Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N"

Transkript

1 Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

2 Indhold Forord... 3 Pesticidfri pleje skal styrke græsset... 4 Vigtigt at samarbejde... 5 FODBOLD Stort slid på fodboldbaner... 6 Giv nok kvælstof... 7 Vertikalskæring nødvendig... 8 Eftersåning og topdressing... 9 Strigling godt men ikke for tit Klip højst 40 procent af højden Mest sårbar tidligt forår og sent efterår Mange spilletimer giver bar jord Flyt banerne Hvad koster det GOLF Høje krav til græsdækket på golfbaner Kvælstof vigtigt Vertikalskæring nødvendig Må ikke strigles for ofte Let ukrudtstrykket Svampesygdomme og skadedyr Forsøget Om hæftet

3 Forord Fodbold og golf er populære fritidsaktiviteter, som begge udøves på græsbaner. Banerne kræver pleje for at fungere optimalt, og ukrudt er et af de store problemer. Ukrudtet har hidtil kunnet bekæmpes med pesticider, men de kan være en trussel mod miljøet, især grundvandet. Derfor indgik staten, amterne og kommunerne i 1998 en aftale om at holde op med at bruge pesticider på alle offentlige arealer inden Det stiller nye krav til græsplejen på den store del af landets græsbaner, der er offentligt ejede. Disse baner skal fremover drives uden pesticider. Hæftet Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner giver en opskrift på, hvordan man kan gribe opgaven an. Hæftet bygger først og fremmest på resultaterne af tre års forsøg, som Skov & Landskab (FSL) har gennemført i samarbejde med ti kommuner og tre golfklubber. Desuden indgår erfaringer og resultater fra tidligere forsøg. Hæftet dokumenterer, hvordan de enkelte plejemetoder virker, og hvordan de bedst kombineres. Det henvender sig til ledere og medarbejdere, der har ansvar for driften af græsbaner, og til trænere og spillere i fodbold- og golfklubber. Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) er en samlet betegnelse for kemiske midler, der bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampe. Ukrudtsmidlerne kaldes også herbicider. Første del af hæftet præsenterer principperne i den pesticidfri pleje og giver forslag til, hvordan man får en god dialog mellem forvaltere og klubber. Derefter følger afsnit om pleje af henholdsvis fodboldbaner og golfbaner. Sidst i hæftet er der gode råd om, hvordan man forebygger problemer med ukrudt. Skov & Landskab (FSL) har udarbejdet hæftet, der er finansieret af Miljøstyrelsen. November 2002 Niels Elers Koch, direktør, Skov & Landskab (FSL) Steen Gade, direktør, Miljøstyrelsen 3

4 Pesticidfri pleje skal styrke græsset Temperatur jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Lufttemperatur Vækst Solskinstimer Gennemsnit Først når både temperatur og lysmængde er over et vist niveau, kan græsset begynde at vokse. Om foråret er det især lav jordtemperatur, der er begrænsningen. Om efteråret er det mængden af lys, der begrænser væksten. Derfor er græsset mest sårbart for slid tidligt om foråret og sent om efteråret. Omvendt er græsset mest robust i maj og juni, hvor der er lys og vand nok til væksten. Grundlag: Klimadata fra Danmarks JordbrugsForskning Solskinstimer Ukrudt centralt problem Plejen af græsbaner handler om at fastholde en god spillekvalitet. Banerne består typisk af en række græsarter og -sorter, der skal supplere hinanden. Ukrudtet er et centralt problem, fordi det kan gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end græs. Derfor er bekæmpelsen af ukrudt et væsentligt element i plejen af fodboldbaner og golfbaner. Bar jord er et andet problem, der kan genere spillet. Kombinere pesticidfri plejemetoder Den pesticidfri pleje går grundlæggende ud på at give græsset de bedst mulige betingelser. Målet er at gøre det svært for ukrudtet at etablere sig. Jo bedre græsset gror, jo bedre vil det være i stand til at konkurrere med ukrudtet og jo mindre bar jord vil der være. Det er vigtigt at forebygge, for ingen af de pesticidfri metoder er i stand til at fjerne alt ukrudt, når det først er der. Forsøg og erfaringer viser, at det i de fleste tilfælde kan lade sig gøre at holde mængden af ukrudt og bar jord på et acceptabelt niveau med pesticidfri metoder. Midlet er at kombinere og intensivere en række af de kendte plejemetoder, for eksempel gødskning, vertikalskæring, eftersåning, topdressing, strigling og klipning. Ingen af metoderne kan alene fjerne ukrudtet. Derfor kræver den pesticidfri drift en større indsats i form af planlægning, mandskab og maskintimer. En nødvendig forudsætning for god græsvækst er, at vækstlaget er i orden. Det må ikke være komprimeret, vandlidende eller mangle næringsstoffer. Er vækstlaget ikke i orden, vil man heller ikke få den optimale virkning af den pesticidfri pleje. Ukendt langtidseffekt Forsøg viser, at det ikke giver nogen umiddelbar eksplosion i ukrudtet at holde op med at sprøjte og gå over til pesticidfri drift. Dog er det ikke undersøgt, hvad der sker efter yderligere nogle år med pesticidfri pleje. Man kan lokalt løbe ind i problemer med ukrudt, der ikke kan løses med de pesticidfri metoder. Derfor kan det ind imellem være nødvendigt at omlægge banerne, når sprøjtning ikke er et alternativ. Pas på banerne Det gælder om at passe godt på det græs, man har. Derfor er det vigtigt ikke at lade banerne blive slidt helt ned, før man gør noget. En plan for indsatsen er det bedste redskab. 4

5 Vigtigt at samarbejde Små ting forbedrer kvaliteten Driften af både fodboldbaner og golfbaner skal foregå i et samspil mellem forvalterne og klubberne. Grundlæggende drejer det sig om at tale sammen og dermed få forståelse for hinandens behov. Ofte er det små ting, der kan forbedre græstæppet og dermed spillekvaliteten. Fleksible forvaltere Forvalterne skal være indstillet på, at græsset ikke må være for langt, når fodboldklubberne skal spille kamp. Til gengæld må spillerne acceptere, at græsset i nogle perioder er lidt længere, når man træner. Forvalterne må måske også leve med, at enkelte baner bruges til træning om vinteren. De bliver alvorligt medtaget, mens andre baner til gengæld kan skånes. Denne løsning kan i nogle tilfælde være mere realistisk end at prøve at forhindre klubberne i at spille tidligt og sent på sæsonen. Aktive klubber og spillere Klubberne bør arbejde på at stimulere spillernes ansvarlighed i forhold til banerne. Fodboldspillerne skal for eksempel have forståelse for, at de kan blive nødt til at træne på baner et stykke fra klubhuset, hvis de nærmeste baner trænger til ro. Desuden skal de være indstillet på, at der kan være lidt løst sand på banen det første stykke tid, efter at den er topdresset. Klubberne kan også bidrage direkte til driften ved for eksempel at have sand med forspirede græsfrø stående. Så kan de med det samme efterså de steder, hvor banen eventuelt har lidt overlast under en træning eller en kamp. Frøet kan måske nå at spire allerede inden næste kamp. På golfbaner betyder spillernes ansvarlighed for eksempel, at de, der slår græstørv løs, som en selvfølge lægger tørven tilbage og træder den godt fast. Mindst et årligt møde Det er en god idé med jævnlige møder mellem forvalterne af banerne og klubberne. Som minimum bør man mødes mindst én gang om året for at udveksle planer for driften og spillet. Det vil give lejlighed til at koordinere plejen med rytmen i træninger og turneringer og i det hele taget diskutere hinandens forventninger. Overskriften er medspil. Forvaltere og klubber bør mødes mindst én gang om året for at planlægge og udveksle forventninger. 5

6 F O D B O L D Stort slid på fodboldbaner Bar jord og ukrudt Løb, tacklinger og fald er naturlige dele af fodboldspillet. Det slider hårdt på banerne, og der kommer let pletter med bar jord. De generer spillet, hvad enten jorden er hård i tørre perioder eller fedtet efter regn. Små pletter med bar jord kan også gøre banerne ujævne. Så snart en bane har større eller mindre pletter med bar jord, har ukrudtet mulighed for at etablere sig. Typiske ukrudtsarter er mælkebøtte, tusindfryd, hvidkløver og glat vejbred, der alle har et kraftigt rodsystem. De er flerårige og kan overvintre fra år til år. Ukrudtet gør banens overflade ujævn og boldens opspring uforudsigeligt. Desuden tåler det ikke lige så meget slid som græsset. Banetyper Fodboldbaner kan opdeles i fem forskellige typer efter brugen og den måde, de er bygget op på: Stadion- og opvisningsbaner (Vækstlaget er sandbaseret og eventuelt tvangsblandet til den ønskede tekstur) Trænings- og kampbaner A (Vækstlag af muld iblandet 5-10 cm sand) Trænings- og kampbaner B (Vækstlag af oprindelig muld) Vintertræningsbaner (Vækstlag af muldblandet sand) Institutions- og skolebaner (Vækstlag af oprindelig muld) Ukrudtet gør banerne ujævne og mindre slidstærke. Plejen er krævende, fordi sliddet er så stort. Gødskning, vertikalskæring, eftersåning og topdressing er vigtige elementer. Desuden er det vigtigt at tage hensyn til, at græsset vokser mere på nogle tider af året og at fordele sliddet ved at flytte banerne. Banetyper styrer indsatsen Indsatsen skal tilpasses banetypen. I hovedtræk kan banerne deles op i fem forskellige typer, alt efter, hvordan de bruges, og hvordan de er anlagt se boksen. Opdelingen kan bruges til at prioritere indsatsen og holde omkostningerne nede. Skolebaner kræver for eksempel ikke den samme pleje som trænings- og kampbaner, fordi kravene til spillekvalitet er lavere. Dette hæfte handler om plejen af de fire sidste typer. Anbefalingerne gælder også for stadion- og opvisningsbaner, men er typisk ikke nok til at tilgodese de høje krav, der her stilles til græsdækket. 6

7 F O D B O L D Giv nok kvælstof Sikrer græssets konkurrenceevne Græsset på fodboldbaner klippes ofte og forholdsvis kort. For at vokse videre er græsset afhængig af, at der altid er nok næringsstoffer til rådighed i det øverste lag jord. Derfor kræver et tæt og slidstærkt græstæppe en målrettet og afbalanceret gødskning. Vedligeholdelsegødskning Næringsstof Kvælstof (N) Fosfor (P) Kalium (K) Mangan (Mg) Forhold ml. stofferne 1 0,15-0,20 0,5-0,8 0,05-0,07 Eksempel på mængder i kg rene næringsstoffer/ hektar/år Især adgangen til kvælstof spiller en vigtig rolle. Fodboldbaners behov for kvælstof ligger normalt på ca kg/hektar årligt. Forsøg viser, at det giver tydeligt mindre ukrudt, end hvis man for eksempel kun bruger 60 kg/hektar. Den ukrudtshæmmende virkning skyldes først og fremmest, at græsset trives bedre end ukrudtet ved højt kvælstofniveau. Det gør det lettere for græsset at udkonkurrere ukrudtet. Virkningen kan dog variere, alt efter hvilke arter af græs og ukrudt, der er tale om. Lokal tilpasning De lokale jordbundsforhold er afgørende for banernes behov for kvælstof og andre næringsstoffer. Derfor skal gødningen altid doseres på baggrund af jordprøver. Man bør tage prøver af jorden og få dem analyseret for næringsstoffer hver andet eller tredje år. Er tallene for lave, skal de hæves ved hjælp af en grundgødskning. I praksis gøres det lettest ved at tilføre den nødvendige mængde enkeltgødning. Efterfølgende vedligeholdelsesgødsker man efter en gødningplan. Fordeles over sæsonen Af hensyn til både miljøet og græssets vækst er det en god idé at fordele gødskningen over 4-5 gange fra april til september. Det udnytter gødningen bedre, giver en mere jævn vækst og mindre risiko for udvaskning. For at begrænse udvaskningen bør man som hovedregel ikke gødske med mere end 100 kg kvælstof/ hektar/år. Ved højt kvælstofniveau trives græsset bedre end ukrudtet. Virkningen kan dog variere, alt efter hvilke arter af græs og ukrudt, der er tale om. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Gødskningen bør fordeles over sæsonen. De bedste tidspunkter er slutningen af april, maj, juni, august og september. 7

8 F O D B O L D Vertikalskæring nødvendig Stimulerer græs og svækker ukrudt Græsafklip og dødt græs danner et lag af uomsat organisk materiale i bunden af græsset. Dette filtlag gør det svært for vand, gødning og luft at trænge ned i jorden, hvilket svækker græsset. Filtlaget fjernes ved at vertikalskære. Behandlingen stimulerer græssets rodvækst og skærer udløberne over, sådan at der dannes nye græsplanter. Desuden svækkes ukrudtet, fordi vertikalskærerens knive skærer en større del af bladene end en almindelig plæneklipper. Forsøg viser, at én årlig vertikalskæring sammen med et højt kvælstofniveau har god effekt på græsset og reducerer mængden af ukrudt. Virkningen kan forstærkes yderligere ved også at efterså og eventuelt topdresse. Alle tre behandlinger udført sammen giver det bedste resultat. Det gælder, hvad enten man topdresser med sand eller kompostblandet sand. Én behandling ofte nok Vertikalskæringen udføres bedst i perioderne 10. maj-10. juni eller 10. august-10. september, hvor græsset er i god vækst. Knivene skal skære ned i græsset, men ikke i jorden. Der må ikke være mere end 3-4 cm imellem knivene. vertikalskære mere end én gang i sæsonen. Det hænger sandsynligvis sammen med, at vertikalskæringen fremmer græssets vækst ved at fjerne filtlaget. Et nyt lag filt dannes som regel ikke så hurtigt, at man kan stimulere græsset yderligere ved at vertikalskære en gang mere i samme sæson. Desuden giver to behandlinger let mere bar jord, hvor ukrudtet har mulighed for at etablere sig. Vertikalskæring slider nemlig også på græsset. I nogle tilfælde vil man dog kunne få en bedre virkning ved at vertikalskære flere gange, for eksempel på stadion- og opvisningsbaner, der klippes meget ofte. Kun når græsset er i god vækst Man bør aldrig vertikalskære i tørre perioder, hvor græsset har dårlige muligheder for at komme i gang igen og dække de bare pletter. Man bør heller ikke bruge vertikalskæring til forårsklargøring af fodboldbanerne i marts-april. Græsvæksten er for langsom så tidligt på sæsonen, fordi jordens temperatur er lav. Det samme gælder sent om efteråret, hvor der er for lidt lys til, at græsset kan regenerere. Vertikalskæreren river filtlaget op og skærer ukrudtets blade over. Maskinen samler materialet op. Forsøg viser, at det i forhold til ukrudtet ikke nødvendigvis kan betale sig at 8

9 F O D B O L D Eftersåning og topdressing Skaffe nye græsplanter Eftersåning skaffer nye græsplanter, der er nødvendige for at holde græstæppet tæt. Det nye græs skal hindre ukrudtet i at spire de steder, hvor græsset er slidt væk. Eftersåningen udføres typisk umiddelbart efter en vertikalskæring. De bedste tidspunkter for eftersåning er i perioderne ca. 10. maj-10. juni og 10. august-10. september. På større arealer udføres eftersåningen med specialmaskiner, der sørger for at frøene kommer i kontakt med jorden. Nogle maskiner skærer ned i græstæppet og placerer frøene i riller i ca. 1 cm s dybde. Andre maskiner prikker små huller i banen og bredsår frøene. Det skal sikre, at frøene får bedre mulighed for at spire i konkurrence med det etablerede græstæppe. Frøene har brug for vand for at spire. Derfor er det en god idé at efterså, når der er udsigt til regn. Ofte er det nok at efterså den midterste tredjedel på langs af banen mellem målfelterne. Det er her, græsset slides mest. Hvis græstæppet i forvejen er tæt, kan man ikke forvente nogen stor forbedring ved at efterså. resultat. Det kan blandt andet skyldes, at der spilles på banerne, før græsset er kommet i gang igen. Derfor vil det være en god idé at give banerne ro en uge eller to lige efter, man har vertikalskåret og eftersået. En fordel også at topdresse Eftersåning virker bedst, hvis den kombineres med en topdressing med sand eller kompostblandet sand. Det skyldes dels, at topdressingen i sig selv har positiv virkning på græssets vækst, dels at eftersåningen virker bedre. Topdressingen giver de nysåede frø bedre mulighed for at spire og etablere sig. Topdressingen jævner desuden banen, giver bedre omsætning af filtlaget og giver i det hele taget græsset bedre vækstbetingelser. Topdressing med en blanding af sand og have-park kompost giver også en gødningsvirkning, især hvad angår fosfor og kalium. Man kan tilføre op til 1 cm topdressing om året, uden at det påvirker spillekvaliteten i negativ retning. Materialet indarbejdes i græstæppet ved hjælp af et slæbenet. Regn og spil på banerne fremmer processen. Desværre er det dyrt at topdresse. Man kan eventuelt gøre det på banerne på skift, sådan at man kommer over alle baner i løbet af to eller tre år. Ro efter behandlingen Forsøg viser, at vertikalskæring og eftersåning alene ikke altid giver det ønskede Eftersåning skal give nye græsplanter, der kan sikre et tæt græstæppe. Virkningen forstærkes ved også at topdresse. 9

10 F O D B O L D Strigling godt men ikke for tit Rejser ukrudtsbladene op Strigling kradser op i filtlaget og jævner banens overflade. Samtidig rejses ukrudtets blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. Det hæmmer ukrudtsplanternes vækst og kan rive enkelte planter op med rod. Bearbejdningen af filtlaget øger omsætningen og giver græsset bedre vilkår. Striglingen kan udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Plænestriglen har ret stive, tætsiddende tænder, der kan reguleres i højden. Langfingerharve har længere og mere fjedrende tænder med større afstand. Den arbejder ikke så dybt som plænestriglen. Redskaberne har lidt samme virkning som vertikalskæreren, men er ikke lige så effektive og samler ikke materialet op. Striglerne er gode til at klargøre banerne om foråret, blandt andet fordi de jævner eventuelle ormeskud. Langfingerharven har forholdsvis lange og fjedrende tænder. To-fire behandlinger bedst Forsøg viser, at to-fire behandlinger pr. sæson som regel giver det bedste resultat. Antallet afhænger blandt andet af væksforholdene og redskabstypen. Man bør kun strigle i perioder, hvor græsset er i god vækst. Det vil som hovedregel sige fra maj til september. Så tåler det sliddet fra behandlingen bedre. På grund af sliddet bør man heller ikke strigle i tørre perioder, hvor græsset kan have svært ved at komme i gang igen. Strigler man for ofte mere end tre-fire gange kan behandlingen let slide huller i græstæppet og give mere bar jord. Antallet af behandlinger skal afpasses sådan, at striglingen rejser bladene på det bredbladede ukrudt tilstrækkeligt op uden at slide for meget på græsset. Antallet af behandlinger tilpasses græssets tilstand på den enkelte bane. Strigling kradser op i filtlaget og rejser ukrudtets blade op, sådan at de efterfølgende kan klippes af. Plænestriglen har ret stive, lodrette tænder, der sidder tæt. 10

