 Malere 33 Metal- & Elektronikindustriarbejdere 42 Rengøringsassistenter & Sanitører 48 Tjenere & Servitricer 54 Litteratur 61 Bilag Bilag 1. Oversigt over jobgruppernes DISCO-koder 62 Bilag 2. Udvælgelsesgrundlag for de 9 særligt farlige jobgrupper 63 Bilag 3. Resultatstatistik for Bilag 4. Resultatstatistik for Bilag A. Resultatoversigt for Ejendomsfunktionærer (SPSS Output) 66 Bilag B. Resultatoversigt for Fiskeriindustriarbejdere (SPSS Output) 107 Bilag C. Resultatoversigt for Fængselsfunktionærer (SPSS Output) 128 Bilag D. Resultatoversigt for Gummi- & Plastindustriarbejdere (SPSS Output) 149 ii

3 Bilag E. Resultatoversigt for Kokke & Køkkenmedhjælpere (SPSS Output) 186 Bilag F. Resultatoversigt for Malere (SPSS Output) 200 Bilag G. Resultatoversigt for Metal- & Elektronikindustriarbejdere (SPSS Output) 253 Bilag H. Resultatoversigt for Rengøringsassistenter & Sanitører (SPSS Output) 288 Bilag I. Resultatoversigt for Tjenere & Servitricer (SPSS Output) 330 Bilag J. Spørgsmålsformuleringer og svarkategorier 372 iii

4 Tabeller og figurer: Figur 1. Oversigt over svarprocenter i alle jobgrupper 6 Figur 2. Oversigt over anvendte MAL-koder i Tabel 1. Oversigt over ændringer i ejendomsfunktionærernes arbejdsmiljø 12 Tabel 2. Oversigt over ændringer i fiskeriindustriarbejdernes arbejdsmiljø 17 Tabel 3. Oversigt over ændringer i fængselsfunktionærernes arbejdsmiljø 21 Tabel 4. Oversigt over ændringer i gummi- og plastindustriarbejdernes arbejdsmiljø 25 Tabel 5. Oversigt over ændringer i kokke og køkkenmedhjælpernes arbejdsmiljø 31 Tabel 6. Oversigt over ændringer i malernes arbejdsmiljø 35 Tabel 7. Oversigt over ændringer i metal- og elektronikindustriarbejdernes arbejdsmiljø 43 Tabel 8. Oversigt over ændringer i rengøringsassistenterne og sanitørernes arbejdsmiljø 50 Tabel 9. Oversigt over ændringer i tjenernes og serveringspersonalets arbejdsmiljø 56 iv

5 Hovedrapport Forord Denne undersøgelse beskæftiger sig med at måle udvikling i arbejdsmiljøpåvirkninger inden for en række forskellige jobgrupper. Undersøgelsen er en del af Beskæftigelsesministeriets overvågning af det danske arbejdsmiljø. Den foreliggende rapport indgår som en del af afrapportering af regeringens handlingsplan Rent Arbejdsmiljø år Det er Arbejdstilsynet, der for Beskæftigelsesministeriet har stået for undersøgelsen. Rapporten er skrevet af Helle Gram, forskningsmedarbejder på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Udtrækningen af interviewpersoner er foretaget af Danmarks Statistik, og er baseret på oplysninger fra lønstatistikken om de såkaldte disco-koder (arbejdsfunktion) (Se Bilag 1 for mere information omkring disco-koder). Resume Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper er en kortlægning af udviklingen i arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Undersøgelsen måler effekten af en række indsatser, der har haft til formål at forbedre arbejdsmiljøet i de respektive jobgrupper. Undersøgelsen bygger på besvarelser af telefoninterviews og postomdelte spørgeskemaer (for fængselsfunktionærerne) blandt ansatte i disse jobgrupper. Undersøgelsen viser at arbejdsmiljøet har ændret sig i perioden fra 2002 til 2005 i både positiv og negativ retning. Arbejdstidens placering Med undtagelse af gummi- og plastindustriarbejderne samt rengøringsassistenter og sanitørerne, gælder det for alle andre jobgrupper, at færre har dagarbejde. Med andre ord, det bliver stadigt mere normalt at arbejde om morgenen, aftenen eller natten. For rengørings-assistenterne gælder det at de i stigende grad har morgenarbejde, dog er der ikke sket et fald i antallet der arbejder om dagen. For gummi- og plastindustriarbejderne er der ikke sket nogen signifikante ændringer på arbejdstidsområdet. Ergonomisk, fysisk, kemisk, psykisk og termisk arbejdsmiljø For ejendomsfunktionærerne gælder det, at forværringer ses på det fysiske og psykiske arbejdsmiljøområde. Flere er udsat for støj, flere rapporterer høje kvantitative krav og frygt for at 1

6 blive forflyttet til et andet arbejde eller overflødiggjort på grund af ny teknik. Omvendt, ses der både forbedringer og forværringer på det ergonomiske arbejdsmiljø, idet færre arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet, men flere skubber eller trækker genstande i mindst ¼ af deres arbejdstid. Blandt fiskeriindustriarbejderne ses to forværringer. Flere rapporterer stigende krav om et højt arbejdstempo og flere indikerer at de skubber eller trækker genstande i løbet af arbejdsdagen. For fængselsfunktionærerne gælder det at kun deres psykiske arbejdsmiljø er undersøgt. Her indikerer flere at de har gode udviklingsmuligheder at der eksisterer et højt socialt fællesskab på arbejdspladsen, men samtidig er der også flere der rapporterer høje kvantitative krav. Arbejdsmiljøet blandt gummi- og plastindustriarbejderne er blevet forværret på en række område og forbedret på andre. Flere rapporterer at de er udsat for støj, og flere oplever at det er blevet tungere at trække og skubbe ting. På det kemiske arbejdsmiljøområde er flere udsat for hudkontakt med køle-smøremidler samt andre stoffer, kemikalier og materialer. Omvendt er der flere der tilkendegiver at der er installeret et teknisk hjælpemiddel til bekæmpelse af luftforurening (fuld indkapsling) og flere benytter åndedrætsværn. Blandt kokke og køkkenassistenterne rapporteres det, at flere er udsat for hudkontakt med stoffer, materialer eller kemikalier, og at flere bruger mindst ¼ af deres arbejdstid på at skubbe eller trække genstande. Til gengæld er færre kokke og køkkenassistenter udsat for tunge løft i arbejdstiden. Blandt malerne, ses overvejende forbedringer i deres arbejdsmiljø. Det gælder både på det kemiske, ergonomiske og psykiske område. Færre malere rapporterer at være udsat for hudkontakt med rengøringsmidler, maling og lim samt passiv rygning. De er i mindre grad end tidligere udsat for belastende arbejdsstillinger, som hugsiddende eller knæliggende arbejdsstillinger samt arbejde med hænderne løftet i skulderhøjde eller højere. På det psykiske område tilkendegiver flere høj forudsigelighed, indflydelse og ledelseskvalitet. Den eneste signifikante forværring i malernes arbejdsmiljø er, at flere er bange for at blive forflyttet til et andet arbejde mod deres vilje. Stigende krav om højt arbejdstempo opleves blandt metal- og elektronikindustriarbejderne, som også oplever at de i stigende grad er udsat for gentagne finger- og armbevægelser. De bruger i 2

7 stigende grad mere af deres arbejdstid på at skubbe og trække genstande (mindst ¼ af tiden). Flere angiver at være udsat for køle-smøremidler, olietåge og passiv rygning. Til gengæld er færre udsat for lodderøg og svejserøg, hvilket stemmer overens med at flere indikerer at der er installeret fuld indkapsling på arbejdspladsen. Modsat rapporteres installation af lokal udsugning og rumventilation sjældnere. På det psykiske område rapporterer flere metal- og elektronikindustriarbejdere høj mening og høj indflydelse i arbejdet, men flere rapporterer også høje kvantitative og følelsesmæssige krav. Rengøringsassistenterne og sanitørerne oplever at deres ergonomiske arbejdsmiljø er blevet forbedret på en række punkter. Færre rapporterer at være udsat for tunge løft, gentagne finger- og armbevægelser, og flere indikerer at det er blevet lettere at skubbe og trække genstande. Omvendt ses det, at flere har hudkontakt med rengøringsmidler og beskyttelseshandsker af plast eller gummi. På det psykiske område, oplever flere rengøringsassistenter og sanitører høje følelsesmæssige og kvantitative krav, og flere er bange for mod deres vilje at blive forflyttet til et andet arbejde. Samspillet mellem ansat og ledelse er generelt forbedret, idet flere oplever høj ledelseskvalitet. For tjenerne og servitricerne gælder det, at flere er udsat for støj og kulde end tidligere. Ligeledes er flere udsat for hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi. På det ergonomiske område ses det at flere bruger mindst ¼ af deres arbejdstid på at skubbe og trække genstande, og samtidig indikerer flere at det er blevet tungere at skubbe eller trække disse genstande. Af forbedringer på det psykiske område, oplever flere høj involvering på arbejdspladsen, ledelseskvalitet og meget feedback fra kolleger og ledelse. Omvendt er flere udsat for høje følelsesmæssige krav, og arbejdet kræver i stigende grad at de skjuler deres følelser på jobbet. Tjenerne og servitricerne er i stigende grad også bange for at miste deres job eller blive forflyttet mod deres vilje, og flere tror at de får svært ved at finde nyt arbejde, hvis de skulle miste deres nuværende job. Holdning til arbejdsulykker Der blev fundet en række signifikante ændringer blandt de adspurgte, men det er vanskeligt, at beskrive en tendens i svarene. Generelt kan man sige, at selv om flere af de adspurgte mener at man selv kan gøre meget for at undgå ulykker, gives der samtidig udtryk for at man ikke kan have kontrol over ulykkerne. En de sker, hvis de skal ske form for attitude. 3

8 Indledning Formået med undersøgelsen er at måle ændringer i helbredsforhold og arbejdsmiljø-påvirkninger i de såkaldte 10 nye særligt farlige jobgrupper. Som et led i regeringens handlingsplan for er rent arbejdsmiljø år 2005, blev der af to omgange udpeget 10 særligt farlige jobgrupper, med henblik på at opprioritere den sundhedsfremmende indsats. De 10 nye særligt farlige jobgrupper blev udpeget i anden omgang med udgangspunkt i mål for dårligt helbred og viden om arbejdsmiljøpåvirkninger. For hver gruppe blev der igangsat særlige aktiviteter og nærværende undersøgelse kan betragtes som en interventions undersøgelse, der giver mulighed for at prioritere den fremtidige arbejdsmiljøindsats og vurdere effekten af de gennemførte aktiviteter. Aktiviteterne blev påbegyndt i 2002, efter der som en del af satspuljeaftalen i 2001 blev afsat 45 mio. kr. over fire år til at gennemføre en række aktiviteter, som skulle forbedre arbejdsmiljøet i de 10 særligt udpegede jobgrupper. Aktiviteterne løb i perioden fra 2002 til Den nærværende undersøgelse er gennemført ved at foretage en førmåling af arbejdsmiljøpåvirkninger og selvvurderet helbred i 2002 samt en eftermåling i 2005 med henblik på at måle eventuelle ændringer. Jobgrupperne blev udpeget som grupper med dårligt helbred, for hvilke der også kunne påvises arbejdsmiljøpåvirkinger som der kunne igangsættes aktivitet overfor i arbejdsmiljøsystemet. Udpegningen skete på baggrund af registerbaserede oplysninger om dødelighed, hospitalsindlæggelser og selvvurderet heldbred (Se Bilag 2 for mere information). Herefter blev der inddraget oplysninger om arbejdsmiljøpåvirkninger baseret på arbejdsskadedata og den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) (Burr H., Borg V. og Villadsen E., 2000). De 10 nye særligt farlige jobgrupper er: (1) ejendomsfunktionærer, (2) fiskere, (3) fiskeriindustriarbejdere, (4) fængselsfunktionærer, (5) ufaglærte gummi- og plastindustriarbejdere, (6) kokke og køkkenmedhjælpere, (7) malere, (8) ufaglærte metal- og elektronikindustriarbejdere, (9) rengørings- og sanitørarbejdere, samt (10) tjenere og servitricer. Denne rapport omhandler ikke måling af effekten inden for jobgruppen fiskere, da området ligger inden for Søfartsstyrelsen myndighedsområde. Rapporten inkluderer derfor kun de resterende 9 jobgrupper. 4

9 Metode Undersøgelsen er gennemført som en telefoninterviewundersøgelse, med undtagelse af fængselsfunktionærerne, som udfyldte et spørgeskema. Dette skyldtes formodningen om, at et stort antal fængselsbetjente havde hemmeligt telefonnummer. Spørgeskemaerne brugt ved interviewene er sammensat af Arbejdstilsynet i samarbejde med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål, som er baseret på NFA s undersøgelser Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte og Tre-dækkeren (Burr H., Bach E., Borg V. og Villadsen E. 2000; Kristensen T.S., Hannerz, H., Høgh, A. og Borg, V, 2005). Spørgsmålene vedrører de arbejdsmiljøpåvirkninger, der blev udpeget for de respektive jobgrupper under udvælgelsesproceduren, og er gentaget uden ændringer i 2002 og 2005 (med enkelte få undtagelser). Samtlige spørgsmålsformuleringer og svarkategorier kan ses i Bilag J. Telefoninterviewene blev foretaget af Danmarks Statistik og hvert interview tog ca. en halv time. Svarprocenterne i 2002 lå mellem 59,6% og 72,9%, med højeste svarprocent blandt ejendomsfunktionærerne og laveste blandt tjenerne og servitricerne. I 2005, lå svarprocenterne mellem 52,0% og 68,1%, hvor deltagelsesvilligheden var størst hos fiskeriarbejderne og lavest blandt rengøringsassistenter og sanitørerne. Det skal her nævnes at ikke-relevante personer (fx de som ikke har et job indenfor den ønskede jobgruppe) ikke indgår i beregningen af svarprocenter. Svarprocenterne er estimerede ud fra den antagelse at de ikke-interviewede (såvel ved telefoninterviewene som i spørgeskemaundersøgelsen) havde den samme andel af personer udenfor det relevante job, som blev fundet ved kontakt. Med ikke-relevante menes personer, som ved starten af interviewet viser sig ikke at høre til den relevante målgruppe (jobgruppe). Da denne undersøgelse er baseret på registerdata er det naturligt at en del personer vil vise sig ikke at tilhøre den relevante jobgruppe. Dette skyldes ikke bare enkelte fejlregistreringer, men også at registerdata ikke kan være helt ajourført. Eftermålingen i 2005 er fx baseret på stillingsoplysninger (fra lønstatistikken) fra første kvartal 2005, stikprøverne blev udtrukket i tredje kvartal og selve interviewprocessen fandt sted i fjerde kvartal. Derfor vil der være en del personer som i mellemtiden (fra udtræk til interview) har skiftet job og branche og som derfor ikke længere hører til den relevante jobgruppe. 5

10 For fængselsfunktionærerne, som udfyldte et spørgeskema, menes de estimerede svarprocenter (70,8% i 2002 og 67,5% i 2005) at være en smule underestimerede, idet det for denne gruppe ikke i samme grad har været muligt at identificere de ikke relevante. De ikke-relevante indgår derfor ikke i de estimerede svarprocenter. Nedenstående figur (Figur 1) viser en oversigt over de estimerede svarprocenter. For yderligere resultatstatistik på undersøgelsen, se Bilag 3 og Bilag 4. Figur 1. Oversigt over estimerede svarprocenter i alle jobgrupper Deltagelse i interviewundersøgelsen Svarprocent Årstal Jobgruppe % Ejendomsfunktionærer 72,9 59,9 Fiskeriindustriarbejdere 69,2 68,1 Fængselsfunktionærer 70,8 67,5 Gummi- & Plastindustriarbejdere 72,3 64,6 Kokke & Køkkenmedhjælpere 62,4 54,0 Malere 67,8 63,2 Metal- & Elektronikindustriarbejdere 70,6 60,6 Rengøringsassistenter & Sanitører 67,9 52,0 Tjenere & Servitricer 59,6 64,4 Data blev indsamlet i 2002 (april til oktober) og 2005 (september til december). Dette giver mulighed for at følge udviklingen og fremdriften i arbejdsmiljøet. Den foreliggende rapport fremstår som et før/ efter billede af arbejdsmiljøet i disse ni jobgrupper, set over en treårig periode. De to tværsnitsanalyser (2002 og 2005) har fokuseret på hyppigheden af en række påvirkninger og helbredseffekter blandt de beskæftigede. Arbejdsmiljøpåvirkningerne varierede fra jobgruppe til jobgruppe, men lå indenfor områderne ergonomisk-, fysisk-, termisk-, kemisk-, eller psykisk arbejdsmiljø samt ulykker og arbejdstid. Spørgsmålene omhandlende arbejdsulykker er holdningsspørgsmål, mens resten af spørgsmålene er adfærdsspørgsmål. Med dette menes, at der spørges både til personens holdning og personens adfærd. Inden for den enkelte jobgruppe knytter spørgsmålene sig til udpegningsgrundlaget og de parametre, der lå til grund for udpegningen. 6

11 Undersøgelsen bygger på i alt 7444 gennemførte interviews, som blev indsamlet i tværsnitsanalyserne, hvoraf de 3608 personer er fra 2002 undersøgelsen, og de resterende 3836 personer er fra 2005 undersøgelsen. Der er tale om et tilfældigt udtræk af personer fra de respektive jobgrupper. Tværsnitsanalyserne muliggør en måling af udviklingen ved at undersøge, om flere eller færre personer rapporterer at være eksponeret for de forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Interviewpersonerne har arbejdet i det pågældende erhverv indenfor de seneste to måneder. Visse personer havde ved interviewets begyndelse, skiftet arbejdsplads (men ikke jobgruppe), var blevet arbejdsløse, eller var gået på pension, men alle beskriver de arbejdsmiljøpåvirkninger, som de var udsat for, mens de arbejdede i det pågældende erhverv. Fælles for alle spørgsmål er, at svarpersonerne skal tilkendegive, hvor ofte eller i hvor stor grad, personen har oplevet det, der spørges til. Et givent antal spørgsmål er blevet valgt til at afdække den enkelte arbejdsmiljøpåvirkning. Disse spørgsmål hænger sammen indholdsmæssigt. Grundet udpegningsgrundlaget for de enkelte jobgrupper, er det ikke nødvendigvis de samme spørgsmål der indgår i interviewene i de forskellige jobgrupper. Hvert spørgsmål har et antal svarmuligheder oftest angivet i form af en likert skala. Det vil sige en måleskala med normalt fem, syv eller ni svarmuligheder. Typisk går svarmulighederne fra meget uenig til meget enig eller fra i ringe grad til i høj grad, men væsentligt er det, at svarmulighederne er symmetriske. I denne undersøgelse gøres der primært brug af fem svarkategorier. Denne rapport er inddelt i en række delrapporter, en for hver af de ni jobgrupper. Hver delrapport indeholder en beskrivelse af ændringerne i arbejdsmiljøet (fra 2002 til 2005) for den pågældende jobgruppe. Der er lagt vægt på at undersøge arbejdsmiljøbelastninger og ikke selvvurderet helbred og livsstil. Udviklingen i de beskæftigedes helbred og livsstil bliver derfor ikke beskrevet i denne rapport. Dataoparbejdning Dataoparbejdningen inkluderede kontrol af værdierne ved hjælp af frekvenstabeller, omkodninger af manglende besvarelser, samt rettelse af værdier og value labels. Ydermere, blev der foretaget 7

12 omkodninger i forbindelse med dikotomiseringen og skaleringen af variablerne. Disse omkodninger blev foretaget således, at oprindelige data ikke blev tabt. Dette sikredes ved, at omkodningen og dikotomiseringen kodes over i en ny variabel. I et enkelt tilfælde blev to originale variabler koblet sammen til en. Ved hjælp af listning af værdierne blev det checket, at omkodningerne var foretaget korrekt. Spørgsmålene omhandlende det psykiske arbejdsmiljø er taget fra Arbejdsmiljøinstituttets kendte Tre-dækker, som er et spørgeskema koncept udviklet til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø (Kristensen T.S., Hannerz, H., Høgh, A., og Borg, V., 2005). Der er udviklet tre versioner af dette spørgeskema, som kan bruges til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø i forskellige målgrupper. Som en del af Tre-dækkeren er der udviklet og valideret en række skalaer til brug i den psykiske arbejdsmiljøforskning. Skalaerne omhandler emner fra den psykiske arbejdsmiljøforskning så som, arbejdstempo, følelsesmæssige krav, kvantitative krav, indflydelse og udviklingsmuligheder, social støtte, rollekonflikter og ledelseskvalitet. En skala bygger på flere enkeltspørgsmål, som er indholdsmæssigt relaterede. Der er altså tale om en række spørgsmål, der undersøger den samme dimension på bare lidt forskellige måder. Ved brugen af skalaer opnår man en større præcision på sine målinger. Skalaerne fra Tre-dækkeren er brugt i den foreliggende rapport. Om end arbejdstempo normalt regnes som en del af det psykiske arbejdsmiljø, vil arbejdstempo i denne rapport være at finde under dimensionen arbejdstid. Ikke alle skalaer i denne undersøgelse har indeholdt alle de originale Tre-dækker spørgsmål, mens andre har inkluderet et eller flere tillægsspørgsmål. Grundet det høje validitetsniveau på de originale skalaer synes det dog unødvendigt, at konstruere disse forfra i denne undersøgelse. I syv tilfælde har man ændret svarkategorierne i forhold til de originale spørgsmål, hvilket anses for at være tilladeligt da der stadig gøres brug af en likert skala. Specifikt har man blot byttet en likert skala (fra aldrig til altid) ud med en anden (fra i meget ringe grad til i meget høj grad). Skalaerne er konstrueret ved, at svarmulighederne er blevet tildelt en pointværdi (0, 25, 50, 75 eller 100), alt efter hvad den svarmulighed markerer. Svaret altid eller i meget høj grad er tildelt værdien 100, hvorimod svaret aldrig eller i meget ringe grad er lig med pointværdien 0. 8

13 Dernæst har man for hver person udregnet et gennemsnit af de pointværdier, der indgår i hver skala. På den måde har interviewpersonen scoret én værdi på hver skala. En person opnår 100 på en skala, hvis han eller hun har givet den mest positive svarmulighed på alle spørgsmål fra skalaen. Ligeledes, opnår en person 0 på en skala, hvis der udelukkende er blevet gjort brug af den mest negative svarmulighed. I tre af jobgrupperne (kokke og køkkenmedhjælpere, fiskeri-, og gummi- og plastindustriarbejderne) blev det psykiske arbejdsmiljø ikke undersøgt. Dette betyder, at man i disse tre grupper ikke har opereret med skalaer, men blot enkeltspørgsmål. Statistiske analyser Rapporten er udelukkende baseret på krydstabuleringer af enten enkeltspørgsmål eller skalaer. Det undersøges, hvorvidt tid (år) betyder noget for svaret, set som resultatet af en Chi 2 -test. Med andre ord, det undersøges om tid (år) hænger sammen med forekomst. Alle statistiske analyser er udført i det statistiske program SPSS (version 12.0 for Windows). Resultater Kun signifikante forhold vil blive behandlet i denne rapport. Det vil sige, at der kun kigges på de dimensioner, hvor der har været en ændring i arbejdsmiljøet. Delrapporterne indeholder kun information om de arbejdsmiljøpåvirkninger, hvor det er muligt at sige, om der har været en fremgang eller tilbagegang i arbejdsmiljøet. Der bliver ikke lavet sammenligninger på tværs af jobgrupperne, da dette ikke har været hensigten med undersøgelsen. Undersøgelsens formål har netop været, at se udviklingen over en 3-årig periode inden for den samme jobgruppe. Om end denne undersøgelse også har kigget på selvvurderet helbred blandt de adspurgte, beskriver den foreliggende rapport ikke noget om disse forhold. Rapporten beskriver udelukkende resultater relateret til de arbejdsmiljøpåvirkninger som lå til grund for udpegningen. 9

14 Delrapport: Ejendomsfunktionærer Indledning Der er lagt vægt på at undersøge de arbejdsmiljøpåvirkninger, der har ligget til grund for udpegningen og som der blev planlagt aktiviteter indenfor. Gruppen af ejendomsfunktionærer inkluderer personer, som arbejder som fx vicevært, bygningsforvalter, pedel, skolebetjent, bademester og halinspektør. Der indgår i alt 799 gennemførte interviews af ejendomsfunktionærer i disse analyser. For ejendomsfunktionærerne er følgende arbejdsmiljømæssige forhold blevet undersøgt: Arbejdstidens placering og tempo Fysisk arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Holdninger til arbejdsulykker Disse fem dimensioner er blevet undersøgt ved hjælp af en række enkeltspørgsmål og skalaer. Det psykiske arbejdsmiljø er, med undtagelse af tre områder, undersøgt udelukkende ved brug af skalaer. En skala bygger på en række spørgsmål, som omhandler det samme emne og indholdsmæssigt antages at hænge sammen. For hver svarperson udregnes et gennemsnit af de spørgsmål, der indgår i den givne skala. På den måde opnår man større præcision ved målingerne af arbejdsmiljøpåvirkningerne. Arbejdstidens placering og tempo, holdninger til arbejdsulykker samt det ergonomiske og fysiske arbejdsmiljø er undersøgt ved brug af enkeltspørgsmål. I alt benyttes 42 enkeltspørgsmål og 11 skalaer. Se Tabel 1 for en oversigt over, hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, der undersøges i hver af de fem dimensioner. Tabel 1 indikerer også de overordnede ændringer i arbejdsmiljøet samt ændringer i holdningerne til arbejdsulykker. Arbejdstidens placering og tempo Det undersøges, hvor hurtig personen arbejder, og hvornår på dagen han/hun arbejder. Specifikt spørges der til, hvornår personens arbejdstid normalt er placeret. Følgende fire tidsintervaller er brugt: kl. 7 til 17 (dagarbejde), kl. 17 til 23 (aftenarbejde), kl. 23 til 04 (natarbejde) og kl. 04 til 07 10

