Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige"

Transkript

1

2 INTRO... 1 OM BRED SPILLET UD... 3 UDSATTE OG FORENINGSUVANTE BØRN... 5 PÆDAGOGISK IDRÆT... 8 Pædagogiske bagdøre... 9 Legitim perifer deltagelse Fælles afsæt SAMARBEJDE MELLEM SFO OG FORENINGER Afstemning af forventninger Hvad kan foreningen bidrage med? Hvad kan SFO en bidrage med? Det organisatoriske samarbejde Relationer og struktur UDFORDRINGER OG LØSNINGER Tidspunkt på dagen Rekruttering af børn Bred spillet ud - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige Forfatter: Malene Skov Dinesen, Ineva Udgivet: I samarbejde mellem Ineva og Køge Kommune Udgivelsesår: 2012 Fotos: Fra Bred spillet ud samt modelfotos

3 Intro I Køge Kommune har der i perioden været arbejdet med fire breddeidrætsprojekter, hvoraf det ene, Bred spillet ud, har sat fokus på de udsatte og foreningsuvante børn. I projektet er der i samarbejde mellem SFO er og idrætsforeninger blevet etableret aktiviteter, der har haft til hensigt at understøtte de udsatte og foreningsuvante børns tilgang til og fastholdelse i fysisk aktivitet og idrætsforeninger. I projektet fokuseres der på samarbejdet mellem det professionelle og det frivillige. Den overordnede hypotese er, at det netop er i dette samarbejde, at svaret på, hvordan målgruppen bliver integreret og fastholdt i fysisk aktivitet og idrætsforeninger, skal findes. Denne håndbog er udarbejdet af Ineva i samarbejde med Kulturafdelingen i Køge Kommune og er et resultat af projektet. Den henvender sig til SFOledere og -pædagoger samt foreninger, der ønsker at arbejde med de børn og unge, som har brug for særlig støtte for at kunne deltage i foreningslivet og dermed få alle de gevinster, som det giver. Håndbogen kan også give inspiration til, hvordan der kan skabes gode samarbejder til gavn for den brede gruppe børn i SFO. Denne håndbog giver: Viden om, hvilke særlige udfordringer udsatte og foreningsuvante børn kan have. Indsigt i, hvilke udfordringer man typisk står over for som forening, der ønsker at inkludere udsatte og foreningsuvante børn. Viden om pædagogisk idræt som fælles afsæt i foreninger og SFO er. Konkrete råd og opmærksomhedspunkter i forhold til at etablere gode og vedvarende samarbejder mellem foreninger og SFO. Ønsket med håndbogen er, at den kan bidrage til forståelse for og kompetencer til at arbejde aktivt og understøttende med en gruppe børn og unge, der typisk har dårlige muligheder for at indgå i normale foreningsaktiviteter. Ønsket er derfor at skabe inspiration til nye samarbejdsrelationer på tværs af det professionelle og det frivillige. Håndbogen er bygget op i forskellige dele, så det er muligt at til- og fravælge afhængigt af behov og interesser. Den første del (side 3-7) beskriver Bred spillets ud s formål, status og børnene i målgruppen. Den anden del beskriver tankerne bag pædagogisk idræt (side 8-10). Den tredje del beskriver samarbejdet mellem SFO og foreninger samt udfordringer og løsninger i forbindelse med Bred spillet ud (side 11-19). På håndbogens bagside er der inspiration til mere viden. 1 2