11 F O D B O L D Klip højst 40 procent af højden Lav klippehøjde svækker græsset På fodboldbaner er det almindeligt at klippe græsset ret kort. Man bør dog ikke klippe kortere end 3,0-3,5 cm, for så bliver græssets»produktionsapperat«for lille. Der skal være bladmasse nok til at opfange energi fra solen til at sikre græssets fortsatte vækst. Lav klippehøjde reducerer også græssets rodsystem. Resultatet kan blive nedsat vækst, slidstyrke og evne til at klare tørke. Det gør græsset dårligere til at konkurrere med ukrudtet. Forsøg viser, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem antallet af klipninger og mængden af græs og ukrudt. Et stort antal klipninger kan til gengæld give mere bar jord. Variabel klippefrekvens I praksis er det en god idé at afpasse klippefrekvensen, sådan at man højst klipper 40 % af græssets højde hver gang. Hvis man ønsker en klippehøjde på 3,5 cm, skal græsset med andre ord klippes senest, når det er ca. 6 cm. På samme måde skal det højst være ca. 5 cm, hvis man ønsker en klippehøjde på 3 cm. Det giver en varierende klippefrekvens i stedet for de to klipninger om ugen i sæsonen, der er almindelige på mange fodboldbaner. Når man højst klipper 40 % af, vil der være mindre tendens til, at afklippet lægger sig i klumper. Klubberne kan lette arbejdet med klipningen ved selv at flytte målene til side. Det giver ekstra tid hos den, der klipper. Den større fleksibilitet betyder måske, at der bliver bedre mulighed for at klippe banerne på det helt rigtige tidspunkt. Tilpasses årstiden Man bør altid variere klippehøjden over året i takt med græssets vækst. Det betyder, at man tidligt om foråret (april) holder græsset i en højde på 4,0-4,5 cm. Det samme bør man gøre midt på sommeren, hvis det er tørt og varmt, især i juli. Resten af sæsonen holdes klippehøjden på 3,0-3,5 cm. Man bør ikke klippe mere end 40 % af græsset ved hver klipning. Hold ikke græsset kortere end 3,0-3,5 cm. 11

12 F O D B O L D Mest sårbar tidligt forår og sent efterår Det er en god idé at skåne i hvert fald en del af banerne i det tidlige forår, hvor græsset endnu ikke er begyndt at vokse, og om efteråret, når væksten aftager på grund af mangel på lys. Jordtemperatur begrænsning om foråret Forårssolen lokker ofte fodboldspillerne ud på græsbanerne allerede i begyndelsen af marts. Det kan give store skader på banerne. Græsset begynder nemlig først at vokse for alvor, når jorden er 6-8 o C varm i sidste halvdel af april. Derfor vokser græsset ikke ind over de bare pletter, der måtte opstå som følge af spillet. Det forringer banens kvalitet for resten af sæsonen og giver plads til, at ukrudtet kan etablere sig. Et af problemerne er enårig rapgræs, der kan vokse det meste af året. Selv om det er en græsart, er den som regel uønsket, fordi den er mere følsom for tørke og sygdomme end de andre arter og sorter, der normalt bruges på fodboldbaner. tember er solens lysindstråling imidlertid faldet ned til samme niveau som i slutningen af marts. Det lægger en dæmper på græssets vækst, selv om jordens temperatur normalt holder sig oppe på 8 C til helt hen i november. Skån banerne Græsset er med andre ord meget sårbart for slid både i det tidlige forår og sent på efteråret. Om foråret er jorden for kold, og om efteråret er der for lidt lys. Begge dele hæmmer græssets vækst. Derfor bør man bruge banerne mindst muligt i disse perioder. Alternativt kan man spille på så få baner som muligt, sådan at ikke alle baner får skader. En tredje mulighed er at anlægge vinterbaner, enten med overflade af grus eller som grove græsbaner. Opblødt fodboldbane, der er meget stærkt beskadiget efter kun én times træning i marts. Udgifterne til efterreperation blev ca kr. % dækningsgrad j b b Maj September November Tre års forsøg viser, at mængden af græs, ukrudt og bar jord varierer over året. Det afspejler sandsynligvis en kombination af græssets vækstrytme, og at fodboldspillet virker forskelligt på forskellige årstider. Den større mængde græs i september skyldes de gode vækstbetingelser og et begrænset slid i sommermånederne. Fra september til november falder mængden af græs og ukrudt, fordi vækstbetingelserne bliver dårligere med mindre lys og lavere temperaturer. Ofte er der samtidig et betydeligt slid, fordi der spilles på meget våde baner. Fra november til maj falder mængden af græs yderligere, idet der kun er vækst fra sidst i april, men slid allerede fra begyndelsen af marts. Mængden af Bar jord Ukrudt Græs ukrudt stiger i samme periode, idet ukrud- Lysmængde begrænsende om efteråret I mange tilfælde fortsætter fodboldsæsonen langt hen i efteråret. Allerede i sep- tet typisk går i gang med at vokse før græsset. 12

13 F O D B O L D Mange spilletimer giver bar jord Spillet slider Jo mere der spilles på en bane i løbet af sæsonen, jo mere bar jord bliver der. Forsøg viser, at spil slider på græsset, især i visse perioder. Samtidig falder mængden af ukrudt dog, fordi det lettere slides væk end græsset. Mængden af græs påvirkes mindre end ukrudtet af antal spilletimer, men mere af den samlede plejeindsats. Det betyder, at jo mere intensiv plejen er, jo flere spilletimer holder banerne til. Selv om græsset slides meget, har det en stor evne til at komme igen, når vækstbetingelserne er til det. Det er de især fra maj til september se side 12. % dækningsgrad y = 0,0112x + 0,6 p(hældning) < 0,001*** Spilletid (timer/år) Tre års forsøg viser, at mængden af bar jord stiger med antallet af spilletimer. For eksempel øger 100 spilletimer mængden af bar jord med godt 1 %. Der er ikke taget højde for, at banerne i forsøget har fået forskellig pleje. Spillerne kan hjælpe Spillerne har også gode muligheder for at være med til at sikre, at græstæppet på banen er i orden. Det kan for eksempel ske ved at træde løse græstotter ned med det samme, man kommer til at rive dem op både under kamp og træning varme op og lave øvelser uden for de mest udsatte områder, især målfelter og straffesparkfelter flytte målene ved træning finde sig i en sjælden aflysning, når den er berettiget følge anvisningerne for banens brug Spillerne kan være med til at sikre at græstæppet er i orden ved for eksempel at træde græstotter ned med det samme. 13