15 (morgenarbejde). Arbejdstempoet er undersøgt ved, at interviewpersonen spørges, hvor ofte det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Fysisk arbejdsmiljø Under det fysiske arbejdsmiljø hører aspekter som vibrationer og støj. For ejendomsfunktionærerne undersøges i denne rapport kun forhold relateret til støj. Der spørges til, hvorvidt personen er udsat for kraftig støj, fra hvilken type støjkilde, om brugen af høreværn og hvorvidt støjsvaghed er en vigtig del af beslutningsgrundlaget, når ledelsen investerer i nye maskiner. Ergonomisk arbejdsmiljø Her undersøges arbejdsstillinger, tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Ensidigt gentaget arbejde belyses på to måder, nemlig både gentagne bevægelser og gentagne arbejdsopgaver. Der er tale om ensidigt gentaget arbejde, hvis personen udfører de samme bevægelser eller opgaver i mindst ¾ af tiden. Der er tale om tunge løft, når forekomsten har en varighed på mindst ¼ af tiden, og løftebyrden er over 10 kg. Af arbejdsstillinger undersøges det hvor ofte interviewpersonen arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet samt hvor ofte personen enten skubber eller trækker genstande. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø er primært undersøgt ved brug af skalaer. Skalaerne omhandler emner fra den psykiske arbejdsmiljøforskning, så som følelsesmæssige krav, kvantitative krav, indflydelse og udviklingsmuligheder, social støtte og ledelseskvalitet. Frihed i arbejdet, det vil sige, muligheden for selv at bestemme hvornår man holder ferie, tager pauser og placerer ens arbejdstid, er undersøgt ved brug af enkeltspørgsmål. Ligeledes er utryghed i arbejdet og kravet om at skjule sine følelser i arbejdstiden blevet undersøgt ved brug af enkeltspørgsmål. Utryghed i arbejdet kan gøre sige gældende, hvis man er bange for at blive arbejdsløs, bange for at blive overflødiggjort på grund af nye teknikker, eller bange for at blive forflyttet til et andet arbejde mod sin vilje. Holdninger til arbejdsulykker Her spørges ind til personens holdning til arbejdsulykker; Hvorfor sker de, hvornår sker de, og hvordan de kan undgås? Interviewpersonen skal tilkendegive, hvor enig eller uenig han/hun er i en række udsagn omhandlende arbejdsulykker. Det drejer sig om i alt 18 udsagn. Arbejdsulykker defineres for den interviewede som pludselige og uventede hændelser i arbejdstiden der medfører personskade. 11

16 Tabel 1: Oversigt over ændringer i ejendomsfunktionærernes arbejdsmiljø Ændringer over tid Hvor mange er udsat for denne påvirkning? Flere Færre Ingen ændring Arbejdstidens placering Dagarbejde - kl Aftenarbejde - kl Natarbejde - kl Morgenarbejde - kl Arbejdstempo Er det nødvendigt at arbejde hurtigt Fysisk arbejdsmiljø Hvilken støjkilde: Græsslåmaskiner Hvilken støjkilde: Fejemaskine Hvilken støjkilde: Hækkeklippere Hvilken støjkilde: Ukrudtsafbrændere Hvilken støjkilde: Håndværktøj Hvilken støjkilde: Andre Hvor ofte bruges høreværn (mindst ¼ af tiden) Støjsvaghed en vigtig del af beslutningsgrundlaget Hvor ofte er støjsvaghed en vigtig del af beslutningsgrundlaget Ergonomisk arbejdsmiljø Udsat for tunge løft? Arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet Hvor ofte skubbes eller trækkes ting (mindst ¼ af tiden) Hvordan føles det at skubbe eller trække Psykisk arbejdsmiljø (skalaer) Feedback fra ledelse og kolleger Følelsesmæssige krav Forudsigelighed i arbejdet Frihedsgrader i arbejdet (enkeltspørgsmål) Indflydelse i arbejdet Involvering i arbejdspladsen Krav om at skjule følelser (enkeltspørgsmål) Kvantitative krav, høje Ledelses kvalitet Mening i arbejdet Social støtte fra overordnede og kolleger Socialt fællesskab Udviklingsmuligheder Utryghed i arbejdet (enkeltspørgsmål) Er du bekymret for at blive arbejdsløs Du på grund af ny teknik bliver overflødig, ja Du får svært ved at finde et nyt job hvis du bliver arbejdsløs Du mod din vilje forflyttes til et andet arbejde, ja 12

17 Holdninger til arbejdsulykker (enig i udsagnet) Et stort arbejdspres er ofte skyld i arbejdsulykker Mange arbejdsulykker er hændelige uheld En del arbejdsulykker sker fordi folk er uforsigtige Arbejdsulykker skyldes ofte utilstrækkeligt sikkerhedsudstyr Manglende rengøring eller oprydning er en vigtig årsag til ulykker Småulykker i arbejdet er noget man må tage med Dårligt tilrettelagte arbejdsgange er skyld i mange ulykker Men en tilstrækkelig indsats kunne de fleste ulykker forebygges Manglende kendskab til risici i arbejdet er en vigtig årsag til ulykker Mange ulykker skyldes dårlig fysisk indretning af arbejdspladsen Manglende vedligeholdelse af maskiner/redskaber er årsag til ulykker Unge medarbejdere tager flere chancer end ældre medarbejdere Ofte sker ulykker fordi den enkelte ikke overholder sikkerhedsreglerne Den enkelte kunne gøre meget mere for at undgå ulykker Mange ulykker er svære at undgå pga. uforudsete forhold Hvis en ulykke skal ske, så sker den Et spørgsmål om at være på det forkerte sted, på et forkert tidspunkt De bedre uddannede, kommer sjældnere ud for en ulykke Se Bilag J for de præcise spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Resultater Placeringen af ejendomsfunktionærernes arbejdstid har ændret sig signifikant på de tre år. Færre har almindeligt dagarbejde (mellem kl. 7 og 17) i 2005 end i Antallet af beskæftigede som normalt arbejder mellem kl. 7 og 17 er faldet fra 88,2% i 2002, til 83,3% i 2002 (p=0,048). Antallet, som i mindst ¼ af tiden har aftenarbejde (mellem kl. 17 og 23), er steget fra 14,3% til 19,9% (p=0,038). Ligeledes er antallet, der har natarbejde og morgenarbejde, steget. I 2005 svarede 8,8%, at de havde natarbejde i mindst ¼ af tiden, hvilket var en stigning på 7% fra 2002 (p=0,000). 11% tilkendegav i 2005, at mindst ¼ af deres arbejdstid er placeret mellem kl. 04 og 07. Dette er en stigning fra 1,8% i 2002 (p=0,000). Med andre ord, placeringen af ejendomsfunktionærerne arbejdstid er ændret således, at færre arbejder om dagen, mens flere nu arbejder om natten og om morgenen (Bilag A, s ). De fysiske arbejdsbelastninger har ændret sig en smule for ejendomsfunktionærerne. Flere er udsat for støj fra fejemaskiner i 2005 end i 2002 (p=0,019). Mere end hver anden (55,6%) var udsat for denne type støj i 2005, hvilket er 8,3% flere end i Ligeledes er antallet, der er udsat for støj fra håndværktøj (som fx boremaskiner og borehammere) steget i samme periode (p=0,001). 88,7% medgiver i 2005, at de er udsat for denne type støj; en stigning på 8,1% i forhold til 2002 (Bilag A, s. 71, 73). 13

18 Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø er der også sket ændringer. Der ses et fald i antallet af beskæftigede, hvis arbejde medfører, at de arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at kunne støtte med hænder eller arme (p=0,014). Lidt over hver fjerde (27,3%) person indikerede, at de i mindst ¼ af tiden arbejdede i sådanne arbejdsstillinger. Det er et fald på 8% i forhold til Til gengæld ses det, at flere ejendomsfunktionærer bruger mindst ¼ af arbejdstiden på at skubbe eller trække ting (p=0,036). 39,9% bekræftede dette i 2005, mod 32,7% i 2002 (Bilag A, s ). På det psykiske arbejdsmiljøområde ses der signifikante ændringer på to områder, nemlig de kvantitative krav og utryghed i arbejdet. Flere ejendomsfunktionærer rapporterer høje kvantitative krav, end tidligere (p=0,004). 76,2% af ejendomsfunktionærerne havde i 2005 høje kvantitative krav. En stigning på 9,2% på tre år. Specifikt er ejendomsfunktionærerne blevet spurgt om, hvor ofte de ikke når deres arbejdsopgaver og hvorvidt arbejdet hober sig op. Helt generelt kan man sige, at flere ejendomsfunktionærer oplever, at de ikke når at blive færdige med deres opgaver, hvorfor arbejdet hober sig op (Bilag A, s ). Ejendomsfunktionærer er i stigende grad bange for at blive overflødiggjort på grund af nye teknikker (p=0,017). I 2002 svarede 3,9% ja til dette, mens 7,8% svarede enslydende i På tre år, er antallet, der oplever denne utryghed altså fordoblet. Ligeledes er flere bange for at blive forflyttet til et andet arbejde mod deres vilje (p=0,013). I 2005 følte 21,7% således, mens 14,9% følte på samme måde i 2002 (Bilag A, s ). Ejendomsfunktionærerne har ændret holdning til arbejdsulykker på tre områder. Modsat tidligere mener flere i 2005, at en tilstrækkelig indsats kan forebygge de fleste arbejdsulykker (p=0,016). 92,1% var enig eller overvejende enig i dette i 2005, mens 86,8% var det i Gruppen af ejendomsfunktionærer mener også, at arbejdsulykker ofte sker fordi den enkelte ikke overholder sikkerhedsreglerne (p=0,037). Dette udsagn var 92,6% enig eller overvejende enig i, i 2005, hvilket svarer til en stigning på 4,4% siden Dog mener et stigende antal ejendomsfunktionærer, at arbejdsulykker er svære at undgå på grund af uforudsete forhold (p=0,044). 69,3% bekræftede dette i 2005, mod 62,3% i 2002 (Bilag A, s. 99, ). 14

19 Konklusion For ejendomsfunktionærerne blev der fundet i alt 13 signifikante forhold. Der blev i alt undersøgt 53 forhold (11 skalaer og 42 enkeltspørgsmål), hvilket vil sige, at der blev fundet signifikante ændringer på 25% af alle dimensionerne. Ud fra den valgte p-værdi på 0,05 (5%) anses dette for at være et højt antal. P-værdien er et udtryk for statistisk signifikans, hvilket er et mål for sandsynligheden af, at resultaterne er opstået tilfældigt. Almindeligvis vurderes en p-værdi på 0,05 eller lavere som statistisk signifikant. Hvis noget er statistisk signifikant, er det usandsynligt, at resultatet blot er opstået ved en tilfældighed. Det vil sige, at med en p-værdi på 0,05, burde det statistisk set ud af 53 forhold føre til tre signifikante ændringer. Da der hos ejendomsfunktionærerne er fundet betydeligt flere signifikante ændringer, kan man konkludere, at deres arbejdsmiljø ikke har været præget af stabilitet. Tværtimod er der sket en række ændringer i deres arbejdsmiljø, både forbedrende og forringende. 15

20 Delrapport: Fiskeriindustriarbejdere Indledning Gruppen af fiskeriindustriarbejdere tæller ikke egentlige fiskere, men personer som arbejder på fiskefabrikker (fiskemelsfabrikker er dog ikke inkluderet). Specifikt drejer det sig om personer, som arbejder inden for industrien som fx rejepiller, filetskærer, fiskepakker, oppasser eller lignende. Der indgår i alt 844 gennemførte interviews af fiskeriindustriarbejdere i disse analyser. Der er lagt vægt på at undersøge de arbejdsmiljøpåvirkninger, der har ligget til grund for udpegningen og som der blev planlagt aktiviteter indenfor. For fiskeriindustriarbejderne er følgende arbejdsmiljømæssige forhold blevet undersøgt: Arbejdstidens placering og tempo Ergonomisk arbejdsmiljø Holdninger til arbejdsulykker Det drejer sig om i alt 28 spørgsmål fordelt på de tre dimensioner. Alle dimensioner er blevet undersøgt ved brug af enkeltspørgsmål. Se Tabel 2 for en oversigt over, hvilke påvirkninger der undersøges i hver dimension. Tabel 2 giver også et overblik over de overordnede ændringer i arbejdsmiljøet samt ændringer i fiskeriarbejdernes holdninger til arbejdsulykker. Arbejdstidens placering og tempo Det undersøges, hvor hurtigt personen arbejder og hvornår på dagen han/hun arbejder. Specifikt spørges der til, hvornår personens arbejdstid normalt er placeret. Følgende fire tidsintervaller er brugt: kl. 7 til 17 (dagarbejde), kl. 17 til 23 (aftenarbejde), kl. 23 til 04 (natarbejde) og kl. 04 til 07 (morgenarbejde). Arbejdstempoet undersøges ved at spørge interviewpersonen, hvor ofte det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Ergonomisk arbejdsmiljø Her undersøges arbejdsstillinger, som det at skubbe og trække, samt tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Ensidigt gentaget arbejde defineres på to måder, nemlig både gentagne bevægelser og gentagne arbejdsopgaver. Der er tale om ensidigt gentaget arbejde, hvis personen udfører de samme 16

21 bevægelser eller opgaver i mindst ¾ af tiden. Der er tale om tunge løft, når forekomsten har en varighed på mindst ¼ af tiden, og løftebyrden er over 10 kg. Holdninger til arbejdsulykker Her spørges ind til personens holdning til arbejdsulykker; Hvorfor sker de, hvornår sker de, og hvordan de kan undgås? Interviewpersonen skal tilkendegive, hvor enig eller uenig han/hun er i en række udsagn omhandlende arbejdsulykker. Det drejer sig om i alt 18 udsagn. Arbejdsulykker defineres for den interviewede som pludselige og uventede hændelser i arbejdstiden der medfører personskade. Tabel 2: Oversigt over ændringer i fiskeriindustriarbejdernes arbejdsmiljø Ændringer over tid Hvor mange er udsat for denne påvirkning? Flere Færre Ingen ændring Arbejdstidens placering Dagarbejde - kl Aftenarbejde - kl Natarbejde - kl Morgenarbejde - kl Arbejdstempo Er det nødvendigt at arbejde hurtigt, ja Ergonomisk arbejdsmiljø Udsat for tunge løft Gentagne armbevægelser Gentagne arbejdsopgaver Hvor ofte skubbes eller trækkes ting (mindst ¼ af tiden) Hvordan føles det at skubbe eller trække Holdninger til arbejdsulykker (enig i udsagnet) Et stort arbejdspres er ofte skyld i arbejdsulykker Mange arbejdsulykker er hændelige uheld En del arbejdsulykker sker fordi folk er uforsigtige Arbejdsulykker skyldes ofte utilstrækkeligt sikkerhedsudstyr Manglende rengøring eller oprydning er en vigtig årsag til ulykker Småulykker i arbejdet er noget man må tage med Dårligt tilrettelagte arbejdsgange er skyld i mange ulykker Men en tilstrækkelig indsats kunne de fleste ulykker forebygges Manglende kendskab til risici i arbejdet er en vigtig årsag til ulykker Mange ulykker skyldes dårlig fysisk indretning af arbejdspladsen Manglende vedligeholdelse af maskiner/redskaber er årsag til ulykker Unge medarbejdere tager flere chancer end ældre medarbejdere Ofte sker ulykker fordi den enkelte ikke overholder sikkerhedsreglerne 17

22 Den enkelte kunne gøre meget mere for at undgå ulykker Mange ulykker er svære at undgå pga. uforudsete forhold Hvis en ulykke skal ske, så sker den Et spørgsmål om at være på det forkerte sted, på et forkert tidspunkt De bedre uddannede, kommer sjældnere ud for en ulykke Se Bilag J for de præcise spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Resultater For arbejdstidens placering viser det sig, at færre arbejder i de almindelige dagtimer. I 2005 svarede 84%, at deres arbejdstid næsten hele tiden lå i tidsintervallet mellem kl. 7 og 17 (p=0,010). Det er et fald på 6% siden Dette stemmer godt overens med den stigning, der ses i antallet af fiskeriindustriarbejdere, som arbejder om natten. Flere rapporterer, at deres arbejdstid i mindst ¼ af tiden ligger placeret mellem kl. 23 og 04 (p=0,017). Til forskel fra 2,2% i 2002, svarede 5,3% i 2005, at de nu arbejdede om natten (Bilag B, s ). Fiskeriindustriarbejderne oplever i stigende grad, at de skal arbejde hurtigere og hurtigere. I 2005, udtrykte 90,5%, at det fra somme tider til altid var nødvendigt at arbejde meget hurtigt. I 2002, gjorde dette sig gældende for 83% (p=0,001) (Bilag B, s. 110). Signifikante ændringer i det ergonomiske arbejdsmiljø ses kun på et enkelt område. For flere fiskeriarbejdere går dagen i stigende grad med at skubbe eller trække ting (p=0,031). 35,6% berettede at de i 2005 brugte mindst ¼ af deres arbejdstid på at skubbe eller trække ting. Dette er en stigning på 6,9% siden 2002 (Bilag B, s ). Med hensyn til ændringer i holdningerne til arbejdsulykker ses enkelte ændringer. Fiskeriarbejderne mener i stigende grad, at småulykker er noget, der kommer med arbejdet (p=0,044). Det blev bekræftet af henholdsvis 61,7% i 2005 og 54,8% i Ligeledes mener flere, at hvis en arbejdsulykke skal ske, så sker den (p=0,005). På tre år er antallet, der er enig i dette, steget med 10,1% - fra 50,5% i 2002 til 60,6% i Med andre ord kan man sige, at fiskeriarbejderne mener, at arbejdsulykker er noget man blot må acceptere. Noget der kommer med arbejdet og som man ikke har nogen kontrol over (Bilag B, s , ). 18

23 Konklusion Ved undersøgelsen af fiskeriindustriarbejdernes arbejdsmiljøbelastninger blev der fundet i alt 6 signifikante ændringer. I alt undersøgte man 28 forhold (alle enkeltspørgsmål), hvilket vil sige, at der blev fundet signifikante ændringer på 21% af alle dimensionerne. Ud fra den valgte p-værdi på 0,05 (5%) anses dette for at være et højt antal. P-værdien er et udtryk for statistisk signifikans, hvilket er et mål for sandsynligheden af, at resultaterne er opstået tilfældigt. Almindeligvis vurderes en p-værdi på 0,05 eller lavere som statistisk signifikant. Hvis noget er statistisk signifikant, er det usandsynligt, at resultatet blot er opstået ved en tilfældighed. Med den valgte p-værdi på 0,05, burde det statistisk set ud af 28 forhold, føre til to signifikante ændringer. Da der blev fundet et betydeligt antal flere, kan man konkludere, at der for fiskeriindustriarbejderne ikke har vist sig at være en høj grad af stabilitet i deres arbejdsmiljø. Deres arbejdsmiljø er blevet ændret (forbedret og forværret) på en række områder. 19

24 Delrapport: Fængselsfunktionærer Indledning Der er lagt vægt på at undersøge de arbejdsmiljøpåvirkninger blandt fængselsfunktionærerne, der har ligget til grund for udpegningen og som der blev planlagt aktiviteter indenfor. Titlen som fængselsfunktionær dækker over flere forskellige jobfunktioner inden for fængslerne deriblandt: Arrestforsvarer, overvagtmester, fængselsbetjent, fængselsassistent, indsatsleder og narkotika hundefører. Fængselsfunktionærerne har som den eneste gruppe besvaret et spørgeskema. Der indgår i alt 890 gennemførte interviews af fængselsfunktionærer i disse analyser. For fængselsfunktionærerne er følgende arbejdsmiljømæssige forhold blevet undersøgt: Arbejdstidens placering og tempo Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsen af fængselsfunktionærernes arbejdsmiljø har primært fokuseret på det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø er med undtagelse af ét område undersøgt udelukkende ved brug af skalaer. En skala bygger på en række spørgsmål, som omhandler det samme emne og indholdsmæssigt antages at hænge sammen. For hver svarperson udregnes et gennemsnit af de spørgsmål, der indgår i den givne skala. På den måde opnår man større præcision ved målingerne af arbejdsmiljøpåvirkningerne. Tre af dimensionerne er undersøgt ved brug af enkeltspørgsmål. Det drejer sig om arbejdstidens placering og tempo samt utryghed i arbejdet. I alt gøres der brug af 9 enkeltspørgsmål og 16 skalaer. Tabel 3 viser en oversigt over, hvilke psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger der specifikt undersøges. Tabellen indikerer også de overordnede ændringer i det psykiske arbejdsmiljø, samt ændringer i arbejdstidens placering og tempo. Arbejdstidens placering og tempo Det undersøges, hvornår på dagen interviewpersonen arbejder. Specifikt spørges der til, hvornår personens arbejdstid normalt er placeret. Følgende fire tidsintervaller er brugt: kl. 7 til 17 (dagarbejde), kl. 17 til 23 (aftenarbejde), kl. 23 til 04 (natarbejde) og kl. 04 til 07 (morgenarbejde). Arbejdstempoet er undersøgt ved, at spørge fængselsfunktionærerne, hvor ofte det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. 20

25 Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø er primært undersøgt ved brug af skalaer. Skalaerne omhandler emner fra den psykiske arbejdsmiljøforskning så som: Følelsesmæssige krav, kvantitative krav, indflydelse og udviklingsmuligheder, social støtte, rollekonflikter og ledelseskvalitet. Desuden, bliver de sensoriske krav, det vil sige kravene om præcision og opmærksomhed, og de kognitive krav også undersøgt. Ved kognitive krav forstås de krav, der stilles til personens viden, hukommelse, initiativrighed, og beslutningsformåen. Tabel 3: Oversigt over ændringer i fængselsfunktionærernes arbejdsmiljø Ændringer over tid Hvor mange er udsat for denne påvirkning? Flere Færre Ingen Ændring Arbejdstidens placering Dagarbejde - kl Aftenarbejde - kl Natarbejde - kl Morgenarbejde - kl Arbejdstempo Er det nødvendigt at arbejde hurtigt Psykisk arbejdsmiljø (skalaer) Feedback fra ledelse og kolleger Følelsesmæssige krav Forudsigelighed i arbejdet Frihedsgrader i arbejdet Indflydelse i arbejdet Involvering i arbejdspladsen Kognitive krav Krav om at skjule følelser Kvantitative krav, høje Ledelses kvalitet Mening i arbejdet Rolleklarhed Rollekonflikter Sensoriske krav Social støtte fra overordnede og kolleger Socialt fællesskab, højt Udviklingsmuligheder, høje Utryghed i arbejdet (enkeltspørgsmål) Er du bekymret for at blive arbejdsløs Du på grund af ny teknik bliver overflødig Du får svært ved at finde et nyt job hvis du bliver arbejdsløs Du mod din vilje forflyttes til et andet arbejde Se Bilag J for de præcise spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. 21

26 Resultater For fængselsfunktionærerne viser det sig, at placeringen af deres arbejdstid er ændret noget siden For alle fire tidsintervaller gør det sig gældende, at færre arbejder på det pågældende tidspunkt. Med andre ord, færre fængselsfunktionærer har dagarbejde (p=0,000), aftenarbejde (p=0,011), natarbejde (p=0,000) og morgenarbejde (p=0,000). I 2005 havde de fleste fængselsfunktionærer (88,7%) dog stadig mindst ¼ af deres arbejdstid placeret mellem kl. 17 og 23. I 2002 var det 93,9%. 17,9% svarede i 2005, at deres arbejdstid næsten hele tiden var placeret i de almindelige dagstimer (fra kl. 7 til 17). I 2002, havde 32,2% deres arbejdstid placeret i dette interval. Fra 2002 til 2005 er antallet, som arbejder om natten (kl. 04 til 07) faldet fra 62,6% til 48,2%. Ligeledes er antallet, som arbejder om morgenen faldet fra 55,8% til 41,7% i 2005 (Bilag C, s ). På det psykiske arbejdsmiljøområde er der sket signifikante ændringer på tre områder. Det drejer sig om de kvantitative krav, det sociale fællesskab og udviklingsmulighederne i jobbet. De kvantitative krav er for fængselsfunktionærerne steget signifikant (p=0,024). 75,4% rapporterede, at de havde høje kvantitative krav i 2005, mens 68,5% havde det i Det betyder, at flere fængselsfunktionærer i stigende grad er nødt til at arbejde over, at arbejdsopgaverne hober sig op og de derved ofte ikke når at gøre opgaverne færdige (Bilag C, s ). Flere indikerer også, at det sociale fællesskab er øget (p=0,016). I 2002 følte 68%, at det sociale fællesskab var højt, mens 75,4% havde det sådan i Med andre ord, der rapporteres i stigende grad en god stemning og et godt samarbejde blandt kollegaerne på arbejdspladsen (Bilag C, s.144). Om end de fleste fængselsfunktionærer (72,3% i 2005) mener, at de ikke har mange udviklingsmuligheder i deres job, er tallet faldende (p=0,043). I 2002 svarede 21,7%, at de havde høje udviklingsmuligheder i jobbet. Dette tal steg til 27,7% i Med andre ord, flere fængselsfunktionærer mener, at de i stigende grad skal bruge deres færdigheder og kunnen, samt at de har mulighed for at tillægge sig ny viden gennem jobbet (Bilag C, s. 145). Konklusion For fængselsfunktionærerne blev der fundet i alt syv signifikante forhold. I alt blev 25 arbejdsmiljøforhold undersøgt, hvilket vil sige, at der blev fundet signifikante ændringer på 28% af 22

27 dem alle. Ud fra den valgte p-værdi på 0,05 (5%) anses dette for at være et højt antal. P-værdien er et udtryk for statistisk signifikans, hvilket er et mål for sandsynligheden af, at resultaterne er opstået tilfældigt. Almindeligvis vurderes en p-værdi på 0,05 eller lavere som statistisk signifikant. Hvis noget er statistisk signifikant, er det usandsynligt, at resultatet blot er opstået ved en tilfældighed. Det vil sige, at med en p-værdi på 0,05, burde det statistisk set ud af 25 dimensioner, føre til to signifikante ændringer. Da der blev fundet syv signifikante forhold, kan man konkludere, at fængselsfunktionærernes arbejdsmiljø ikke har været præget af stabilitet. Tværtimod er der sket en række ændringer i deres arbejdsmiljø, både forbedrende og forringende. Fængselsfunktionærerne har fået mere travlt på arbejdet, men udviklingsmulighederne og det sociale fællesskab er samtidigt forbedret. 23

28 Delrapport: Gummi- & Plastindustriarbejdere Indledning Der er lagt vægt på at undersøge de arbejdsmiljøpåvirkninger inden for gummi- og plastindustrien, som har ligget til grund for udpegningen og som der blev planlagt aktiviteter omkring. Gummi- og plastindustriarbejdere inkluderer personer med jobfunktioner som fx: Vulkanisører, ekstrudefører, maskinoperatør, plastoperatør og kartonnagearbejder. Der indgår i alt 803 gennemførte interviews af gummi- og plastindustriarbejdere i disse analyser. For gummi- og plastindustriarbejderne er følgende arbejdsmiljømæssige forhold blevet undersøgt: Arbejdstidens placering Fysisk arbejdsmiljø Kemisk arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Holdninger til arbejdsulykker Det drejer sig om i alt 49 enkeltspørgsmål fordelt på fem dimensioner. Tabel 4 viser en oversigt over, hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger der undersøges i hver dimension. Tabellen indikerer også de overordnede ændringer i arbejdsmiljøet, samt ændringer i personernes holdninger til arbejdsulykker Arbejdstidens placering Her undersøges det, hvornår på dagen gummi- og plastindustriarbejderne normalt arbejder. Specifikt spørges der til, hvornår personens arbejdstid normalt er placeret. Følgende fire tidsintervaller er brugt: kl. 7 til 17 (dagarbejde), kl. 17 til 23 (aftenarbejde), kl. 23 til 04 (natarbejde) og kl. 04 til 07 (morgenarbejde). Fysisk arbejdsmiljø Under det fysiske arbejdsmiljø hører aspekter som vibrationer og støj. For gummi- og plastindustriarbejderne undersøges kun forhold relateret til støj. Der spørges til, hvorvidt personen er udsat for støj, hvilke støjkilder de er udsat for, benyttelse af høreværn og hvorvidt støjsvaghed er et vigtigt beslutningsgrundlag for ledelsen når der købes nye maskiner. 24