Model til evaluering og effektvurdering af projekter inden for oplevelsesøkonomi med udgangspunkt i IKON-projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Model til evaluering og effektvurdering af projekter inden for oplevelsesøkonomi med udgangspunkt i IKON-projektet"

Transkript

1 Model til evaluering og effektvurdering af projekter inden for oplevelsesøkonomi med udgangspunkt i IKON-projektet 1. Introduktion: Opgaven IKON står for Interregionalt KulturOplevelsesnetværk. IKON-projektets primære formål er at øge besøgstilstrømningen til de deltagende institutioner og dermed til KASK-området (Kattegat-Skagerrakområdet) som helhed. Formålet er dels at øge antallet af helårsturister, dels at øge antallet af sæsonturister. Det skal primært gøres ved hjælp af to midler: 1) at nedbryde grænserne mellem de forskellige kulturoplevelsesaktører (museer, kulturinstitutioner, vidensinstitutioner, kommuner, turismeorganisationer etc.), og at understøtte samarbejde på tværs af de institutionelle grænser, således at aktørerne med hver deres kompetencer bidrager til det samlede mål: øget besøgstilstrømning; 2) at nedbryde såvel de institutionelle barrierer og barriererne mellem landegrænser i KASK-området, således at de samlede kompetencer i regionen kan sikre øget synlighed og relevante tilbud inden for de samlede kulturoplevelser i KASK-regionen og dermed igen at øge tilstrømningen af besøgende. IKON-projektet er et projekt under Interreg IV A, Øresund-Kattegat-Skagerrak. Projektet har 48 deltagere i Norddanmark, Vestsverige og Sydnorge og råder over et budget på Euro. I forhold til partnerantal og budget gør det IKON til det største projekt under Interreg IV A, Øresund-Kattegat- Skagerrak. Som en delopgave og -leverance i forbindelse med IKON-projektet har forskergruppen i IKON fået til opgave at udvikle en ny vurderingsmodel og -metode for oplevelsesøkonomiske projekter: en oplevelsesøkonomisk effektvurdering. I ansøgningen til IKON-projektet hedder det bl.a. Projektet er organiseret i tre lag: en projektledelse og en politisk referencegruppe, en mellemledergruppe, selve aktivitetslaget (Hognert et al. 2009: 6). Om projektets tredje lag, aktivitetslaget, hedder det videre: Til at sikre, at der opnås optimalt samarbejde er der indbygget fire tværbjælker i laget; oplevelsesdesign, innovation, effektivitetsmåling [min udhævning] og informationsstrategi. Ansvaret for de tre første har projektets vidensinstitution Ansvaret er dels, at sikre at aktiviteterne er tunet korrekt, dels at måle på effektiviteten [min udhævning] (Hognert et al., 2009: 7). En af aktivitetslagets fire tværbjælker er således effektmåling 1, dvs. at måle på effekten af projektet. I Bilag 11 Effektivitetsmåling, bilag til projektansøgningen, hedder det mere udfoldet i forhold til, hvad der her kaldes forskningsbaserte effektmålinger (Hognert et al., 2009b): For å dokumentere ønsket måloppnåelse af IKON-prosjektet er det sammensatt et team av forskningsinstitusjoner som vil følge projektet på alle nivåer og gjemmen hele perioden. Med bakgrunn i empiriske data, sammenlignbare arenaer og løpende datainnhenting gjennom hele prosjektperioden, vil vi fortløpende og ved prosjektets slutt ha tallmateriale som dokumentere effekten av prosjektgjennemføringen. (Hognert et al., 2009b) Opgaven er således både at udvikle en model for vurdering af effekter og værdien af projekter inden for oplevelsesøkonomi og at gennemføre en konkret effektvurdering af IKON-projektet og delprojekter. Modellen skal dels baseres på eksisterende erfaringer med oplevelsesøkonomiske projekter og

2 effektvurderinger i KASK-området, dels baseres på de erfaringer, der gøres med de forløb og cases inden for videnbaseret oplevelsesøkonomi, der konkret gennemføres under IKON-projektet. Formålet er dels at skabe en større teoretisk og praktisk forståelse af, hvad der sker under oplevelsesøkonomiske projekter, dels at skabe et mere informeret grundlag for at virksomheder og organisationer kan vælge at opstarte og gå ind i lignende oplevelsesøkonomiske projekter. Modellen, der udvikles, dækker alle typer af oplevelsesøkonomiske projekter, dvs. projekter, hvor man bruger oplevelser og oplevelsesøkonomiske tilgange til at skabe værdi eller værdiforøgelse i forhold til produkter, tjenester, organisationer, markedsføring m.v. (en mere detaljeret beskrivelse af forskellige typer af oplevelsesøkonomiske projekter præsenteres længere nede). Grundideen er at udvikle en model, der ikke alene kan vurdere de direkte, men også de indirekte virkninger af oplevelsesøkonomiske projekter samt en model der ikke alene kan vurdere de kvantitative effekter, men også kan vurdere de mere uhåndgribelige kvalitative, kulturelle effekter i form af: kulturel og social mening, identitet, dannelse, velfærd, livskvalitet, mangfoldighed og sammenhængskraft i samfundet. Endelig skal modellen både kunne vurdere effekterne af igangværende og afsluttede projekter. Samlet set skal modellen anvendes til at vurdere udbyttet og effekten af investeringer i oplevelsesøkonomi. For at løse opgaven er IKON-forskerne, ApEx og InViO gået i samarbejde med Manto A/S. Manto er et rådgivningsfirma med speciale i forretnings- og erhvervsudvikling i de kreative og kulturelle brancher og i oplevelsesøkonomien, som er i besiddelse af omfattende erfaringer med oplevelsesøkonomiske projekter og oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Manto, ApEx- og IKON-forskere har herefter i samarbejde udviklet en generel model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering, dvs. en model for effekten af oplevelsesøkonomiske tiltag og aktiviteter, bl.a. med inddragelse af case-materiale fra ApEx s projektportefølje, herunder konkret KASK-projekter som IKON-projektet og KIA-projektet. Efterfølgende er modellen blevet diskuteret og bearbejdet af forskere fra både IKON, InDiMedia, (Center for Interaktive Digitale Medier) AAU og InViO til specielt at varetage de behov og krav, der gør sig gældende i forhold til projekter af IKON-typen, dvs. dels projekter inden for kultur og turisme, som retter sig mod oplevelsestilbud, der styrker turisme, men også bidrager til stedets attraktivitet, bosætning etc., dels projekter inden for videnbaseret oplevelsesøkonomi til at formidle kultur og kulturarv. 2. Behovet Der er flere grunde til, at der er behov for en sådan effektvurderingsmodel. For det første er der gennem det sidste årti blevet investeret i en række oplevelsesøkonomiske projekter på regionalt, nationalt såvel som internationalt plan. Primært med strategisk sigte på erhvervsudvikling, destinationsudvikling, bosætning mv. I mange tilfælde har det imidlertid været vanskeligt præcist at dokumentere effekterne af disse projekter. Det gælder naturligvis for mange typer af erhvervsudviklingsprojekter, men det gælder måske især for denne type af oplevelsesøkonomiske projekter, fordi den effekt og merværdi, der skabes f.eks. innovation og innovationskompetence er svær at måle. For det andet er der inden for de seneste år pga. finanskrisen mv. generelt blevet færre midler til sådanne projekter. Og jo mere knappe midlerne bliver, des større bliver behovet for at prioritere indsatserne såvel som at kunne dokumentere, synliggøre og sandsynliggøre effekterne.

3 Der er hermed opstået et behov for at kunne dokumentere effekterne af oplevelsesøkonomiske projekter i form af effektvurderinger eller performanceregnskaber. Dvs. en model eller metode, der viser, hvordan offentlige investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter omsættes til regionaløkonomske og kulturelle effekter, der modsvarer samfundsmæssige behov. Denne artikel og den model, den præsenterer, er et forsøg på at imødekomme dette behov. Modellen er udtryk for innovation inden for området effektvurdering eller effektmåling. Der findes store makroøkonomiske modeller, som måler direkte og indirekte effekter af nationale tiltag inden for innovation m.v., ligesom der findes modeller, der måler effekter inden for events eller bestemte brancher. Men en model, der kan bruges til at evaluere konkrete projekter, findes os bekendt endnu ikke. Arbejdet præsenteres i denne antologi i to artikler. Først præsenteres modellen og værktøjet som en almen metode og som et generelt værktøj. Det sker i nærværende artikel. Dernæst gøres IKON-projektet til genstand for denne model og effektvurdering i den efterfølgende artikel, dvs. IKON inddrages som casestudie i en konkret udfoldelse af metoden eller modellen. I denne artikel vil vi i det følgende først præsentere baggrunden for metoden og beskrive, hvordan den tænkes anvendt, dernæst vil vi introducere en typologi for oplevelsesøkonomiske projekter, beskrive de centrale begreber i og udfordringer for modellen, for endelig at give en præsentation af selve den teoretiske model til effektvurdering. 3. Metode Modellen er blevet udviklet på baggrund af en gennemgang af eksisterende relevant litteratur om evaluering og effektmåling. Herefter er den blevet diskuteret, bearbejdet og kvalificeret gennem en lang række interviews, interne workshops og seminarer med forskellige eksperter og interessenter inden for effektvurdering. Der har været nedsat en referencegruppe bestående af repræsentanter for embedsfolk i de danske regioner, der til dagligt arbejder med oplevelsesøkonomiske projekter og evalueringer, som løbende gennem processen via interne workshops har forholdt sig til og kvalificeret modellen for at sikre størst mulig anvendelighed. Derudover er en række eksperter (såvel teoretikere som praktikere), forskere og interessenter via møder og interviews blevet præsenteret for modellen og har bidraget med metodeudviklingen. Under processen er også InViO (Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi) 2 blevet inddraget. InViO har bl.a. gennem et seminar, hvor modellen er blevet præsenteret, og hvor deltagerne i InViO har diskuteret modeludkastene fungeret som sparringspartner under modeludviklingen. InViO vil som innovationsnetværk også efterfølgende anvende modellen i sin egen evalueringspraksis, såvel som fortløbende videreudvikle den på grundlag af de indhøstede erfaringer. Modellen såvel som den konkrete anvendelse af modellen på IKON er også været præsenteret og diskuteret i mundtlig form på et stormøde i IKON d november 2011 i Løgstør, Danmark, og er efterfølgende blevet kommenteret, evalueret og justeret af både de skandinaviske forskerne i IKONprojektet og andre skandinaviske projektdeltagere. Tilsvarende er modellen blevet behandlet på IKONs afslutningskonference d april i Marstrand, Sverige, ligesom den er blevet præsenteret og diskuteret

4 på afslutningskonference for et andet Interreg IV A-projekt: KIA (Kreativ Interaktion i Arbejdslivet) d november Endelig er modellen blevet anvendt og afprøvet på forskellige konkret projekter, både af ApEx og Manto A/S. Alle disse sammenhænge og arrangementer, hvor modellen har været sat til diskussion og har åbnet sig for konstruktiv kritik, har bidraget med modifikationer og kvalificeringer. 4. Anvendelse af modellen I arbejdet med projekter inden for oplevelsesøkonomi generelt, ser man nogle gange, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem de resultater og effekter, som man ønsker at opnå, og de aktiviteter, der sættes i gang i projektet. En almindelig problemstilling i den sammenhæng er, at ansøger for at sikre finansieringen overdriver de forventede resultater og effekter af projektet. Det betyder, at projekter nogle gange ender med at få en dårlig evaluering, fordi målsætningerne ikke er blevet indfriede. Samtidig er der ofte kvalitative effekter, der ikke kommer med i evalueringen. Det betyder, at oplevelsesøkonomiske projekter ofte vurderes på et skævt grundlag og ikke får den anerkendelse, de fortjener. Oplevelsesøkonomiske projekter risikerer med andre ord at opbygge et dårligt ry på et forkert grundlag. Den model, der her præsenteres, skal gerne bidrage til at skabe større klarhed over, hvilke typer af effekter af projekter inden for oplevelsesøkonomi, der kan forventes, og hvornår de kan forventes. Det skal understreges, at modellen er tiltænkt en vurdering af allerede gennemførte eller igangværende projekter. Modellen er ikke et redskab til at opstille vurderinger af alternativer mellem forskellige typer af projekter ud fra en simpel tankegang omkring nyttemaksimering. Hvilke projekter og initiativer, der skal iværksættes bør bero på en strategisk beslutning på baggrund af foreliggende strategier og indsatsområder inden for feltet og på baggrund af tiltroen til de partnere, der er med i projektet. Vi håber, at modellen vil være til inspiration, og at den vil blive alment udbredt og anvendt af både projektholdere, projektledere, projektansøgere og bevillingsholdere og -givere. Ligesom vi håber, at den vil skabe grundlag for en mere veldokumenteret argumentation for investeringer i og effekter af oplevelsesøkonomiske projekter. Ud over praktikere inden for effektvurdering som de ovennævnte projektholdere, projektledere, projektansøgere, konsulenter og offentlige myndigheder inden for projektordninger er modellen også relevant for studerende og forskere inden for oplevelsesøkonomi, oplevelsesdesign og effektvurdering og - analyse. Bl.a. fordi den sætter fokus på de faglige udfordringer i effektvurdering og bidrager med perspektiver og problemstillinger, der peger frem mod udvikling af ny viden inden for området. 5. Typologi for oplevelsesøkonomiske projekter Oplevelsesøkonomi er ikke bare oplevelsesøkonomi, men dækker over en række forskellige typer af projekter. Kigger man på de mange forskellige projekter, der er igangsat over de sidste årtier og sammenholder dem med generel viden om oplevelsesøkonomi, kan der identificeres tre hovedtyper af oplevelsesøkonomiske projekter. De er væsentligst defineret ud fra projektets formål og primære målgruppe. Se figur 1.

5 Projektets formål refererer til, hvorfor projektet sættes i gang. Formålet er den overordnede retfærdiggørelse af projektet. Det vil sige den nytte eller ændring til det bedre, som projektet forventes at tilføre. Projektets målgruppe refererer til dem, som projektet retter sig mod, dvs. de aktører, der får gavn af projektet. Figur 1: Tre perspektiver på oplevelsesøkonomi 4 Årsagen til, at det er nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af oplevelsesøkonomiske projekter, er, at der grundlæggende er forskellige dynamikker på spil, og at forskellige slags oplevelsesøkonomiske projekter derfor som udgangspunkt vil have forskellige resultater og effekter. Oplevelsesøkonomi i betydningen kultur og turisme refererer til oplevelsestilbud, der styrker turisme, men også kan bidrage til stedets attraktivitet og bosætning m.v. Oplevelsesøkonomi som væksterhverv defineres med udgangspunkt i de kreative brancher, der har oplevelser som deres produkt. Hertil kommer den tredje og nyeste tilgang til oplevelsesøkonomi i forståelsen oplevelsesbaseret forretningsudvikling, der handler om, hvordan oplevelser kan anvendes som strategisk værktøj til forretningsudvikling i det brede erhvervsliv. 5 Med udgangspunkt i denne forståelse findes der tre hovedtyper af oplevelsesøkonomiske projekter: Oplevelsestilbud: Projekter inden for kultur og turisme, der sigter på bedre oplevelser for gæsterne Kreative væksterhverv: Projekter målrettet kreative brancher og kreative virksomheder. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling: projekter omkring oplevelsesbaseret værdiskabelse med udgangspunkt i samarbejder og koblinger mellem forskellige brancher, virksomheder og aktører i og uden for oplevelsesøkonomien. Projektet IKON Interregionalt KulturOplevelses Netværk med sit fokus på videnbaseret oplevelsesøkonomi og brug af oplevelser og oplevelsesdesign til at berige oplevelsen, forøge stedet attraktionsværdi og dermed øge besøgstilstrømningen til kulturinstitutionerne og de destinationer, hvor kulturinstitutionerne befinder sig, placerer sig primært inden for den første kategori, Oplevelsestilbud: Projekter inden for kultur og turisme, der sigter på bedre oplevelser for gæsterne. 6. Tilgang og begrebsdefinitioner I dette afsnit skal de grundlæggende forudsætninger, modellen bygger på, opsummeres.

6 Modellen skal, som allerede beskrevet ovenfor, kunne bruges til at dokumentere udbyttet af at investere i oplevelsesøkonomiske projekter. Opgaven er mere præcist at udvikle og teste en model for effektvurdering, der viser, hvordan offentlige investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter omsættes i regionaløkonomiske og kulturelle effekter. I modellen skal der både indgå kvantitative og kvalitative effekter samt direkte og indirekte virkninger. Modellen er baseret på en række centrale begreber, som det indledningsvist er nødvendigt at definere og præcisere: Effektvurdering. Vi finder det mere dækkende at anvende betegnelsen effektvurdering frem for effektmåling. Det sker for at understrege, at der er tale om et kvalificeret skøn eller et estimat, frem for et egentligt kvantitativt mål. Ofte er sammenhængen for kompleks og datagrundlaget for spinkelt til at foretage en egentlig objektiv kvantificerbar måling. Offentlige investeringer. Offentlige investeringer vil sige de investeringer, som forskellige offentlige aktører foretager i projekter, der i denne sammenhæng bygger på oplevelsesøkonomi. Det betyder, at modellen er afgrænset fra investeringer fra private aktører eller andre bevillingsmæssige kilder som fonde, da den argumentation, der her er behov for, ofte vil være en anden. Oplevelsesøkonomiske projekter. Med oplevelsesøkonomiske projekter menes projekter, der har et forretningsmæssigt indhold, idet oplevelsesøkonomi defineres som økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere. 6 Ved betegnelsen projekter forstås en indsats eller et initiativ, der typisk strækker sig over længere tid (flere år) og involverer flere forskellige aktører, frem for enkeltstående begivenheder eller støtte til isolerede aktører inden for det givne område. 7 Regionaløkonomiske og kulturelle effekter. Regionaløkonomiske effekter kan i denne sammenhæng opsummeres som vækst, beskæftigelse og konkurrencekraft i bred forstand inden for et givet område, mens de kulturelle effekter dækker over forhold som dannelse, mening og identitet, velfærd og livskvalitet samt mangfoldighed. Effekterne vil typisk udspille sig inden for et bestemt geografisk område, der kan være større eller mindre alt afhængigt af projektets formål og hvilke aktører, der deltager. Direkte og indirekte virkninger. Modellen tager højde for, at nogle effekter er direkte følger af projektet, mens andre først viser sig senere hen. Helt konkret opererer modellen med effekter på henholdsvis: 1) kort og mellemlangt sigt for målgruppen og 2) på langt sigt på samfundsniveau. 7. Kerneudfordringerne Det er ikke en let opgave at opstille en model for effektvurdering af projekter indenfor oplevelsesøkonomi. Udfordringerne udspringer bl.a. af, at der opereres på projektniveau. Der er seks kerneudfordringer, som modellen især skal imødekomme. 8 Kausalitet. Det er vanskeligt at fastlægge, hvilke resultater, der skyldes det konkrete projekt. Et oplevelsesøkonomisk projekt er sjældent et isoleret tiltag, men indgår sammen med en række andre projekter og initiativer i en større regional satsning på kultur og oplevelsesøkonomi. I forhold til det enkelte

7 projekt er det derfor vanskeligt at afgøre, hvilke resultater, der kan tilskrives netop dette projekt. Derfor er der behov for at være præcis på årsags-virkningskæden for projektets mål, resultater, aktiviteter og ressourcer inden for projektperioden. Identifikation. Ovenstående gælder i det samtidige perspektiv inden for projektets tidsmæssige rammer, men det gælder i endnu større grad i det tidsmæssige perspektiv ud over projektet. Det er her en udfordring at identificere resultater og effekter, fordi projekter ofte fungerer som katalysatorer for nye projekter og processer. Resultater og effekter vil derfor sprede sig som ringe i vandet. Samtidig er spændet fra det konkrete projekt til den overordnede samfundsmæssige effekt ofte ganske stort, og der er mange eksterne faktorer, som påvirker og behæfter målingen med stor usikkerhed. Også derfor har været nødvendigt at udvikle en model, der mere entydigt kan identificere resultater og effekter. Skalering. Der er stor forskel på effekter af projekter i forhold til enkeltstående begivenheder, attraktioner eller brancher i den ene yderlighed og store nationale satsninger i den anden yderlighed. I forhold til det første enkeltstående events er der udviklet modeller som ABS-modellen 9, Event Danmarks model 10 og Overvågningsmodellen. I forhold til det sidste store nationale satsninger er der også udviklet modeller, som retter sig mod store nationale satsninger. Det har i nærværende sammenhæng været nødvendigt at udvikle en anden type model, som ikke retter sig mod enkeltstående begivenheder eller store nationale satsninger, men netop mellemstore satsninger i form af projekter. Tidsforskydninger. Et projekts tidsramme er som regel relativ kort, mens effekterne først indfinder sig senere. Dermed er der et misforhold mellem projektets overordnede mål der typisk er formuleret visionært og som noget, der peger ud i fremtiden og de konkrete effekter, det er muligt at dokumentere inden for projektets løbetid. For at kunne vurdere effekterne i stedet for blot at tage udgangspunkt i en række kvantitative procesmål skal modellen tage højde for tidsforskydningen. Det sker ved, at de brugerrettede effekter af projektet fungerer som indikatorer for, eller tegn på, de overordnede samfundsmæssige effekter. Kvantitativt datagrundlag. Det er vanskeligt at etablere et kvantitativt datagrundlag. Udfordringen i at tilvejebringe kvantitative data kan består i, at den statistiske information, der står til rådighed, er af generel karakter. Eksisterende data omkring brancheudvikling, beskæftigelse, overnatning, besøgende osv. kan sjældent anvendes til at sige noget om udviklingen på projektniveau. Derfor vil det ofte være nødvendigt at basere effektvurderingen på egne kvantitative data. Kvalitative data. Samtidig er det problematisk, hvis man kun vurderer effekterne ud fra det, man kan måle kvantitativt. Ofte vil effekterne være begrænsede, hvis man kun opgør de direkte kvantificerbare effekter. Det giver et misvisende billede, fordi de indirekte og kvalitative effekter ofte overstiger de kvantitative effekter. Derfor medtager modellen både kvantitative og kvalitative effekter med udgangspunkt i et undersøgelsesdesign, der sikrer de væsentligste data. 8. Modellen I det følgende præsenteres og udfoldes selve modellen for effektvurdering af projekter inden for oplevelsesøkonomi.

8 Modellen er baseret på alment udbredt evalueringsteori 11 og viser bevægelsen fra projekt til resultater og effekter. I den efterfølgende artikel i denne antologi anvendes modellen som tidligere nævnt på IKONprojektet som case, hvilket samtidig kan fungere som en konkret anvisning på og inspiration til, hvordan modellen kan anvendes i praksis. Der eksisterer grundlæggende to forskelige metoder til vurdering af effekter: klassisk effektmåling og monitorering. 12 Klassisk effektmåling bygger på præmissen om den kontrafaktiske situation, dvs. hvad ville der være sket, hvis det pågældende projekt ikke var blevet gennemført? Målingen sker her typisk ved at sammenligne mellem en deltagergruppe og en kontrolgruppe. Den form for effektmåling er selvsagt meget omkostningsfuld og vanskelig at gennemføre i praksis. Ikke mindst i forhold til den type af projekter, der her er tale om. Monitorering bygger i modsætning hertil på opstillingen af indikatorer for forskellige faser i en logisk model, der så efterfølgende følges op på. Der eftersøges med andre ord indikatorer eller tegn på en given effekt. Denne form for effektmåling er lettere og mindre omkostningstung at gennemføre i praksis. Den her foreslåede effektvurderingsmodel baserer sig af disse grunde dvs. for at kunne realiseres i praksis inden for overkommelige tidsmæssige og økonomiske ressourcer på monitorering. 8.1 Den logiske sammenhæng Logisk model. Monitorering tager udgangspunkt i en logisk model. En logisk model præsenterer på en systematisk måde relationen mellem en række af projektets centrale faktorer. Den kan dermed betragtes som et målhierarki, der viser sammenhængen fra ressourcer (forudsætninger) over aktiviteter (middel) til resultater (output), brugerrelaterede effekter (outcome) og samfundsmæssige effekter (impact). Vi har her valgt at bruge de mere mundrette danske/skandinaviske betegnelser ressoucer, aktiviteter, resultater, brugerrettede effekter og samfundsmæssige effekter vel vidende, at der i faglitteraturen på området ofte anvendes de engelske betegnelser, f.eks. output, outcome og impact. Det er gjort, fordi de danske/skandinaviske termer mere præcist angiver forskellen mellem resultater og effekter. Når der i det følgende anvendes termer som resultater og effekter, er det altså i en ganske præcis forståelse af disse begreber. Resultater og effekter er to forskellige ting. Resultater er de leverancer eller produkter, der skabes via projektets aktiviteter inden for projektperioden. Effekter er virkningerne af projektet på kort og langt sigt. Effekterne beskriver med andre ord de forandringer og den værdi, som resultaterne medfører.

9 Figur 2. Logisk model Figur 2: Logisk model, viser samtidig en tidsdimension. Ressourcer, aktiviteter og resultater sker inden for projektperioden. Her bruges ressourcerne til at igangsætte aktiviteter, der skaber projektets umiddelbare resultater. Projektets resultater skaber imidlertid også en række effekter efter projektets ophør. De brugerrettede effekter er de kortsigtede effekter for den umiddelbare målgruppe, der typisk indtræder 1-2 år efter projektperioden, men som naturligvis også allerede kan begynde at vise sig i løbet af projektperioden. De langsigtede samfundsmæssige effekter indtræder først 3-5 år efter projektet eller senere og har også virkning uden for den umiddelbare målgruppe. I forhold til de samfundsmæssige effekter er udfordringen, at jo længere tid, der går efter projektets ophør, jo sværere er det at sandsynliggøre en direkte sammenhæng mellem projekt og samfundseffekt, fordi der vil være støj i form af påvirkninger fra andre projekter, tiltag og samfundsmæssige ændringer. 8.2 Årsag til forandringer Programteori. Den logiske model understøtter arbejdet med at organisere og vurdere effekterne af et projekt. Den logiske model er imidlertid ikke i sig selv nok til at vurdere, om et givet projekt har ført til de ønskede effekter. Der er også brug for en programteori. En programteori har form af begrundede forestillinger om, hvorfor lige netop dette projekt skulle have disse resultater og effekter for denne gruppe af mennesker i denne situation. Forandringsteori. Den logiske model og den tilknyttede programteori udgør tilsammen en forandringsteori. En forandringsteori er på denne måde de samlede antagelser om årsager og virkninger i projektet, en teori for den ønskede forandring eller effekt, dvs. hvad der fører til hvad inden for den logiske model. Forandringsteorien er med andre ord en årsags-virknings-kæde for, hvordan et mål nås, hvilke resultater, der kræves, hvilke aktiviteter der skal til for at opnå resultaterne, og hvilke ressourcer aktiviteterne kræver.

10 Figur 3: Forandringsteori på formel Forandringsteorien kan dermed bruges til at skabe et undersøgelsesdesign, som kan påvise effekterne. Forandringsteorien beskriver, hvordan projektets aktiviteter fører til plausible effekter for målgruppen, der i sin tur kan bruges til at udvikle målinger og vurdere projektets effekter. I den forbindelse er det afgørende, at forandringsteorien er gennemarbejdet. Det sikrer man ved at beskrive de kritiske antagelser i teorien mellem kæderne af aktiviteter, resultater og effekter. Det kan antage følgende formel: Hvis vi sætter denne aktivitet i gang, så fører det til denne effekt, fordi målgruppen bliver påvirket sådan og sådan. Her er det ikke mindst vigtigt med en præcis forandringsteori inden i projektet, da der også sker forandringer undervejs i projektet, som man kan måle på. Derfor må man også gerne måle i løbet af projektperioden, hvilket både er lettere og giver større validitet. 8.3 Fra projekt til effekter Den logiske model hjælper grundlæggende med at identificere på hvilket niveau, projektet har en påvirkning, og kan bidrage til at sætte mere fokus på effekter på kort og lagt sigt frem for kun at se på de umiddelbare resultater af projektet. Det er langt vigtigere, fordi det siger mere om projektets reelle værdi, og ikke blot vurderer projektet på baggrund af en række kvantitative procesmål, som f.eks.: hvor mange aktiviteter, der er gennemført, og hvor mange personer, der har været involveret. Figur 4: Generel model for oplevelsesøkonomiske projekter

11 Figur 4 ovenfor Generel model for oplevelsesøkonomiske projekter skal ses som en overordnet logisk model for oplevelsesøkonomiske projekter. Modellen giver eksempler på aktiviteter og resultater og viser, hvilke typer brugerrettede og samfundsmæssige effekter, der med rimelighed kan forventes af forskellige oplevelsesøkonomiske projekter. De konkrete brugerrettede og samfundsmæssige effekter vil naturligvis altid afhænge af det konkrete projekt og almindeligvis være mere specifikke end de temaer, der er oplistet her i den generelle model. Langtfra alle brugerrettede og samfundsmæssige effekter vil derfor være relevante for hvert givet projekt. Listen skal heller ikke betragtes som udtømmende. Modellen kan derimod bruges som inspiration til at udarbejde egne logiske modeller i relation til et konkret projekt. I det følgende gennemgås de 5 elementer i den logiske model: Ressourcer, aktiviteter, resultater, brugerrettede effekter og samfundsmæssige effekter. Ressourcer. Ressourcer er de forudsætninger, der skal være til stede for, at projektet kan realiseres. Det kan være alt fra økonomi i form af penge og tid til projektpartnere, viden og kompetencer, teknologi samt relevante netværk og samarbejdspartnere, som projektet kan trække på. Aktiviteter. Projektets aktiviteter er de midler, der skal til for at nå de ønskede resultater og effekter. Aktiviteterne vil altid afhænge af det konkrete projekt og er derfor vanskelige at generalisere. Eksempler på aktiviteter er alt fra: workshops og konferencer, undersøgelser og analyser af forskellig art til konceptudvikling, kommunikation og videnopsamling. Resultater. Resultater er de konkrete produkter eller leverancer, der skabes gennem projektets aktiviteter i løbet af projektperioden. Hvilke resultater, der er tale om, afhænger naturligvis af det pågældende projekt. Men eksempler på resultater kunne være: nye produkter eller services, nye organisationsformer, etablering af netværk eller klynger samt ny viden, metodik og målemetoder, der kan anvendes af andre nye sammenhænge. Brugerrettede effekter. De brugerrettede effekter er værdifulde forandringer for målgruppen, der rækker ud over projektets løbetid. De konkrete resultater inden for projekttiden er en forudsætning for de brugerrettede effekter, der realiseres for målgruppen efter projektperioden. De kan naturligvis i visse tilfælde begynde at vise sig undervejs i projektet, idet der er tale om en glidende overgang. De brugerrettede effekter vurderes ud fra projektets rationale. Listen over brugerrettede effekter i figuren oven for skal opfattes som temaer og præciseres i det følgende. Økonomisk vækst kan eksempelvis være Højere omsætning Nye arbejdspladser Nye virksomheder Ny kapital Øget eksport Konkurrencekraft kan dække over forhold som:

12 Innovation på baggrund af ny viden, kompetencer og metoder Nye produkter eller services Nye organisationsformer Nye samarbejdsformer, netværk og klynger Betegnelsen attraktivt sted eller attraktivt geografisk område handler om de forhold, som er med til at gøre et geografisk område attraktivt for især borgere, turister og kreative erhverv. Det kan f.eks. være: Gode oplevelsestilbud Udvikling af by/landskabsrum Styrket socialt fællesskab Endelig kan en brugerrettet effekt af projekter være forbedring af rammevilkår for aktører inden for oplevelsesøkonomien. Samfundsmæssige effekter. De langsigtede samfundsmæssige effekter er direkte forbundet med projektets formål og påvirker ikke kun målgruppen, men samfundet generelt. Typisk sigter et projekt mod 2-4 centrale effekter. På samfundsniveau er der almindeligvis tale om to typer af effekter, regionaløkonomiske og kulturelle effekter, afhængigt af projektets formål. De regionaløkonomiske effekter kan, ud over simpel økonomisk vækst, vise sig i form af iværksætteri og kreativitet, øget bosætning, attraktionskraft for erhvervslivet forstået som tiltrækning og fastholdelse af virksomheder, øget konkurrencedygtighed, effektivisering som følge af opståede gevinster samt internationalisering. De kulturelle effekter på samfundsniveau kan være: dannelse, mening, identitet, social sammenhængskraft, øget velfærd og livskvalitet samt mangfoldighed. Det skal understreges, at effektvurdering af oplevelsesøkonomiske projekter, naturligvis skal ske med udgangspunkt i det givne projekts rationale. Det vil sige, at nogle projekter i høj grad vil have regionaløkonomiske effekter, mens andre primært vil have kulturelle effekter, og andre igen vil have en

13 blanding af regionaløkonomiske og kulturelle effekter. Figur 5: Forandringsteori I figur 5: Forandringsteori ovenfor er der etableret relationer mellem bestemte aktiviteter, resultater, brugerrettede effekter og samfundsmæssige effekter. Derudover er projektets kontekst tilføjet. Konteksten skal forstås som relaterede strategier, initiativer og parallelle projekter, der påvirker det givne projekt. 8.4 Indikatorer for effekter Det kritiske punkt i forhold til en effektvurdering af oplevelsesøkonomiske projekter er overgangen fra det, der sker inden for projektperioden til de efterfølgende effekter, samt ikke mindst sammenhængen mellem de brugerrettede effekter og de langsigtede, samfundsmæssige effekter. Hvis man har ambitioner om ikke kun at vurdere de brugerrettede effekter, men også de samfundsmæssige effekter, er det nødvendigt at anvende såkaldte effektindikatorer, dvs. indikatorer for eller tegn på effekt. Det er nemlig sjældent muligt at måle direkte på de samfundsmæssige effekter eller sluteffekter, som man ønsker at opnå med et projekt. Det skyldes, at samfundseffekter ofte er kendetegnet ved en diffus modtagergruppe og desuden er påvirket af en lang række andre faktorer både inden for og uden for indflydelse af det pågældende projekt. Derudover går påvirkningen ofte gennem flere kæder af årsagssammenhænge. Der er altså langt fra det enkelte projekt til de overordnede samfundsmæssige effekter. Derfor er det svært at isolere og vurdere den indflydelse, et givet oplevelsesøkonomisk projekt har på konkrete samfundsforhold.

14 Hvad man kan gøre er derimod at undersøge og vurdere effekterne af projektet på brugerniveau altså de effekter, der optræder for projektets målgruppe og herefter foretage en kvalificeret vurdering af sammenhængen mellem projektets brugerrettede effekter og samfundsmæssige effekter. I den sammenhæng er det en forudsætning, at man har en solid viden om relationerne mellem de brugerrettede effekter og de samfundsmæssige effekter i form af forandringsteorien. Sammenhængen i forandringsteorien kan med fordel underbygges af eksisterende viden, dvs. eksisterende litteratur, teorier, undersøgelser, casestudier og data, der viser, hvordan ændringer i f.eks. en branche, virksomhed eller særlige kunder påvirker samfundsniveauet. På den måde kan antagelser om plausible langsigtede effekter trække på eksisterende viden på feltet fra forudgående projekter og undersøgelser, der relateres til og dermed kan underbygge den konkrete effektvurdering. Indikatorer. I denne relation er der brug for indikatorer. En indikator bruges til at vise, hvorvidt og hvordan projektets resultater har medført forandringer for målgruppen i retning af de ønskede effekter. Indikatoren skal altså sandsynliggøre omfanget af de tilsigtede samfundsmæssige effekter. En effektindikator bør derfor vælges fra områder, der entydigt og tydeligt påvirkes af projektet. Desuden er det afgørende, at sammenhængen mellem effektindikator (den brugerrettede effekt) og den samfundsmæssige effekt er entydig og stærk. Hvis det ikke er tilfældet, vil indikatoren have begrænset værdi. I denne sammenhæng vælger vi at sige, at en god indikator opfylder kriterierne i CREAM-modellen. 13 CREAM-modellen består af en række kriterier for at vurdere kvaliteten af en indikator kriterier, som tilsammen staver CLEAR: Clear (entydig): Indikatoren skal være kendetegnet ved en entydig sammenhæng med den effekt, der måles. Projektets påvirkning af indikatoren skal være entydig. Relevant (relevant): Indikatoren skal være et centralt element i forhold til den effekt, der måles. Indikatoren må ikke måle på et perifert område af indsatsen. Economic (vurderingsmæssig rentabel): Vurderingsgevinsterne skal stå mål med vurderingsomkostningerne, der fx knytter sig til indsamling af data Adequate (tilstrækkelig): Indikatoren skal give et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere effekten af projektet. Monitorable (målbar): Indikatoren skal kunne måles med objektive metoder. Arbejdet med at opstille kriterier er et spørgsmål om det muliges kunst. I praksis vil det sjældent være muligt at opfylde alle fem kriterier til fulde. Men med udgangspunkt i CREAM-modellen kan man afveje, hvilke kriterier, det er vigtigt at få opfyldt for at sikre indikatorens værdi. 8.5 Målingsdesign I det følgende beskrives, hvordan målinger konkret kan gribes an, og hvilke valg, der skal træffes i den forbindelse. En måling er et situationsbillede ved projektets start, midte, slutning og/eller efter afslutningen af projektet. Den gennemføres ved at måle på niveauet og kvaliteten inden for de områder/emner, hvor man forventer effekter for målgruppen.

15 Der er grundlæggende to veje at gå, når man vil foretage en effektvurdering af projekter på baggrund af en monitorering. Man kan enten gennemføre en simpel måling eller en før- og eftermåling. 14 Figur 6: Målingsdesign 15 Simpel måling. En simpel måling er en enkelt måling ved projektets afslutning. Den har den fordel, at den er forholdsvis enkel at gennemføre. Omvendt er det en ulempe, at præcisionen er lav, idet det ikke er muligt at påvise den udvikling (marginalændring), der har fundet sted i den mellemliggende periode mellem opstart og afslutning af projektet. Hvis man ikke kender udgangspunktet, er det vanskeligt at vise, at projektet har haft effekter ud over de såkaldte procesmål. Baggrunden for at vælge en simpel måling er typisk, at man har igangsat et projekt uden at have fået lavet en nulpunktsmåling eller baseline, der viser situationen forud for projektet. Før- og eftermåling. Brug af flere målinger sker ofte ved opstart og/eller midtvejs og igen efter afslutningen af projektet. Alternativt kan det ske ved gennemførelse af to tidsforskudte efter-målinger. En før- og eftermåling kan i modsætning til en simpel måling bruges til at påvise den udvikling (marginalændring), der har fundet sted gennem projektet. Et design med en før- og eftermåling har dermed større præcision, men er typisk også mere omkostningstung at gennemføre. For at øge præcisionen og udsagnskraften af målingen kan man også gennemføre flere eftermålinger, som oftest en umiddelbart efter projektafslutningen og en på mellemlangt sigt. Endnu en fordel ved at gennemføre flere målinger er, at det dermed også bliver muligt at justere forandringsteorien og medtage uforudsete effekter i en ny måling, såfremt der er sket en drejning i projektet eller der er væsentlige effekter, som man har overset i den første måling.

16 Figur 7: forskellige typer målinger Figur 7 illustrerer de forskellige typer af målinger på varierende tidspunkter i projektforløbet. 8.6 Spørgeskemaundersøgelse eller interview Målingen eller målingerne kan f.eks. gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse eller på baggrund af kvalitative interviews med projektets partnere og interessenter. Spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse bør anvendes i de tilfælde, hvor der er mange aktører involveret i projektet, og/eller hvor man har et rimeligt klart billede af sammenhængen mellem årsag og virkninger. En sådan kvantitativ måling vil gøre det muligt at rate projektet på en række parametre, der kan bruges til at sandsynliggøre de plausible effekter. 16 Interview. Alternativt kan programteorien bruges som begrebsramme for en kvalitativ undersøgelse. Det kan ske ved at gennemføre en række semi-strukturerede kvalitative interviews med relevante aktører med udgangspunkt i en interviewguide. En sådan kvalitativ tilgang vil være at foretrække i de tilfælde, hvor der er et forholdsvist begrænset antal aktører, og/eller det er vanskeligt at fastlægge sammenhængen mellem årsager og virkninger Informanter og kilder Uafhængigt af om man vælger en kvantitativ eller kvalitativ måling eller en kombination af begge med henblik på at kunne vurdere effekterne af projektet, er det de samme informanter, respondenter eller kilder, som er relevante. Projektpartnere (projektleder, forskellige typer af deltagere og repræsentanter fra styregruppen) o Slutbrugere har størst kendskab til projektet, men er ikke uafhængige

17 o har fokus på den samlede oplevelse og projektets værdi som bruger, men er ofte uden det store kendskab til projektet Interessenter omkring projektet o har forskellige blik på motiver og udbytte af projektet Eksperter inden for området o har uafhængig ekspertviden omkring projektets effekter En bevæggrund til at gennemføre en måling blandt projektpartnerne frem for blandt slutbrugerne kunne være, at slutbrugerne naturligt vil forholde sig til den samlede oplevelse. Slutbrugeren tager hele situationen i betragtning og er ofte ikke i stand til at adskille effekterne af det givne projekt fra andre kontekstuelle forhold og effekter. Projektpartnerne vil derimod ofte kunne vurdere virkningerne af et givet projekt, fordi de kender ideen bag og omfanget af projektet. Omvendt kan slutbrugerne bidrage med deres syn på relevansen af eller anvendeligheden af fx et nyt produkt eller service, der er tiltænkt dem. I forhold til ovenstående vil det naturligvis kunne indvendes, at projektpartnerne ikke er objektive i deres vurdering af projektet og dets effekter alene af den grund, at partnerne kan have forskellige interesser i at fremstille projektet som en succes (eller en fiasko). Derfor vil det altid være en god idé også at medtage repræsentanter fra forskellige interessenter omkring projektet, der kan bidrage med en anden vinkel. Yderligere er der mulighed for at lade udvalgte eksperter vurderer resultater og effekter af projektet, så vurderingen fra projektets partnere og interessenter suppleres med en faglig funderet second opinion. 8.8 Operationalisering og kriterier Forud for målingen er det nødvendigt at foretage en operationalisering eller afklaring af projektets effektindikatorer med udgangspunkt i det specifikke projekt. Det vil sige, hvad der mere præcist menes med de enkelte indikatorer. Effektindikatorerne er lig med projektets brugerrettede effekter, der jævnfør modellen betragtes som indikatorer for de samfundsmæssige effekter. Såfremt projektdeltagere, slutbrugere, interessenter og/eller eksperter vurderer, at projektet allerede har eller vil føre til de forventede effekter for målgruppen, antages det, at projektet vil have de tilsigtede samfundsmæssige effekter. En antagelse, der dels understøttes af den udarbejdede forandringsteori for projektet og dels understøttes af eksisterende viden og erfaringer på området. For at kunne vurdere de indfriede og forventede brugerrettede effekter og derigennem de samfundsmæssige effekter må man tage udgangspunkt i de konkrete aktiviteter og resultater i løbet af projektperioden. Her er de overstående kriterier relevante uanset om, der er tale om en kvantitativ eller kvalitativ måling, og uanset om, der gennemføres en eller flere målinger. Fra ressourcer til samfundsmæssige effekter kunne det være spørgsmål som følger: Ressourcer Aktiviteter: Hvordan er ressourcerne blevet omsat i aktiviteter?

18 Aktiviteter Resultater: Har aktiviteterne været relevante for målgruppen? Hvordan har aktiviteterne ført til resultater? Resultater Brugerrettede effekter: Hvilke andre forandringer eller ændret adfærd har aktiviteterne og resultaterne ført til? Hvilken værdi har forandringerne for brugerne? Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter: Er der i projektet sat processer i gang, der gør forandringerne holdbare? Hvordan understøttes udbredelsen af forandringerne til andre brugere? Hvordan påvirker konteksten udbredelsen af forandringerne? Figur 8: Kriterier til effektvurdering 8.9 Temaer Herefter handler det om at finde de temaer, der skal spørges ind til. Generelle områder for spørgsmål kunne være Udførelse og relevans, Forandring, Værdi og Udbredelse og holdbarhed. Typer af spørgsmål, der kan stilles inden for hvert tema, kunne f.eks. være som angivet i det følgende: Udførelse og relevans Hvilke konkrete resultater har aktiviteterne ført til i forhold til? I hvilken grad og hvordan er de medførte resultater relevante for? Forandring Hvilke forandringer har resultaterne medført for? Værdi

19 I hvor høj grad forventer at de nye vil påvirke? Udbredelse og holdbarhed I hvor høj grad er integreret i? I hvilken grad forventer at opleve varige adfærdsændringer hos? I hvor høj grad bliver understøttet eller modarbejdet af projektets kontekst i form af beslægtede initiativer hos? 8.10 Samlet vurdering Målingen giver svar på, hvordan projektet har skabt forandringer for målgruppen, og hvilken værdi, det har tilført. Ud fra svarene kan der foretages en samlet vurdering af de brugerrettede effekter, projektet har tilvejebragt. Effekterne vurderes ved at se på det samlede niveau af forandringer og værdi, og hvor holdbare forandringerne er, hvor de konkrete kvantitative og/eller kvalitative data bruges som udgangspunkt. Er der foretaget flere målinger sammenholdes niveauet af effekt mellem den første og de næstfølgende målinger. Den effekt og tilførte effekt, der kan forbindes til projektets aktiviteter, viser den faktiske marginale effekt af projektet. 9 Perspektivering Det er vores forhåbning, at modellen vil være til inspiration, og at den vil blive alment udbredt og anvendt af både projektholdere, projektledere og projektansøgere såvel i KASK-regionen som andre steder. Ligesom det er vores forhåbning, at den vil skabe grundlag for en mere veldokumenteret vurdering af investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter. InViO Innvationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi under den danske Forsknings- og Innovationsstyrelse har besluttet sig for at anvende modellen fremadrettet til konkret vurdering og evaluering af egne projekter. Derudover er der åbnet mulighed for, at InVIO fremadrettet videreudvikler og tilpasser modellen efter behov i relation til konkrete oplevelsesøkonomiske projekter. På den måde bliver der skabt en platform for modellen med mulighed for opsamling af erfaringer. Derudover vil modellen også blive brugt og videreudviklet i forbindelse med et andet Interreg KASK projekt: KIA Kreative Interaktioner i Arbejdslivet. De mulige næste skridt i forhold til at udbrede tankegangen og anvendelsen af modellen for effektvurdering kunne være: Udbredelse af kendskab til modellen blandt projektholdere, projektledere, projektansøgere og projektadministratorer, herunder i Interreg og KASK-sammenhænge Undervisning i brug af modellen blandt projektholdere og projektledere, så de selv bliver i stand til at opstille årsags-virknings-kæder og dermed også selv bliver i stand til at vurdere effekterne af de igangværende oplevelsesøkonomiske projekter.

20 Etablering af kontakt til relevante bevillingsgivere for at få dem til at forpligte sig på at benytte modellen fremadrettet, herunder bl.a. KASK-administrationen. Introduktion af modellen i undervisnings- og forskningssammenhænge, så den bringes i anvendelse, videreudvikles og dermed også inddrages i og kvalificeres i en videnskabelig sammenhæng. Referencer Brinkmann, S., & Kvale, S., Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Copenhagen Entertainment, Danske Indholdsproducenter. Film, tv og computerspil i tal 2009, Copenhagen Entertainment. computerspilszonen.dk/sites/computerspilzonen.dk/#les/rapport#ler/danske_indholdsproducenter_i_tal_ 2009.pdf Erhvervs- og Byggestyrelsen, Evalueringsguide. Til inspiration for evaluering og effektmåling i de regionale vækstfora. Temahæfter fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Silkeborg: Erhvervs- og Byggestyrelsen. Heed, Jens, Munkhammar, Sara & Rydell, Ingrid, Fra möten till tillväxt? Effektutvärdering af KKstiftelsens satsning på upplevelsesindustrin. KK-stiftelsen. Hognart, Jan et al., Ansökan om medfinansiering från EU interregmedel og norska interreg-midler. IKON (Interregionalt KulturOplevelses Netværk), upubliceret projektansøgning Hognart, Jan, et al, 2009b. Bilag 11 Effektivitetsmåling, upubliceret, bilag til projektansøgning. HUR, Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen perspektiver og forslag til seks kreative brancher. Rambøll Management/Hovedstadens UdviklingsRåd. Johansen, Lise (red.) ABS Attraktionernes betydning for samfundet. ODA, Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner. Jysk Analyse A/S, Attraktioner og Events i samfundsmæssigt perspektiv. Analyse gennemført for midtjysk turisme. Midtjysk turisme. events_i_samfundsmæssigt_perspektiv.pdf Kvale, Steinar, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzel.

21 Kusek, J. Z. & R. C. Rist, Ten Steps to a Results-Based Monitoring and Evaluation System. Washington DC: The World Bank. Lund, J. M., Nielsen, A.P., Goldschmidt, L., Dahl, H. & Martinsen, T., Følelsesfabrikken. Oplevelsesøkonomi på dansk. København: Børsens Forlag. Lund, Mogens, Effektmåling i Fødevareministeriet forslag til prioriterings- og metodegrundlag. Fødevareøkonomisk Institut. Afdelingen for Produktion og Teknologi. FE_Rapport_e!ektmaaling%20i%20FVM_#nal_3_juli09%20%202.ashx Manto, Analyse af events som driver for turisme, arbejdspladser og branding. Sønderborg Erhvervsog Turistcenter, Manto f Olsen, Henning, Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforskningsinstituttet. Rambøll, De danske musikfestivaler. Den kulturelle og økonomiske betydning. København: Rambøll musikzonen.dk/media/25387/2011_musikfestivaler-rapport_marts.pdf Rambøll Management, Betydningen af Danmarks Smukkeste Festival for Skanderborg Kommune. København: Rambøll Management/Skanderborg Festivalklub. Reg Lab, 2008a. Fokusanalyse. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling. København: Reg Lab. Reg Lab, 2008b. Cases. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling. København: Reg Lab. South, Joanne, uden årstal. Return on investment. Partnership evaluation a best practice guide, Arts & Business. 20a%20guide%20FINAL.pdf Sport Event Danmark, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark, Effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder. sporteventdenmark.com/~/media/baseline_site/analyser/e!ektanalyseafsportskulturogerhvervbegvenhed er.ashx

Effektvurdering af begivenheder

Effektvurdering af begivenheder Effektvurdering af begivenheder VIBE Produktion og evaluering Agenda Oplevelsesøkonomisk effektvurdering: Model og værktøj Case: Frederiksund vikingespil Metode: Effektvurdering i praksis Gruppearbejde

Læs mere

økonomisk effekt vurdering Model og eksempler Line Bjerregaard Jessen Anna Porse Nielsen Jens F. Jensen

økonomisk effekt vurdering Model og eksempler Line Bjerregaard Jessen Anna Porse Nielsen Jens F. Jensen Oplevelses økonomisk effekt Model og vurdering eksempler Line Bjerregaard Jessen Anna Porse Nielsen Jens F. Jensen Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Model og eksempler. Line Bjerregaard Jessen, Anna

Læs mere

Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012 Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Evaluering af OPI i praksis

Evaluering af OPI i praksis Evaluering af OPI i praksis Oplæg på workshop om evaluering og effektvurdering af OPI projekter Odense, 11. april 2012 v/stefan Brendstrup, Partner, ph.d. Mit erfaringsgrundlag Eksempler på gennemførte

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Kvægafgiftsfondens strategi

Kvægafgiftsfondens strategi Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Fjerkræafgiftsfondens strategi

Fjerkræafgiftsfondens strategi Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI

Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI Workshop om evaluering og effektmåling af offentlig-private innovationsprojekter (OPI) 11. april 2012 Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI Dagsorden 1. Baggrund 2. Om analysen 3. Resultater

Læs mere

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER Center for Socialpædagogik Vordingborg bo liv job VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2019 INDSATSOMRÅDERNE: FAGLIGHED DOKUMENTATION SAMSKABELSE PÅRØRENDESAMARBEJDE SYGEFRAVÆR Dette er de 5 virksomhedsspecifikke

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland

Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland Januar 2019 Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland Notat og validering af den anvendte analysemetode. 1. Baggrund for arbejdet Erhvervshus Sydjylland er operatør for en lang række projekter.

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen for B2019 Serviceområde 08 Drift og Service (Rengøringsenheden) Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen Håndtering af personer på kanten af arbejdsmarkedet som en del af kernedriften i Drift og Service. Dette

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv

Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kreative Børn. projektstatus 2012

Kreative Børn. projektstatus 2012 Kreative Børn projektstatus 2012 Indhold KMØ Ramme* Mål* Afsættet* Delprojekter/aktiviteter* Laboratorier: udvikling af workshops. Afvikling af workshops i skoler (-og dagtilbud) Viden og erfaringsopsamling/deling

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Deloitte Business Consulting A/S Introduktion: Nikolaj Stakemann Manager, Deloitte Business Consulting Fokusområder

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kan evaluator være en del af indsatsen?

Kan evaluator være en del af indsatsen? Kan evaluator være en del af indsatsen? DES Årskonference 16. September 2017 Indhold i oplægget 1. Hvorfor skal evaluator være en del af indsatsen? 2. Hvordan kan det gøres i praksis? 3. Udfordringer for

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN Projekttitel Co-Creation Aalborg Samlet Score 21 Projektperiode Medio 2019 31. december 2021 Om initiativet Co-Creation Aalborg er en ny indsats, der skal facilitere

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Oplevelser skaber vækst D. 17.08.2010

Oplevelser skaber vækst D. 17.08.2010 Oplevelser skaber vækst D. 17.08.2010 Roadmap dagens program Lidt om giraffen Oversættelse til danske forhold - lidt om historien og status på oplevelsesøkonomien i Danmark Kan alt tænkes som oplevelser

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

2017 STRATEGISK RAMME

2017 STRATEGISK RAMME 2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser

Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser Andreas Cæsar Møller Jensen, Projektleder Kasper Aagaard, Programchef Syddansk Fødevareklynge - formål Formålet med Syddansk Fødevareklynge er, at arbejde

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Side 1 af 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod Formidlingsversion: En

Læs mere

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen 20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.

Læs mere

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen , Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Oplæg ved Centerchef for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Hvorfor kan idræt, kultur og

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi

Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi Invio Innovationsnetværk

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere