avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Februar 2011 Nr. 82 FAGLIGT TALT... ISSN LPD avisen 1

Transkript

1 Februar 2011 Nr. 82 avisen ISSN FAGLIGT TALT... Regnskab Budget Kontingent Regnskab Svendborg Bestyrelsens forslag til Vedtægtsændringer Udbetaling af vederlag til bistandsværger 9.2 Mødet med Statsforveltning Hovedstaden Skrivelser til Rigspolitiet Psykiatrifonden LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medie ansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 15. april 2011 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 54, 4400 Kalundborg tlf / fax ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk avisen Lederen... Andet sted i avisen kan I læse min formandsberetning og her blandt andet læse, at vi håber meget i dette valgår, at få sat fokus på psykiatrien. Jeg har selv leveret nogle læserbreve til de lokale politikere, som ville spare på nogle af de psykiatriske bosteder og opholdssteder. Det er ganske enkelt helt utilstedeligt, at politikerne vil spare på områder, som omhandler de svageste i samfundet, nemlig vores psykisk syge. Det er meget meget vigtigt, at vi som patientrådgivere og bistandsværger rundt om i landet råber meget højt, når vi læser om sådanne besparelser. Hvad er konsekvensen ofte, hvis de påtænkte besparelser fandt sted?????? Indlæggelse på en lukket afdeling, fordi man har fået det for dårligt til at kunne være det pågældende sted. Så er bolden jo blot givet videre til Regionen, som så må behandle det enkelte menneske, ofte med store gener til følge. Efter færdigbehandlingen tilbage til opholdsstedet og måske senere igen til den lukkede afdeling. Denne form for behandling af vores medborgere kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Vær med til at råbe op, når I, kære læsere, opdager disse urimelige besparelser, som går ud over vores svage medborgere. Send masser af læserbreve af sted, når I opdager nogle påtænkte besparelser og vær med til at sætte psykiatrien på den politiske dagsorden både kommunalt men så sandelig også til FOLKETINGSVALGET. LPD prøver hele tiden at få sat fokus på de ømme tæer inden for psykiatrien. Det er ganske godt, at vi som menneske ikke skal være udstyret med det antal tæer, der pt. er ømme. Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf Mogens Michaelsen kasserer Guldborgvej Guldborg momi@mail.dk kassererenlpd@gmail.com tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Jens Ernst Nielsen medlem Gedhusvej Bording jensernstnielsen@gmail.com / Niels Simonsen medlem ( indtrådt som 1. suppl. ) Rønnevænget Ølgod niels@unsimonsen.dk Nye i bestyrelsen Rita Brix medlem (Indtrådt som 2. suppleant) Skovgårdsvej 8, 1. tv Charlottenlund mail@ritabrix.dk Suppleanter og Regnskabskontrollant PT. ingen suppleanter. Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd tlf LPD avisen

3 Vær rundt om i landet specielt opmærksom på, hvad nedlæggelsen af stillinger og psykiatriske afdelinger har af betydning i det område, hvor du til daglig færdes. Sker der eksempelvis overbelægning på andre afsnit? Sker der urimelige flytninger af patienterne grundet nedlæggelser? Hvordan med de faste vagter ved f. eks. fikseringerne? Hvordan med de nødvendige beskeder fra hospital - bosted- myndighed osv.til os bistandsværger og patientrådgivere? Mange flere ting kunne tages med her, men brug selv den sunde fornuft og hold øjne og ører godt åbne i den kommende tid. LPD vil meget gerne høre om de urimeligheder, som I givet vil opdage, så vi kan få dem bragt til torvs og få dem diskuteret med de rette myndigheder og personer. God jagt på de nævnte ting til gavn for alle vores psykisk syge. Ole Kølle Formand LPD og ansv. Red. LPD - avisen I N D H O L D Kort nyt... Kursusprogram for Temadage Fagligt talt... Formandens beretning Bertel Harders svar Bekendtgørelse af lov om Tvang i psykiatrien Skrivelser til Folketingets Retsudvalg Dansk sundhedsinstitut Værd at vide... Regnskab Budget Kontingent Regnskab Svendborg Bestyrelsens forslag til Vedtægtsændringer Udbetaling af vederlag til bistandsværger Mødet med Statsforveltning Hovedstaden Skrivelser til Rigspolitiet Psykiatrifonden Min mening Debat... Klage vedr. overbelægning på hospitalet LPD avisen 3

4 Kort nyt... Kursusprogram Hotel Palads Rådhuspladsen 57, København Tlf Fredag den 1. april ankomst mellem og Spisning ca Her vil formanden komme med et oplæg til, hvad han synes, vi som patientrådgivere ( og bistandsværger ) skal være opmærksom på, når vi deltager i patientklagenævnsmøde. Hvad er det overlægen har skrevet og hvad menes der med de forskellige udtryk. Efterfølgende vil der være erfaringsudveksling og hyggeligt samvær. Lørdag den 2. april Morgenmad på Hotel Palads Overlæge Mette Brandt Christensen, medlem af Retslægerådet, vil fortælle om rådets arbejde og svare på spørgsmål Kaffepause Vicedirektør i Patientombuddet Peter Bak Mortensen vil sammen med en medarbejder fortælle, hvad Patientombuddet er for en institution og hvad det nye klagesystem går ud på. Herefter vil de fortælle, hvad der sker, når en klage lander på Patientombuddets bord Inspektionschef hos Ombudsmanden Lennart Frandsen vil fortælle om, hvad vi som patientrådgivere og bistandsværger kan bruge Ombudsmandsinstitutionen til og hvilke sager fra vort område, som typisk lander på hans bord. Han vil samtidig samle lidt op på formiddagens budskaber Frokostpause. 4 LPD avisen

5 Kommitteret i Statsforvaltningen Hovedstaden Henning Lund Sørensen vil komme med oplæg til eftermiddagens patientklagenævnssag/sager og kort fortælle om de sparsomme erfaringer med det nye klagesystem Kaffepause Patientklagenævnsmøde ( ledet af Henning Lund S. ) votering og spørgsmål til mødets deltagere, som er overlæge Lykke Petersen - Torben og Vibeke fra Patientklagenævnet Statsforvaltningen Hoved staden samt Jan Labusz og Ole Kølle fra LPD s bestyrelse Aftensmad. Søndag den 3. april Morgenmad Formanden for Folketingets 71 udvalg Karen Klindt vil orientere Kursusdeltagerne om, hvad der forstås ved god sygehusstandard. Emnet er mindst aktuelt set i lyset af, at der dukker flere og flere sager op, hvor der klages over, at der ligger 3 eller 4 på en stue Kaffepause Flere og flere bistandsværger (sjældnere patientrådgivere) kommer oftere og oftere ud for, at deres klienter bliver anbragt på en institution efter SERVICELOVENS 107 eller 108. En del af os er ikke helt hjemme i denne lovgivning og derfor kommer Kirsten Johannesen, visitator i Lolland Kommunes Myndighedsafdeling, der behandler disse sager, og fortæller om disse 2 paragraffer og hvordan hun oplever brugen af dem i hverdagen. Hun vil også forklare, hvad der menes med domstype Frokost. LANDSMØDE ca Landsmøde i LPD, som foregår på Hotel Palads og som holdes i henhold til LPD s vedtægter. Der vil kunne forekomme ændringer, specielt hvis der udskrives valg. OBS! Husk nu disse temadage april LPD avisen 5

6 Fagligt talt... Formanden: Skriftlige beretning Hvor utroligt det måske end kan lyde, så er der gået endnu et år. Et år hvor der har været stor travlhed i LPD. Det er rigtig dejligt, at flere og flere har opdaget, at der er noget der hedder LPD, specielt bistandsværger. Flere politikredse og ansættende myndigheder af patientrådgivere gør heldigvis opmærksom på vores forening, så vores kasserer kan sende et pænt velkomstbrev og opfordre de nye (og selvfølgelig også de gamle ) til at melde sig ind i LPD. LPD bliver ikke stærkere end medlemmerne gør os til, så derfor er det rigtig rigtig vigtigt, at så mange som muligt melder sig ind i LPD, bl. a. for at få økonomi til at foretage nye tiltag og deltage i møder, der kommer medlemmerne til gode. Vi er begyndt at afholde vores modulkurser, hvor det første modul 1-2 blev afholdt i Svendborg i oktober måned Efter kurset vil der ske nogle justeringer inden næste kursus. Det er specielt vigtigt at gøre deltagerne meget kraftigt opmærksom på, at modul 1-2 er et begynderkursus samt et kursus for dem, som har været med i mange år og som gerne vil have genopfrisket alle de basale grundelementer i begge job. Modul 3-4 er så en videreførelse af de mere specielle ting, vi kan komme ud for som patientrådgiver og bistandsværge. Myndigheder lovgivning institutionstyper samarbejdspartnere faglighed osv., vil være nogle af de elementer, som indgår i disse to moduler. Herudover bruger vi vores årlige temadage til at sætte fokus på aktuelle emner inden for vores områder, samt inspirere hinanden ved den vigtige erfaringsudveksling, specielt fredag aften. Disse dage bruges også til at få politikerne i tale. I år skal vi på temadagene høre om PATIENTOMBUDDET og hele det nye klagesystem. Vi skal også for første gang høre om RETSLÆGERÅDETS arbejde, så vi måske kan få aflivet nogle af de myter, der går om dette specielle Råd. Flere og flere patientrådgivere og bistandsværger oplever, at besparelser rundt om på de psykiatriske sygehuse fører til nedlæggelse af stillinger nedlæggelse af afdelinger, som igen fører til overbelægning på andre afdelinger med 3-4 patienter på en stue. Dette er en ganske uholdbar situation, som vi i LPD kraftigt må gøre opmærksom på. ( måske ved hjælp af medierne ).De første klagesager er allerede sendt af sted og flere vil følge. ( se artiklen fra bestyrelsesmedlem Rita Brix andet sted i avisen ) I oktober vil vi prøve at gennemføre det første modul 3-4 kursus. Nærmere om dette i LPD avis nr. 83. Det største skib som blev søsat sidste år, og som alle gerne vil være ombord på, er den nye håndbog for patientrådgivere og bistandsværger. Alle tilstedeværende på temadagene skulle meget gerne have modtaget et eksemplar af håndbogen. Håndbogen er et resultat, som vi i LPD kan være rigtig stolte af. Den er flot og nem at arbejde med. Den ligger også på vores nye gode hjemmeside, hvor en vigtig nu funktion 6 LPD avisen

7 er søgefunktionen på det ønskede emne. Der skal her lyde en rigtig stor tak til vores næstformand Henry Sørensen samt Andreas Morgan fra Welund, som har trukket det helt store læs i udarbejdelsen af håndbogen. Mange har sørget for stof til håndbogen (ministerierne bestyrelsen i LPD fagfolk m. fl.) og der skal også her lyde en stor tak til alle disse uden hvis hjælp håndbogen ikke havde set dagens lys. Vores trofaste bogtrykker, Isager fra Svendborg, som også trykker LPD-avisen, skal også have en stor tak for veludført arbejde med at trykke, samle og distribuere håndbogen. Håndbogen bliver kun det optimale arbejdsredskab, hvis alle hjælpes til med at fortælle os, hvilke mangler, som man støder på i brugen af bogen. Et enkelt eksempel på dette er forsikringsspørgsmål i forbindelse med vores arbejde, som vi allerede er blevet gjort opmærksom på mangler og som vil blive udsendt som supplement. Nye ting samt suppleringer vil blive udskiftet løbende, så håndbogen hele tiden er up to date. Jeg har som formand for LPD haft flere møder med de personer rundt om i landet, som sidder med udbetalinger af vederlag til bistandsværgerne. Gode møder, som dog stadig viser, at tingene gøres forskelligt, selv om det er den samme lovgivning. ( se fane 9.2 i håndbogen, som også kan læses andet sted i avisen). LPD håber snart, at der bliver mere ensartethed rundt i det ganske land. Formanden og næstformanden havde i september måned sidste år i møde med juristerne i Rigspolitiet, hvor vi blandt andet blev lovet en bekendtgørelse om specielt vederlagsproblematikken. Vi venter stadig på denne bekendtgørelse, som vil blive trykt i det førstkommende nummer af LPD-avisen efter modtagelsen af bekendtgørelsen og udsendt som supplement til håndbogen. I samme bekendtgørelse er vi blevet lover, at vi vil få præciseret, hvilke typer institutioner og lignende reelt dækker over.( begrebet er i relation til 3- månedersvederlaget for bistandsværger, når en klient er indlagt i henhold til dom ). Vi har ligeledes bedt Rigspolitiet om at se på kilometertaksterne på specielt den lave sats (er pr. 1.- januar kr.). Det er Rigspolitiet, som har med dette område at gøre. Den 20. januar havde hele bestyrelsen møde med Folketingets Retsudvalg, hvor kilometertaksten også blev nævnt som et problem set i relation til benzinpriser på over kr. literen. Vi havde på forhånd sendt 20 spørgsmål ( som kan læses i nr. 81 af LPD avisen ) ind til udvalget og i vores gennemgang over for udvalget prioriterede vi disse spørgsmål, så bl. a. vores to gengangere omkring kanbestemmelsen af beskikkelse før et retsmøde skal ændres til en skalbestemmelse og at bestemmelsen om, at dommeren i første omgang skal finde en bistandsværge fra pårørendekredsen omkring den dømte til at retten skal finde den bedst egnede, herunder evt. blandt pårørende. Ligeledes slog vi fast, at advokater ikke både kan være forsvarsadvokat og bistandsværge for den samme person, hvilket alt for ofte er tilfældet i dag. I LPD avisen nr. 83 forventer vi at have svar fra udvalget på nogle af de stillede spørgsmål, når disse har været stillet som et paragraf 20 spørgsmål til ministeren. I dette nummer ( 82 ) af avisen kan læses indenrigs og sundhedsminister Bertel Harders svar på nogle af de stillede spørgsmål til 71 udvalget. Spørgsmålene kan læses i nr 81 af LPD avisen. I bestyrelsen er vi rigtig glade for det gode samarbejde med specielt 71 udvalget, men også med Retsudvalget. I hverdagen har vi i LPD rigtig megen glæde af samarbejdet med flere personer, hvor bl. a. kommitteret i Statsforvaltningen Hovedstaden Henning Lund Sørensen og inspektionschef Lennart Frandsen fra Ombudsmandsinstitutionen er to vidende personer, hvis ekspertise vi i hverdagen har stor glæde af. Dette gælder også alle vore kursister, som kender de to personer rigtig godt fra kurser. Der skal her lyde en stor tak for dette samarbejde. En stor tak skal også lyde til alle de øvrige personer samt samarbejdspartnere, som vi i hverdagen har kontakt til er et valgår. I det sidste nummer af Sindbladet bliver nogle politikere bedt om deres bud på fremtidens psykiatri. I LPD tror vi ikke, der bliver valg før LPD avis nr. 83 er på gaden, så derfor venter vi med at sætte fokus på den politiske del af psykiatrien, som jo er fundamentet for hele behandlingspsykiatrien, idet bevillingerne kommer fra det politiske system. Ud over at høre politikerne om deres syn på FREMTIDENS PSYKIATRI, vil vi meget gerne høre DIN mening om dette. Så skriv til redaktionen og kom med DIN mening om dette vigtige punkt. LPD får flere og flere henvendelser fra både patientrådgivere og bistandsværger, dog mest fra sidste gruppe. Vi kan godt mærke, at vi er inde i en periode, hvor der er en begyndende udskiftning af begge grupper, grundet alder. Heldigvis fik vi ændret 70 årsgrænsen, så der nu ikke er sat alder på, hvornår man skal holde op. Blandt andet grundet vores nye gode hjemmeside, hvor rigtig mange finder os, får vi mange henvendelser fra nye. Et område, som vi får flere og flere henvendelser på og som vi ikke har beskæftiget os ret meget med, er SER- VICELOVEN. Her er det selvfølgelig 107 og 108 som LPD avisen 7

8 er interessante i vores sammenhænge. Paragrafferne bruges mere og mere af kommunerne, idet mange af de personer, som bliver anbragt på en institution (offentlig eller privat ) nu anbringes via kommunerne. På temadagene i april i år vil der komme en og fortælle om arbejdet med disse to paragraffer og samtidig sige noget om, hvad domstype 1-5 er for nogle størrelser. Ud over en stigende henvendelse fra vores kernegrupper kommer der flere og flere henvendelser fra myndigheder og andre uden for kerneområderne. Bestyrelsen er meget interesseret i at høre fra bistandsværger, som i hverdagen arbejder med de forvaringsdømte. Dette er en meget glemt gruppe, der oplever, at der IKKE sker nogen form for behandling, men kun opbevaring. Lad os i fællesskab få sat fokus på denne skamplet af behandling og hjælpe denne gruppe, som har fået den værst tænkelige straf et menneske kan få, nemlig den TIDSUBESTEMTE dom. Ved at læse Justitsminister Lars Barfods artikel andet sted i avisen om resocialisering af de indsatte giver det overhovedet ingen mening ikke at BEHANDLE denne gruppe, så de på sigt kan udsluses til samfundet igen. Jeg vil godt takke bestyrelsen og alle andre, som vi samarbejder med for et rigtigt godt år. De nye i bestyrelsen har fundet ind i arbejdsrytmen og det tegner lovende. Det har været et meget spændende år med mange arbejdsopgaver. Der er intet, som tyder på, at det kommende år bliver mindre arbejdsbelastende, men vi opfatter dette som en positiv udvikling af vores arbejde og er parat til at tage nye udfordringer op. Vi håber meget, at politikerne vil sætte fokus på psykiatriområdet i den kommende valgkamp. Vi vil gøre vores til dette. Vi håber også inderligt, at de mange besparelser ikke vil bombe psykiatrien tilbage til stenalderen. Lad os i fællesskab være med til at skabe verdens bedste psykiatri. En psykiatri, som vi kan være bekendt og være stolte af. TAG ARBEJDSTØJET PÅ. RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DETTE. På LPD s vegne Ole Kølle Formand Bestyrelsen elsen har set på vores vedtægter er og kommer med nogle ændringsforslag, g, som er mere tidssvarende. e. Vi hå- ber, at Landsmødet tager godt imod disse ændringsforslag. 8 LPD avisen

9 LPD avisen 9

10 10 LPD avisen

11 Værd at vide... Kassereren: Kontingent Glædeligt, at der er rigtig mange, der allerede har indbetalt det årlige kontingent, men der mangler fortsat en hel del patientrådgivere og bistandsværger. Vi så også gerne, at der indgik flere indbetalinger fra regioner, kommuner og institutioner. Gør kassereren glad og hjælp LPD med at få bedre mulighed til at tilbyde patientrådgivere og bistandsværger endnu flere og bedre informationer og yde hjælp med de daglige problemer. Årlig kontingent er kun kr. 350 Letteste - og ikke mindst den billigste måde - er at indbetale det årlige kontingent ved at overføre fra egen netbank til Spar Lolland Reg Kt HUSK venligst at påfører dit nummer, som ses øverst på din adresselabel, der er påført LPD-Avisen. På forhånd tak. Mogens Michaelsen Kasserer i LPD Regnskabseksempel Som lovet på sidste Landsmøde ville jeg lave et ksempel på, hvordan regnskab for vores kurser ser ud. Her følger regnskabet for kurset i Svendborg i oktober måned sidste år. Hotelregning for hele opholdet Konferencemærker bordskilte blokke skrivemateriale - mapper porto bordflipovere kopipapir mv. Undervisning Kursustilrettelægning og ledelse Kørsel til deltagerne I alt hele kurset kr 5.153,46 kr ,05 kr ,05 kr kr ,56 kr. Regnskabet er som sædvanligt indsendt til Justitsministeriet, der står for ALLE udbetalinger ( selv om nogle kommer lidt sent ). Regnskabet er selvfølgelig godkendt og klar til Rigsrevisionen. Ole Kølle Kursusleder mv. LPD avisen 11

12 Min mening Debat... Er mine 3 klienter de eneste som har lidt af at være indlagt på afdelinger med høje belægningsprocenter? Jeg er bistandsværge, og besøger mine indlagte klienter ca. 1 gang pr. md., med mindre jeg modtager opringninger om behov for yderligere besøg. De forhold som mine 3 klienter som har været indlagt på Hvidovre hospitals psykiatriske afdeling, Brøndbylund, har vist mig, og fortalt mig om, har virket overvældende på mig. Det har fået mig til at formulere en klage til sygehusledelsen, som følger: Til Sygehusledelsen for Hvidovre hospital Psykiatrisk afd. Brøndbylund. Klage vedr. overbelægning på hospitalet Igennem kontakt med mine indlagte klienter, har jeg desværre måtte konstatere en uacceptabel overbelægning på hospitalet. Overbelægningerne er kommet snigende, og har nu fundet nogle uacceptable højder. Sidst måtte jeg konstatere at min klient var anbragt på afd. 805 på en stue sammen med 3 andre syge patienter. På stuen var der indrettet skabsforhold til 2 patienter. Stuen var ganske vidst indrettet med gardiner som kunne trækkes rundt om et lille område pr. patient, hvilket gav en klaustrofobisk fornemmelse når man opholdt sig på stuen. Gardinet giver godt nok en synsmæssig afskærmning, men lydmæssigt kan det ikke skærme. Den samme klient var i løbet af sin indlæggelsesperiode 2 gange blevet flyttet til ny afdeling i løbet af natten, uden varsel. Begrundelsen var at andre patienter skulle have hans plads, så han desværre var nødt til at flytte. Raske mennesker, eller patienter med en somatisk diagnose vil formodentligt finde sådanne forhold belastende, men for patienter med en paranoid skizofreni diagnose, er forholdene angstprovokerende og direkte skadelig for en lindring af den smerte som sygdommen medfører. En anden af mine klienter har en maniodepressiv diagnose. Han blev i sommer indlagt fordi han kørte lidt for hurtigt, og havde behov for at falde til ro. Han var blevet indlagt på en 3 sengs stue. Min klient, som ellers ikke har for vane at beklage sig, følte sig tydelig- 12 LPD avisen

13 vis mere syg af at opholde sig på det overfyldte hospital. Han var dybt ulykkelig fordi han ikke kunne se nogen mulighed for at komme i balance igen. Denne klient måtte lade sig udskrive uden at have fået den hjælp som han havde behov for. Uden at have dokumentation for det, har jeg en forestilling om at det må have været meget vanskeligt for de to andre stuebeboere at dele stue med min maniske klient, som havde fuld fart på. En tredje klient var blevet udskrevet fra Brøndbylund i sommer. Denne klient begik ny kriminalitet, og anholdt. Egentlig skulle han i surrogat på et psykiatrisk hospital, men udtrykte klart ønske om at være anbragt i fængsel, da der var mere ro. Denne klient havde under sit ophold på Brøndbylund udtrykt klar utilfredshed med den forvirrede stemning der herskede, i de perioder hvor der var overbelægning. Når jeg besøgte ham under hans ophold på Brøndbylund, kunne jeg tydeligt mærke forskel på hans velbefindende, alt efter hvor mange patienter der var indskrevet på hans afdeling. Jeg er fuld af beundring over det gode arbejde som personalet præsterer. De gør deres yderste for at gøre forholdene så optimale som muligt for patienterne. Min klage retter sig imod de pladsmæssige forhold på hospitalet. De 3 eksempler som jeg har mødt indenfor det sidste ½ år, hvor jeg har beskrevet mine klienters lidelser på grund af dårlige pladsforhold er begrundelse for at jeg nu gør opmærksom på at udviklingen ikke er holdbar. Min bekymring er blevet bestyrket af at disse 3 patienter, er de eneste jeg har haft kontakt med på Brøndbylund. Jeg har ikke andre klienter som har været indlagt på hospitalet. Jeg kan med en hurtig hovedregning, regne ud at det er 100% af mine klienter som har haft unødige lidelser pga. overbelægningen. Med denne klage henstiller jeg til at der bliver handlet, i forhold til overbelægningen. Kopi sendes til: Folketingets retsudvalg Folketingets ombudsmand 71 udvalget Med venlig hilsen Rita Brix Bistandsværge. Ved mine besøg på andre af hovedstadens psykiatriske hospitaler registrerer jeg at mine klienter, oftere end tidligere, bliver rykket meget rundt på afdelingerne. F.eks. på Amager psykiatriske hospital på Digevej er det mere undtagelsen end reglen at mine klienter befinder sig på den afdeling som jeg besøgte dem på, sidst jeg var der. Dette fænomen har ganske vidst stået på igennem flere år, men har taget til i intensitet igennem det sidste år. Her bruger jeg mere tid på at finde mine klienter, end jeg bruger på at tale med dem. På Skt. Hans hospital har 2 af mine 3 klienter flyttet afdeling indenfor den sidste måned, og den tredje er på vej til at blive udskrevet til eget hjem, inden han er i stand til at tage vare på sig selv. Er det et tilfælde at mine indlagte klienter, indenfor den sidste tid, har været udsat for mere uro end de har behov for? Jeg er begyndt at tænke over om der er sket nogle overordnede ændringer som har ført dette med sig. I min søgen, fandt jeg ud af at der er vedtaget en ny psykiatrilov som muligvis kan have medført nogle uønskede konsekvenser. Den nye psykiatrilov: Den nye psykiatrilov er i sit udgangspunkt en meget human lov. Ideen bag den er, at psykiatrien skal organiseres på en sådan måde at flest mulige kan få den hjælp de har behov for, samtidig med at de lever videre i deres dagligdag, og dermed ikke bliver patientgjorte ved at skulle tvinges ud af deres daglige omgivelser. Der er blevet oprettet ekstra O.P. teams, og distriktpsykiatrien er blevet styrket. Jeg har oplevet at O.P. teams ne er yderst kompetente, og glædes over den støtte som mine hjemmeboende klienter får herfra. Jeg krydser fingre for at det varer ved, også om nogle år når presset på O.P. teams ne vokser. De distriktpsykiatriske centre kunne tidligere skabe nogle lyspunkter i klienternes uge, når de kunne komme hen og spise et veltillavet måltid i fællesskab med andre. Denne service er desværre nedlagt. Hvordan ser virkeligheden ud for Skt. Hans hospital, spurgte jeg? Der blev i efteråret 2009 nedlagt 45 sengepladser på Skt. Hans hospital. I efteråret 2010 besluttede regionsrådet at nedlægge yderligere sengepladser, så der ved årets udløb er nedlagt 120 sengepladser i alt på Skt. Hans. Det er et led i LPD avisen 13

14 en psykiatriplan for region hovedstaden pga. et politisk sparekrav (regionsråd og folketing på 200 mil. kr.) Disse senge mangler selvfølgelig nu i den samlede sengemasse i regionen, hvilket betyder øget pres på sengene i den øvrige region, med deraf følgende kortere indlæggelser, pga. pres fra akutafdelingerne, som må udskrive folk tidligere end førhen. Nogle patienter har det så smerteligt at de ikke kan være i eget hjem i perioder. Hvor går patienterne hen for at blive lindret, og komme ordentligt til hægterne igen? De patienter som lå i de manglende senge på Skt. Hans, er desværre ikke blevet mere raske eller modstandsdygtige af at deres senge er blevet nedlagt, så de flytter til andre psykiatriske sygehuse i regionen. Desværre er der ikke kommet flere sengepladser på regionens andre sygehuse, og måske er de nødt til at lave en 2 sengs stue om til en 4 sengs, som tilfældet var på Brøndbylund. Med mange forandringer opstår der nogle utilsigtede problemer andre steder i systemet. Patientrådgivere og bistandsværger er placeret på en glimrende udsigtspost, og måske er det de utilsigtede konsekvenser som jeg har registreret på mine besøg. Jeg føler mig overbevist om at de overordnede beslutninger som er taget, er taget ud fra en helhedsvurdering i forhold til det bedste, i en meget bred kontekst. Mange interesser er inddraget i store beslutninger. Hvis de iagttagelser som jeg har gjort mig er enkeltstående tilfælde, vil tingene nok rette sig, indenfor kort tid. Hvis andre bistandsværger og patientrådgivere kan se nogle bekymrende vilkår for deres klienter synes jeg at vi skal samle dem, så vi kan skabe et mere tydeligt billede af situationen. Er der tale om et hovedstadsfænomen (hvis der er det), eller peger tendenserne i samme retning over hele landet? Hvis I har oplevelser af den art vil jeg gerne samle dem ind, og prøve at skabe et mere tydeligt billede, så send mig en beskrivelse eller en allerede formuleret klage til: mail@ritabrix.dk Tilsynet i henhold til Grundlovens 71 Kommentar fra ministeren Tilsynet i henhold til grundlovens 71 har på baggrund af et møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger (LPD) med brev af 9. november 2011 bedt mig kommentere på problemstillinger, som blev drøftet på dette møde. Der spørges bl.a. om, hvilke regler der gælder for personer, der både er pati-entrådgivere og bistandsværger, for så vidt angår aflønning, mødefrekvens og regler for fremmøde. Idet bistandsværgerne hører under justitsministerens ressort, har Justitsmini-steriet bidraget til min besvarelse. Der er som bekendt forskellige anledninger til, at der skal beskikkes henholds-vis bistandsværger og patientrådgivere, mens der er et vist sammenfald i de opgaver, de skal varetage. Hvis en patient udsættes for et tvangsindgreb omfattet af 24, stk. 1, i be-kendtgørelse af lov nr af 1. november 2006 om anvendelse af tvang i psykiatrien, skal patienten have beskikket en patientrådgiver. Hvis en person er dømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafde-ling, i institution for personer med vidtgående handicap eller i forvaring m.v. efter straffelovens 68-70, eller hvis afgørelsen giver mulighed for en sådan anbringelse, skal der ifølge straffelovens 71, stk. 2, beskikkes en bistands-værge for den pågældende. For personer, som er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse, finder reglerne om beskikkelse af en patientrådgiver kun anvendel-se, hvis den pågældende ikke allerede har fået beskikket en bistandsværge, jf. 2, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt på 14 LPD avisen

15 psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse. Den samme person vil således ikke på samme tid have beskikket både en patientrådgiver og en bistandsværge. En bistandsværge skal holde sig underrettet om tilstanden hos den person, beskikkelsen angår, og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltnin-ger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens 71, stk. 2, 2. pkt. Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den per-son, bistandsværgen er beskikket for. Besøg skal herefter finde sted efter be-hov, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 9. Jeg er bekendt med at Psykiatrien i Region Sjælland ved brev af 1. december 2010 har svaret Folketingets 71-tilsyn på spørgsmålet om anvendelsen af den vedlagte blanket, og at det heraf fremgårat blanketten alene anvendes på Sikringsafdelingen. Desuden fremgår det, at blanketten alene anvendes i de få tilfælde, hvor en patientrådgiver/bistandsværge insisterer på at være alene med patienten og dermed ikke ønsker at følge personalets råd og vejledning om, at det er for farligt for den pågældende at gå ind til patienten alene. Det er min opfattelse, at der således ikke er tale om, at besøget nægtes gen-nemført, men derimod at der gøres notat om, at vedkommende patientrådgi-ver/bistandsværge er blevet vejledt om, hvilke risici besøgets afvikling efter afdelingens opfattelse indebærer. Det er naturligvis en forudsætning, at der ikke stilles som betingelse for besøgets gennemførelse, at patientrådgive-ren/bistandsværgen underskriver blanketten. Jeg kan hertil oplyse, at det gælder for såvel bistandsværger som patientråd-givere, at de har ret til fri og uhindret, personlig, skriftlig og telefonisk forbin-delse med patienten. I den forbindelse er udgangspunktet naturligvis, at der skal være adgang for bistandsværgen/ patientrådgiveren til at mødes med pa-tienten på tomandshånd. Vi må imidlertid se i øjnene, at der på Sikringsafdelingen er indlagt patienter, som er så konkret og aktuelt farlige, at det vil være uforsvarligt, hvis sygehus-ledelsen ikke sørger for, at der bliver taget fornødne forholdsregler for sikker-heden for de personer, der færdes på afdelingen, herunder bistandsværger og patientrådgivere. Derfor mener jeg også, at det kan være meget relevant efter en konkret vurde-ring at advare patientens bistandsværge/patientrådgiver om patientens farlig-hed, herunder om risikoen ved at bistandsværgen/patientrådgiveren går ind til patienten uden personaleledsagelse. Jeg ser faktisk dette som en i nogle til-fælde nødvendig, forebyggende foranstaltning med henblik på at undgå unød-vendige voldelige udfald fra patienten. Det er for mig at se en vurdering, som bunder i hensynet til sikkerheden for bistandsværgen/patientrådgiveren samt sikkerheden for personalet, som vil blive nødt til at gribe ind i tilfælde af vold mod bistandsværgen/patientrådgiveren. Men også af hensyn til patienten skal fysiske og strafferetlige konsekvenser af et voldeligt overfald så vidt muligt forebygges. Derimod mener jeg, at det vil stride mod bistandsværgens/patientrådgiverens ret til fri og uhindret adgang til patienten, såfremt bistandsværgen/patientråd-giveren bliver nægtet adgang til patienten uden personaleledsagelse. I tilfælde, hvor bistandsværgen/patientrådgiveren bliver udsat for vold eller bliver bestjålet af en patient under besøget, gælder de alm. strafferetlige be-stemmelser, og volden eller tyveriet kan således meldes til politiet med even-tuelle strafferetlige konsekvenser til følge for gerningsmanden. Afslutningsvis bliver der spurgt om, hvilke konsekvenser det har i forhold til eventuelle erstatningskrav og lignende, hvis bistandsværgen/patient-rådgiveren har skrevet under på, at han eller hun på eget ansvar gennemfører besøget hos patienten uden personaleledsagelse. Spørgsmålet om, hvorvidt en bistandsværge/patientrådgiver, som har skrevet under på, at besøget gennemføres på eget ansvar, dermed har afskrevet sig muligheden for at søge erstatning, samt hvorvidt det kan få betydning for de strafferetlige konsekvenser for gerningsmanden, må bero på en domstolsafgø-relse. Med venlig hilsen Bertel Haarder LPD avisen 15

16 Bestyrelsens forslag til Vedtægtsændring 2011 Værd at vide... Vedtægter for Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) 1. Navn og hjemsted 1) Foreningen er stiftet den under navnet Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark (LPD), som ændret den til Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD). 2) Foreningens hjemsted er formandens adresse. 2. Formål Det er foreningens formål 1) gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes, at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet og derved fremme vore muligheder for at hjælpe sindslidende patienter under enhver tvangsforanstaltning. 2) gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes at skabe ensartede og forbedrede vilkår for bistandsværgearbejdet og derved fremme vore muligheder for at hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte personer bedst muligt under retssagen og en eventuel idømt foranstaltning. 3. Medlemsforhold 1) optagelse : Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere, bistandsværger og tilsynsværger. Som passive medlemmer kan optages alle andre. 2) udmeldelse og eksklusion: Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent senest 6 mdr. efter forfaldsdag kan slettes. Et medlem, der modarbejder foreningens formål kan ekskluderes af foreningen. Afgørelse herom træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens afgørelse kan omgøres af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte. Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndigheden, får status som passivt medlem. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 16 LPD avisen

17 3) kontingent: Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af Landsmødet og indbetales senest inden udgangen af januar. 4. Landsmødet 1) Landsmødet er foreningens øverste myndighed. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal med undtagelse af omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion, jf. 3, stk. 2 og beslutning om ændring af vedtægter, jf. 8 Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette. Alle aktive medlemmer er stemmeberettigede på Landsmødet. Passive medlemmer er møde- og taleberettigede. 2) Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen af maj. Bestyrelsen fastlægger mødested. Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig) dagsorden skal finde sted med 4 ugers varsel gennem offentliggørelse i LPDavisen. Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde senest 1. Januar. Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af Landsmødet. Stemmeret til landsmødet har de, som som har indbetalt kontingent inden udgangen af februar. Kontingenten er gældende for indeværende år. Alle aktive og fremmødte medlemmer er stemmeberettigede på Landsmødet. Stemmesedler udleveres ved landsmødets start. Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig) dagsorden skal finde sted med 4 ugers varsel gennem offentliggørelse i LPDavisen eller på anden vis. Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde senest 1. februar. På Landsmødet skal følgende punkter optages : På Landsmødet skal følgende punkter indgå : a) Valg af dirigent og stemmeudvalg. a) Valg af dirigent, referent og 3 stemmetællere. b) Godkendelse af Dagsorden for Landsmødet. c) Formandens beretning. c) Formanden fremlægger LPD s beretning. d) Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret regnskab)gelse af revideret regnskab til d) Kassererens beretning (herunder fremlæg- godkendelse). e) Kassererens budget for næste år (herunder fastsættelse af kontingent). e) Kassereren fremlægger LPD s budget for næste år (herunder fastsættelse af kontingent). f) Behandling af indkomne forslag. g) Valg af formand på lige år, jf. 5 h) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter. i) Valg af revisor + suppleant. i) Valg af regnskabskontrollant + suppleanter. j) Eventuelt. 3) Ekstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette. Formanden bestemmer stedet. Indkaldelse sker med mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden eller gennem offentliggørelse i LPD-avisen. Indkaldelse skal angive tid, sted og dagsorden. Såfremt der ønskes ekstraordinært valg af formand, skal kandidaternes navne være formanden i hænde senest 7 dage før mødet. 4) Der føres referat over de på såvel ordinære som ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger. Referatet underskrives af referenten samt mødets dirigent. Indkaldelse sker med mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden eller gennem offentliggørelse i LPD-avisen eller på anden vis. Indkaldelsen skal angive tid, sted og dagsorden. LPD avisen 17

18 5. Bestyrelsen 1) Valg af bestyrelse. Landsmødet vælger bestyrelse og formand. Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer. Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år. 4 medlemmer er på valg på ulige år. Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år. Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger og mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer samt sekretær. 2) Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler selv arbejdsopgaverne. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal, skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Sekretæren fører beslutningsreferat over bestyrelsesmøderne. 3) Bestyrelsens arbejde er ulønnet. 3) Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Omkostninger i forbindelse med bestyrelsesarbejdet dækkes. 6. Tegningsret Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden eller, i dennes fravær, af næstformanden. Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens forudgående godkendelse. Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb. 7. Regnskab og revision 1) Foreningens regnskab og kontingentår følger kalenderåret. 2) Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært Landsmøde revideres af en revisor, som vælges på Landsmødet, jf. 4, stk.2, litra i. Revisoren påtegner årsregnskabet samt anfører de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning til. 8. Ændring af vedtægter Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes til formanden senest 1. januar. Forslag tilsendes medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse til Landsmødet. 9. Opløsning af foreningen 1) Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun træffes på et med dette formål indkaldt landsmøde. 2) Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. 3) I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler organisationer med beslægtede formål. Beslutning herom træffes af den afgående bestyrelse. Ændret og vedtaget på Landsmødet 2) Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært Landsmøde revideres af en regnskabskontrollant, som vælges på Landsmødet, jf. 4, stk.2, litra i. Regnskabskontrollanten påtegner årsregnskabet samt anfører de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning til. Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes til formanden senest 1. februar. Ændret og vedtaget på Landsmødet den xx. april LPD avisen 18 LPD avisen

19 LPD avisen 19

20 20 LPD avisen

21 Fagligt talt... Bekendtgørelse af lov om Tvang i psykiatrien Herved bekendtgøres lov om anvendelse af tvang i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2006 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 533 af 26. maj 2010, 1 i lov nr. 708 af 25. juni 2010 og 4 i lov nr. 706 af 25. juni Kapitel 1 Lovens område m.v. 1. Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven. Stk. 3. For patienter, der er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give et informeret samtykke, skal der ikke forsøges indhentet et samtykke fra forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende, hvis omgående gennemførelse af en foranstaltning i henhold til denne lov er nødvendig for at afværge, at en patient 1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred eller 2) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende skal efterfølgende orienteres herom. Stk. 4. For patienter, der er imellem 15 og 18 år, hvor sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at vedkommende ikke selv er i stand til at forstå konsekvensen af sin stillingtagen, jf. sundhedslovens 17, stk. 2, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Kapitel 2 Almindelige bestemmelser 2. Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal sygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling, pleje og omsorg, som svarer til god psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssige forhold, senge- og personalenormering, personalets kompetencer, politikker i relation til patienter og pårørende, mulighed for udendørs ophold samt beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud. 2 a. Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne. Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patienten i forbindelse med indlæggelse. Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne, inden der træffes beslutning herom, inddrages. 3. Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling skal så vidt muligt finde sted med patientens samtykke. Stk. 2. Lægen skal vejlede patienten om formålet med indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden. Stk. 3. Overlægen har ansvaret for, at der opstilles en behandlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes om planens indhold, samt at patientens samtykke til dens gennemførelse til stadighed søges opnået. En kopi af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre denne frabeder sig dette. LPD avisen 21

22 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid. Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Stk. 5. Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom. 4 a. Bestemmelserne i 9, stk. 2, 10, stk. 1, 10 a, stk. 1, 1. pkt., 12, stk. 4, 13, stk. 2, 1. pkt., 15, stk. 2, 18 g, 19 a, stk. 1 og 3, og 21, stk. 2, er ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen. Kapitel 3 Frihedsberøvelse 5. Tvangsindlæggelse, jf. 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: 1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Tvangsindlæggelse 6. Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette. Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Giver patienten ikke sit informerede samtykke til sådan indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet. Stk. 3. Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i 5 er opfyldt. Lægen udfærdiger en erklæring herom, jf. 7, stk Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil. Stk. 2. Tvangsindlæggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningslovens 3. Stk. 3. Ved tvangsindlæggelse efter 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen. 8. Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse af tvangsindlæggelsen. 9. Sker tvangsindlæggelse efter 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i 7, stk. 3. Stk. 2. Overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil. Tvangstilbageholdelse 10. Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, skal ske, hvis overlægen finder, at betingelserne i 5 er opfyldt. Stk. 2. Overførelse af en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, til lukket psykiatrisk afdeling behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten ikke giver sit informerede samtykke til overførelsen. Stk. 3. Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning meddeles senest inden 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen. Er begærin- 22 LPD avisen