4 Om Bred spillet ud Bred spillet ud er igangsat som en del af Køge Kommunes arbejde som breddeidrætskommune. I projektet har i alt 23 foreningsfrivillige deltaget i et kursus i pædagogisk idræt en tilgang, som alle SFO er i Køge Kommune igennem længere tid har arbejdet med. Kurset for de frivillige havde til hensigt at give indsigt i tilgangen og dermed skabe et fælles sprog mellem de frivillige og de professionelle. I projektet er der etableret ni samarbejder om gennemførelse af aktiviteter for børn i SFO med afsæt i pædagogisk idræt. De gennemførte projekter i Bred spillet ud er: Fodbold for sjov. Samarbejde mellem Køge Boldklub og Sund Zone (og Ellemarkens SFO) om fodbold for Ellemarkens børn og unge. Zumba. Samarbejde mellem Herfølge Gymnastikforening og Herfølge SFO om zumba i SFO-tiden. Leg og bevægelse. Samarbejde mellem Herfølge SFO og Herfølge Gymnastikforening om leg og bevægelse for børn med motoriske problematikker eller uroligheds -problematikker. Kricket i skolegården for de større børn i SFO. Samarbejde mellem Bag Skorstenen og Køge Kricket Klub om kricket i SFO-tiden. Volley med SFO 1. Bag Skorstenen og Rishøj Volley har igangsat samarbejde om volley en gang om ugen i SFO-tiden. To teenagepiger står for volleytræningen. Prøvetime i kidsvolley. Samarbejde mellem Bjæverskov Volley og Ejby SFO om prøvetime i kidsvolley. Idrætsmaration. Samarbejde mellem Ejby IF, Ejby SFO og Bjæverskov Volley om afholdelse af idrætsmaraton for klasse den 13. januar 2012 klokken Breddeidrætsaften. Samarbejde mellem Vemmedrup IF og Vemmedrup SFO om afholdelse af breddeidrætsaften. Streethåndbold og - fodbold. Samarbejde mellem Borup IF om håndbold og fodbold i SFO-tiden. Som det fremgår af listen, er der stor forskel på, hvilke typer af aktiviteter der er skabt igennem projektet. Nogle har arbejdet med en kontinuerlig aktivitet i SFO-tiden, og andre har arbejdet med afholdelse af events omkring idræt og foreningslivet. Begge typer af projekter er blevet gennemført med stor succes. Evalueringen viser konkluderende, at de igangsatte aktiviteter har gjort en forskel for målgruppen, og at projektet har skabt professionsudvikling både i de involverede SFO er og foreninger. Børnene har igennem projektets aktiviteter deltaget i idræt, der har været justeret i sin form og struktur, så alle kan være med. Dette er blandt andet sket ved, at volley er blevet til kidsvolley, kricket er blevet til skolegårdskricket, gymnastik er blevet endnu mere legende og så videre. Det har ifølge de involverede voksne givet de deltagende børn en oplevelse af at have succes med en idræt. Samtidig har de deltaget i de vigtige forpligtende fællesskaber, som der igennem hele projektet er sat kraftigt fokus på. I flere foreninger har projektet skabt mere viden om og kompetencer til at rumme de foreningsuvante og udsatte børn. Dette har vist sig ved, at foreningerne er blevet mere bevidste om, hvad de har brug for, eksempelvis fra forældrene, for at kunne inkludere en bredere børnegruppe. I SFO erne har arbejdet med den pædagogiske idræt og samarbejdet med foreningslivet givet ny inspiration til og viden om, hvordan der kan arbejdes med bevægelse og idræt på nye måder. Her har centrale elementer fra den pædagogiske idræt, legitim perifer deltagelse og pædagogiske bagdøre, været velintegreret i den måde, der bliver arbejdet med idræt og bevægelse på både i forbindelse med konkrete aktiviteter og generelt i hverdagen i SFO en. 3 4

5 Motoriske vanskeligheder. De motoriske vanskeligheder kan gøre det vanskeligt for børnene at følge med i foreningslivet. Da denne gruppe børn sjældent har fået succesoplevelser ved at være en del af fysiske aktiviteter, trækker de sig fra det. Manglende forældreopbakning. Forældreopbakningen beskrives i Bred spillet ud som af stor betydning for, om børnene er i en forening. Konkrete udfordringer som eksempelvis at møde op til foreningens aktiviteter kan være en stor hindring for nogle børn. Også forældrenes manglende overskud til at deltage i både den daglige træning og eventuelt turneringer har stor betydning for børnenes mulighed og motivation for at deltage i foreningsaktiviteter. Udsatte og foreningsuvante børn Foreningslivet er for rigtig mange børn en vigtig del af deres fritidsliv, der både har stor betydning for deres sundhed og deres sociale udvikling. I Køge Kommune oplever man dog, som i mange andre kommuner, at der også er en gruppe børn, der ikke er en del af foreningslivet og er meget lidt fysisk aktive generelt. I Bred spillet ud er der blevet fokuseret på de udsatte og foreningsuvante børn. Man har i projektet oplevet, at disse børn i større eller mindre grad har haft udfordringer med: Sociale vanskeligheder. En gruppe, der bliver beskrevet i stort set alle projekter i Bred spillet ud, er de børn, der har vanskeligt ved at indgå i sociale relationer med de spilleregler, der følger med. Disse børn har ikke tilknytning til foreningslivet, fordi de har vanskeligt ved at indgå i de rammer, som det typisk kræver. Økonomiske vanskeligheder. Kontingentet til foreningen er for nogle familier en udgift, de ikke har mulighed for at imødekomme. Der findes i mange kommuner en række muligheder for at ansøge om støtte til eller fuld betaling af kontingentet. For en gruppe børn betyder disse udfordringer, at de aldrig har været en del af en forening eller er stoppet efter en periode med mere eller mindre gode oplevelser i bagagen. Det er ærgerligt, fordi gruppen af sårbare eller udsatte børn i mindst lige så stor grad som andre børn har behov for at opleve succeser og være en del af et forpligtende fællesskab. De forpligtende fællesskaber er understøttende for børns sociale udvikling og giver dem en oplevelse af at være en værdifuld del af en gruppe. Særligt børn, der i andre sammenhænge kan føle sig uden for fællesskaberne, kan have stor glæde af det forpligtende fællesskab, en foreningsaktivitet kan give. 5 6

6 Pædagogisk Idræt Som nævnt har en væsentlig ramme for arbejdet med Bred spillet ud været pædagogisk idræt. Pædagogisk idræt handler om at bruge idræt i en pædagogisk sammenhæng med et formål, der ligger ud over selve idrætsaktiviteten. Det handler altså ikke om selve idrætten, eksempelvis at blive en god fodboldspiller, men om, at deltagerne opnår succesoplevelser, bliver en del af det forpligtende fællesskab og træner deres sociale og/eller motoriske kompetencer. På den måde bliver idrætten det middel, som bruges til at opnå et pædagogisk mål. I den pædagogiske idræt er der en idrætsforståelse, der rummer: Idræt. Her ligger de klassiske idrætselementer, det vil sige de konkrete fysiske elementer som løb, spring, kast og så videre. Derudover er der konkurrenceelementerne af idrætten og det at være i og til kamp. Erfaringerne fra Bred spillet ud er, at det godt kan lade sig gøre at inkludere denne udsatte gruppe børn i fysisk aktivitet og foreninger, men det kræver en bredere idrætsforståelse end den gængse. Der er behov for pædagogisk opbakning og fokus, og derfor er samarbejde mellem foreninger og SFO er en optimal struktur. Samarbejdet har den store styrke, at børnene igennem deres hverdag i SFO en kan blive motiveret til en foreningsaktivitet og eksempelvis helt konkret hjælpes med at komme af sted. Samtidig har Bred spillet ud vist, at det samspil, der er mellem foreningslivets viden om den konkrete aktivitet og pædagogernes viden om understøttelse af de børn, der har særlige behov, har haft stor betydning. Leg. I den pædagogiske idræt er der meget leg, som kan være universelle lege, rollelege, regellege eller andre lege. Hermed bliver idrætten bredere, end den er i sin grundform. Bevægelse. Et sidste afgørende element i den pædagogiske idræt er naturligt bevægelsen. Her arbejdes der med grundmotorik, grundlege, sanser, motorik, koordination og rytme. Det ovenståede har været den væsentligste forskel for de foreninger, der har deltaget i Bred spillet ud. Disse foreninger har tidligere arbejdet med, at idrætsaktiviteten har været det primære fokus, og at det pædagogiske har været positive sidegevinster. I den pædagogiske idræt er fokus byttet rundt, og det betyder en anden tilgang til både idræt og deltagere. 7 8

7 Også sundhedsperspektivet er vigtigt i pædagogisk idræt, hvor der fokuseres på fysisk sundhed, men også i høj grad på trivsel som et afgørende sundhedselement. Det at have et godt liv knyttes i pædagogisk idræt sammen med at opleve en sammenhæng, hvor man deltager i noget begribeligt, meningsfuldt og håndterbart. Pædagogiske bagdøre Et centralt begreb i pædagogisk idræt er de pædagogiske bagdøre. Når en pædagogisk idrætsaktivitet er i gang, giver de pædagogiske bagdøre deltagerne mulighed for at melde til og fra, uden at det går ud over aktiviteterne. For eksempel skal det være muligt at trække sig helt væk fra aktiviteten i kortere eller længere tid for så at komme tilbage, uden at det har betydning for strukturen eller indholdet i aktiviteten for de øvrige deltagere. De pædagogiske bagdøre stiller altså krav til, at selve idrætsaktiviteten justeres, så det bliver muligt at gå til og fra. Det stiller også krav til, at man er en større gruppe i gang samtidig, så det enkelte barns deltagelse ikke bliver afgørende for, om man må stoppe aktiviteten eller ændre den. Legitim perifier deltagelse Den legitime perifere deltagelse er et andet kernebegreb i den pædagogiske idræt, som dækker over muligheden for, at et barn deltager på kanten af aktiviteten. Et fokus på den legitime perifere deltagelse kan på sigt sikre barnets fulde deltagelse, fordi det føler sig trygt i aktiviteten. Erfaringen med udsatte og sårbare børn er, at de kan have et stort behov for at se en aktivitet an og afkode, hvad der foregår, før de føler sig parate til at deltage. Det er vigtigt, at barnet får mulighed for at melde sig ind i aktiviteten på en naturlig måde, hvor det ikke betyder en ændring i struktur eller indhold af aktiviteten. Den legitime perifere deltagelse lægger sig altså tæt op ad hensigten med de pædagogiske bagdøre. Fælles afsæt Erfaringerne med Bred spillet ud viser, at det har haft stor betydning, at både pædagoger og foreningsfrivillige har haft den pædagogiske idræt som baggrundsviden. Det har givet et fælles sprog og en fælles forståelse for, hvilket formål og indhold de igangsatte aktiviteter skulle have. De pædagogiske bagdøre har i Bred spillet ud vist sig at have stor betydning for de involverede børn. Det har givet en tryghed, at det har været muligt at trække sig ud. Samtidig har det fungeret som et helt konkret værktøj, som både pædagoger og foreningsfrivillige har benyttet sig af for bevidst at give de børn, der har brug for videre rammer for deltagelsen, den mulighed. I projektet har der vist sig et meget tydeligt fælles ønske om at gøre en forskel for målgruppen af udsatte og foreningsuvante børn. Dette har vægtet tungere end eksempelvis foreningernes ønske om at få nye medlemmer. Der er dermed opstået et fælles mål mellem SFO og foreninger, som har handlet om at gøre en forskel for en gruppe børn, der har haft vanskeligt ved at blive en del af et aktivt fritidsliv. Erfaringerne med at bruge de pædagogiske bagdøre er, at behovet for dem bliver mindre, når de er til stede. Det enkelte barn får altså mindre og mindre behov for at benytte sig af at gå til og fra, når der er etableret en tryghed i, at det er muligt og legitimt at gøre det. 9 10

8 Samarbejde mellem SFO og foreninger Bred spillet ud har i sit afsæt haft en klar antagelse om, at hvis samarbejdet mellem SFO og foreninger fungerede, så ville det også skabe effekter på børneniveau. Denne antagelse har igennem evalueringen vist sig at være rigtig. Disse erfaringer kan forhåbentlig inspirere andre, der er eller skal i gang med samarbejde på tværs af det professionelle og det frivillige. Afstemning af forventninger Når der skal etableres et samarbejde mellem det professionelle og det frivillige, er det væsentligt at starte med at afstemme forventninger både i forhold til målet med samarbejdet, og hvordan det rent praktisk skal forløbe. Overordnet kan der være to forskellige typer af samarbejder, som hver især kræver noget forskelligt. Der kan etableres: En tilbaggevendende aktivitet Der kan i samarbejdet etableres en tilbagevendende aktivitet, hvor foreningen og SFO en i fællesskab står for eksempelvis en ugentlig time i den pågældende idrætsgren i SFO-tiden justeret i forhold til den pædagogiske idræts rammer. Denne type samarbejde forudsætter klare aftaler, rammer og engagement til at fastholde arbejdet med både rekrutteringen, motivationen af børnene og den konkrete aktivitet. Der viser sig i denne type aktiviteter en særlig udfordring, som knytter sig til tidspunktet på dagen, idet det optimale tidspunkt for SFO en oftest vil være før klokken 15, hvilket kan være en udfordring for de frivillige, der også skal passe deres almindelige arbejde. Det er vigtigt at tage denne udfordring med i sine overvejelser og tale om, hvilke løsninger der kan findes, som er bæredygtige for alle parter. Der gives senere i håndbogen idéer til, hvordan netop tidsudfordringen kan håndteres. En event En anden mulighed er at samarbejde om at afholde en event, hvor børnene og de unge eksempelvis bliver præsenteret og kan prøve en vifte af forskellige idrætsgrene eller få en prøvetime i en særlig idrætsgren. Denne type samarbejde kræver både planlægning og samarbejde op til og i gennemførelsen af aktiviteten og beslutning om, om eventen skal være noget enkeltstående eller noget, der for eksempel gentager sig år efter år. I Bred spillet ud viser erfaringen, at begge typer aktiviteter kan gennemføres med stor succes, og at det afgørende for, om det lykkes at gennemføre planerne, er deltagernes forventningsafstemning og forestillinger om, hvad der er realistisk både tids- og rammemæssigt

9 Hvad kan foreningen bidrage med? Foreninger kan først og fremmest bidrage med en stor værdifuld viden om de konkrete idrætsaktiviteter og det ganske særlige engagement, der kendetegner det danske foreningsliv, og som har haft stor betydning for Bred spillet ud. Den viden, som foreninger har om idræt og deres konkrete idrætsgrene, kan i høj grad spille ind i forhold til pædagogisk idræt. De foreningsfrivillige er vant til at lære fra sig og skabe motivation for deres idrætsgren, og denne viden kan bringes ind i det fælles rum som et vigtigt element i den pædagogiske idræt. Derudover har en række foreninger i Bred spillet ud bidraget med materiel, for eksempel i form af bolde, kegler, spillerveste og så videre. For at samarbejdet skal give det ønskede udbytte i forhold til pædagogisk idræt, stilles der også en række krav til foreningerne. Det er afgørende, at de er klar til at se deres idrætsgren i en bredere ramme, som giver mulighed for de pædagogiske bagdøre og den legitime perifere deltagelse. Denne åbenhed og lyst til at trække i bredden af idrætten stiller store krav til foreningernes syn på og ønske med idrætten. For eksempel i forhold til hvilke ambitioner der findes om det at blive dygtig til en sport. Her handler det på ingen måde om elitesport, selvom den pædagogiske idræt formentlig ville kunne være indgangen til idrætten for børn, der senere viser sig at være særlig talentfulde. Et andet element, der er nødvendigt for at få det optimale ud af samarbejdet, er, at foreningerne ønsker at inkludere og arbejde med den gruppe børn, der har særlige behov. Det kan være igennem en beskrevet værdi i foreningen om, at man ønsker at inkludere alle børn i aktiviteterne. I Bred spillet ud er der i en række foreninger gjort et stort stykke arbejde for at blive klædt på til at håndtere de udfordringer, der kan følge med ønsket om inklusion. En frivillig fortæller i forbindelse med Bred spillet ud : Der er stadig en lang række ting, vi gerne vil med det. Vi har stadig blinde punkter i forhold til pædagogikken, men vi er klart blevet bedre til at spotte dem (børn med særlige behov, red.). Og når vi kan spotte dem, så kan vi også bedre behandle dem ordentligt, fordi vi ved, hvad der er årsagen til deres reaktioner. (foreningsfrivillig) Hvad kan SFO en bidrage med? SFO en og pædagogerne i SFO en kan først og fremmest bidrage med de pædagogiske kompetencer og kendskabet til børnene. Dette har både stor betydning for arbejdet med at rekruttere og motivere børnene til de igangsatte aktiviteter og som støtte for børnene, mens aktiviteten gennemføres. De sårbare børn har et stort behov for at være trygge, når de skal prøve noget nyt, og her har de kendte voksne en vigtig rolle. Samtidig har pædagogerne i Bred spillet ud især fokuseret på at støtte de børn, der har haft brug for det undervejs i aktiviteten. Dermed har de haft særligt øje for, hvornår der var brug for de pædagogiske bagdøre, og de har understøttet både den aktive og den passive deltagelse i aktiviteterne. Erfaringerne med Bred spillet ud viser, at der er behov for, at SFO erne stiller ressourcer til rådighed til projekterne, og at det dermed er en del af årsnormen i SFO en. Ved at gøre det til en del af SFO ens årshjul bliver arbejdet mere målrettet og får nogle gode rammer, som gør det muligt eksempelvis at bruge den fornødne tid på at rekruttere og motivere børnene

10 I Bred spillet ud var der ved opstarten blandt de involverede frivillige og SFO-pædagoger enighed om, at noget af det vigtigste var, at der var ildsjæle i projekterne. Denne antagelse har vist sig at være rigtig, og der har i den grad været personer, der har været tændt af en særlig ild, og som har gjort rigtig meget for at få aktiviteter til at lykkes. Særligt har ildsjælene fra foreningerne været betydningsfulde, idet foreningerne kan bære samarbejdet næsten uden medvirken fra SFO en. Derfor er projektet og de enkelte aktiviteter fuldstændig afhængige af de frivilliges ildsjæle. Evalueringen af Bred spillet ud viser tydeligt, at der hvor der findes ildsjæle i foreningerne, hvilket synes at være i alle involverede foreninger, har projekterne fået god vind i sejlene. Det organisatoriske samarbejde Erfaringer med både Bred spillet ud og andre lignende projekter viser, at det er vanskeligt at skabe samarbejdsrelationer, der er organisatorisk båret. Ofte er det enkeltpersoner, som har et stort drive, der bærer projekterne. Det har den store fordel, at der er kort fra tanke til handling, fordi de, der er involveret, også er dem, der kan handle på nye idéer og behov. Ulempen er, at samarbejdet bliver sårbart, forstået på den måde, at det nemt kan forsvinde med enkeltpersonen, hvilket eksempelvis kan ske ved jobskifte, sygdom, en frivillig, der får travlt i sit almindelige arbejdsliv, og så videre. 15 Erfaringerne fra Bred spillet ud peger også på, at det er en fordel for projekterne, hvis de pædagoger, der er involveret i aktiviteterne, har en særlig interesse for idræt og bevægelse. Det viser sig i flere SFO er, at man bevidst har udpeget pædagoger til at deltage i projektet, som selv har en tilknytning til en forening enten som frivillig eller som udøver. Dette vurderes at have stor betydning, fordi pædagogerne har en naturlig interesse for feltet og finder det vigtigt og meningsfuldt for børnene. I etableringen af nye samarbejder bør der være opmærksomhed på balancen mellem det personbårne og det organisatoriske. Der er ikke tvivl om, at der er behov for ildsjæle og fagligt engagerede medarbejdere, der gør en ekstra indsats. Men der viser sig også et tydeligt billede af, at der hvor projekterne har været mere organisatorisk forankret, opstår der nogle mere langvarige effekter. For eksempel igennem ændringer af foreningens værdigrundlag og tilgang til målgruppen af udsatte og foreningsuvante børn. Denne tendens viser sig også i SFO, da tankerne om pædagogisk idræt og samarbejde med foreninger i højere grad integreres i de SFO er, hvor der har været en tydelig ledelsesmæssig opbakning både i forhold til ressourcer og i forhold til det generelle signal om, at det er et vigtigt projekt for SFO en. 16

11 Relationer og struktur I forlængelse af ovenstående beskrivelse af, at ildsjæle og de fagligt engagerede pædagoger er vigtige, viser erfaringerne med Bred spillet ud endvidere, at relationerne mellem pædagoger og frivillige er centrale. De gode relationer støtter viljen og lysten til samarbejdet, hvilket er godt for initiativerne. Dermed anbefales det, at der i forbindelse med etablering af nye samarbejder gøres noget aktivt for at skabe en god relation både i forhold til samarbejdet om den konkrete aktivitet og mere generelt. Der har i Bred spillet ud været gode erfaringer med at holde møder med rimelige intervaller, så der er mulighed for både at tale om ønsker og formål og planlægge den næste periode. En pædagog fortæller: Samarbejdet har spredt sig som ringe i vandet, så der nu opstår nye aktiviteter på baggrund af det eksisterende samarbejde. Der bliver nu også inddraget andre aldersgrupper (af børn, red.). (pædagog) Tidspunkt på dagen En central udfordring, der viser sig, hvis man ønsker at lave en ugentlig aktivitet, er tidspunktet på dagen. For at aktiviteten skal kunne gennemføres i SFO-tiden, skal det være inden for dennes åbningstid og gerne inden klokken 15, hvor mange børn skal hjem. Dette udløser en udfordring for de frivillige, idet de passer deres almindelige arbejde og derfor har vanskeligt ved at deltage i aktiviteter i det tidsrum. En løsning, som i flere projekter har vist sig at fungere rigtig godt, er at lade unge stå for træningen af børnene i SFO-tiden. Det kan eksempelvis være elever fra de ældste klasser i den skole, hvor aktiviteten foregår i SFO en. Denne model synes at have flere fordele, både fordi det er håndterbart i forhold til det praktiske, og fordi de ældre børn får en status som rollemodeller for de mindre børn, der deltager i aktiviteten. De store kan dermed også være behjælpelige med rekrutteringen af de deltagende børn ved at være med til at prikke til dem, hvis de møder dem i løbet af skoledagen. Erfaringerne viser, at der hvor der er en god relation, lykkes det at arbejde kontinuerligt med samarbejdet uden en meget stram struktur omkring eksempelvis hyppigheden af møder. Hvis relationen er mindre stærk, bliver der modsat behov for en klar og tydelig struktur. Udfordringer og løsninger Det at arbejde på tværs af det professionelle og det frivillige er ikke uden udfordringer, fordi de to centrale aktørgrupper har et markant forskelligt afsæt for og en tilsvarende indgang til samarbejdet. Erfaringerne med Bred spillet ud viser, at disse udfordringer kan håndteres, så de ikke bliver en hindring i forhold til at gøre en forskel for de foreningsuvante og udsatte børn. Det følgende er en præsentation af de centrale udfordringer og de løsninger, der kan arbejdes med. Denne tilgang kræver, at der er mere erfarne frivillige, der i opstarten hjælper de yngre trænere, så der kommer struktur og ramme for aktiviteten. Derudover får pædagogerne fra SFO erne her en endnu større rolle i at arbejde med de pædagogiske elementer i aktiviteten. Der er også gode erfaringer med, at man uddanner de unge frivillige til junioridrætsledere, så de også har et basiskendskab til pædagogisk idræt og andre centrale dele af det at træne børn. Andre steder har det også været unge, der har stået for afholdelsen af aktiviteten, men ikke fra den pågældende skole. Eksempelvis har det været gymnasieelever, som har en tilknytning til den forening eller det boligområde, hvor aktiviteterne har været afholdt. Særligt tilknytningen til området og dermed de børn og unge, der bor der, har vist sig at være af stor betydning både for de unge frivilliges engagement og deres funktion som rollemodel over for de yngre børn og unge

12 Specielt har der i et projekt i Bred spillet ud været stor succes med at have to unge mænd til at varetage fodbold for drengene i det boligområde, hvor de selv bor. Her har aktiviteterne i høj grad handlet om at spille fodbold for sjov, men det har også været en uvurderlig ramme for de unge til at spejle sig i mønsterbrydere fra området. Rekruttering af børn En væsentlig overvejelse i forbindelse med igangsættelse af aktiviteter er, hvilke børn der skal være med. Her er den primære overvejelse, om aktiviteten skal være et tilbud for alle børn, et tilbud for en særlig gruppe børn eller en skal-aktivitet for en gruppe børn eller alle børn. I Bred spillet ud er der gode erfaringer med alle former. Samtidig har det været en udfordring at rekruttere børnene, hvilket skyldes, at de er optaget af noget andet på det givne tidspunkt. Derudover kan det også skyldes, at de kan føle sig utrygge ved aktiviteten eller ikke har noget forhold til den givne idrætsgren og på den baggrund ikke kan tage et aktivt tilvalg. Det kan altså kræve et stort arbejde at rekruttere, motivere og gøre børnene trygge. Der er gode erfaringer med, at en pædagog går rundt i hele SFO en og husker børnene på aktiviteten, både hvis det er en frivillig mulighed, og hvis det er en skal-ting. Et andet sted er denne metode brugt i et helt boligområde, hvilket har haft stor positiv effekt, men samtidig opleves som meget tidskrævende. Der er en naturlig tendens til, at rekrutteringsbehovet falder, efterhånden som børnene bliver mere bekendte med og trygge ved aktiviteten. En anden måde at arbejde med rekruttering på er igennem information til forældre, eksempelvis igennem forældreintra, hvor der kan gives information om aktiviteterne og samtidig appelleres til, at forældrene bakker op om aktiviteterne. En frivillig fortæller: En af pædagogerne har bedt en forælder om at gå hjem (da hun ville hente sit barn fra SFO, red.). Det udstråler, at det er vigtigt. Den opbakning er helt vildt flot. (foreningsfrivillig) Det synes overordnet at have positiv betydning for rekrutteringen af børn, at aktiviteten er fast (såfremt det er en tilbagevendende begivenhed), altså at det foregår på samme ugedag og i samme tidsrum hver uge. Der hvor aktiviteten afholdes mere ad hoc, bliver rekrutteringsudfordringen større. Ved enkeltarrangementer kan der ligeledes tænkes i fælles indsats omkring information igennem både foreningens/foreningernes kanaler samt skole og SFO s kanaler

13 Mere viden Der findes meget viden om samarbejde mellem SFO og foreninger og mere generelt om samarbejdet mellem det professionelle og det frivillige. Også pædagogisk idræt kan der læses meget mere om, blandt andet følgende steder: Videncenter Kosmos Danmarks Idræts-Forbund DGI Dansk Skoleidræt Hvis du ønsker at vide mere om Bred spillet ud, er du velkommen til at kontakte: Køge Kommune Idræts- og fritidskonsulent Karina Hjort Feddersen Kulturafdelingen Torvet Køge INNOVATIV EVALUERING

Slutevaluering. Bred spillet ud Køge Kommune

Slutevaluering. Bred spillet ud Køge Kommune ! Slutevaluering Bred spillet ud Køge Kommune Ineva Mejlgade 27-29 8000 Århus C tlf: e-mail: web: (+45) 86 14 90 80 info@ineva.dk www.ineva.dk Forfatter: Malene Skov Dinesen, Ineva Udgivelsesår: 2012 Sted:

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT

MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT KURSUSMODULER TIL EN FORENINGS USFH MODUL 1 A FORENINGS USFH KLAR PARAT 9. ARRIL KL. 17.00 19.00 DELTAGERE: MEDARBEJDERE LYNGBJERGHUS OG NAUR SIR SKOLE MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT 9. APRIL KL.

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Debatmøde med interessenter 5. marts 2015 om det fremtidige forældrebetalte fritidstilbud. Ledere og tillidsrepræsentanter Skanderborg Rådhus

Debatmøde med interessenter 5. marts 2015 om det fremtidige forældrebetalte fritidstilbud. Ledere og tillidsrepræsentanter Skanderborg Rådhus Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Udsagn om det der virker.

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.

Læs mere

erfaringer med implementeringen i Grønland

erfaringer med implementeringen i Grønland Pædagogisk idræt i børneinstitutioner / erfaringer med implementeringen i Grønland Konferencen: Fremtidens idræt i Grønland, 17.-19. august 2016 Oplæg ved: Grethe Sandholm Lektor, Master i læreprocesser,

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Udvikling af de frivillige mens de er der

Udvikling af de frivillige mens de er der Udvikling af de frivillige mens de er der Henriette Bjerrum, Vejen 2. juni 2012 Foto: Colourbox Stor tilfredshed med trænerne og foreningerne Trænerne er engagerede og dygtige Udsagn om trænerne i foreningerne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen Drejebog om Jump4fun Side 2 Introduktion til Jump4fun Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun Side 4 Krav og forventninger til foreningen Side 5 Økonomi for foreninger Side 6 Forventninger til samarbejdspartnere

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

Forankring af læring i bevægelse

Forankring af læring i bevægelse Forankring af læring i bevægelse Præsentation af Idrætsbørnehuset Lundegården - ca. 110 børn og ca. 25 medarbejdere i Høje Gladsaxe. Præsentation af mig selv. Ildsjæle og/eller fælles engagement og opgaveløsning

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forenings-SFO Snedsted Skole

Forenings-SFO Snedsted Skole Forenings-SFO Snedsted Skole - Et nyt tiltag i Thisted Kommune Kære forældre Den første periode med Forenings-SFO er ved at være slut, og vi kan se tilbage på et rigtig godt forløb, som takket være de

Læs mere

Grundlæggende rammer

Grundlæggende rammer Grundlæggende rammer 2 Kære læser! Fodbolden er blevet kaldt verdens bedste legetøj. Det kan vi godt skrive under på, men for at fodbolden også i regi af SSIF Fodbold skal være verdens bedste legetøj,

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub KONCEPTBESKRIVELSE - Adventureklub Adventureklubben er en idrætsklub for udsatte børn og unge. Gennem forskellige motions- og idrætsaktiviteter er det hensigten at stimulere deres nysgerrighed, styrke

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Administrative bevillinger 2011 Bilag 4

Administrative bevillinger 2011 Bilag 4 Administrative bevillinger 2011 Bilag 4 SSB / Studenter Settlementets Boldklub har fået bevilget 59.000 kr. til projektet Skak i SSB. Efter projektperioden vil skak blive en fast aktivitet i SSB. Projektperioden

Læs mere

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Vordingborg 23. oktober 2014 Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Street soccer for unge i Vordingborg Kommune Indledning I samarbejde med lokale idrætsforeninger, boligområder og

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014 FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

Når man går til idræt i SFO en

Når man går til idræt i SFO en Center for Ungdomsstudier i samarbejde med DIF og DGI - støttet af Nordea-fonden Når man går til idræt i SFO en Et projekt, hvor SFO en i samarbejde med den lokale idrætsforening tilbyder halvårlige forløb

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Forenings-SFO Snedsted Skole

Forenings-SFO Snedsted Skole Forenings-SFO Snedsted Skole - Et nyt tiltag i Thisted Kommune Kære forældre Efter jul skal vi i gang med forenings-sfo ens periode 2 i dette skoleår. Flere af aktiviteterne fortsætter som hidtil, men

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5 HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning & præsentation Velkommen til BOOSTER Basic -forløbet Jeres elever skal snart i gang med BOOSTER Basic -forløbet, der kickstartes

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17.

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17. 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august 2006.

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD SLAGELSE KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Slagelse Kommune. SLAGELSE

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere