Særlig råden hvad er det?

Transkript

1 Særlig råden hvad er det? Ikke-trafikal råden over vejarealet Fx udeservering, reklamesøjler, reklameplakater, store valgplakater, byggematerialer, containere, stilladser, udlejning af bycykler, udlejning af delebiler m.v. Vejlovens 80, stk. 1, nr. 1. Det offentlige vejareal kan med vejmyndighedens tilladelse anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn eller lign. 1

2 Vejlovens 80, stk. 3. Regulativ og procedure Regulativ med nærmere regler om særlig råden i stedet for konkrete tilladelser fx Bestemte geografiske områder Bestemte perioder Bestemte tidsrum Vejmyndigheden skal forhandle med politiet inden tilladelse eller regulativ Regulativ skal offentliggøres Nærmere om regulativ - bekendtgørelse nr af 3. december 2015 Transportministeren kan undtage visse former for råden over vejarealet fra kravet om tilladelse efter stk. 1 og kan bemyndige vejmyndigheden til at fastsætte nærmere regler for disse former for råden over vejarealet. Vejmyndigheden skal forhandle med politiet om de nærmere regler og derefter offentliggøre dem. Vejlovens 89. Inden der gives tilladelse efter 80 skal vejmyndigheden forhandle med politiet. 2

3 Skøn og saglige vurderinger Vejlovens 80 sikre at vejen kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte formål Vejlovens formål sikre et velfungerende og sammenhængende vejnet, sikre mobiliteten på vejene, fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen Vejtekniske og trafikale hensyn imod? 3

4 Afvejning af interesser Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke imod så afvejning af hensynet til ansøgers interesse mod andre beskyttelsesværdige interesser Vejmyndighedens interesser som ejer af vejarealet Hensynet til vejens naboer (gener for naboerne) Andre alment anerkendte formål: Lysningsarealer for nabobebyggelse, butiksforplads, opholdsarealer Respektere facadeejernes rettigheder efter vejloven, fx retten til adgang til offentlig vej 4

5 Saglige vilkår ved vejråden Kan kommunen sagligt stille vilkår om graffitiafrensning og renholdelse

6 Saglige vilkår en konkret afgørelse fra Vejdirektoratet Frederiksberg Kommune har som vejmyndighed for de kommunale veje på Frederiksberg, meddelt tilladelse til opsætning af kabelskabe i henhold til vejlovens 80. Det fremgår af tilladelserne, at de gives på betingelse af, at ledningsejeren sørger for, at skabene løbende holdes fri for graffiti og andet opklæbning.

7 Saglige vilkår fortsat Kommunen kan som nævnt stille saglige vilkår i forbindelse med meddelelsen af en tilladelse til råden over vej. Frederiksberg Kommune oplyser, at forsyningsskabe fylder meget i bybilledet på Frederiksberg, og at vilkåret om renholdelse skyldes et ønske om at bevare de bymæssige værdier og undgå, at graffiti spredes. Kommunen bemærker, at mange forsyningsskabe henstår uden at være rengjorte af blandt andet graffiti. Det er til gene for både beboere, der har forsyningsskabe placeret direkte op af deres ejendomme, og ødelæggende for de bymæssige værdier Frederiksberg Kommune søger at opretholde. Det er herudover kommunens erfaring, at graffiti avler graffiti, og at graffiti på et forsyningsskab hurtigt medfører graffiti på de omkringliggende ejendomme med store økonomiske omkostninger for de til vejen tilgrænsende naboer.

8 Saglige vilkår fortsat Det fremgår af bemærkningerne til vejlovens 1, at der kan varetages hensyn såsom bymæssige værdier og ønsket om at friholde graffiti fra bybilledet er således et hensyn, som Frederiksberg Kommune lovligt kan varetage og dermed sagligt stille vilkår om. Det er således Vejdirektoratets opfattelse, at et vilkår om renholdelse er et sagligt hensyn. Vi finder i øvrigt, at kommunen på behørig vis har informeret jer om dette vilkår, ved at lade det fremgå af selve tilladelsen.

9 Saglige vilkår Er det også lovligt at fastsætte vilkår om, at containere, skurvogne m.v. er fri for graffiti, når de opstilles i bybilledet?

10 Vejlovens 80, stk. 2. Betalingskrav Vejmyndigheden kan kræve betaling, når særråden sker i forretningsmæssigt øjemed Siden 1. juli 2015 udtrykkelig hjemmel til at opkræve betaling Vejmyndigheden kan opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt øjemed. Vejmyndigheden skal tilstræbe, at betaling modsvarer vejmyndighedens direkte og indirekte faktiske udgifter (lovbemærkningerne) Hvad er forretningsmæssigt øjemed? Den som har fordel af den særlige råden skal have en kommerciel interesse i tilladelsen Fortovscafés udeservering Udlejning af cykler fra vejarealet Entreprenørs handlinger til facadeejers renovering af sin ejendom Oplag af byggematerialer, opstilling af container til byggeaffald, opstilling af stillads 10

11 Betalingskrav vejlovens 80 Hvornår er det, der kan kræves betaling Vejloven siger Vejmyndigheden kan opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt øjemed.

12 Betalingskrav - lovbemærkninger Som et nyt stk. 2 foreslås det, at der indsættes udtrykkelig hjemmel for vejmyndigheden til at opkræve betaling for råden over vejarealet til andre formål end trafikale, f.eks. opsætning af reklameskilte på vejarealet. Bestemmelsen lovfæster administrativ praksis. Det er vejmyndigheden, der skønner, hvor meget der i det konkrete tilfælde skal opkræves som betaling for råden over vejarealet. Vejmyndigheden skal tilstræbe, at betalingen modsvarer vejmyndighedens direkte og indirekte faktiske udgifter i forbindelse med den forretningsmæssige, ikke-trafikale råden over vejarealet.

13 Betalingskrav afgørelse fra Vejdirektoratet Derimod er selve vilkåret om betaling ulovligt, idet der ikke er hjemmel i vejlovens 80, stk. 2, til opkrævning af betaling i det omhandlede tilfælde. Vejlovens 80, stk. 2, indeholder alene hjemmel til at opkræve betaling for brug af vejarealet, når det sker i et forretningsmæssigt øjemed, hvilket ikke omfatter brug af vejarealet til placering af containere eller stilladser i forbindelse med bygningsvedligeholdelse og - renovering.

14 Hvad er forretningsmæssig øjemed før og efter loven I bemærkningerne til loven fremgår, at der er tale om en videreførelse af administrativ praksis Frederiksberg Kommune har i en årrække opkrævet betaling for opstilling af containere og vi mener også i de konkrete tilfælde at der er tale om forretningsmæssig råden Så hvorfor var det lovligt før men ikke nu?

15 Hvad nu??? Vi er ikke enige i Vejdirektoratets fortolkning af loven og intentionerne i loven Vi prøver nu spørgsmålet ved domstolene sammen med Københavns Kommune