14 F O D B O L D Flyt banerne Forsøg viser, at banen slides mest på den midterste tredjedel på langs af banen og lige foran målene. Mest slid på midten Midtbanespil og mål er i høj kurs, og græsset slides mest på den midterste tredjedel på langs af banen og lige foran målene. Derfor er det en god idé at flytte banerne flere gange i løbet af sæsonen, gerne 2-4 gange. Det vil fordele sliddet og forebygge helt nedslidte målfelter. Ti meter til siden Det er bedst at flytte banerne til siden, og de skal helt flyttes mindst 10 m. Så vil den mest slidte del af banen få fred for den store mængde spil på aksen mellem målene. Når man har flyttet en bane, bør man med det samme reparere de slidte felter. Det kan enten ske ved at løsne jorden, efterså og topdresse, eller ved at udskifte det nedslidte græs med nye græstørv. Mangel på plads kan betyde, at det er svært at flytte banerne 10 m til siden. Så kan man alternativt gennemføre en særligt intensiv pleje af en 30 m bred zone ned midt langs banen. Til træningsbrug kan banerne eventuelt gøres lidt mindre og derved alligevel flyttes. Kræver god dialog Flytning af baner kræver en god dialog mellem forvaltere og klubber om tidspunkterne. Ofte er det klubberne selv, der streger banerne op, og det er mere besværligt at måle nye streger ud end at køre på de gamle. Derfor giver flytning af banerne ekstra besvær. På den anden side er spillerne også interesserede i at have så gode baner som muligt at spille på. Sommerpausen og vinterpausen er oplagte tidspunkter at flytte banerne. En anden mulighed er at undlade opstregning. Det fordeler sliddet, fordi målene så flyttes derhen, hvor der er græs. Forudsætningen er, at banerne har flytbare mål, som klubberne selv kan flytte rundt med. Sliddet er stort lige foran målet. 14

15 F O D B O L D Hvad koster det Banetyper Stadion- og opvisningsbaner (Vækstlaget er sandbaseret og eventuelt tvangsblandet til den ønskede tekstur) Trænings- og kampbaner A (Vækstlag af muld iblandet 5-10 cm sand) Trænings- og kampbaner B (Vækstlag af oprindelig muld) Vintertræningsbaner (Vækstlag af muldblandet sand) Institutions- og skolebaner (Vækstlag af oprindelig muld) Et EDB-program fra Skov & Landskab (FSL) kan hjælpe med at få et overblik over udgifterne til pleje. Det kan for eksempel bruges til at budgettere med topdressing på halvdelen eller en tredjedel af banerne hvert år i en planlagt turnus. % dækningsgrad Forsøg viser, at der ikke er entydig sammenhæng mellem omkostningerne til plejen og mængden af græs på banerne. Figuren viser sammenhængen mellem græssets dækningsgrad i procent og de samlede omkostninger for græsplejen i kr./hektar Samlet pris for græspleje (kr./ha) Dyrere pleje ikke altid bedre Forsøg viser, at der ikke nødvendigvis er nogen entydig sammenhæng mellem omkostningerne ved plejen og virkningen på græs, ukrudt eller bar jord. Med andre ord kan man ikke altid forvente større effekt ved højere omkostninger. Udførelsen af plejen og tidspunktet kan betyde meget for, hvor meget man får ud af sin investering. Det er dog heller ikke nogen god idé bare at gå efter de billigste behandlinger. Vertikalskæring, eftersåning og topdressing er dyre, men nødvendige for at opretholde en god banekvalitet, og de kan ikke umiddelbart erstattes med andre og billigere former for pleje. Beregninger viser, at pesticidfri pleje er dyrere end traditionel græspleje. Merprisen afhænger af lokale faktorer, f.eks. banetype og priser på de enkelte behandlinger. Budget på lokalt grundlag Den pesticidfri pleje kan planlægges og budgetteres ved hjælp af et edb-værktøj, udviklet af Skov & Landskab (FSL). Grundlaget er brugernes egne lokale enhedspriser og banetypen. Det giver mere realistiske resultater end standardpriser og standardplejeplaner. Edb-programmet arbejder med fem banetyper, der er beskrevet nærmere i boksen. Programmet kan hentes på eller fås på diskette hos Skov & Landskab (FSL). 15

16 G O L F Høje krav til græsdækket på golfbaner Omkostninger og effekt Det er vigtigt at tage højde for både omkostninger og effekt, når man sammensætter sit plejeprogram for fairways. Forsøg viser nemlig, at man ikke altid kan forvente større effekt ved højere omkostninger. Udførelsen af plejen og tidspunktet kan betyde meget for, hvad man får ud af sin investering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den pesticidfri drift kræver en større indsats i form af mandskab og maskintimer. Slider ikke særligt hårdt Golf slider ikke særligt hårdt på græsset. Spillet foregår i roligt tempo og er fordelt over et forholdsvis stort areal. Til gengæld stiller det store krav til græssets jævnhed og tæthed. Bolden er lille og kan lægge sig i selv små pletter med bar jord eller der, hvor ukrudt gør banen udjævn. Det gør det sværere at spille bolden. Ujævnheder kan også få bolden til at skifte retning, når den triller hen ad banen. Ret tæt græstæppe Fairways udgør i gennemsnit ca. 30 % af banens samlede areal, mens roughen fylder 50 %. Resten er teesteder, greens, træningsareal, bygninger og lignende. Forsøg viser, at græstæppet på fairways som regel er tæt med forholdsvis få bare pletter. Derfor har ukrudtet ikke så let ved at etablere sig. Græsset klippes normalt ca. tre gange om ugen og er kun 1,8-2,0 cm højt. Svampesygdomme og angreb af insekter kan være et stort problem. Krævende pleje Ønsket om en jævn og tæt bane gør plejen krævende. Forsøg viser, at den pesticidfri pleje generelt ikke har nævneværdig virkning på mængden af bar jord på fairways. Der er i forvejen så lidt bar jord, at det er svært at forbedre situationen. Det kan i de fleste tilfælde lade sig gøre at holde ukrudtet på et acceptabelt niveau ved hjælp af plejeprogram med højt kvælstofniveau, vertikalskæring, eftersåning og/eller strigling. Virkningen på ukrudtet er dog ikke lige så effektiv som at sprøjte med et kemisk ukrudtsmiddel. Resultaterne har desværre den svaghed, at de kun bygger på resultater fra to golfbaner. Golf stiller store krav til græssets jævnhed og tæthed. 16

17 G O L F Kvælstof vigtigt Målrettet gødskning Græsset på fairways klippes meget ofte og kort. For at vokse videre er græsset afhængig af, at der altid er nok næringsstoffer til rådighed i det øverste lag jord. Derfor kræver et tæt og jævnt græstæppe en målrettet og afbalanceret gødskning. Forsøg viser, at nok kvælstof er en af de vigtigste faktorer for græsdækket på fairways. Højt kvælstofniveau kombineret med en vertikalskæring er den behandling, der har bedst effekt på både græs og ukrudt. Den ukrudtshæmmende virkning skyldes først og fremmest, at græsset trives bedre end ukrudtet ved højt kvælstofniveau. Det gør det lettere for at græsset at udkonkurrere ukrudtet. Kvælstofniveauet har ingen klar effekt på mængden af bar jord. Det skyldes først og fremmest, at der i forvejen er ret lidt bar jord på fairways. Lokal tilpasning Det er vigtigt at tilføre græsset nok kvælstof, men heller ikke for meget. Normalt bør fairways tilføres ca kg kvælstof/hektar hvert år, men den nødvendige mængde kan variere fra 30 til 100 kg kvælstof/hektar/år. Det afhænger af blandt andet jordbund og sammensætningen af græsarter og -sorter. For eksempel kræver rødsvingel forholdsvis lidt kvælstof. Gødskning med kvælstof og andre næringsstoffer skal altid doseres på baggrund af jordprøver. Man bør tage prøver af jorden og få dem analyseret for næringsstoffer jævnligt. Er tallene for lave, skal de hæves ved hjælp af en grundgødskning. I praksis gøres det lettest ved at tilføre den nødvendige mængde enkeltgødning. Efterfølgende vedligeholdelsesgødsker man efter en gødningsplan. Fordeles over sæsonen Af hensyn til både miljøet og græssets vækst er det en god idé at fordele gødskningen over 4-5 gange fra april til september. Det udnytter gødningen bedre, giver en mere jævn vækst og mindre risiko for udvaskning. For at begrænse udvaskningen bør man som hovedregel ikke gødske med mere end 100 kg kvælstof/hektar/år. Kvælstofniveauet betyder meget for græssets vækst og vitalitet, men har ingen klar effekt på mængden af bar jord. Det skyldes først og fremmest, at der i forvejen er ret lidt bar jord på fairways. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Gødskningen bør fordeles over sæsonen. De bedste tidspunkter er slutningen af april, maj, juni, august og september. 17

18 G O L F Vertikalskæring nødvendig Vertikalskæringen skal gennemføres, mens græsset er i god vækst. Kosten sørger for, at materialet samles op. God effekt Græsafklip og dødt græs danner et lag af uomsat organisk materiale i bunden af plænen. Dette filtlag gør det svært for vand, gødning og luft at trænge ned i jorden, hvilket svækker græsset. Filtlaget fjernes ved at vertikalskære. Behandlingen stimulerer græssets rodvækst, skærer udløberne over, sådan at der dannes nye planter. Desuden svækkes ukrudtet, fordi vertikalskærerens knive skærer en større del af bladene end almindelig klipning. Forsøg viser, at én årlig vertikalskæring kombineret med et højt kvælstofniveau har god effekt på fairways i forhold til at fremme græsdækket og reducere mængden af ukrudt. Vertikalskæringen har dog også effekt ved lavere kvælstofniveauer. Når græsset er i vækst Vertikalskæringen skal gennemføres, mens græsset er i god vækst. De bedste tidspunkter er 10. maj-10. juni og 10. august-10. september. Man bør ikke vertikalskære tidligt om foråret, hvor græsset endnu ikke vokser, fordi jordens temperatur er ret lav. Det samme gælder sent om efteråret, hvor der er for lidt lys til, at græsset kan regenerere efter vertikalskæringen. Knivene skal skære ned i græsset, men ikke i jorden. Der må ikke være mere end 3-4 cm mellem knivene. En af fordelene ved metoden er, at maskinen opsamler det materiale, der rives op (i modsætning til strigling). Man opnår ikke nødvendigvis bedre effekt med to vertikalskæringer frem for én, viser forsøg. Det hænger sandsynligvis sammen med, at vertikalskæringen fremmer græssets vækst ved at fjerne filtlaget. Et nyt lag filt dannes som regel ikke så hurtigt, at man kan stimulere græsset yderligere ved at vertikalskære en gang mere i samme sæson. Desuden slider vertikalskæringen på græsset og kan give bar jord, hvor ukrudtet kan etablere sig. Målrettet eftersåning Forsøg viser, at det tilsyneladende ikke forstærker effekten at lade vertikalskæringen følge af en eftersåning. Det kan skyldes, at græsdækket på fairways gennemgående er så tæt, at græsfrøene kan have svært ved at falde helt ned på jorden og spire. Effekten af eftersåningen kan forstærkes ved at bruge specialmaskiner. Nogle maskiner skærer ned i græstæppet og placerer frøene i riller i ca. 1 cm s dybde. Andre maskiner prikker små huller i banen og bredsår frøene. Det skal sikre, at frøene får bedre mulighed for at spire i konkurrence med det etablerede græstæppe. Alternativt kan man efterså pletvis de steder, hvor der er meget bar jord. 18

19 G O L F Må ikke strigles for ofte Reducerer ukrudtet Strigling kradser op i filtlaget og jævner banens overflade. Samtidig rejses ukrudtets blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. Det hæmmer ukrudtsplanternes vækst og kan rive enkelte planter op med rod. Bearbejdningen af filtlaget giver græsset bedre vilkår. Behandlingen afretter desuden fairwayens overflade og jævner eventuelle ormeskud. Striglingen kan udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Plænestriglen har ret stive, tætsiddende tænder, der kan reguleres i højden. Langfingerharven har længere og mere fjedrende tænder med større afstand. Den arbejder ikke så dybt som plænestriglen. Striglerne har lidt samme virkning som vertikalskæreren, men er ikke lige så effektive og samler ikke materialet op. Højst fire til fem behandlinger Forsøg viser, at strigling fire til fem gange årligt har en tydelig græsfremmende og ukrudtshæmmende virkning på fairways. Mængden af bar jord ændres ikke nævneværdigt. For begge redskaber gælder, at man ikke bør behandle for ofte. Behandlingen kan let rive huller i det kortklippede græstæppe på fairwayen. Det er heller ikke nogen god idé at strigle sent om efteråret, hvor græsset har sværere ved at komme igen end midt i vækstperioden. Strigling kan let rive huller i det kortklippede græstæppe på fairwayen. Derfor bør man ikke strigle mere end fire til fem gange om året. Behandlingen rejser ukrudtets blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. 19

20 Let ukrudtstrykket Forebygge Med pesticidfri drift er det svært at fjerne ukrudt helt, når det først er etableret. Derfor er det vigtigt også at bekæmpe ukrudtet i omgivelserne, så frøene ikke spredes ind på banerne. Det gælder både fodboldbaner og golfbaner. Mælkebøtterne i roughen vil uundgåeligt sende deres frø ind på fairwayen, hvis de ikke slås i tide. Rundt om fodboldbaner er der ofte skråninger med langt græs, beplantning og/ eller trådhegn. Hvis ukrudtet får lov at gro her, vil det uvægerligt sprede sig ind på selve banen. Derfor bør man slå langt græs med ukrudt med rotorklipper 2-4 gange i løbet af året, især lige før blomstring. Det kan være med til at hindre ukrudtet i at sætte frø, der blæser ind over banerne. På skråninger er det en god idé at slå en klippebredde af skråningen, hver gang man slår græsset på banen. Så bliver ukrudtspresset mindre. Langs trådhegn kan det være nødvendigt at bruge en buskrydder for at holde ukrudtet væk. Hvis roughen på en golfbane er et gult tæppe af mælkebøtter, er det mere end svært at holde fairways fri for mælkebøtter. Man kan mindske spredningen af frø ved at slå roughen med slagle- eller rotorklipper, inden mælkebøtterne for alvor blomstrer. Ukrudt respekterer ikke hegn. Også hos naboen Man kan naturligvis kun lave forebyggende bekæmpelse af ukrudtet på sine egne arealer. Men er der meget ukrudt på et naboareal, for eksempel en brakmark, kan det være en god idé at lave en aftale med naboen om bekæmpelse. 20

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde

Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde KIRKEMINISTERIET CENTER FOR SKOV, LANDSKAB OG PLANLÆGNING INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Fra 1996 til 1998 gennemførte Forskningscentret for Skov & Landskab, der er en del af

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

FAQ om FGK's golfbane

FAQ om FGK's golfbane FAQ om FGK's golfbane (Ofte stillede spørgsmål) Indhold Banens turnering... 3 Hvad er det for en turnering?... 3 Banens længde.... 4 Er banens længde altid de meter der står på scorekortet?... 4 Bunkerriven....

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Spillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det?

Spillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det? Spillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det? Hvad er det? Det har en golfspilleren jo lige svaret på Men. Han var landstræner Hvad mener den alm. golfspiller med handicap 31 Og. hvordan måler vi

Læs mere

Projekt Bedre baner Fra tal til handling

Projekt Bedre baner Fra tal til handling Projekt Bedre baner Fra tal til handling Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Herning inden omlægning Spillerindgang 1. Spillekvalitet (1 af 2) Score opnået pr 6 testområder

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF

Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF Indhold Behov... 2 Motivation... 2 Banens placering... 2 Økonomi ved etablering... 5 Drift... 5 Rebild kommunes tilskud og hjælp til projektet... 6 Tidsplan...

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Banehåndbog UDGAVE AF 17. MARTS 2007. Annullerer alle tidligere udgaver.

Banehåndbog UDGAVE AF 17. MARTS 2007. Annullerer alle tidligere udgaver. Banehåndbog UDGAVE AF 17. MARTS 2007 Annullerer alle tidligere udgaver. INDHOLDSFORTEGNELSE Dansk Golf Union 1.1 Konsulenttjenesten Klubbens baneudvalg Vedligeholdelse af golfbaner Naturpleje Personale

Læs mere

Regionalmøder 2012 VELKOMMEN

Regionalmøder 2012 VELKOMMEN VELKOMMEN HVAD LAVER DANSK GOLF UNION DGU bestyrelse DGU Erhverv bestyrelse Direktør Administration Elite Bane, miljø, jura & regler Udvikling, junior, kurser & Turneringer Kommunikation, presse & publikationer

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

D A N S K G O L F U N I O N. Golfkørekortet. Så er der ikke langt til 1. tee

D A N S K G O L F U N I O N. Golfkørekortet. Så er der ikke langt til 1. tee D A N S K G O L F U N I O N Golfkørekortet Så er der ikke langt til 1. tee Teori spil indhold til regelmøder teorispørgsmål H O V E D S P O N S O R Golfkørekortet Det skal du igennem Så er der ikke langt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Mandag d. 21. marts 2011 kl. 19-21.30 Idrætshøjskolen Vejlby Centervej 51 82 8240 Risskov

Mandag d. 21. marts 2011 kl. 19-21.30 Idrætshøjskolen Vejlby Centervej 51 82 8240 Risskov Deltagere: Aarhus Kommune v. rådmand Marc Perera Christensen Aarhus Kommune v. driftsansvarlig for de udendørs anlæg Rikke Schultz Aarhus Kommune v. projektleder for U21 Aarhus Kommune Peter Vestergaard

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Strategi. Medlemmer. Økonomi. Sponsor. Udvalg

Strategi. Medlemmer. Økonomi. Sponsor. Udvalg Strategi Målsætning Igennem strategisk planlægning at udvikle Odense Golfklub til den bedste golfklub med faglige visioner samt en styrket sportslig og social trivsel og tilfredshed blandt medlemmer og

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003 Roskilde Golf Klub Grønt Regnskab 2003 Miljoe_03 Side 1 5/17/2012 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr... 3 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirk- somhed... 6 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget

Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget Nr. Kultur, fritids- og landdistriktsudvalget 2015 2016-> (1.000 kr.) Politikområde 4: Kultur-, fritid- og landdistrikter 4.1 Reduktion af lokaletilskud 1.000

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

fus Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark

fus Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark fus Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning 1 2 3 4 Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Marts 2010 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Side 1 af 8 1 Caféen Søren og Per tager

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfkørekortet. Nu er der ikke langt til 1. hul

DANSK GOLF UNION. Golfkørekortet. Nu er der ikke langt til 1. hul DANSK GOLF UNION Golfkørekortet Nu er der ikke langt til 1. hul TEORI prøver spil Golfkørekortet Golf er den mest populære voksensport i Danmark, og det er der mange grunde til. Og en ting er sikkert:

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013.

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Deltagere: Afbud: Poul Hansen PH, Finn Gertov FG, Alf Abildgaard AA, Johnny Vilsen (greenkeeper), Børge Larsen BL (ref.) Knud Erik Kristensen KEK, Hans Jørgen Andersen HJA.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

FS10 2012. Golf klubben

FS10 2012. Golf klubben FS10 2012 Golf klubben 1 Klubben Hammel Golf Klub blev grundlagt i januar 1992. 1 1, Hvor mange år har klubben eksisteret i? I Hammel Golf Klub bruger de en del strøm. De bruger årligt 43 995 kwh i klubhuset

Læs mere

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr.... 3 1.3 Ejerforhold... 4 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirksomhed... 4 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

REGELPRØVE. Aarhus Golf Club. Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget

REGELPRØVE. Aarhus Golf Club. Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget REGELPRØVE arhus Golf lub Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget Den store blå regelprøve Prøven (PDF) består af 17 spørgsmål med et separat svarark (Word) og et scorekort med et fiktivt handicap.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Roskilde Golf Klub

Nyhedsbrev fra Roskilde Golf Klub oktober 2012 Nyhedsbrev fra Roskilde Golf Klub DM til klubbens junior U19A hold Roskilde Golfklub har fået sit første danske mesterskab for juniorhold, da vores U19A i weekenden slog Svendborg ved finalestævnet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Nyhedsbrev April 2007

Nyhedsbrev April 2007 Nyhedsbrev April 2007 Sæsonen er i fuld gang husk Golfens dag! Nu er foråret kommet og der er gang i rigtig mange aktiviteter i Greve Golf Center. Vores næste store projekt bliver Golfens dag, hvor vi

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Informationer til nye golfspiller

Informationer til nye golfspiller Skanderborg golfklub kan tilbyde et prøvemedlemskab med en varighed på 3 måneder, som introduktion til golf og ikke mindst, den rette måde at lære spillets finesser på. Et prøvemedlemsskab for 2015 indeholder:

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF Nedslidt sandbane Klubhus Sumpet femmands træningsbane Nedslidt

Læs mere

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper.

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. ROBOMOW SALGSHÅNDBOG Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. Den klipper. Du slipper. Fordele GENERELLE FORDELE VED ROBOMOW Den sparer tid Robomow klipper din græsplæne, mens du slapper

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

VELKOMMEN REGIONALMØDE

VELKOMMEN REGIONALMØDE VELKOMMEN REGIONALMØDE DAGSORDEN DE NYESTE MEDLEMSTAL ANBEFALINGER TIL GOD KLUBDRIFT GOLFSPILLEREN I CENTRUM STATUS PÅ MILJØET. EMNER TIL TEMAMØDE 2014 PRIVATE BANEEJERE VALG TIL DGU S BESTYRELSE EUROPEAN

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Golfklub den 22. september 2015.

Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Golfklub den 22. september 2015. Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Golfklub den 22. september 2015. Til stede var: Benny Larsen John Friis Per B. Nielsen Peter Norskov Johnny Haugaard Michael Svendsen Jens Erik Poulsen Dagsorden:

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2009

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2009 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2009 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2009 Revision 01 Dato 2010-03-06 Udarbejdet af Ole Riger-Kusk Kontrolleret af Egon Christensen Godkendt af Uffe Steffensen GRØNT

Læs mere

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3

Læs mere

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013

VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013 VIBORG GOLFKLUB GRØNT REGNSKAB FOR 2013 Revision 01 Dato 2014-05-14 Udarbejdet af Ole Riger-Kusk Kontrolleret af Baneansvarlig Svend Bichel Godkendt af Bestyrelsen

Læs mere

Denne vejledning er skrevet til Søllerød Golfklubs junior golfspillere, samt deres forældre.

Denne vejledning er skrevet til Søllerød Golfklubs junior golfspillere, samt deres forældre. Juniorpolitik: Indledning: Velkommen til Søllerød Golfklub. Denne vejledning er skrevet til Søllerød Golfklubs junior golfspillere, samt deres forældre. Som junior golfspiller kan der opstå mange spørgsmål

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Strategi. Medlemmer. Økonomi. Sponsor. Udvalg

Strategi. Medlemmer. Økonomi. Sponsor. Udvalg Økonomi Sponsor Udvalg Medlemmer Kommunikation Strategi Målsætning Igennem strategisk planlægning at udvikle Odense Golfklub til den bedste golfklub med faglige visioner samt en styrket sportslig og social

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF fodbold. Vision, mål, strategi og handlingsplan 2012-2015. Godkendt af bestyrelsen d. 3. oktober 2012. Vision: SGIF fodbold skal være den mest succesrige idrætsforening i Egedal målt på følgende 4

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse på belægninger S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Ukrudtsbekæmpelse på belægninger S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Ukrudtsbekæmpelse på belægninger S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Indhold Forord... 3 Pesticiderne på vej ud... 4 God investering at bekæmpe... 5 Fastlæg først niveauet...

Læs mere

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S Jumpkids 16 Brugermanual Trampolincenter.dk - En del af PE-Redskaber A/S Vigtig information før brug af trampolinen ADVARSEL: VED BRUG AF DENNE TRAMPOLIN ER DER, VED LANDING PÅ RYG, NAKKE ELLER HOVED,

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

kunstgræs-fodboldbaner

kunstgræs-fodboldbaner Gode råd om vedligehold af 3. generations kunstgræs-fodboldbaner Gode råd som supplement til kunstgræsbane leverandørernes garanti afhængige vedligeholdelsesvejledninger Dansk Boldspil - Union 2012 2 Gode

Læs mere