Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N"

Transkript

1 Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

2 Indhold Forord... 3 Pesticidfri pleje skal styrke græsset... 4 Vigtigt at samarbejde... 5 FODBOLD Stort slid på fodboldbaner... 6 Giv nok kvælstof... 7 Vertikalskæring nødvendig... 8 Eftersåning og topdressing... 9 Strigling godt men ikke for tit Klip højst 40 procent af højden Mest sårbar tidligt forår og sent efterår Mange spilletimer giver bar jord Flyt banerne Hvad koster det GOLF Høje krav til græsdækket på golfbaner Kvælstof vigtigt Vertikalskæring nødvendig Må ikke strigles for ofte Let ukrudtstrykket Svampesygdomme og skadedyr Forsøget Om hæftet

3 Forord Fodbold og golf er populære fritidsaktiviteter, som begge udøves på græsbaner. Banerne kræver pleje for at fungere optimalt, og ukrudt er et af de store problemer. Ukrudtet har hidtil kunnet bekæmpes med pesticider, men de kan være en trussel mod miljøet, især grundvandet. Derfor indgik staten, amterne og kommunerne i 1998 en aftale om at holde op med at bruge pesticider på alle offentlige arealer inden Det stiller nye krav til græsplejen på den store del af landets græsbaner, der er offentligt ejede. Disse baner skal fremover drives uden pesticider. Hæftet Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner giver en opskrift på, hvordan man kan gribe opgaven an. Hæftet bygger først og fremmest på resultaterne af tre års forsøg, som Skov & Landskab (FSL) har gennemført i samarbejde med ti kommuner og tre golfklubber. Desuden indgår erfaringer og resultater fra tidligere forsøg. Hæftet dokumenterer, hvordan de enkelte plejemetoder virker, og hvordan de bedst kombineres. Det henvender sig til ledere og medarbejdere, der har ansvar for driften af græsbaner, og til trænere og spillere i fodbold- og golfklubber. Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) er en samlet betegnelse for kemiske midler, der bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampe. Ukrudtsmidlerne kaldes også herbicider. Første del af hæftet præsenterer principperne i den pesticidfri pleje og giver forslag til, hvordan man får en god dialog mellem forvaltere og klubber. Derefter følger afsnit om pleje af henholdsvis fodboldbaner og golfbaner. Sidst i hæftet er der gode råd om, hvordan man forebygger problemer med ukrudt. Skov & Landskab (FSL) har udarbejdet hæftet, der er finansieret af Miljøstyrelsen. November 2002 Niels Elers Koch, direktør, Skov & Landskab (FSL) Steen Gade, direktør, Miljøstyrelsen 3

4 Pesticidfri pleje skal styrke græsset Temperatur jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Lufttemperatur Vækst Solskinstimer Gennemsnit Først når både temperatur og lysmængde er over et vist niveau, kan græsset begynde at vokse. Om foråret er det især lav jordtemperatur, der er begrænsningen. Om efteråret er det mængden af lys, der begrænser væksten. Derfor er græsset mest sårbart for slid tidligt om foråret og sent om efteråret. Omvendt er græsset mest robust i maj og juni, hvor der er lys og vand nok til væksten. Grundlag: Klimadata fra Danmarks JordbrugsForskning Solskinstimer Ukrudt centralt problem Plejen af græsbaner handler om at fastholde en god spillekvalitet. Banerne består typisk af en række græsarter og -sorter, der skal supplere hinanden. Ukrudtet er et centralt problem, fordi det kan gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end græs. Derfor er bekæmpelsen af ukrudt et væsentligt element i plejen af fodboldbaner og golfbaner. Bar jord er et andet problem, der kan genere spillet. Kombinere pesticidfri plejemetoder Den pesticidfri pleje går grundlæggende ud på at give græsset de bedst mulige betingelser. Målet er at gøre det svært for ukrudtet at etablere sig. Jo bedre græsset gror, jo bedre vil det være i stand til at konkurrere med ukrudtet og jo mindre bar jord vil der være. Det er vigtigt at forebygge, for ingen af de pesticidfri metoder er i stand til at fjerne alt ukrudt, når det først er der. Forsøg og erfaringer viser, at det i de fleste tilfælde kan lade sig gøre at holde mængden af ukrudt og bar jord på et acceptabelt niveau med pesticidfri metoder. Midlet er at kombinere og intensivere en række af de kendte plejemetoder, for eksempel gødskning, vertikalskæring, eftersåning, topdressing, strigling og klipning. Ingen af metoderne kan alene fjerne ukrudtet. Derfor kræver den pesticidfri drift en større indsats i form af planlægning, mandskab og maskintimer. En nødvendig forudsætning for god græsvækst er, at vækstlaget er i orden. Det må ikke være komprimeret, vandlidende eller mangle næringsstoffer. Er vækstlaget ikke i orden, vil man heller ikke få den optimale virkning af den pesticidfri pleje. Ukendt langtidseffekt Forsøg viser, at det ikke giver nogen umiddelbar eksplosion i ukrudtet at holde op med at sprøjte og gå over til pesticidfri drift. Dog er det ikke undersøgt, hvad der sker efter yderligere nogle år med pesticidfri pleje. Man kan lokalt løbe ind i problemer med ukrudt, der ikke kan løses med de pesticidfri metoder. Derfor kan det ind imellem være nødvendigt at omlægge banerne, når sprøjtning ikke er et alternativ. Pas på banerne Det gælder om at passe godt på det græs, man har. Derfor er det vigtigt ikke at lade banerne blive slidt helt ned, før man gør noget. En plan for indsatsen er det bedste redskab. 4

