Notat. Institution. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Opsamling på høringssvar

Transkript

1 Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget Opsamling på høringssvar I forbindelse med de tre besparelsesforslag på dagtilbudsområdet, har forvaltningen i alt modtaget 26 høringssvar. Høringsparterne og deres foretrukne besparelsesmodel fremgår af oversigten nedenfor. Dato: 16. januar 2017 Sags nr.: Sagsbehandler: JBJ Institution Høringspart Bestyrelse MED-udvalg Foretrækker Baunegård 1 1 Model 3 Brillesøen 1 1 Ingen Damgården 1 1 Ingen Hyldespjældet Kastanjen 1 1 Model 3 Lindegården 1 1 Model 3 På Sporet 1 Ingen Roholmhaven 1 1 Ingen Rosenly 1 Ingen Stensmosen 1 1 Model 1 Storken 1 Model 1 Sydstjernen 1 Model 2 Søndergård 1 Model 3 Toftekær 1 Model 3 Troldehøj 1 Model 3 Ved vejen 1 1 Model 3 I alt* * Der er også modtaget høringssvar fra BUPL samt lederen og souschefen fra Lindegården, hvormed der i alt er modtaget 26høringssvar. Generelt gør høringsparterne opmærksom på, at de ikke mener, at der kan spares yderligere på daginstitutionsområdet. Derfor er deres tilvalg af besparelsesmodel, baseret på en prioritering af tre ikke ønskede besparelsesforslag. BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Tilvalg af besparelsesmodel er i flere tilfælde betinget af institutionens størrelse samt antallet af medarbejdere og matrikler. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk T

2 Det fordeler sig på samme måde uanset om der kigges på antal høringssvar, eller samlet som institutioner. Flest høringssvar og antal af institutioner peger på model 3. Fordelingen fremgår af tabellen nedenfor. Besparelsesmodel Antal svar Andel, svar % Antal inst.* Andel inst. % Model Model Model Ingen model tilvalgt I alt *BUPL indgår ikke denne beregningen, og hyldespjældet ikke i andelen af institutioner. Ingen model tilvalgt er behandlet nærmere i afsnittet med samme navn. I det følgende præsenteres høringsparternes bemærkninger til de enkelte forslag. Mange af bemærkningerne indeholder de samme holdninger og bekymringer, derfor er der udvalgt enkelte repræsentative holdninger samt forvaltningens bemærkninger til dette. Hvert afsnit indledes med en boks, hvor besparelsesforslaget kort er beskrevet. Model 1: Budgetkatalog 2017 justeret forslag Boks 1: Budgetkatalog justeret besparelsesforslag I alle institutioner, der har souschefer, trækkes 37 timers souschef ud, og samtidig tilføres 20 pædagogtimer samt stedfortrædertillæg. I dette justerede forslag er der trukket tre institutioner ud i forhold til det tidligere forslag, det drejer sig om Søndergården, Baunegården og Lindegården som ikke har souschefer pr (bilag 1). Forslaget kræver en omlægning af ledelsesarbejdet således, at der frigøres den ledelsestid og de ledelsesopgaver, som souscheferne varetager i dag. Dette forslag lægger besparelsen på de store institutioner, der har souschefer i dag. 12 % af høringsparterne foretrækker model 1, men her skal det tilføjes, at det er institutioner, som ikke selv vil blive berørt af souschef-besparelsen. Samtidig har de gode erfaringer med et ledelsesteam bestående af en leder og en stedfortræder. Forældrebestyrelsen i Stensmosen udtrykker det således: *Vi har nemlig oplevet at have et ledelsesteam her i Stensmosen, hvor der altid har været en god og omfattende sparring mellem leder og stedfortræder. Det har været en styrke, at en del af lederteamet (her stedfortræderen) har været meget på gulvet og på den måde har haft fingeren på pulsen og et førstehåndsindtryk af, hvad der rør sig blandt børnene, personalet og forældrene. Leder og stedfortræder har optrådt og arbejdet som et makkerpar.* Side 2 af 6

3 De store institutioner, som i dag har souschefer, giver udtryk for bekymring, særligt i forhold til dette forslag. Ved Vejens forældrebestyrelse udtrykker det således: Vi mener det er en stor fejl at fjerne souschef stillingerne. Der er så meget administration og arbejde ude af huset for lederne af de store institutioner, at souschefen på mange måder fungerer som bindeleddet imellem medarbejder og leder. Souschefen hjælper i dag til med børnene, og indgår i dagligdagen med de andre pædagoger. Dermed har souschefen fingeren på pulsen, og ved præcis hvad der rører sig i dagligdagen. Ved afskaffelsen af denne position, vil følingen med dagligdagen gå tabt for ledelsen, og risikere at der træffes forkerte beslutninger. Souschefens opgaver skal stadig udføres, hvilket i praksis betyder at timerne i stedet ville gå fra børnene, da pædagogerne i stigende grad, vil være nød til at koncentrere sig om administrative byrder. De store institutioner, der ligger på flere matrikler udtrykker også bekymring i forhold til ledelsesopgaven. Brillesøens forældrebestyrelse beskriver det således: Som forældre ser vi en tryghed og værdi i, at den daglige ledelse i institutionen kender navne på såvel børn som forældre, og har tid til nærvær og en snak, når der er behov. Vi er bekymrede for, at husene er for store til, at én leder kan varetage dette. I Børnehuset Brillesøen er der 33 personaler (+vikarer, studerende, praktikanter). Vi er bekymrede for om én leder kan varetage ansvaret for alle disse mennesker, så det giver en sikker og stabil hverdag både for personale og børn. Særligt i forhold til denne besparelsesmodel, fremhæver nogle af høringsparterne, at det kan være problematisk, både at spare en souschef og en administrativ medarbejder, da det antages, at enten lederen eller det pædagogiske personale skal udføre den administrative medarbejders opgaver. Flere af høringsparterne bemærker, at dette forslag rammer skævt mellem institutionerne, da det kun er de store institutioner, der bidrager til besparelsen. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen vurderer, at det er muligt at effektivisere de administrative medarbejderes opgaveløsning, således at lederen eller det pædagogiske personale ikke får øgede administrative opgaver. Det er til dels korrekt, at det primært er de store institutioner, der bidrager til besparelsen. Dette skyldes, at det kun er de store institutioner, som har souschefer, og det specifikt er ledelsestiden, som foreslås effektiviseret. De små institutioner bidrager også til besparelsen via IT- og Kursuspuljen, den administrative medarbejder, PAU-puljen samt 4 % af driftsbudgettet. Model 2: Område ledelse Boks 2: Områdeledelse Ledelsesstrukturen ændres til områdeledelse, med enten to eller tre af de nuværende institutioner og lige så mange afdelingsledere til hvert område. Der er beregnet to modeller; med syv og med fem områder. Besparelsen Side 3 af 6

4 tages på ledere og grundbeløb, samtidig er der tildelt bygningskompensation og timer til afdelingsledere (bilag 2). Dette forslag er en større forandring af ledelsesopgaven, hvor der ændres i ledelsesniveauer, forældrebestyrelse mv. Der kan med fordel ses på sammenlægning af chefområder mellem dagtilbud og skole ift. denne løsning. Det kræver dog en omfattende proces at implementere en så stor forandring. Én forældrebestyrelse foretrækker at hente besparelsen på 2,3 mio. kr. hjem ved at omlægge ledelsesstrukturen til områdeledelse på daginstitutionsområdet. Årsagen hertil er, at de vurderer, at områdeledelse til sammenligning med de øvrige forslag, vil få mindst mulig indflydelse på kerneopgaverne. De øvrige forældrebestyrelser deler ikke denne opfattelse og flere af dem fraråder at genindføre områdeledelse. Ved Vejens forældrebestyrelse udtrykker sig således: Forslaget med områdeledelse er efter vores mening det dårligste forslag. Alle de samme pointer som vi har været inde på i forbindelse med bilag 1, gør sig ligeledes gældende her og i endnu højere grad. Det giver den største omvæltning af ledelsen hele vejen rundt, og det kan ikke undgå at skabe usikkerhed blandt stort set alle medarbejdere, og det vil gå ud over børnene. Det vil også skabe større afstand mellem forældre, medarbejdere og ledelse og større afstand mellem de enkelte institutioner og kommunens administration. Mange af høringsparterne gør opmærksom på, at man for få år siden er gået bort fra områdeledelse, og det vækker stor undren, at kommunen vil genindføre denne model. Særligt bemærker høringsparterne, at en sådan ledelsesstruktur skaber afstand mellem ledelsen, institutionerne og forvaltningen. Andre gør opmærksom på, at en omlæggelse til områdeledelse, erfaringsmæssigt er en lang proces. Model 3: Generel besparelse på ledelse Boks 3: Generel besparelse på ledelse Dette forslag baserer sig på, at alle institutioner trækkes i lønbudgettet, og lederne tilpasser deres ledelsestid og ledelsesopgaver efter det reducerede budget. Desuden reduceres der med en administrativ medarbejder. (bilag 3). Forslaget er i tråd med den økonomiske styring af dagtilbudsområdet og de nuværende lokale ledelsesstrukturer. Forældrebestyrelserne inddrages i arbejdet med tilpasning, og administrationen bistår i de lokale processer. Forvaltningen anbefaler dette forslag. Halvdelen af høringsparterne foretrækker model 3, da den betragtes som solidarisk, idet besparelsen er fordelt mellem institutionerne ud fra deres børnepoint. Ligeledes gør høringsparterne opmærksomme på, at til sammenligning med de to øvrige besparelsesforslag, er det denne model, som giver ledelsen størst mulig indflydelse på, hvordan besparelse på ledelse bedst løses ud fra de givne rammer. Side 4 af 6

5 Samtidig vurderes model 3 som den model, hvor institutionskulturerne bedst bevares, idet modellen er den mindst indgribende i det eksisterende, hvor der er institutioner af forskellig størrelse. Kastanjens MED-udvalg har fremført nedenstående kommentar i deres høringssvar. Vi forventer dog at der i forbindelse med model nummer tre, følger en klar beslutning om en reducering i ledelsesopgaver, der tildeles institutionerne. Hvis besparelsen, der som udgangspunkt skal målrettes ledelsestimer, ikke skal ende med at ramme børnene, må den nødvendigvis følges op af færre udefrakommende ledelsesopgaver. Vi forventer derfor i forbindelse med anbefalingen af model nummer tre, at en vedtagelse af denne følges op med en dialog om, hvilke ledelsesopgaver, der i så fald ikke længere skal løses. Forvaltningens bemærkninger Hvis dette besparelsesforslag vedtages vil forvaltningen igangsætte en proces i samarbejde med ledelsesgruppen, hvor administrationen bistår institutionerne i forhold til effektivisering af ledelsesopgaver. Forældrebestyrelserne inddrages ligeledes i opgaven. Som udgangspunkt er det ikke nødvendigvis ledelsesopgaver, der ikke skal udføres, så dialogen kan lige så vel handle om, hvorvidt ledelsesopgaverne kan udføres på anden vis. Flere af de høringsparter, som ikke foretrækker model 3, fremfører, at en generel besparelse på ledelsestid, vil ramme direkte på det pædagogiske personale og derfor kan de ikke støtte op om den model. Ingen model tilvalgt Omtrent en tredjedel af høringsparterne har ikke peget på en bestemt model og udtrykker i, at de ikke mener, at daginstitutionsområdet kan bære flere besparelser uden, at det går ud over børnene. Samme pointe fremfører BUPL, som i deres høringssvar opfordrer til, at besparelsen rulles tilbage på daginstitutionsområdet. Hvis ikke, må man stå ved det og tage ansvar for, hvordan opgaverne efterfølgende løses. To af institutionerne foreslår, at en del af besparelsen hentes ved at sammenlægge daginstitutions- og skoleområdet, hvormed der kan spares en chefstilling i den nuværende dagtilbudsafdeling. Flere af MED-udvalgene fremhæver i deres høringssvar, at besparelsen uanset den valgte model kan øge arbejdspresset, hvilket kan medvirke til et højere sygefravær og risiko for stress. Enkelte høringsparter stiller sig uforstående overfor, at denne tredje runde er lanceret under navnet effektiv ledelsesstruktur. Forvaltningens bemærkninger Hensigten med besparelsesmodellerne er at sætte fokus på effektiv ledelse på dagtilbudsområdet. En effektivisering af ledelsesstrukturen har allerede fra første runde været forvaltningens formål. Det skyldes, at flere undersøgelser har vist, at Albertslund Kommune har en høj andel af ledelse & administration, Side 5 af 6

6 til sammenligning med flere andre kommuner. Den ønskede effektivisering forventes derfor at have en både økonomisk og ledelsesmæssig effekt Hvilken besparelsesmodel Kommunalbestyrelsen beslutter, vil forvaltningen have fokus på at understøtte de enkelte institutioner, så besparelserne følges af en omlægning af opgaver, der tager højde for arbejdsmiljøet.. Side 6 af 6