5 Vigtigt at samarbejde Små ting forbedrer kvaliteten Driften af både fodboldbaner og golfbaner skal foregå i et samspil mellem forvalterne og klubberne. Grundlæggende drejer det sig om at tale sammen og dermed få forståelse for hinandens behov. Ofte er det små ting, der kan forbedre græstæppet og dermed spillekvaliteten. Fleksible forvaltere Forvalterne skal være indstillet på, at græsset ikke må være for langt, når fodboldklubberne skal spille kamp. Til gengæld må spillerne acceptere, at græsset i nogle perioder er lidt længere, når man træner. Forvalterne må måske også leve med, at enkelte baner bruges til træning om vinteren. De bliver alvorligt medtaget, mens andre baner til gengæld kan skånes. Denne løsning kan i nogle tilfælde være mere realistisk end at prøve at forhindre klubberne i at spille tidligt og sent på sæsonen. Aktive klubber og spillere Klubberne bør arbejde på at stimulere spillernes ansvarlighed i forhold til banerne. Fodboldspillerne skal for eksempel have forståelse for, at de kan blive nødt til at træne på baner et stykke fra klubhuset, hvis de nærmeste baner trænger til ro. Desuden skal de være indstillet på, at der kan være lidt løst sand på banen det første stykke tid, efter at den er topdresset. Klubberne kan også bidrage direkte til driften ved for eksempel at have sand med forspirede græsfrø stående. Så kan de med det samme efterså de steder, hvor banen eventuelt har lidt overlast under en træning eller en kamp. Frøet kan måske nå at spire allerede inden næste kamp. På golfbaner betyder spillernes ansvarlighed for eksempel, at de, der slår græstørv løs, som en selvfølge lægger tørven tilbage og træder den godt fast. Mindst et årligt møde Det er en god idé med jævnlige møder mellem forvalterne af banerne og klubberne. Som minimum bør man mødes mindst én gang om året for at udveksle planer for driften og spillet. Det vil give lejlighed til at koordinere plejen med rytmen i træninger og turneringer og i det hele taget diskutere hinandens forventninger. Overskriften er medspil. Forvaltere og klubber bør mødes mindst én gang om året for at planlægge og udveksle forventninger. 5

6 F O D B O L D Stort slid på fodboldbaner Bar jord og ukrudt Løb, tacklinger og fald er naturlige dele af fodboldspillet. Det slider hårdt på banerne, og der kommer let pletter med bar jord. De generer spillet, hvad enten jorden er hård i tørre perioder eller fedtet efter regn. Små pletter med bar jord kan også gøre banerne ujævne. Så snart en bane har større eller mindre pletter med bar jord, har ukrudtet mulighed for at etablere sig. Typiske ukrudtsarter er mælkebøtte, tusindfryd, hvidkløver og glat vejbred, der alle har et kraftigt rodsystem. De er flerårige og kan overvintre fra år til år. Ukrudtet gør banens overflade ujævn og boldens opspring uforudsigeligt. Desuden tåler det ikke lige så meget slid som græsset. Banetyper Fodboldbaner kan opdeles i fem forskellige typer efter brugen og den måde, de er bygget op på: Stadion- og opvisningsbaner (Vækstlaget er sandbaseret og eventuelt tvangsblandet til den ønskede tekstur) Trænings- og kampbaner A (Vækstlag af muld iblandet 5-10 cm sand) Trænings- og kampbaner B (Vækstlag af oprindelig muld) Vintertræningsbaner (Vækstlag af muldblandet sand) Institutions- og skolebaner (Vækstlag af oprindelig muld) Ukrudtet gør banerne ujævne og mindre slidstærke. Plejen er krævende, fordi sliddet er så stort. Gødskning, vertikalskæring, eftersåning og topdressing er vigtige elementer. Desuden er det vigtigt at tage hensyn til, at græsset vokser mere på nogle tider af året og at fordele sliddet ved at flytte banerne. Banetyper styrer indsatsen Indsatsen skal tilpasses banetypen. I hovedtræk kan banerne deles op i fem forskellige typer, alt efter, hvordan de bruges, og hvordan de er anlagt se boksen. Opdelingen kan bruges til at prioritere indsatsen og holde omkostningerne nede. Skolebaner kræver for eksempel ikke den samme pleje som trænings- og kampbaner, fordi kravene til spillekvalitet er lavere. Dette hæfte handler om plejen af de fire sidste typer. Anbefalingerne gælder også for stadion- og opvisningsbaner, men er typisk ikke nok til at tilgodese de høje krav, der her stilles til græsdækket. 6

7 F O D B O L D Giv nok kvælstof Sikrer græssets konkurrenceevne Græsset på fodboldbaner klippes ofte og forholdsvis kort. For at vokse videre er græsset afhængig af, at der altid er nok næringsstoffer til rådighed i det øverste lag jord. Derfor kræver et tæt og slidstærkt græstæppe en målrettet og afbalanceret gødskning. Vedligeholdelsegødskning Næringsstof Kvælstof (N) Fosfor (P) Kalium (K) Mangan (Mg) Forhold ml. stofferne 1 0,15-0,20 0,5-0,8 0,05-0,07 Eksempel på mængder i kg rene næringsstoffer/ hektar/år Især adgangen til kvælstof spiller en vigtig rolle. Fodboldbaners behov for kvælstof ligger normalt på ca kg/hektar årligt. Forsøg viser, at det giver tydeligt mindre ukrudt, end hvis man for eksempel kun bruger 60 kg/hektar. Den ukrudtshæmmende virkning skyldes først og fremmest, at græsset trives bedre end ukrudtet ved højt kvælstofniveau. Det gør det lettere for græsset at udkonkurrere ukrudtet. Virkningen kan dog variere, alt efter hvilke arter af græs og ukrudt, der er tale om. Lokal tilpasning De lokale jordbundsforhold er afgørende for banernes behov for kvælstof og andre næringsstoffer. Derfor skal gødningen altid doseres på baggrund af jordprøver. Man bør tage prøver af jorden og få dem analyseret for næringsstoffer hver andet eller tredje år. Er tallene for lave, skal de hæves ved hjælp af en grundgødskning. I praksis gøres det lettest ved at tilføre den nødvendige mængde enkeltgødning. Efterfølgende vedligeholdelsesgødsker man efter en gødningplan. Fordeles over sæsonen Af hensyn til både miljøet og græssets vækst er det en god idé at fordele gødskningen over 4-5 gange fra april til september. Det udnytter gødningen bedre, giver en mere jævn vækst og mindre risiko for udvaskning. For at begrænse udvaskningen bør man som hovedregel ikke gødske med mere end 100 kg kvælstof/ hektar/år. Ved højt kvælstofniveau trives græsset bedre end ukrudtet. Virkningen kan dog variere, alt efter hvilke arter af græs og ukrudt, der er tale om. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Gødskningen bør fordeles over sæsonen. De bedste tidspunkter er slutningen af april, maj, juni, august og september. 7

8 F O D B O L D Vertikalskæring nødvendig Stimulerer græs og svækker ukrudt Græsafklip og dødt græs danner et lag af uomsat organisk materiale i bunden af græsset. Dette filtlag gør det svært for vand, gødning og luft at trænge ned i jorden, hvilket svækker græsset. Filtlaget fjernes ved at vertikalskære. Behandlingen stimulerer græssets rodvækst og skærer udløberne over, sådan at der dannes nye græsplanter. Desuden svækkes ukrudtet, fordi vertikalskærerens knive skærer en større del af bladene end en almindelig plæneklipper. Forsøg viser, at én årlig vertikalskæring sammen med et højt kvælstofniveau har god effekt på græsset og reducerer mængden af ukrudt. Virkningen kan forstærkes yderligere ved også at efterså og eventuelt topdresse. Alle tre behandlinger udført sammen giver det bedste resultat. Det gælder, hvad enten man topdresser med sand eller kompostblandet sand. Én behandling ofte nok Vertikalskæringen udføres bedst i perioderne 10. maj-10. juni eller 10. august-10. september, hvor græsset er i god vækst. Knivene skal skære ned i græsset, men ikke i jorden. Der må ikke være mere end 3-4 cm imellem knivene. vertikalskære mere end én gang i sæsonen. Det hænger sandsynligvis sammen med, at vertikalskæringen fremmer græssets vækst ved at fjerne filtlaget. Et nyt lag filt dannes som regel ikke så hurtigt, at man kan stimulere græsset yderligere ved at vertikalskære en gang mere i samme sæson. Desuden giver to behandlinger let mere bar jord, hvor ukrudtet har mulighed for at etablere sig. Vertikalskæring slider nemlig også på græsset. I nogle tilfælde vil man dog kunne få en bedre virkning ved at vertikalskære flere gange, for eksempel på stadion- og opvisningsbaner, der klippes meget ofte. Kun når græsset er i god vækst Man bør aldrig vertikalskære i tørre perioder, hvor græsset har dårlige muligheder for at komme i gang igen og dække de bare pletter. Man bør heller ikke bruge vertikalskæring til forårsklargøring af fodboldbanerne i marts-april. Græsvæksten er for langsom så tidligt på sæsonen, fordi jordens temperatur er lav. Det samme gælder sent om efteråret, hvor der er for lidt lys til, at græsset kan regenerere. Vertikalskæreren river filtlaget op og skærer ukrudtets blade over. Maskinen samler materialet op. Forsøg viser, at det i forhold til ukrudtet ikke nødvendigvis kan betale sig at 8

9 F O D B O L D Eftersåning og topdressing Skaffe nye græsplanter Eftersåning skaffer nye græsplanter, der er nødvendige for at holde græstæppet tæt. Det nye græs skal hindre ukrudtet i at spire de steder, hvor græsset er slidt væk. Eftersåningen udføres typisk umiddelbart efter en vertikalskæring. De bedste tidspunkter for eftersåning er i perioderne ca. 10. maj-10. juni og 10. august-10. september. På større arealer udføres eftersåningen med specialmaskiner, der sørger for at frøene kommer i kontakt med jorden. Nogle maskiner skærer ned i græstæppet og placerer frøene i riller i ca. 1 cm s dybde. Andre maskiner prikker små huller i banen og bredsår frøene. Det skal sikre, at frøene får bedre mulighed for at spire i konkurrence med det etablerede græstæppe. Frøene har brug for vand for at spire. Derfor er det en god idé at efterså, når der er udsigt til regn. Ofte er det nok at efterså den midterste tredjedel på langs af banen mellem målfelterne. Det er her, græsset slides mest. Hvis græstæppet i forvejen er tæt, kan man ikke forvente nogen stor forbedring ved at efterså. resultat. Det kan blandt andet skyldes, at der spilles på banerne, før græsset er kommet i gang igen. Derfor vil det være en god idé at give banerne ro en uge eller to lige efter, man har vertikalskåret og eftersået. En fordel også at topdresse Eftersåning virker bedst, hvis den kombineres med en topdressing med sand eller kompostblandet sand. Det skyldes dels, at topdressingen i sig selv har positiv virkning på græssets vækst, dels at eftersåningen virker bedre. Topdressingen giver de nysåede frø bedre mulighed for at spire og etablere sig. Topdressingen jævner desuden banen, giver bedre omsætning af filtlaget og giver i det hele taget græsset bedre vækstbetingelser. Topdressing med en blanding af sand og have-park kompost giver også en gødningsvirkning, især hvad angår fosfor og kalium. Man kan tilføre op til 1 cm topdressing om året, uden at det påvirker spillekvaliteten i negativ retning. Materialet indarbejdes i græstæppet ved hjælp af et slæbenet. Regn og spil på banerne fremmer processen. Desværre er det dyrt at topdresse. Man kan eventuelt gøre det på banerne på skift, sådan at man kommer over alle baner i løbet af to eller tre år. Ro efter behandlingen Forsøg viser, at vertikalskæring og eftersåning alene ikke altid giver det ønskede Eftersåning skal give nye græsplanter, der kan sikre et tæt græstæppe. Virkningen forstærkes ved også at topdresse. 9

10 F O D B O L D Strigling godt men ikke for tit Rejser ukrudtsbladene op Strigling kradser op i filtlaget og jævner banens overflade. Samtidig rejses ukrudtets blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. Det hæmmer ukrudtsplanternes vækst og kan rive enkelte planter op med rod. Bearbejdningen af filtlaget øger omsætningen og giver græsset bedre vilkår. Striglingen kan udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Plænestriglen har ret stive, tætsiddende tænder, der kan reguleres i højden. Langfingerharve har længere og mere fjedrende tænder med større afstand. Den arbejder ikke så dybt som plænestriglen. Redskaberne har lidt samme virkning som vertikalskæreren, men er ikke lige så effektive og samler ikke materialet op. Striglerne er gode til at klargøre banerne om foråret, blandt andet fordi de jævner eventuelle ormeskud. Langfingerharven har forholdsvis lange og fjedrende tænder. To-fire behandlinger bedst Forsøg viser, at to-fire behandlinger pr. sæson som regel giver det bedste resultat. Antallet afhænger blandt andet af væksforholdene og redskabstypen. Man bør kun strigle i perioder, hvor græsset er i god vækst. Det vil som hovedregel sige fra maj til september. Så tåler det sliddet fra behandlingen bedre. På grund af sliddet bør man heller ikke strigle i tørre perioder, hvor græsset kan have svært ved at komme i gang igen. Strigler man for ofte mere end tre-fire gange kan behandlingen let slide huller i græstæppet og give mere bar jord. Antallet af behandlinger skal afpasses sådan, at striglingen rejser bladene på det bredbladede ukrudt tilstrækkeligt op uden at slide for meget på græsset. Antallet af behandlinger tilpasses græssets tilstand på den enkelte bane. Strigling kradser op i filtlaget og rejser ukrudtets blade op, sådan at de efterfølgende kan klippes af. Plænestriglen har ret stive, lodrette tænder, der sidder tæt. 10

11 F O D B O L D Klip højst 40 procent af højden Lav klippehøjde svækker græsset På fodboldbaner er det almindeligt at klippe græsset ret kort. Man bør dog ikke klippe kortere end 3,0-3,5 cm, for så bliver græssets»produktionsapperat«for lille. Der skal være bladmasse nok til at opfange energi fra solen til at sikre græssets fortsatte vækst. Lav klippehøjde reducerer også græssets rodsystem. Resultatet kan blive nedsat vækst, slidstyrke og evne til at klare tørke. Det gør græsset dårligere til at konkurrere med ukrudtet. Forsøg viser, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem antallet af klipninger og mængden af græs og ukrudt. Et stort antal klipninger kan til gengæld give mere bar jord. Variabel klippefrekvens I praksis er det en god idé at afpasse klippefrekvensen, sådan at man højst klipper 40 % af græssets højde hver gang. Hvis man ønsker en klippehøjde på 3,5 cm, skal græsset med andre ord klippes senest, når det er ca. 6 cm. På samme måde skal det højst være ca. 5 cm, hvis man ønsker en klippehøjde på 3 cm. Det giver en varierende klippefrekvens i stedet for de to klipninger om ugen i sæsonen, der er almindelige på mange fodboldbaner. Når man højst klipper 40 % af, vil der være mindre tendens til, at afklippet lægger sig i klumper. Klubberne kan lette arbejdet med klipningen ved selv at flytte målene til side. Det giver ekstra tid hos den, der klipper. Den større fleksibilitet betyder måske, at der bliver bedre mulighed for at klippe banerne på det helt rigtige tidspunkt. Tilpasses årstiden Man bør altid variere klippehøjden over året i takt med græssets vækst. Det betyder, at man tidligt om foråret (april) holder græsset i en højde på 4,0-4,5 cm. Det samme bør man gøre midt på sommeren, hvis det er tørt og varmt, især i juli. Resten af sæsonen holdes klippehøjden på 3,0-3,5 cm. Man bør ikke klippe mere end 40 % af græsset ved hver klipning. Hold ikke græsset kortere end 3,0-3,5 cm. 11

12 F O D B O L D Mest sårbar tidligt forår og sent efterår Det er en god idé at skåne i hvert fald en del af banerne i det tidlige forår, hvor græsset endnu ikke er begyndt at vokse, og om efteråret, når væksten aftager på grund af mangel på lys. Jordtemperatur begrænsning om foråret Forårssolen lokker ofte fodboldspillerne ud på græsbanerne allerede i begyndelsen af marts. Det kan give store skader på banerne. Græsset begynder nemlig først at vokse for alvor, når jorden er 6-8 o C varm i sidste halvdel af april. Derfor vokser græsset ikke ind over de bare pletter, der måtte opstå som følge af spillet. Det forringer banens kvalitet for resten af sæsonen og giver plads til, at ukrudtet kan etablere sig. Et af problemerne er enårig rapgræs, der kan vokse det meste af året. Selv om det er en græsart, er den som regel uønsket, fordi den er mere følsom for tørke og sygdomme end de andre arter og sorter, der normalt bruges på fodboldbaner. tember er solens lysindstråling imidlertid faldet ned til samme niveau som i slutningen af marts. Det lægger en dæmper på græssets vækst, selv om jordens temperatur normalt holder sig oppe på 8 C til helt hen i november. Skån banerne Græsset er med andre ord meget sårbart for slid både i det tidlige forår og sent på efteråret. Om foråret er jorden for kold, og om efteråret er der for lidt lys. Begge dele hæmmer græssets vækst. Derfor bør man bruge banerne mindst muligt i disse perioder. Alternativt kan man spille på så få baner som muligt, sådan at ikke alle baner får skader. En tredje mulighed er at anlægge vinterbaner, enten med overflade af grus eller som grove græsbaner. Opblødt fodboldbane, der er meget stærkt beskadiget efter kun én times træning i marts. Udgifterne til efterreperation blev ca kr. % dækningsgrad j b b Maj September November Tre års forsøg viser, at mængden af græs, ukrudt og bar jord varierer over året. Det afspejler sandsynligvis en kombination af græssets vækstrytme, og at fodboldspillet virker forskelligt på forskellige årstider. Den større mængde græs i september skyldes de gode vækstbetingelser og et begrænset slid i sommermånederne. Fra september til november falder mængden af græs og ukrudt, fordi vækstbetingelserne bliver dårligere med mindre lys og lavere temperaturer. Ofte er der samtidig et betydeligt slid, fordi der spilles på meget våde baner. Fra november til maj falder mængden af græs yderligere, idet der kun er vækst fra sidst i april, men slid allerede fra begyndelsen af marts. Mængden af Bar jord Ukrudt Græs ukrudt stiger i samme periode, idet ukrud- Lysmængde begrænsende om efteråret I mange tilfælde fortsætter fodboldsæsonen langt hen i efteråret. Allerede i sep- tet typisk går i gang med at vokse før græsset. 12

13 F O D B O L D Mange spilletimer giver bar jord Spillet slider Jo mere der spilles på en bane i løbet af sæsonen, jo mere bar jord bliver der. Forsøg viser, at spil slider på græsset, især i visse perioder. Samtidig falder mængden af ukrudt dog, fordi det lettere slides væk end græsset. Mængden af græs påvirkes mindre end ukrudtet af antal spilletimer, men mere af den samlede plejeindsats. Det betyder, at jo mere intensiv plejen er, jo flere spilletimer holder banerne til. Selv om græsset slides meget, har det en stor evne til at komme igen, når vækstbetingelserne er til det. Det er de især fra maj til september se side 12. % dækningsgrad y = 0,0112x + 0,6 p(hældning) < 0,001*** Spilletid (timer/år) Tre års forsøg viser, at mængden af bar jord stiger med antallet af spilletimer. For eksempel øger 100 spilletimer mængden af bar jord med godt 1 %. Der er ikke taget højde for, at banerne i forsøget har fået forskellig pleje. Spillerne kan hjælpe Spillerne har også gode muligheder for at være med til at sikre, at græstæppet på banen er i orden. Det kan for eksempel ske ved at træde løse græstotter ned med det samme, man kommer til at rive dem op både under kamp og træning varme op og lave øvelser uden for de mest udsatte områder, især målfelter og straffesparkfelter flytte målene ved træning finde sig i en sjælden aflysning, når den er berettiget følge anvisningerne for banens brug Spillerne kan være med til at sikre at græstæppet er i orden ved for eksempel at træde græstotter ned med det samme. 13

14 F O D B O L D Flyt banerne Forsøg viser, at banen slides mest på den midterste tredjedel på langs af banen og lige foran målene. Mest slid på midten Midtbanespil og mål er i høj kurs, og græsset slides mest på den midterste tredjedel på langs af banen og lige foran målene. Derfor er det en god idé at flytte banerne flere gange i løbet af sæsonen, gerne 2-4 gange. Det vil fordele sliddet og forebygge helt nedslidte målfelter. Ti meter til siden Det er bedst at flytte banerne til siden, og de skal helt flyttes mindst 10 m. Så vil den mest slidte del af banen få fred for den store mængde spil på aksen mellem målene. Når man har flyttet en bane, bør man med det samme reparere de slidte felter. Det kan enten ske ved at løsne jorden, efterså og topdresse, eller ved at udskifte det nedslidte græs med nye græstørv. Mangel på plads kan betyde, at det er svært at flytte banerne 10 m til siden. Så kan man alternativt gennemføre en særligt intensiv pleje af en 30 m bred zone ned midt langs banen. Til træningsbrug kan banerne eventuelt gøres lidt mindre og derved alligevel flyttes. Kræver god dialog Flytning af baner kræver en god dialog mellem forvaltere og klubber om tidspunkterne. Ofte er det klubberne selv, der streger banerne op, og det er mere besværligt at måle nye streger ud end at køre på de gamle. Derfor giver flytning af banerne ekstra besvær. På den anden side er spillerne også interesserede i at have så gode baner som muligt at spille på. Sommerpausen og vinterpausen er oplagte tidspunkter at flytte banerne. En anden mulighed er at undlade opstregning. Det fordeler sliddet, fordi målene så flyttes derhen, hvor der er græs. Forudsætningen er, at banerne har flytbare mål, som klubberne selv kan flytte rundt med. Sliddet er stort lige foran målet. 14

15 F O D B O L D Hvad koster det Banetyper Stadion- og opvisningsbaner (Vækstlaget er sandbaseret og eventuelt tvangsblandet til den ønskede tekstur) Trænings- og kampbaner A (Vækstlag af muld iblandet 5-10 cm sand) Trænings- og kampbaner B (Vækstlag af oprindelig muld) Vintertræningsbaner (Vækstlag af muldblandet sand) Institutions- og skolebaner (Vækstlag af oprindelig muld) Et EDB-program fra Skov & Landskab (FSL) kan hjælpe med at få et overblik over udgifterne til pleje. Det kan for eksempel bruges til at budgettere med topdressing på halvdelen eller en tredjedel af banerne hvert år i en planlagt turnus. % dækningsgrad Forsøg viser, at der ikke er entydig sammenhæng mellem omkostningerne til plejen og mængden af græs på banerne. Figuren viser sammenhængen mellem græssets dækningsgrad i procent og de samlede omkostninger for græsplejen i kr./hektar Samlet pris for græspleje (kr./ha) Dyrere pleje ikke altid bedre Forsøg viser, at der ikke nødvendigvis er nogen entydig sammenhæng mellem omkostningerne ved plejen og virkningen på græs, ukrudt eller bar jord. Med andre ord kan man ikke altid forvente større effekt ved højere omkostninger. Udførelsen af plejen og tidspunktet kan betyde meget for, hvor meget man får ud af sin investering. Det er dog heller ikke nogen god idé bare at gå efter de billigste behandlinger. Vertikalskæring, eftersåning og topdressing er dyre, men nødvendige for at opretholde en god banekvalitet, og de kan ikke umiddelbart erstattes med andre og billigere former for pleje. Beregninger viser, at pesticidfri pleje er dyrere end traditionel græspleje. Merprisen afhænger af lokale faktorer, f.eks. banetype og priser på de enkelte behandlinger. Budget på lokalt grundlag Den pesticidfri pleje kan planlægges og budgetteres ved hjælp af et edb-værktøj, udviklet af Skov & Landskab (FSL). Grundlaget er brugernes egne lokale enhedspriser og banetypen. Det giver mere realistiske resultater end standardpriser og standardplejeplaner. Edb-programmet arbejder med fem banetyper, der er beskrevet nærmere i boksen. Programmet kan hentes på eller fås på diskette hos Skov & Landskab (FSL). 15

16 G O L F Høje krav til græsdækket på golfbaner Omkostninger og effekt Det er vigtigt at tage højde for både omkostninger og effekt, når man sammensætter sit plejeprogram for fairways. Forsøg viser nemlig, at man ikke altid kan forvente større effekt ved højere omkostninger. Udførelsen af plejen og tidspunktet kan betyde meget for, hvad man får ud af sin investering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den pesticidfri drift kræver en større indsats i form af mandskab og maskintimer. Slider ikke særligt hårdt Golf slider ikke særligt hårdt på græsset. Spillet foregår i roligt tempo og er fordelt over et forholdsvis stort areal. Til gengæld stiller det store krav til græssets jævnhed og tæthed. Bolden er lille og kan lægge sig i selv små pletter med bar jord eller der, hvor ukrudt gør banen udjævn. Det gør det sværere at spille bolden. Ujævnheder kan også få bolden til at skifte retning, når den triller hen ad banen. Ret tæt græstæppe Fairways udgør i gennemsnit ca. 30 % af banens samlede areal, mens roughen fylder 50 %. Resten er teesteder, greens, træningsareal, bygninger og lignende. Forsøg viser, at græstæppet på fairways som regel er tæt med forholdsvis få bare pletter. Derfor har ukrudtet ikke så let ved at etablere sig. Græsset klippes normalt ca. tre gange om ugen og er kun 1,8-2,0 cm højt. Svampesygdomme og angreb af insekter kan være et stort problem. Krævende pleje Ønsket om en jævn og tæt bane gør plejen krævende. Forsøg viser, at den pesticidfri pleje generelt ikke har nævneværdig virkning på mængden af bar jord på fairways. Der er i forvejen så lidt bar jord, at det er svært at forbedre situationen. Det kan i de fleste tilfælde lade sig gøre at holde ukrudtet på et acceptabelt niveau ved hjælp af plejeprogram med højt kvælstofniveau, vertikalskæring, eftersåning og/eller strigling. Virkningen på ukrudtet er dog ikke lige så effektiv som at sprøjte med et kemisk ukrudtsmiddel. Resultaterne har desværre den svaghed, at de kun bygger på resultater fra to golfbaner. Golf stiller store krav til græssets jævnhed og tæthed. 16

17 G O L F Kvælstof vigtigt Målrettet gødskning Græsset på fairways klippes meget ofte og kort. For at vokse videre er græsset afhængig af, at der altid er nok næringsstoffer til rådighed i det øverste lag jord. Derfor kræver et tæt og jævnt græstæppe en målrettet og afbalanceret gødskning. Forsøg viser, at nok kvælstof er en af de vigtigste faktorer for græsdækket på fairways. Højt kvælstofniveau kombineret med en vertikalskæring er den behandling, der har bedst effekt på både græs og ukrudt. Den ukrudtshæmmende virkning skyldes først og fremmest, at græsset trives bedre end ukrudtet ved højt kvælstofniveau. Det gør det lettere for at græsset at udkonkurrere ukrudtet. Kvælstofniveauet har ingen klar effekt på mængden af bar jord. Det skyldes først og fremmest, at der i forvejen er ret lidt bar jord på fairways. Lokal tilpasning Det er vigtigt at tilføre græsset nok kvælstof, men heller ikke for meget. Normalt bør fairways tilføres ca kg kvælstof/hektar hvert år, men den nødvendige mængde kan variere fra 30 til 100 kg kvælstof/hektar/år. Det afhænger af blandt andet jordbund og sammensætningen af græsarter og -sorter. For eksempel kræver rødsvingel forholdsvis lidt kvælstof. Gødskning med kvælstof og andre næringsstoffer skal altid doseres på baggrund af jordprøver. Man bør tage prøver af jorden og få dem analyseret for næringsstoffer jævnligt. Er tallene for lave, skal de hæves ved hjælp af en grundgødskning. I praksis gøres det lettest ved at tilføre den nødvendige mængde enkeltgødning. Efterfølgende vedligeholdelsesgødsker man efter en gødningsplan. Fordeles over sæsonen Af hensyn til både miljøet og græssets vækst er det en god idé at fordele gødskningen over 4-5 gange fra april til september. Det udnytter gødningen bedre, giver en mere jævn vækst og mindre risiko for udvaskning. For at begrænse udvaskningen bør man som hovedregel ikke gødske med mere end 100 kg kvælstof/hektar/år. Kvælstofniveauet betyder meget for græssets vækst og vitalitet, men har ingen klar effekt på mængden af bar jord. Det skyldes først og fremmest, at der i forvejen er ret lidt bar jord på fairways. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Gødskningen bør fordeles over sæsonen. De bedste tidspunkter er slutningen af april, maj, juni, august og september. 17

18 G O L F Vertikalskæring nødvendig Vertikalskæringen skal gennemføres, mens græsset er i god vækst. Kosten sørger for, at materialet samles op. God effekt Græsafklip og dødt græs danner et lag af uomsat organisk materiale i bunden af plænen. Dette filtlag gør det svært for vand, gødning og luft at trænge ned i jorden, hvilket svækker græsset. Filtlaget fjernes ved at vertikalskære. Behandlingen stimulerer græssets rodvækst, skærer udløberne over, sådan at der dannes nye planter. Desuden svækkes ukrudtet, fordi vertikalskærerens knive skærer en større del af bladene end almindelig klipning. Forsøg viser, at én årlig vertikalskæring kombineret med et højt kvælstofniveau har god effekt på fairways i forhold til at fremme græsdækket og reducere mængden af ukrudt. Vertikalskæringen har dog også effekt ved lavere kvælstofniveauer. Når græsset er i vækst Vertikalskæringen skal gennemføres, mens græsset er i god vækst. De bedste tidspunkter er 10. maj-10. juni og 10. august-10. september. Man bør ikke vertikalskære tidligt om foråret, hvor græsset endnu ikke vokser, fordi jordens temperatur er ret lav. Det samme gælder sent om efteråret, hvor der er for lidt lys til, at græsset kan regenerere efter vertikalskæringen. Knivene skal skære ned i græsset, men ikke i jorden. Der må ikke være mere end 3-4 cm mellem knivene. En af fordelene ved metoden er, at maskinen opsamler det materiale, der rives op (i modsætning til strigling). Man opnår ikke nødvendigvis bedre effekt med to vertikalskæringer frem for én, viser forsøg. Det hænger sandsynligvis sammen med, at vertikalskæringen fremmer græssets vækst ved at fjerne filtlaget. Et nyt lag filt dannes som regel ikke så hurtigt, at man kan stimulere græsset yderligere ved at vertikalskære en gang mere i samme sæson. Desuden slider vertikalskæringen på græsset og kan give bar jord, hvor ukrudtet kan etablere sig. Målrettet eftersåning Forsøg viser, at det tilsyneladende ikke forstærker effekten at lade vertikalskæringen følge af en eftersåning. Det kan skyldes, at græsdækket på fairways gennemgående er så tæt, at græsfrøene kan have svært ved at falde helt ned på jorden og spire. Effekten af eftersåningen kan forstærkes ved at bruge specialmaskiner. Nogle maskiner skærer ned i græstæppet og placerer frøene i riller i ca. 1 cm s dybde. Andre maskiner prikker små huller i banen og bredsår frøene. Det skal sikre, at frøene får bedre mulighed for at spire i konkurrence med det etablerede græstæppe. Alternativt kan man efterså pletvis de steder, hvor der er meget bar jord. 18

19 G O L F Må ikke strigles for ofte Reducerer ukrudtet Strigling kradser op i filtlaget og jævner banens overflade. Samtidig rejses ukrudtets blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. Det hæmmer ukrudtsplanternes vækst og kan rive enkelte planter op med rod. Bearbejdningen af filtlaget giver græsset bedre vilkår. Behandlingen afretter desuden fairwayens overflade og jævner eventuelle ormeskud. Striglingen kan udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Plænestriglen har ret stive, tætsiddende tænder, der kan reguleres i højden. Langfingerharven har længere og mere fjedrende tænder med større afstand. Den arbejder ikke så dybt som plænestriglen. Striglerne har lidt samme virkning som vertikalskæreren, men er ikke lige så effektive og samler ikke materialet op. Højst fire til fem behandlinger Forsøg viser, at strigling fire til fem gange årligt har en tydelig græsfremmende og ukrudtshæmmende virkning på fairways. Mængden af bar jord ændres ikke nævneværdigt. For begge redskaber gælder, at man ikke bør behandle for ofte. Behandlingen kan let rive huller i det kortklippede græstæppe på fairwayen. Det er heller ikke nogen god idé at strigle sent om efteråret, hvor græsset har sværere ved at komme igen end midt i vækstperioden. Strigling kan let rive huller i det kortklippede græstæppe på fairwayen. Derfor bør man ikke strigle mere end fire til fem gange om året. Behandlingen rejser ukrudtets blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. 19

20 Let ukrudtstrykket Forebygge Med pesticidfri drift er det svært at fjerne ukrudt helt, når det først er etableret. Derfor er det vigtigt også at bekæmpe ukrudtet i omgivelserne, så frøene ikke spredes ind på banerne. Det gælder både fodboldbaner og golfbaner. Mælkebøtterne i roughen vil uundgåeligt sende deres frø ind på fairwayen, hvis de ikke slås i tide. Rundt om fodboldbaner er der ofte skråninger med langt græs, beplantning og/ eller trådhegn. Hvis ukrudtet får lov at gro her, vil det uvægerligt sprede sig ind på selve banen. Derfor bør man slå langt græs med ukrudt med rotorklipper 2-4 gange i løbet af året, især lige før blomstring. Det kan være med til at hindre ukrudtet i at sætte frø, der blæser ind over banerne. På skråninger er det en god idé at slå en klippebredde af skråningen, hver gang man slår græsset på banen. Så bliver ukrudtspresset mindre. Langs trådhegn kan det være nødvendigt at bruge en buskrydder for at holde ukrudtet væk. Hvis roughen på en golfbane er et gult tæppe af mælkebøtter, er det mere end svært at holde fairways fri for mælkebøtter. Man kan mindske spredningen af frø ved at slå roughen med slagle- eller rotorklipper, inden mælkebøtterne for alvor blomstrer. Ukrudt respekterer ikke hegn. Også hos naboen Man kan naturligvis kun lave forebyggende bekæmpelse af ukrudtet på sine egne arealer. Men er der meget ukrudt på et naboareal, for eksempel en brakmark, kan det være en god idé at lave en aftale med naboen om bekæmpelse. 20

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Afprøvning af metoder til pesticidfri ukrudtbekæmpelse ved pleje af græs på fodboldbaner og golfbaner Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt

Afprøvning af metoder til pesticidfri ukrudtbekæmpelse ved pleje af græs på fodboldbaner og golfbaner Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt university of copenhagen Københavns Universitet Afprøvning af metoder til pesticidfri ukrudtbekæmpelse ved pleje af græs på fodboldbaner og golfbaner Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt Publication date:

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter

Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter Udarbejdet august 2010 Plejeplan for Herlufsholm Idrætscenter 260810 1 Indhold Udarbejdet august 2010... 1 Indledning... 3 Vejrlig... 3 Sportsplæner...

Læs mere

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.

Læs mere

Onsdag Spor 1 Eftersåning Hybridbaner Muldvarpe Frivillige Opstregning

Onsdag Spor 1 Eftersåning Hybridbaner Muldvarpe Frivillige Opstregning GAD seminar 2014 Tirsdag 8.00 Bedre baner Grænseland Walk & talk Bespisning Onsdag Spor 1 Eftersåning Hybridbaner Muldvarpe Frivillige Opstregning Onsdag Spor 2 Projekt Bedre Baner Testkit Eftersåning

Læs mere

Boldbaner og idrætsanlæg 2009

Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Dialogmøde mellem boldklubberne, Børne- og kulturforvaltningen og Park & Vejforsyningen. Torsdag den 25. juni 2009 kl. 19.00 21.00 Side 1 Pleje og vedligehold af boldbaner

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde

Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde KIRKEMINISTERIET CENTER FOR SKOV, LANDSKAB OG PLANLÆGNING INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Fra 1996 til 1998 gennemførte Forskningscentret for Skov & Landskab, der er en del af

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Få kommentarer. Det er korrekt som påpeget af en enkelt, at gult teested 4 peger forkert. Kan ændres men det koster nogle midler.

Få kommentarer. Det er korrekt som påpeget af en enkelt, at gult teested 4 peger forkert. Kan ændres men det koster nogle midler. Ballerup 4. juni 2012 Bestyrelsen for Hjortespring Golfklub har drøftet og godkendt nærværende notat som grundlag for arbejdsindsatsen på Hjortespringbanen. Notatet er udarbejdet på baggrund af input fra

Læs mere

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord Græsblanding Anlægning Den rigtige Turfline Græsplæne / / / Den rigtige Turfline Græsplæne i den gule pakning er velegnet til langt størstedelen af de danske græsplæner. Græsfrøene i blandingen er omhyggeligt

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende

Læs mere

Der er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne.

Der er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har modtaget en henvendelse fra tre fodboldklubber, der tilkendegiver, at der efter deres vurdering er behov for at bekæmpe ukrudt på kommunens

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Referat af Baneudvalgsmøde

Referat af Baneudvalgsmøde Referat af Baneudvalgsmøde 7.07.2008 Deltager Birgit, Jette, Ewan og Steen Udvalget gennemgik banen med henblik på at liste op hvad medlemmer og greenfeespillere kan tænkes at observere på en runde. Udvalg

Læs mere

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Anlæggelse og pleje af bunkers og teesteder Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright september 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets

Læs mere

Plejeplan for Dragsholm Golf Club

Plejeplan for Dragsholm Golf Club Plejeplan for Dragsholm Golf Club Plejeplanen er lavet i forbindelse med overdragelsen af banedriften fra Dragsholm Golf Club til Dragsholm Golf Anlæg januar 2015. Plejeplanen indeholder nogle standarder,

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE Den rigtige start på din plæne Den rigtige start på din plæne Start med at vælge Den rigtige blanding Alle frøene i Den rigtige blandingerne er S-mærkede

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Fredericia Kommune Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Annemette Bargum Kværndrup, den 21. september 2012 Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Goldbanen i Fredericia blev besøgt

Læs mere

Økonomi i Budget 2016 til fodboldbaner og lysanlæg

Økonomi i Budget 2016 til fodboldbaner og lysanlæg Økonomi i 2016 Budget 2016 til fodboldbaner og lysanlæg Drift af fodboldbaner og lysanlæg Vedtaget budget 2016 Fodboldbaner 2015 2016 Drift 3.130.000 2.985.000 Mindre renoveringer 390.000 395.000 Anskaffelser

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen.

Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen. Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen. Overordnede målsætning for pleje og vedligehold af banen som helhed: Ligesom der er langt stor vægt på kvalitet i designet, skal plejeniveauet og standarden på

Læs mere

Notat om fodboldbaner i Rudersdal Kommune

Notat om fodboldbaner i Rudersdal Kommune Notat om fodboldbaner i Rudersdal Kommune Fodboldbaner i Rudersdal Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål. side 3 2. Baggrund side 3 3. Fodboldbanernes kapacitet og belastning side 3 Opvisningsbanerne Antal

Læs mere

Bilag Sprøjtning golfbane

Bilag Sprøjtning golfbane Bilag Sprøjtning golfbane Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 21. juni 2005 Formål og område 1.

Læs mere

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Revidert april 2016 Lær dit almindelige ukrudt at kende Vejbred. Foto:

Læs mere

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE INDHOLD Side 2 Græs er ikke bare græs 2-3 MINI-TURF og S-mærke 3 Græsarter og deres egenskaber 4-6 Græsblandinger 6 Hvornår kan man så? 7 Forberedelse til såning 8 Såning Klipning

Læs mere

Notatark. Opfølgning på besigtigelse af boldbaner 2015

Notatark. Opfølgning på besigtigelse af boldbaner 2015 Notatark Sagsnr. 04.00.00-P00-1-14 Sagsbehandler Marianne Søgaard Jensen Opfølgning på besigtigelse af boldbaner 2015 27.06.2015 Generelt: Super flotte baner med et tæt græstæppe, der dog p.g.a. god vækst

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Strategi- og pasningsplan

Strategi- og pasningsplan 2015 Strategi- og pasningsplan Viborg, februar 2015 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Per Knudsen / Svend Bichel Bane- og Miljøudvalget Bestyrelsen for Viborg Golfklub Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

sikkerhedvejledning ved anlæg af golfbaner

sikkerhedvejledning ved anlæg af golfbaner sikkerhedvejledning ved anlæg af golfbaner Hovedsponsor: indhold Hensynet til sikkerheden Ingen 100 procents garanti Golfbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor langt slår en spiller? Banens topografi

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2007 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2007 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 27 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug 1 H O V E D S P O N S O R Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Aftale om afvikling af brug af pesticider

Aftale om afvikling af brug af pesticider PESTICIDHANDLEPLAN Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer Solrød kommune december 2002 Indholdsfortegnelse PESTICIDHANDLEPLAN... 1 Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse! Baneguide Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større udbytte af runder eller

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

FAQ om FGK's golfbane

FAQ om FGK's golfbane FAQ om FGK's golfbane (Ofte stillede spørgsmål) Indhold Banens turnering... 3 Hvad er det for en turnering?... 3 Banens længde.... 4 Er banens længde altid de meter der står på scorekortet?... 4 Bunkerriven....

Læs mere

Plænegræs til ethvert formål 1

Plænegræs til ethvert formål 1 Plænegræs til ethvert formål 1 Indholdsfortegnelse Hunsballe Frø - Din plænegræspartner 3 Brugsplæner 4 Villa-Turf 4 Villa-blanding 4 Special-Turf - Ny sammensætning 5 Kløver-Turf 5 Svensk/Classic-Turf

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort

Læs mere

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling

Læs mere

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010 Mere ukrudt på banen AGENDA Golf s ressourceforbrug Hvilke regler påvirkes vi af? Pause/konkurrence Konsekvensen og mulige løsninger Uddannelse Miljø og golf på dagsordenen også i 2011 Pesticidaftalen

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Sæby Kommune. Teknisk Forvaltning Drifts- og Forsyningsafdelingen. Driftsentreprise Drift og vedligehold af sportspladser.

Sæby Kommune. Teknisk Forvaltning Drifts- og Forsyningsafdelingen. Driftsentreprise Drift og vedligehold af sportspladser. Sæby Kommune Teknisk Forvaltning Drifts- og Forsyningsafdelingen Driftsentreprise Drift og vedligehold af sportspladser Servicestrategi Indholdsfortegnelse 1. Omfang og ydelsesbeskrivelse, - sportspladser

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Fredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015

Fredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015 Fredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015 Handlingsplan Banens handlingsplan er udviklet med fokus på klubbens vision og strategi. Planen skal fremadrettet sikre, at banens

Læs mere

Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF

Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF Indhold Behov... 2 Motivation... 2 Banens placering... 2 Økonomi ved etablering... 5 Drift... 5 Rebild kommunes tilskud og hjælp til projektet... 6 Tidsplan...

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

medieinformation Golfens grønne regnskab 2009

medieinformation Golfens grønne regnskab 2009 D A N S K G O L F U medieinformation N I O N29 Golfens Grønne Regnskab 29 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourcefor brug H O V E D S P O N S O R 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Græs eller kunstgræs? Det bedste fra 2 verdener!

Græs eller kunstgræs? Det bedste fra 2 verdener! Græs eller kunstgræs? Det bedste fra 2 verdener! Hvad er XtraGrass? Kombination af naturgræs og kunstgræs Spil som på 100 % naturgræs også i ydersæsonerne Slidstyrken væsentligt højere end for 100% naturgræs

Læs mere

Analyse af drift og vedligehold af Herning Kommunes fodboldbaner.

Analyse af drift og vedligehold af Herning Kommunes fodboldbaner. Dato: 5. april 2016. Analyse af drift og vedligehold af Herning Kommunes fodboldbaner. - 1 - Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger,

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Januar. Beskæring af buske. Beskæring og opstamning af træer. Fældning af træer. Sprøjtning af greens med jern. Snerydning

Januar. Beskæring af buske. Beskæring og opstamning af træer. Fældning af træer. Sprøjtning af greens med jern. Snerydning Januar Beskæring af buske Beskæring og opstamning af træer Fældning af træer Sprøjtning af greens med jern Snerydning Vej trækkes 1-2 gange ugentligt Affaldsstativer tømmes Bunkers rives 2 gange månedligt

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere